Svovlsyrebehandling af gylle
|
|
- Anna Maria Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Malkekvæg Oprettet: Teknologitype: Staldindretning - Svovlsyrebehandling af gylle Revideret: Kode: TB Side 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ved en undersøgelse fundet en reduktion på ca. 50 % sammenlignet med referencesystemet 1. Svovlsyrebehandling af gylle har ikke nogen dokumenteret effekt på lugtemissionen fra stalden. Støv Dette er ikke undersøgt, men forventes uændret. Drivhusgasser Der forventes en lavere methanemission fra stald og lager. Ved indregning af sparet ammoniakfordampning i gødningsregnskabet forventes der en lavere lattergasemission. Energi Teknikken er forbundet med et højere energiforbrug end referencesystemet1, primært som følge af øget omrøring af gyllekanaler. Arbejdsmiljø En lavere ammoniakkoncentration i stalden forbedrer arbejdsmiljøet. Syre må ikke tilsættes manuelt på grund af fare for ætsning og svovlbrinteudvikling. Smitterisiko Dette er ikke undersøgt, men forventes uændret. Dyrevelfærd Denne er ikke undersøgt, men kan potentielt forbedre dyrevelfærden grundet en lavere ammoniakkoncentration i stalden. Affald og spildevand Teknikken giver ikke anledning til udledning af affald og spildevand. Miljøfremmede stoffer Teknikken giver ikke anledning til udledning af miljøfremmede stoffer. Virkning på lager og mark Ammoniakfordampningen under lagring er fastlagt til 1% af den tilførte mængde kvælstof. Ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning er ca. 65 % lavere. Kvælstofvirkningen øges med procentpoint. Driftssikkerhed Teknikken er endnu så ny, at anlæggets levetid ikke kan fastlægges ud fra erfaringer. Merinvestering Der er øgede investeringer set i forhold til referencesystemet 1 Driftsomkostninger Der er øgede driftsomkostninger set i forhold til referencesystemet Teknologiblade er ikke produktspecifikke, men beskriver, med udgangspunkt i Miljøstyrelsens Teknologiliste, generelt tilgængelige teknologier inden for en bestemt teknologitype. Teknologilisten er Miljøstyrelsens vejledende liste over 1 Referencesystem: Løsdriftsstald med sengebåse og spaltegulv i gangarealer. Under spaltegulvet er en ringkanal.
2 miljøeffektiv teknologi som har en dokumenteret miljøeffekt og er driftsstabil. Teknologilisten optager i videst mulig omfang produkter og i mindre grad teknologityper. Miljøstyrelsen anbefaler, at kommunerne tager udgangspunkt i de teknikker og teknologier, som er opført på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Alternativt påhviler det kommunen at vurdere og sikre, at den i miljøgodkendelsen godkendte teknik eller teknologi lever op til de ønskede krav. Dette Teknologiblad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: AgroTech A/S (teknisk del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Miljøstyrelsen (forslag til kontrolvilkår) Figur 1: Principskitse af forsuringsanlæg i kvægstald med ringkanal. Beskrivelse Tilsætning af syre til gylle bevirker, at gyllens ph-værdi falder, hvorved gyllens indhold af ammonialsk kvælstof i stigende omfang omdannes til ammonium (NH 4 + ), der ikke fordamper. Ved tilsætning af 5-7 kg koncentreret svovlsyre (H 2 SO 4 ) pr kg kvæggylle sænkes gyllens ph-værdi til mellem ph 5,5 og 6,0. Anlægget til svovlsyrebehandling af gyllen er integreret med staldens ringkanalsystem og består af følgende hovedkomponenter: mixerbrønd integreret i staldens omrørebrønd, syrebeholder og kompressor (figur 1). Ved behandlingen pumpes gylle på sædvanlig vis rundt i ringkanalen i stalden ved hjælp af en røreværkspumpe placeret i en skillevæg i staldens omrøringsbrønd (Landbrugets byggeblade nr , 2004). Omrørebrøndens trykside fungerer samtidig som mixerbrønd, hvor svovlsyre tilsættes under omrøring og beluftning således, at gyllens ph-værdi sænkes til 5,5 (målværdi). Behandlings-hyppigheden afhænger af gyllens ph-værdi målt før hver behandling således, at hyppigheden stiger med stigende initial ph-værdi. Ved normaldrift bliver al gylle i en ringkanal behandlet mindst én gang dagligt. Alle processer styres og overvåges automatisk. Miljøpåvirkning Ammoniak En dansk undersøgelse har vist, at svovlsyre-tilsætning til gyllekanaler i kvægstalde kan reducere ammoniakfordampningen med ca. 50 % i forhold til referencesystemet¹ (Zhang et al., 2004). Lugt Der er ikke rapporteret om lugtmålinger i kvægstalde til afklaring af en eventuel lugtmæssig effekt af gylleforsuring. Der er gennemført olfaktometriske lugtmålinger i forbindelse med to forsøg af gylleforsuring i slagtesvinestalde (Pedersen, 2004 og 2007). Forsøgene påviste ingen statistisk sikker lugtmæssig effekt af gylleforsuring. 2
3 Drivhusgasser Et laboratorieforsøg har vist at emissionen af metan fra svovlsyrebehandlet kvæggylle var 90 % lavere end den ubehandlede kontrolgylle ved målinger over 100 dage i et såkaldt semi-field anlæg (Petersen og Eriksen, 2008). Et andet laboratorieforsøg viste at emissionen af metan fra kvæggylle lagret i syv uger var 67% lavere end den ubehandlede kontrolgylle (Hansen, 2008). Forsøgene giver dog ikke grundlag for at præcisere effekten af gylleforsuring, men det kan konkluderes, at forsuring har en markant negativ indvirkning på metanproduktionen under lagring. Der foreligger ingen dokumentation for effekten af gylleforsuring på emissionen af lattergas. Ifølge det internationale klimapanels metodik forventes der ingen nettoeffekt af gylleforsuring på lattergasemissionen. Ved substitution af kvælstof i handelsgødning med sparet ammoniakfordampning i markens gødningsplan kan der forventes en lavere lattergasemission (IPCC, 2006). Energiforbrug Der foreligger ingen uafhængige målinger af energiforbruget ved gylleforsuring på kvægejendomme. I henhold til InFarm A/S kan der forventes et merenergiforbrug på ca. 1 kwh pr. m 3 kvæggylle. Udenlandske erfaringer I Holland og Tyskland har forsøg vist tilsvarende reduktion ved manuelt styret tilsætning af svovlsyre til gyllen. Der er ingen metode til automatisk tilsætning af svovlsyre. Fordele og ulemper Lagring Der kan være problemer med at opretholde et naturligt dannet flydelag på gyllebeholderen. Gældende lovgivning stiller krav om et flydelag, og det skal derfor etableres og vedligeholdes efterfølgende, hvis gylle ikke danner et naturligt flydelag. Ved etablering af et forsuringsanlæg bortfalder lovkravet om fast overdækning af gyllebeholdere ved placering helt eller delvist inden for de såkaldte bufferzoner omkring sårbare naturtyper, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 16, stk. 3. Ved etablering inden for 300 m fra nabobeboelse skal gyllebeholdere dog altid forsynes med fast overdækning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 16, stk. 4. Holdbarhed af beton Den sure gylle kan have negative konsekvenser for holdbarheden ved nogle typer af beton på grund af sulfatreaktion. Anbefalingerne for valg af beton bør derfor følges, jf. Landbrugets Byggeblad nr "Vejledning i valg af betonkvalitet i forbindelse med forsuring af gylle" Arbejdsmiljø Teknikken medvirker til en reduktion i ammoniakkoncentrationen i staldrummet med forbedret arbejdsmiljø til følge. Arbejdssikkerheden i forbindelse med svovlsyre-tilsætning er særdeles vigtig. Dette skyldes, at der er fare for ætsning og svovlbrinteudvikling ved håndtering af svovlsyre. Der skal forefindes en leverandørbrugsanvisning samt en arbejdspladsbrugsanvisning til anlægget, jf. ATvejledning C.0.12 og C Mere information kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside. Udbredelse af teknikken Der er 10 kvægejendomme, hvor gyllen syrebehandles (januar 2009). Syrebehandling af gyllen er relevant for nybyggeri såvel som for eksisterende stalde. Det skal i den forbindelse vurderes, om den anvendte beton i stalden er af en tilstrækkelig høj kvalitet til at modstå syrepåvirkning. Forsuring af gylle er en teknologi, der normalt implementeres på hele bedriften, da teknologien ikke egner sig til en lille del af bedriften. Det skyldes blandt andet det faktum, at det normalt ikke er formålstjenligt at have to forskellige gylletyper på den samme bedrift eller at sammenblande almindelig gylle med forsuret gylle, idet der så ikke kan påregnes fuld effekt af forsuringen i lager såvel som ved udbringning. 3
4 Helhedsvurdering af teknikken Gylleforsuring er en teknik, der reducerer ammoniakemissionen fra såvel stald, lager som ved udbringning. Baseret på Normtal for husdyrgødning (2008) kan det estimeres, at der netto spares 11 kg NH 3 -N fordampning fra stald, lager og udbringning pr. DE ved anvendelse af gylleforsuring i kvægstalde til malkekøer. Estimatet er uafhængigt af race. Forsuring af kvæggylle medfører, at indholdet af kvælstof i gyllen ab lager er ca. 5 % højere end ved normal gyllehåndtering. Forsuring af slagtesvinegylle medfører, at indholdet af kvælstof i gyllen ab lager er 7-13 % højere end ved normal gyllehåndtering. Ved slangeudlægning af forsuret gylle kan der forventes en stigning i gødningsvirkningen på % (Kai et al., 2008), mens forsuring ikke øger kvælstofvirkningen ved nedfældning (Sørensen og Eriksen, 2009). Drivhusgasser Gylleforsuring af kvæggylle medfører formodentlig en kraftig reduktion i emissionen af metan fra stald og lager. Omvendt medfører det øgede kvælstofindhold i gyllen ingen forskel på lattergasemissionen. Såfremt det forøgede kvælstof-indhold indgår i gødningsregnskabet og således substituerer en tilsvarende mængde kvælstof i handelsgødning, kan der forventes en reduktion i lattergasemissionen (IPCC, 2006). Økologiske besætninger Gylleforsuring er ikke godkendt til brug i bedrifter, der har autorisation som økologisk virksomhed. Gylleforsuring kan ikke anvendes i stalde med dybstrøelse eller mekanisk udmugning. Økonomi De økonomiske beregninger viser de økonomiske konsekvenser for landmanden ved at implementere teknologien. Udover anlægsinvesteringer er teknikken forbundet med meromkostninger til syreforbrug og energi til pumper i anlægget, arbejdstid, omkostninger til vedligehold og servicering af anlægget samt etablering af flydelag. Økonomivurderingerne er baseret på producentoplysninger og opgjort i forhold til nyanlæg. Forudsætningerne for beregningerne kan ses i det økonomiske baggrundsnotat for forsuring. Resultaterne fremgår af nedenstående tre tabeller. Fælles for resultaterne er således, at omkostningerne både pr. årsko og kg. N reduceret falder væsentligt jo større besætningsstørrelsen er. Omkostningerne ved teknologien kan sammenholdes med omkostningerne ved at producere et kg EKM (energikorrigeret mælk). Produktionsomkostningen er baseret på Fødevareøkonomisk Instituts driftsgrensstatistik fra 2008 og er opgjort til 2,4 kr. pr. EKM. Tabel 1: Skøn over økonomiske konsekvenser af gylleforsuring i kvægstalde med ringkanal og bagskylsanlæg sammenlignet med referencesystemet. Samlet årlig meromkostning i alt (ekskl. værdi af N) Samlet meromkostning pr. EKM inkl. værdi af sparet N Samlet meromkostning pr. kg N reduceret inkl. værdi af sparet N Dyreenheder kr. kr. i % kr ,14 6% ,07 3% ,05 2% ,03 1% ,03 1% ,02 1% 15. 4
5 Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår I det følgende er der formuleret forslag til indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår, som kan være relevante, såfremt den ovenfor beskrevne teknologi anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Formålet hermed er at henlede opmærksomheden på, hvordan den beskrevne miljøeffekt opnås i praksis ved fastsættelse af vilkår. I relation til fastsættelse af vilkår skal det understreges, at vilkår kun skal meddeles efter en konkret vurdering og skal være præcise og forudsigelige i deres indhold, så en manglende efterlevelse af vilkårene let kan påvises og håndhæves af tilsynsmyndigheden. De vejledende vilkår er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med en kommunal sparringsgruppe sammensat af et repræsentativt udsnit af landets kommuner i såvel geografisk som størrelsesmæssig henseende - samt med de forfattere, som har udarbejdet den tekniske del af Teknologibladene. Indretning og drift 1. Der skal etableres et anlæg til svovlsyrebehandling af gylle fra staldafsnit. 2. Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsyretanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkørsel. 3. Der må kun anvendes svovlsyre. 4. Før svovlsyrebehandling må den gennemsnitlige ph-værdi i gyllen på månedsbasis maksimalt være 6,0. Alle målte ph-værdier før svovlsyrebehandling skal dog være mindre end 6,5. 5. Styringen af svovlsyrebehandlingsanlægget skal indstilles til at behandle gyllen til ph-værdi 5,5. 6. Svovlsyrebehandlet gylle må ikke opbevares sammen med ubehandlet gylle. 7. Svovlsyrebehandlingsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol 8. Gyllens ph-værdi skal registreres elektronisk før og efter hver svovlsyrebehandling. Der skal endvidere føres en elektronisk statistik, der som minimum indeholder oplysninger om de gennemsnitlige ph-værdier i gyllen på månedsbasis før svovlsyrebehandling. 9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af svovlsyrebehandlingsanlægget, herunder kalibrering af ph-målere. Svovlsyrebehandlingsanlægget skal kontrolleres mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget. 10. Tilsynsmyndigheden skal underrettes i følgende situationer: - Den gennemsnitlige ph-værdi i gyllen på månedsbasis er større end 6,0 før svovlsyrebehandling - Der måles ph-værdier før svovlsyrebehandling, som er større end 6,5, i en sammenhængende periode på mere end dage/uger - Svovlsyrebehandlingsanlægget er ude af drift i en periode på mere end dage/uger. 11. Data for ph-målinger, dokumentation for kalibrering af ph-måler samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vejledning til den kommunale sagsbehandler: Det bemærkes, at ovennævnte forslag til vilkår er udformet således, at de skulle kunne gælde alle typer af svovlsyrebehandlingsanlæg. Hvis der for den pågældende type anlæg, som ansøger ønsker at anvende, imidlertid gør sig særlige forhold gældende (det kunne være i relation til mulighederne for registre- 5
6 ring af relevante data), kan det være nødvendigt at tage hensyn hertil ved fastsættelsen af vilkår i den enkelte godkendelse. En af måderne, hvorpå man kan sikre, at anlægget eller andre dele af gyllelageret ikke nedbrydes af svovlsyre, er at vælge en betonkvalitet i overensstemmelse med Landbrugets Byggeblad nr Vejledning i valg af betonkvalitet i forbindelse med forsuring af gylle. Det bemærkes dog, at der normalt ikke vil være problemer hermed, da svovlsyren under behandlingen af gyllen bliver kemisk nedbrudt til vand, sulfat m.m. Formålet med vilkår nr. 2 er at forebygge lækage af svovlsyretanken og uheld. Sikring mod påkørsel kunne være placering af barrierer foran svovlsyretanken. Det bemærkes, at disse forslag til vilkår er en skærpelse af de generelle krav til opbevaring af svovlsyre, jf. 39 i bekendtgørelse nr. 329 af 16/05/2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, som blandt andet foreskriver, at svovlsyre skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af foderstoffer. Der skal ikke stilles vilkår om, at svovlsyrebehandlingsanlægget skal være i drift hele året svarende til timer, da hyppigheden af behandlinger afhænger af gyllens ph-værdi. Svovlsyrebehandlingsanlægget er således kun i drift, når gyllens ph-værdi tilsiger en behandling. Svovlsyren kan ikke erstattes af andre former for syre såsom salpetersyre, saltsyre, fosforsyre, eddikesyre, myresyre eller propionsyre. Syrerne er enten uden effekt, skadelige for inventaret, skadelige for sundheden, eller tilfører gyllen uønskede stoffer såsom klor og fosfor. Gyllens ph-værdi er bestemmende for ammoniakfordampningen fra gyllen. Der er ikke direkte sammenhæng mellem syreforbrug og ph-værdi, da syreforbruget blandt andet afhænger af ammoniakindholdet samt tørstofindholdet i gyllen. Der kan forventes syreforbrug på 5-7 kg pr. m 3 gylle for kvægbrug for at sikre en reduktion af gyllens ph-værdi reduceres til ca. 5,5 Fastsættelse af driftsvilkår i forhold til forbruget af svovlsyre vil dog ikke være relevant, idet syreforbruget blandt andet varierer på grund af gyllens indhold af ammoniakalsk kvælstof (TAN = NH 3 + NH 4 + ) og tørstof. I praksis kan syreforbruget afvige fra det typiske forbrug, uden at dette nødvendigvis har nogen negativ indvirkning på gyllens ph-værdi og dermed den forventede effekt på ammoniakfordampningen. Derimod skal der stilles vilkår om, at svovlsyrebehandlingsanlægget skal indstilles til at behandle gyllen til ph-værdi 5,5. Under normale lagringsforhold stiger gyllens ph-værdi lidt under lagring. Denne stigning er indeholdt i den opnåede reduktion i ammoniakfordampningen. Det er derfor ikke nødvendigt at stille krav til dokumentation af gyllens ph-værdi under lagring. Det forudsættes dog, at den forsurede gylle ikke blandes med ikke forsuret gylle. Vilkåret om, at der ikke må ske sammenblanding af svovlsyrebehandlet og ubehandlet gylle, sikrer endvidere, at den forventede ammoniakreduktion fra lager og udbringning opnås. Hvis der sker sammenblanding af ubehandlet gylle og svovlsyrebehandlet gylle, vil ph-værdien i gyllen stige igen, hvormed reduktionen i ammoniakfordampningen vil gå tabt. For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt med indgåelse af aftale med producenten om udvidet service for at sikre en hensigtsmæssig drift af svovlsyrebehandlingsanlægget det såkaldte superserviceaftale med tre årlige besøg. Der er ikke behov for, at landmanden fører en manuel logbog over eventuelle driftsstop med angivelse af tidspunkt og årsag, hvis svovlsyrebehandlingsanlægget selv registrerer dette, jf. følgende eksempel: 6
7 Situationerne omtalt i vilkår nr. 10 indikerer, at der for eksempel kan være problemer med svovlsyrebehandlingsanlægget, at der er mangel på svovlsyre, eller at landmanden ikke anvender svovlsyrebehandlingsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens 44, stk. 2 at få underretning fra landmanden i de nævnte situationer, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Data fra ph-måleren i form af registreringer af ph-værdien før og efter de enkelte behandlinger samt statistikrapporter gemmes elektronisk hos landmanden på lokal database. Det vil være muligt for tilsynsmyndigheden at se disse data elektronisk hos landmanden. Endvidere vil der være mulighed for, at landmanden kan sende elektroniske filer med data eller udtræk heraf til tilsynsmyndigheden, såfremt der skulle opstå behov herfor. Der vil dermed som udgangspunkt ikke være behov for egentlige udskrifter af ph-målinger. Det bemærkes, at registreringer af eventuelle ph-værdier over 6,5 fremgår af data for de enkelte behandlinger og ikke af statistikrapporterne. Idet det afgørende er ph-værdien i gyllen før og efter svovlsyrebehandlingen, er der ikke behov for en løbende registrering af ph-værdien. Registreringer vil for eksempel kunne se sådan ud: Data fra ph-målere vil kunne bruges til at kontrollere, at vilkår nr. 4 og 5 efterleves i praksis. 7
8 Litteratur Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materiale. At-vejledning C November Erstatter april Bekendgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk. Arbejdstilsynets bekendgørelse nr. 746 af 26. november Eriksen, J. E Hvad betyder forsuring for svovlomsætning og svovlvirkning i marken? Herning Kongrescenter, Plantekongres 2006, Frandsen, T.Q. og K.M. Schelde Gylleforsuring Infarm A/S. Orienterende undersøgelse af anlægget hos en række landmænd i samarbejde med Infarm A/S. Farmtest Bygninger nr. 41, pp. 21. Hansen, M.N., S.G. Sommer, N.J. Hutchings og P. Sørensen Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning. DJF husdyrbrug nr. 84, pp. 43. IPCC (1996): IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. IPCC. (2000): IPCC Good Practice Guidance and Uncertainty Management in National Greenhouse Gas Inventories. IPCC (2006): IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Volume 4 Agriculture, Forestry and Other Land Use. Kai, P., P. Pedersen, J.E. Jensen, M.N. Hansen, S.G. Sommer A whole-farm assessment of the efficacy of slurry acidification in reducing ammonia emissions. Europ. J. Agronomy 28 (2008) Landbrugets Byggeblad nr (2003): Vejledning i valg af betonkvalitet i forbindelse med forsuring af gylle. pp. 2. Landbrugets byggeblad nr (2004): Ringkanalanlæg i kvægstalde anlægs- og driftsvejledning. pp. 6. Leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) og teknisk datablad for stoffer og materialer. Atvejledning C Maj Erstatter At-anvisning nr af september Nørgaard N.H. (2002): Økonomisk perspektiv. Temadag om gylleforsuring, LandboNord. Pedersen, P Svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse nr. 683, Landsudvalget for Svin, pp. 12. Poulsen, H.D Normtal for husdyrgødning forudsætninger for staldtab. Sørensen, P Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Plantekongres 2006, januar 2006, Herning Kongrescenter. Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning, Sammendrag af indlæg, p Zhang, G., J.S. Strøm, A.G. Hansen, A.J. Freudendal, og J.B. Rasmussen (2004): Emission af ammoniak og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kvægstalde Måling af emission fra stalde med forskellige gulv- og gødningssystemer. Farmtest Kvæg nr. 21, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik. ISSN Sørensen, P, og J. Eriksen (2009): Effects of slurry acidification with sulfuric acid combined with aeration on the turnover and plant availability of nitrogen. Agriculture, Ecosystems and Environment 131,
Svovlsyrebehandling af gylle i smågrisestalde
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning - svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i smågrisestalde
Læs mereSvovlsyrebehandling af kvæggylle
Kvæg Malkekvæg Revideret: 19.05.2009 Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige beskrivelser
Læs mereSvovlsyrebehandling af gylle
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle
Læs mereSvovlsyrebehandling af gylle i sostalde
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Resumé
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå sidestilling med
Læs mereGødningsbånd og hyppig udmugning
Fjerkræ Æglæggere, beriget burægsstald Revideret: Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige
Læs mereOrientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28
Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i
Læs mereHyppig fjernelse af gødning fra berigede bure til ægproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Bursystemer til høner (berigede bure) Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Hyppig fjernelse af gødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Hyppig fjernelse
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereMiljøpotentialer ved gylleforsuring
Miljøpotentialer ved gylleforsuring Indlæg v. Allan Skovgaard, administrerende direktør i Infarm A/S Infarm A/S, grundlagt i 2004. Hjemsted i Aalborg Beskæftiger i DK pt. 25 personer med udvikling, salg,
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereHyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) Resumé
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Æglæggende høns (alternativ hønsehold) Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Hyppig fjernelse af gødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Hyppig
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereJ.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
Læs mereMiljøteknologi til svinestalde
Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten
Læs mereLuftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker
Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø
Natur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø Struktur 1. En godkendelse er varig (ikke tidsbegrænset) 2. Retsbeskyttelse 3. Indbrudsmulighed i retsbeskyttelsesperioden 4. Revurdering 2
Læs mereER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereAfgørelse om ikke-godkendelsespligt til skift mellem dyretyper i stalde på Engesgaardsvej 81, 9490 Pandrup.
LANDBRUG VED OLE NØRHOLM JENSEN Engesgaardsvej 81 9490 Pandrup Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.:72577777Fax:72578888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Tina Dalsgaard Jensen Direkte 7257 7604
Læs mereDIGITAL STØTTE FOR EGENKONTROL OG MILJØLEDELSE Peter Nygaard Uffe Sønderhousen
DIGITAL STØTTE FOR EGENKONTROL OG MILJØLEDELSE Peter Nygaard Uffe Sønderhousen EGENKONTROL OG MILJØLEDELSE Hvordan gøre det lettere for alle parter? Uddrag af vilkår: Spildolie, kemikalier og andet farligt
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige
Læs mereAfgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren
Billund Spildevand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Dato: 1. marts 2013 Sag: Vand-12/04924-10 Sagsbehandler: /LTK Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om
Læs mereKemisk luftrensning med syre
Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning kemisk luftrensning med syre Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereVejledning om hestehold
2011 Vejledning om hestehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 01-03-2011 Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste
Læs mereBegge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter.
NOTAT Beskrivelse af de to modeller, som afprøves i pilotprojektet De to modeller Erhverv J.nr. Ref. hkj Den 27. maj 2014 Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har i længere tid arbejdet med en model
Læs mereBenzoesyre til smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår
Læs mereBilag 2. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Bilag til revurdering af miljøgodkendelse af Hestbækvej 21, Struer Kommune Bilag 1. Bedriften ift. naboer og 3 og 7 Bilag 2. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning
Læs mereNærværende aftaleformular er udarbejdet til brug ved indgåelse af sådanne aftaler.
Vejledning om opbevaring I henhold til 8, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. kan kravet om for husdyrgødning opfyldes ved, at der
Læs mereTilsynsrapport for prioriteret landbrugstilsyn
Tilsynsrapport for prioriteret landbrugstilsyn Jeg har ført tilsyn efter miljøbeskyttelseslovens 65 på Grønmark 2, 6470 Sydals Tilsynsdato : 15-09-2015 Tilsynet er udført af : Torben Kobberø Fra landbruget
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereTILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. Kvægbruget Aastrupvej 42, 9440 Aabybro
TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Kvægbruget Aastrupvej 42, 9440 Aabybro Godkendelsesdato / offentliggørelse: 23. februar 2016 Indhold: Indhold:... 2 Ejer og driftsforhold... 3 Miljøgodkendelse efter Husdyrloven...
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion
Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion I medfør af 50, stk. 5, 50 a, stk. 6-7, i lov om fremme af vedvarende
Læs mereVejledning om hestehold
Vejledning om hestehold Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone eller i sommerhusområder. Det er heller ikke tilladt at holde heste i landzoneområder
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereTillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lbk. 1486 af 4/12-2009 for driftsarealer under:
Dato: 16. juni 2014 Teknik & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7200 www.billund.dk Tillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereHvad er BAT? Hvordan vil det blive brugt i kommunerne?
Hvad er BAT? Hvordan vil det blive brugt i kommunerne? Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg Landscentret BAT = Bedste tilgængelige teknologi BAT er også CIP vaskeanlæg Vandforkøling Robotskraber
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00 Navn Hans Kurt Høgedal Adresse Vilevej 3 Telefon 97731492 Mobil 22261492 E-Mail hkmink@mail.dk
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereVejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13
Jord & Affald J.nr. MST-7547-00102 Ref. kalie/asn Den 16. februar 2016 Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Miljøstyrelsen skal vejledende udtale, at det er Miljøstyrelsens
Læs mereVejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen
Vejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen 9. maj 2011 3 Vejledning om ikke Forord Forord Generelt Bekendtgørelsen kan ses under Lovstof på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Læs mereI BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv.
NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Miljøstyrelsen Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNIN- GER AF BAT
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereRikke Holm Sennels 2. december 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Rikke Holm Sennels RHS@Billund.dk 2. december 2015 Udtalelse vedrørende udbringning af husdyrgødning fra Skovvej 55, 7260 Sdr. Omme på arealer i Ikast-Brande
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mere5. Persondataloven 5.1. Indsamling, behandling, behandlingssikkerhed, videregivelse og oplysningspligt Indsamling Behandling
5. Persondataloven Persondataloven er indført bl.a. med det formål at sikre en så god beskyttelse af borgerne som muligt i forhold til den behandling, der finder sted af personoplysninger, og reglerne
Læs merej.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg
Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereTilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3
Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3 Denne tilsynsrapport vil i henhold til bekendtgørelse om miljøtilsyn blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk under erhverv på landet, landbrug
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereUdvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler
Læs mere27 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig etablering af maskinhus. Harry Sørensen Tavlborgvej 7 7490 Aulum
Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk 27 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig etablering af maskinhus Harry Sørensen Tavlborgvej 7 7490 Aulum Afgørelsesdato:
Læs mereKommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S
Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Dato: Februar 2016 1 1. Indledning Det følger af bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet
Læs mereIndstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice
Læs mereMiljøstyrelsen Virksomheder. Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby J
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Miljøstyrelsen Virksomheder Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson
Læs mereVejledning i udfyldelse af skemaet til indberetning af kommunernes miljøindsats vedrørende landbrug og pelsdyrfarme i perioden 1. jan- 22. maj 2013.
Notat Vejledning i udfyldelse af skemaet til indberetning af kommunernes miljøindsats vedrørende landbrug og pelsdyrfarme i perioden 1. jan- 22. maj 2013. Skema 1.1 Godkendelser af husdyr/landbrug (Del
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereHandlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder
Den 12. november 2014 J.nr. 2014103514 Ref.: kj Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Sundhedsstyrelsens opfølgning på Rigsrevisionens beretning af 5.
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereGYLLE OG NATUR. Thyge Nygaard Landbrugsmedarbejder, cand. Agro Danmarks Naturfredningsforening
1 GYLLE OG NATUR Thyge Nygaard Landbrugsmedarbejder, cand. Agro Danmarks Naturfredningsforening Har været med hele vejen.. 2 Landbrugselev 1982-1983 på ejendom med 14 dages opbevaringskapacitet. Gylleudbringning
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mere31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper. Ulrik K. Jacobsen V Sneptrupvej 15 7451 Sunds
Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk 31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper Ulrik K. Jacobsen V Sneptrupvej 15 7451 Sunds Afgørelsesdato:
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereNotat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr.
Notat Regulering af fosfor og ammoniak Udarbejdet af: Sagsnummer.: Jacob Sterup Dato: 07-04-2014 Version nr.: 1 09.00.00-P21-4-07 Fosfor I forhold til husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau stiller
Læs mereNotat. Tilladelse til kødkvægsbesætning på. Jyllandsgyden 4, 5750 Ringe og tilhørende. udbringningsarealer. Tove Kjærsgaard.
Notat Tilladelse til kødkvægsbesætning på Jyllandsgyden 4, 5750 Ringe og tilhørende udbringningsarealer. Udarbejdet af: Tove Kjærsgaard Dato: 05-09-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-49-07 Version nr.: 1 Projektbeskrivelse
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder
Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven
Læs mereTillæg til 12-miljøgodkendelse på ejendommen: Grønmark 2, 6470 Sydals Meddelt d. 19. maj 2014
Tillæg til 12-miljøgodkendelse på ejendommen: Grønmark 2, 6470 Sydals Meddelt d. 19. maj 2014 Ansøger og ejerforhold Titel: Tillægsgodkendelse Ansøgerens navn: Per Chresten Schmidt Adresse: Grønmark 2,
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune
Læs mereRetningslinjer for opbevaring af farlige stoffer
Retningslinjer for opbevaring af farlige stoffer Kolding Kommune, Nytorv 11, 6000 Kolding byogudvikling@kolding.dk Tlf. 79 79 74 69 Revideret d. 4. september 2012. Undgå uheld og forureninger Virksomheden
Læs mereAfgørelse om ikke-godkendelsespligt, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg
Henrik Andersen Sønderbyvej 28 6731 Tjæreborg Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 20. november 2014 Sagsbehandler Laurids Knudsen Telefon direkte 76 16 51 21 Sags id 14/28361 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt,
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereFærdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereSådan forsøger vi at forbedre kommunikationen til landbruget
Sådan forsøger vi at forbedre kommunikationen til landbruget Helene Kiærskou, Holstebro Kommune 10-06-2016 1 Hvor kom vi fra? -Hvad betød det? Vi lavede afgørelser der var fagligt solide og som kunne holde
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereTil høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS
Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier
Læs mereI e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.
Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej
Læs meremarts 2009 Miljøkonsulent Lene Jultved
BAT på kvægbrug Miljøgodkendelse / Kvæg Kursus marts 2009 Miljøkonsulent Lene Jultved Indhold Definition og gennemgang af de 6 delelementer for BAT: Management Foder Staldindretning (dyrevelfærd) Forbrug
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereMiljøtilsynsplan, Teknik og Miljø, Hjørring Kommune. 11.06.2013
Miljøtilsynsplan, Teknik og Miljø, Hjørring Kommune. 11.06.2013 Forside Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan
Læs mereUdbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation
Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereDanske virksomheders erfaringer med outsourcing
Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. juli 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 562 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat
Læs mere