Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
|
|
|
- Birgit Beck
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og unge og et vigtigt bidrag til Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Folkeskolereformens mål om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan, er med til at understrege, at også de dygtigste elever skal udfordres. Den længere og mere varierede skoledag skal gøre det nemmere at etablere inkluderende læringsmiljøer med høj faglighed, udfordringer og trivsel for alle uanset social baggrund. Slagelse Kommunes fokus på talentudvikling ligger i direkte forlængelse af reformen og Skolepolitikken og skal ses i sammenhæng med kommunens inklusionsindsats. Denne strategi er derfor udarbejdet med afsæt heri. Formål Megen talentudvikling på skoleområdet sker på eksperimentel basis gennem enkeltstående projekter. Denne strategi skal sætte rammerne for skolernes fremadrettede arbejde med talentudvikling og bidrage til at sikre, at talentudvikling foregår systematisk som en del af alle skoler dagligdag. Formålet med Slagelse Kommunes talentindsats er, at: Alle skoler skaber et læringsmiljø, hvor højt begavede og talentfulde elever udfordres, så de udvikler deres fulde potentiale Højt begavede og talentfulde elever trives og inkluderes i klassens/skolens fællesskab Talentarbejdet går fra at være enkeltstående projekter til at være en sammenhængende og koordineret pædagogisk praksis på alle niveauer i skolerne Resultatmål I skolepolitikken er opsat en række resultatmål, som vedrører alle børn herunder også højt begavede og talentfulde børn. Fire resultatmål kan fremhæves som særligt relevante i forhold til talentindsatsen: 1
2 Side 2 / 5 Andelen af elever, der scorer 5 i de nationale test i læsning og matematik stiger år for år Mindst 95 % af eleverne kan lide at gå i skole Mindst 95% af eleverne synes at de lærer noget i skolen Skolerne kan udpege elever, der har haft mulighed for at gennemgå særlige talentudviklingsforløb Disse resultatmål er dækkende for, hvad talentindsatsen skal bidrage til, og der er således ikke brug for særskilte resultatmål for talentindsatsen. Fokusområder I Slagelse Kommune ønsker vi en bred talentindsats, der tilgodeser talentudvikling indenfor tre ben: Det praktisk-musiske felt, herunder billedkunst, teater, innovation, håndværk og design samt madkundskab Det boglige felt, herunder naturfag og sprogfag idræt Hvem er talenterne? Talent er et komplekst begreb, og der findes ingen officiel eller entydig definition af de elever, vi omtaler som dygtige, begavede eller talentfulde. Center for Skole har valgt at tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets definition, der tager højde for, at begavelse og talent både er under indflydelse af arv, miljø og motivation: Talent er, når børn og unge i uddannelsessystemet: - har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder - har lysten og viljen til at yde en særlig indsats - har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres I Slagelse Kommune skal talentindsatsen målrettes to grupper af elever: - de talentfulde (10-15 % af en årgang) - de meget højt begavede (1-2 % af en årgang) Mindst 10 % af eleverne på en årgang skal nyde godt af talentindsatsen. Nogle talenter er nemme at få øje på, fordi de i skole- eller fritidssammenhænge er usædvanligt dygtige eller præsterer meget bedre end deres jævnaldrende. Talenter findes dog også blandt utilpassede eller skoletrætte elever og blandt børn med nedsatte funktionsevner eller udviklingsforstyrrelser. Både dansk og international forskning viser, at mange særligt begavede elever mistrives i skolen. De mangler faglige og sociale udfordringer, de oplever at lærere og klassekammerater misforstår deres adfærd, og de føler sig uden for fællesskabet. Ikke sjældent er disse elever demotiverede, har lav selvtillid og underpræsterer i forhold til deres evner. 2
3 Side 3 / 5 Det er således ikke nødvendigvis indlysende, hvem talenterne er. Til at hjælpe skolerne med at identificere de højt begavede og talentfulde elever udarbejdes et identifikationsværktøj. Det vil være et fokuspunkt for talentindsatsen, at skolerne opkvalificeres til at spotte de højt begavede og talentfulde elever. Talentindsatsen skal iværksættes allerede i indskolingen for at fastholde de højt begavede og talentfulde elevers motivation og trivsel helt fra de tidlige skoleår. Det betyder konkret, at der skal iværksættes initiativer på den enkelte skole i både indskoling, mellemtrin og udskoling. Organisering af talentudviklingen Højt begavede og talentfulde elever har ligesom alle andre brug for at være en del af et kontinuerligt socialt fællesskab - gerne i en almenklasse, hvor de møder børn med andre kompetencer og interesser. Derfor skal talentpleje og udvikling i Slagelse Kommune primært ske i elevernes klasse. Den daglige undervisning skal tilrettelægges og målrettes, så den tilgodeser højtbegavede og talentfulde elevers udvikling. Der er udviklet en særlig metode til differentiering af undervisningen (kaldet ABC undervisningsdifferentiering), der tager udgangspunkt i at udfordre de højt begavede og talentfulde elever. Denne metode hænger i vid udstrækning sammen med Visible Learnings fokus på synlige læringsmål, elevforventninger og feedback og kan derfor tænkes sammen med den planlagte kompetenceudvikling i Visible Learning på skoleområdet. Samtidig er det vigtigt for talentpleje og udvikling, at disse elever gives mulighed for at være sammen med ligesindede, der har samme interesser og lyst til at blive udfordret, fordybe sig og udforske. I en almenklasse vil der typisk være omkring to elever, som omfattes af den ovenstående talentdefinition. Derfor er der brug for, at disse elever sammensættes i grupper på tværs af skolens klasser og årgange og får lov til at spurte - i det mindste lejlighedsvist. Folkeskolereformen giver skolerne bedre muligheder for at etablere særlige tilbud til de højt begavede og talentfulde elever i den almene undervisning. For eksempel kan holddannelse, valgfag/linjer i udskolingen og faglig fordybelse anvendes til talentudvikling. Det forudsættes derfor, at alle almenskoler i Slagelse Kommune organiserer skoledagen, så højt begavede og talentfulde elever får mulighed for at arbejde sammen med ligesindede elever på egen skole. 3
4 Side 4 / 5 I supplement hertil vil vi i Slagelse Kommune tilrettelægge særlige forløb primært udenfor skoletiden. Det kan være på aftener eller som feriecamps eventuelt i kombination med enkelte hele skoledage. Disse forløb tilbydes udvalgte elever fra alle kommunens folkeskoler. Indhold og klassetrin koordineres centralt, og forløbene tilrettelægges i samarbejde med lokale eksperter. Der afsættes en økonomisk ramme til hvert forløb. Proces for implementering På baggrund af denne strategi skal der udarbejdes en kommunal handleplan for talentudviklingen. Her skal beskrives hvilke konkrete talentindsatser, der tilbydes på tværs af skoler, herunder hvordan de organiseres. Ligeledes skal det af handleplanen fremgå, om der er behov for understøttende tiltag, der sikrer, at skolerne er klædt på til at varetage talentudviklingen jf. denne strategi. Er der fx behov for kompetenceudvikling og i så fald hvilken, eller en koordinator? Sidst skal handleplanen skal give et bud på, hvordan de afsatte midler til talentudvikling prioriteres. I udarbejdelsen af handleplanen inddrages relevante samarbejdsparter både interne og eksterne. For at skabe lokalt ejerskab til talentudviklingen på skolerne, og sikre at indsatsen tilpasses lokale forhold, skal hver skole udarbejde en lokal plan for deres talentindsats. Planen skal indeholde beskrivelse af: 1. Identifikation af de højt begavede og talentfulde elever Hvilken procedure har skolens lærere og ledere for at spotte og udvælge de højt begavede og talentfulde elever? 2. Differentiering i praksis Hvordan differentierer lærerne undervisningen, så den modsvarer den enkelte elev behov og forudsætninger? Hvordan sikrer ledelsen, at lærerne tilrettelægger og gennemfører undervisningen, så den udfordrer de højt begavede og talentfulde elever? 3. Lokale talenttilbud Hvordan har skolen organiseret skoledagen, så højt begavede og talentfulde elever arbejder sammen på tværs af klasser og/eller årgange? Hvilke fortløbende talentindsatser iværksætter skolen for eleverne i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling? 4. Evaluering Hvordan evaluerer skolen den lokale talentindsats? Hvordan følger lærere og ledelse op på de højt begavede og talentfulde elevers udbytte af talenttiltagene? 4
5 5 Side 5 / 5
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Talentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Strategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., [email protected] Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Princip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV
TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt, som er udarbejdet
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Vestervangskolen Center for Børn og Læring Herning Kommune F:\Dokument\Rapport\Udviklingsplan for 2014-2015 til bestyrelsen.docx Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Målsætning
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Stillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Ansøgning om afkortning af undervisningstiden
Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Lundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
