Absorptionskøling. Anvendelse i gartnerier og slagterier. Projektrapport August 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Absorptionskøling. Anvendelse i gartnerier og slagterier. Projektrapport August 1999"

Transkript

1 Absorptionskøling Anvendelse i gartnerier og slagterier Projektrapport August 1999

2 Absorptionskøling Anvendelse i gartnerier og slagterier Rene Thiemke Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1999

3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Sagsnummer Sagsnavn ISBN Absorptionskøling Projektrapport Rene Thiemke 18. august 1999 Dansk Gasteknisk Center a/s ; H:\717\12\rapport\ rapport rev..l.doc Absorptionskøling i gartnerier og slagterier For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelser for teknisk rddgivning & bistand (ABR 89) '', som i øvrigt anses for vedtaget for opgaven. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. i:msvarsp4dragende fejl eller fors(!jmmelse og altid begrænses til l 00% af det vederlag, som DGC har modtaget for de1~ pågældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC's hæftelse. at DGC skal- uden begrænsning - onllevere egne ydelser iforbindelse medfejl og forsømmel~er i DGC's materiale. at rekvirenten er ansvarlig for, at de ihtlov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kcm overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC md standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirentert bære DGC's eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Juli 1999

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side l Forord Resume Konklusion Absorptionskøleanlæg generelt Absorptionskøleanlæg til gartnerier og slagterier Driftsøkonomi Beskrivelse af absorptionskøleteknologien Tekniske anlægsdata l O 4.2 Anlægstyper Energi og miljø Gartneribranchen l Kølebehovet i gartnerier Absorptionskøling i væksthuse Kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg i gartnerier Slagteribranchen Kølebehov i slagterier Kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg i slagterier Anlægsopbygning l Drift, styring og vedligehold Dimensionering af absorptionskøleanlæg l Kølebehov Varmegrundlag Anlægsøkonomi l Driftsøkonomi Leverandøroversigt Referencer

5 DGC-rapport 2 Bilag Bilag l: Quick Selection Procedure /5/ Bilag 2: Diagrammer til beregning af driftsøkonomi for absorptionskøleanlæg

6 DGC-rapport 3 1 Forord Køling med absorptionskøleanlæg er p.t. ikke en udbredt teknologi i Danmark. Da teknologien anvender varme til at producere kulde, er der ved øget udbredelse mulighed for at fortrænge en del af den eldrevne køleproduktion og dermed opnå en reduktion af miljøbelastningen. Umiddelbart synes koblingen af kraftvarme- og absorptionskøleanlæg at være en oplagt mulighed for at øge udbredelsen af en mere miljøvenlig produktion af køling. Samtidig vil der for kraftvarmeanlæggenes vedkommende kunne opnås flere driftstimer og dermed forbedret driftsøkonomi. Kombinationen af varme- og køleanlæg er især interessant for grene af erhvervslivet, hvor store varme- og kølebehov er fremtrædende. For den rette kombination af varme- og kølebehov vil der for disse virksomheder kunne opnås fordelagtige driftsøkonomiske forhold. Med udarbejdelsen af denne rapport, og tilhørende vejledning, har Gasselskabernes Fagudvalg 2 (FAU 2) sat fokus på muligheden for at anvende absorptionskøleanlæg i forbindelse med bl.a. gartnerier og slagterier. Hørsholm, august 1999 f~ ~ Rene Thiemke Projektingeniør Afd. for Gasanvendelse (3~ Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Gasanvendelse

7 DGC-rapport 4 2 Resume I forbindelse med absorptionskøleanlæg er bl.a. slagterier og gartnerier interessante, idet anlæg, der installeres her, kan kombineres med kraftvarmeanlæg, der med fordel enten er etableret eller kan etableres. Behovet for varme (og C02 i gartnerier) koblet med behovet for køling gør, at absorptionskøleanlæg i djsse virksomheder under de rigtige forudsætninger vil kunne erstatte eldrevne kølekompressorer. Herved kan der opnås en besparelse på elforbruget med en deraf følgende reduktion af miljøbelastningen. I rapporten beskrives absorptionskøleteknologien generelt, og der opstilles diagrammer til dimensionering af anlæggene og til beregning af driftsøkonomien. På baggrund af rapportens indhold er der udarbejdet en vejledning for absorptionskøleanlæg.

8 DGC-rapport 5 3 Konklusion Formålet med udarbejdelsen af denne rapport er at beskrive absorptionskøleteknologien og opstille simple værktøjer til dimensionering og beregning af driftsøkonomi. Rapporten danner grundlag for udarbejdelsen af vejledningen "Absorptionskøleanlæg". 3.1 Absorptionskøleanlæg generelt Kommercielt tilgængelige absorptionskøleanlæg findes p.t. kun som 1- eller 2-trins anlæg baseret enten på stofparret LithiumBromid/vand (LiBr/H 2 0) eller H 2 0/NH 3 (ammoniak). Anlæggene er enten direkte eller indirekte fyrede (indirekte fyrede= vand/damp-drevne). I Danmark er det kun anlæg baseret på LiBr/H 2 0, der findes installeret. Dette hænger bl.a. sammen med, at det med de aktuelle energipriser ikke er rentabelt at producere frost vha. absorptionskøleanlæg /1/. l-trins absorptionskøleanlæg arbejder typisk med en effektivitet (COP) på 0,5-0,7. Effektiviteten hænger dog nøje sammen med temperaturniveauet og volumenstrømmen af den varme, der tilføres til anlæggets koncentrator. Med reducerede tilgangstemperaturer falder effektiviteten. 2-trins anlæg kan opnå COP på mellem 0,9-1,2, men kræver samtidig højere tilgangstemperaturer (typisk damp eller direkte fyrede) end 1-trinsanlæg 3.2 Absorptionskøleanlæg til gartnerier og slagterier Energibehovet til køling i gartnerier vil fremover stige som følge af skærpede miljøkrav. Det betyder, at størstedelen af de danske gartnerier har en oplagt mulighed for at kombinere et eksisterende gasbaseret kraftvarmeanlæg med et absorptionskøleanlæg. Denne kombination har flere fordele. Plantevæksten kan bedre styres ved at indføre køling, dermed kan produktionen optimeres. Endvidere vil kombinationen give mulighed for flere årlige driftstimer på kraftvarmeanlægget, idet der om sommeren kan aftages varme fra anlægget til drift af absorptionskøleanlægget Med øget driftstid forbedres driftsøkonomien for kraftvarmeanlægget

9 DGC-rapport 6 De større danske slagterier kendetegnes typisk ved store varme- og kølebehov. I slagteribranchen udgør udgifterne til drift af køleanlæg derfor en væsentlig del af de samlede energiudgifter. Ved at installere absorptionskøleanlæg åbnes der mulighed for at erstatte en del af den elproducerede køling med den mere miljøvenlige absorptionskøling. En stor del af kølebehovet i slagterier relateres til frysning, der mest rentabelt produceres med eldrevne kølekompressorer 11/. En anden og ikke uvæsentlig del går til fødevaretemperering, rumkøling, udligningskøling mv., hvor den nødvendige køletemperatur ligger på 4-10 C. Pga. den fordeling, der er mellem slagteriernes varme- og kølebehov, vil de kunne drage stor fordel af at kombinere absorptionskøleanlæg med kraftvarmeanlæg. Fordelene ved denne kombination er bl.a. øget driftstid på kraftvarmeanlægget og dermed en øget indtægt ved salg af el. Installeres der tillige kulde- og varmelager, kan driften af kraftvarmeanlægget optimeres, således at anlægget primært er i drift i de perioder af døgnet, hvor elsalget giver den største indtægt (spids- og højlastperioden i 3-leds eltariffen). Der bør for såvel gartnerier som for slagterier gennemføres demonstrationsprojekter, der fastlægger muligheder og barrierer ved anvendelse af absorptionskøleteknologien. Specielt bør der fokuseres på energiforbrug og -effektivitet samt en dyberegående driftsøkonomisk vurdering af kombinationen af kraftvarme-/absorptionskøleanlæg. 3.3 Driftsøkonomi Sammenfattende om driftsøkonomien for absorptionskøleanlæg i Danmark kan man sige, at anlæggene kun er rentable i forbindelse med køling ved temperaturer på ca. soc eller derover.

10 DG C-rapport 7 Ligeledes skal el-/varmeprisforholdet være fordelagtigt. Dvs. varmeprisen må ikke være for høj i forhold til elprisen. Allerhelst skal varmen til drift af absorptionskøleanlægget være gratis (spildvarme). For at opnå acceptable tilbagebetalingstider på anlæggene skal der være tilstrækkeligt store kølebehov, der kan dækkes med absorptionskøling. Et beregningseksempel viser, at med en elpris på 1,25 kr./kwh og en varmepris på O kr./kwh kan der opnås tilbagebetalingstid på under 5 år for et absorptionskøleanlæg med COP på 0,6 ('llel = 3), hvis kølebehovet er 1000 MWh og anlægsinvesteringen 2 mio. kr. Elsalg og drift af et kraftvarmeanlæg er ikke medtaget i beregningerne. Med tilstrækkeligt store kølebehov er der altså basis for at erstatte eksisterende eldrevne kompressionskøleanlæg med absorptionskøleanlæg og derved opnå driftsmæssige fordele - især ved at kombinere anlægget med kraftvarmeanlæg. Driftsøkonomien bør undersøges nærmere, således at et detaljeret billede af kombinationen af kraftvarme-/absorptionskøleanlæg kan fremstilles.

11 DGC-rapport 8 4 Beskrivelse af absorptionskøleteknologien Det kan virke paradoksalt, at man ud fra en varmeeffekt kan producere køling. Det er ikke desto mindre på denne måde at absorptionsteknikken producerer kulde. Absorptionskøleanlæg er opbygget af fire hovedkomponenter (Figur l): en koncentrator en kondensator en fordamper en absorber Herudover indgår også en ekspansionsventil mellem kondensator og fordamper, samt en drøvleventil og en væskepumpe mellem koncentrator og absorber. Ofte indgår der tillige en varmeveksler ligeledes placeret mellem koncentrator og absorber. Varmevekslerens funktion er at forbedre absorptionskøleanlæggets nyttevirkning (COP). Absorptionskøleteknikken ligner på mange måder kompressionskøleteknikken, idet der i et absorptionskøleanlæg, i stedet for en mekanisk kompressor indgår en termisk kompressor bestående af koncentratoren, absorberen samt drøvleventilen (se Figur 1). KONDENSATOR TERMISK KOMPRESSOR r KØLEVAND KONCENTRATOR EKSPANSIONSVENTIL FORDAMPER VARMEVEKSJ..,ER l l : l DRØVLEVENfri L ABSORBER KULDEYDELSE Figur l Hovedkomponenter i et absorptionskøleanlæg

12 DGC-rapport 9 For at drive anlægget skal der tilføres varme til koncentratoren fra en ekstern forsyningskilde (KV-anlæg, gasmotor, spildvarme mv.). Derudover skal der bortledes varme via en kølekreds (køletårne). Køleprocessen igangsættes, ved at der tilføres varme til koncentratoren. Herved fordampes kølemidlet (vand i LiBr/H 2 0-anlæg) og ledes til kondensatoren. I et andet kredsløb strømmer den resterende del af opløsningen, der nu er fattig på kølemiddel, fra koncentratoren til absorberen via en varmeveksler og en drøvleventil (trykreduktion). Det fordampede kølemiddel fra koncentratoren kondenseres i kondensatoren og føres via en ekspansionsventil (trykreduktion) til fordamperen. I fordamperen sprayes kølemidlet over en rørsektion, hvori systemvandet, der leverer kuldeydelsen, strømmer. Herved afkøles systemvandet, samtidig med at temperaturen af kølemidlet øges. Ved denne opvarmning fordamper kølemidlet Fra fordamperen ledes det dampformige kølmiddel til absorberen (Figur 2). Her absorberes kølemidlet af opløsningen, under afgivelse af varme.. -- ABSORBEH Figur 2 Skitse af absorberen i absorptionskøleanlæg Opløsningen, der nu er beriget med kølemiddel, pumpes via en varmeveksler retur til koncentratoren. Herved er kredsløbet sluttet, og processen påbegyndes på ny.

13 DG C-rapport 10 I Figur 3 ses procesforløbet skitseret i et tryk/temperatur-diagram. Det ses, at absorptionskøleanlægget arbejder i en højttryks-og lavtryksside. I 161 angives trykniveauerne til 0,1 bar på højtrykssiden og 0,01 bar på lavtrykssiden. 1l Alkøllng via køletårn Generator (:::: Varmetilførsel Kutdeydetse(::::.., Fordamper Absorber Tem eratur Figur 3 Principskitse af procesforløbet i absorptionskøleanlæg Det skitserede anlæg tilføres køletårnsvand til absorberen, som derefter ledes til kondensatoren og derfra pumpes retur til køletårnet 4.1 Tekniske anlægsdata For LiBrllhO-baserede absorptionskøleanlæg er tekniske anlægsdata typisk følgende: Koncentratoren arbejder med tilgangstemperaturer på mellem C, når energikilden er vand l Il l. Hos Danica l l Ol er koncentratoren udlagt efter tilgangstemperatur på 91,1 oc og udgangstemperatur på 65,8 C. Dvs. ~t= 25,3 C over generatoren. Med et vandflow på 27,6 m 3 /h giver det et varmebehov på ca. 810 kw. Kondensatoren og absorberen køles med køletårnsvand, typisk med fremløbstemperaturer fra køletårnet på mellem C. Anlægseksempler præsenteret i 1101 og 1111 angiver returtemperaturer på C.

14 DG C-rapport 11 I eksemplet hos Danica er effekten, der skal aftages af køletårnet, dimensioneret til ca kw, idet M= 5,5 C og vandflowet er 184m 3 /h. Fordamperen, der leverer kuldeydelsen, arbejder for LiBr/H 2 0-anlægs vedkommende typisk med fremløbstemperaturer på kølevandet til forbrugsstederne på mellem 5-8 C, og med i1t på kølevandet på mellem 4-8 C over fordamperen. Danicas absorptionskøleanlæg er dimensioneret til at levere en køleydelse på ca. 502 kw, idet i1t = 5,2 C over fordamperen og vandmængden, der cirkuleres i kølesystemet, er 83,2 m 3 Ih. I Figur 4 ses en principskitse af et absorptionskøleanlæg, med angivelse af temperaturerniveau forskellige steder i processen. Kondensator 38'C Varmt vand Kølevand ud 39'C - Systemvand frem Systemvand retur Figur 4 Principskitse af absorptionskøleanlæg 4.2 Anlægstyper Der findes i dag 2 typer kommercielt tilgængelige absorptionskøleanlæg. Den ene type er baseret på en væske blandet af lithiumbromid og vand, og den anden på stofparret vand og ammoniak.

15 DG C-rapport 12 For vand/ammoniak-anlægget gælder, at ammoniakken fungerer som kølemiddel og vandet som absorber. Det betyder, at denne type anlæg er i stand til at producere køling ved meget lave temperaturer ( +60 C). En undersøgelse l l l har vist, at det i Danmark ikke er rentabelt at benytte absorptionskøleanlæg til at producere frost. I stedet anvendes konventionelle kompressionskøleanlæg til at dække dette behov. LiBr/H 2 0-anlæg er den mest udbredte type anlæg. Med dette stofpar kan der produceres køling med temperaturer ned til ca. +5 C, idet vandet fungerer som kølemiddel og lithiumbromiden som absorber. Denne type anlæg er bl.a. velegnede i forbindelse med komfortkøling og fødevaretemperering. Absorptionskøleanlæg findes som enten 1- eller 2-trins anlæg og som enten direkte eller indirekte fyrede. Oftest leveres de som indirekte fyrede, hvilket vil sige, at røggassen anvendes til at opvarme vand, der føres til koncentratoren enten som varmtvand, hedtvand eller damp. 4.3 Energi og miljø Energiudnyttelsen beskrevet ved CO P-værdien (Coefficient Of Performance) ligger for absorptionskøleanlæg typisk mellem 0,5-0,7 for l-trins absorptionskøleanlæg. For 2-trinsanlæg er energiudnyttelsen forbedret, idet COP-værdien ligger mellem 0,9 og 1,2 (se Figur 5). Når 3-trins absorptionskøleanlæg bliver kommercielt tilgængelige forventes, COP-værdien at blive yderligere forbedret.

16 DG C-rapport 13 1,4 1,2 1,0 c. 0,8 o 0,6 0,4 0,2 0,0 - - :2.. ~ >- - Å COP for 1- og 2-trins absorptionskøleanlæg Å 31 ~ ;;; ;;; ~.9l a; "' "' "' l " i! i! i! i! '6.. "'.. "'.. lij ~ " d ~ ~ ~ ~ t- >- >- >- >- >- j >- ~ >- u u u o o o.. ::E ::E ::E..., "U :E Fabrikat Å.. ;: -~.. ~..,. c: c: c: o o o o o Å Å e 2-trins anlæg Å 1-trins anlæg Figur 5 COP-værdier for 1- og 2-trins absorptionskøleanlæg 171 I l 11 l angives COP for 1- og 2-trins absorptionskøleanlæg ved forskellige tilgangstemperaturer til koncentratoren. V ærdieme fremgår af Tabel l. Tabel l Gennemsnitlige værdier af COP for absorptionskøleanlæg baseret på LiBr/H Anlægstype Tilgangstemperatur COP 2-trins C 1 '1-1,2 1-trins C 0,7 1-trins ao- 1oooc 0,65 Effektiviteten øges med stigende tilgangstemperatur til koncentratoren. 2- trins absorptionskøleanlæg kræver enten højtemperatur damp som drivmiddel, eller at anlægget er direkte fyret. En af fordelene ved at anvende absorptionskøling frem for eldrevet kompressionskøling er, at energiformen, der anvendes til at producere køleeffekten, er varme. Anvendes der spildvarme til at drive absorptionskøleanlægget, erstattes elforbruget med en energikilde, der ellers ville gå til spilde. Det giver en betydelig miljøgevinst i form af reduceret C0 2 -udledning. Ikke alene sættes elforbruget ned, den samlede energiudnyttelse forbedres også kraftigt.

17 DGC-rapport 14 5 Gartneribranchen Gartneribranchen har gennem en årrække gennemgået en udvikling hen imod færre, men større virksomheder. Fra i 1997 at være 2740 virksomheder med et samlet væksthusareal på 565 ha blev der i 1990 registreret 959 gartnerier med et samlet vækshusareal på 510 ha /2/. Af Statistisk Årbog fremgår det, at der i 1996 var 1365 gartnerier. Energiforbruget for gartnererhvervet var totalt i 1993 (ekskl. transport) 8818 TJ/år Kølebehovet i gartnerier Kølebehovet i gartnerier er naturligvis størst i sommerperioden, hvor temperaturniveauet er højest, og hvor indstrålingen i væksthuset er størst. Det oplyses af Dansk Erhvervsgartnerforening (DEG), at ved en indstråling på W/m 2 ønskes typisk halvdelen bortskaffet. Dvs. et kølebehov på 250 W/m 2. For at undgå indstrålingen udstyres væksthuse med gardiner, der skærmer for solen. Samtidig ventileres der ved at åbne vinduer (naturlig ventilation) for at holde temperaturen nede. I fremtiden vil der kunne opstå problemer med at kunne ventilere tilstrækkeligt i væksthuse, idet anvendelsen af flere og flere sprøjtemidler forbydes. Når sprøjtemidler forbydes, opstår der et behov for at holde skadedyr ude af væksthuse. Det betyder, at der skal monteres insektnet i væksthusets ventilationsåbninger. Herved reduceres den naturlige ventilation med øget indetemperatur til følge. Dermed opstår der et kølebehov i væksthuset. Gartneriers kølebehov knytter sig ikke alene til væksthuset. Der er også et behov for køling af lagerfaciliteter. 5.2 Absorptionskøling i væksthuse Hver plantetype har sin ideelle vækstbetingelse. Med hensyn til temperaturen gives følgende eksempler i /2/.

18 DG C-rapport 15 Potteplantegartneri: Temperaturniveau året rundt: Grøntsagsgartneri (tomater): Temperaturniveau i vækstperioden (feb.- nov.): C Champignongartneri: Komposttemperatur under masseløbning: Komposttemperatur på væksthylde: Rumtemperatur (væksthylde): 27 C 24 C 20 CI17 C Champignongartneriets kølebehov skyldes bl.a., at kompostens gæringsproces udvikler varme. Varmen skal enten bortledes ved ventilation eller køling. Som det fremgår af ovenstående temperaturniveauer, vil der i varme perioder af året være et kølebehov, der ideelt kan dækkes af absorptionskøling baseret på LiBr/H 2 0-anlæg. Ved at køle i gartnerier vil det i højere grad være muligt at styre planternes vækst. Dette åbner mulighed for, at planterne kan produceres og sælges på det rigtige tidspunkt, samtidig med at spild undgås. Y deriigere har køling i gartnerier den fordel, at lavere væksthustemperatur reducerer fordampningen fra planterne, hvorved vandforbruget kan nedbringes. 5.3 Kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg i gartnerier Hos en stor del af gartnerierne i Danmark er der gennem de senest lo år blevet installeret kraftvarmeanlæg. Ikke alene har det gjort gartneriet selvforsynende med el og varme, det har også gjort produktionen i væksthusene mere effektiv. Forbrændingsprodukterne fra afbrænding af naturgas indeholder C0 2. Ved at øge koncentrationen af co2 i væksthuset kan planternes vækstrate øges. Derfor ledes, på enkelte anlæg, en del af røggasserne ind i væksthuset.

19 DG C-rapport 16 Ved at koble et absorptionskøleanlæg til et eksisterende kraftvarmeanlæg åbnes der mulighed for at øge driftstiden på kraftvarmeanlægget og dermed forbedre driftsøkonomien. Samtidig kan planteprocessen som tidligere nævnt optimeres, og vandforbruget nedsættes. I takt med at vand bliver en mere kostbar ressource, er reduktion af vandforbruget en miljøgevinst, der ikke bør overses. SKORSTEN VÆKSTHUS MM. VARMEVEKSLER r 1-) ~ ~-~ li... C02 BLÆSER... r- ~ ~ ~ GASMOTOR NAT UR GAS t w KØLETÅRN EL ~ ~ TIL NET VARMELAGER --~ f ABSORPTIONSKØLEANLÆG Figur 6 Principtegning af anlægsopbygning En mulig anlægsopbygning for et kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg er vist i Figur 6. Varmen produceres af gasmotoren, der er forbundet med generatoren, der producerer el. Røggasserne opvarmer fjernvarmevandet via motorkøling og varmeveksler. Varmen føres til forbrugsstedet (væksthus m.m.), lagres i varmelageret eller anvendes til produktion af kulde vha. absorptionskøleanlægget En C0 2 -blæser sørger for, at en del af røggassen ledes efter røggasrensning ind i væksthuset. Fra absorptionskøleanlæggets kondensator og absorber ledes varme bort via køletårnskredsen.

20 DG C-rapport 17 Installeres der endvidere faciliteter til kuldelagring, kan driften optimeres (økonomisk), idet der opnå frihedsgrader for, b vornår gasmotoren kan køre. Anlæggets produktion af el er i høj grad bestemmende for anlæggets rentabilitet. Derfor bør driftsstrategien lægges an på den eksisterende 3-Jeds el tarif. Det betyder, at varme og el primært produceres i spidslastperioden, hvor salg af el giver den største indtægt. Ved at optimere anlæggets driftsstrategi kan der opbygge anlæg, der driftsmæssigt, teknisk og økonomi k er attraktive for gartneribranchen. Der bør som opfølgning på dette projekt gennemføres et demonstrationsprojekt, der fastlægger barrierer og muligheder for absorptionskøleanlæg i forbindelse med gartnerier. Spedelt bør der fokuseres på en dyberegående driftsøkonomisk vurdering af et kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg.

21 DGC-rapport 18 6 Slagteribranchen Landbruget i Danmark producerer årligt ca. 20 mio. svin og kreaturer. Via de danske slagteriers forarbejdning svarer det til omkring l,5 mio. tons svinekød og ca tons okse- og kalvekød. For slagteribranchen betyder det ifølge Statistisk Årbog 1998 et årligt energiforbrug på ca TJ. I svinebranchen er der i perioden fra registreret en stigning i antallet af slagtninger på ca. 32%. Samtidig er energiforbruget til svineslagtninger kun steget med ca. 7%. Det betyder, at svineslagterierne gennem en længere periode har været opmærksomme på at forbedre deres processer og har derved sparet på energiforbruget. For kreaturslagterier ses den samme tendens, idet der dog er sket et fald i antallet af slagtninger på ca. 23%. Tilsvarende er energiforbruget faldet med ca. 37% 113/. Et eksempel på et produktionsflow for et slagteri er vist i Figur 7. Dyrene modtages i staldene, hvorefter de transporteres til aflivningshallen. Efter blodaftapning i blodgangen føres dyrene til slagtehal, hvor selve slagtningen sker. Dyrene opskæres og udbenes efterfølgende, hvorefter de færdige produkter emballeres, pakkes og videresendes.

22 DG C-rapport 19 SLAGTERI Figur 7 Eksempel på produktionsflow i en slagtevirksomhed 113/ Det primære energiforbrug i slagterier fordeler sig typisk på køling, ventilation, varme, forarbejdning (maskiner) og lys. Heraf udgør køling og varme langt størstedelen af forbruget. I forædlingsvirksomheder, der viderebehandler fødevarerne, som fx Tulip International, går en stor del af energiforbruget desuden til behandling af kødet, fx i røgeri og kogeri. Virksomhedernes forbrug af varme kan ved installation af et absorptionskøleanlæg udvides til at omfatte produktion af køling. Herved kan en del af elforbruget konverteres til eksempelvis gasforbrug (varme via gasmotor). Efterfølgende behandles slagteriets kølebehov.

23 DGC-rapport Kølebehov i slagterier En stor del af slagteriernes energiforbrug fordeler sig på køleanlæggene, der sørger for, at fødevarerne kan forarbejdes og opbevares ved temperaturer, der sikrer sundhedsmæssigt forsvarlige produkter. Af 1121 findes følgende fordeling af elforbruget. Elforbrugstordeling for mindre slagteri ~ Cl 30,----- r:: Gi "C o u n P> P> ~ ~ -~0" 0... ~~0" tø'~~ o n n n D r l n ~tsj ~<Si ~~ b~ ~ ~ ø" ~~ ~~ ~ tø~ fif ~ C} #- ~~ #ø ~(:' ~'b' ~o ~'ti ~0~ ~ (;;)~ ~~ ~ Figur 8 Eksempel på fordeling af elforbruget for et mindre slagteri Som det fremgår af figuren, udgør elforbruget til køleanlæg ca. 50% af det samlede elforbrug. En stor del at dette køleforbrug går til frysning af fødevarerne ved temperaturer på +l O C. En anden del af køleforbruget går til køling af svalerum, udligningskøling, rumkøling (terminal, palletering, produktionslokaler mv.). Temperaturniveauet for denne type køling ligger på mellem ca C. I mindre slagteforretninger er kølebehovets andel af det samlede energiforbrug lige så markant som for slagtehuse og større slagterier. Absorptionskøling vil dog ikke være et rentabelt alternativ i denne type virksomheder, idet anlægsinvesteringen i forhold til behovet for køling ved temperaturer på ca. 5 C er alt for stor.

24 DG C-rapport 21 Ved at dække en del af kølebehovet med absorptionskøleanlæg kan elforbruget til drift af kompressionskøleanlæg reduceres. Som anlæggene typisk arbejder i dag, dækker kompressionskøleanlæg, der leverer kuldeydelse til frostanlæg, også kølebehov, hvor temperaturniveauet ligger på 5-10 C. Erstattes dette kølebehov af køling med absorptionskøleanlæg, vil kravet til kompressionskøleanlæggets kølekapacitet kunne reduceres. Det betyder, at anlæggene, når de i fremtiden skal udskiftes, kan dimensioneres ud fra et mindre kølebehov, hvorved der kan installeres mindre, bedre tilpassede og dermed billigere frostanlæg. 6.2 Kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg i slagterier Muligheden for at kombinere kraftvarme og absorptionskøling er i høj grad til stede for slagterivirksomheder. I forbindelse med større slagterier og forædlingsvirksomheder er varmebehovet af en størrelsesorden, der gør kraftvarmeanlæg til et interessant alternativ til eksisterende kedelanlæg. Eksemplerne i l 131 har følgende årlige varme og kølebehov: Tabel 2 Varmebehov og elforbrug til køleanlæg for udvalgte slagterier /13/ Virksomhed Varmebehov Elforbrug til køleanlæg (kwh/år) (kwh/år) Slagteri Syd, Blans (Danish Crown) Iversen - Dane Beef Tulip International Vestjyske slagterier Tabellen viser, at slagterierne har et stort varmebehov kombineret med tilsvarende store behov for energi til drift af køleanlæggene. Undersøgelsen l 131 har vist, at der kan opnås tilbagebetalingstider på mellem 4-20 år ved at installere kraftvarmeanlæg på slagterierne. Undersøgelsen peger dog på, at anlægsspecifikke forhold, der ikke er medtaget i beregningerne, kan forbedre tilbagebetalingstiden med op til25%. I denne undersøgelse er muligheden for at koble kraftvarmeanlægget med absorptionskøling ikke undersøgt.

25 DGC-rapport 22 Hvis kraftvarme kombineres med et absorptionskøleanlæg, kan der opnås fordele ved: Øget driftstid for kraftvarmeanlægget Større elsalg - eller mindre behov for køb af el Reduktion af eludgift til køling Mere miljøvenlig køleproduktion Driftsstrategien for et kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg bør, som det beskrives for gartnerier, baseres på den aktuelle 3-leds eltarif. Varme- og kuldelagringsfaciliteter villigeledes for slagterier være en mulighed for at optimere driften og dermed forøge rentabiliteten. På grund af det danske klima vil der kun være behov for absorptionskøling i perioden fra maj- september. Dette skyldes, at udetemperaturen ofte i den kolde periode kan dække behovet for køling ved temperaturer omkring 5- l00c. Udnyttelse af udetemperaturen til køling benævnes frikøling. Som det var tilfældet med absorptionskøleanlæg i forbindelse med gartnerier, bør der ligeledes for slagterier gennemføres et demonstrationsprojekt med målinger af energiforbrug og -effektivitet samt en dyberegående vurdering af driftsøkonomiske forhold.

26 DGC-rapport 23 7 Anlægsopbygning Et køleanlæg baseret på absorptionskøleprincippet kan bl.a. opbygges, som det beskrives i eksemplet i Figur 6. Det samlede anlæg består således af: Absorptionskøleenheden Varmekilde Køletårnskreds Kølesystem med fordeling til forbrugssteder Y deriigere kan anlægget etableres med mulighed for varme- og kuldelagring. Absorptionskøleenheden og dens virkemåde beskrives i detaljer i Afsnit 4. For at anlægget skal kunne fungere er der flere forhold, der skal være opfyldt. Der skal etableres en varmeforsyning til anlægget. I Danmark findes anlæg, der drives af varmt eller overhedet vand enten fra lokalt kraftvarmeværk, forbrændingsanlæg eller processpildvarme. Som alternativ kan anlægget fyres direkte via røggaserne. Denne type anlæg findes ikke installeret i Danmark. Ved kombination af kraftvarme-/absorptionskøleanlæg skal man være opmærksom på, at temperaturen på vandet retur til kraftvarmeanlægget skal sænkes tilstrækkeligt, til at overhedning og deraf følgende driftstop undgås. Opstår problemet, kan det bl.a. afhjælpes ved at montere en intercooler. Køletårnets funktion er at transportere varme væk fra absorptionskøleanlæggets kondensator og absorber. For at opnå optimal drift er det vigtigt, at køletårnets effekt er dimensioneret tilstrækkeligt stor. Er effekten for lille, vil temperaturen på væsken (fordampet H20) i kondensatoren være for høj. Det betyder, at køleydelsen, der leveres af fordamperen, falder, hvorved anlæggets samlede effektivitet reduceres. Fra fordamperen i absorptionskøleenheden skal køleydelsen ledes til forbrugsstedeme. Der skal derfor, som til ethvert andet køleanlæg, tilknyttes et

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Naturgas og køling Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit www.dgc.dk Hvorfor køling? Bygninger, komfort Øgede isoleringskrav. Øget intern varmebelastning. Proces Varelagre, andet. Andet Vil kunne give en bedre

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Projekt nr. 2012-06 Titel: Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Udført af: Lading-Fajstrup varmeforsyningsselskab A.m.b.A Halicon Aps Aaen Rådgivende Ingeniører A/S Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC Solar Thermal AC Nyt koncept for klimaanlæg www.ac-sun.com Virksomhedsprofil AC-Sun blev etableret som et selskab sidst i 2005 med den vision og formål at udvikle en revolutionerende ny generation af klimaanlæg

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde Varmepumper Varmepumper fremtidens miljøvenlige varmekilde 2 Udnyt den gratis energi i naturen Moderne, højeffektive varmepumper er fremtidens miljøvenlige varmekilde i boligen. Med et minimalt forbrug

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk Små og store varmepumper Bjarke Paaske Tekologisk Istitut Telefo: +45 7220 2037 E-mail: bjarke.paaske@tekologisk.dk Ree stoffers tre tilstadsformer (faser) Fast stof (solid) Eksempel: is ved H 2 0 Væske

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Torben Bang 1 Hvad er fjernkøling? Definition Fjernkøling er en systemløsning, hvor mediet er koldt vand, der produceres centralt eller decentralt og fordeles til brugere

Læs mere

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark.

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Med ibrugtagningen af Widex A/S nye domicilbygning i Vassingerød skrives

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

INDTÆGT. Ikast Svømmecenter og wellness Center sparer årligt 40.000 kr.

INDTÆGT. Ikast Svømmecenter og wellness Center sparer årligt 40.000 kr. Værløse Svømmehal sparer årligt 65.277 kr. Genbrug af varme i ventilation afkast. RECOOL systemet dækker 38% af varmeforbruget. Herved spares stor del af bygningens varmeforbrug, da den befugtede varme

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy. Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: peruh@dongenergy.dk Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere