Pædagogiske læreplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogiske læreplaner"

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde

2 Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side 7: Side 10: Side 12: Side 13: Side 14: Side 16: Side 17: Side 19: Side 21: Side 23: Side 24: Side 26: Side 27: Indledning Hvad er en pædagogisk læreplan? Hvorfor pædagogiske læreplaner? Hvad siger loven? Bekendtgørelsen og temaerne i den pædagogiske læreplan Bidrag fra en ekspertgruppe Pædagogik og pædagogisk grundsyn Den pædagogiske overvejelse Om børneperspektivet Hjælp fra andre videnskaber Hvordan tager vi fat på en pædagogisk læreplan? Om at lære sig noget Undervisning er ikke leg Dokumentation og evaluering Erfaringer fra arbejdet med læreplaner Litteratur og henvisninger Pjecen Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? er udgivet af FOA Fag og Arbejde, Pædagogisk sektor Tekst: Jan Simon Petersen, cand.pæd. og pædagogisk konsulent i FOA Fag og arbejde Fotos: PMF Layout: Karen Hedegaard Tryk: FOAs trykkeri ISBN: Oplag: Udgivet maj 2005.

3 Indledning 1. august 2004 trådte loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn i alderen fra 0 år til skolestart i kraft. Derfor skal alle dagtilbud i Danmark udarbejde deres egen pædagogiske læreplan. Det skal ske inden for den ramme, som loven foreskriver, og alle medarbejdere skal i samarbejde med forældrene være med til at udarbejde planen. Denne pjece er tænkt som en hjælp til dette arbejde. Pjecen er skrevet til pædagogmedhjælperne, men andre kollegaer, forældre og lokale politikere er velkomne til at kigge med. Pjecen er en kombination af faktuelle oplysninger og en pædagogisk overvejelse. Den fortæller om de krav, loven og bekendtgørelsen stiller til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan. Samtidig lægges der op til overvejelser om, hvad en læreplan kan indeholde af pædagogik, pædagogiske principper, mål og aktiviteter. Pjecen indeholder også overvejelser om, hvordan man kan komme i gang med arbejdet samt overvejelser om evaluering, dokumentation og de nødvendige rammebetingelser. Der præsenteres ligeledes overvejelser over, hvad det vil sige at lære sig noget og over det pædagogiske princip leg. Pjecen indeholder ikke egentlige eksempler på konkret praksis, ønskes der yderligere eksempler i den retning, henvises til Guldguiden fra Learning Lab Denmark (se litteraturlisten bag i pjecen). 3

4 Hvad er en pædagogisk læreplan? 4 En pædagogisk læreplan er typisk et dokument, som fortæller noget om, hvilke mål samfundet efter demokratisk diskussion og vedtagelse i Folketinget eller byrådet ønsker for opdragelsen af de kommende generationer. Hvad er det for nogle værdier, som skal være klangbund for den pædagogiske praksis? Eksempler på sådanne værdier er demokrati, lighed, respekt for grundlæggende menneskerettigheder, solidaritet og lighed mellem kønnene. Herudover kan dokumentet indeholde noget om, hvad samfundet synes, at børn skal lære i dagtilbudene et pædagogisk indhold. Det kan være noget med kendskab til kulturen, vi lever i, naturen, gode normer og (demokratiske) omgangsformer. Læreplanen kan også pege på særlige pædagogiske principper, som skal vægtes højt i den daglige praksis. Et eksempel herpå er leg. Det er almindeligt anerkendt, at børn i denne aldersgruppe især lærer sig noget gennem legen. Derfor kan det være væsentligt at gøre plads til legen i den pædagogiske praksis. Nogle pædagogiske læreplaner i andre lande siger også noget om, hvordan børn skal lære det, som vi gerne vil have, at de skal lære. De omtaler således hvilke metoder, der skal bruges. Et eksempel kan være et krav om en systematisk brug af rim og remser i forbindelse med børns sprogtilegnelse. Egentlige metodebeskrivelser bliver ofte begrænsede i deres beskrivelse af virkeligheden, derfor er en pædagogisk overvejelse, der tager udgangspunkt i aktivitetsovervejelser, set i forhold til rammebetingelser og resurser mere at foretrække. En pædagogisk læreplan er forpligtigende. Man skal arbejde med den som foreskrevet. Den gælder ligeså meget som færdselsloven. Man kan ikke bare gøre som man vil i dagtilbudet og det er faktisk noget nyt i Danmark. Loven og bekendtgørelsen for den danske pædagogiske læreplan indeholder ikke specifikke mål for, hvad børn skal lære i dagtilbudet. Den er heller ikke særlig præcis på værdigrundlaget, men man kan finde det i formålsparagraffen for dagtilbudsområdet i Lov om Social Service. Der er ingen krav til metode, men der lægges vægt på pædagogiske principper som f.eks. legen. Og så er der med den pædagogiske læreplan kommet et læringsbegreb ind i dagtilbudene og det er noget nyt. Planen er i virkeligheden slet ikke nogen plan. Den er derimod et krav om, at dagtilbudet skal udarbejde sin egen pædagogiske læreplan. Der er dog nogle krav til, hvordan det skal gøres samt krav til dokumentation for at sikre, at den pædagogiske læreplan følges. Herudover peges der på nogle

5 indsatsområder, som den pædagogiske læreplan skal beskæftige sig med. Der skal opstilles mål for arbejdet, hvilket kan gøres som resultatmål. Det fører ofte til kontrol og effektivitetskrav i modsætning til at opstille mål for, hvad børnene skal have mulighed for at tilegne sig, hvilket faktisk er lovens overvejelse. I det hele taget bliver dagtilbudet nødt til selv at vælge side i forhold til omverdenskrav, den lokale sammenhæng og den nationale pædagogiske dagsorden. Hvordan der skal arbejdes med disse områder, bestemmer loven og bekendtgørelsen ikke. Det er op til dagtilbudet selv. Hvorfor pædagogiske læreplaner? Skolefolk men også andre har med forskellige begrundelser talt for en større sammenhæng mellem pædagogikken i dagtilbudet og skolen. Der har bredt sig den opfattelse, at skolens problemer med at disciplinere og lære børnene noget kan hænge sammen med, at der er tale om to forskellige pædagogiske traditioner i skole og dagtilbud. Børnehavebevægelsen i det forrige århundrede opstod i opposition til skolens autoritære pædagogik. Her blev der inspireret af den tyske pædagog Friedrich Fröbel i stedet satset på legen og de skabende aktiviteter i børnehaven. Imidlertid kan opdragelses- og dannelsesovervejelser ikke anskues så enkelt, men må også ses i forhold til tidens krav om effektivitet og krav fra tidens børn og forældre til pædagogiske rammer og indhold. Nogle mener, at en bedre sammenhæng mellem skole og dagtilbud skal tage udgangspunkt i folkeskolen. Men et fælles værdisæt og en fælles pædagogisk målsætning der alene bygger på folkeskoleloven og traditionen i skolen vil betyde, at dagtilbudet skal tilpasse sin pædagogik til skolen, og det vil derfor ikke føre til nytænkning nogen af stederne. Siden 90erne har der været en stigende bekymring for, at børnene var for meget overladt til sig selv i børnehaven. Nogle mener, at personalet inspi- 5

6 6 reret af teorier om selvbestemmelse og om det kompetente barn, har trukket sig tilbage i forhold til børnenes egne aktiviteter og selvstændige konfliktløsning. Med andre ord at man har ladet børnene opdrage sig selv. Derfor udtrykkes der ønske om, at der kommer mere voksenstyring i den pædagogiske praksis. Det kunne den pædagogiske læreplan måske hjælpe med til at gøre noget ved. Der er også ønsker om at kvalificere den pædagogiske overvejelse i dagtilbudet. Overvejelsen over, hvad børn skal lære, hvordan det skal foregå, og hvad der skal komme ud af det, kan måske trænge til at blive mere præciseret. Forældre udtrykker undren over, at personalet ikke altid ønsker, eller formår at begrunde de pædagogiske valg, der gøres i den pædagogiske praksis. En pædagogisk læreplan kan måske tydeliggøre den pædagogiske overvejelse i dagtilbudet og derved gøre overvejelsen diskuterbar. Det samme gælder i øvrigt virkeliggørelsen af formålsparagraffen for området, som er defineret i Lov om Social Service 8. Der er ingen tvivl om, at paragraffen er kendt af kommunerne og af de fleste ledere. Men det er et spørgsmål, om formålsparagraffen anvendes i det daglige liv på grøn stue. Mange pædagogmedhjælpere giver udtryk for, at de ikke kender denne paragraf. Regeringens officielle begrundelse for loven om pædagogiske læreplaner, var ønsket om at gøre op med den negative sociale arv. Altså tanken om, at en mere målrettet indsats i dagtilbudene overfor børn, der er truet på deres udvikling, måske kunne være med til at afhjælpe problemet. Men opgaven er nok for tung til at lægge på dagtilbudenes skuldre alene. Det drejer sig vel mere om de levevilkår, som samfundet tilbyder mennesker, der ikke har haft samme muligheder som andre i deres opvækst. Fra tidligere forskning ved vi, at der er dagtilbud, der udviser en omsorgskultur, som i sit sproglige og pædagogiske udtryk kan favorisere de børn, som i forvejen ligner personalet. Og omvendt stemples de børn, der har andre normer og ser anderledes ud end de voksne, der befolker dagtilbudene (Palludan, 2002 Jørgensen og Thyssen, 1999). Kan den pædagogiske læreplan sætte fokus på disse problemer, vil det kun være en fordel.

7 Hvad siger loven? Loven om pædagogiske lærerplaner tager afsæt i formålsparagraffen for dagtilbud i Lov om Social Service ( 8) Lov om Social Service 8 Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse af sociale og praktiske færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi og kreativitet, samt give barnet rum til leg, fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtigende fællesskaber. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen. Her præsenteres grundlaget for det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Det skal foregå i samarbejde med forældrene. Intet kan foregå, uden at beslutningen herom er sket i samarbejde med forældrene. Der er altså tale om et demokratisk princip eller en værdi, der handler om at prioritere samarbejde og borgerens medindflydelse. Det er det modsatte af værdier, der handler om, at staten eller kommunen bestemmer. Og at myndighedernes embedsmænd her pædagoger og pædagogmedhjælpere ikke står over forældrene, men er til for dem. Det er derfor et krav, at den daglige pædagogiske praksis skal ske i samarbejde med forældrene. Det slås endvidere fast, at pædagogikken handler om at give børn fysisk og psykisk omsorg. Fysisk ved f.eks. at sørge for, at børn har regntøj på i regnvejr også selv om forældrene måske har glemt at give dem noget med. Psykisk f.eks. ved at alle børn føler sig vel modtaget som en del af gruppen. At de voksne gider høre på, hvad børnene siger, og gør sig umage for at forstå, hvad de mener. Tryghed er nemlig forudsætningen for, at børnene lærer sig noget. Det med at lære sig noget er præciseret i formålsparagraffen ved, at pædagogikken skal støtte det enkelte barns tilegnelse af en række færdigheder. Ordet tilegnelse slår fast, at børn ikke lærer sig noget ved, at andre (de voksne) fortæller, hvad der skal læres. Læringen sker ved, at barnet selv får mulighed for at være aktiv og derved selv tilegne sig viden og færdigheder. De voksne skal inspirere og åbne verden for barnet. Men det er barnet selv, 7

8 8 der gennem egen aktivitet alene eller sammen med andre tilegner sig denne verden, den tid vi lever i, og det der er nødvendigt for at kunne leve og begå sig sammen med andre. Det gælder også den kultur, der omgiver os og de for tiden gældende normer og regler. Med andre ord det pædagogiske består i at muliggøre og støtte andres (børnenes) aktive virksomhed, og i at tilrettelægge situationer, der netop fremkalder en sådan aktiv virksomhed (Bonde og Rabøl, 98). I formålsparagraffen står der også noget om, hvilke pædagogiske principper, der skal lægges vægt på i den pædagogiske praksis. Der skal således gives rum til legen, fantasien og det kreative. Det vil sige, at uforudsete, utraditionelle og nye måder at opdage og udvikle verden på skal fylde meget i det daglige liv. De voksne skal således skabe rammer, der giver børnene mulighed for at udforske deres omgivelser. De skal vise børnene noget, de ikke har set før og samtidig give børnene lejlighed til, på egen hånd eller sammen med andre, at udforske det nye. Til sidst kommer formålsparagraffen ind på det pædagogiske indhold, nemlig spørgsmålet om, hvad børn skal lære om gennem den daglige pædagogiske praksis? Begreberne medbestemmelse, medansvar og selvstændighed er fremhævet i paragraffen som noget, børn skal lære i dagtilbudet. Her er også demokrati-forståelsen afgørende, idet der peges på, at det er vigtigt, at børn lærer at kunne indgå i forpligtigende fællesskaber. Skal alle børn opleve, at de kan have medbestemmelse og indflydelse på deres eget liv, og skal børnene øve sig i at være selvstændige, må de voksne sikre nogle rammer, hvor børnene i overensstemmelse med deres alder og muligheder faktisk oplever, at det er noget, der kan lade sig gøre. De voksne er vigtige rollemodeller for børnene. Derfor må demokratiske normer og dialoger også præge de voksnes indbyrdes samspil og adfærd, samt naturligvis forholdet til det enkelte barn og børnegruppen. Arbejder de voksne under udemokratiske forhold uden indflydelse på deres arbejdsliv, vil det skabe hierarkiske og skæve relationer mellem medarbejderne, der vil smitte af på hele ånden i institutionen. Derfor er det vigtigt, at et demokratisk og humanistisk menneskesyn præger dagliglivet i dagtilbudet. Formålsparagraffen peger også på mere faglige emner, som børn skal lære noget om. Det drejer sig om kulturelle værdier og samspillet med naturen. Det er brede temaer, der her lukkes op for, og det er ikke så ringe. Det betyder, at det er det enkelte dagtilbud, der selv fastsætter, hvad der skal sættes fokus på, eksempelvis indenfor kul-

