Herregårdene Porten til Europa
|
|
- Finn Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Herregårdene Porten til Europa Herregårdskultur som europæisk kulturarv og Region Midtjylland som herregårdslandskab Resume Dansk Center for Herregårdsforskning og Gammel Estrup Herregårdsmuseet ønsker i samarbejde med en række museer og kulturinstitutioner i regionen og som led i markeringen af Europæisk Kulturby 2017 at synliggøre og aktualisere herregårdenes kulturlandskab og fortælle historien om herregårdenes rolle som indgang til Europa og ikke mindst som økonomiske og kulturelle kraftcentre i lokalområderne i fortid og nutid. Projektet arbejder med en sammenhængende historie på europæisk, nationalt og regionalt niveau og vil efterlade sig spor og resultater på alle tre planer. Projektet omfatter kortlægning, formidling via digitale medier og effekter i landskabet, afholdelse af internationale konferencer og en række større publikumsarrangementer på herregårde i regionen. Derudover rummer projektet etablering af netværk dels et internationalt forskningsnetværk med herregårdskultur som kulturarv som sit felt, dels et regionalt netværk mellem museer, forskningsinstitutioner, turistbranchen og herregårdene i Region Midtjylland. Projektet er planlagt til at løbe over to et halvt år med afslutning i 2017 og er tematisk og økonomisk samordnet med museets bidrag til Kulturbyåret Aarhus Det samlede budget er kr. Region Midtjylland søges om Formål Projektet vil aktualisere kulturarven som en åbenlys ressource for regional udvikling og kan dermed blive et stærkt bidrag både til oplevelsen af regional identitet, med fornyet fokus på dennes indbyggede europæiske dimension, og til udviklingen af områdets kulturturisme. Formålet med det samlede projekt er at udarbejde en tematiseret kortlægning af Region Midtjylland som herregårdslandskab, som kan danne grundlag for formidling af regionens kultur- og landskabshistorie gennem en herregårdsoptik. En væsentlig pointe herunder vil være at belyse en vigtig fælleseuropæisk dimension i dansk historie nemlig det internationale islæt i det lokale med herregårdene som prisme. For at illustrere regionens lokale og internationale historie vil der blive arbejdet med både generelle aspekter af regionens samlede herregårdslandskab og særligt karakteristiske træk ved udvalgte herregårde. Vejen frem vil være at kombinere forskningsfaglig ekspertise, lokale museers kendskab til regionens forskellige områder og aktuelle herregårdsejeres indsigt i gård, hus og rammebetingelser og at bringe denne viden formidlingsvenligt til kulturhistorie- og landskabsbrugeren. Det er et formål at skabe digitale formidlingsplatforme af god kvalitet, hvorigennem den interesserede bruger både vil kunne danne sig et overblik over regionen som herregårdslandskab, fordybe sig i den enkelte herregård og ikke mindst opleve herregården og dens kulturlandskab midt i landskabet med hele historien ved hånden. Projektet vil åbne herregårdskulturmiljøerne gennem publikumsarrangementer og foredrag om sporene efter de europæiske forbindelser på de steder, hvor historien rent faktisk foregik. Sidst men ikke mindst har projektet til formål at danne grundlag for et stærkt fagligt netværk både internationalt og lokalt, der med tiden vil styrke ikke bare det faglige felt, men også vil placere institutioner i Region Midtjylland i spidsen for kommende forsknings- og formidlingsmæssige netværksaktiviteter i Europa. 1
2 Baggrund Danmark er et herregårdslandskab. Dels i den forstand, at herregårdene historisk set har placeret sig og stadig placerer sig som et finmasket net udover hele landet vi har i dag stadigvæk omkring hele 730 herregårde i Danmark. Med lokale variationer, med mere eller mindre tæthed, men dog som en gennemgående tilstedeværelse med alt, hvad denne indebærer i alle rigets egne og kroge. Dels i den forstand, at herregårdenes nærvær til alle tider har haft afgørende indflydelse på landskabets konkrete udformning. I nærmiljøet via de mange store og mindre bygninger, parkerne, alleerne og stendigerne. I det bredere lokalmiljø gennem produktionslandskabet, gennem skove og arbejderboliger, gennem kirker og hospitaler, gennem veje, broer, havne og jernbaner. Herregårdenes kulturhistorie er ikke kun historien om den lille gruppe af mennesker, der ejede dem og beboede de herskabelige miljøer, om landdistrikternes elite og finkultur. Det er også historien om godserne som landområdernes absolut største arbejdspladser og deciderede minisamfund, der dannede ramme om umådeligt mange menneskers daglige liv herunder tjenestefolk, landarbejdere, lokale administratorer og ikke mindst de mange fæstebønder og deres familier. Herregårdene må altså forstås som en meget vigtig prisme i betragtningen og forståelsen af fortidens lokalsamfund. Også nutidens herregårde rummer spændende og relevante historier om udviklingen af de områder, de er placeret i. I flere og flere tilfælde kan vi igen betragte lokalt iværksætteri med udspring i herregården og se lokale kultur- og turistcentre blomstre op. Historien om herregårdene stopper dog ikke ved nutidige landegrænser. Herregårdene har tværtimod en historisk rolle som kulturbærere og formidlere af kulturelle strømninger på tværs af Europa. De familier, der ejede herregårdene, hørte til blandt fortidens fremmeste skabere af internationale, europæiske netværk. Via disse familiers rejser, slægtsskaber, venskaber og udvekslinger kom de europæiske landdistrikters herregårde og de europæiske byers hoffer og adelige palæer i århundreder til at danne ramme om udfoldelsen af fælles europæisk kultur og identitet. Ny viden og kulturelle strømninger blev delt i adelige kredse på tværs af landegrænser og spredtes fra herregårdene i de enkelte regioner til forskellige samfundsgrupper og kom på den måde til at påvirke forskellige slags menneskers liv over hele Europa. Også i Danmark var herregårdene historisk set en port til Europa, og et af de steder, hvor Europa først nåede landet. Nye tendenser fra udlandet strømmede således ikke alene til København og hoflivet, men gennem herregårdene som kulturelle centre, spredtes europæiske strømninger også til landdistrikterne og købstæderne. Herregårdene og deres kulturmiljøer rummer fortsat spor af disse internationale tendenser og afspejler således endnu en europæisk forbindelse i lokalområdet. I modsætning til alle andre af landets regioner har Region Midtjylland en ganske særlig mulighed for at repræsentere og illustrere det samlede danske herregårdslandskab ikke i den ensidige fremstilling, som har sit udgangspunkt i den typiske sjællandske eller fynske herregårdshelhed, men i formidlingen af den utrolige og spændende variation, som det danske herregårdslandskab har rummet og stadig rummer. Det umådeligt herregårdsrige Djursland i øst og det åbne landskab mod Vestkysten, hvor der med tiden blev langt mellem de dog ikke mindre betydningsfulde herregårde, danner yderpunkterne i mere end blot geografisk forstand. Det er yderpunkter, der fortæller om landskabets indflydelse på produktion og livsbetingelser, og omvendt om de store produktioners og aktørers indflydelse på landskabet. Blandt de mange historier, der knytter sig til regionens herregårdshistorie er også historien om herregården som porten til Europa. Trods det, at regionens herregårde var langt fra det nationale magtens og begivenhedernes centrum i mere end én forstand, ses en række fremtrædende eksempler på interaktion mellem lokalt og internationalt og europæiske impulsers vej til lokalområdet f.eks. inden for tro og viden, dannelse og uddannelse, arkitektur og havekunst, mode og kunsthåndværk. 2
3 Produkt Når projektet afsluttes, forventes det at have resulteret i en række produkter og erfaringer, der på forskellig vis undersøger og formidler historien om herregårdskultur som europæisk kulturarv og Region Midtjylland som herregårdslandskab. Publikumsarrangementer, events og konferencer vil i projektperioden øge projektets synlighed, mens digitale formidlingsformer, oplevelser i landskabet, øget tilgang til en række kulturmiljøer og publikation vil sikre en varig formidling og brugervenlig anvendelse af projektets resultater efter projektperioden. Sidst men ikke mindst vil de netværksaktiviteter, som projektet danner ramme om både på lokalt og internationalt niveau, sikre sit fundament i projektperioden og herefter pege fremad mod nye muligheder både i forskningsmæssig, formidlingsmæssig og kulturturismemæssig forstand. Europa To internationale konferencer Europæisk Netværk for Slots- og Herregårdsforskning Danmark Tematiseret hjemmeside og database med herregårdspræsentationer App-redskab med herregårdspræsentationer Publikation: Herregårdene - Porten til Europa Midtjylland Netværk mellem kultur-, forsknings- og turismeinstitutioner i regionen Fem publikumsarrangementer samt foredragsrække på fem herregårde: "Herregårdene og Europa" Åbning af herregårdskulturmiljøer i regionen Tematiseret kortlægning af regionens historie App-guidning og Augmented Reality-oplevelser i landskabet 3
4 Produktbeskrivelser Europæisk Netværk for Slots- og Herregårdsforskning: Projektet anvendes som afsæt til at etablere et Europæisk Netværk for Slots- og Herregårdsforskning. Formålet med netværket er at fremme samarbejde og videndeling mellem europæiske forsknings- og kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med slotte og herregårde, primært museer og universiteter. Med etableringen af en dialog mellem forskellige forskningstraditioner og nationaliteter, vil netværket generere ny viden og nye vinkler på slotte og herregårdes rolle som bærende kulturelle og samfundsmæssige enheder i perioden Som initiativtager til etablering af netværket, vil Dansk Center for Herregårdsforskning sikre, at tovholderfunktionen for netværket placeres ved Gammel Estrup Herregårdsmuseet. To internationale konferencer: I efteråret 2015 arrangeres i samarbejde med nordiske partnere fra norske og svenske kultur- og forskningsinstitutioner et seminar på Gammel Estrup Herregårdsmuseet, hvor nordiske og europæiske potentielle samarbejdspartnere inviteres til at diskutere fælles forsknings-, kortlægnings- og formidlingsinteresser inden for emnet Europæiske herregårde og slotte som kulturarv. Med afsæt i dette seminar indgås en række formelle partnerskaber, der i fællesskab arbejder mod at arrangere en stor international konference i 2017 samt et formaliseret europæisk netværk for slots- og herregårdsforskning. Tematiseret hjemmeside og database med herregårdspræsentationer: Siden indeholder: Overblik på landkort over fordelingen af regionens herregårde, inkl. en række søge- og filtreringsmuligheder. Introduktion til alle regionens ca. 230 herregårde. Ved hjælp af forskellige faner, kan brugeren finde kortfattede oplysninger om ejerhistorie, bygningshistorie, kulturmiljø samt litteratur om gården. Introduktionerne er baseret på Dansk Center for Herregårdsforsknings introduktioner til alle danske herregårde i projektet der blev lanceret i april 2014, og som stilles til rådighed for regionsprojektet. Tematiseret beskrivelse af regionen som herregårdslandskab. Ved hjælp af en række faner og spor gives mulighed for at bevæge sig dybere ind i emnet, og herigennem præsenteres det regionale herregårdslandskab fra øst til vest, ligesom præsentationen af herregården som sin tids kulturelle, økonomiske, administrative og sociale centrum yderligere udfoldes. Fyldigere introduktion til herregårde med relation til temateksterne. Et repræsentativt udsnit af regionens herregårde er udvalgt til at konkretisere projektets temaer. Eksempelstudierne vil fortælle historien om forskellige stilmæssige og livstilsmæssige udtryk og disses sammenhæng med den kulturelle kapital, som til alle tider er blevet bragt fra den store verden til lokalområderne via herregårdene. De vil fortælle om herregården som first mover, udvikler og foregangslandbrug gennem historien. Om den struktur, som herregårdene bragte til lokalområderne gennem administrationen af samme og om den magt og rigdom, der fulgte med. Og de vil fortælle historien om herregårdens ejere som herrer over deres undergivne men også som værnere om fattige og syge, som kirke- og skolebyggere. Beskrivelserne af de udvalgte gårde baseres ikke bare på eksisterende forskning men suppleres med nye undersøgelser. Projektet har altså ikke alene et formidlingssigte men bringer både nyt materiale og ny aktualitet til vores viden om regionens herregårde. App-redskab med herregårdspræsentationer: Deltagelse i projektet Digitale Tråde over landskabet, der formidler den skjulte kulturarv i landskabet ved hjælp af stedgenkendende mobilteknologi. Når projektet er gennemført, indeholder app en: Regionens herregårde optræder på en generel liste over kulturhistoriske interessepunkter i landskabet for den, der f.eks. søger at forberede sig på en udflugt til et udvalgt område. 4
5 Så mange af regionens ca. 230 herregårde, som det vurderes hensigtsmæssigt for den samlede formidlingseffekt og som egner sig til besøg i landskabet, er tilføjet som interessepunkter i app en med introduktioner baseret på hjemmesideteksterne men tilpasset mediet. Hertil billedmateriale og relevante links. Oplysningerne er også tilgængelige hjemmefra. Ved besøg ved de udvalgte eksempelgårde, er der ud over den information, der kan hentes hjemmefra adgang til bonusmateriale i form af AR-effekter (altså materiale, der udløses ved tilstedeværelse ved herregården). Her kan f.eks. være tale om ældre fotografier/fremstillinger eller person-, arkitektur- og landskabshistorie alle relevante typer af information eller effekter tilpasset app-mediet er muligt, herunder også lyd- og filmmateriale. Dertil vil den enkelte udvalgte herregårds forskellige interessepunkter være forbundet med hinanden (digitale tråde), sådan at brugeren ledes mellem elementerne i herregårdens kulturmiljø f.eks. industribygninger, haven, ældre voldsteder, den lokale kirke, herregårdshospitalet etc. og dermed kommer hele vejen rundt om den herregårdshistorie, der er repræsenteret på stedet. Mens projektets hjemmeside vil tilbyde brugeren at fordybe sig i tematiserede og tekstbaserede beskrivelser af de udvalgte eksempelgårde, der giver læseren mulighed for at klikke sig videre og dybere ind i forskellige aspekter af herregårdens historie, så vil tilbuddet i landskabet i højere grad være baseret på visualisering, brugerens fysiske bevægelse i landskabet og en stemningspræget oplevelse. Mens man på hjemmesidetemaet om Gammel Estrup f.eks. vil kunne studere forskellige aspekter af den store danske adelsslægt Scheels liv og skæbner som illustration af den danske adels historie vil man med app-redskabet ved hånden kunne spadsere i haven og f.eks. via film- og lydklip, rekonstruktionstegninger og ældre kort- og fotomateriale opleve herskabets brug af den historiske have som rekreativt miljø til lyden af fortidens musik eller oplæsning af historisk litteratur, se fæstebønderne slå græsset på engene og gartneren vedligeholde fortidens herregårdshave. Interessepunktet er også udstyret med links til f.eks. den involverede gårds hjemmeside, et evt. samarbejdende museum og andre udstillinger med relevans for emnet, sådan at brugeren har mulighed for at få oplysning om besøg på regionens kulturinstitutioner. Fem publikumsarrangementer samt foredragsrække på fem herregårde: I 2017, hvor Kulturbyåret markeres i regionen, gennemføres en række af publikumsarrangementer på fem herregårde, der bl.a. indeholder foredragsrækken "Herregårdene og Europa". Arrangementerne illustrerer tilsammen den europæiske og internationale dimension af herregårdenes betydning for lokalområderne, og hvert arrangement kaster lys over et aspekt, der er særegent for netop den udvalgte herregårds interaktion med Europa. På Bidstrup er temaet europæiske strømninger i arkitekturen. På Clausholm er temaet havekunst i Europa. På Rosenholm er temaet tro og viden reformation og bibliotek. På Sostrup er temaet mode, kunst og kunsthåndværk. Og på Gammel Estrup er temaet dannelse og uddannelsen Den Vilde Greves dannelsesrejse. Ved alle publikumsarrangementer åbnes herregårdsmiljøet for publikum, og det udvalgte tema belyses både historisk set og gentænkes i et moderne perspektiv. Publikation: Herregårdene Porten til Europa. En formidlingspublikation, der rummer artikler om projektets temaer og eksempelherregårde, udgives. De fem herregårde, der bliver centrum for publikumsarrangementer i 2017, vil spille en central rolle i publikationen, sådan at bogen vil egne sig som materiale, der kan købes med hjem, ved deltagelse i arrangementerne. Netværk mellem kultur-, forsknings- og turismeinstitutioner i regionen: Otte af regionens museer har på nuværende tidspunkt indgået aftale med projektet om samarbejde omkring cases i deres respektive områder. De involverede museer har hver især deltaget i udvælgelsen af eller peget på en eller flere herregårde samt de tematikker, som disse cases vil kunne bidrage med til projektet. Projektet vil i samarbejde med de tilknyttede 5
6 museer i den første fase efter igangsættelsen indkredse de konkrete arbejdsopgaver omkring de pågældende cases og fordele dem mellem projektet og museerne. Alle de involverede museer har således på nuværende tidspunkt udpeget en tovholder i institutionen, lagt arbejde i projektudviklingsfasen og vil yderligere bidrage med deres deltagelse i den endelige indkredsning. Nogle museer vil herefter (mod honorar) forventeligt deltage i research og udarbejdelse af materiale til projektet. Andre vil deltage som sparringspartnere f.eks. i udpegelsen af interessepunkter og/eller i den endelige formidlingsfase. Alle samarbejdspartnere tilknyttes til projektets formidlingsplatforme via links til deres institutioner og relaterede aktiviteter. Via samarbejdet med regionens museer knyttes også forbindelse til andre igangværende formidlingsprojekter som f.eks. Middelalderborge i Region Midtjylland. Forskere og studerende fra regionens forskningsinstitutioner som f.eks. Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Aarhus og Rigsarkivet i Viborg (tidligere Landsarkivet) bidrager (mod honorar) med forskningsopgaver og fagligt materiale til projektet. Projektet har indgået aftale med det digitale museumssamarbejdsprojekt Digitale tråde i landskabet om anvendelse af projektets teknologi. En dialog om videreudvikling af teknologien f.eks. vedrørende filtreringsmuligheder er indledt med projektgruppen bag Digitale tråde i landskabet. Projektet vil rådføre sig med MMEX, Center for digital museumsformidling, i udviklingen af projektets digitale løsninger både når det gælder videreudviklingen af den eksisterende teknologi og i indkredsningen af den rigtige løsning i forhold til etablering af hjemmeside. Med projektet Region Midtjylland som herregårdslandskab åbnes eller forstærkes formidlingen af en række af regionens mest interessante kulturlandskaber og kulturhistorier på de faktiske, historiske placeringer. For at sikre en bæredygtig relation til nutidens ejere og indbyggere vil projektet naturligvis indgå samarbejde med de udvalgte herregårdes og områders beboere om indkredsningen af den historie, der formidles om den enkelte herregård samt om placeringen af de relevante interessepunkter i landskabet. Projektet indgår i dialog med turismebranchen og turistorganisationer, sådan at de endelige produkter kan indgå i nye strategier for kulturturisme i regionen. 6
PRESSEMEDDELELSE. Midtjyllands mangfoldige herregårde
PRESSEMEDDELELSE Midtjyllands mangfoldige herregårde Den 4. september inviterer Dansk Center for Herregårdsforskning på bustur til Fire herregårde gennem syv århundreder. Turen går til Silkeborg hovedgård,
Læs mereKulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.
Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mere07-10-2015. Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer. At bygge den mentale bro. Tankegang og pointer
Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,
Læs mereFrederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereSERVICEDEKLARATION FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE
SERVICEDEKLARATION FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE Udgiver: Socialpædagogerne Østjylland, maj 2014 Oplag: Konsulent: Gra isk produktion: 1.500 stk. Steen Kabel, Inquiry Partners WERKs Gra iske Hus a s, Aarhus
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereAFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan?
AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan? F O T O : C O L O U R B O X. C O M A F T A G E R P A N E L E R A F T A G E R
Læs mereBilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd
Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Alt i alt, meget tilfreds, men det faglige niveau kunne godt være meget højere.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: Universidad de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: 02.08.11 Til: 31.01.12 Udvekslingsprogram:
Læs mereAalborg Festivals. Sundheds- og Kulturudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 09.04.2014. Punkt 5. 2014-9076.
Punkt 5. Aalborg Festivals. 2014-9076. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der arbejdes videre med at realisere Aalborg Festivals, at mål og handlingsplan
Læs mereKl. 16.40-17.15. Præsentation og diskussion af visioner for Sydøstlolland. Kl. 17.15-17.45. Lollands nye visitkort (Porten til Lolland).
VISIONSVÆRKSTED 20. MAJ 2015 Kl. 16.30-16.40. Velkomst. Kl. 16.40-17.15. Præsentation og diskussion af visioner for Sydøstlolland. Kl. 17.15-17.45. Lollands nye visitkort (Porten til Lolland). 17.45 18.15
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereRigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15
Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er
Læs mereSkoletjenesten version 2.0
Punkt 12. Skoletjenesten version 2.0 2015-064601 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at Skoletjenestens tilbud fremadrettet i endnu højere grad vil have fokus på energi, miljø, økologi,
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereStrategiplan 2017-2020. Administration og Service
Strategiplan 2017-2020 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 09.02.2016 Sagsnr.: 2016-0072017 Dok.nr.: 2016-007207-1 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereRetningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen
1 Retningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen Opdrift Puljens hovedformål Opdrift puljens hovedformål er at støtte innovative erhvervsdrivende i at afprøve og iværksætte socialt fokuserede initiativer,
Læs mereHar du forskningsideen?
det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereFå nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image. Bliv ambassadør for Nordic Farming
Få nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image Bliv ambassadør for Nordic Farming Landbrugsdebatten har brug for fakta om landbruget Det overordnede formål med Nordic
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereSamarbejdsplan 2015. Politi og kommuner i Nordsjælland
Samarbejdsplan 2015 Politi og kommuner i Nordsjælland 1 Indledning Nordsjællands politi ønsker at udvikle et nært og gensidigt samarbejde med lokalsamfundene. Behovet herfor er indlysende, da en række
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereKultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.
Kultur- og fritidspolitik 2010-2015 Indledning Egedal Kommunes kultur- og fritidspolitik er et resultat af en dialog og et samarbejde med borgerne, som har udgangspunkt i dels en mindre spørgeskemaundersøgelse
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereKulturpulje 2015. Vejledning til ansøgere
Kulturpulje 2015 Vejledning til ansøgere Kulturpulje 2015 vejledning til ansøgere Region Nordjylland Regional Udvikling Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.rn.dk tlf. 96 35 13 88 Marts 2015 Læs mere
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereSpeciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah 20127119 & Matilde 20111134, September 2014 Bilagsdokumenter
Bilag 1: Beskrivelse af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Følgende redegørelse er baseret på skriftlig information fra DFUNK s sekretariat omkring deres ung-til-ung grupper, informationer fra organisationens
Læs mereKultur kan gøre os alle sammen klogere på vores samfund, på vores liv, på vores sorger og succeser.
TALE 27. oktober 2009 Kulturminister Carina Christensens tale ved BKFs årsmøde. Strategi for Kultur for alle - fællesskab fremfor polarisering Det talte ord gælder. [Indledning] Teatergruppen C:ntact er
Læs mereFransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Læs mereInformationer fra styrelsen er altid relevante og af høj kvalitet. Det grafiske udtryk er ensartet, fx gennem fælles skabeloner.
NOTAT 22. april 2010 Pensionsstyrelsens kommunikationsstrategi Indledning Pensionsstyrelsens kommunikationsstrategi skal bidrage til gennemførelsen af styrelsens forretningsstrategi. Styrelsens kommunikation
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Deusto
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Universidad de Deusto Land: Spanien Periode: Fra:19.08.2013 Til:09.01.2014 Udvekslingsprogram:
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereFremtidens landskaber hvorfor?
Fremtidens landskaber hvorfor? Lihme sogn anno ca.1950 og 2009 Flere funktioner gør krav på det åbne land: bosætning, andet erhverv, turisme, energi- og træproduktion, drikkevand, naturog landskabsbeskyttelse
Læs mereHjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereKommunikationspolitik i Holstebro Kommune
Kommunikationspolitik i Holstebro Kommune Kommunikationspolitik Vi siger det, vi gør og vi gør det, vi siger Vi bruger vores sunde fornuft Vi har øje for det utraditionelle Indsatsområder 1. Den digitale
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereUndersøgelsen viser på nordisk plan generelt de samme tendenser i de nordiske lande, men man ser også en række forskelle.
Fremtidens bank Undersøgelse af ønsker til den ideelle bank Internetbanken Nordnet har ved hjælp af Novus Opinion gennemført en undersøgelse af de nordiske forbrugeres ønsker til den ideelle bank i dag
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Warszawa Universitet.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Warszawa Universitet Land: Polen Periode: Fra: 17.02 2014 Til: 30.06 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereLandboNordslanddistriktsprogram. Justeret okt. 2016
LandboNordslanddistriktsprogram Justeret okt. 2016 Definitioner LandboNorddefinerer landdistrikt bredt og omfatter i udgangspunktet alle, som er bosiddende i Nordjylland, dvs. LandboNordsvirkeområde, og
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereMedborgerskabspolitik
l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager
Læs mereBillund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014
Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Læsevejledning...
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereBeretning for Vindrosen De Frivilliges Hus 2011
Beretning for Vindrosen De Frivilliges Hus 2011 Indledning Vindrosen De Frivilliges Hus har til formål at udvikle, inspirere og synliggøre det frivillige sociale arbejde i Esbjerg Kommune. Dette gøres
Læs mereDanske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020 i høring.
UDKAST TIL HØRINGSSVAR 13-02-2014 Sag nr. 14/477 Dokumentnr. 4215/14 Høringssvar til Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs meregenvej til innovation på arbejdspladsen
FORNYELSE I FÆLLESSKAB genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET Fornyelse i Fællesskab giver resultater Projekt Fornyelse i Fællesskab har udviklet en række trin og værktøjer, som I
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. Viborg Bibliotekerne og KSE
Dialogbaseret aftale mellem Viborg Bibliotekerne og KSE 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige
Læs mereStrategiplan 2017-2020. Administration og Service
Strategiplan 2017-2020 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 25.04.2016 Sagsnr.: 2016-0072017 Dok.nr.: 2016-007207-11 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereRealdanias foreningsstrategi 2016-2020. april 2016
Realdanias foreningsstrategi 2016-2020 april 2016 or or Realdanias foreningsstrategi 2016-2020 Introduktion Realdania er en forening af ejere af fast ejendom. Vi arbejder for at skabe livskvalitet for
Læs mereMCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.
MCH TimeWorld En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning Debatoplæg Debat: X. november - X. november 2013 Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer
Læs mereHØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk
HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk Egedal Kommunes Ungestrategi 2015 1 2 Forord 138 unge i Egedal har besøgt campingvognen Egedal
Læs mereKultur -- / Handlingsplan 2016-2017. -- Kultur --
Kultur -- / Handlingsplan 2016-2017 s.3 s.4 Forord En spændende region -- / Udgivelse: Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle -- / Design & produktion: Mediegruppen as -- / Foto: Hyldager Fotografi
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1
Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET Side 1 Siden sidst... På baggrund af en fondsdonation fra Det Obelsk Familiefond har Aalborg Kommune oprettet to nye stillinger i Ungecenter Skuret i Nørresundby.
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereSamspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen
Læs mereHvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Jeg trængte til at prøve noget nyt: et nyt akademisk miljø, studiemiljø og et nyt land.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Sciences Po Land: Frankrig Periode: Fra: ca. 20.08.12 Til: 21.12.12 Udvekslingsprogram: Erasmus
Læs mereFilm (spilletid: 2 min.)
Film (spilletid: 2 min.) Film: Tænk. Hvis det er dig Aarhus Universitet har lavet en film om starten på et muligt studieliv på universitetet. Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om filmen og
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN ÅR 2016
1 VIRKSOMHEDSPLAN ÅR 2016 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Ældrerådets medlemmer. 2. Arbejdsgrupper under Ældrerådet. 3. Ældrerådets opgaver/funktioner jfr. lovgivning/vejledning. 4. Ældrerådets visioner. 5.
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Den 30. november 2004 Til Byrådet via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 21 90 Jour. nr. M0/2004/05355 Sagsbehandler:
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mere