DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Transkript

1 DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både når eleverne deltager i nationale tests, lokale prøver og trivselsmålinger, men også når elever og det pædagogiske personale bruger digitale læremidler og læringsplatforme. Dertil kommer kvalitative data, fx lærernes og pædagogernes observationer. Formålet med dette projekt er at levere videns- og praksisbaserede anbefalinger til, hvordan data om elevernes læring, progression og trivsel kan indsamles, kombineres, vises og understøtte, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Samarbejde med skoler Det pædagogiske personale bruger - og har altid brugt - forskellige former for målinger, vurderinger og observationer af deres elevers faglige udvikling og trivsel. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med et mindre antal skoler, hvis fagprofessionelle personale inddrages og giver feedback på udviklingsarbejdet. Sammen med de fagprofessionelle vil vi undersøge, hvilke data der er relevante i hvilke sammenhænge, hvad sammenligningsgrundlaget bør være, og hvordan man kan vise data, så de bliver brugbare og forståelige for lærere, pædagoger, elever og forældre. Projektet består af fem faser: Forundersøgelse, udvikling, afprøvning, evaluering og videreformidling. På de næste sider kan du læse mere om hver enkelt fase. 1

2 SÅDAN GENNEMFØRES PROJEKTET Projektet består af fem faser: 1. Forundersøgelse FASE 1: FORUNDERSØGELSE I forundersøgelsen indsamler vi erfaringer og forskningsbaseret viden fra Danmark og udlandet. Formålet er at skabe et solidt grundlag for de næste dele af projektet. Vi besøger bl.a. tretten skoler, der har erfaringer med at anvende data om elevernes læring og progression, når de tilrettelægger undervisningen. Vi interviewer ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever på skolerne. Erfaringer fra disse besøg anvendes i udviklings- og afprøvningsfasen. Vi kortlægger den internationale forskningslitteratur på området og diskuterer, hvordan den internationale viden er relevant i en dansk kontekst. Internationalt udsyn En væsentlig del af forundersøgelsen handler om at kortlægge og opsummere erfaringerne fra andre lande. Vi kortlægger den danske og internationale forsknings- og praksisbaserede viden med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke forståelser er der om læring og progression? Hvordan måler man standpunkt og progression? Hvordan arbejdes der med it-understøttelse af de fagprofessionelles arbejde med at følge og vurdere elevernes faglige progression, trivsel og alsidige udvikling? 2

3 FASE 2: UDVIKLING I udviklingsfasen udvikler vi de forslag til visualiseringer, som skal afprøves ude på skolerne. Det vil sige, at vi lægger de første planer for, hvilke data der skal sammenstilles og vises for brugeren. Sideløbende udvikler vi modeller for, hvordan de fagprofessionelle kan arbejde med de oplysninger, der fremkommer. Denne del af processen foregår i tæt samarbejde med et begrænset antal fagprofessionelle på de deltagende skoler. Udvælgelse af data - både kvantitative og kvalitative Der er mange typer oplysninger og data om eleverne, som kan være relevante at inddrage i projektet. Fælles for data er, at de direkte eller indirekte siger noget om elevernes faglige fremskridt (progression), trivsel og alsidige udvikling. Det kan være kvantitative data, fx resultat- eller procesdata, indsamlet over tid, der viser en progression. Det kan være data fra digitale læremidler eller målinger indsamlet via fx de nationale test, men også andre former for prøver i fx læsning og færdighedsregning. Der kan også være tale om kvalitative oplysninger baseret på lærerens og pædagogernes observationer i forbindelse med undervisningen og elevernes egen vurdering af udbyttet af et undervisningsforløb (selvevaluering). Fokus er i høj grad på at følge elevernes målopfyldelse i henhold til Fælles Mål. Fx lærerens eller elevernes egne opsatte læringsmål i en læringsplatform. Foruden de fagligt relaterede data vil vi også inddrage data, der siger noget om elevernes trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed. I projektet udvikles et forslag til visning og sammenstilling af det valgte datagrundlag samt et tilhørende koncept for dets anvendelse i forskellige konkrete brugssituationer, som herefter afprøves ude på skolerne. Skolernes rolle Til udviklingen af visualiseringen og specifikationen af konkrete brugssituationer, som afprøves ude på skolerne, rekrutteres et antal fagprofessionelle teams, der: 1) er motiverede for at bruge data i deres undervisning (og allerede har en vis erfaring med det) 2) arbejder med målstyret undervisning og evaluering. Vi vælger at inddrage forholdsvis få skoler i projektet, fordi det giver mulighed for at gå detaljeret til værks, når vi kigger på samspillet mellem projektet og den undervisningspraksis, der foregår på skolerne. 3

4 FASE 3: AFPRØVNING Vores forslag til visualisering og modeller for anvendelse afprøves på de deltagende skoler. Der arbejdes med årgangsteams i 2. og 8. klasse og med fokus på fagene dansk, matematik, musik og vurdering af uddannelsesparathed i udskolingen. Afprøvningen vil tage udgangspunkt i en række konkrete brugssituationer, hvor de fagprofessionelle kan gøre brug af data. Formålet er at finde de data, som er relevante og at kombinere og vise dem på en måde, som er brugbar og overskuelig. Brug af data i forskellige situationer Det er helt afgørende for projektet, at de mange oplysninger om eleverne bliver udvalgt og præsenteret på en måde, der er brugbar for de fagprofessionelle. Derfor har de fagprofessionelle på de deltagende skoler en vigtig rolle at spille: De skal dels bidrage med deres erfaringer fra nuværende praksis, og dels give konstruktiv feedback på de forslag til datavisualisering og koncepter for databrug, som bliver udviklet. Afprøvningen tager udgangspunkt i konkrete situationer fra de fagprofessionelles arbejdshverdag, fx forberedelse af undervisning, teammøder, skolehjemsamtaler, feedback til elever eller møder i årgangsteams mm. Målet er hver gang at præsentere de relevante data på en måde, der kan understøtte og nuancere de fagprofessionelles vurdering af den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel, og som ikke mindst kan kvalificere de didaktiske og pædagogiske beslutninger, der træffes. Samlet set er målet med afprøvingsfasen, at: Udvælge nogle illustrative eksempler på evaluerings- og måleredskaber, der sammen med andre typer af data kan give overblik og indsigt i den enkelte elevs faglige progression og trivsel. Skabe en visualiseringsform, der gør det nemt for det pædagogiske personale at bruge, forstå og fortolke oplysningerne. Hjælpe skolerne med at finde ud af, hvordan visualiseringerne af data kan anvendes på en systematisk og ensartet måde med henblik på at kvalificere arbejdet med undervisningens planlægning, tilrettelæggelse og gennemførsel. 4

5 FASE 4: EVALUERING Undervejs i processen med udvikling og afprøvning indsamler vi løbende informationer, der skal anvendes til evaluering af forløbet. Evalueringen vil fokusere på projektets betydning for de fagprofessionelles undervisningspraksis og hvilken virkning det på sigt kan have for elevernes læring og progression. Evalueringen vil bl.a. trække på de deltagende skolers erfaringer, på fokusgrupper med lærere, pædagoger og ledere og på oplysninger om elevernes arbejde på forskellige læringsplatforme og digitale læremidler. Fokus for evalueringen Overordnet set skal evalueringen svare på to spørgsmål: Hvilke erfaringer har brugerne gjort sig med brugen af datavisninger i forskellige brugssituationer, som kan kvalificere det fremadrettede arbejde med en databaseret tilgang til undervisning? Er der tegn på, at datavisningen og de fagprofessionelles brug af den har en positiv virkning på elevernes udbytte af undervisningen, dvs. faglig læring, trivsel og alsidig udvikling? Erfaringerne og konklusionerne samles til en række anbefalinger til, hvordan data om elevernes progression kan vises og bruges af det fagprofessionelle personale på skolerne, med blik for det langsigtede mål om at styrke elevernes læring og øvrige udbytte af deres skolegang. Der opsamles også erfaringer til brug for it-leverandører om datastandarder, som skal sikre, at data om elevernes læringsprocesser, lever op til kravene i Brugerportalinitiativet og dermed kan indlæses i skolernes læringsplatforme. 5

6 FASE 5: VIDEREFORMIDLING Projektets resultater skal formidles så bredt som muligt, så der kan bygges videre på erfaringerne. Derfor samarbejder vi tæt med de deltagende skoler, kommuner og med andre relevante aktører og informerer løbende om projektet. Vi vil bl.a. udgive flere hæfter og nyhedsbreve, holde en konference og tage på turné til skoler for at fortælle om erfaringerne. Derudover formidles projektets resultater også ved arrangementer i KL og Undervisningsministeriet. Der udgives løbende rapporter og notater fra projektet. Der afholdes en række workshops, temamøder mv. med forskellige målgrupper for at sikre inddragelse og anvendelse af resultaterne. Der vil løbende blive udsendt nyheder om projektet og materiale, der sigter mod direkte anvendelse på skolerne, vil også blive udarbejdet. Det inkluderer praksisrettede publikationer og videoer om systematisk anvendelse af data. 6

7 DE STÅR BAG PROJEKTET Projektet gennemføres i regi af It i folkeskolen, der er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, KL og Digitaliseringsstyrelsen. Projektperioden løber fra juni 2016 til december Projektet gennemføres i samarbejde mellem tre forsknings- og analyseinstitutter: 7