9 tur. Det kan være alt lige fra kristendommen til moderne musik eller kunst. Mulighederne er mange, men det kræver, at en proces sættes i gang. Først skal der samles oplysninger om, hvad der optager børnene, så man ved, hvad der kan bygges videre på. Og så skal det diskuteres med forældrene, hvilke kulturelle værdier der skal åbnes for børnene. Herefter må man så diskutere hvordan og under hvilke rammer, det skal foregå. Det samme gælder for samspillet med naturen, der både handler om natur og kultur, men også om økologiske overvejelser. Bestemmelserne om den pædagogiske læreplan er skrevet ind Lov om Social Service som 8 a, altså som et underpunkt til formålsbestemmelsen 8. Formålsbestemmelsen kommer altså først! Lov om Social Service 8 a Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 1 / 2-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbudets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbudet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbudene. Stk. 3. Dagtilbudets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbudet med henblik på eventuel revision. Som man kan se, står der ikke meget i selve lovteksten. Det, der står, drejer sig om, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Og den skal udformes sådan, at den beskriver mål for de yngste børn og mål for de ældste. Læreplanen skal fortælle, hvordan der arbejdes med nærmere fastsatte indholdstemaer, og den skal også fortælle, hvad man vil gøre for de udsatte børns læring. Det er der regler om i Bekendtgørelsen. Den pædagogiske læreplan skal godkendes af både forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Herudover skal forældrebestyrelsen også evaluere planen. 9

10 Bekendtgørelsen og temaerne i den pædagogiske læreplan 10 En bekendtgørelse er et dokument, hvor ministeriet uddyber, hvordan der skal arbejdes med loven. Bekendtgørelsen har samme gyldighed som en lov og et cirkulære. Man kan altså ikke se bort fra det, der står i bekendtgørelsen. I kapitel 1 slås det fast, at der skal ske læring i dagtilbudene. Og læringen skal bidrage til en harmonisk overgang til skole og fritidsliv. Det præciseres også i overensstemmelse med lovens formålsparagraf at børnene selv er med til at skabe deres egen læring. De skal altså have mulighed for at være aktive. Det præciseres ligeledes, at læring sker, både i de rammer som de voksne er ansvarlige for at skabe sammen med børnene, men også spontant og gennem leg. Derfor skal den pædagogiske læreplan være en åben ramme. Der skal sættes fokus på børnenes styrker og kompetencer, for at ruste dem til at bygge videre på det, de allerede kan. Til sidst understreges det, at alle børn skal opleve sejre i hverdagen også de udsatte børn. Derfor skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger og baggrunde. Med henvisningen til formålsparagraffen er der samtidigt henvist til, at den pædagogiske læreplan skal indeholde demokratiske værdier, pædagogiske principper og nogle overvejelser om indhold, der matcher formålsparagraffens bestemmelser. I bekendtgørelsen er der en række skal -bestemmelser, men også vide rammer for, hvad man selv kan bestemme. Det er i virkeligheden det meste og det vigtigste, som dagtilbudet selv kan bestemme. Men først til det man skal : Det man skal: Man skal udarbejde en pædagogisk læreplan Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og delmål for, hvad børn skal have mulighed for at tilegne sig inden for de seks indholdstemaer, også i forhold til udsatte børn og børn med særlige behov Der skal tages hensyn til lokale forhold og børnegruppernes alder og sammensætning For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan for alle dagplejerne i kommunen eller distriktet. Man skal dokumentere, hvordan der arbejdes hen imod at nå målene Den pædagogiske læreplan skal godkendes af forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen Den pædagogiske læreplan skal evalueres. Herefter kan vi se på, hvad man selv kan bestemme indenfor den ramme, som 8 og 8 a. udstikker: Man kan selv bestemme: Hvilke værdier der skal vægtes i den

11 praktiske pædagogik, og hvilket pædagogisk grundsyn, der skal tages udgangspunkt i Hvilke mål og delmål der skal sættes Om der skal være mål for både de yngste og de ældste børn, eller om målene i integrerede dagtilbud skal være ens for alle aldersgrupper Det pædagogiske indhold det som børn skal lære og måden de skal lære det på Hvilke pædagogiske principper (f.eks. legen), der skal bære den pædagogiske praksis Hvordan de seks indholdstemaer skal spille sammen, og om der skal tilføjes flere indholdstemaer Hvordan man vil dokumentere sit arbejde hen imod målene Hvordan evalueringen skal foregå. Derudover er der fastlagt seks indholdstemaer, der skal indgå i den pædagogiske læreplan. Indholdstemaer: Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. 11

12 Bidrag fra en ekspertgruppe 12 I et bidrag fra en række eksperter (Poulsgård m.fl. 2004), som ministeriet har bedt om at få udarbejdet, beskrives eksempler på, hvordan man eventuelt kan opstille mål og delmål for de seks temaer. Her skal blot præsenteres bidragets eksempel på mål for arbejdet med indholdstema nr. 3 Sprog: Først beskrives nogle helt overordnede betragtninger om mål for arbejdet med børns sproglige udvikling: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Herefter gøres nogle overvejelser over delmål, eller det man kan kalde konkrete indsatsområder i en given tidsperiode. Her kommer ekspertgruppen frem til følgende forslag: At skabe kontakt og kommunikation At udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler at udvikle sproglig kompetence At kunne give udtryk for sig selv At forstå og have kontakt med sin omverden. I det næste skridt går eksperterne tættere på de enkelte delmål og kommer med forslag til, hvad børn skal have mulighed for indenfor for hvert område. Her vises eksemplet fra delmål 1 (At skabe kontakt og kommunikation): Børn skal have mulighed for: At blive støttet i at kommunikere nuanceret med blandt andet mimik og kropssprog At få støtte til at tilegne sig strategier i forbindelse med at skabe kontakt og forståelse At indgå i samtaler med voksne eller andre børn, hvor der både tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar, eller hvor der i fællesskab planlægges fælles handlinger. Herefter er det så op til dagtilbudet selv at gå videre med overvejelsen, nemlig hvordan sikres det, at alle børn får mulighed for at blive støttet i at kommunikere med blandt andet mimik og kropssprog? Hvilke rammer og muligheder skal det daglige pædagogiske arbejde indeholde, for at dette kan ske? Og hvordan skal personalet agere i samværet med børnene med henblik på at give denne støtte omkring kommunikationen osv.? På samme måde giver ekspertgruppen eksempler på mål for de øvrige indholdstemaer.

13 Pædagogik og pædagogisk grundsyn Opdeler du i indholdstemaer som i det foregående afsnit risikerer du at komme til at fokusere på et enkelt tema. Hermed er der fare for, at du mister overblikket over det, du egentlig er ude på med dit pædagogiske arbejde. Ser du på hverdagen i dagtilbudet, vil du hurtigt opdage, at det liv, der drejer sig om børns sociale kompetencer, f.eks. at kunne forhandle og lege med de andre børn ikke står alene. Det liv hænger sammen med sproget og de personlige kompetencer, men også at man kan og ved noget, og at man har noget at byde på i fællesskabet. Når man f.eks. tager en tur i skoven, handler det ikke alene om samspillet med naturen. Det handler også om at være nysgerrig, om at kunne spørge om det, man endnu ikke ved, at man gerne vil vide. Det handler om at være sammen med andre og at være en del af gruppen. Det handler om at kunne lege og lave skæg og ballade, det handler om at kunne kategorisere dyr og planter, og det handler om at kunne bruge sin krop. For de voksne er opgaven at kunne se, hvornår det er, børnene får noget ud det, der sker og hvor børnene har brug for støtte for at kunne komme videre. Læring sker hele tiden i hverdagslivet og især, når det ikke er planlagt. Og selvfølgelig skal du sætte dig dine mål for temaerne. Det står jo i loven. Men du må starte med at gøre dig en grundig pædagogisk overvejelse og så derefter se på, hvad det er, du allerede gør, og hvad det er, børnene foretager sig i hverdagen. Du må gøre nogle iagttagelser og foretage en analyse af det, du ser. Det er det, der på forskersprog kaldes indsamling og behandling af data. Men først lidt om den pædagogiske overvejelse. 13

14 Den pædagogiske overvejelse 14 Der er mange, der går rundt og spørger sig selv om, hvad pædagogik egentlig er for noget? Især pædagogmedhjælpere tænker nogen gange over, hvad det er, pædagoger kan, som de ikke selv kan? Så her er et bud på, hvad pædagogik er, og hvad det vil sige at gøre en pædagogisk overvejelse med henblik på at danne sig en pædagogisk grundholdning: Pædagogik er overvejelsen over opdragelsen af nogen til noget. Det lyder jo enkelt nok men er det ikke! Grundsynspunktet er, at der altid finder opdragelse sted eller forsøg herpå, når voksne er sammen med børn og unge. Den voksne har magten og er altid ude på et eller andet med barnet. Det kan være noget med, hvordan man spiser pænt eller taler til hinanden, almindelig ordentlig adfærd eller at være selvhjulpen. Ofte er det ikke noget, du sådan tænker over som voksen. I virkeligheden gør du bare ligesom de voksne gjorde, da du selv var barn. Der er nogle voksne, der siger, at de ikke vil opdrage på børnene, men det, at de ingenting gør, er faktisk også en slags opdragelse. Man kan her tale om ikke-opdragelse men det er de voksne, der har bestemt, at det skal være sådan. Det har nogle konsekvenser for børnene, som børnene ikke selv er herre over. Opdragelse finder altid sted. Det, der løfter opdragelsen til pædagogik, er, at du begynder at overveje, hvad det er for en opdragelse, du udøver, hvorfor du gør det, hvad det fører til, og hvad du eventuelt skal lave om på. Det, der skal overvejes, er først fremmest opdragelse til noget? Hvad er det for nogle mennesker, der skal komme ud af det i den anden ende? Hvad er det for et samfund, der skal komme ud af disse menneskers aktivitet? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert og hvad er det for nogle værdier, der vil præge disse mennesker og deres tid? Her er vi tilbage til formålsparagraffen for dagtilbudene. Der stod noget om samarbejde, demokrati, fællesskab, indflydelse og tryghed. Her er tale om begreber og værdier, som det kan være en god ide at gå lidt nærmere ind på i sin overvejelse. En måde at gøre det på er at kigge nærmere på f.eks. demokrati-begrebet. Hvad mener du selv med begrebet, og hvordan tager det sig ud i f.eks. et dagtilbuds virkelighed? Det næste spørgsmål er så, hvem er det, der skal opdrages? Mennesker er ikke ens, og der er forskel på børn, alder, baggrund og potentialer. Vi må derfor vide, hvem vores børn er, og hvad de egentlig har brug for. Her handler det igen om indsamling af data gennem observationer, interviews, samtaler, historier og fortællinger. Mere om det senere.

15 Der er desværre en tradition for at snakke meget om vores børn og deres forældre i dagtilbudene uden at vi egentlig har noget at have det i. Vi siger måske, at vores børn har brug for grænser. Men vi ved egentlig ikke, hvad vi bygger det på. Spøgsmålet er, om vi nu også har set ordentligt efter? Det ser måske ud som om, børnene ikke vil høre efter, hvad vi siger gøre som vi gerne vil have det. Men måske kan de ikke forstå, hvad det er, vi vil, fordi vores budskaber er uklare og forskellige fra situation til situation. Eller måske siger vores mund et, mens vores krop siger noget andet. Det kan vi opdage ved at lade nogle andre observere, hvad der foregår. På den måde får vi en viden, som bygger på data. Vi ser noget, som den daglige handletvang ikke levner os mulighed for at opfange. Disse data gør det muligt at diskutere pædagogikken ud fra et fælles grundlag. Og på baggrund af denne fælles viden, kan vi så gøre os overvejelser over, hvem vores børn er, og hvad vores børn har brug for. Herudover handler overvejelsen om, hvordan vi vil løse opgaven. Hvilke rammer skal være til stede, hvilke teorier, erfaringer med opdragelse, læring, pædagogiske principper og pædagogisk indhold kan vi trække på i vores overvejelse og planlægning af den pædagogiske praksis? Overvejelsen kan nemlig ikke gøres ud i den fri luft. Vi må hente hjælp til den pædagogiske overvejelse. Vi kan gå til andre videnskaber, der kan hjælpe til. Her tænkes f.eks. på barndomspsykologien, der handler om teorier og forskning omkring udvikling og læring. Eller vi kan støtte os på sociologien, der handler om magtforhold og relationer i samfundet og mellem mennesker. Vi kan også gå til filosofien, der beskæftiger sig med ideerne og værdierne eller den didaktiske forskning om, hvordan man lærer sig noget. Det er alt sammen tilgange, som kan hjælpe os i den pædagogiske overvejelse. Men de kan kun hjælpe os. Det er os selv, der på baggrund af det, vi vil, omsætter den pædagogiske overvejelse til handlinger og liv. Det er først, når den pædagogiske overvejelse er en del af den pædagogiske praksis, at overvejelsen får betydning. Pædagogisk praksis er både overvejelsen over, hvad børn skal lære og opdrages til, samt hvordan og på hvilken måde, det skal ske. Men det afgørende i pædagogisk praksis er det pædagogiske udtryk, som viser sig i handlinger, holdninger, adfærd og aktiviteter overfor og sammen med børnene. 15

16 Om børneperspektivet 16 Den definition af pædagogikken, som omtales i forrige afsnit, handler meget om de voksnes opfattelse. Men alle ser ikke på pædagogikken som noget, der også foregår i de voksnes hoveder. Nogle ser mere pædagogikken som det, børn møder og udsættes for snarere end noget, de voksne diskuterer og tilrettelægger. Her er det mere børneperspektivet, der dominerer. Hvordan oplever børn det, de udsættes for? Hvad får de ud af det, og hvilke forandringer kan det føre til? Her skal vi dog huske, at bestemmelsen af, hvordan børnene oplever det, de møder, altid først bliver filtreret gennem den voksnes hoved, inden overvejelsen om en eventuel forandring af pædagogikken sætter ind. Det kan her være en god ide at opstille nogle principper, som sætter fokus på børneperspektivet. Med principper menes i denne forbindelse nogle udgangspunkter for en diskussion over, hvad en personalegruppe mener er konsekvensen af disse punkter for den pædagogiske praksis. Hvilke ændringer i samværet med børnene bør disse punkter eventuelt medføre? Og hvordan bliver de til en del af de handlemønstre, som de voksne, uden at tænke over det, anvender i hverdagen? Her et eksempel på sådan nogle etiske principper: Et eksempel kan være, at vi møder og er sammen med barnet ud fra følgende etiske principper: Barnet er et unikt ligeværdigt individ, med ret til at få sin egen personlige integritet respekteret Barnet har ret til selvbestemmelse over eget liv Barnet har ret til omsorg Barnet har ret til solidaritet og en meningsfuld plads i samfundet Barnet og barnets liv er værdifuldt i sig selv Barnet har krav på at blive støttet i at udtrykke sit eget perspektiv og egne behov Barnet har krav på, at de voksne forsøger at se barnets situation ud fra barnets eget perspektiv. (Andersen, 2001)

17 Hjælp fra andre videnskaber Som tidligere nævnt kan du hente hjælp til din pædagogiske overvejelse fra andre videnskaber. Det kan eksempelvis være en god ide at hente inspiration fra den nyere barndomspsykologi (Summer, 2003). Der er tale om en diskussion med den mere traditionelle udviklingspsykologi, hvor man tænker udvikling som noget, der sker i stadier og især i barndommen. Diskussionen handler om at udvikle et mere helhedsorienteret syn på barnets muligheder for at tilegne sig verden. I hvilke kulturelle sammenhænge foregår det, og på hvilken måde indgår barnet selv i de relationer, der omgiver det, for derved selv at påvirke sin omverden? Samtidig tænkes udvikling som noget, der ikke kun er henlagt til barndommen, men noget som foregår hele livet. Herved bliver det altså ikke kun barnet. der forandres, når vi er sammen om at lære noget. Også den voksne, der indgår i processen, undergår forandring. På den måde bliver man aldrig færdiguddannet, og derfor er der ikke kun fokus på børnene, men også på os voksne. Vi er forbundne i relationen. Netop derfor er der fokus på både barn barn-relationen, og på barn voksen-relationen. Der er i forskningen udbredt enighed om, at børn er født sociale. Børn har tidligt evnen til at tage andres perspektiv, og man kan tale om et medfødt motiv for partnerskab. Det er et opgør med tidligere opfattelser af, at f.eks. vuggestuebørn ikke kan lege sammen. Og hvis de gjorde det, talte man om såkaldt parallel leg, hvor børnene så at sige leger ved siden af hinanden. Hvis du som pædagogmedhjælper f.eks. observerer vuggestuebørn sammen, vil du sikkert hurtigt konstatere, at sådan behøver det ikke at være. Børnene både kommunikerer, leger og arbejder sammen og ofte i længere perioder. På baggrund af en sådan forskningsmæssig erkendelse kan man stille følgende krav til de voksne i den pædagogiske praksis (Summer, 2003): Kom børnene i møde og forstå dem Skab en stemning af undren, synliggør det, børnene kan, og hjælp dem videre Gør hver dag meningsfuld Skab rammer for oplevelser, og lad den pædagogiske praksis være gennemsyret af det sociale møde og af fokus på relationerne. Tager man udgangspunkt i en sådan pædagogisk grundholdning, bør det være dette grundsyn, der skaber sammenhæng mellem indholdstemaerne i den pædagogiske læreplan. Og grundsynet er nødvendigt, for at medarbejderne sammen med forældrene kan sætte en proces i gang om udformningen af den pædagogiske 17

18 læreplan og den pædagogiske dagsorden i dagtilbudet. Denne proces handler især om at diskutere, hvordan grundsynet kan virkeliggøres, så forældrene kan genkende de pædagogiske overvejelser omsat til hverdagslivet. Det kan være med til at tydeliggøre argumentationen for, hvorfor der handles netop, som der gør i den pædagogiske praksis. Det vil også være med til at gøre dokumentationen for, hvad der gøres, bedre og tydeligere. Derfor bør en pædagogisk grundholdning danne udgangspunktet både for beslutningsprocessen, den pædagogiske praksis og hermed også for elementerne i indholdstemaerne. 18

19 Hvordan tager vi fat på en pædagogisk læreplan? Ved udarbejdelsen af en læreplan er det en god idé, at ledelsen af dagtilbudet fungerer som en slags proceskonsulent. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at være med i processen. De, der ikke er med og det gælder både forældre, børn og medarbejdere vil være tilbøjelige til at være ligegyldige overfor opgaven. I værste fald vil de måske direkte modarbejde den pædagogiske læreplan. Det er en almen erkendelse fra forskning i arbejdsmiljøet, at de, der har indflydelse på deres arbejdes indhold, også yder det bedste resultat. Overvejelsen kan som nævnt tage udgangspunkt i en diskussion omkring dagtilbudets grundlæggende værdier, det etiske og moralske udgangspunkt. Vil man være lidt mere konkret kan man eksempelvis se på FN s rettigheder for børn (FN, 1990), som Folketinget har tiltrådt. Overvejelser over børneperspektivets betydning for hverdagen er også et emne for en åben dialog blandt personale og forældre. Her kan man eksempelvis diskutere, hvad demokrati og børns indflydelse på eget liv betyder for dagligdagen og det, børn skal lære. Også samarbejdet mellem dagtilbudet og forældrene samt samarbejdet med skolen bør have sin plads i drøftelserne. I overvejelsen over hvad børn skal lære, kan man på et møde søge inspiration hos Donata Elsenbroich (Elsenbroich, 2003). Hun har sammen med filosoffer, præster, erhvervsfolk og mange andre gjort sig tanker om, hvad menneskene i vores kulturkreds har brug for at kunne i fremtiden. På den baggrund har hun forsøgt at lave et forslag til en kanon over, hvad syvårige bør kunne og bør have oplevet. Her er nogle få eksempler: Kunne bøje sig ned, når nogen har tabt noget Vide, at ikke alle ønsker kan gå i opfyldelse Kunne slå et søm i, skrue en skrue i, skifte et batteri Kende eder og skældsord (på to sprog) Vide, hvordan ens eget navn ser ud skrevet i sand, i sne og på en dugget rude Have sendt eller modtaget en Kunne holde på en hemmelighed Kende eventyret om Snehvide og de syv dværge. Dette er kun et lille udvalg. Men øvelsen på et forældremøde kan handle om, at forældre og personale gruppevis først diskuterer emnet Hvad har samfundet brug for om 10 år? Hver deltager skriver sin egen kanon på 10 punkter, hvorefter først gruppen bliver enige om 10 punkter. Derpå diskuterer hele forsamlingen sig til enighed om f.eks. 10 punkter, og persona- 19

20 20 let kan så arbejde videre med at inddrage den vedtagne kanon i den pædagogiske læreplan. På en personalekonference kan personalet også diskutere begreberne læring, leg og undervisning. Hvordan ser vi på disse begreber i dagtilbudet, hvordan definerer vi dem, og hvordan udfoldes de i det daglige? Hvornår synes vi, at vi kan se, at børn lærer sig noget, og hvordan kan vi bygge videre på det, der går godt? En måde kan være, at hver medarbejder har en historie med om en situation, hvor hun mener at have oplevet, at børnene lærte sig noget. Gruppen kan herefter diskutere, hvordan der kan arbejdes videre med denne læring. Nogle kan måske inspirere med teoretisk viden, der kan sætte det fortalte i et nyt perspektiv. Du kan finde inspiration til, hvordan man kan bruge historiefortællingen som dokumentations- og procesværktøj hos Søren Smith og Henning Kopart (Kopart og Smith, 1998). Her er nogle huskepunkter for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan: Skaf jer et pædagogisk grundlag Se hvad der står i formålsparagraffen og definer begreberne Hvilke værdier skal være bærende? Har kommunen nogle indsatsområder? Inddrag alle i processen Indsamling af data hvem er vores børn, og hvad har de brug for? Indsamling af data hvordan gør vi egentlig i dag? Indsamling af data hvornår lærer børnene sig noget? Find teorier og forskning, der kan hjælpe til Tag udgangspunkt i hverdagslivet Byg videre på det, der fungerer og gør det bedre Overvej og beslut, hvad jeres børn skal lære Overvej og beslut, hvordan det skal ske Opstil mål og delmål for indholdstemaerne husk de børn som har brug for noget ekstra Læg vægt på et tværgående indhold også i al den tid der ikke er planlagt Vælg evalueringsmetode og den måde at dokumentere arbejdet på, der passer til jeres værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Indsamling af data får vi gjort, hvad vi har besluttet? Lav om på planen Evaluer løbende.

21 Om at lære sig noget Det er nyt, at der nu står i loven, at børn skal lære noget i dagtilbudet. Men det er ikke noget nyt, at børn lærer sig noget i dagtilbudet. Det har de altid gjort. Observationer af børn viser (Dencik, 2004), at børn lærer sig noget hele tiden. Alle situationer er på den måde læresituationer. Børn lærer af alting og især det, som de selv medvirker aktivt til. Det er faktisk de situationer, som vi voksne beslutter, skal være planlagte læresituationer, hvor børn lærer dårligst. Børn er hele tiden i gang med et projekt om deres eget liv. Det sker både hjemme, i dagtilbudet og på gaden ja, alle steder. Projektet skal gøre dem i stand til at kunne være med og ikke mindst høre til. For børn er det, der er afgørende, de andre børn. Kammeraterne, vennerne og den børnegruppe, barnet tilhører eller måske især gerne vil tilhøre. Det er ikke den gruppe børn, som de voksne har sammensat, men den gruppe, som betyder noget blandt børnene. De, der er gode til at finde på. De børn, der har status. Det, der herudover styrer børnenes fokus og koncentration, er de situationer eller aktiviteter, hvor der sker noget og helst noget uventet. Det er altså aktiviteterne, der er magneten og især de aktiviteter, hvor børnene selv er aktive, hvor der i særlig grad sker læring. I formålsparagraffen er legen nævnt som et pædagogisk princip, der skal fremmes i dagtilbudet. Men hvad er leg egentlig for noget og hvad lærer børn sig gennem legen? Nogle mener, at legen er en slags særlig børnekultur, som er børnenes helt egen. Her skaber de deres eget univers og overleverer lege, sange og remser fra generation til generation og tilpasser dem til tidens kulturmønster. Andre har en filosofisk tilgang til legen. De ser den som en slags søgning efter sandhed og godhed, som også optager de voksne. Andre igen og det er især folk med udviklingspsykologisk tilgang ser legen som noget, der har betydning for den psykiske udvikling, tænkningen, de sociale evner og sproget. Her afspejler børn den omgivende verden gennem legen. Spørgsmålet om, hvad leg er, er således noget, der optager de voksne. Børnene selv er optaget af at lege. Hvad får børn så ud af at lege? Det er der også nogle bud på. I legen lærer børnene sig at tænke mod fremtiden og at kunne forestille sig noget, som skal ske. Det sker ofte på en uventet kreativ og fantasifuld måde. Og mens børn leger, forhandler de samtidig om, hvad der skal ske senere i legen: Så sagde moren, at... Og så sagde vi, at lillebror gjorde. Legen handler både om at kunne finde på, men også om at forhandle med de 21

22 22 andre om, hvad der skal ske i legen. For at være en god leger skal man altså både have fantasi, være kreativ og god til at kommunikere. Man skal være god til at bruge sit sprog, så de andre kan forstå, hvad man mener og god til at forhandle for at få noget igennem. Samtidig skal det også være sjovt. Der er tale om noget, man er glad for, og ikke mindst oplever man frihed til selv at kunne bestemme. Hvis du læser moderne organisationsteori og tanker om ledelsesarbejde, vil du opleve, at det er lige præcis de evner og muligheder, der efterspørges i erhvervslivet. Det, der kendetegner legen, er, at den er børnenes! Legen har ikke noget formål for børnene. Børnene leger ikke for at lære, og det er heller ikke altid, de lærer noget af at lege. Men det gør de som nævnt ofte. Derfor taler vi om indirekte læring eller uformel læring i legen (Andersen, Rabøl og Robenhagen 1998). I det øjeblik legen bliver brugt af de voksne til at have et bestemt formål f.eks. at lege købmand for at lære noget om tal så er det ikke leg længere. Så nærmer vi os noget, som mere er undervisning. Men der er også dårlig leg, som ikke forløses, og som ikke udfordrer de deltagende børn. Der kan være mobning og ond leg. I dagtilbudet overlades nogle gange alt for meget til børnene selv at tage vare på gennem normer, rutiner og omgangstone. Aktiviteterne overlades måske også til børnene selv at finde på og arrangere. Resultatet bliver her, at der ikke sker ret meget nyt, for hvor skulle det nye komme fra? Legen skal have gode rammer at leve og udvikle sig i. Legen skal hele tiden gives ny inspiration, og det er de voksnes opgave. De voksne må hele tiden åbne verden for børnene med henblik på at inspirere legen. De voksne må tage børn ud og se noget, de ikke har set før. De må gøre nogle ting i dagtilbudet, som er nyt for børnene. De voksne må også selv være engagerede i et eller andet, som begejstrer dem selv, som de ikke kan lade være med at vise børnene. De må i hverdagen kunne fortælle og tale med børnene om det, der optager dem, det, de ser, og hele tiden åbne nye perspektiver. Hvis det ikke sker, sander legen til. Derfor spørg dig selv hvad kan du tilbyde børnenes leg?

23 Undervisning er ikke leg Hvad er så undervisning? Det er ikke leg. I modsætning til legen har undervisning et ganske bestemt formål. Meningen er, at man skal lære noget. Der er tale om direkte eller formel læring (Andersen, Rabøl og Robenhagen, 1998). I undervisningen har den voksne forstået, at barnet eller eleven er interesseret i at undersøge noget nærmere for at lære sig noget, som vedkommende mener at have brug for. Det er måske noget, hvor forudsætningen er en opgave, som barnet her og nu er lige ved at kunne. Man kan tale om en kompetence eller et potentiale for at kunne løse opgaven i fremtiden. Psykologen Vygotsky taler om den nærmest følgende udviklingszone (Vygotsky, 1974). Her kan barnet eller eleven indgå i en særlig social relation med andre eller den voksne, hvor der arbejdes målrettet med at yde støtte til barnets læring. Undervisning og læring er en samlet proces, der består i at støtte udviklingen af et ønske om at lære noget om et givent stof eller noget ganske bestemt. Der er tale om et forhold mellem barnet / eleven og den voksne / læreren, der er præget af dialog og gensidighed (Andersen, Rabøl og Robenhagen, 1998). Der er således forskel på leg og undervisning, men spørgsmålet er, om der aldrig sker undervisning i dagtilbudet? Vi har måske hørt historien om, hvordan børnene kommer med på havnen og taler med fiskeren om fiskeri. Fisken, der kommer med hjem og bliver skåret op og undersøgt. Og om hvordan der bliver talt om fiskeri med de voksne, og hvordan der bliver tegnet, fotograferet og dokumenteret. Her er der vel tale om, at de voksne har vurderet, at børnene havde et ønske om at undersøge noget nærmere, og at undersøgelsen er sket gennem den voksnes støtte til børnenes undersøgelse og behandling. Det er vel undervisning? Eller var det måske de voksnes måde at inspirere børnenes leg på? Vi ved det ikke. Det kan godt være, at det eneste, børnene lærte den dag, var, at de ikke selv kunne bestemme, hvad de ville lave. Det kan også godt være, at de om eftermiddagen nede på træstammen i buskene bag ved børnehaven lærte rigtigt meget af at lege fiskeri. Det, vi ved, er, at der er mange blandingsformer for leg og undervisning i dagtilbudet, og at det er vigtigt, at de voksne gør sig overvejelser over, hvad de gør og hvorfor de gør, som de gør. 23

24 Dokumentation og evaluering 24 Når du ønsker at måle og evaluere dit pædagogiske arbejde, er det vigtigt, at du vælger en måle- og evalueringsmetode, der er anvendelig i forhold til det, du vil måle. Der er stor forskel på at måle renlighed, støj m.m. og på at måle børnenes trivsel og læring. I forskningen tales der om hårde eller kvantitative data, når man vil måle noget, som umiddelbart kan tælles. F.eks. Hvor mange gange tager de enkelte børn på grøn stue ordet, når der er den ugentlige samling? Kvantitative data er f.eks. optællinger, registreringer, brugerundersøgelser, nøgletal og budgetrapporter. Hvis du hellere vil vide noget om, hvad børnene siger, når de tager ordet, eller måske endnu vigtigere, hvorfor de siger det, de gør, må du anvende bløde eller kvalitative data. Bløde data er f.eks. bånd- og videooptagelser, observationer, billeder, interviews, iagttagelser og fortællinger samt tolkning heraf. Dialog mellem medarbejdere, brugere og forældre/pårørende er også en god måde at vurdere det pædagogiske arbejde på. Dialogen kan foregå på forældremøder, ved individuelle samtaler, daglige tilbagemeldinger osv. Her er det vigtigt at tænke over, om de data, du indsamler og anvender, også giver svar på de spørgsmål, du stiller og ikke på noget helt andet. Som oftest er det bedst at anvende en kombination af hårde og bløde data. Der kan være flere grunde til, at du ønsker at dokumentere, vurdere og evaluere udover at der står i loven, at man skal. Og det er vigtigt, at du overvejer, hvad dokumentationen skal bruges til. Der kan være tale om, at du ønsker et indgående kendskab til og forståelse af de enkelte børn, relationerne og de indbyrdes forhold i børnegruppen(erne), legemønstre, venskaber og konflikter. Måske ønsker du konkret viden om et barn, der har særlige vanskeligheder og brug for støtte, med henblik på at blive bedre til at yde denne støtte. Der skal måske laves en indberetning til de sociale myndigheder eller ansøges om yderligere støtteforanstaltninger. I forhold til arbejdet med børns læring, kan ønsket være at påvise, hvordan der har været arbejdet med børns læreprocesser. Dels for at dokumentere arbejdet i forhold til forældrebestyrelsens evaluering, og dels i forhold til dokumentationen overfor kommunen og andre dagtilbud. En væsentlig begrundelse for at evaluere og dokumentere den pædagogiske praksis er ønsket om at forbedre den. Dokumentationen handler så om at synliggøre den pædagogiske praksis samt at få en konkret viden og bevidsthed over, hvad der foregår for at finde nye veje og ændre det, der er uhensigtsmæssigt.

25 Hvis du vil give forældrene viden om og indflydelse på børnenes liv og læring i dagtilbudet, kan du på forskellig måde dokumentere dette. Derved gør du også det muligt at diskutere den daglige pædagogiske praksis. I udgangspunktet for dokumentationen eller indsamlingen af data, er det vigtigt, at du har det samme værdigrundlag og perspektiv, som er grundlaget for det pædagogiske arbejde i øvrigt. Et eksempel er børneperspektivet som udgangspunkt for den pædagogiske overvejelse. Hvis du vil vide noget om, hvordan det går med børnenes læring, er det et godt afsæt for at sætte sig ind i de tanker, opfattelser og oplevelser, som barnet selv har. Børneperspektivet som værdi og metode betyder, at barnet placeres centralt. At barnet ikke bare er noget, der skal undersøges, men er en aktiv part, der selv er med til at finde ud af, hvad det vil sige for mig at leve dette liv, her og nu. Det betyder også, at du som voksen må afholde dig fra at lægge dine egne vurderinger ind i tolkningen og i højere grad lægge vægt på det, som barnet selv siger og udtrykker. Det betyder, at du må tale med børnene om deres opfattelser og måske anvende egentlige interviews af børnene. Som udgangspunkt for sådanne interviews kan du starte med at stille dig selv nogle spørgsmål. Hvordan har børnene det trives de, er vores børn engagerede, leger de, og hvad leger de? Andre spørgsmål kunne være med udgangspunkt i formålsparagraffen fra Lov om Social Service. Involverer vi børnene i hverdagens beslutninger, giver vi børnene medbestemmelse, lytter vi til dem, og respekterer vi deres valg? Giver vi børnene omsorg og tryghed, og tager vi afsæt i det, børnene kan (og ikke det de ikke kan)? Herefter kan indsamlingen af data f.eks. interviewprocessen begynde. Arbejdet med dokumentationen kan inddeles i tre faser: Beskrivelsesfasen, vurdering og tolkning af data, opsamling og overbliksfasen (Lind, 2004). Det bør være en del af den daglige pædagogiske praksis hele tiden at indsamle data over virksomheden. Det betyder, at man kontinuerligt tager billeder, video og lyd af lege, fester, arrangementer og udflugter. Endvidere bør man løbende indsamle de ting, børnene laver og løbende danne sig overblik over børnenes indbyrdes relationer og kontakt med de voksne. Det er også vigtigt at registrere faktuelle hårde data såsom fremmøde og deltagelse i aktiviteter m.v. På den måde har man hele tiden data, som kan indgå i den pædagogiske overvejelse, og dermed danne konkret udgangspunkt for evalueringen af den pædagogiske læreplan. Og det hele sker med henblik på forbedring af den pædagogiske praksis. 25

26 Erfaringer fra arbejdet med læreplaner Vi har selvsagt ikke mange erfaringer med at arbejde med den pædagogiske læreplan i Danmark. Men der er gennemført sammenligninger mellem arbejdet med læreplaner i Sverige og Norge (Avestad og Pramling, 2000). De er nemlig meget forskellige, ligesom den danske pædagogiske læreplan heller ikke ligner de to andre. I 2004 blev der gennemført en egentlig national evaluering af, hvordan det var gået med den svenske læreplan (Olsson og Åsén, 2004). Som afslutning på den pædagogiske overvejelse som denne pjece er et udtryk for præsenteres her nogle punkter fra disse evalueringer. De er ikke kommenteret, men kan stå som nogle udsagn, du som læser selv kan tænke lidt over, mens du og din arbejdsplads er i fuld gang med at udarbejde jeres egen pædagogiske læreplan: Man kan ikke være sikker på, at planerne følges stringent Det kan være svært at omsætte planerne i praksis Der mangler tid for personalet til at diskutere og udvikle Der er risiko for, at personalet begynder at se børnehaven som skole De pædagogiske medarbejdere, der fastholder deres eget pædagogiske grundlag, klarer sig bedst Det er vigtigt at fastholde barnets perspektiv Personalet må lære om børn fra børn Personalet skal blive bedre til at forstå sit samfundsmæssige mandat Personalet skal blive bedre til at arbejde med demokratibegrebet Hvis rammebetingelserne forringes, forringes også udviklingsmulighederne for de udsatte børn Personalet skal blive bedre til at forstå sine egne værdier, og hvordan de får indflydelse på samværet med børnene. 26

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE Lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Loven kommer som en forlængelse af Serviceloven fra 1998, hvor der er beskrevet hvilke forventninger, der er til de enkelte

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere