Boiling point of water is a function of pressure. If we spray water onto a tube bundle in a evacuated vessel, it evaporates at about 4 C, cooling the

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boiling point of water is a function of pressure. If we spray water onto a tube bundle in a evacuated vessel, it evaporates at about 4 C, cooling the"

Transkript

1 Boiling point of water is a function of pressure. If we spray water onto a tube bundle in a evacuated vessel, it evaporates at about 4 C, cooling the water inside.

2 Concentrated Lithium Bromide solution has affinity towards water. The solution absorbs vapourized refrigerant water

3 When LiBr solution becomes dilute it looses its capacity to absorb water vapours. It thus needs to be re-concentrated using a heat source.

4 As This Heat causes the solution to release the absorbed refrigerant in the form of vapour. This vapour is cooled in a separate chamber to become liquid refrigerant.

5

6

7 De danske fjernvarmeværker søger hele tiden efter nye muligheder hos såvel forbrugere, i nettet samt på værket for at optimere og øge den samlede virkningsgrad. De fleste har allerede opnået en lav returtemperatur og installeret en kondenserende veksler, så røggastemperaturen forlader værket nogle få grader over returtemperaturen. Næste step i jagten på lavere røggastemperatur og dermed øget virkningsgrad på værket er en absorptionsvarmepumpe, hvor man via den kolde kreds afkøler røggassen yderligere og dermed nyttiggør endnu mere af kondenseringsenergien i vanddampen og forbedrer systemets virkningsgrad. I 2010 blev Danstoker købt af den indiske børsnoterede energikoncern Thermax, som bl.a. er verdens førende producent af absorptionskølere og absorptionsvarmepumper. Thermax blev etableret i 1966 og startede egenproduktion og udvikling af absorptionskølere og absorptionsvarmepumper i Thermax har siden produceret og leveret mere end 6000 enheder fordelt over 70 lande. Thermax absorptionsvarmepumper er allerede kendt i den danske fjernvarmebranche, og efter købet af Danstoker var det naturligt, at lade Danstoker varetage teknisk salg og service af Thermax absorptionsvarmepumper direkte til Danstokers fjernvarmekunder. Med absorptionsvarmepumpe teknologien i kombination med de danske fjernvarmeværker findes der mange forskellige muligheder og visse begrænsninger, og hvert anlæg skal analyseres og gennemtænkes for at finde den mest optimale løsning. Afhængigt af løsning og systemets opbygning, er det muligt at køle røggasserne helt ned til C under returvandets temperatur. En absorptionsvarmepumpe drives - i modsætning til en eldrevet kompressorvarmepumpe - af en højtemperatur energikilde og har derfor et meget lavt elforbrug. Eksempler på drivenergi: Varme røggasser (ca. 400 C ) Hedtvand (min. 150 C ) Damp Absorptionsvarmepumperne leveres med en køleeffekt på fordamperen fra 150kW til 5000kW. Varmepumpen låner energi fra kedlen via f.eks. røggas eller hedtvand til at drive generatoren, og returnerer den lånte energi til fjernvarmevandet sammen med den energi fordamperen trækker ud af spildvarmen (røggasserne). Forholdet mellem den samlede afgivne energi og den lånte energi er op til 1,74. Dette forhold kaldes COP-værdien. Energien tilført varmepumpen som drivmiddel bliver ført tilbage til fjernvarmevandet sammen med den energi som varmepumpen modtager fra den ekstra køling af røggassen.

8 Eksempel på absorptionsvarmepumpe i fjernvarmesystem Der bruges ikke dyr el-energi til at driften, men termisk energi, som tages direkte fra den eksisterende kedel og føres tilbage til fjernvarmekredsen igen plus energien fra underafkølingen af røggassen. Derfor er absorptionsvarmepumpen den almindelige eldrevne varmepumpe overlegen både mht. energiforbrug og serviceomkostninger. Der findes også andre muligheder med absorptionsteknologien: Fjernkøling eller komfortkøling Optimering af virkningsgraden på varme-anlægget om vinteren samt omstilling til komfortkøling om sommeren Absorptionsvarmepumpen og dens princip er en meget gammel opfindelse, men selve produktet er en kompliceret enhed, idet de mange års produktions-/ og driftserfaringer har vist at materialevalg, komponentvalg og design samt service og automatisk overvågning har meget stor indflydelse på ydelsen, driftssikkerheden og ikke mindst levetiden. Når absorptionsvarmepumpen er korrekt designet, idriftsat og indreguleret, kræver den imidlertid ikke meget opmærksomhed i det daglige, og kan køre problemfrit i årevis med meget lave driftsomkostninger.

9 Project: Toftlund Situation #1: Driving hot water circuit 2700,1 kw 150 C 130 C Flow 116,11 m³/h Min. design pressure 9 barg Heat source 23 C AHP SOLUTION Absorber & condenser circuit 2044 kw 4744,1 kw 71 C 17 C 38 C Flow 292,98 m³/h 123,64 m³/h Min. design pressure 7 barg Min. design pressure 7 barg COP = 1,757

10 Mulige anvendelser af absorptionskøling Absorptionskøling evner i grundprincippet at tage varme fra to temperaturniveauer (en lavtemperatur energikilde og en højtemperatur energikilde) og aflevere hele varmemængden ved en mellemtemperatur. For at processen skal være mulig skal denne mellemtemperatur ligge tættest på lavtemperatur energikilden. Grafisk fremstillet kan det se ud som følger : Temperaturakse Varmetilførsel ved høj temperatur (Q1) Varmetilførsel ved mellem temperatur Q3 = Q1 + Q2 Varmetilførsel ved lav temperatur Q2 Fig. 1 1

11 En mere uddybende beskrivelse er angivet i følgende hvor de reelle begrænsninger er beskrevet mere detaljeret. 1. Da kølemidlet er vand kan der ikke opereres med temperaturer under 0 C. I praksis er det uden specielle foranstaltninger dog ikke realistisk at køre med udgangstemperaturer på det kølede vand fra fordamperen på under 4 6 C da der skal være en rimelig margin mellem driftstemperatur og frysevagtstemperaturen der generer sikkerhedsstop. 2. Af hensyn til begrænsning af indre korrosion laver man normalt ikke driftstemperaturer på generatoren på over 150 C. 3. Højere temperaturforskel mellem fordamper og absorber kræver højere LiBr koncentration. Den maksimale koncentration der kan tolereres svarer til ca. 40 C i temperaturforskel. For at opnå den nødvendige LiBr koncentration uden for store hedeflader kræves der en temperaturforskel mellem kondensatorudgang og generator, som typisk er 20 C hørere end temperaturforskellen mellem fordamper og absorber (udgangstemperaturer). 4. Varmeafgivelsen kommer desuden ikke fra ét sted, men fra to steder i processen, som ikke nødvendigvis har samme temperaturniveau. Varmen genereres nemlig både i absorberen, der absorberer dampene fra fordamperen (ca. 56 % af varmeafgivelsen) og kondensatoren, der kondenserer dampene fra generatoren (ca. 44 % af varmeafgivelsen). Kølevandet til de to varmeafgivere er normalt koblet i serie, så de fremstår som én kilde, men andre koblinger er også muligt. På varmepumper (højtemperatur maskiner som laver fjernvarme) er absorberen altid koblet før kondensatoren. På kølemaskiner (lavtemperatur maskiner som laver vand til køleformål) er koblingen normalt modsat. 5. Energimæssigt udgør lavtemperatur energikilden % af højtemperatur energikilden. For dobbeltvirkende maskiner hvor den varme kondensator opvarmer den kolde generator dog %. Da vands fordampningsvarme er dominerende i forhold varmekapaciteten (henført til nogle graders temperaturvariation) er dette forhold næsten uafhængigt af driftstemperaturer og belastning for en given maskine. 6. Absorptionsvarmepumpers interne el forbrug består i det væsentlige i forsyning af to små pumper. For større maskiner (i MW størrelse og op efter) ligger el forbruget på ca. 2 promille af køleeffekten. For helt små maskiner (100 kw) ligger forbruget dog på ca. 1 % af køleydelsen. Under alle omstændigheder et ret ubetydeligt forbrug som langt overgås af de effekter, der kræves til pumper for at cirkulere vand fra de eksternt koblede kredse gennem maskinerne. Dette forbrug kan dog for varmepumper sidestilles med forbruget ved alternative måder at fremstille varme på. Der kan nu på næste side opstilles følgende mere fyldestgørende principskitse. 2

12 Temperaturakse Ind og udgangstemperatur for højtemperatur energikilde til generator (Q1) Generatortemperatur (udgangstemperatur fra generatoren) For at processen skal være termodynamisk mulig skal denne temperaturforskel være større end forskellen mellem absorber og fordamper (ca. 20 C over for at holde hedeflade arealet på et rimeligt niveau) Ind- og udgangstemperatur KONDENSATOR Ind- og udgangstemperatur ABSORBER Ind- og udgangstemperatur for lavtemperatur energikilde til fordamper Q2 Maksimalt 40 C i temperaturforskel for varmepumper Mindst 4 C over 0 C 0 C Fig. 2 3

13 Absorptionskøling med vand som kølemiddel og Lithiumbromid som Absorbant Hvordan virker det Hovedprincippet for teknikken er, at Lithiumbromid er stærkt vandsugende. Damptrykket over en vandig opløsning af LiBr er altså meget lavere end for rent vand ved samme temperatur. Nedenstående diagram beskriver fænomenet. Fig. 3 Som eksempel har rent vand ved 20 C et damptryk på 0,0234 bar absolut. Det ses af diagrammet, at man har ca. samme damptryk over en 58 % Lithiumbromid ved 57 C eller en 62 % Lithiumbromid ved 66 C. Det skal hertil bemærkes, at damptrykket alene udgøres af vandet. Saltet (Lithiumbromiden) fordamper overhovedet ikke. Ved de nævnte temperaturer er de 3 væsker altså i trykmæssig ligevægt. Er det rene vand derimod blot en anelse varmere (f.eks. 21 C), vil der altså være uligevægt med følgende resultat: Vandet vil fordampe ved 21 C og blive absorberet til lithiumbromiden ved de højere temperaturer. Herved vil vandet optage fordampningsvarme ved de 21 C og afgive kondenseringsvarmen plus lidt blandingsvarme ved de 57/66 C. Samtidig optager lithiumbromiden så meget vanddamp at koncentrationen falder og de 62% LiBr bliver til 58% LiBr. Det er præcis, hvad der sker i underdelen af kølemaskinen. Efter at Lithiumbromiden har optaget vandet, falder evnen til at opsuge mere vand og det må regeneres. Det sker ved at pumpe den fortyndede LiBr opløsning (med f.eks. 58 % LiBr) gennem modstrømsvarme-veksleren og til overdelen, hvor processen går baglæns. 4

14 I generatoren tilføres så meget varme, at opløsningen koger og vandet drives ud. Den koncentrerede LiBr opløsning (med f.eks. 62 % LiBr) løber tilbage til absorberen via modstrømsvarmeveksleren og ringen er sluttet. Vanddampen fra generatoren kondenseres i kondensatoren og løber via vandudlader tilbage til fordamperen. På dets vej for-køles det ca. 80 C kondensat dog med fjernvarmevand, inden det når underdelens lave tryk. I kølemaskiner er temperaturforskellene dog så små, at denne for-køling udelades Øvrige kemikalier Ud over LiBr og vand tilsættes Oktylalkohol og Lithiummolybdat. Alkoholen (kun ca. én promille af vand + LiBr) nedsætter overfladespændingen og giver dermed lidt bedre varmeovergangstal, idet det giver en bedre spredning af væskerne over røroverfladerne. Eller som Englænderne mere beskrivende kalder det Wetting agent. Lithiummolybdat eller inhibitor reducerer korrosionshastigheden. Tre ting der skal undgås Faren, der traditionelt er betragtet som værst, er frostsprængning af fordamperen. Det er dog primært et problem for kølemaskiner, der kører med fordampertemperaturer på få grader Celsius. Maskiner er dog af samme grund udstyret med 2 flowvagter ud over temperaturføleren. Kommer maskinen i frysefare, går den i nødstop og stopper begge interne pumper. Hvis temperaturen mellem generator og kondensator bliver for stor kan koncentrationen blive meget høj. Bliver væsken herefter afkølet, kan det størkne (krystallisere). Se nedenstående diagram krystallisationsgrænser for LiBr. 5

15 Fig. 4 Krystallisationsgrænse for vandig opløsning af LiBr Problemet opstår dog sjældent og medfører normalt ikke skader på maskinerne. Slutteligt skal man undgå luftindtrængning i maskinen da luft som selv i små mængder virker meget hæmmende på processen. Ved de lave damptryk der forekommer, vil selv små mængder luft give stor effekt, da det hindrer vanddampen i at komme til primært absorberen, hvor luften vil ophobes eftersom vandet absorberes i væsken. Luft i maskinen vil desuden også få den til at korrodere. Derfor fyldes maskinerne normalt med kvælstof i forbindelse med eventuelle reparationer. Løbende vedligeholdelse af processen Der er to ting, som kan hæmme eller stoppe den beskrevne proces. Det ene er som nævnt luft. Der er 2 kilder til luft (ikke kondenserbare gasser). Der ene er luft fra omgivelserne p.g.a. utætheder og det andet er brint, som dannes ved reaktion mellem vand og jern som danner brint og rust. De ikke kondenserbare gasser fjernes en gang i mellem med vakuumpumpen som startes og stoppes manuelt. Det andet som kan hæmme den beskrevne proces er LiBr i kølemidler (vandet). Ganske vist fordamper LiBr ikke og der er dråbefang mellem generator og kondensator, men efter lang tids drift vil mikroskopiske dråber som rives med vanddampen bringe LiBr til fordamperen og dermed udligne koncentrationsforskellen mellem fordamper og absorber. Dette problem løses normalt ved med passende mellemrum at dræne vand fra fordamperen til absorberen ved at åbne en manuel ventil. Behovet for denne nedblæsning kan være svingende. Fra ugentlig til månedligt. Desuden efterfyldning og kontrol af olien i vakuumpumpen 6

16 Egentlig service Den egentlige service består typisk én gang om året at udtage en LiBr prøve (den fortyndede LiBropløsning) og analysere den for: Inhibitor, alkalinitet, jern og kobber. Er der for lidt inhibitor tilsættes lidt (op til 300 ppm) og er prøven for sur eller basisk, tilsættes lidt LiOH eller HBr. Alkohol tilsættes efter lugt. Desuden måles de 2 pumpers TRG værdi. Slid og dermed spillerum mellem aksel og glideleje giver vibrationer, som generer en lille vekselspænding. 7

17 Absorptionsvarmepumpens virkemåde Boiling point of water is a function of pressure. If we spray water onto a tube bundle in a evacuated vessel, it evaporates at about 4 C, cooling the water inside Concentrated Lithium Bromide solution has affinity towards water. The solution absorbs vapourized refrigerant water 8

18 When LiBr solution becomes dilute it looses its capacity to absorb water vapours. It thus needs to be re-concentrated using a heat source This Heat causes the solution to release the absorbed refrigerant in the form of vapour. This vapour is cooled in a separate chamber to become liquid refrigerant. 9

19 10

20 CONFIDENTIAL

SEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling

SEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling Mulige anvendelser af absorptionskøling Absorptionskøling evner i grundprincippet at tage varme fra to temperaturniveauer (en lavtemperatur energikilde og en højtemperatur energikilde) og aflevere hele

Læs mere

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S. GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM

Læs mere

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Fjernvarmens Hus, Kolding 2009-02-24 13.00 13.45 Store absorptions varmepumper: Teknik, økonomi og driftserfaringer.

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Varmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi

Varmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi Varmepumper Teknik og muligheder Bjarke Paaske, PlanEnergi Temadag om store varmepumper i fjernvarmen, Fjernvarmens hus d. 29. januar 2018 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL - I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN

Læs mere

VAND-VAND VARMEPUMPE

VAND-VAND VARMEPUMPE - I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind VARMEGENVINDING & RØGGASKØLING VAND-VAND VARMEPUMPE 85 C TIL HØJ KILDETEMPERATUR T N THERMONOVA 1 2 KØLING AF THERMO NO VA 3 RØGGAS THERMO N VA 4 MASKINER

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

Absorptionsvarmepumper

Absorptionsvarmepumper -En teoretisk formidling henvendt til maskinmestre og lignende fagfolk Bachelor juni 2014 Jesper Lysgaard Andersen Århus Maskinmesterskole Forfatter Jesper Lysgaard Andersen Studie nummer A11032 Projekt

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Optimering med absorptionsvarmepumpe

Optimering med absorptionsvarmepumpe Optimering med absorptionsvarmepumpe Kasper Andersen & Jesper Brink Nielsen 16-12-2013 Forfattere: - Jesper Brink Nielsen (JN) A10530 - Kasper Andersen (KA) V09851 Rapportens titel: Projekttype: Fagområde:

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi

STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi FOLDEREN INDEHOLDER UDDRAG AF: Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet og Inspirationskatalog

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram. v/lars Toft Hansen. Scandinavian Energy Group Aps. SEG

Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram. v/lars Toft Hansen. Scandinavian Energy Group Aps. SEG IDA 2009-01-26: Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram v/lars Toft Hansen SEG www.segenergy.dk Grundlæggende princip er kogning af vand! Absorptionsprincip Kogende vand 100 C Saltopløsning

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER. John Tang, Dansk Fjernvarme

VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER. John Tang, Dansk Fjernvarme VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER John Tang, Dansk Fjernvarme VARMEPUMPER 3.9 Fra 2017 kan der medregnes energibesparelser i forbindelse med etablering af nye el- eller gasdrevne

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015 Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der

Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der giver mest anledning til problemer. Denne ikke videnskabelige

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. Introduktion, grundbegreber og the Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Fjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi

Fjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi Fjernkøling Nye perspektiver Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi 1 Hvorfor fjernkøling? Centrale anlæg er mere effektive som ved fjernvarme! Veludbygget fjernvarmesystem kan udnyttes om sommeren

Læs mere

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Projekt nr. 2012-06 Titel: Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Udført af: Lading-Fajstrup varmeforsyningsselskab A.m.b.A Halicon Aps Aaen Rådgivende Ingeniører A/S Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut 200 C med ny varmepumpeteknologi Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Højtemperaturvarmepumper og deres anvendelse Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot COP Lorenz Hybrid ammoniak/vand varmepumpeproces

Læs mere

20 FACTORIES IN 9 COUNTRIES

20 FACTORIES IN 9 COUNTRIES Global Energy Saving Program FACTORIES IN 9 COUNTRIES Ames Loves Park Arkandelphia Monterrey Freeport Silkeborg Kolding Gråsten Nordborg Flensburg Neumünster Reyrieux Grodzisk Wroclaw Povazska Trata Wuqing

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Steffen Kirk Madsen December 2013 0

Steffen Kirk Madsen December 2013 0 Steffen Kirk Madsen December 2013 0 Absorptionsvarmepumpe på DEIF A/S - Kan det lade sig gøre? 16. december 2013 Bachelorprojekt af: Steffen Kirk Madsen - F11137 Aarhus Maskinmesterskole Vejleder: Poul

Læs mere

Elektrificering af dansk industri

Elektrificering af dansk industri Elektrificering af dansk industri Temadag om energieffektivisering i industrien Fabian Bühler (fabuhl@mek.dtu.dk) 1 DTU Mechanical Engineering Agenda Elektrificering: Omstilling fra brændsel til elektricitet

Læs mere

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40 Koncepter, komponenter og økonomi v/lars Toft Hansen SEG www.segenergy.dk Fjernkøleanlæg Hvad skal der til for at få det til at hænge

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Køling og varmegenvinding med CO2 som kølemiddel Evt. AMU nr

Køling og varmegenvinding med CO2 som kølemiddel Evt. AMU nr Køling og varmegenvinding med CO2 som kølemiddel Evt AMU nr 48608 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgave 1 3 Opgave 2 7 side 2 / 12 Opgave 1 Der forudsættes en varmeproduktion på 11,5 kw Ved et afgangstryk på 80 bar

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Sagsnr Bilag 1 til udvalgsindstilling: FJERNKØLING VED KONGENS NYTORV

Sagsnr Bilag 1 til udvalgsindstilling: FJERNKØLING VED KONGENS NYTORV Teknik- og Miljøforvaltningen Sagsnr. 2008-98979 Bilag 1 til udvalgsindstilling: FJERNKØLING VED KONGENS NYTORV Dokumentnr. 2008-497689 Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning ved

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNKØLING TIL CARLBERG BYEN

PROJEKTFORSLAG FJERNKØLING TIL CARLBERG BYEN Til Frederiksberg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato Maj 2014 PROJEKTFORSLAG FJERNKØLING TIL CARLBERG BYEN - EN ANSØGNING OM UDVIDELSE AF FJERNKØLINGS- AKTIVITETEN Indhold 1. Baggrund 1 2. Fjernkøling

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

ABSORPTIONSVARMEPUMPER - fremtidssikret varmeforsyning v./jørgen Holst

ABSORPTIONSVARMEPUMPER - fremtidssikret varmeforsyning v./jørgen Holst Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme Onsdag den 18. maj 2016 Hotel Viking, Sæby ABSORPTIONSVARMEPUMPER - fremtidssikret varmeforsyning v./jørgen Holst Indhold Økonomi (kunde-rådgiver før udbud) Udbud

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

CO2-neutrale sygehuse med ATES

CO2-neutrale sygehuse med ATES CO2-neutrale sygehuse med ATES Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri køling og opvarmning til de danske sygehuse og vel at

Læs mere

Kortlægningsværktøj mm.

Kortlægningsværktøj mm. Kortlægningsværktøj mm. 1 Grøn Energi, 12. september 2013 Peter Brøndum Køleanlæg vs. varmepumpe 2 Køleanlæg Varmepumpe Den korte udgave 3 EUDP project 64010-0026 Over 500kW Over 80 C Naturlige kølemidler

Læs mere

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se Det er den

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Econet. Systemet der gør alle til vindere

Econet. Systemet der gør alle til vindere Econet Systemet der gør alle til vindere Vores innovative Econetsystem sparer energi på flere områder I Fläkt Woods innovative system Econet er komponenter sammenkoblet for at skabe en sikker og mere effektiv

Læs mere

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1 Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur

Læs mere

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

VARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6

VARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6 VARME C.2.1 Tjekliste - Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger 1/6 Ejeren (brugeren) af enhver gasinstallation er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan)

Læs mere

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk Små og store varmepumper Bjarke Paaske Tekologisk Istitut Telefo: +45 7220 2037 E-mail: bjarke.paaske@tekologisk.dk Ree stoffers tre tilstadsformer (faser) Fast stof (solid) Eksempel: is ved H 2 0 Væske

Læs mere

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP

Læs mere

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Naturgas og køling. Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Naturgas og køling Bjarne Spiegelhauer/Jan de Wit www.dgc.dk Hvorfor køling? Bygninger, komfort Øgede isoleringskrav. Øget intern varmebelastning. Proces Varelagre, andet. Andet Vil kunne give en bedre

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

R717 Høj Temperatur Varmepumper

R717 Høj Temperatur Varmepumper Cool Partners R717 Høj Temperatur Varmepumper p Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23 års erfaring fra Danfoss, Sb Sabroe, YORK og Stal Praktisk produkt kendskab og system design Thomas

Læs mere

Varmepumper som energibesparelse

Varmepumper som energibesparelse Varmepumper som energibesparelse v/ Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Gastekniske Dage 2018 Billund, den 08. maj 2018 Om DFP DFP er et andelsselskab og ejes

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Varmepumpe - tillæg til projektforslag

Varmepumpe - tillæg til projektforslag Varmepumpe - tillæg til projektforslag Udarbejdet af: Torben Henriksen Dato: 19. oktober 2017 Version: 1 Visionen Den danske energisektor er i udvikling mod grønnere og mere bæredygtige produktionsformer.

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution:

Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution: Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution: Varmekapaciteter i Området. Daka: Varme til 2500 alm boliger.

Læs mere

Kombinerede solvarme- og varmepumpeanlæg. Ivan Katić, Energi & Klima Teknologisk Institut, september 2013

Kombinerede solvarme- og varmepumpeanlæg. Ivan Katić, Energi & Klima Teknologisk Institut, september 2013 Kombinerede solvarme- og varmepumpeanlæg Ivan Katić, Energi & Klima ik@teknologisk.dk Teknologisk Institut, september 2013 Indhold Hvorfor kombinere? Eksempler på realiserede anlæg Danske leverandører

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Udnyttelse af røggasenergi med varmepumper - v. Aabenraa og Rødekro Fjernvarme

Udnyttelse af røggasenergi med varmepumper - v. Aabenraa og Rødekro Fjernvarme 2015 Udnyttelse af røggasenergi med varmepumper - v. Aabenraa og Rødekro Fjernvarme Thomas Lautrup Søndergaard Jon Ingemann Nissen Århus Maskinmesterskole 01-06-2015 Titel: Projekttype: Uddannelsestrin:

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Energi- og procesoptimering af tørreprocesser mm.

Energi- og procesoptimering af tørreprocesser mm. Energi- og procesoptimering af tørreprocesser mm. Workshop om intelligent energiomkostnings effektivisering Syddansk Universitet d. 12/4-2011 Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut Indhold Energi- og procesoptimering

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

Luftvarmepumper Teknik og principper. Bjarke Paaske, PlanEnergi

Luftvarmepumper Teknik og principper. Bjarke Paaske, PlanEnergi Luftvarmepumper Teknik og principper Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme Solvarme Sæsonlagre Varmepumper

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme

Læs mere

MYNDIGHEDSKRAV VED GAS, VARMEPUMPER OG KØLEMIDDEL AF BRIAN NIELSEN BOSCH TERMOTEKNIK

MYNDIGHEDSKRAV VED GAS, VARMEPUMPER OG KØLEMIDDEL AF BRIAN NIELSEN BOSCH TERMOTEKNIK MYNDIGHEDSKRAV VED GAS, VARMEPUMPER OG KØLEMIDDEL AF BRIAN NIELSEN BOSCH TERMOTEKNIK Agenda 1. Hvad er en gasdrevet varmepumpe? 2. Kort status over udviklingen af gasdrevne varmepumper 3. Myndighedskrav

Læs mere

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33. www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere