Absorptionskøling. Anvendelse i gartnerier og slagterier. Projektrapport August 1999
|
|
- Svend Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Absorptionskøling Anvendelse i gartnerier og slagterier Projektrapport August 1999
2 Absorptionskøling Anvendelse i gartnerier og slagterier Rene Thiemke Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1999
3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Sagsnummer Sagsnavn ISBN Absorptionskøling Projektrapport Rene Thiemke 18. august 1999 Dansk Gasteknisk Center a/s ; H:\717\12\rapport\ rapport rev..l.doc Absorptionskøling i gartnerier og slagterier For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelser for teknisk rddgivning & bistand (ABR 89) '', som i øvrigt anses for vedtaget for opgaven. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. i:msvarsp4dragende fejl eller fors(!jmmelse og altid begrænses til l 00% af det vederlag, som DGC har modtaget for de1~ pågældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC's hæftelse. at DGC skal- uden begrænsning - onllevere egne ydelser iforbindelse medfejl og forsømmel~er i DGC's materiale. at rekvirenten er ansvarlig for, at de ihtlov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kcm overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC md standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirentert bære DGC's eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Juli 1999
4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side l Forord Resume Konklusion Absorptionskøleanlæg generelt Absorptionskøleanlæg til gartnerier og slagterier Driftsøkonomi Beskrivelse af absorptionskøleteknologien Tekniske anlægsdata l O 4.2 Anlægstyper Energi og miljø Gartneribranchen l Kølebehovet i gartnerier Absorptionskøling i væksthuse Kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg i gartnerier Slagteribranchen Kølebehov i slagterier Kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg i slagterier Anlægsopbygning l Drift, styring og vedligehold Dimensionering af absorptionskøleanlæg l Kølebehov Varmegrundlag Anlægsøkonomi l Driftsøkonomi Leverandøroversigt Referencer
5 DGC-rapport 2 Bilag Bilag l: Quick Selection Procedure /5/ Bilag 2: Diagrammer til beregning af driftsøkonomi for absorptionskøleanlæg
6 DGC-rapport 3 1 Forord Køling med absorptionskøleanlæg er p.t. ikke en udbredt teknologi i Danmark. Da teknologien anvender varme til at producere kulde, er der ved øget udbredelse mulighed for at fortrænge en del af den eldrevne køleproduktion og dermed opnå en reduktion af miljøbelastningen. Umiddelbart synes koblingen af kraftvarme- og absorptionskøleanlæg at være en oplagt mulighed for at øge udbredelsen af en mere miljøvenlig produktion af køling. Samtidig vil der for kraftvarmeanlæggenes vedkommende kunne opnås flere driftstimer og dermed forbedret driftsøkonomi. Kombinationen af varme- og køleanlæg er især interessant for grene af erhvervslivet, hvor store varme- og kølebehov er fremtrædende. For den rette kombination af varme- og kølebehov vil der for disse virksomheder kunne opnås fordelagtige driftsøkonomiske forhold. Med udarbejdelsen af denne rapport, og tilhørende vejledning, har Gasselskabernes Fagudvalg 2 (FAU 2) sat fokus på muligheden for at anvende absorptionskøleanlæg i forbindelse med bl.a. gartnerier og slagterier. Hørsholm, august 1999 f~ ~ Rene Thiemke Projektingeniør Afd. for Gasanvendelse (3~ Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Gasanvendelse
7 DGC-rapport 4 2 Resume I forbindelse med absorptionskøleanlæg er bl.a. slagterier og gartnerier interessante, idet anlæg, der installeres her, kan kombineres med kraftvarmeanlæg, der med fordel enten er etableret eller kan etableres. Behovet for varme (og C02 i gartnerier) koblet med behovet for køling gør, at absorptionskøleanlæg i djsse virksomheder under de rigtige forudsætninger vil kunne erstatte eldrevne kølekompressorer. Herved kan der opnås en besparelse på elforbruget med en deraf følgende reduktion af miljøbelastningen. I rapporten beskrives absorptionskøleteknologien generelt, og der opstilles diagrammer til dimensionering af anlæggene og til beregning af driftsøkonomien. På baggrund af rapportens indhold er der udarbejdet en vejledning for absorptionskøleanlæg.
8 DGC-rapport 5 3 Konklusion Formålet med udarbejdelsen af denne rapport er at beskrive absorptionskøleteknologien og opstille simple værktøjer til dimensionering og beregning af driftsøkonomi. Rapporten danner grundlag for udarbejdelsen af vejledningen "Absorptionskøleanlæg". 3.1 Absorptionskøleanlæg generelt Kommercielt tilgængelige absorptionskøleanlæg findes p.t. kun som 1- eller 2-trins anlæg baseret enten på stofparret LithiumBromid/vand (LiBr/H 2 0) eller H 2 0/NH 3 (ammoniak). Anlæggene er enten direkte eller indirekte fyrede (indirekte fyrede= vand/damp-drevne). I Danmark er det kun anlæg baseret på LiBr/H 2 0, der findes installeret. Dette hænger bl.a. sammen med, at det med de aktuelle energipriser ikke er rentabelt at producere frost vha. absorptionskøleanlæg /1/. l-trins absorptionskøleanlæg arbejder typisk med en effektivitet (COP) på 0,5-0,7. Effektiviteten hænger dog nøje sammen med temperaturniveauet og volumenstrømmen af den varme, der tilføres til anlæggets koncentrator. Med reducerede tilgangstemperaturer falder effektiviteten. 2-trins anlæg kan opnå COP på mellem 0,9-1,2, men kræver samtidig højere tilgangstemperaturer (typisk damp eller direkte fyrede) end 1-trinsanlæg 3.2 Absorptionskøleanlæg til gartnerier og slagterier Energibehovet til køling i gartnerier vil fremover stige som følge af skærpede miljøkrav. Det betyder, at størstedelen af de danske gartnerier har en oplagt mulighed for at kombinere et eksisterende gasbaseret kraftvarmeanlæg med et absorptionskøleanlæg. Denne kombination har flere fordele. Plantevæksten kan bedre styres ved at indføre køling, dermed kan produktionen optimeres. Endvidere vil kombinationen give mulighed for flere årlige driftstimer på kraftvarmeanlægget, idet der om sommeren kan aftages varme fra anlægget til drift af absorptionskøleanlægget Med øget driftstid forbedres driftsøkonomien for kraftvarmeanlægget
9 DGC-rapport 6 De større danske slagterier kendetegnes typisk ved store varme- og kølebehov. I slagteribranchen udgør udgifterne til drift af køleanlæg derfor en væsentlig del af de samlede energiudgifter. Ved at installere absorptionskøleanlæg åbnes der mulighed for at erstatte en del af den elproducerede køling med den mere miljøvenlige absorptionskøling. En stor del af kølebehovet i slagterier relateres til frysning, der mest rentabelt produceres med eldrevne kølekompressorer 11/. En anden og ikke uvæsentlig del går til fødevaretemperering, rumkøling, udligningskøling mv., hvor den nødvendige køletemperatur ligger på 4-10 C. Pga. den fordeling, der er mellem slagteriernes varme- og kølebehov, vil de kunne drage stor fordel af at kombinere absorptionskøleanlæg med kraftvarmeanlæg. Fordelene ved denne kombination er bl.a. øget driftstid på kraftvarmeanlægget og dermed en øget indtægt ved salg af el. Installeres der tillige kulde- og varmelager, kan driften af kraftvarmeanlægget optimeres, således at anlægget primært er i drift i de perioder af døgnet, hvor elsalget giver den største indtægt (spids- og højlastperioden i 3-leds eltariffen). Der bør for såvel gartnerier som for slagterier gennemføres demonstrationsprojekter, der fastlægger muligheder og barrierer ved anvendelse af absorptionskøleteknologien. Specielt bør der fokuseres på energiforbrug og -effektivitet samt en dyberegående driftsøkonomisk vurdering af kombinationen af kraftvarme-/absorptionskøleanlæg. 3.3 Driftsøkonomi Sammenfattende om driftsøkonomien for absorptionskøleanlæg i Danmark kan man sige, at anlæggene kun er rentable i forbindelse med køling ved temperaturer på ca. soc eller derover.
10 DG C-rapport 7 Ligeledes skal el-/varmeprisforholdet være fordelagtigt. Dvs. varmeprisen må ikke være for høj i forhold til elprisen. Allerhelst skal varmen til drift af absorptionskøleanlægget være gratis (spildvarme). For at opnå acceptable tilbagebetalingstider på anlæggene skal der være tilstrækkeligt store kølebehov, der kan dækkes med absorptionskøling. Et beregningseksempel viser, at med en elpris på 1,25 kr./kwh og en varmepris på O kr./kwh kan der opnås tilbagebetalingstid på under 5 år for et absorptionskøleanlæg med COP på 0,6 ('llel = 3), hvis kølebehovet er 1000 MWh og anlægsinvesteringen 2 mio. kr. Elsalg og drift af et kraftvarmeanlæg er ikke medtaget i beregningerne. Med tilstrækkeligt store kølebehov er der altså basis for at erstatte eksisterende eldrevne kompressionskøleanlæg med absorptionskøleanlæg og derved opnå driftsmæssige fordele - især ved at kombinere anlægget med kraftvarmeanlæg. Driftsøkonomien bør undersøges nærmere, således at et detaljeret billede af kombinationen af kraftvarme-/absorptionskøleanlæg kan fremstilles.
11 DGC-rapport 8 4 Beskrivelse af absorptionskøleteknologien Det kan virke paradoksalt, at man ud fra en varmeeffekt kan producere køling. Det er ikke desto mindre på denne måde at absorptionsteknikken producerer kulde. Absorptionskøleanlæg er opbygget af fire hovedkomponenter (Figur l): en koncentrator en kondensator en fordamper en absorber Herudover indgår også en ekspansionsventil mellem kondensator og fordamper, samt en drøvleventil og en væskepumpe mellem koncentrator og absorber. Ofte indgår der tillige en varmeveksler ligeledes placeret mellem koncentrator og absorber. Varmevekslerens funktion er at forbedre absorptionskøleanlæggets nyttevirkning (COP). Absorptionskøleteknikken ligner på mange måder kompressionskøleteknikken, idet der i et absorptionskøleanlæg, i stedet for en mekanisk kompressor indgår en termisk kompressor bestående af koncentratoren, absorberen samt drøvleventilen (se Figur 1). KONDENSATOR TERMISK KOMPRESSOR r KØLEVAND KONCENTRATOR EKSPANSIONSVENTIL FORDAMPER VARMEVEKSJ..,ER l l : l DRØVLEVENfri L ABSORBER KULDEYDELSE Figur l Hovedkomponenter i et absorptionskøleanlæg
12 DGC-rapport 9 For at drive anlægget skal der tilføres varme til koncentratoren fra en ekstern forsyningskilde (KV-anlæg, gasmotor, spildvarme mv.). Derudover skal der bortledes varme via en kølekreds (køletårne). Køleprocessen igangsættes, ved at der tilføres varme til koncentratoren. Herved fordampes kølemidlet (vand i LiBr/H 2 0-anlæg) og ledes til kondensatoren. I et andet kredsløb strømmer den resterende del af opløsningen, der nu er fattig på kølemiddel, fra koncentratoren til absorberen via en varmeveksler og en drøvleventil (trykreduktion). Det fordampede kølemiddel fra koncentratoren kondenseres i kondensatoren og føres via en ekspansionsventil (trykreduktion) til fordamperen. I fordamperen sprayes kølemidlet over en rørsektion, hvori systemvandet, der leverer kuldeydelsen, strømmer. Herved afkøles systemvandet, samtidig med at temperaturen af kølemidlet øges. Ved denne opvarmning fordamper kølemidlet Fra fordamperen ledes det dampformige kølmiddel til absorberen (Figur 2). Her absorberes kølemidlet af opløsningen, under afgivelse af varme.. -- ABSORBEH Figur 2 Skitse af absorberen i absorptionskøleanlæg Opløsningen, der nu er beriget med kølemiddel, pumpes via en varmeveksler retur til koncentratoren. Herved er kredsløbet sluttet, og processen påbegyndes på ny.
13 DG C-rapport 10 I Figur 3 ses procesforløbet skitseret i et tryk/temperatur-diagram. Det ses, at absorptionskøleanlægget arbejder i en højttryks-og lavtryksside. I 161 angives trykniveauerne til 0,1 bar på højtrykssiden og 0,01 bar på lavtrykssiden. 1l Alkøllng via køletårn Generator (:::: Varmetilførsel Kutdeydetse(::::.., Fordamper Absorber Tem eratur Figur 3 Principskitse af procesforløbet i absorptionskøleanlæg Det skitserede anlæg tilføres køletårnsvand til absorberen, som derefter ledes til kondensatoren og derfra pumpes retur til køletårnet 4.1 Tekniske anlægsdata For LiBrllhO-baserede absorptionskøleanlæg er tekniske anlægsdata typisk følgende: Koncentratoren arbejder med tilgangstemperaturer på mellem C, når energikilden er vand l Il l. Hos Danica l l Ol er koncentratoren udlagt efter tilgangstemperatur på 91,1 oc og udgangstemperatur på 65,8 C. Dvs. ~t= 25,3 C over generatoren. Med et vandflow på 27,6 m 3 /h giver det et varmebehov på ca. 810 kw. Kondensatoren og absorberen køles med køletårnsvand, typisk med fremløbstemperaturer fra køletårnet på mellem C. Anlægseksempler præsenteret i 1101 og 1111 angiver returtemperaturer på C.
14 DG C-rapport 11 I eksemplet hos Danica er effekten, der skal aftages af køletårnet, dimensioneret til ca kw, idet M= 5,5 C og vandflowet er 184m 3 /h. Fordamperen, der leverer kuldeydelsen, arbejder for LiBr/H 2 0-anlægs vedkommende typisk med fremløbstemperaturer på kølevandet til forbrugsstederne på mellem 5-8 C, og med i1t på kølevandet på mellem 4-8 C over fordamperen. Danicas absorptionskøleanlæg er dimensioneret til at levere en køleydelse på ca. 502 kw, idet i1t = 5,2 C over fordamperen og vandmængden, der cirkuleres i kølesystemet, er 83,2 m 3 Ih. I Figur 4 ses en principskitse af et absorptionskøleanlæg, med angivelse af temperaturerniveau forskellige steder i processen. Kondensator 38'C Varmt vand Kølevand ud 39'C - Systemvand frem Systemvand retur Figur 4 Principskitse af absorptionskøleanlæg 4.2 Anlægstyper Der findes i dag 2 typer kommercielt tilgængelige absorptionskøleanlæg. Den ene type er baseret på en væske blandet af lithiumbromid og vand, og den anden på stofparret vand og ammoniak.
15 DG C-rapport 12 For vand/ammoniak-anlægget gælder, at ammoniakken fungerer som kølemiddel og vandet som absorber. Det betyder, at denne type anlæg er i stand til at producere køling ved meget lave temperaturer ( +60 C). En undersøgelse l l l har vist, at det i Danmark ikke er rentabelt at benytte absorptionskøleanlæg til at producere frost. I stedet anvendes konventionelle kompressionskøleanlæg til at dække dette behov. LiBr/H 2 0-anlæg er den mest udbredte type anlæg. Med dette stofpar kan der produceres køling med temperaturer ned til ca. +5 C, idet vandet fungerer som kølemiddel og lithiumbromiden som absorber. Denne type anlæg er bl.a. velegnede i forbindelse med komfortkøling og fødevaretemperering. Absorptionskøleanlæg findes som enten 1- eller 2-trins anlæg og som enten direkte eller indirekte fyrede. Oftest leveres de som indirekte fyrede, hvilket vil sige, at røggassen anvendes til at opvarme vand, der føres til koncentratoren enten som varmtvand, hedtvand eller damp. 4.3 Energi og miljø Energiudnyttelsen beskrevet ved CO P-værdien (Coefficient Of Performance) ligger for absorptionskøleanlæg typisk mellem 0,5-0,7 for l-trins absorptionskøleanlæg. For 2-trinsanlæg er energiudnyttelsen forbedret, idet COP-værdien ligger mellem 0,9 og 1,2 (se Figur 5). Når 3-trins absorptionskøleanlæg bliver kommercielt tilgængelige forventes, COP-værdien at blive yderligere forbedret.
16 DG C-rapport 13 1,4 1,2 1,0 c. 0,8 o 0,6 0,4 0,2 0,0 - - :2.. ~ >- - Å COP for 1- og 2-trins absorptionskøleanlæg Å 31 ~ ;;; ;;; ~.9l a; "' "' "' l " i! i! i! i! '6.. "'.. "'.. lij ~ " d ~ ~ ~ ~ t- >- >- >- >- >- j >- ~ >- u u u o o o.. ::E ::E ::E..., "U :E Fabrikat Å.. ;: -~.. ~..,. c: c: c: o o o o o Å Å e 2-trins anlæg Å 1-trins anlæg Figur 5 COP-værdier for 1- og 2-trins absorptionskøleanlæg 171 I l 11 l angives COP for 1- og 2-trins absorptionskøleanlæg ved forskellige tilgangstemperaturer til koncentratoren. V ærdieme fremgår af Tabel l. Tabel l Gennemsnitlige værdier af COP for absorptionskøleanlæg baseret på LiBr/H Anlægstype Tilgangstemperatur COP 2-trins C 1 '1-1,2 1-trins C 0,7 1-trins ao- 1oooc 0,65 Effektiviteten øges med stigende tilgangstemperatur til koncentratoren. 2- trins absorptionskøleanlæg kræver enten højtemperatur damp som drivmiddel, eller at anlægget er direkte fyret. En af fordelene ved at anvende absorptionskøling frem for eldrevet kompressionskøling er, at energiformen, der anvendes til at producere køleeffekten, er varme. Anvendes der spildvarme til at drive absorptionskøleanlægget, erstattes elforbruget med en energikilde, der ellers ville gå til spilde. Det giver en betydelig miljøgevinst i form af reduceret C0 2 -udledning. Ikke alene sættes elforbruget ned, den samlede energiudnyttelse forbedres også kraftigt.
17 DGC-rapport 14 5 Gartneribranchen Gartneribranchen har gennem en årrække gennemgået en udvikling hen imod færre, men større virksomheder. Fra i 1997 at være 2740 virksomheder med et samlet væksthusareal på 565 ha blev der i 1990 registreret 959 gartnerier med et samlet vækshusareal på 510 ha /2/. Af Statistisk Årbog fremgår det, at der i 1996 var 1365 gartnerier. Energiforbruget for gartnererhvervet var totalt i 1993 (ekskl. transport) 8818 TJ/år Kølebehovet i gartnerier Kølebehovet i gartnerier er naturligvis størst i sommerperioden, hvor temperaturniveauet er højest, og hvor indstrålingen i væksthuset er størst. Det oplyses af Dansk Erhvervsgartnerforening (DEG), at ved en indstråling på W/m 2 ønskes typisk halvdelen bortskaffet. Dvs. et kølebehov på 250 W/m 2. For at undgå indstrålingen udstyres væksthuse med gardiner, der skærmer for solen. Samtidig ventileres der ved at åbne vinduer (naturlig ventilation) for at holde temperaturen nede. I fremtiden vil der kunne opstå problemer med at kunne ventilere tilstrækkeligt i væksthuse, idet anvendelsen af flere og flere sprøjtemidler forbydes. Når sprøjtemidler forbydes, opstår der et behov for at holde skadedyr ude af væksthuse. Det betyder, at der skal monteres insektnet i væksthusets ventilationsåbninger. Herved reduceres den naturlige ventilation med øget indetemperatur til følge. Dermed opstår der et kølebehov i væksthuset. Gartneriers kølebehov knytter sig ikke alene til væksthuset. Der er også et behov for køling af lagerfaciliteter. 5.2 Absorptionskøling i væksthuse Hver plantetype har sin ideelle vækstbetingelse. Med hensyn til temperaturen gives følgende eksempler i /2/.
18 DG C-rapport 15 Potteplantegartneri: Temperaturniveau året rundt: Grøntsagsgartneri (tomater): Temperaturniveau i vækstperioden (feb.- nov.): C Champignongartneri: Komposttemperatur under masseløbning: Komposttemperatur på væksthylde: Rumtemperatur (væksthylde): 27 C 24 C 20 CI17 C Champignongartneriets kølebehov skyldes bl.a., at kompostens gæringsproces udvikler varme. Varmen skal enten bortledes ved ventilation eller køling. Som det fremgår af ovenstående temperaturniveauer, vil der i varme perioder af året være et kølebehov, der ideelt kan dækkes af absorptionskøling baseret på LiBr/H 2 0-anlæg. Ved at køle i gartnerier vil det i højere grad være muligt at styre planternes vækst. Dette åbner mulighed for, at planterne kan produceres og sælges på det rigtige tidspunkt, samtidig med at spild undgås. Y deriigere har køling i gartnerier den fordel, at lavere væksthustemperatur reducerer fordampningen fra planterne, hvorved vandforbruget kan nedbringes. 5.3 Kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg i gartnerier Hos en stor del af gartnerierne i Danmark er der gennem de senest lo år blevet installeret kraftvarmeanlæg. Ikke alene har det gjort gartneriet selvforsynende med el og varme, det har også gjort produktionen i væksthusene mere effektiv. Forbrændingsprodukterne fra afbrænding af naturgas indeholder C0 2. Ved at øge koncentrationen af co2 i væksthuset kan planternes vækstrate øges. Derfor ledes, på enkelte anlæg, en del af røggasserne ind i væksthuset.
19 DG C-rapport 16 Ved at koble et absorptionskøleanlæg til et eksisterende kraftvarmeanlæg åbnes der mulighed for at øge driftstiden på kraftvarmeanlægget og dermed forbedre driftsøkonomien. Samtidig kan planteprocessen som tidligere nævnt optimeres, og vandforbruget nedsættes. I takt med at vand bliver en mere kostbar ressource, er reduktion af vandforbruget en miljøgevinst, der ikke bør overses. SKORSTEN VÆKSTHUS MM. VARMEVEKSLER r 1-) ~ ~-~ li... C02 BLÆSER... r- ~ ~ ~ GASMOTOR NAT UR GAS t w KØLETÅRN EL ~ ~ TIL NET VARMELAGER --~ f ABSORPTIONSKØLEANLÆG Figur 6 Principtegning af anlægsopbygning En mulig anlægsopbygning for et kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg er vist i Figur 6. Varmen produceres af gasmotoren, der er forbundet med generatoren, der producerer el. Røggasserne opvarmer fjernvarmevandet via motorkøling og varmeveksler. Varmen føres til forbrugsstedet (væksthus m.m.), lagres i varmelageret eller anvendes til produktion af kulde vha. absorptionskøleanlægget En C0 2 -blæser sørger for, at en del af røggassen ledes efter røggasrensning ind i væksthuset. Fra absorptionskøleanlæggets kondensator og absorber ledes varme bort via køletårnskredsen.
20 DG C-rapport 17 Installeres der endvidere faciliteter til kuldelagring, kan driften optimeres (økonomisk), idet der opnå frihedsgrader for, b vornår gasmotoren kan køre. Anlæggets produktion af el er i høj grad bestemmende for anlæggets rentabilitet. Derfor bør driftsstrategien lægges an på den eksisterende 3-Jeds el tarif. Det betyder, at varme og el primært produceres i spidslastperioden, hvor salg af el giver den største indtægt. Ved at optimere anlæggets driftsstrategi kan der opbygge anlæg, der driftsmæssigt, teknisk og økonomi k er attraktive for gartneribranchen. Der bør som opfølgning på dette projekt gennemføres et demonstrationsprojekt, der fastlægger barrierer og muligheder for absorptionskøleanlæg i forbindelse med gartnerier. Spedelt bør der fokuseres på en dyberegående driftsøkonomisk vurdering af et kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg.
21 DGC-rapport 18 6 Slagteribranchen Landbruget i Danmark producerer årligt ca. 20 mio. svin og kreaturer. Via de danske slagteriers forarbejdning svarer det til omkring l,5 mio. tons svinekød og ca tons okse- og kalvekød. For slagteribranchen betyder det ifølge Statistisk Årbog 1998 et årligt energiforbrug på ca TJ. I svinebranchen er der i perioden fra registreret en stigning i antallet af slagtninger på ca. 32%. Samtidig er energiforbruget til svineslagtninger kun steget med ca. 7%. Det betyder, at svineslagterierne gennem en længere periode har været opmærksomme på at forbedre deres processer og har derved sparet på energiforbruget. For kreaturslagterier ses den samme tendens, idet der dog er sket et fald i antallet af slagtninger på ca. 23%. Tilsvarende er energiforbruget faldet med ca. 37% 113/. Et eksempel på et produktionsflow for et slagteri er vist i Figur 7. Dyrene modtages i staldene, hvorefter de transporteres til aflivningshallen. Efter blodaftapning i blodgangen føres dyrene til slagtehal, hvor selve slagtningen sker. Dyrene opskæres og udbenes efterfølgende, hvorefter de færdige produkter emballeres, pakkes og videresendes.
22 DG C-rapport 19 SLAGTERI Figur 7 Eksempel på produktionsflow i en slagtevirksomhed 113/ Det primære energiforbrug i slagterier fordeler sig typisk på køling, ventilation, varme, forarbejdning (maskiner) og lys. Heraf udgør køling og varme langt størstedelen af forbruget. I forædlingsvirksomheder, der viderebehandler fødevarerne, som fx Tulip International, går en stor del af energiforbruget desuden til behandling af kødet, fx i røgeri og kogeri. Virksomhedernes forbrug af varme kan ved installation af et absorptionskøleanlæg udvides til at omfatte produktion af køling. Herved kan en del af elforbruget konverteres til eksempelvis gasforbrug (varme via gasmotor). Efterfølgende behandles slagteriets kølebehov.
23 DGC-rapport Kølebehov i slagterier En stor del af slagteriernes energiforbrug fordeler sig på køleanlæggene, der sørger for, at fødevarerne kan forarbejdes og opbevares ved temperaturer, der sikrer sundhedsmæssigt forsvarlige produkter. Af 1121 findes følgende fordeling af elforbruget. Elforbrugstordeling for mindre slagteri ~ Cl 30,----- r:: Gi "C o u n P> P> ~ ~ -~0" 0... ~~0" tø'~~ o n n n D r l n ~tsj ~<Si ~~ b~ ~ ~ ø" ~~ ~~ ~ tø~ fif ~ C} #- ~~ #ø ~(:' ~'b' ~o ~'ti ~0~ ~ (;;)~ ~~ ~ Figur 8 Eksempel på fordeling af elforbruget for et mindre slagteri Som det fremgår af figuren, udgør elforbruget til køleanlæg ca. 50% af det samlede elforbrug. En stor del at dette køleforbrug går til frysning af fødevarerne ved temperaturer på +l O C. En anden del af køleforbruget går til køling af svalerum, udligningskøling, rumkøling (terminal, palletering, produktionslokaler mv.). Temperaturniveauet for denne type køling ligger på mellem ca C. I mindre slagteforretninger er kølebehovets andel af det samlede energiforbrug lige så markant som for slagtehuse og større slagterier. Absorptionskøling vil dog ikke være et rentabelt alternativ i denne type virksomheder, idet anlægsinvesteringen i forhold til behovet for køling ved temperaturer på ca. 5 C er alt for stor.
24 DG C-rapport 21 Ved at dække en del af kølebehovet med absorptionskøleanlæg kan elforbruget til drift af kompressionskøleanlæg reduceres. Som anlæggene typisk arbejder i dag, dækker kompressionskøleanlæg, der leverer kuldeydelse til frostanlæg, også kølebehov, hvor temperaturniveauet ligger på 5-10 C. Erstattes dette kølebehov af køling med absorptionskøleanlæg, vil kravet til kompressionskøleanlæggets kølekapacitet kunne reduceres. Det betyder, at anlæggene, når de i fremtiden skal udskiftes, kan dimensioneres ud fra et mindre kølebehov, hvorved der kan installeres mindre, bedre tilpassede og dermed billigere frostanlæg. 6.2 Kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg i slagterier Muligheden for at kombinere kraftvarme og absorptionskøling er i høj grad til stede for slagterivirksomheder. I forbindelse med større slagterier og forædlingsvirksomheder er varmebehovet af en størrelsesorden, der gør kraftvarmeanlæg til et interessant alternativ til eksisterende kedelanlæg. Eksemplerne i l 131 har følgende årlige varme og kølebehov: Tabel 2 Varmebehov og elforbrug til køleanlæg for udvalgte slagterier /13/ Virksomhed Varmebehov Elforbrug til køleanlæg (kwh/år) (kwh/år) Slagteri Syd, Blans (Danish Crown) Iversen - Dane Beef Tulip International Vestjyske slagterier Tabellen viser, at slagterierne har et stort varmebehov kombineret med tilsvarende store behov for energi til drift af køleanlæggene. Undersøgelsen l 131 har vist, at der kan opnås tilbagebetalingstider på mellem 4-20 år ved at installere kraftvarmeanlæg på slagterierne. Undersøgelsen peger dog på, at anlægsspecifikke forhold, der ikke er medtaget i beregningerne, kan forbedre tilbagebetalingstiden med op til25%. I denne undersøgelse er muligheden for at koble kraftvarmeanlægget med absorptionskøling ikke undersøgt.
25 DGC-rapport 22 Hvis kraftvarme kombineres med et absorptionskøleanlæg, kan der opnås fordele ved: Øget driftstid for kraftvarmeanlægget Større elsalg - eller mindre behov for køb af el Reduktion af eludgift til køling Mere miljøvenlig køleproduktion Driftsstrategien for et kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg bør, som det beskrives for gartnerier, baseres på den aktuelle 3-leds eltarif. Varme- og kuldelagringsfaciliteter villigeledes for slagterier være en mulighed for at optimere driften og dermed forøge rentabiliteten. På grund af det danske klima vil der kun være behov for absorptionskøling i perioden fra maj- september. Dette skyldes, at udetemperaturen ofte i den kolde periode kan dække behovet for køling ved temperaturer omkring 5- l00c. Udnyttelse af udetemperaturen til køling benævnes frikøling. Som det var tilfældet med absorptionskøleanlæg i forbindelse med gartnerier, bør der ligeledes for slagterier gennemføres et demonstrationsprojekt med målinger af energiforbrug og -effektivitet samt en dyberegående vurdering af driftsøkonomiske forhold.
26 DGC-rapport 23 7 Anlægsopbygning Et køleanlæg baseret på absorptionskøleprincippet kan bl.a. opbygges, som det beskrives i eksemplet i Figur 6. Det samlede anlæg består således af: Absorptionskøleenheden Varmekilde Køletårnskreds Kølesystem med fordeling til forbrugssteder Y deriigere kan anlægget etableres med mulighed for varme- og kuldelagring. Absorptionskøleenheden og dens virkemåde beskrives i detaljer i Afsnit 4. For at anlægget skal kunne fungere er der flere forhold, der skal være opfyldt. Der skal etableres en varmeforsyning til anlægget. I Danmark findes anlæg, der drives af varmt eller overhedet vand enten fra lokalt kraftvarmeværk, forbrændingsanlæg eller processpildvarme. Som alternativ kan anlægget fyres direkte via røggaserne. Denne type anlæg findes ikke installeret i Danmark. Ved kombination af kraftvarme-/absorptionskøleanlæg skal man være opmærksom på, at temperaturen på vandet retur til kraftvarmeanlægget skal sænkes tilstrækkeligt, til at overhedning og deraf følgende driftstop undgås. Opstår problemet, kan det bl.a. afhjælpes ved at montere en intercooler. Køletårnets funktion er at transportere varme væk fra absorptionskøleanlæggets kondensator og absorber. For at opnå optimal drift er det vigtigt, at køletårnets effekt er dimensioneret tilstrækkeligt stor. Er effekten for lille, vil temperaturen på væsken (fordampet H20) i kondensatoren være for høj. Det betyder, at køleydelsen, der leveres af fordamperen, falder, hvorved anlæggets samlede effektivitet reduceres. Fra fordamperen i absorptionskøleenheden skal køleydelsen ledes til forbrugsstedeme. Der skal derfor, som til ethvert andet køleanlæg, tilknyttes et
Energieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereVærktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK
Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker
Læs mereGrundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511
Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda
Læs merePeter Dallerup. Ingeniør SustainHort
Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereGrontmij Grundvandskøling
Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereGASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.
GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM
Læs mereEuro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,
Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk
Læs mereDansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet
Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst
Læs mereNaturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
Naturgas og køling Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit www.dgc.dk Hvorfor køling? Bygninger, komfort Øgede isoleringskrav. Øget intern varmebelastning. Proces Varelagre, andet. Andet Vil kunne give en bedre
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereDansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion
Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Fjernvarmens Hus, Kolding 2009-02-24 13.00 13.45 Store absorptions varmepumper: Teknik, økonomi og driftserfaringer.
Læs mereVarmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi
Varmepumper Teknik og muligheder Bjarke Paaske, PlanEnergi Temadag om store varmepumper i fjernvarmen, Fjernvarmens hus d. 29. januar 2018 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere
Læs mereSoldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut
Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet
Læs mereNaturgas til butikker og centre. Projektrapport Januar 1998
Naturgas til butikker og centre Projektrapport Januar 1998 Naturgas til butikker og centre Rene Thiemke Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1998 Titel Rapport kategori Forfaller Dato for udgivelse Copyright
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Læs mereErfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen
Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING Rasmus Bundegaard Eriksen KØLEFORBRUGERNE Små anlæg Komfort Proceskøling Store anlæg POTENTIALE FOR FJERNKØLING 5.000 MW køling Betydeligt potentiale for fjernkøling
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mereBe10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper
Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg
Læs mereTa hånd om varmeforbruget - spar 55%
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov
Læs mereHenrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef
Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens
Læs mereVarmepumper til industri og fjernvarme
compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor
Læs mereVarmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem
Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling
fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk
Læs mereOpgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima
Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereSEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling
Mulige anvendelser af absorptionskøling Absorptionskøling evner i grundprincippet at tage varme fra to temperaturniveauer (en lavtemperatur energikilde og en højtemperatur energikilde) og aflevere hele
Læs mereGyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S
Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst
Læs mereBaggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas
mia. kwh Baggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas De danske virksomheder står for omkring 35 pct. af gasforbruget i Danmark, og der var omkring 22.600 gasinstallationer til produktionserhverv
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereStoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Læs mereMember of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg
Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,
Læs mereRef.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5
AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige
Læs mereJordvarme. - endnu lavere energiforbrug
Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,
Læs mereVarmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.
1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereØkonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Læs mereTitel Beskrivelse dato. måned år
Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereForskningsnetkonference
Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering
Læs mereSagsnr Bilag 1 til udvalgsindstilling: FJERNKØLING VED KONGENS NYTORV
Teknik- og Miljøforvaltningen Sagsnr. 2008-98979 Bilag 1 til udvalgsindstilling: FJERNKØLING VED KONGENS NYTORV Dokumentnr. 2008-497689 Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning ved
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mere- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN
Læs mereGasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak
Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Den danske
Læs mereEnergi affugtning Gardemoen Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent. HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen)
Energi affugtning Gardemoen 2015 Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen) HortiAdvice Scandinavia A/S Who we are? What do we do? HortiAdvice Scandinavia
Læs mereHvad er minikraftvarme?
Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereKøling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1
Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur
Læs mereBreak Even vejledning
Break Even vejledning Formål med vejledningen og Break Even regneark: At give rådgiver og kølefirmaer et simpelt værktøj til hurtigt at bestemme, hvorvidt et ammoniakanlæg er økonomisk fordelagtigt at
Læs mereSamproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos
Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues idriftssat 2012 3 kølemask./varmepumper Proceskøling
Læs mere25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!
Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men
Læs mereBiogasanlægget Greenfarm se
Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.
Læs merePatentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s
Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP
Læs mereGasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S
DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og
Læs mereEksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg
Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har
Læs mereHybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw kw varmeydelse
Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw - 200 kw varmeydelse vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI høj kvalitet LV200 Du sidder med en brochure om varmepumper i sin helt egen
Læs mereNår konvertering og energieffektivisering går hånd i hånd - værktøjer og erfaringer
Når konvertering og energieffektivisering går hånd i hånd - værktøjer og erfaringer 29. august 2017 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk
Læs mereCronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:
Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor
Læs mereJOHNSON CONTROLS AFTERMARKET SOLUTIONS. Hold dit anlæg rent og spar penge med en VSO, der fjerner vand, snavs og olie
JOHNSON CONTROLS AFTERMARKET SOLUTIONS Hold dit anlæg rent og spar penge med en VSO, der fjerner vand, snavs og olie Spar penge med en VSO Hvor meget? 2 til 10% - og i nogle tilfælde større besparelser
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereAFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG
AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG September 2011 Tage Petersen, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereFjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi
Fjernkøling Nye perspektiver Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi 1 Hvorfor fjernkøling? Centrale anlæg er mere effektive som ved fjernvarme! Veludbygget fjernvarmesystem kan udnyttes om sommeren
Læs mereSpar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe
Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende
Læs mereCO2-neutrale sygehuse med ATES
CO2-neutrale sygehuse med ATES Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri køling og opvarmning til de danske sygehuse og vel at
Læs mereKøleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der
Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der giver mest anledning til problemer. Denne ikke videnskabelige
Læs mereVE til proces Fjernvarme
VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder
Læs mereBrænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998
Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed Projektrapport November 1998 Brænderhoved.efs indflydelse p.åked1ers holdbarhed Paw Andersen & Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Cent~ 1JIS' Børsbofm
Læs mereEnergimærkning af chillers - væskekølere
Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt
Læs mereAbsoprtionsvarmepumpe se
Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte
Læs mereMaskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology
Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereDansk Betondag. 3. sept. 2009. Lars A. Reimer
Dansk Betondag Termoaktive dæk 3. sept. 2009 Lars A. Reimer Termoaktive dæk Termoaktive konstruktioner imidd Middelfart Sparekasse Baggrund Projektet Forventning Produktion Montage Installation Opfølgning
Læs mereSelvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til
solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller
Læs mereStore varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)
Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen
Læs mereELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVAND-VAND VARMEPUMPE
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind VARMEGENVINDING & RØGGASKØLING VAND-VAND VARMEPUMPE 85 C TIL HØJ KILDETEMPERATUR T N THERMONOVA 1 2 KØLING AF THERMO NO VA 3 RØGGAS THERMO N VA 4 MASKINER
Læs mereBidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011
Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.
Læs merePRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi
PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG
Læs mereRemote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen
Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom
Læs mereDGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg
DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereBoiling point of water is a function of pressure. If we spray water onto a tube bundle in a evacuated vessel, it evaporates at about 4 C, cooling the
Boiling point of water is a function of pressure. If we spray water onto a tube bundle in a evacuated vessel, it evaporates at about 4 C, cooling the water inside. Concentrated Lithium Bromide solution
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereTemadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding
Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereTørring med naturgas. Notat Marts 2000
Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mere