Altener program: SOLAR COMBISYSTEMS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Altener program: SOLAR COMBISYSTEMS"

Transkript

1 Altener program: SOLAR COMBISYSTEMS WORKPACKAGE 6 MONITORING OF DANISH COMBISYSTEMS Klaus ELLEHAUGE Ellehauge & Kildemoes Vestergade 48H,2.tv., DK-8000 Aarhus C, Denmark Tel: Fax: Content Introduction... 1 System data... 1 Monitoring procedure... 3 Design data and monitored results... 5 Evaluation of results and further monitoring References Appendiks 1 Kommentarer til anlæg S1 Strøby Appendiks 2 Kommentarer til anlæg S2 Ebeltoft Appendiks 3 Kommentarer til anlæg S3 Sulsted Introduction As part of the Altener Combisystems project approximately 20 systems have been visited and among those 3 systems have been chosen for monitoring. System data Main data and locations are given below. Further data can be found in the brochure with information on all the visited systems [1]. In the brochure the systems have been given the following numbers: Monitored system Brochure System 1 DK 17 System 2 DK 14 System 3 DK 01 The locations of the systems are given in figure 1. 1/20

2 System S1 (DK 17) System S2 (DK 14) System S3 (DK 01) Main data of building Total number of inhabitants Total heated area 280 m² 348 m² 300 m² Design outdoor temperature for space heating system -12 dgr d C -12 dgr d C -12 dgr d C Design heating degree days (17/12/10) 3,000 dgr. d 3,000 dgr. d 3,000 dgr. d Total yearly space heating demand 28,000 kwh/a 34,800 kwh/a 32,700 kwh/a Total yearly DHW demand 3,400 kwh/a 2,100 kwh/a 2,800 kwh/a Total yearly energy demand (space heating + DHW) 31,400 kwh/a 36,900 kwh/a 35,400 kwh/a Latitude Situation 4671 Strøby 8400 Æbeltoft 9381 Sulsted Main data of energy system: System No. of task 26 brochure #2 #9 Not in brochure Gross collector area 9.5 m² 12.7 m² 14.0 m² Net collector area 9.0 m² 12.0 m² 12.5 m² Heat storage volume no storage 0.70 m³ 0.50 m³ DHW storage volume 280 litres 200 litres 150 litres Nominal power of auxilary heater 20 kw not known 15 kw auxilary energy oil oil & wood pellets Type of space heating system floor/radiators radiators floor/radiators Total system cost per m² collector 749 Euro/m² 706 Euro/m² 466 Euro/m² Cost comment: installation included - VAT, subsidy, auxilary, heat distribution excluded) Table 1 Main data S1 (DK 17) S2 (DK 14) S3 (DK 01) 2/20

3 Figure 1 Location of systems (S) and climate stations (ST) Monitoring procedure In every system a number of heat meters have been installed in order to monitor the energy balances. The placements of the heat meters are seen on the diagrams. The residents read the heat meters approximately every month and readings are sent by or by post. The energy meters have been installed in the period July-August 2002 September Solar collector Energy meters: Hydrometer (Scylar) ¾ Hot water DHW tank Boiler unit Radiator Cold water Heat exchanger M1 M2 M3 M4 Solar heating system S1 Lendrumvej 7, 4671 Strøby , Ellehauge Figur 2 System 1 3/20

4 Solar collector Meter for electricity M4 Electric heater Hot water Boiler Radiator M2 M5 Solar storage M1 M3 Cold water Energy meter, Hydrometer (Scylar) ¾ Solar heating system S2 Kirkevænget 14, Hyllested , Ellehauge Figur 3 System 2 Solar collector Energimåler, Hydrometer (Scylar) ¾ for montering i koldeste rør Boiler Hot water Radiator Meter for electricity M4 M1 M2 M3 Cold water Solar storage Solar heating system S3. Sølgårdsvej 70, Ajstrup, 9381 Sulsted , Ellehauge Figur 4 System 3 The irradiation and outdoor temperatures are not monitored but taken form the closest meteorological stations which are published by the Danish Meteorological Institute. The global 4/20

5 irradiation on horizontal is recalculated to irradiation on the tilted surface of the collector by using the PC-programme Meteonorm. The method of using monitored climate data from nearby stations has shown good results in Denmark since the climate is quite uniform. The stations are indicated with ST on the map. From the readings of the energy meters are calculated the demands for space heating and domestic hot water as well as the use of auxiliary energy. The values are performed from the energy meters (numbers are referring to numbers on the diagrams) in the following way: System S1: Space heating demand: DHW demand: Auxiliary Energy: M2 M4 M2-M1 + M4-M3 System S2: Space heating demand: M2 + M5- M3 EHL ) DHW demand: M3 + M4 Auxiliary Energy: M2 + M4 ) Unfortunately the heat meter M1 has shown not to be reliable and the space heating demand is therefore calculated by estimating the heat loss from the tank EHL. System S3: Space heating demand: M2 M3 DHW demand: M3 + M4 Auxiliary Energy: M2-M1 + M4 Design data and monitored results Design data and monitored results for the 3 systems are shown in the following tables and diagrams. I should be noticed that auxiliary energy is monitored after the boiler, which means that boiler losses are not monitored. Furthermore tank losses are not shown on the diagrams since these are not monitored on all systems. Instead are given the solar net energy, which is the solar energy delivered from collectors subtracted tank losses. 5/20

6 For system 1 should be noticed that the house was only partly occupied in the start of the monitoring period. For system 2 should be noticed that it seems to have a surprisingly high space heating demand and low domestic hot water demand. Irradiation Degree days Design data Space heating load System 1 Collector area 9 m², tilt 45, south Monitored data DHW load Heat lossees Total demand Degree days Solar on collector Space heating DHW Auxiliary kwh day kwh kwh kwh kwh day kwh kwh kwh kwh Jan , , Feb , , Mar , , Apr 1, , , May 1, Jun 1, Jul 1, Aug 1, Sep Oct , , Nov , , Dec , , Total 9,990 3,000 28,000 3, ,900 2,659 11,700 26,289 4,068 26,752 Table 2 System kwh sep-02 okt-02 nov-02 dec-02 jan-03 feb-03 mar-03 apr-03 maj-03 jun-03 jul-03 aug-03 Figure 5 Monitored monthly results -System 1 Auxiliary energy delivered Solar energy net (- tank losses) Domestic hot water Space heating 6/20

7 100% 90% 80% Domestic hot water 70% 60% Space heating 50% 40% 30% 20% Auxiliary energy delivered 10% 0% Energy input Energy use Solar energy net (- tank losses) Figur 6 Energy balance for monitored period - System 1 Irradiation Degree days Design data Space heating load System 2 Collector area 12 m², tilt 60, south Monitored data DHW load Heat lossees Total demand Degree days Solar on collector Space heating DHW Auxiliary kwh day kwh kwh kwh kwh day kwh kwh kwh kwh Jan , , Feb , , Mar 1, , , Apr 1, , , May 1, , , Jun 1, Jul Aug 1, Sep 1, , , Oct , , Nov , , Dec , , Total 9,495 3,000 34,800 2, ,401 2,659 12,696 50,553 1,473 48,659 Tabel 3 System 2 7/20

8 kwh Auxiliary energy delivered Solar energy net (- tank losses) Domestic hot water Space heating sep-02 nov-02 jan-03 mar-03 maj-03 jul-03 Figure 7 Monitored monthly results -System 2 100% 90% 80% 70% Domestic hot water 60% Space heating 50% 40% 30% 20% Auxiliary energy delivered 10% 0% Energy input Energy use Solar energy net (- tank losses) Figur 8 Energy balance for monitored period system 2 8/20

9 Tabel 4 System kwh Auxiliary energy delivered Solar energy net (- tank losses) Domestic hot water Space heating sep-02 okt-02 nov-02 dec-02 jan-03 feb-03 mar-03 apr-03 maj-03 jun-03 jul-03 aug-03 Figure 9 Monitored monthly results system 3 9/20

10 100% 90% 80% Domestic hot water 70% 60% Space heating 50% 40% 30% Auxiliary energy delivered 20% 10% 0% Energy input Energy use Solar energy net (- tank losses) Figure 10 Monitored energy balance- System 3 10/20

11 References [1] Solar Combisystems - European Overview of installed Systems Alexander Thür, Altener program: Solar Combisystems, May 2003 [2] Documentation of plants, Calculation of main energy data of solar combisystems, Thomas Letz, Altener program: Solar Combisystems, May 2003 [3] Monitoring procedure, Thomas Letz, Altener program: Solar Combisystems, May 2003 [4] Comparison of monitored results report Thomas Letz, Altener program: Solar Combisystems, May /20

12 Appendiks 1 Kommentarer til anlæg S1 Strøby Solvarmeanlæggets ydelse i måleperioden er vist i figur 11, som supplerer figurerne vist i hovedrapporten. For at vise forløbet i et kalenderår er målingerne fra september december 2002 vist som hørende til år System 1 Strøby kwh/døgn Solvarme til VV+radiatorer Solvarme til varmt vand (VV) Forbrug VV+radiatorer Forbrug varmt vand (VV) Figur 11 Målingerne afspejler at huset ikke var beboet i nogle måneder fra måleperiodens start i augustseptember 2002, idet rumvarme og varmtvandsforbrug har været lille oktober november Derved har solvarmeanlæggets nytiggjorte ydelse også været lille i den periode. Målingerne viser også at der har været et stort rumvarmeforbrug i forsommeren Det målte årlige rumvarmebehov på kwh svarer til knap 100 kwh/m² opvarmet hus idet husets areal er angivet til 280 m². Dette behov er formentligt normalt for et hus af pågældende type. Varmtvandsforbruget er målt til gennemsnitligt 230 liter pr. døgn. Den årlige ydelse fra solvarmeanlægget er i perioden målt til 3690 kwh, hvilket svarer til 409 kwh/m² solfanger. En beregning med beregningsprogrammet Kviksol for et år med normal solindfald giver en netto ydelse på ca kwh. Den målte ydelse er således ca. 16% større end forventeligt i et normal år. Klimadata fra en sjællandsk klimastation giver et solindfald som 12/20

13 omregnet til den aktuelle solfangerorientering er ca kwh/år. Dette er ca. 12% mere end hvad der gælder for et normalår og kan derfor forklare en del af den høje ydelse. Da den benyttede klimastation er beliggende inde i landet og da huset i Strøby er placeret nær kysten kan det endvidere formentligt forventes at det aktuelle solindfald har været endnu større. I modsat retning tæller at en skorsten foran solfangeren i perioder skygger for denne. Anlægget er etableret uden el-backup i solvarmetanken. Dvs. at det er nødvendigt at tænde fyret om sommeren, hvis solvarmeanlægget i perioder ikke kan klare opvarmningsbehovet. Normalt vil det at fyret slukkes i perioder give anledning til en meget væsentlig yderligere besparelse. Det vurderes ud fra målingerne at fyret har været slukket i en stor del af perioden fra april til september Normalt er anlægstypen udformet således at eftervarmning af brugsvandet sker i toppen af solvarmebeholderen og ikke i en ekstra beholder således som dette sker i det aktuelle anlæg. Den ekstra varmtvandsbeholder i kedeluniten giver et ekstra varmetab når denne er i brug (når kedlen er tændt) og et anlæg med eftervarmning i solvarmeholderen ville således som regel være mere energiøkonomisk Anlægget har kostet ejeren kr. inkl. moms og ekskl. tilskud som var 9723 kr. Ejeren har selv sat anlægget op. Med normale forudsætninger vedrørende prisudvikling m.m. kan der opstilles en økonomisk vurdering som vist nedenfor: 13/20

14 Nettoydelse Elpatron sommer Elforbrug pumpe (skøn) Tilskudsgrundlag for brugsvandsanlæg Tilbudspris incl. moms excl. tilskud 3690 kwh 0 kwh 75 kwh 9723 kr kr Sparet energi VV 3690 kwh Sparet tomgangstab fra kedel sommer 2000 kwh 0.85 Effektivitet af fyr Sparet varmetab fra gl. beholder 0 kwh Brændværdi olie (kwh/liter) Sparet energi i alt 5690 kwh 5.8 Pris olie (kr/liter) Sparet olie 635 liter 1.33 Elpris (kr/kwh) Sparet olie (kr) 3684 kr Udgift til El-patron og pumpe 100 kr Driftsudgift i øvrigt 0 kr Økonomiske parametre Årlig besparelse i alt 3584 kr 0.07 rn Nominel kalkulationsrente 0 s Skatteprocent for renteindt. Tilbudspris incl. moms excl. tilskud kr 0.02 ie Pristigningstakt energi Tilskud 9723 kr 0.02 iu Prisstigningstakt udgifter Alternativ VVB 0 kr 25 n Forventet økonomisk levetid Pris efter fradrag af tilskud og alternativ VVB kr Ydelses/prisforhold Simpel tilbagebetalingstid 15.8 år Intern rente 3.9 % 0 skal være 0 tryk ctr x Figur 12 Med de gjorte forudsætninger er der udregnet en simpel økonomisk tilbagebetalingstid på 15. år. Den simple økonomiske tilbagebetalingstid er det antal år det tager før udgiften til anlægget er tjent hjem ved de besparelser anlægget giver under forudsætning af de energipriser der er i dag. Da det kan forventes at energipriserne vil stige i anlæggets levetid vil anlægget i praksis være tjent hurtigere hjem. Den interne rente angiver den rentesats som anlæggets besparelse kan omregnes til under normale forudsætninger vedrørende prisstigninger m.m. Da den udregnede interne rente på 3,9 % er skattefri vil anlægget give anledning til en forrentning som er bedre end hvad der normalt kan opnås i på en bankkonto m.m. (under forudsætning af de gjorte antagelser vedrørende ydelser, levetider, prisstigninger m.m.) Økonomi og tilbagebetalingstid svarer til hvad der er normalt også for anlæg kun til brugsvand. 14/20

15 Appendiks 2 Kommentarer til anlæg S2 Ebeltoft Solvarmeanlæggets ydelse i måleperioden vist i figur 13, som supplerer figurerne vist i hovedrapporten. For at vise forløbet i et kalenderår er målingerne fra september december 2002 vist som hørende til år System 2 Ebeltoft Solvarme brutto kwh/døgn Figur Forbrug varmt vand (VV) Forbrug radiatorer+vv Det målte årlige rumvarmebehov på kwh svarer til 164 kwh/m² opvarmet hus idet husets areal er angivet til 348 m². Dette behov er meget stort og skyldes formentligt at huset er et ældre bindingsværkshus. Varmtvandsforbruget er målt til gennemsnitligt 80 liter pr. døgn, hvilket er normalt for 2 personer. Den årlige ydelse fra solvarmeanlægget er i perioden målt til 4030 kwh, hvilket svarer til 336 kwh/m² solfanger. Et anlæg med samme størrelse solfanger men af anlægstype som anlæg 1 i Strøby ville beregnet med Kviksol for et år med normal solindfald have en nettoydelse på ca kwh. Solindfaldet målt på en Østjysk klimastation omregnet til den aktuelle solfangerorientering er ca hvilket er ca. 9% lavere end hvad der gælder for et normalår. At anlægsydelsen er større end den ville have været med det beregnede anlæg skyldes således formentligt at anlægstypen er bedre til at lagre solvarmen til rumvarmen. Dette vil især være en fordel for solvarmeanlæg med forholdsvis stort solfangerreal i forhold til varmtvandsforbruget. 15/20

16 Anlægget er etableret uden el-backup i solvarmetanken. I stedet er der en el-vandvarmer som kan eftervarme det varme vand når kedlen er slukket om sommeren.. Denne udformning er uhensigtsmæssig idet beholderen kun tilføres solvarme i forbindelse med at der tappes varmt vand. I stedet må varmetabet erstattes med el. Elforbruget til vandvarmeren har typisk været af størrelsen kwh pr. måned eller svarende til en månedlig udgift på kr. I stedet bør el-vandvarmeren sløjfes og der bør etableres en el-patron i solvarmebeholderen. En sådan el-patron vil formentligt have et minimalt el-forbrug, idet varmtvandsforbruget om sommeren i det meste af tiden kan klares af solvarmen. Fyret har været slukket fra ca. midt i april i 2003 og i 2002 blev fyret tændt sidst i september. Anlægget har kostet ejeren kr. inkl. moms og ekskl. tilskud som var kr. Med normale forudsætninger vedrørende prisudvikling m.m. kan der opstilles en økonomisk vurdering som vist nedenfor: Nettoydelse Elpatron sommer Elforbrug pumpe (skøn) Tilskudsgrundlag for brugsvandsanlæg Tilbudspris incl. moms excl. tilskud 4030 kwh 0 kwh 85 kwh kr kr Sparet energi VV 4030 kwh Sparet tomgangstab fra kedel sommer 1500 kwh 0.8 Effektivitet af fyr Sparet varmetab fra gl. beholder 600 kwh Brændværdi olie (kwh/liter) Sparet energi i alt 6130 kwh 5.8 Pris olie (kr/liter) Sparet olie 727 liter 1.33 Elpris (kr/kwh) Sparet olie (kr) 4217 kr Udgift til El-patron og pumpe 113 kr Driftsudgift i øvrigt 0 kr Økonomiske parametre Årlig besparelse i alt 4104 kr 0.07 rn Nominel kalkulationsrente 0 s Skatteprocent for renteindt. Tilbudspris incl. moms excl. tilskud kr 0.02 ie Pristigningstakt energi Tilskud kr 0.02 iu Prisstigningstakt udgifter Alternativ VVB 0 kr 25 n Forventet økonomisk levetid Pris efter fradrag af tilskud og alternativ VVB kr Ydelses/prisforhold Simpel tilbagebetalingstid 16.4 år Intern rente 3.5 % 0 skal være 0 tryk ctr x Figur 14 Vurderinger er gjort for et anlæg med el-patron i solvarmebeholderen frem for den aktuelle elvandvarmer. 16/20

17 Med de gjorte forudsætninger er der udregnet en simpel økonomisk tilbagebetalingstid på 16.4 år. Den simple økonomiske tilbagebetalingstid er det antal år det tager før udgiften til anlægget er tjent hjem ved de besparelser anlægget giver under forudsætning af de energipriser der er i dag. Da det kan forventes at energipriserne vil stige i anlæggets levetid vil anlægget i praksis være tjent hurtigere hjem. Den interne rente angiver den rentesats som anlæggets besparelse kan omregnes til under normale forudsætninger vedrørende prisstigninger m.m. Da den udregnede interne rent på 3,5 % er skattefri vil anlægget give anledning til en forrentning som er bedre end hvad der normalt kan opnås i en bank m.m. (under forudsætning af de gjorte antagelser vedrørende ydelser, levetider, prisstigninger m.m.) Økonomi og tilbagebetalingstid er lidt dårligere end hvad der er normalt for mindre anlæg kun til brugsvand. Dette skyldes formentligt at varmtvandsforbruget er mindre en normalt. Hvis anlægget har erstattet en varmtvandsbeholder, der alligevel skulle have været udskiftet kan udgiften til denne fratrækkes investeringen og således medføre en bedre økonomi end vist. 17/20

18 Appendiks 3 Kommentarer til anlæg S3 Sulsted Solvarmeanlæggets ydelse i måleperioden er vist i figur 15, som supplerer figurerne vist i hovedrapporten. For at vise forløbet i et kalenderår er målingerne fra september december 2002 vist som hørende til år System 3 Sulsted kwh/døgn Forbrug i alt Forbrug VV Solvarme Figur 15 Det målte årlige rumvarmebehov på kwh svarer til ca. 100 kwh/m² opvarmet hus idet husets areal er angivet til 300 m². Dette behov er formentligt normalt for denne type hus. Varmtvandsforbruget er målt til gennemsnitligt 500 liter pr. døgn, hvilket er normalt for ca. 12 personer. Den årlige ydelse fra solvarmeanlægget er i perioden målt til 4420 kwh, hvilket svarer til 354 kwh/m² solfanger. Et anlæg med samme størrelse solfanger, men af anlægstype som anlæg 1 i Strøby ville beregnet med Kviksol for et år med normal solindfald have en nettoydelse på ca kwh. Solindfaldet målt på en Nordjysk klimastation omregnet til den aktuelle solfangerorientering er ca hvilket er ca. 12% lavere end hvad der gælder for et normalår. Anlægget er etableret med el-backup i den separate varmtvandsbeholder, og fyret har kunnet være slukket fra ca. midt i maj til begyndelsen af september. 18/20

19 Anlægget har kostet ejeren kr. inkl. moms og ekskl. tilskud som var kr. Med normale forudsætninger vedrørende prisudvikling m.m. kan der opstilles en økonomisk vurdering som vist nedenfor, idet der for træpiller er benyttet en pris på 1300 kr./ton. Træpilleprisen er omregnet til en pris per ækvivalent liter olie: Nettoydelse Elpatron sommer Elforbrug pumpe (skøn) Tilskudsgrundlag for brugsvandsanlæg Tilbudspris incl. moms excl. tilskud 4420 kwh 0 kwh 85 kwh kr kr Sparet energi VV 4420 kwh Sparet tomgangstab fra kedel sommer 1500 kwh 0.85 Effektivitet af fyr Sparet varmetab fra gl. beholder 0 kwh Brændværdi olie (kwh/liter) Sparet energi i alt 5920 kwh 3.43 Pris olie (kr/liter) Sparet olie 661 liter 1.33 Elpris (kr/kwh) Sparet olie (kr) 2267 kr Udgift til El-patron og pumpe 113 kr Driftsudgift i øvrigt 0 kr Økonomiske parametre Årlig besparelse i alt 2153 kr 0.07 rn Nominel kalkulationsrente 0 s Skatteprocent for renteindt. Tilbudspris incl. moms excl. tilskud kr 0.02 ie Pristigningstakt energi Tilskud kr 0.02 iu Prisstigningstakt udgifter Alternativ VVB 0 kr 25 n Forventet økonomisk levetid Pris efter fradrag af tilskud og alternativ VVB kr Ydelses/prisforhold Simpel tilbagebetalingstid 23.1 år Intern rente 0.6 % 0 skal være 0 tryk ctr x Figur 16 Hvis anlægget i stedet erstatter olie ser vurderingen ud som vist: 19/20

20 Nettoydelse Elpatron sommer Elforbrug pumpe (skøn) Tilskudsgrundlag for brugsvandsanlæg Tilbudspris incl. moms excl. tilskud 4420 kwh 0 kwh 85 kwh kr kr Sparet energi VV 4420 kwh Sparet tomgangstab fra kedel sommer 1500 kwh 0.85 Effektivitet af fyr Sparet varmetab fra gl. beholder 0 kwh Brændværdi olie (kwh/liter) Sparet energi i alt 5920 kwh 5.8 Pris olie (kr/liter) Sparet olie 661 liter 1.33 Elpris (kr/kwh) Sparet olie (kr) 3833 kr Udgift til El-patron og pumpe 113 kr Driftsudgift i øvrigt 0 kr Økonomiske parametre Årlig besparelse i alt 3720 kr 0.07 rn Nominel kalkulationsrente 0 s Skatteprocent for renteindt. Tilbudspris incl. moms excl. tilskud kr 0.02 ie Pristigningstakt energi Tilskud kr 0.02 iu Prisstigningstakt udgifter Alternativ VVB 0 kr 25 n Forventet økonomisk levetid Pris efter fradrag af tilskud og alternativ VVB kr Ydelses/prisforhold Simpel tilbagebetalingstid 13.4 år Intern rente 5.5 % 0 skal være 0 tryk ctr x Figur 17 Den simple økonomiske tilbagebetalingstid er det antal år det tager før udgiften til anlægget er tjent hjem ved de besparelser anlægget giver under forudsætning af de energipriser der er i dag. Da det kan forventes at energipriserne vil stige i anlæggets levetid vil anlægget i praksis være tjent hurtigere hjem. Den interne rente angiver den rentesats som anlæggets besparelse kan omregnes til under normale forudsætninger vedrørende prisstigninger m.m. Den udregnede interne rent er skattefri, og hvis anlægget erstatter olie vil anlægget give anledning til en forrentning som er bedre end hvad der normalt kan opnås ved placering i bank m.m. (under forudsætning af de gjorte antagelser vedrørende ydelser, levetider, prisstigninger m.m.) Hvis anlægget har erstattet en varmtvandsbeholder der alligevel skulle have været udskiftet kan udgiften til denne fratrækkes investeringen og således medføre en bedre økonomi end vist. 20/20

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? I Danmark er der en udbredt praksis for at solvarmeanlæg til rumopvarmning udføres efter et princip, som f.eks. ikke

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Udarbejdelse af label. samt generelle informationer om. ECOdesign og ErP

Udarbejdelse af label. samt generelle informationer om. ECOdesign og ErP Udarbejdelse af label samt generelle informationer om ECOdesign og ErP Generelle informationer om ECO-design og ErP Pr. 26. september 2015 starter den lovpligtige fase for eco-design krav og energimærkningen.

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Solvarmeanlægs energibesparelser

Solvarmeanlægs energibesparelser Solvarmeanlægs energibesparelser Simon Furbo Jianhua Fan Rapport Institut for Byggeri og Anlæg 2011 DTU Byg Rapport R-238 (DK) Januar 2011 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Resume... 3 Summary... 4 1. Baggrund...

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

DDV d. 05.12.13 v/mogens Korsgaard

DDV d. 05.12.13 v/mogens Korsgaard DDV d. 05.12.13 v/mogens Korsgaard Well-known brands Produktion og logistik Produktion : Pandrup 6 bagerier 25 produktionslinjer Logistik : 3 terminaler (Vejle, Avedøre, Pandrup) Volumen : Viborg Holstebro

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

En svær fødsel men nu sker det!!

En svær fødsel men nu sker det!! En svær fødsel men nu sker det!! Komforthusene med 10 en -familie som passivhuse (2008) En`-familiehus i Ebeltoft (2007) Kollegium (Fruehøjgård) i Herning med 66 små lejligheder (2008) Hjortshøj bogruppe

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Solvarme i forbindelse med bygninger

Solvarme i forbindelse med bygninger Solvarme i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Projekt solvarmebeviser

Projekt solvarmebeviser Projekt solvarmebeviser Også god økonomi for små solvarmeanlæg! Energi & Miljøafdelingen Overordnet indsats energi- & miljø: Innovation og udvikling af energi- og miljøsektoren Opsamle/koordinere viden

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Per Alex Sørensen SDH Conference Toulouse 17-18 June 2015 1 2 Marstal (1) 1996

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Nye krav om energimærkning

Nye krav om energimærkning Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? 29. september 2014 Anders Andersen, EDF STAR Denmark www.dairyfarmer.dk www.facebook.com/europeandairyfarmers Agenda 1. Kort om resultater ved danske mælkeproducenter

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen udfyldes 4 gange

Læs mere

Ecodesign minimumskrav og. varmepumper mv. samt vandvarmere og varmtvandsbeholdere

Ecodesign minimumskrav og. varmepumper mv. samt vandvarmere og varmtvandsbeholdere Ecodesign minimumskrav og energimærkning af kedler, varmepumper mv. samt vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Møde NVE Møde, NVE 8. marts 2012 4 forslag til

Læs mere

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64 Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74

Læs mere

SCOP i teorien og regulering. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP i teorien og regulering. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP i teorien og regulering Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Ecodesignarbejdet - overblik Lot 10 kravene er trådt i kraft via forordning No 206/2012 of 6. march 2012 pr. 1/1 2013. Lot 1

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe. Klaus Ellehauge

Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe. Klaus Ellehauge Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe Klaus Ellehauge Energiforbrug i sommerhuse Varmepumper og solvarme i sommerhuse Økonomi af VE anlæg i udlejningssommerhuse Kombinationen af solvarme

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Baggrund: 2

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Energieffektivisering i industrien

Energieffektivisering i industrien Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer

Læs mere

Projektsammendrag Marstal Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Marstal Fjernvarme Ærø Danmark Beskrivelse s produktions-anlæg består af 6 oliekedler på i alt 18 MW, samt et solfangeranlæg på i alt 18.365 m 2 leveret af forskellige solvarmepanel fabrikanter. Bygning Type af anlæg Fjernvarmesystem

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter Gamle myter Solen skinner ikke ret meget i DK Solvarme er en marginal VE-teknologi Solvarme har kun et lille potentiale Solvarme udvikler sig ikke Solvarme er påklistret og ikke pænt Solvarme passer ikke

Læs mere

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1255-12, uden ekstern cirkulationspumpe

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1255-12, uden ekstern cirkulationspumpe ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Varmepumpeanlæg. fritidshus

Varmepumpeanlæg. fritidshus ELFOR Projekt: Journalnr. 464-03, projekt nr. 336-070 Varmepumpeanlæg til fritidshus eventuelt i kombination med solvarme Marts 2006 ELFOR Projekt: Journalnr. 464-03, projekt nr. 336-070 Varmepumpeanlæg

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Debitoranalyse og styring med Cognos TM1

Debitoranalyse og styring med Cognos TM1 Debitoranalyse og styring med Cognos TM1 v/salgsdirektør Henrik Sølver, Itera Consulting Group Kundecase Senior Manager Group Accounting Jens Østerkryger, MAN Diesel A/S Itera Consulting Itera Consulting

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed Bølgeenergi - Hvad er potentialet i danske farvande og anlægseffektiviteten gseffektiviteten? ved Jens Peter Kofoed Bølgeenergiforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet IDAs Climate

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

KOMBINEREDE SOLVARME- OG BIOBRÆNDSELSANLÆG

KOMBINEREDE SOLVARME- OG BIOBRÆNDSELSANLÆG KOMBINEREDE SOLVARME- OG BIOBRÆNDSELSANLÆG Analyser og forslag til design Stoker T1H T1L M1 T3H M3 160 l T4H 500 l M2 T2H T3L T2L M4 T4L ENERGY SUPPLY TRANSFER, STORAGE, CONTROL AND DISTRIBUTION LOAD December

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Energinet.dk update for the Swedish market Council

Energinet.dk update for the Swedish market Council Energinet.dk update for the Swedish market Council Status framtida försörjning från Danmark (Tine Lindgren & Søren Juel Hansen) Utbyggnadsprojekt Danmark-Tyskland mm (Ellund expansion project 2013) Baltic

Læs mere

Kedeleffektiviteter for oliefyr og naturgaskedler i enfamiliehuse

Kedeleffektiviteter for oliefyr og naturgaskedler i enfamiliehuse Simon Furbo Louise Jivan Shah Christian Holm Christiansen Karsten Vinkler Frederiksen Kedeleffektiviteter for oliefyr og naturgaskedler i enfamiliehuse BYG DTU TEKNOLOGISK INSTITUT DANSK GASTEKNISK CENTER

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Dagens solstrålehistorie. lehistorie eller! Hvordan virker solvarme? Hvor stort skal anlægget være? v Hvad koster det? Hvad kan der spares?

Dagens solstrålehistorie. lehistorie eller! Hvordan virker solvarme? Hvor stort skal anlægget være? v Hvad koster det? Hvad kan der spares? Peter Larsen Energitjenesten Nordjylland Dagens solstrålehistorie lehistorie eller! Hvordan virker solvarme? Hvor stort skal anlægget være? v Hvad koster det? Hvad kan der spares? Solvarmeudnyttelse i

Læs mere

Dansk deltagelse i IEA Solar Heating and Cooling Programme Task 44: Varmepumper og solvarme i kombination Slutrapport for EUDP projekt 64012-0139

Dansk deltagelse i IEA Solar Heating and Cooling Programme Task 44: Varmepumper og solvarme i kombination Slutrapport for EUDP projekt 64012-0139 Dansk deltagelse i IEA Solar Heating and Cooling Programme Task 44: Varmepumper og solvarme i kombination Slutrapport for EUDP projekt 64012-0139 Marts 2014 Redigeret af Ivan Katić, Teknologisk Institut

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme vand og el Marts Normalår Graddag Aflæste forbrug + Besparelse Summeret Aflæste forbrug måned Budget Korr.budget Forbrug pr. VKO- - Merforbrug Korr.budg.

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Solfanger er oplagt til at give energi til varme og varmt vand

Solfanger er oplagt til at give energi til varme og varmt vand Solfanger er oplagt til at give energi til varme og varmt vand Næsten alle har en mening om, hvad der er den bedste løsning på fremtidens energi, og de fleste er enige om, at solen vil være en væsentlig

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Måleprogram EU-støttet solvarme-lavenergi renoveringsprojekt på Østerbro. 1. INDLEDNING 2 2. KONKLUSION. 4 3. FJERNVARMEFORBRUG 6 4.

Måleprogram EU-støttet solvarme-lavenergi renoveringsprojekt på Østerbro. 1. INDLEDNING 2 2. KONKLUSION. 4 3. FJERNVARMEFORBRUG 6 4. Måleprogram EU-støttet solvarme-lavenergi renoveringsprojekt på Østerbro. 1. INDLEDNING 2 2. KONKLUSION. 4 3. FJERNVARMEFORBRUG 6 4. VARMT BRUGSVAND 7 5. ENERGISIGNATUR 9 6. SOLVARME 15 7. VENTILATION

Læs mere

Energitjek i Perlen, Sælvig, Samsø

Energitjek i Perlen, Sælvig, Samsø Energitjek i Perlen, Sælvig, Samsø 22 jul 2015 Michael Kristensen og Jan Jantzen mk@energiakademiet.dk www.night-hawks.eu/denmark IEE/12/671/S12.644734Duration: 1.4.2013-30.9.2015 The sole responsibility

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen København 2006 www.dmi.dk/dmi/tr06-02

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

An Open-access Cost of Energy Calculation Tool for Wave Energy Projects The Danish Case Julia Fernández Chozas

An Open-access Cost of Energy Calculation Tool for Wave Energy Projects The Danish Case Julia Fernández Chozas An Open-access Cost of Energy Calculation Tool for Wave Energy Projects The Danish Case Julia Fernández Chozas N. E. Helstrup Jensen (Energinet.dk) J. P. Kofoed (Aalborg University) 4th Annual HMRC Economic

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks.

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks. Fra: Finn Alsgren [mailto:finn.alsgren@norwin.dk] Sendt: 18. juni 2012 13:23 Til: Arne Graae Jensen Cc: Bruno Andersen Emne: FW: Godkendt dansk 750 kw mølle - Kan leveres som ny - Kan holdes under 80m

Læs mere

NY BUTIK / CAFE PÅ UNIK BELIGGENHED Frederiksborggade 7, 1360 København K Sag 56BRK0112604

NY BUTIK / CAFE PÅ UNIK BELIGGENHED Frederiksborggade 7, 1360 København K Sag 56BRK0112604 NY BUTIK / CAFE PÅ UNIK BELIGGENHED Frederiksborggade 7, 1360 København K Sag 56BRK0112604 NY METROTRAPPE - LIGE UDE FORAN LEJEMÅLET NEW STAIRCASE FOR THE METRO - RIGHT OUTSIDE THE PREMISES BELIGGENHED

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere