Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse. Annette Johannesen. s k r i f tser ien. fra Gerontologisk Institut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse. Annette Johannesen. s k r i f tser ien. fra Gerontologisk Institut"

Transkript

1 nr.10 Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse Annette Johannesen s k r i f tser ien fra Gerontologisk Institut

2 Annette Johannesen Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse

3 Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse Data fra befolkningsundersøgelserne ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Amtssygehuset i Glostrup Ndr. Ringvej 57, Afsnit 84/ Glostrup Copyright 2006 Gerontologisk Institut og Annette Johannesen ISBN oplag 2006 Skriftserien fra Gerontologisk Institut ISSN Omslag: Maria Bergsøe Kommunikation Emoticons: Hanne Hastrup Fotos: Annette Johannesen Tryk: Zornig A/S Oplag: 1000 expl. Gerontologisk Institut Aurehøjvej 24 DK Hellerup Tlf Fax Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilde.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING BOGENS STRUKTUR CASES årige mester-overlevere Arne Storm-Hansen Gudrun Axelsen Anna Andersen KAPITEL I: LIVET FOR GAMLE MENNESKER MED SVÆKKELSE Tilfredshed med dagligdagen Hvad ligger bag tilfredsheden? Aktivitet og struktur i hverdagslivet Ændret behov for aktivitet i aldringen? Valg af selvhjulpenhed fremfor betydningsfuld aktivitet Betydningen af at komme udendørs Hvad forhindrede de 85-årige i at komme ud? Selvbestemmelse og udefra kommende hjælp Den sociale dimension Nære venner og familie Ældrecentre Håndtering af modgang blandt 85-årige Indre personlig styrke Tilpasningsstrategier Man lærer sig ny livsstil HVORDAN FORKLARER DE 90-ÅRIGE MESTEROVERLEVERE SIG? Leveregel 1: Hold alderssvækkelsen i ave ved at være aktiv Leveregel 2: Acceptér situationen og nyd det, du kan! Leveregel 3: Der er stadigvæk brug for dig Leveregel 4: Lær de unge og dine nye naboer at kende: Leveregel 5: Sørg for at komme ud Hvad gjorde dem så stærke og hvilke råd har de til andre?

5 KAPITEL II: VELLYKKET ALDRING Teorier & modeller Hvordan sikre et langt liv uden sygdom Livet som tilpasningsproces Samfundets inklusion af gamle mennesker Aktivitet i aldringen KAPITEL III: ÆLDREPOLITIKKENS GRUNDELEMENTER Brug af egne ressourcer Kontinuitet Selvbestemmelse KAPITEL IV: FREMME AF SUNDHED OG VELBEFINDENDE FOR SVÆKKEDE GAMLE Intentionerne i Serviceloven Ni bud på vellykket aldring og sundhed Personlige rutiner i hverdagen Nedsat aktivitet kan være tegn på komplekse problemer Det værdsættes højt at man selv kan komme ud og købe ind Ophør af yndede gøremål kan bero på et ønske om at klare sig selv.. 49 Træning i at sætte sig mål og håndtere udfordringer Menneskelig kontakt Socialt liv i lokalsamfundet Vedligeholdelse og træning af færdigheder Personorienteret pleje og omsorg LITTERATUR Publiceret i sammenhæng med denne undersøgelse Referencer Kvalitative interviews med ti 90-årige mesteroverlevere

6 FORORD Når ældre mennesker mister førlighed det være sig efter fald, slagtilfælde eller for eksempel på grund af gigt er det ikke til at forudse, hvor meget det vil komme til at belaste og begrænse dem. Nogle kommer i gang igen eller finder sig tilrette med en anden måde at leve på. Andre får livsgnisten og hverdagslivet slået i stykker. I mit virke som ergoterapeut, har jeg i forskellige danske kommuner været med til at føre principperne om Længst muligt i eget hjem og Hjælp til selvhjælp ud i livet, og har mange gange ønsket at undersøge, om gamle mennesker faktisk har nytte af disse princippers implementering. Da de overlevende fra 1914-kohorten fra Glostrup en af de første store befolkningsundersøgelser i Danmark skulle undersøges som 85-årige i år , blev der mulighed for at få medtaget spørgsmål, som generelt belyste livserfaringer blandt de 85-årige og mere specifikt gik ind på, hvorledes deres hverdage fungerede. Med en forskningsbevilling fra Sygekassernes Helsefond og Den kommunale Momsfond, har jeg kunnet dykke dybere ned i svarene fra de 85-årige, og sammenholde dem med andre undersøgelser omkring begrebet vellykket aldring. Hertil kom, at der også blev mulighed for at interviewe ti af deltagerne én gang til, nemlig da de var blevet 90 år i år Projektet søger at finde svar på: Hvorledes fungerer hverdagslivet for gamle mennesker, der lever med fysisk svækkelse? Hvad kendetegner specielt dem, som klarer deres svækkelser godt? 1 De såkaldte befolkningsundersøgelser af 1914-kohorten fra Glostrup refererer til gentagne undersøgelser af den samme gruppe mennesker. Fælles for dem er, at de er født 1914 og at de boede i en række kommuner nær Glostrup Amtssygehus i De blev undersøgt første gang, da de var 50 år gamle og ottende gang som 90-årige. 1

7 Er det muligt at se, om gennemførelsen af principperne kontinuitet, selvbestemmelse og brug af egne ressourcer har bevirket, at ældre mennesker trives bedre? Hvordan støttes gamle mennesker med fysisk svækkelse bedst? Håbet er, at resultaterne kan inspirere til at videreudvikle den sundhedsfremmende og rehabiliterende indsats for gamle mennesker med svækkelse. I arbejdet med at opspore kendetegn ved de 85-årige som på trods af nedsat funktionsevne alligevel udtrykker tilfredshed med dagligdagen har jeg nydt godt af assistance fra statistikerne Janne Petersen og Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup. Til analyserne af de kvalitative interviews af en udvalgt gruppe 90-årige fra 1914 kohorten har jeg haft gode diskussioner med cand. mag. i folkloristik, Lone Ree Milkær, som udskrev samtlige optagelser af interviewene. Igennem hele forløbet har jeg nydt godt af kritisk og konstruktivt samarbejde med lektor, dr. med Kirsten Avlund, Københavns Universitet, afd. for Folkesundhed, mag.art., ph.d. Christine E. Swane, Syddansk Universitet, IST Forskningsenheden Helbred, Menneske, Samfund, og Senior lecturer, OT MSc Sheena Blair, Queen Margaret University College, Edinburgh og endelig min mand, cand.psych. Erik de Place Andersen. 2

8 INDLEDNING Baggrund for dette projekt, Vellykket aldring hos fysisk svækkede gamle, er at gruppen af meget gamle i befolkningen vil vokse i de kommende år. I år 2040 vil antallet af mennesker på 80 år og derover være næsten fordoblet i forhold til i dag. Også derfor er der politisk fokus på, hvordan man gennem forebyggende, sundhedsfremmende arbejde kan sikre aktive leveår også i den sidste del af livet. Flere mennesker vil komme til at leve mange år med deres kroniske lidelser. I den danske befolkning som helhed er antallet af år med kroniske lidelser steget: Antallet af danskere, som angiver, at de inden for de seneste 14 dage har været begrænset i udførelsen af dagligdags aktiviteter på grund af sygdom er steget fra 10,8% i 1987 til 14,9% i Og det er, som bekendt, især gruppen af ældre over 80 år, der tynger i statistikken over sygelighed, forbrug af sygehus, hjemmepleje og plejehjem. Der foreligger ikke megen viden om, hvordan gamle mennesker med nedsat førlighed klarer deres problemer i hverdagen og der savnes grundige analyser af, om de danske ældrepolitiske principper hjælp til selvhjælp og længst muligt i eget hjem stadig er de rigtige, når gamle mennesker har brug for hjælp på grund af fysisk svækkelse. Aldringsforskere efterlyser studier af, hvorledes gode overlevere formår at leve et vellykket liv, fordi sådanne erfaringer vil kunne bidrage med vigtig viden, der vil kunne inspirere til sundhedsfremmende foranstaltninger i socialpolitikken. Til de formål må man finde veje til at adskille vellykket aldring fra såkaldt sædvanlig aldring 3. Rundt om i hele verden er der dannet grupper af aldringsforskere, hvis overordnede arbejdstema er et koncept kaldet Successful Ageing. Blandt andet har man i MacArthur studierne fra Amerika 4, i flere år fulgt en større gruppe særligt velfungerende ældre. 2 Regeringen: Sund hele livet, Folkesundhedsprogram Rowe JW, Kahn RL. Human ageing: Usual and Successful. Science 1987, vol 237, En gruppe forskere, som undersøger aldring ud fra en tværfaglig indfaldsvinkel. 3

9 Det er tanken bag projektet, at man kan lære af de, som har formået at klare modgang i form af fysisk svækkelse uden at tabe humøret og vitaliteten. Sigtet har været at prøve at identificere om muligt nogle af de kendetegn ved livsløb eller ved omgivelser, der synes knyttet til gruppen af det, man kunne kalde mesteroverlevere. Vi vælger at se deres erfaringer og livsvilkår som mulige nøgler til forståelsen af vellykket aldring og håber især, at materialet kan bruges som pejlemærker der viser hen til, hvad både de ældre selv og vi som professionelle kan gøre for at flere af fremtidens ældre mennesker kan møde svækkelse uden at tabe modet og uden at få hverdagen slået for meget i stykker. I Danmark havde 85-års undersøgelserne af 1914-kohorten fra Glostrup titlen: Vellykket aldring en efterundersøgelse af de overlevende fra kohorten i Glostrup. De 85-årige udgjorde en særlig gruppe. De hører til den tredjedel af 1914-kohorterne, som har overlevet, og de er udvalgt blandt dem, som fra starten havde lyst og overskud til at deltage i undersøgelserne. De repræsenterer derfor en gruppe af raske og velfungerende ældre, hvorfra man kan beskrive og udlede sammenhænge, der karakteriserer en vellykket alderdom. Hvorledes oplever 85-årige det for eksempel, når deres aktivitetsniveau indskrænkes? Opfattes det som tab af velbefindende eller betragtes det som en naturlig del af aldringen, som man accepterer? I en publikation (Avlund et al. 2004) skrevet af forskerne bag 85-års undersøgelsen skriver professor i geriatri, dr. med. Marianne Schroll: Ved vellykket alderdom forstås et godt helbred med veljusteret behandling af eventuelle kroniske sygdomme, god funktionsevne såvel vedrørende gang og balance, som intellektuelt og omkring mod på tilværelsen, hvilket blandt andet afspejler sig ved deltagelse i udadvendte aktiviteter. 85-års undersøgelsen havde 243 deltagere. I dette projekt fokuseres på årige, som må leve med svækkelse, og noget mere på de 91, som holder humøret og modet oppe trods nedsat førlighed og indskrænkninger i de daglige gøremål. Vi kunne kalde dem mesteroverlevere eller mestersvøm- 4

10 mere som sociologen Aaron Antonovsky betegnede dem: Gamle mennesker, som i overført forstand har været i stand til at svømme i livets flod uden at drukne eller blive særligt forkomne 5. Forskningsresultaterne er publiceret forskellige steder. Se blandt andet litteraturlisten bagest i bogen. Ønsker man at dykke dybere ned i undersøgelsen, er man velkommen til at kontakte forfatteren. Annette Johannesen, januar 2006 Gerontologisk Institut, Aurehøjvej 24, 2900 Hellerup BOGENS STRUKTUR Cases Tre forskellige historier fra 90-årsundersøgelsen. Kapitel I Beskrivelser af hverdaglivet med svækkelse, og hvordan nogle gamle mennesker klarer at bevare deres tilfredshed i hverdagen på trods af nedsat funktionsevne. Svarene afspejler store forskelle. 85-årige og 90-årige er lige så forskellige som andre mennesker: Nogle har dagen og ugen besat med forskellige gøremål, mens andre lever et mere stille liv. Hverdagenes gøremål og rytme spiller en vigtig rolle, ligesom autonomi og menneskelig kontakt. Det problematiseres blandt andet, om de ældres ønske om at være selvhjulpne kan komme til at overstige deres kræfter til også at fortsætte et aktivt, udadvendt liv. Kapitel II Begrebet vellykket aldring set fra forskellige perspektiver. Aktivitet, socialt samvær og godt helbred indgår i flere studier som elementer i en vellyk- 5 Antonovsky Aa Helbredets Mysterium at tåle stress og forblive rask Hans Reitzels Forlag,

11 ket aldring, men der er ikke forsket meget i, hvorledes det opleves at have nedsat aktivitet en situation, som er aktuel for mange af de ældste gamle mennesker. Kapitel III De ældrepolitiske principper kontinuitet, selvbestemmelse og brug af egne ressourcer findes stadig velegnede i indsatsen for at sikre tilfredshed i dagligdagen for svækkede gamle mennesker. Men undersøgelsen viser også, at det i dag kun er et mindretal af hjemmeplejens ydelser, der faktisk lever op til disse principper og til de ældres behov for stadig selv at styre den daglige rytme og at fortsætte med udvalgte gøremål i en vis grad. Kapitel IV Her konkluderes på de forskellige undersøgelser og resultaterne belyses ud fra et sundhedsfremmende og rehabiliterende perspektiv. Blandt andet diskuteres det, om man kan lære sig tilpasningsstrategier i en sen alder. Og hvordan man kan indrette støtte, som fremmer selvhjulpenhed og de ældres ønsker om en fortsat aktiv tilværelse. At kunne bevare sin egen melodi så længe som muligt. CASES 90-årige mester-overlevere For at give indblik i, hvordan hverdagslivet kan forme sig for de ældste gamle som levede med svækkelse, men var tilfredse, præsenteres indledningsvis tre 90-årige: Gudrun, Anna og Arne. De er eksempler på, at mennesker håndterer svækkelse og afhængighed af hjælp på forskellig vis. De har haft forskellige livsvilkår, livshistorier og personligheder. Fælles for dem er imidlertid, at de har udtrykt tilfredshed i dagligdagen på trods af nedsat førlighed. Alle har de oplevet tab af ægtefælle og de bor alene, men ingen af dem udtrykker ensomhed. Een har mange venner, en anden meget tæt kontakt med børnene og den tredje nyder at være alene med sig selv. 6

12 Een har brug for at fylde dagene og ugen med gøremål og udadvendte aktiviteter, en anden er ved at komme i gang igen efter en periode med sygdom og den tredje har indstillet sig på et mindre aktivt liv. Historierne illustrerer, hvordan man i aldringen går ind og ud af vanskeligheder. Lige som i resten af livet! Deres historier kan illustrere, hvad vellykket aldring rent konkret indebærer og giver indsigt i, hvad der bedst kan støtte gamle mennesker med svækkelse. 7

13 Arne Storm-Hansen Arne har været vant til at have kontrol over sit eget liv. Med en god skole baggrund har han haft et indflydelsesrigt og krævende arbejde, som har fyldt meget i hans liv. Han er stadig en handlekraftig mand, som siger fra, hvis der er noget, der ikke passer ham. Arne faldt angiveligt noget sammen, da han mistede sin anden kone for seks år siden, og han priser sig lykkelig for, at nogle gamle kolleger hankede op i ham og bad ham hjælpe sig med at passe et lokalt museum. Hans uge har nu en fast rytme, og hver dag er fyldt med gøremål og kontakter. Det er vigtigt for Arne at være udadvendt og holde sig i gang. Det tætte netværk består af venner og kollegaer og en søn og svigerdatter som han spiser sammen med hver lørdag. Arne har stadigvæk kørekort og har mange planer for, hvad han vil de næste år: på højskole, besøge steder fra barndommen, ungdommen og så videre. Har også gennemtænkt, hvordan han skal komme omkring, hvis han ikke får kørekortet fornyet. Arne har ikke været forskånet for modgang i livet. Han mistede sin første kone tidligt og stod alene med to teenagedrenge. Ægteskabet havde heller ikke været nemt. Nu er hans største problem et dårligt ben, der forhindrer ham i at gå og motionere, som han plejer. Flere synes at det er billigt sluppet i hans alder, men for Arne er det alvorligt. Han har altid været fysisk aktiv, haft interesser inden for sport, og nu tager han på i vægt og har svært ved at tabe sig igen. Derfor har han købt sige en motionscykel. I starten kedede det ham at sidde og køre på den, men så anskaffede han sig et fjernsyn i cykelrummet, og nu cykler han hver dag flere kilometer, mens han ser TV. Arne tager imod forebyggende hjemmebesøg fra kommunen. Han mener, at det er godt at vide, hvad der er af tilbud og er i det hele taget åben for at lære. Ellers gør han ikke brug af kommunen. Prøvede en overgang at spise på det lokale ældrecenter, men fandt det deprimerende, så nu har han lært sig selv at lave varm mad. Hjemmehjælp vil han heller ikke tage imod ikke på de betingelser, hvor man skal visiteres nej, så foretrækker Arne at have sin egen ordning med privat hjælp. 8

14 Gudrun Axelsen Gudrun har en handikapvenlig bolig på et ældrecenter, som hun er meget glad for. Hun beder mig tage plads ved det pyntede morgenbord med kaffe og hjemmebagte smørbirkes. Der er rigeligt med smør til brødet og piskefløde til kaffen. Gudrun er overbevist om, at det er sundt. Hun husker, at sømænd fik skørbug, hvis de var lang tid på havet og ikke havde fået smør. Gudrun har bagt i dag for første gang i lang tid. Hun har haft en lang alvorlig sygeperiode, men siger, at det, at hun fik bagt til mit besøg i dag, er tegn på, at hun nu er ved at være sig selv igen. Hun har før deltaget i det sociale liv på centret, hvor hun bor, men det er hun holdt op med, og vil heller ikke mere. Gudrun er en beskeden dame, som lever et meget stille liv. Hun er meget alene, men siger at hun aldrig keder sig. Hun nyder faktisk at være sig selv og ikke længere at have børn og mand at passe. Hun oplever det tydeligvis som luksus bare at kunne lægge sig hen og hvile sig, når hun vil. Gudrun har et motto: Man skal være god ved sig selv, så længe man har sig og hun ser virkelig velplejet ud. Det er svært at forstå, at hun har været sengeliggende i flere måneder, først på hospital og siden på plejehjem, hvor alle troede hun ville dø. Hun demonstrerer stolt, hvor meget forskellig medicin hun nu kan lægge på hylden. Gudrun er begyndt at gå i byen igen og selv købe ind, og det nyder hun. Men der kommer stadigvæk hjælp til hende fire gange hver dag, og hun ved aldrig helt, hvornår de kommer. Jeg kan jo ikke komme af sted, før de har været her. Gudrun ved ikke, hvor længe de har tænkt sig at komme, men det blander hun sig heller ikke i. Hun sørger for, at det er nemt for dem at komme til, at de har gode arbejdsbetingelser. Hun har blandt andet indrettet spisebordet til medicinsorterings sted, og hun sætter havregrøden over om aftenen, inden hun går i seng. Hjemmehjælpen skal bare tænde for kontakten, når hun kommer om morgenen. Hele livet har hun øjensynligt serviceret andre og nu hjælper hun hjælperne. 9

15 Anna Andersen Man skal selv gå ind til Anna, for hun har svært ved at rejse sig. Man modtages af en lille kvinde med glimt i øjet og en tunge, der godt kan være skarp. Anna har arbejdet hårdt hele livet først sammen med sin mand og siden som forholdsvis ung enke, hvor hun måtte bestyre forretningen alene. Hun mener, at den bedste gave, hun fik fra forældrene, var at få lært at bestille noget. Anna mener, at hun har været forskånet for modgang. Vel var det hårdt, da manden døde, men hun fik trøst af krokonen man må bare videre... Anna taler åbent om, at hun ikke er bange for at dø og tager det roligt, at jævnaldrende falder væk; hun er vokset op med den spanske syge og har set mange gå til. Men hun beder hver aften til, at der ikke sker børnene noget det ville være en ulykke. Anna har meget tæt kontakt til sin familie og den vokser hele tiden, der er mange børnebørn og oldebørn, og hun holder rede på alles fødselsdage og ved, hvad de foretager sig. Hun er stolt af, at de har et så godt forhold og at de hjælper hinanden. Anna bryder sig ikke om at ligge dem til byrde uden selv at kunne gøre noget til gengæld. Udover familien er TV hendes yndlingsbeskæftigelse og musik, hun har mange bånd og plader. Anna har et lyst sind og griner let, men er samtidig en bestemt dame. Anna følger med i politik og er skeptisk overfor autoriteter; kan blandt andet fortælle om oplevelser, hvor kommunen har lovet noget uden at holde det. Trods det stiller Anna tilsyneladende ikke mange krav, men prøver hellere at få familien til at træde til. Anna kommer ikke meget ud, og hun er blevet helt afhængig af at få hjemmehjælp hver dag, for de sidste år er hun blevet fysisk meget dårligere. Een af hjemmehjælperne er hun rigtig glad for, for hun kender Anna og kan gøre tingene af sig selv uden at spørge så meget. Og så er hun ikke bleg for at trodse reglerne og gøre lidt ekstra. Anna er overbevist om, at det ikke er hjemmehjælperne, som er uvillige. Det er kommunen, som presser dem, og regeringen som indfører alle reglerne bare for at gøre det besværligt! 10

16 KAPITEL I LIVET FOR GAMLE MENNESKER MED SVÆKKELSE Hverdagslivet er det liv, vi lever, dag ud og dag ind og det er knyttet sammen af det, vi kender. Kendte mennesker, kendte omgivelser, vante gøremål og rutiner Christine E Swane 1998: Demens skyggen af en hverdag. Spørgsmål om hverdagens gang besvares som regel med beretninger om de daglige gøremål og rytmen og hvordan tiden går. Min hverdag den går meget fint. Jeg laver mad hver dag til middag og jeg har en genbo, som er næsten blind. Hun spiser sammen med mig. Ja, det hele er blevet mere besværligt. Jeg kan ikke bare sådan lige gå ud i haven eller lige rende en lille tur. Det er sådan ligesom, at jeg skal planlægge det mere. Så efterhånden som man bliver ældre, så tager det mere tid, men det er sikkert også godt, for tid, det har vi jo nok af! For størsteparten af de gamle mennesker i undersøgelsen var der sket en forandring af hverdagslivet i sammenligning med bare fem år tidligere. Først og fremmest lavede de mindre nu og de havde brug for længere tid til det, der skulle gøres. En del følte sig trætte eller havde færre kræfter og koncentrerede sig om gøremål i hjemmet eller i haven. Generelt set var det de udadvendte aktiviteter, der var faldet væk. De fleste levede alene, og nogle havde mistet deres ægtefælle, og enkelte var flyttet. Størsteparten boede i almindelige huse eller lejligheder, og mange brugte næsten al deres tid og kræfter på at holde huset og hjemmet tilfredsstillende. Godt og vel halvdelen havde hjemmehjælp til rengøring (støvsugning). 11

17 Vi spurgte de 85-årige, hvilken aktivitet, der betød mest for dem. Det resulterede i nedenstående: 85-åriges mest betydningsfulde gøremål i prioriteret rækkefølge: 1. Husarbejde, madlavning, rengøring 2. Havearbejde 3. Samvær med andre 4. Aktiv sportsudøvelse 5. Klub- eller foreningsaktiviteter 6. Håndarbejde De 85-årige deltog ikke så meget i udadvendte aktiviteter som før. Man manglede følgeskab eller man havde ikke længere lyst. Men det sås også, at der ikke var overskud til at deltage i udadvendte aktiviteter, fordi man brugte kræfterne og tiden på at holde hus og hjem. Det forekom vigtigere for de 85-årige at være uafhængige af hjælp end at fortsætte deres sociale, udadvendte liv. Antropologiske studier har vist, at ældre i vestlige kulturer forbinder vellykket aldring med evnen til at klare sig selv og være uafhængig af hjælp modsat i Østen, hvor ældre målte graden af vellykket aldring på, hvor villige familien er til at tage sig af een 6. Tilfredshed med dagligdagen Tilfredshed med dagligdagen er brugt til at pejle, om 85-årige med nedsat førlighed oplever livet som godt og om man har en vellykket aldring. De, som deltog i undersøgelsen svarede på, hvordan de oplevede tilfredshed i forhold til tre temaer: dagligdagens gang kontakten med andre mennesker tilværelsen som helhed Det delte deltagerne i to næsten lige store grupper: De, som svarede positivt på alle tre temaer, og som måtte være tilfredse med hverdagslivet, og de andre, som ikke oplevede tilfredshed på alle felter. 6 Keith J, Fry CL, Ikels C. The Aging Experience: Diversity and Communality across Cultures. Sage 1994, London. 12

18 Omtrent halvdelen af de fysisk svækkede deltagere var tilfredse med hverdagslivet. Og mænd og kvinder fordelte sig næsten ligeligt mellem de, som var tilfredse, og de, som ikke var det (Se tabel 2). De mest markante forskelle imellem de to grupper viste sig omkring faktorer som daglige aktiviteter, venner, boligforhold og afhængighed af hjælp. Tilfredshed med hverdagslivet (n=91) Manglende tilfredshed med hverdagslivet (n=96) Mænd (n=69) Kvinder (n=118) 49,3% 51,7% 50,7% 48,3% Tabel 2: De svækkede 85-årige kvinder og mænd og kvinder fordelt på tilfredshed i dagligdagen. 13

19 I gruppen af 85-årige som udtrykte tilfredshed i dagligdagen, viser det sig markant oftere, at de havde nære venner fortsatte deres sædvanlige daglige gøremål følte, at de selv kunne styre situationen klarede indkøb selv klarede havearbejde selv lavede mad til gæster Mens det i gruppen af 85-årige deltagere, som ikke udtrykte tilfredshed med hverdagslivet, viste sig markant oftere, at de havde hjemmehjælp boede i en plejebolig eller på plejehjem var flyttet inden for de seneste fem år havde mistet en nærtstående person Hvad ligger bag tilfredsheden? Man kunne antage, at de 85-åriges tilfredshed skyldtes, at de havde et godt helbred eller en god funktionsevne, og det er derfor blevet undersøgt, om gruppen af tilfredse 85-årige var mere mobile og ved bedre helbred end de ikke-tilfredse 85-årige. Men ingen af delene var tilfældet. I alle analyserne er det checket, om nedsat førlighed var blandt de mest betydningsfulde årsager til tilfredshed/ikke-tilfredshed. Men de statistiske undersøgelser viste ikke nogen markant sammenhæng mellem graden af nedsat førlighed og tilfredshed i dagligdagen for de 85-årige. Derimod var det andre forhold såsom at have nære venner, at fortsætte sine gøremål, klare sig uden hjælp og at bo i egen bolig der viste den mest markante sammenhæng med tilfredshed Den anden antagelse, nemlig at graden af tilfredshed kunne hænge sammen med, at de ikke-tilfredse 85-årige måske havde et dårligere helbred end de tilfredse og af den grund angav mindre velbefindende i dagligdagen, er også blevet undersøgt. I 2004 opgjordes, hvor mange af de 85-årige der havde overlevet op til 90-års alderen. Det har muliggjort at sammenholde overlevelsen med udtalelser om tilfredshed, da deltagerne var henholdsvis 75 år, 14

20 80 år og 85 år gamle. Der er samtidig justeret for, om andre faktorer som køn, uddannelse, rygning, antal venner, kontakt med børn og grad af svækkelse kunne påvirke dødeligheden og som sådan overtrumfe betydningen af tilfredshed. Men ingen af analyserne viste, at oplevet tilfredshed havde markant sammenhæng med dødeligheden 5-15 år senere. Så skønt antallet af personer i analysen er begrænset, tyder meget på, at tilfredshed ikke hænger sammen med godt helbred/fravær af dødelige sygdomme. Det fører så til en tredje antagelse, nemlig at de, som udtrykker tilfredshed kunne være en bestemt type positive mennesker, som er glade lige meget, hvad der sker. Men heller ikke denne antagelse har kunnet bekræftes. Tilfredsheden er ikke stabil. Der er ikke mange, som ændrer sig i begge retninger! I livsløbet fra års alderen ses, at flere af deltagerne har bevæget sig frem og tilbage mellem at tabe tilfredshed og at genvinde den. Ud af 199 deltagere var der 67, som ændrede svarkategori mindst een gang i løbet af de tre undersøgelser. Ændringerne går i begge retninger, med kun en lille overvægt af de, som går fra være tilfredse til at være ikke-tilfredse. Det svarer godt til, hvad forskere indenfor gerontologien beskriver: Aldringen skal ses som en proces, hvor man går ind og ud af perioder med belastninger. Vi kan altså konkludere, at der ikke synes at være direkte sammenhæng mellem tilfredshed i dagligdagen og lang overlevelse d.v.s. hvor længe man forbliver i live. Det er heller ikke sådan, at de mest tilfredse er de mindst svækkede hvad angår mobilitet, eller at nogle er tilfredse lige meget hvad, der sker dem. Tilfredshed i dagligdagen må altså bero på andet end helbredsmæssige forhold, personlighedstræk eller førlighed. I stedet må aktuelle levevilkår, hverdagens gang, konkret tilpasningsevne, livserfaringer, netværk og anden støtte udefra tilskrives den mest positive indflydelse, og det er disse forhold, vi undersøger i det følgende. 15

21 Aktivitet og struktur i hverdagslivet Når de 85-årige blev spurgt, hvorledes hverdagen fungerede, nævnte mange tilstedeværelsen af en formel eller uformel individuel struktur på dagen. De daglige gøremål fylder tiden ud og de kommer til at udgøre byggestenene i dagens rytme. Det blev beskrevet, hvorledes tiden går godt, når man har noget at lave men også, at tiden kunne være for kort eller for lang i forhold til det, man skulle udrette. Det syntes vigtigt at nå til en balance mellem ikke for store og ikke for små udfordringer og mellem aktivitet og hvile. Hjemmet er det sted, der giver een noget at tage sig til, hvor man føler sig tryg, og som man ønsker og håber at kunne blive ved med at holde. Jeg er glad for mit hus og min have. Jeg har altid noget at tage mig til Den daglige struktur kunne let bryde sammen. Hvis de 85-årige havde smerter, følte sig svimle, havde fået nedsat syn eller måtte passe en syg ægtefælle, kunne det udløse ængstelse og stress. 16

22 De, som var mest tilfredse med dagligdagen, havde formået at skabe sig en egen rytme i hverdagen. De tilfredse 85-årige lavede nok mindre nu, men tiden faldt dem tilsyneladende ikke lang. De fyldte dagen med gøremål og var hverken for stressede eller kedede sig. Det gik igen, at man forsøgte at klare sig uden hjælp udefra. Een sagde: Jeg er mere til at dovne lidt. Jo, jeg dovner lidt... Jeg befinder mig godt ved at sidde og meditere... Men hvis vi ikke skulle have tid til den slags ting nu, så får vi det jo aldrig. De ikke-tilfredse syntes derimod oftere at være stressede over, at de ikke nåede så meget som før, at de havde for meget at se til eller at de fik for få udfordringer. Nogle angav, at de kedede sig og de længtes efter dengang, hvor de kunne udrette meget mere. I udtalelserne fra gruppen af ikke-tilfredse 85-årige beskrives hverdagens gang oftere med negative vendinger såsom kedsomhed, udelukkelse og nederlag. Det ses, at de ikke-tilfredse 85-årige markant oftere beskriver deres hverdag med vendinger, som tyder på, at deres aktivitetsmønster 7 ikke er fremmende for deres sundhed, mens de tilfredse 85-årige markant oftere benytter positive beskrivelser og fokuserer på sundhedsfremmende udtryk for hverdagens gøremål (se figur 1+2). 7 Ann Wilcock, en af pionererne bag Occupational Science (Aktivitetsvidenskab), har beskrevet en række træk ved aktivitetssituationer, som er henholdsvis sygdoms- og sundhedsfremmende. 17

23 Figur 1: Beskrivelse af hverdagen fra tilfredse 85-årige. Figur 2: Beskrivelse af hverdagen fra ikke-tilfredse 85-årige. De 85-åriges udtalelser understøtter Ann Wilcocks teorier om sammenhæng mellem sundhed og aktivitet: Ikke alene er det tilfredsstillende at fylde hverdagen med en række gøremål, som man selv styrer og som ligger indenfor, hvad man kan klare, men det er sandsynligvis også sundhedsfremmende. Og modsat: Det er belastende, ikke bare for humøret, men sikkert også for sundheden, hvis hverdagslivet er præget af kedsomhed, udelukkelse eller af krav, som ikke svarer til personens ressourcer. 18

24 Ændret behov for aktivitet i aldringen? Nogle teorier beskæftiger sig med det fænomen, at en del ældre mennesker med tiden trækker sig mere ind i sig selv og afstår fra udadvendte arrangementer. At sidde og filosofere over livet og mindes betragtes som et naturligt forekommende tegn på aldring 8. I denne undersøgelse ses ikke en generel tendens af denne art. Ganske vist var de 85- og 90-årige generelt længere tid om alting, og de lavede ikke det samme som tidligere. Men i svarene fra de 85-årige fandtes en sammenhæng mellem at være tilfreds i dagligdagen og at kunne lave det samme, som man plejede eller mere! For eksempel var de, som kunne passe haven, som kunne lave mad til gæster, og som kunne købe ind, markant oftere tilfredse end de, som ikke kunne det. De tilfredse 85-årige syntes generelt at være mere fysisk aktive og have mange gøremål i hverdagen. Det samme var indtrykket fra mødet med den udvalgte gruppe 90-årige. Velbefindendet var oftest knyttet til det at have gøremål, til at se andre mennesker og i øvrigt at lave det, som man hele tiden havde gjort. Men der var også nogle, som fremhævede, at de nød at slappe af, at give sig selv lov til at dovne lidt, eller hvile sig. Fra et gerontologisk synspunkt kan det ikke overraske, at de fleste føler, at de er blevet langsommere og at alting tager længere tid. Det sansemotoriske apparat og de kognitive resultater påvirkes af den langsommere ledningshastighed 9. Jo ældre man bliver, jo længere tid har man brug for til at opfatte sanseindtryk og til at reagere og handle. For mange af de 85-årige tog de basale daglige gøremål såsom at blive vasket, komme i tøjet, handle, lave mad og holde huset rent efterhånden så meget tid og energi, at der ikke var overskud til at beskæftige sig med meget andet. Man kan sige, at hverdagens gøremål skubber de mere personligt meningsfulde aktiviteter væk. Men man kan også se det som en helt bevidst prioritering: Et aktivt fravalg. 8 Disengagement-teori og gerotranscendens. Holstein B: Sociologisk aldringsmodeller i Kirk H, Schroll M. Viden om aldring veje til handling. Munksgaard p Swane CE; Blaakilde AL, Amstrup K Kirsten Amstrup (Red.). Gerontologi Livet som gammel. Munksgaard Danmark, København

25 De tilfredse 85-årige, som således havde valgt at fylde dagen med basale, huslige gøremål fortalte med stolthed, at de altid havde nok at se til, de forklarede, hvorledes de havde indrettet sig med en plan for dagene og at de aldrig kedede sig. Derimod var der fra gruppen af ikke-tilfredse udtalelser om, at man savnede noget at tage sig til eller om, at man ikke klarede tingene så godt som før. Det ser ud til, at de tilfredse 85-årige har været bedre til selv at finde deres eget tempo og tilpasse mængden af udfordringer. Samtidig demonstrerer de en blanding af accept af tingenes tilstand og en følelse af selv at være i stand til at styre situationen: Jeg kan ikke lave så meget nu som før, men jeg tager det som det kommer Modsat ses, at de ikke-tilfredse er mere tyngede af nederlagsfølelse, af stress eller af kedsomhed og længsel efter dengang, hvor de kunne udrette mere. De synes at have været mindre i stand til selv at påvirke, hvordan situationen er blevet. Førhen var jeg så stolt af mit hus nu må jeg acceptere alt støvet Det stemmer overens med, hvad andre undersøgelser konkluderer, nemlig at ældre som stadig ønsker at kunne det samme som førhen, oftere risikerer at opleve nederlag og selvbebrejdelser, 10 og at ældre mennesker, som selv har valgt at lave mindre, oftere vil være tilfredse med deres nedsatte aktivitetsniveau. 11 Denne undersøgelse tydeliggør imidlertid, at de 85-årige faktisk ikke altid har haft overskud eller mulighed for selv at vælge at sætte deres ambitionsniveau ned. I gruppen af ikke-tilfredse 85-årige var der flere kommentarer som demonstrerede, at de havde måttet nedsætte deres aktiviteter, presset af omstændigheder udefra, såsom at have mistet nogen at følges med, at de 10 Johnson CL, Barer BM. Life Beyond 85 years an aura of survivorship. Springer Publishing Company. New York Borell L et.al. Occupations and Signs of reduced Hope: An Explorative Study of Older Adults With Functional Impairments. American Journal of Occupational Therapy ;3:

26 levede sammen med en syg ægtefælle, eller at de havde et dårligt helbred, som forhindrede dem i at komme ud. Spørgsmålet om ældre generelt får nedsat behov for aktivitet med stigende alder kan efter denne undersøgelse besvares med både et ja og et nej. Vi møder både 85-årige, som er tilfredse, fordi de kan fortsætte med at være aktive og andre, som har valgt at sætte deres udadvendte liv noget ned, og som også er tilfredse. Valg af selvhjulpenhed fremfor betydningsfuld aktivitet I den vestlige verden er der en vis prestige og værdighed forbundet med at holde sig selv i gang og at klare sig uden hjælp. Som konsekvens heraf vil mange gamle mennesker trodse nedsat funktionsevne og kæmpe hårdt for at klare sig selv og undgå at skulle bede om hjælp 12. For eksempel var det svært for mange at støvsuge. Det kræver god balance, bevægelighed og muskelkraft. Nogle af de 85-årige husmødre delte stuerne op i afdelinger og støvsugede så en mindre del hver dag, for på den måde udnytte kræfterne. Et aktivitetsvidenskabeligt argument vil være, at det udvikler velbefindendet og fremmer sundheden, at mennesker er beskæftigede med kreative og personligt meningsfulde gøremål. Så set fra dette perspektiv, kan det virke bekymrende, at ønsket om uafhængighed er så stærkt, at svækkede gamle mennesker foretrækker at være beskæftiget med basale daglige gøremål frem for at acceptere en smule hjælp, og så have overskud til at deltage i enkelte, personligt meningsfulde, aktiviteter. Fra undersøgelser af en befolkningsgruppe med fem års mellemrum viser det sig 13, at det at kunne fortsætte meningsfuld aktivitet er tæt forbundet med velbefindende og med et godt selv-vurderet helbred: 75-årige, som havde opgivet en betydningsfuld aktivitet, havde som 80-årige mistet livskvalitet, energi og selvhjulpenhed. I et studie af ergoterapi for hjemmeboende, svækkede gamle mennesker undersøges, hvad det betyder at have en meningsfuld daglig aktivitet. Når man holder op med at beskæftige sig med aktiviteter, der før har givet 12 Hansen et al. Mange bække små... om hjælp til svækkede ældre. FOKUS, København Legarth KH. Are changes in the key activities from age 75 to 80 associated with functional ability and life-satisfaction at age 80? A longitudinal study of a Danish population

27 glæde, kan det være et tegn på forringet håb for fremtiden. Vel vidende, at en aktiv livsstil ikke er et generelt ideal for alle gamle mennesker, må man dog understrege vigtigheden af at skelne imellem, hvornår et gammelt menneske bevidst og velovervejet har valgt at trække sig tilbage fra dele af et udadvendt liv, og hvornår et menneske oplever tab forbundet med at have for få aktiviteter at vælge iblandt 14. Betydningen af at komme udendørs Alle kender den gode følelse ved at komme ud i frisk luft, og at dette også har betydning for ældre mennesker, burde være selvklart. Ikke desto mindre er en del af de ældste gamle faktisk bundet til hjemmet og ude af stand til at komme udendørs. Denne undersøgelse dokumenterer, at tabet af muligheden for at komme ud, og for eksempel for at kunne komme til at købe ind selv, forringer livstilfredsheden markant. 14 Borell L et.al. Occupations and Signs of reduced Hope: An Explorative Study of Older Adults With Functional Impairments. American Journal of Occupational Therapy ;3:

28 Der er i nærværende undersøgelse søgt årsagsforklaringer på alle bevægelserne fra at have været tilfreds til at være blevet utilfreds og omvendt: At gå fra at være utilfreds og til at blive tilfreds i perioden mellem 70 og 85-års alderen. Der viste sig at være meget få signifikante sammenhænge, men den enkeltfaktor, der påvirkede tilfredsheden stærkest var faktisk, om man kunne komme ud og handle selv! 27% i gruppen af ikke-tilfredse 85-årige var holdt op med at gå ud, mens det samme kun blev nævnt af 7% af de tilfredse. Og blandt de, som fortsat klarer deres egne indkøb som 85-årige er kun 10% blevet utilfredse, hvorimod 42% er blevet utilfredse blandt dem, som ikke længere selv køber ind. Hvad forhindrede de 85-årige i at komme ud? Der kan være forskellige årsager til, at ældre mennesker er forhindrede i at komme udendørs, og de 85-årige har mange forklaringer på, hvorfor det er blevet svært. Umiddelbart vil man måske forestille sig, at det må være et spørgsmål om ikke at have kræfter eller evne til at gå. Men det viste sig ikke at være det alene, der gjorde at nogle af spørgepersonerne var holdt op med at komme ud. Når de ikke-tilfredse 85-årige oftere end de tilfredse var holdt op med at gå ud, skyldtes det mere komplekse problemer. Hvis man for eksempel tillige med nedsat førlighed også havde nedsat syn, havde episoder med hukommelsessvigt og fald eller havde mistet venner, vanskeliggjorde det situationen. Og i sådanne tilfælde ville sandsynligheden for, at man ikke var tilfreds, være betydeligt forøget. Andre forklaringer var, at man var bange for at gå ud når det var mørkt, at man følte sig svimmel, havde smerter, eller nedsat syn, ikke havde bil længere, eller at man manglede nogen at følges med eller såmænd bare, at man savnede nogle flere bænke undervejs. Dette illustrerer, hvordan forskellige svækkelser fysiske, sansemæssige, psykologiske og sociale kan være med til begrænse gamle menneskers deltagelse i samfundslivet, hvilket svarer til tankegangen i WHO s internationale klassifikation af funktionsevne ICF 15. Her har man forsøgt at skabe et mål til at forstå sundhed og funktionsevne i et bredere perspektiv, og har 15 ICF International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand Se mere på 23

29 opstillet en model, hvor det fysiske helbred, de sociale betingelser og de psykiske faktorer spiller sammen. Målet er at borgerne kan leve et aktivt og deltagende liv. Danmark har i lighed med 191 andre lande i verden anerkendt ICF som den måde, man vil beskrive og måle sundhed og funktionsevne på. Hvis man skal følge WHO s intentioner om at sikre borgerne et aktivt og deltagende liv, må svækkede gamle mennesker, som ikke længere kan komme ud og handle selv, tilbydes en kortlægning af, hvad der ligger til grund for deres manglende evne til fortsat at komme ud og evt. tilbydes træning eller kompensation snarere end blot udbringning af varer og madlevering. Selvbestemmelse og udefra kommende hjælp 24 Jeg har ikke hjælp til nogen ting og kan godt køre lidt træt. Men jeg bestemmer selv Selvom det indebar stigende vanskeligheder, kæmpede mange som nævnt for at klare sig selv. Familien er den primære kilde til hjælp og støtte, og her er det først og fremmest ægtefællen hvis man har en sådan og ellers børnene, som kommer til hjælp. Den offentlige hjælp nævnes meget sjældent. Min mand og jeg hjælpes ad. Vi håber at kunne blive i huset Næsten 60% af deltagerne modtager hjemmehjælp, i overvejende grad hjælp til rengøring støvsugning typisk hver 14. dag i 1 time. Flere savnede den årlige eller halvårlige hovedrengøring, som havde været en del af deres tidligere liv. De efterlyste hjælp til af få gardinerne vasket, få tørret af oven på skabene og få tæpperne ud til luftning og så videre. Men deltagerne vidste godt, at det måtte hjemmehjælpen ikke, og de udtrykte stor medfølelse med hjemmehjælperne og deres stressede arbejdsliv. Deltagerne blev også spurgt, om deres hjemmehjælp af og til hjalp dem med forskellige ting udover den konkrete rengøringsopgave og her lød standardsvaret: Det må de ikke!. 5% svarede ja til, at hjemmehjælpen hjalp med at gå en tur, 2% svarede ja til at hjemmehjælpen hjalp dem med at gå

30 på indkøb; 12% fik hjælp af hjemmehjælpen til at deltage i arrangementer og 5% udtalte, at hjemmehjælpen hjalp dem til at komme i gang med en aktivitet. Spørgsmålene var de samme, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) tidligere havde anvendt i en hjemmehjælpsundersøgelse 16. Det blev dog tydeligt, at disse nu var helt ude af trit med hjemmeplejens virkelighed i år I lyset af de generelle mål med Serviceloven om, at personer med nedsat funktionsevne skal støttes til selvhjulpenhed, til at vedligeholde færdigheder og gives mulighederne for at deltage i samfundslivet, er det en meget beskeden procentdel af de leverede hjemmehjælpstimer, der aktivt styrker deltagerne i at vedligeholde deres kræfter og sociale kontakter. De 85-årige blev også spurgt til, hvad de anså for vigtigst, når man fik hjemmehjælp, og hertil svarede mange, at det bedste var en, som kommer fast, og som ved, hvad jeg ønsker! Det er meget vigtigt, at man kan have det hyggeligt sammen med hjemmehjælperen, siger 72%, og næsten 60% anså det for meget eller ret vigtigt, at kunne tale med hjemmehjælperen om personlige ting. Det sidste var der lidt flere mænd end kvinder, som ønskede. De allerfleste (mere end 75%) anså det for meget vigtigt, at hjemmehjælpen både er effektiv og tjenstvillig, mens de færreste (20%) fandt det vigtigt, at hjemmehjælpen hjalp een til at klare flere ting selv. Igen peger en svag tendens på kønsforskelle: Kvinderne vil gerne have tjenstvillige og effektive hjemmehjælpere, mens mændene er mere åbne overfor at blive hjulpet til at klare flere ting selv. De, som har hjemmehjælp, har også andre fagfolk fra kommunen inde i billedet. Den helt overvejende treenighed hedder: hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske og ergoterapeut. Ergoterapeuterne besøger først og fremmest 16 Boll Hansen E, Eskelinen L, Kargaard Madsen J. Hjemmehjælp og de ældres velbefindende: En analyse af hjemmehjælpernes arbejdsprincipper i to kommuner. AKF-forlaget

31 de deltagere, som får hjemmehjælp, og som er mest svækkede med hensyn til nedsat mobilitet. Og tallene viser, at deltagere, som har haft besøg af en ergoterapeut inden for de seneste tolv måneder, også med stor sandsynlighed har været på et dagcenter indenfor det sidste år. Den sociale dimension Der findes mange studier af, hvad det betyder for sundhed og overlevelse at have omgang med andre mennesker. Det er dokumenteret, at social kontakt har en beskyttende virkning både i forhold til at undgå sygdom og til at overleve efter sygdom 17. Et amerikansk studie blandt syge gamle kvinder har vist, at især ansigt-til-ansigt kontakt med andre mennesker havde positiv indvirkning på den psykiske vitalitet, forstået som det at være tilfreds, uafhængig af andre og uden symptomer på depression eller angst 18. For at se om en tilsvarende sammenhæng kunne findes blandt gamle danske mænd og kvinder, undersøges derfor, om der blandt 85-årige mænd og kvinder med nedsat fysisk funktionsevne kunne konstateres en sammenhæng mellem tilfredshed i dagligdagen og sociale relationer. I den forbindelse analyseredes, om graden af tilfredshed var påvirket af omfanget af telefonkontakt med børn og søskende, af antallet af nære venner og af, om de 85-årige boede alene eller boede sammen med nogen, og om køn eller grad af funktionsevnetab influerede på resultaterne. Nære venner og familie Der viste sig at være en meget tydelig sammenhæng mellem tilfredshed i dagligdagen og det at have nære venner (helst mere end to) og at bo sammen med nogen. Faktisk viste dette sig stærkere associeret med tilfredshed end at have telefonkontakt til børn og søskende. Selv om studiet ikke er stort nok til at tåle generalisering, understøtter resultaterne det, som den amerikanske undersøgelse blandt fysisk svækkede, ældre kvinder viste, nemlig at social støtte er af stor vigtighed for at bevare emotionel sundhed og at ansigt-til-ansigt kontakt spiller en vigtig rolle. 17 Berkman, LF et al. Emotional support and survival after myocardial infarction: a prospective, populationbased study of the older. Psychosom Med 1992; 58: Penninx BWJH, Guralnik JM, Simonsick EM, Kasper JD, Ferrucci L, Fried LP. Emotional Vitality Among Disabled Older Women: The Women s Health and Aging Study. J Am Geriatr Soc 1998; 46:

32 Det var tydeligt, at de tilfredse 85-årige havde et bedre netværk i form af nære venner eller nogen, de boede sammen med, end de ikke-tilfredse. For de 85-årige som ikke var tilfredse, var kontakten til andre også et tema i hverdagene, men det var her mere koncentreret om savn ofte af en afdød ægtefælle. Det fælles hverdagsliv som man sammen havde bygget op, var blevet slået i stykker. For nogle var tiden blevet lang, når man ikke havde nogen at dele dagene med, og for andre stressende, fordi man skulle klare alting selv. Der sås også en tydeligt positiv sammenhæng imellem tilfredshed i dagligdagen og at bo i egen bolig. Boede man alene eller i plejebolig, var sandsynligheden for at man ikke var tilfreds, meget forøget. Heri fremkommer et dilemma: Hvor de tidligere undersøgelser har vist, at det at bo i almindelig bolig kan støtte og styrke muligheden for tilfredshed, så ser det på den anden side ud til at belaste graden af tilfredshed at bo alene. Og jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at komme til at bo alene. At bo længe i egen bolig kan altså have som pris, at man kommer til at leve alene og får et isoleret liv. 27

33 Ældrecentre Lidt under en fjerdedel af de 85-årige i undersøgelsen var flyttet til plejecentre. For nogle havde det betydet flere kontakter og gode oplevelser. Man havde mulighed for at vælge at have selskab hvis man ville, eller at trække sig tilbage, hvis det var det, man havde brug for. Men der var ligeså mange, som var blevet skuffede. Nogle følte sig mere alene nu, end de havde følt sig der, hvor de boede før. Moderne plejeboliger fungerer som private små lejligheder, hvor man kan få hjælp ligesom i hjemmeplejen og hvor der er nem adgang til fællesarealer. Men mange steder er der stort set ikke gjort nogetsomhelst for, at beboerne mødes og lærer hinanden at kende bortset fra at der er et fælles cafeteria. Man forestiller sig sædvanligvis, at det giver mulighed for social kontakt og stimulation at bo i et ældrecenter. Men ud fra dette materiale ser det ikke ud til at sikre tilfredshed i hverdagen. Deltagere, som bor i plejebolig, er som tidligere nævnt sjældent tilfredse med hverdagslivet. Bopæl i et ældrecenter er ingen garanti for, at man får udvidet sit netværk. Håndtering af modgang blandt 85-årige De tilfredse 85-årige mestrede deres nedsatte førlighed ved at gøre brug af personlige evner som stædighed og godt humør, ligesom de viste sig åbne for at lære nyt. Mange havde skabt sig en ny daglig rytme og nævnte, at de fik støtte af venner og familie, og også at det hjalp dem at bo i gode omgivelser. Kun en enkelt fremhævede offentlig hjælp som grund til, at man klarede sig. Af de mange bemærkninger toner tre grundtemaer frem: 1. Indre personlig styrke 2. Tilpasning SOK: At selektere, optimere og kompensere 3. At lære sig ny livsstil 1. Indre personlig styrke I en række kommentarer priser deltagerne sig lykkelige for deres gode helbred, deres humør, tålmod, stædighed eller andre personlige egenskaber. Nogle fremhæver, at de accepterer tingene, som de er, også for eksempel 28

34 alderisme : At man ikke blev undersøgt så godt af lægen eller måtte vente urimeligt længe på hospitalet. Én bemærkede konstaterende men uden at lade sig slå ud: Det er nok fordi jeg er gammel... Med et langt liv bag sig oplever man at overleve de fleste i sin nærmeste omgangskreds. Søskende, ægtefælle, venner, kolleger og sommetider også egne børn. Det er et vilkår ved det lange liv og igennem interviewene ses, at også dét, kan håndteres. 2. Tilpasningsstrategier Blandt de tilfredse 85-årige var der flere udsagn som vidnede om, at de bevidst og aktivt havde forholdt sig til den ændrede situation og havde indrettet sig på nye måder: Tidligere syede jeg meget, nu hører jeg mere og mere musik Jeg kan ikke klare havearbejdet længere, til gengæld går jeg tur hver dag Jeg er nødt til at være mere udadvendt nu Sådanne udtalelser stemmer overens med de kompetencer, som gerontopsykologerne Paul og Margret Baltes 19 har opstillet i deres model for tilpasningsstrategier i aldringen. Nemlig evnen til at selektere, optimere og kompensere. Sammenligner man med udtalelserne fra de ikke-tilfredse 85-årige, finder man en åbenlys forskel i svarenes karakter. I gruppen af ikke-tilfredse 85- årige ses udsagn som typisk kunne lyde således: Jeg laver så vidt muligt ikke noget, det går jævnt ned ad bakke 19 Baltes PB, Baltes MM. Successful Aging perspectives from the behavioural sciences. Cambridge University Press

35 Det var så dejligt, da jeg kunne tage op i centret og kigge Jeg laver ingenting nu, men ville gerne foretage mig noget Disse vidner om manglende handlekraft og tab af håb. Det kunne i sig selv være en væsentlig forklaring på, at disse 85-årige ikke føler sig tilfredse i hverdagen. 3. Man lærer sig ny livsstil Yderligere een tilpasningsdimension trådte frem, nemlig det at lære at håndtere den forandrede situation. Nogle 85-årige fortalte, hvordan de havde sat sig ind i deres sygdomme og havde lært sig forholdsregler for at klare forandringerne. For eksempel trodsede de problemer med inkontinens ved nøje planlægning, og kunne fortsat deltage i forskellige ting. Andre havde lært sig at holde muskler og led i gang ved daglige ture rundt i området, blandt andet for at købe ind. Der er også eksempler på, at man opgiver ting, der er for krævende og sparer kræfterne til noget andet. HVORDAN FORKLARER DE 90-ÅRIGE MESTEROVERLEVERE SIG? Kvalitative interviews med ti 90-årige, som fem år tidligere havde været tilfredse trods svækkelse, bidrager til årsagsforklaringer og dybere forståelse af de sammenhænge, der blev fundet i analyserne af svarene fra de 85-årige deltagere. Besøgene hos de 90-årige viste, at man også sent i aldringen oplever såvel fremgang som tilbagegang. Gudrun een af det tre cases er kommet sig efter flere måneder på hospital og plejehjem og er nu begyndt at bage og lave mad selv igen. En anden er begyndt at gå ud og handle igen efter hun fik sig en rollator. En tredje Arne fra de tre cases kom sig efter hustruens død og har fundet sig en god dagsrytme og nye venner. Disse historier er vigtige at fortælle, fordi de bryder med forestillingen om, at man kun bliver dårligere og dårligere med stigende alder. De vil måske kunne give håb for familier og for gamle mennesker om, at det kan nytte for eksempel at træne eller at blive ved med at sætte sig mål og at fortsætte sit hverdagsliv, selvom 30

36 man har fået vanskeligheder af forskellig art. De 90-årige blev spurgt, om de syntes, de havde været mere forskånet for modgang i livet end andre. Det mente nogle, men andre bestemt ikke. Alle havde i løbet af deres lange liv oplevet svigt, tab, skuffelser og modgang. Den måde, de enkelte håndterede modgangen på, syntes at pege på en personlig stil, udviklet gennem et langt liv. Nogle kæmpede sig målrettet igennem vanskeligheder, andre fandt nye veje, og andre igen trak sig tilbage og stillede sig tilfreds med at kunne mindre. Leveregel 1: Hold alderssvækkelsen i ave ved at være aktiv. Man skal bare ikke lukke sig inde. Man skal holde sig vågen. Det værste er, hvis man giver op. Det må man ikke! At holde sig i gang og være udadvendt syntes for nogle at være en måde at forebygge sygdom og fysisk eller psykisk forfald på. Man kæmpede så at sige imod det, man anså for at være alderens farer. Et eksempel på, at man ikke vil give op, kom fra en 90-årig kvinde som var blevet afkræftet af sygdom. Hun kom i gang igen med at købe ind selv, efter hun fik en rollator. 31

37 32 Jeg tænkte: hvad Søren, du er her jo endnu. Du er ganske vist blevet 90, men du kan jo gå, så hvorfor ikke se at få sådan een... og som sagt så gjort... og det var også dejligt. Så fik jeg den rollator, så nu kan jeg gå hen i Netto. Jeg kunne ikke klare mig med stokken alene. Men det er rart med sådan en, så får man også rørt benene, for det savnede jeg sådan. Leveregel 2: Acceptér situationen og nyd det, du kan! Det var de færreste af de 90-årige, som direkte bad om hjælp fra andre. Når de mærkede, at noget var blevet for vanskeligt, affandt de sig med at de kunne mindre. Sorger og bekymringer blev taget med ro og uden den store dramatik. Man skal ikke påtage sig mere, end man kan. Det er dumt. Der er flere her, der synes, at de skal være med til alt, og hvis ikke de kan være med til alt, så er det ganske forfærdeligt. Men sådan noget, det tager jeg stille og roligt, for når jeg ikke er rask, så er jeg ikke rask og så skal jeg ikke rende til alt det, der er ude i byen. Nogle kunne selv finde fordele ved at være alene: Når man kommer hjem, så kan man bare lægge sig på sofaen. Der er ikke én der siger: Hvor har du været henne og hvorfor har du været væk så længe? Leveregel 3: Der er stadigvæk brug for dig Det er tydeligt, at de fleste, også som 90-årige, har ressourcer og at det betyder noget for dem, at kunne være til gavn. Flere giver eksempler på, at de nyder at kunne hjælpe andre. Èn hjalp havemanden på sit ældrecenter. Hver dag tog han en svagtseende nabo med på byture og lavede mad til dem begge. Fra et andet ældrecenter fortalte en anden 90-årig kvinde: Og jeg har et par gange set, at der er to, der har været så uheldige at tabe maden på gulvet... Så jeg tænkte, nej det skal de altså ikke. Så begyndte jeg at dække bord til dem. Og det gør jeg altså stadigvæk. Så der er 5, jeg dækker bord til hver dag. Først går jeg ned og dækker bord og så går jeg op og henter min overbo.

38 Også familierne gør brug af de 90-åriges ressourcer. Børn og børnebørn hjælpes både praktisk og økonomisk. Altså da vi havde bil, rejste vi jo meget i Sverige... Nu skal vi jo så derop igen sammen med vores to døtre og deres mænd. Og jeg har fået til opgave at lægge en rute. Det skal være en blanding af natur og herregårde, og den ene svigersøn, han vil gerne se søer og vand. Og den anden siger, han godt vil se på kalkmalerier, men ikke mere end et enkelt. Vi skal kun ind i én kirke. Det er Skt. Oluf, den skal vi se. Leveregel 4: Lær de unge og dine nye naboer at kende Jeg havde en tante på Fyn. Hun sagde, jamen man skal jo hele tiden sige farvel og farvel og nu er de der ikke mere, og nu er de der ikke mere og det... det skal man jo gøre sig klart. Men så er der jo også det ved det, at vi ser jo også nye mennesker... og vi får jo også noget igennem vores børnebørn, ikk. Deres kæresters familier har vi jo så også lært at kende. I interviewene med de tilfredse 90-årige sås flere eksempler på, hvorledes de håndterede tab af ægtefælle, venner og naboer på en positiv måde. Det kunne være, at man havde budt nye naboer velkomne og fulgte med i, hvordan det gik med deres børn. Andre havde selv taget kontakt til naboer eller gamle kolleger. Derved fik man nogen at dele avis med, at spise sammen med og at følges med i byen og på forskellige ture. Leveregel 5: Sørg for at komme ud De fleste har lyst til at kunne fortsætte deres aktiviteter, og hvis de får problemer med at klare det, så søger de at finde løsninger, så det fortsat kan lade sig gøre. Det kan være de melder sig til træningshold for at holde førligheden ved lige, at de benytter en kondicykel hjemme eller planlægger, hvad de vil have af hjælpemidler, hvis det skulle blive nødvendigt: Jeg har spekuleret på det. Når jeg ikke har kørekort mere, så vil jeg have sådan en lille trehjulet knallert. Hold da op, hvor kan jeg køre rundt på den! Nogle havde måttet opgive at få kørekortet forlænget, og havde allieret sig med naboer om fælles byture. Der var også eksempler på, at man havde for- 33

39 æret bilen til et barnebarn, som så til gengæld kom og fulgte een i byen en gang om ugen. Hjælp til selvhjælp! Hvad gjorde dem så stærke og hvilke råd har de til andre? Hvad mente de 90-årige havde gjort dem så stærke? På spørgsmålet, om de havde gjort noget særligt for sundheden, så er det ikke mange af de gode kostråd, der opregnes! Een har sværget til smør og piskefløde, een elsker flæskesteg og pølser og en anden har røget cigaretter dagligt i mange år. Der var altså ikke tale om, at de 90-årige havde gjort en ekstraordinær indsats for at holde en sund livsstil i gængs forstand. Derimod ses der en tendens til, at de har været gode til at tilpasse sig nye situationer og til at udvælge, hvad de vil bruge kræfterne på. I virkeligheden som en levende demonstration af SOK-modellens tilpasningsstrategi selektion, optimering og kompensering. 34

40 Man lærer at indrette sig. var en bemærkning, som gik igen i flere af udtalelserne. Det kunne blandt andet betyde, at man gav sig bedre tid til det, man lavede, eller at man fik tingene ordnet på andre måder. De 90-årige planlagde ofte at bruge tiden på særligt udvalgte ting. En bevidst og aktiv strategi, hvor nogle ting blev fravalgt og andre opprioriteret. Man skal lære, at man ikke kan det, man har kunne... Ork, gud fader, jeg har slået alt græsset her, men, altså, det kan jeg jo ikke mere. Nu har jeg jo så kommunen! I nogle tilfælde kunne de 90-årige ikke skjule en vis foragt for jævnaldrende, som tilsyneladende ikke kendte grænser som udsatte sig for alt for store anstrengelser og ikke kunne sige stop. Ellers var der enighed om, at det ikke er så ligetil at give råd til andre: De skal jo næsten selv finde ud af det! Vi er jo så forskellige! 35

41 KAPITEL II VELLYKKET ALDRING Teorier & modeller Begrebet vellykket aldring, der stammer fra det engelske successful aging, bruges i stigende grad i målsætninger og i beskrivelser af strategier på ældreområdet. Vellykket aldring er et omdiskuteret begreb, hvor forskellige indfaldsvinkler til det gode liv bringes i spil. Hvis man sætter sig vellykket aldring som mål, kan det kan være gavnligt, at man er klar over, hvorfra man selv vil arbejde og hvordan man vil anskue sagen. Der er generelt enighed om, at det at have godt helbred, at have bevaret social status, at være aktiv og ydende, at bestemme selv og være tilfreds, er grundelementer i at opleve aldring som vellykket. Der er også enighed om, at der må arbejdes og forskes på tværs af videnskabelige retninger omkring det komplekse begreb. Som eksempel peges på den stærke relation mellem psykosociale faktorer og forekomsten af sygdom. Således er vellykket aldring altså ikke et fænomen, der kan måles med et enkelt fast mål og slet ikke måles een gang for alle. Vellykket aldring må ses som en udviklingsproces, der indeholder gode tilpasningsstrategier. I undersøgelser af vellykket aldring må der både fokuseres på tilpasningskompetencer hos den enkelte person og på totaliteten af omgivelserne, således som de aktuelt spiller sammen. To fremtrædende forskere, John W. Rowe, og Robert L. Kahn 20, foreslår kontinuerlige målinger af vellykket aldring som det optimale. Gamle mennesker, som oplever vellykket aldring, vil være gået ind og ud af belastende situationer. De introducerer et elasticitetsbegreb for at beskrive hastigheden, hvormed sådanne personer kommer sig efter belastende episoder og genvinder en tilstand af vellykket aldring. Man anbefaler at undersøge gamle mennesker med vellykket aldring over længere perioder. Og undersøgelser skal både måle mønstre i sygdomsforekomst og livskvalitet og indeholde oplysninger om livsløbet og om belastende livsbegivenheder. Allerbedst vil 20 The MacArthur Foundation Research Network on Successful Ageing. 36

42 det være, hvis kvantitative fund kan suppleres med yderligere kvalitative undersøgelser af, hvad der faktisk sker i særlige, veldefinerede sociale situationer. Sidstnævnte er forsøgt efterlevet i denne undersøgelse, hvor de bedst fungerende 85-årige blev genbesøgt og interviewet, som 90-årige. Definitioner af vellykket aldring indeholder almindeligvis følgende elementer: at leve længe at have et godt helbred (fysisk og psykisk og kognitivt) at have bevaret social status at være aktiv og ydende at kunne bestemme selv at være tilfreds (Baltes 1990) Hvordan sikre et langt liv uden sygdom Set fra et medicinsk perspektiv er vellykket aldring et langt liv uden sygdom eller helbredsproblemer. I denne optik må det være et mål ikke bare at forlænge livet, men også at forebygge eller forsinke kroniske lidelser (compression of morbidity) eller alternativt at mindske konsekvenserne af sygdomme på funktionsevnen. Inden for geriatrien og aldringsepidemiologien er der enighed om, at det såvel menneskeligt som samfundsmæssigt er uhensigtsmæssigt, hvis øget levealder betyder flere år med sygdomme og således en øget mængde syge i befolkningen (extension of morbidity). En sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal derfor rettes både mod det livsforlængende og det livskvalitetsfremmende. Man bør sikre aktive leveår som blandt andet måles ved evnen til at udføre sædvanlige daglige gøremål 21. Befolkningsundersøgelser har ved gentagne målinger vist, at evnen til at klare hårdere, fysiske gøremål havearbejde, trappegang, rengøring er et godt mål for sundhed og udsigten til at klare sig uden hjælp de kommende 21 Samme målsætning har den danske regering også formuleret i Folkesundhedsprogrammet: Sund hele livet

43 år. Træthed i forbindelse med daglige gøremål kan ligeledes være et tidligt advarselstegn om kommende fald i funktionsevne og behovet for hjælp. Derfor bruges funktionsevnen (ofte kaldet ADL) ofte som mål i befolkningsundersøgelser for at afgøre, hvor mange borgere der lever et liv, hvor de kan færdes frit og klare de daglige gøremål uden store problemer 22. En anden sammenhæng, som har indflydelse på sundhed og overlevelse, er omfanget af kontakt med og tilknytning til andre mennesker. At have et socialt netværk, er særlig vigtigt for mænds livslængde, men for både mænd og kvinder gælder det, at social støtte og følelsen af kontrol nedsætter risiko for sygdom og påvirker overlevelsen positivt. Danske studier viser, at ikke bare hjælp-til-selvhjælp, men også det at kunne hjælpe andre ser ud til at have livsforlængende effekt 23. Således finder man i longitudinelle undersøgelser en markant sammenhæng mellem dødelighed og gensidig hjælp: Mænd, som boede alene og som ikke hjalp andre mennesker med tjenester såsom reparationer og lignende, havde større risiko for at dø tidligere end de, som hjalp andre. Derimod havde kvinder, som ikke havde nogen til at støtte sig, øget risiko for at dø inden for en periode på 11 år sammenlignet med kvinder, som havde hjælp. Livet som tilpasningsproces I gerontopsykologisk perspektiv er vellykket aldring en individuel proces, hvor mennesket kompenserer og prioriterer i mødet med skiftende livsomstændigheder. Når fysikken forandres, og det gamle menneske skal håndtere de sociale, fysiske og psykiske belastninger, der følger med alderen, er det vigtigt at sætte sig personlige mål (selektere) og eventuelt finde nye veje til at nå sine mål (kompensering). Denne proces, hvor man bruger sine evner og muligheder bedst muligt (optimering), og hvor man aktivt har sat sig personlige mål, kan betyde personlig vækst. Hvorledes det lykkes den enkelte at tilpasse sig, afhænger både af personlige evner og af samfundsmæssige betingelser. Ligesom sociologen Aaron Antonovsky 24, peger geronto- 22 Avlund K. Funktionsevnens betydning for dagliglivet. I Swane CE, Blaakilde A, Amstrup K (Red.). Gerontologi Livet som gammel; Munksgaard Danmark 2002; København 23 Avlund K, Damsgaard MT & Holstein BE. Social relations and mortality. An elleven year follow-up study of 70-year-old men and women in Denmark. Soc.Sci.Med Vol 47; No 5 ; Antonovsky Aa Helbredets Mysterium at tåle stress og forblive rask Hans Reitzels Forlag, 2002 & Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis, Forlaget Philosophia, 3.oplag

44 psykologer på, at spændinger, tab, lidelse, sygdom, kriser og død altid vil være en del af livet. Følelsen af sammenhæng, kommer fra utallige forskellige læreprocesser gennem livet, og de tilpasningsressourcer den enkelte person har, vil være opnået gennem et langt livs erfaringer med at håndtere vanskeligheder og stress. Samfundets inklusion af gamle mennesker I socialvidenskabeligt perspektiv er vellykket aldring især forbundet med den måde, hvorpå samfundet/omverdenen interagerer med den aldrende befolkning. Udgangspunktet er det samfundsmæssige og kulturelle niveau snarere end det individuelle. Det danner basis for, hvordan man kan forbedre forholdene for de ældste borgere og samtidig gavne samfundet. Begrebet visdom bruges som eksempel. Samfund, der anser gamle menneskers opsamlede erfaring og viden for værdifuld, vil udgøre et positivt fundament for højt selvværd og social status i aldringen. Omvendt vil samfund, hvor ældre anses for en byrde og de unge, som dem, der skal betale omkostningerne, oparbejde en generationskløft eller -konflikt. Socialpsykologer peger på, at sådanne negative holdninger vil nedsætte selvværdet hos de stigmatiserede grupper. Det kan måske forklare, hvorfor nogle gamle mennesker resignerer og undlader at kræve behandling med argumenter som, at det ikke nytter eller ikke kan betale sig, fordi de er for gamle. Socialgerontologer anbefaler, at man vurderer graden af vellykket aldring både på den enkelte persons evne til at være aktiv i sin søgen efter stimulation og nye erfaringer og på samfundets evne til at løse problemer og til at tilbyde goder som livslang uddannelse, social status og andre positive gevinster ved høj alder. Kritiske sociologer 25 peger på, at alt for meget forskning i vellykket aldring har fokuseret på de enkelte gamle menneskers evne til at handle og sikre sig en god aldring og langt mindre på samfundets fleksibilitet og evne til at indrette sig på den aldrende befolkning. De peger også på, at fokus på vellykket aldring synes særligt rettet mod gruppen af de yngste ældre, som har kræfter til selv at investere i kapløbet om at opnå succes i alderdommen. Og de anbefaler, at man ved studier af vellykket aldring for de ældste gamle bør 25 Daatland Sv A. Velykket aldring? Aldring og Eldre 4, 2-6; 2000 Norge. 39

45 undersøge tilpasningskompetencer hos både den enkelte person og i samfundet. Aktivitet i aldringen I et aktivitetsvidenskabeligt perspektiv er aktivitet et centralt aspekt som har indflydelse både på sundhed og oplevelse af sammenhæng i tilværelsen. Meningsfuld beskæftigelse, hvor man bruger sine ressourcer, oplever at have kontrol over situationen og har samvær med andre er befordrende for sundhed og velbefindende, hvorimod gøremål og arbejdssituationer der indeholder stress, fremmedgørelse, uretfærdighed, udelukkelse, inaktivitet og ubalance udgør en risiko for helbredet 26. Det gælder i lige så høj grad for ældre mennesker. Når det ikke længere er arbejdsaktiviteter, der fylder i hverdagen, finder man i stedet gøremål at beskæftige sig med, der har udspring i ens livshistorie og som er koblet til ens personlige talenter og ressourcer. Og det kan medvirke til en følelse af fortsat identitet og vellykket aldring Wilcock A A. An Occupational Perspective of Health. Slack Inc Johannesen A. Aktiv udfoldelse, sundhed og velbefindende. I Swane CE, Blaakilde A, Amstrup K (Red.). Gerontologi Livet som gammel; Munksgaard Danmark, København

46 Det er dog ikke alle aktiviteter, der har den samme positive indflydelse 28. Kunsten er at finde og at dyrke det, som har betydning for een, og det kan i sig selv være den første udfordring at få det defineret. Den samme aktivitet kan have vidt forskellig betydning for forskellige mennesker. Vi klæder os for eksempel alle sammen på hver dag, men for det menneske, som hele livet har gået op i sit udseende, og som har haft glæde og interesse forbundet med at købe eller sy tøj og med at vedligeholde det, vil påklædning fylde mere end for én, for hvem tøjet udelukkende har haft praktisk betydning. En række forskningsprojekter om gamle menneskers forhold til aktivitet viser, at for meget eller for lidt aktivitet kan have uhensigtsmæssige virkninger, men at belastningerne modereres, hvis man har selvbestemmelse og valgmulighed Hasselkus BR. The meaning of everyday occupation. Slack Inc Jackson J. Living a meaningful existence in old age. In R Zemcke & F Clark (Eds). Occupational Science: The evolving discipline. Philadelphia 1996; FA Davis: Rudman, d.l. et al. Understanding the potential of Occupation: A qualitative explorations of Seniors Perspectives on Activity. The American Journal of Occupational Therapy 1997, Volume 51( 8), p

47 KAPITEL III ÆLDREPOLITIKKENS GRUNDELEMENTER Siden 1980 erne har den danske ældrepolitik, inspireret af Ældrekommissionen 30, hvilet på tre grundelementer: Brug af ældres egne ressourcer Kontinuitet Selvbestemmelse Personalet skulle ikke kun fokusere på problemer, men lære at medtænke de ældres ressourcer; hjælpen skulle understøtte kontinuitet i livsløbet og sikre de ældres ret til selvbestemmelse. Begreber som længst muligt i eget hjem og hjælp til selvhjælp er udsprunget af denne ideologi, hvis grundtanke er, at ældre har bedst af at kunne fortsætte deres foretrukne gøremål så længe som muligt. Pleje og omsorg skal understøtte ældres egen aktivitet, og personalet bør ikke overtage opgaver, som de ældre selv kan klare. Den traditionelle institutionspleje er blevet udbygget med ordninger, der har til formål, at ældre kan klare sig selv i eget hjem så længe som muligt. Det gælder hjemmepleje, støtteordninger, hjælpemidler og aktiverende foranstaltninger. Indenfor de seneste år er det desuden ved lov bestemt, at borgere som er i fare for at tabe færdigheder eller som har fået nedsat funktionsevne, skal tilbydes vedligeholdende træning og hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 31. Det er i denne undersøgelse kontrolleret, om de ældrepolitiske principper svarer til de værdier, som de 85-årige og de 90-årige selv giver udtryk for. Ved hjælp af statistiske metoder er de faktorer isoleret, som har vist sig at påvirke tilfredsheden stærkere end andre. 30 Sammenhæng i ældrepolitikken. Ældrekommissionens 3. og afsluttende delrapport. København Vejledning om træning i amter og kommuner

48 Brug af egne ressourcer Det at kunne fortsætte med at være aktiv og engageret i personlige gøremål er forbundet med tilfredshed i dagligdagen. Hvad angår brug af egne ressourcer, viser det sig da også at være et af de stærkeste kendetegn i forhold til tilfredshed, når ældre med fysisk svækkelse svarede, at de lavede det samme som før, hvilket vil sige beskæftigede sig med yndede aktiviteter og gøremål (For de, som havde en have, har havearbejde stærk positiv indflydelse på graden af tilfredshed). Dertil ses, at 85-årige med nedsat førlighed havde markant større sandsynlighed for at være tilfredse end andre 85-årige, hvis de ikke havde hjemmehjælp. ikke boede på plejehjem eller i plejebolig Kombineres disse resultater, kan man stille spørgsmålstegn ved, om de 85- årige, som boede på plejehjem eller plejebolig eller som fik hjemmehjælp, havde mistet muligheden for at fortsætte deres yndede aktiviteter. Ud fra interviewene med de 90-årige, gode overlevere, sås tegn på dette. To af de tre, som boede på ældrecentre/plejecentre var tilfredse med dagligdagen, men de havde også begge fundet sig opgaver at lave, hvor de var til gavn for andre. Så det at være blevet afhængige af pleje havde ikke sat dem ud af spillet. Andre 90-årige, som boede i eget hjem angav, at deres dagsrytme blev slået i stykker og de gik i venteposition, hvis de for eksempel ikke vidste, hvornår hjælpen kom. Undersøgelser viser, at svækkede gamle mennesker har bedre chance for at opleve livstilfredshed, hvis de støttes i brugen af deres færdigheder og kan føle, at de stadig er nyttige og betyder noget for andre 32. Andre forsøg har vist, at stærkt svækkede ældre mennesker på plejehjem kan genvinde nogle af deres tabte færdigheder, hvis de får mere selvbestemmelse og mødes med positive forventninger om, at de har ressourcer i behold Nilsson M, Ekman SL, Sarvimäki A. Ageing with joy or resigning to old age: Older people s experiences of the quality of life in old age. Health Care in Later Life 1998; 3: Rowe J, Kahn RL. Human Ageing: Usual and successful. Science 1987; 237:

49 Kontinuitet Det er almindeligt kendt, at gamle mennesker med svækkelse risikerer en forøgelse af deres fysiske og psykiske problemer i forlængelse af større omvæltninger og rolletab. Analyser af forskellige belastende begivenheder i livet for de 85-årige viste at de, som kunne lave det samme som de plejede ikke boede på plejehjem eller i plejebolig ikke havde mistet nærtstående indenfor de seneste fem år havde markant større sandsynlighed for at være tilfredse end de andre 85- årige. Det at være flyttet indenfor de seneste fem år, så ikke ud til at have belastet tilfredsheden helt så meget. Det er noget imod den gængse opfattelse, og en forklaring kunne være, at hvis flytningen sker som et aktivt ønske om at bo på en ny måde, kan det betragtes som at mestre situationen, snarere end som en udefra kommende, pludselig belastning. Til gengæld var flytning til plejehjem eller plejebolig forbundet med nedsat tilfredshed. Det kan være ensbetydende med, at man har måttet opgive at klare sig selv, hvilket tidligere har vist sig tæt relateret til nedsat tilfredshed. Det er også overraskende, at tab af ægtefælle indenfor de seneste fem år hvilket faktisk halvdelen af de 85-årige havde været udsat for ikke var forbundet med nedsat tilfredshed i lige så høj grad som for eksempel det, at have mistet venner eller søskende, indenfor de seneste fem år. De umiddelbare forklaringer kan være, at det at blive enke/enkemand i denne alder er noget, man så at sige er forberedt på. Måske opleves det som en lettelse for en stor byrde at miste en syg ægtefælle 34. En anden forklaring kan være hvornår i forhold til dødsfaldet, man har spurgt. Interviewene med de 90- årige viste, at når ægtefællen døde eller måtte flytte på plejehjem, var det en 34 Due P. You can do what you want to when you are alone. Life course and health among old, single living women in Denmark. In Helset A (eds). For good and worse. The life-situation among old women with minimum pension in Denmark, Norway and Sweden. Oslo 1993; Norwegian Gerontological Institute:

50 voldsom begivenhed, der rystede hverdagslivet og ens sociale roller og det påvirkede bestemt tilfredsheden i dagligdagen. Men i løbet af et år eller to havde de 90-årige, som jo var gode til at mestre, været i stand til at finde sig en ny rytme i livet og nye mennesker at gøre noget sammen med eller være noget for og derefter var de igen tilfredse. Det gjaldt både mænd og kvinder. Selvbestemmelse Hvad angår selvbestemmelse, viste det sig, at 85-årige som oplevede at kunne styre deres liv selv og som ikke havde hjemmehjælp havde markant større sandsynlighed for at være tilfredse end de andre 85-årige. Begge dele bekræfter, hvad der tidligere er set: Oplevelsen af at kunne bestemme selv og af at kunne klare så meget som muligt uden hjælp oplevedes positivt, også i en høj alder og ved svækkelse. Resultaterne bekræfter, at i alt fald principperne i dansk socialpolitik stemmer godt overens med, hvad svækkede gamle menneskers sætter pris på: At bo i egen bolig og klare sig uden at være afhængig af hjælp. Og samtidig at kunne fortsætte med yndede aktiviteter og gøremål og at styre livet selv. Får man behov for hjælp, understreger resultaterne vigtigheden af, at denne gives på en ikke autonomi-begrænsende måde 35. Men samtidigt dokumenteres et uheldigt misforhold mellem ideologi og praksis: At bo i plejebolig eller at have hjemmehjælp hørte til de faktorer som oftest nævntes hos 85-årige, som ikke var tilfredse. Spørgsmålet er, hvorledes der bør sættes ind, så gamle mennesker med svækkelse og måske behov for hjemmehjælp og plejebolig får øget tilfredshed? Det forsøges besvaret i det følgende kapitel, med en række forslag, der dels stammer fra de 90-årige, såkaldte mesteroverlevere og deres måder at tilpasse sig på og dels fra anden forskning på området. 35 Rowe JW, Kahn RL Human ageing: Usual and Successful. Science 1987, vol 237,

51 KAPITEL IV FREMME AF SUNDHED OG VELBEFINDENDE FOR SVÆKKEDE GAMLE Intentionerne i Serviceloven Denne undersøgelse har belyst, hvad der ser ud til at gavne, når man i en høj alder må leve med mindre førlighed og måske med tab af gøremål i hverdagen. Undersøgelsens resultater kan ikke generaliseres til at dække alle gamle mennesker ikke engang alle 85-årige. Men den giver glimt af, hvorledes hverdagslivet forandres og af forskellige måder at håndtere dette på. Beskrivelserne fra 85-årige og 90-årige viser, hvor vigtigt det er at kunne fortsætte sine daglige gøremål og så vidt muligt klare sig uden hjælp. Og at det er betydningsfuldt at have struktur på dagen og at være i stand til at udvælge, hvad man vil bruge sine kræfter på. Endvidere har man brug for menneskelig kontakt og adgang til meningsfulde aktiviteter i lokalsamfundet. Alle disse værdier passer godt sammen med Servicelovens bestemmelser om kommunernes forpligtelse i forhold til borgere med særlige behov. Ifølge den skal kommunernes indsats have som mål at fremme det enkelte menneskes mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for borgere med særlige behov. Derfor tilbyder kommunerne forebyggende hjemmebesøg, rådgivning, vejledning, personlig og praktisk hjælp, træning, aktivitet, kompenserende hjælpemidler, særlige boliger eller boligændringer. Historierne understreger, hvor vigtigt det er at se på hver enkelt individ og at medarbejderen i behandlingssystemet forstår, hvad det er for et menneske, hun eller han sidder overfor. Det er vigtigt for gamle mennesker at kunne styre deres eget liv eller i det mindste at have medbestemmelse, hvis det bliver aktuelt med hjælp fra det offentlige. I hele forløbet må man derfor være opmærksom på at samarbejde tæt med vedkommende i beslutningsprocessen Funktionsevnemetoden, Socialministeriet

52 Ni bud på vellykket aldring og sundhed Undersøgelsen har givet en forståelse af, hvor meget autonomi, adgang til aktiv udfoldelse og menneskelig kontakt betyder for sundhed og for vellykket aldring. Og hvilken stor rolle, hverdagslivets gøremål og rytme spiller. Historierne demonstrerer, hvor vigtigt det er at se på hver enkelt person og at medarbejderen i behandlingssystemet forstår, hvad det er for et menneske, hun eller han sidder overfor. Hele det levede liv er med til at præge, hvorledes man ser sig selv i nuet. Som afrunding på undersøgelsen følger her en række anbefalinger, vi kan videregive fra de 85- og 90-årige mesteroverlevere. Hvis man vil sikre sig, at gamle mennesker har sandsynlighed for at opleve en vellykket aldring på trods af svækkelse, er det vigtige at vurdere følgende: Er der faste rutiner i hverdagen? Fyldes dagene med tilpas mange gøremål? Køber borgeren stadigvæk selv ind? Oplever borgeren at hun selv styrer situationen? Er borgeren i stand til at håndtere problemer aktivt? Har hun kontakt med andre? Er der socialt liv i lokalsamfundet? Er det kendt af borgeren, at man kan få rehabilitering? Gives der person-orienteret pleje og omsorg? Personlige rutiner i hverdagen Der ser ud til at være sammenhæng mellem tilfredshed i dagligdagen og det at have en struktur på dagen, at klare sig selv, at fylde dagen med gøremål herunder at komme udendørs og at have kontakt med andre mennesker. Men de daglige aktiviteter skal afbalanceres, så man oplever at kunne bestemme selv og oplever, at man bliver brugt. For få eller for mange aktiviteter og krav i hverdagen kan resultere i følelsen af nederlag, kedsomhed eller stress. Det er velkendt indenfor gerontologien, at forskellige belastninger kan forstærke hinanden i et komplekst samspil, når der er tale om ældre mennesker med svækkelse. Her tænkes sædvanligvis på, hvorledes forskellige fysiske lidelser griber ind i hinanden, og at psykiske belastninger oveni 47

53 kan vælte læsset. De gamle mennesker i denne undersøgelse har peget på betydningen af endnu et aspekt, nemlig at brud på personlig, daglig rytme belaster velbefindendet. De 85-årige arbejdede ihærdigt på at klare sig selv og de væsentligste gøremål var koncentreret om arbejde i hus og have. I interviewene udtalte de bekymring for, at eventuel hjælp ville komme til at slå deres daglige rytme i stykker. Hvis der er brug for hjælp, bør den gives på en måde, så den er autonomifremmende og understøtter hverdagslivets sædvanlige gang. Erfaringerne fra de 90-årige, som blev interviewet, viste eksempler på, at man godt kan manøvrere sig udenom en sådan afhængighed af det offentlige hjælpesystem. Nogle havde ansat privat hjælp og bevarede på den måde styringen, andre (ægtefæller) overtog selv opgaverne og sagde hjælpen fra. Mens de, som havde mere omfattende behov for hjælp og pleje, havde måttet affinde sig med at indrette dagen med at vente på, hvornår der kom hjælp. Det begrænsede deres følelse af selv at kunne bestemme dagens program. Bevarelse af hverdagslivet med dets rutiner, opgaver og kontakter er et felt, som bør vies større opmærksomhed. God hjælp skal fremme og støtte de ældres mulighed for at kunne fortsætte med de gøremål og aktiviteter, som de tidligere har været glade for at fylde dagen/ugen/året med tilpasset deres individuelle rytme. Nedsat aktivitet kan være tegn på komplekse problemer Det var generelt, at de 85-årige var blevet langsommere og at alting derfor tog længere tid. Det gjaldt både de tilfredse og de ikke-tilfredse men der var forskel i måden, deres aktivitetsniveau var nedsat på. Hvis 85-årige selv havde valgt aktiviteter fra, kunne det være forbundet med en positiv følelse af, at man selv havde styr på situationen. Det oplevedes derimod som negativt, hvis man havde måttet opgive gøremål, fordi man ikke længere havde adgang til dem eller kunne klare dem. Uanset, at de tilfredse og de ikke-tilfredse 85-årige havde samme grad af nedsat førlighed, var de ikke-tilfredse 85-årige, af andre grunde afskåret fra at engagere sig i gøremål og i udadvendte aktiviteter. De havde dårligere 48

54 balance i hverdagslivet, gik mindre ud og var mere afhængige af andres hjælp. Oveni nedsat mobilitet var de også alene, eller havde nedsat syn, svimmelhed, havde haft episoder med hukommelsesproblemer m.m. Når gamle mennesker har mistet evnen til at udføre eller engagere sig i aktiviteter kan det være tegn på, at de lever med komplekse problemstillinger og sandsynligvis oplever et dårligt velbefindende. Det kan ud fra denne undersøgelse anbefales, at man ikke alene undersøger om gamle mennesker kan gå og stå på deres ben, men spørger ind til, hvorvidt deres hverdag er fyldt af en tilfredsstillende mængde gøremål og udadvendte aktiviteter. Det værdsættes højt at man selv kan komme ud og købe ind Den enkeltfaktor, som var tættest relateret til tab af tilfredshed var, hvis man havde måttet ophøre med selv at kunne komme ud og købe ind. I et sundhedsfremmeperspektiv er det at komme ud og handle fyldt med gode elementer: Det er en, for de fleste, meningsfuld aktivitet som det er tilfredsstillende at kunne håndtere selv. Dagen fyldes af god fysisk aktivitet, konditionen vedligeholdes, kredsløbet stimuleres af den friske luft, de kognitive evner styrkes, når man skal planlægge indkøbene, sørge for pengesager og huske det hele. Man møder andre mennesker og får sanseindtryk. Og efter turen nyder man at kunne hvile sig med god samvittighed, inden man skal beskæftige sig med at tilberede maden. I mange kommuner tilbyder man indkøbsordninger og levering af færdig mad. Positive alternativer kunne være træning eller hjælpemidler til at støtte fortsat indkøb, ledsagelse ved indkøb eller fælles indkøbsture. At kunne købe ind selv er en nøgleaktivitet, hvor kommunens serviceniveau skal stå sin prøve. Lever man op til Servicelovens intentioner om at støtte borgeren i at vedligeholde færdigheder? Ophør af yndede gøremål kan bero på et ønske om at klare sig selv De deltagere, som selv havde besluttet sig for nye måder at leve på, var markant oftere tilfredse, også selvom om det medførte, at de måtte afstå fra udadvendte aktiviteter. Men for at kunne tage beslutninger på et ordentligt 49

55 grundlag, skal ældre kende til mulighederne for støtte, rehabilitering og kompenserende foranstaltninger i tilfælde af nedsat funktionsevne. Det er velkendt, at muskler svækkes ved ikke at blive brugt, men det er også sådan, at hvis forsøgspersoner fratages mulighed for at opleve såkaldt flow en tilstand, hvor man er så engageret i gøremål, der udfordrer een så meget, at man mister fornemmelse for tid og sted så fører det i det lange løb til træthed, anspændthed, lavt selvværd og hovedpine. Manglende flowoplevelser det kunne betegnes som oplevelsen af aldrig at kunne engagere sig i en yndt beskæftigelse er i særlig grad belastende for ældre kvinder 37. Det kan, set fra en ergoterapeutisk synsvinkel, bekymre lidt at nogle gamle mennesker afstår fra at fortsætte deres yndede gøremål, fordi de prioriterer selv at passe hus og hjem. Men meget tyder imidlertid på, at værdien af at klare sig selv overskygger behovet for udadvendte, personlige aktiviteter. I den situation, hvor man bevidst og velovervejet har besluttet sig for at bruge alle sine kræfter og sin tid på basale gøremål, opleves det som en situation fuld af selvbestemmelse og autonomi, og det må respekteres. I de tilfælde, hvor beslutningen er truffet ud fra manglende viden eller håb om andre løsninger, er det derimod værd at overveje om en forebyggende indsats ville være på sin plads. Ifølge Serviceloven og evt. via den forebyggende medarbejder skal der oplyses om mulighederne for hjælpeforanstaltninger eller træning, som kunne lette situationen og give overskud til at fortsætte med at nyde et aktivt, udadvendt liv. Træning i at sætte sig mål og håndtere udfordringer Kommentarerne til, hvad der var forandret i hverdagen afslørede, at de tilfredse 85-årige var bedre i stand til at tilpasse sig situationen ved brug af forskellige strategier, end de ikke-tilfredse 85-årige. De mestrede vanskeligheder både ved brug af omstillingsevne, personlig åbenhed og ved at trække på deres netværk af familie og venner. Men det var de færreste, som havde disse kompetencer. Spørgsmålet er, om man kan øge folks mestrings- eller tilpasningskompetencer og i givet fald, hvordan. To forsøg tyder på at det kan lade sig gøre: Det drejer sig om et forebyggende program ved navn 37 Csikszenthmihaly. Beyond boredom and anxiety: The experience of play in work and games. Jossey-Bass Publishers

56 The Well Elderly Study , som er gennemført ved University of Southern California 38, og et program som er gennemprøvet ved Laboratoire de Gerontologie,ved Quebec University i Canada 39. Begge forsøg benytter sig af studiekredslignende interventioner for mindre grupper af ældre mennesker, der mødes ugentligt. Gruppedeltagerne støttes i at reflektere og udvælge sig individuelle mål, og de støttes i at planlægge udførelsen og at afprøve og evaluere denne. Metoderne har vist sig gavnlige i forhold til at træne mennesker i at agere i forhold til skiftende livsomstændigheder i aldringen og ved livskriser, så som at miste arbejde og overgå til pension. I det amerikanske studie deltog 361 kvinder og mænd i alderen fra år i studiekredsaktiviteter og de fik også individuelle besøg hjemme. Deltagerne var af forskellig etnisk baggrund men havde det tilfælles, at de var selvhjulpne og boede i statsstøttede lejlighedskomplekser for borgere med lavindkomst i Los Angeles bymidte. De ældre blev inddelt i tre sammenlignelige forsøgsgrupper én der fik den forebyggende intervention ved ergoterapeuter, en anden der deltog i sociale aktiviteter og en tredje, som ikke deltog i noget. Alle deltagere blev målt med validerede skalaer på en lang række sundheds-, funktions- og livskvalitetsdomæner flere gange i forløbet. Formålet var at træne deltagerne i at udvælge sig et individuelt mønster for personligt tilfredsstillende, sundhedsfremmende aktiviteter såkaldt livsstils-revision. Interventionen foregik efter en tre-trins pædagogik: Først udvekslede deltagerne erfaringer med andre over forskellige temaer (storytelling), derefter afprøvede de ældre en valgt aktivitet og til sidst fulgte en personlig refleksion over muligheden for at overføre erfaringen (storymaking). Konklusionen var, at den gruppe, der fik det forebyggende ergoterapiprogram, havde udviklet markant større velbefindende end de andre to grupper. De ældre viste signifikante forbedringer af social interaktion, livstilfredshed, selvvurderet helbred, funktionsevne, fysisk aktivitet, vitalitet og psykisk sundhed. Det mest tankevækkende ved programmet er, at indsatsen havde større effekt end de traditionelle sociale aktivitetstilbud. 38 Clark F, Azen SP, Zemcke R et al. Occupational Therapy for Independent-living Older Adults. A randomized controlled Trial. Journal of The American Medical Association (JAMA) 1997, 22/29: 278, Lapierre, S, Dubé M, Alain M, Bouffard L. A goal management program for people facing retirement. Laboratoire de Gerontologie, Université du Québec à Trois-Rivières;

57 Hvis man får støtte i processen med at reflektere over egen livsstil og til at sætte sig personlige mål som kan realiseres, giver det øget funktionsevne, bedre humør og forsinker vanskeligheder som ellers kunne komme med stigende alder. På denne baggrund foreslås, at kommunerne i de nye sundhedscentre etablerer sådanne sundhedsfremmende programmer som en metode til at ruste gamle mennesker til at gå aldringen aktivt i møde. Menneskelig kontakt Med stigende alder risikerer flere at komme til at bo alene, at miste nærtstående venner og familiemedlemmer, at blive afhængige af hjemmehjælp eller at skulle flytte til en plejebolig. Og alle sådanne begivenheder synes forbundet med tab af tilfredshed i dagligdagen. Gruppen af ikke-tilfredse 85-årige var oftere bundet til hjemmet. De kunne være ængstelige for at gå ud, være belastet af nedsat syn eller de manglede nære venner og familie at følges med. Og de ønskede i højere grad, at hjemmehjælpen havde tid til at samtale og hygge sig. At bevare kontakten med andre mennesker vides at være sundhedsfremmende, og i denne undersøgelse sås det forbundet med tilfredshed i dagligdagen for de 85-årige. Derfor bør graden af social isolation og savn af social kontakt undersøges, når man skal vurdere behov for støttende foranstaltninger hos gamle mennesker. For eksempel ved at spørge, om det pågældende gamle menneske af og til savner nogen at være sammen med, eller om de er som det hedder uønsket alene 40. Ligesom det må anbefales, at støttende foranstaltninger skal fremme samvær og skabe netværk. Socialt liv i lokalsamfundet En amerikansk undersøgelse af vellykket aldring fulgte 20 raske og selvhjulpne kvinder, som var i firserne 41. Halvdelen boede alene, men havde undgået at blive isolerede, og levede et aktivt og udadvendt liv med venner 40 Platz M. Et ældreliv i ensomhed? Skriftserien fra Gerontologisk Institut nr Day AT. Remarkable Survivors.: Insights into successful aging among women. The Urban Institute Press Washington DC. 52

58 og bekendte. Kvindernes aldring beskrives som vellykket, først og fremmest på grund af deres evne til og mulighed for at nyde livet, og desuden på grund af lokalsamfundets indstilling til, at gamle mennesker skal have adgang til menneskelig kontakt. Studiet konkluderer, at vellykket aldring er en proces, som er tæt knyttet både til personlige styrker og til egenskaber ved omgivelserne. I de små ældreboliger mangler beboerne ofte gøremål at fylde tiden med. Boligerne er typisk nye, og velistandsatte. Der skal ikke males eller repareres noget, og mange mænd kan mangle udfordringer. På to af de ældrecentre, som undersøgelsen havde berøring med, var der dog åbenhed overfor at lade beboerne gå til hånde med praktiske ting som havearbejde og borddækning. Og med at støtte andre, som var dårligere fungerende. En del gamle mennesker planlægger at flytte til ældrecentre, hvis de bliver alene og har svært ved at passe deres hus og andre gøremål. Man forestiller sig sædvanligvis, at det giver mulighed for social kontakt og stimulation at bo i et ældrecenter. Men ud fra vores materiale ser dette ikke altid ud til at holde. I en række kommentarer fra 85-årige nævnes, at man faktisk føler sig mere ensom i de nye centre, end man gjorde der, hvor man kom fra. Det kunne tyde på, at der ikke gøres nok for at støtte det sociale liv. Boligerne i ældrecentre sidestilles med private boliger, men de bebos af mennesker, som sjældent har boet der særligt længe, fordi der er en vis 53

nr.10 skriftserien Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse Annette Johannesen fra Gerontologisk Institut

nr.10 skriftserien Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse Annette Johannesen fra Gerontologisk Institut nr.10 Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse Annette Johannesen skriftserien fra Gerontologisk Institut Annette Johannesen Svækket men stærk Hverdagsliv for 85-

Læs mere

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne

Læs mere

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til

Læs mere

Gør noget - få det godt Ældre som målgruppe

Gør noget - få det godt Ældre som målgruppe Gør noget - få det godt Ældre som målgruppe Annette Johannesen 6.december 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til hjælp 4. Tab af familie og venner

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Social Policy in Denmark Alle har lige ret til hjælp uanset indkomst eller forsikringer Det offentlige er forpligtet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvorledes opleve trivsel og livskvalitet i plejeboligen?

Hvorledes opleve trivsel og livskvalitet i plejeboligen? Hvorledes opleve trivsel og livskvalitet i plejeboligen? Indlæg ved Annette Johannesen for Københavns Kommune At blive svækket i aldringen Når man spørger ældre om, hvordan deres hverdage fungerer, besvarer

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Rehabilitering af ældre i Danmark og Japan

Rehabilitering af ældre i Danmark og Japan Rehabilitering af ældre i Danmark og Japan Annette Johannesen MSc in OT, Specialerg.t. Gerontologi Videnscenter på Ældreområdet Gerontologisk Institut Professionshøjskolen Metropol Særlige danske dyder

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able. SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Når jeg bliver gammel En håndbog for læsere som er på

Læs mere

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Holmegården Plejecenter

Holmegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Må man godt selv vaske sine strømper her? Hvornår f.. er I begyndt,at interessere jer for, hvad der er vigtigt for mig?

Må man godt selv vaske sine strømper her? Hvornår f.. er I begyndt,at interessere jer for, hvad der er vigtigt for mig? Må man godt selv vaske sine strømper her? Hvornår f.. er I begyndt,at interessere jer for, hvad der er vigtigt for mig? HVORDAN BEVARES IDENTITET OG LIVSKVALITET, NÅR MAN HAR BEHOV FOR STØTTE I HVERDAGEN?

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere