Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester bachelor MedIS/Medicin efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Gennem semesteret introduceres de studerende til case-arbejdsformen på AAU, og de introduceres til læge- /biologifaglige basalfag, herunder farmakologi, og arbejder mere i dybden med organsystemerne respiration, kredsløb og nyrer/urinveje. Semesteret giver de studerende udgangspunktet for effektive studier på senere semestre gennem basisviden om deres fag og gennem gode studiekompetencer. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Ved semesterstart er de studerende administrativt inddelt i studiegrupper á 7-8 studerende, og studiegrupperne er på forhånd kombineret til casegrupper (2 studiegrupper = 1 casegruppe). Studiegrupper eller casegrupper ændres ikke gennem semesteret. Hver casegruppe tildeles en casevejleder. Semesteret består af tre case-moduler: 1.1 Introduktion til basalfagene, 1.2 Basal farmakologi og 1.3 Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje. I tillæg hertil findes to kursusmoduler: 1.4 Førstehjælp og præhospitalsbehandling og 1.5 Introduktion til kommunikation og samarbejde. Modulerne 1.1, 1.2 og 1.3 afholdes i rækkefølge, så ét modul afsluttes før det næste begynder. Fra semesterets start forløber modul 1.5, så casearbejdet og arbejdet med læring understøttes gennem hele semesteret. Modul 1.4 afholdes parallelt med modul 1.3. Modul 1.1 er et casemodul med tilhørende øvelser, herunder studiesalsøvelser og workshop samt laboratorieøvelser i histologi. Modul 1.2 er et casemodul med studiesalsøvelser. Modul 1.3 er et casemodul med studiesalsøvelser, workshop, laboratorieøvelser og kliniske øvelser og kliniske ophold. Modul 1.5 giver basale redskaber til at arbejde med cases i modul 1.1, 1.2 og 1.3, idet forløbet af modul 1.5 er koordineret med de tre case-moduler, og især mellem modul 1.5 og 1.1 er der udbredte tiltag for at sikre integrationen og synergien, fx med øvelser i modul 1.5 med udgangspunkt i læringserfaringerne fra modul 1.1 casearbejde og øvelser i modul 1.1 om læringsstile som introduceret i modul 1.5. Modul 1.3 involverer basale kommunikationsteorier og øvelser som er del af modul 1.5, og de kliniske ophold på semesteret gør modul 1.4 relevant, da dette kursus har fokus på førstehjælp på hospitalet. Sammenhængen mellem modulerne i semesteret ses af figuren nedenfor.

2 I starten af semesteret er der en del rus-arrangementer v/tutorer og rusplanlægger, bl.a. introduktion til fagforeninger og diverse faglige studenteraktiviteter på det sundhedsvidenskabelige fakultet. I løbet af semestret afholdes 4 semestergruppemøder hvor undervisningen, afvikling af modulerne og semesterets kliniske undervisning vil blive evalueret. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Mette Dencker Johansen, mdjo@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Louise Klit, louise@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Semesterrepræsentant vælges blandt de studerende til første semestergruppemøde. Side 2 af 51

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.1 Introduktion til basalfagene / Foundations of Medicine 12 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser i histologi) casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ph.d.-studerende Simone Elkjær Riis, sriis@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Støtte fra Trine Fink, trinef@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodul Dansk og engelsk (undervisning og litteratur på dansk og engelsk afhængig af underviser og litteraturvalg). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Målet med modulet er en formel introduktion til fagene anatomi, histologi, biokemi, cellebiologi, embryologi, genetik og fysiologi. Modulet skal bestås før deltagelse i modul 3.1. Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Overordnet makroskopisk anatomi: de indre organers placering og ekstremiteternes opbygning Kunne beskrive et organs anatomi systematisk Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi Kende til forskellene på systematisk, topografisk og regionær anatomi Kunne identificere væsentlige makroskopiske detaljer på vellignende radiologiske illustrationer Mikroskopisk anatomi (histologi) Beskrive forskellige vævstyper (epithelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv) med hensyn til cellulær organisation og embryonal udvikling Kende til mikroskopets anvendelse for histologisk diagnostik Kende til væsentlige histologiske farvemetoder Kende til principperne for påvisning af proteiner og genetisk materiale på vævssnit Almen embryologi Beskrive blastocystens udvikling fra fertilisationstidspunktet til nidationstidspunktet Beskrive blastocystens udvikling til embryoblast og trophoblast Redegøre for embryoblasten og trophoblastens videre udvikling i de første 8 leveuger Angive kimbladenes derivater, især med hensyn til udvikling af forskellige celle- og vævstyper Side 3 af 51

4 Biokemi Redegøre for strukturen og styrken af kovalente og ikke-kovalente bindinger Redegøre for struktur og funktion af nukleinsyrer, aminosyrer, proteiner, kulhydrater og lipider Redegøre for enzymers struktur og funktion Demonstrere forståelse for forholdet mellem ernæring, kroppens behov og metabolske processer Beskrive cellens syntese af triglycerider og polysaccharider Genetik Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur Have viden om geners generelle opbygning Definere begreberne genetisk polymorfisme, microsatelit og genetisk kobling Redegøre for syntese, foldning, og posttranslationel modifikation af proteiner Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke menneskets arvemasse Have viden om hvorledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme, race og etnicitet Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somatiske og kønscelle mutationer Redegøre for mitose herunder DNA replikation og reparation Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kromosomer Fysiologi Demonstrere grundliggende viden om menneskets normale fysiologi, herunder osmotiske processer og væskedynamik Grundliggende inflammationsprocesser Angive væsentlige karakteristika for legemets organer Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for legemets organsystemer Kunne beskrive hvordan celler og organer kan kommunikere gennem endokrin og neuronal signalering Integreret cellebiologi Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion af organeller Kunne identificere cellens organeller på elektronimikroskopiske illustrationer Redegøre for cellemembranens struktur og funktion Kende til opbygning af prokaryoter og vira Kunne redegøre for transport over cellemembranen Kunne beskrive væsentlige elementer i cellulære signaleringssystemer Kende til sekund-messengersystemer Kende til eksperimentelle opstillinger til studier af cellens basale funktioner Færdigheder Kunne beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold Kunne identificere almindelige celletyper mikroskopisk Kompetencer Efter dette modul vil man være i stand til at sammenstille viden om kroppens makroskopiske struktur med kroppens mikroskopiske niveau og uddrage relevante biokemiske og fysiologiske sammenhænge Den studerende vil kunne anvende fagene anatomi (incl. embryologi), biokemi, cellebiologi, genetik og fysiologi i den case baserede PBL læring. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulet består af 5 caseuger, hver med fokus på et af punkterne nedenfor: Basal anatomi (makroskopisk og systematisk for et organ) Cellebiologi (organeller og deres funktion samt cellulære processer og cellers samarbejde om inflammation) Biokemi (struktur af makromolekyler herunder enzymer, nomenklatur i organisk kemi, basal metabolisme og ernæring) Genetik (human karyotype, kromosomer, DNA, meiose, arvelighed af sygdomme, kromosomfejl) Side 4 af 51

5 Embryologi og mikroskopisk anatomi (udviklingen af det befrugtede æg, termer til beskrivelse af histologiske præparater og fund, epitelvæv og bindevæv). Herved bearbejdes i større og større detaljeringsgrad og på forskellige basale områder forskellige aspekter af de nødvendige fag i senere studier af konkrete organsystemer. I alle caseuger er der studiesalsøvelser som skal stimulere til udforskning af forskellige læringsstrategier, idet studerende på 1. semester ikke kan forventes at have et detaljeret og fuldt kendskab til egne læringsstrategier. I tillæg til 5. caseuge er der laboratorieøvelser, der dels skal støtte den studerendes læring om basale celle- og vævstyper, dels skal give færdigheder i betjening af mikroskop. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden. I tillæg er 2 ECTS allokeret til laboratorieøvelser i histologi, dvs. modulets vægt er 12 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min. lektioner med casevejleder, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 2-4 timers studiesalsøvelser i studiegrupperne (eller 15 timers workshop i studiegrupperne), begge med adgang til hjælpelærer, samt 3-6 forelæsninger á 45 min. relateret til caseugen. Til laboratoriearbejdet er der 2 timers forberedelse i studiegrupperne, 45 minutters spørgetime med underviser samt 3 timers øvelser i laboratorium med underviser. I modulet er der således 21x45 minutters forelæsning og 22 timers skemalagt workshop samt 20x45 minutters caselektioner. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studiesalsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Første semester Medicin og Medicin med Industriel Specialisering. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Idet modulet er første casemodul på første semester, er der ingen forudsætninger ud over adgangskravene. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter: Udarbejdelse og aflevering af forberedelse til casevejledersamtale Samtale med casevejleder (10 minutter) Udarbejdelse og præsentation af modulopgave (denne opgave er en del af workshoppen i caseuge 5. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne, afleveres og præsenteres til caseslut og bedømmes her af casevejlederen. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave, samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen.) Side 5 af 51

6 Øvrige aktiviteter: Aktivitet Type og titel Planlagt Underviser Læringsmål for aktivitet Læringsmål fra SO Tidsforbrug Casestart og caseslut 1.1.1: Makroskopisk anatomi og fysiologi Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.1.2: Integreret cellebiologi og infektiøse agenser Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.1.3: Biokemi Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.1.4: Genetik Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.1.5: Mikroskopisk anatomi og embryologi Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Introduktion til casearbejde Mette Dencker Johansen Ingen 45 minutter Simone Riis Overblik over modulet Ingen 45 minutter Introduktion til modul 1.1 Side 6 af 51

7 Medicinsk terminologi Simone Riis Opnå viden om medicinsk terminologi Opnå viden om anatomiske retningsangivelser Opnå viden om udtalen om anatomiske begreber Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi Generel anatomi og fysiologi 1 +2 Simone Riis Opnå viden om systematisk anatomi og topografisk (regionær) anatomi Opnå viden om begreberne makroskopisk og mikroskopisk anatomi Opnå viden om begrebet fysiologi Opnå viden om begrebet almen embryologi Opnå viden om væsentlige funktionelle karakteristika for legemets organsystemer Kende til forskellene på systematisk, topografisk og regionær anatomi Overordnet makroskopisk anatomi: de indre organers placering og ekstremiteternes opbygning Angive væsentlige karakteristika for legemets organer Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for legemets organsystemer 2 x 45 minutter Den eukaryote celle Simone Riis Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion af organeller, inklusiv nukleus, nukleolus, kernemembranen, ribosomer, ru endoplasmatisk reticulum, glat endoplasmatisk reticulum, golgiapparatet, secretorisk granula, mitochondrier, lysosomer, peroxisomer, cytoskeletale komponenter. Identificere cellens organeller på elektronimikroskopiske illustrationer Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion af organeller Kunne identificere cellens organeller på elektronmikroskopiske illustrationer Cellemembranen Simone Riis Redegøre for cellemembranens struktur og funktion, herunder lipid-dobbeltlaget, perifere og integrale proteiner og kulhydratstrukturer Redegøre for transport over cellemembranen med anvendelse af begreber som simpel diffusion, faciliteret diffusion, primær aktiv transport, sekundær aktiv transport, kanaler, porer, transportprotein, uniport, symport, antiport, vesikulær transport, receptor medieret endocytose, pinocytose. Redegøre for natrium-kalium pumpens funktion, samt beskri- Redegøre for cellemembranens struktur Redegøre for cellemembranens funktion Kunne redegøre for transport over cellemembranen Kunne beskrive væsentlige elementer i cellulære signaleringssystem Kende til sekundmessengersystemer ve hvorledes cellemembranpotentialet dannes. Væske fysiologi Simone Riis Have kendskab til kroppens væskereservoirer og stoffordeling Gør rede for osmose og tonicitet Beregne stofkoncentrationer Gør rede for væsketransportens fysiologi Demonstrere grundliggende viden om menneskets normale fysiologi, herunder osmotiske processer og væskedynamik Side 7 af 51

8 Cirkulationen: Starlingslov, Beregne Kapillærudveksling Hagen-Poiseuille: Beregne Flow, resistens,(hæmodynamik) Have kendskab til kapillær- og lymfesystemets opbygning Kroppens forsvarsmekanismer Ralf Agger Kunne skelne mellem medfødt (innat) immunitet og adaptiv (specifik) immunitet og gøre rede for de tidsrammer inden for hvilke disse to grene af immunsystemet opererer. Kunne beskrive det typiske inflammatoriske respons ved en lokaliseret infektion, herunder rekruttering af neutrofile granulocytter samt fagocytose og drab af bakterier. Grundlæggende inflamationsprocessor Infektiøse agenser Ralf Agger Kunne gøre rede for de vigtigste forskelle mellem prokaryoter and eukaryoter. Kunne nævne de vigtigste typer af infektiøse agenser, som giver sygdomme hos mennesket. Kunne nævne de vigtigste træk hvorved disse typer adskiller sig fra hinanden, herunder hvordan de replicerer sig. Kunne nævne eksempler på sygdomsvoldende agenser af disse forskellige typer. Kende til opbygningen af prokaryoter og vira Metabolisme og ernæring Trine Fink Definere metabolisme, herunder katabolisme og anabolisme Have kendskab til omsætning af kulhydrat, protein og fedt Have kendskab til aerob metabolisme citronsyrecyklus og oxidative phosphorylering - Herunder reaktanter og produkters organiske kemi samt enzymnavne Gør rede for ligevægt og fri energi, samt ATP kobling Gør rede for basal enzymkinetik og enzymhastigheder o Michaëlis Menten o enzymer og reguleringsmekanismer, herunder feedback allosteri Forklare anabolisme af glycogen og glucose ud fra laktat og aminosyrer Forklare keton dannelse og omsætning Forklare metabolisme ved faste og post prandialt Forklare konsekvenser af enzymdefekter Redegøre for enzymers struktur og funktion Demonstrere forståelse for forholdet mellem ernæring, kroppens behov og metabolske processer 2 x 45 minutter Struktur og styrke af bindinger Trine Fink Kende forskel på kovalente og ikke-kovalente bindinger Redegøre for strukturen af diverse kemiske bindinger (ionbindinger, hydrogenbindinger, Van der Waals kræfter og hydrofobe/hydrofile interaktioner) Redegøre for strukturen og styrken af kovalente og ikkekovalente bindinger, herunder ionbindinger, hydrogenbindinger, Van der Waals kræfter Side 8 af 51

9 Kende styrken på de forskellige bindinger og forholdet imellem dem og hydrofobe/hydrofile interaktioner. Struktur og funktion af makromolekyler Simone Riis Kende definitionen på makromolekyler og deres overordnede struktur Redegøre for struktur og funktion af kulhydrater Kende til simple og komplexe kulhydrater Kende til kulhydratewrs interaktion med andre makromolekyler Redegøre for struktur og funktion af lipider, herunder fedtsyrer, triglycerider og cholesterol Få overblik over den gennerelle metabolisme af makromolekyler Redegøre detaljeret for fedtsyresyntesen af palmitat herunder angive navne og strukturformler på metabolitter og benævne enzymer, der indgår i processen. Redegøre for struktur og funktion af lipider, herunder fedtsyrer, triglycerider og cholesterol Beskrive cellens syntese af triglycerider og polysaccharider Nukleinsyre og genetisk information Simone Riis Tegne et diagram der illustrerer hvordan DNA pakkes i nukleosomer, og relater dette til kromosomers struktur. Beskrive den humane karyotype med homologe og autosomale kromosompar Kende til forskellige karyotyper Beskrive hvad der sker med DNA under mitose. Tegne et diagram of den generelle organisation af et eukaryot gen, inklusiv promoter, intron og exon. Forklare hvad der menes med transkriptions faktor. Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur Have viden om geners generelle opbygning Genekspression og proteiner Simone Riis Skelne mellem sense & antisense DNA strenge Forklar hvad der menes med præ-mrna. Giv et overblik over de mekanismer ribosomer bruger og mrna translateres til en aminosyresekvens Forklar hvordan ribosomer genkender start og slut af en sekvens. Forklar hvordan den genetiske kode gør, at man kan finde frem til protein sekvens på bagrund af en DNA sekvens og ikke omvendt. Have viden om struktur og funktion af proteiner. Forklar hvordan nyligt syntetiseret protein kan identificeres af cellen som et Give eksempler på hvordan proteiner kan modificeres posttranslationelt Redegøre for syntese, foldning og posttranslationel modifikation af proteiner Simone Riis Have kendskab til de forskellige niveauer af genetisk informati- Have forståelse for hvordan mutation, Side 9 af 51

10 Arvelighed af sygdomme og prævalens af sygdomme on: Gen, kromosom, Genom DNA mrna Protein Gøre rede for celledelingsmekanismer Mitose og meiose Rekombination Forklare monogene nedarvningsmønstre: Dominant, recessiv, kønsbunden Opstille stamtræ Beregne sandsynlighed for nedarvning Beregne populationsgenetiske ligevægte og bærerfrekvenser ud fra Hardy-Weinberg loven Have kendskab til arvelige stofskiftesygdomme selektion og migration kan påvirke menneskets arvemasse Have viden om hvorledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme, race og etnicitet Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somatiske og kønscellemutationer Redegøre for mitose herunder DNA replikation og reparation Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kromosomer Definere begreberne genetisk polymorfisme, microsatelit og genetisk kobling Væv består af celler Simone Riis Klassificere eksempler på celletyper inden for følgende kategorier: epithelvæv, muskelvæv, bindevæv, nervevæv. Idenficér epithelvæv som enlaget/flerlaget/pseudolagdelt, samt plade/kubisk/cylinder epithel Forklar betydningen af cellens polarity for funktionen af epithele væv, og forstå følgende termer: apical og basolateral overflade, børstesøm, mikrovilli, cilier, celle-celle kontakt samt basal lamina (basalmembran) Forklar hvordan epithelvæv kan være specialiseret mht absorptive, sekretoriske eller beskyttende funktioner. Beskriv den ekstracellulære matrix komponenter, og forklar hvordan disse er specialiserede afhængig af funktionen af forskellige bindevæv. Kunne beskrive legemets væsentlige celler, væv or organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold Beskrive forskellige vævstyper Introduktion til embryologi Trine Fink Have overblik over hændelserne fra fertilisationen til og med uge 4 Kende til embryologiens terminologi Beskrive 2. meiotiske deling Beskrive dannelsen af morula Beskrive dannelsen af blastocysten med embryoblast, blastocele og trofoblast Beskrive dannelsen af den bilaminære kimskive Beskrive dannelsen af dannelsen af den trilaminære kimskive Beskrive dannelsen af amnion Beskrive blastocystens udvikling fra fertilisationstidspunktet til nidationen Beskrive blastocystens udvikling til embryoblast og trophoblast Redegøre for embryoblasten og trophoblastens videre udvikling i de første 8 leveuger Side 10 af 51

11 og chorionhulen Beskrive dannelsen af den primære og sekundære blommesæk Kende til neurolationen Histologiske farvemetoder Louiza Bohn Thomsen Introduktion til mikroskopet og variationer heraf Kende til fremstillingen af histologiske præparater Kende til HE-farvning og princippet bag Kende til de mest brugte farvninger Forstå brugen af immunhistokemi til påvisning af protein Forstå princippet bag primære og sekundære antistoffer Kende til principperne for påvisning af proteiner og genetisk materiale på vævsnit Kende til mikroskopets anvendelse for histologisk diagnostik Kende til væsentlige histologiske farvemetoder Kende til mikroskopets anvendelse for histologisk diagnostik Kende til principperne for påvisning af protein og genetisk materiale på vævssnit Almen histologi Louiza Bohn Thomsen Beskrive forskellige vævstyper (epithelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv) med hensyn til cellulær organisation Almen histologi, beskrive forskellige vævstyper med hensyn til cellulær organisation Studiesalsøvelse Simone Riis Normalanatomisk terminologi på dansk og latin Opbygning af led Funktion af knogler, muskler og sener Udvalgte knoglers navne (dansk og latin) Komponenter i og funktion af kredsløbet Komponenter i centralnervesystemet og det perifere nervesystem Navne på komponenter i fordøjelsessystemet (dansk og latin) Navne på komponenter i nyre- /urinvejssystemet (dansk og engelsk) Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi Overordnet makroskopisk anatomi: de indre organers placering og ekstremiteternes opbygning Kunne beskrive et organs anatomi systematisk Angive væsentlige karakteristika for legemets organer Kunne identificere væsentlige makroskopiske detaljer på vellignende radiologiske illustrationer Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for legemets organsystemer Kunne beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold 3 timer 15 minutter + forberedelse Studiesalsøvelse Simone Riis Den eukaryote celle Cellemembranen Transport over cellemembranen Natrium-kalium pumpen Cellemembranpotentialet Cellulære signaleringssystemer Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion af organeller Kunne identificere cellens organeller på 3 timer 15 minutter + forberedelse Side 11 af 51

12 Det kardiovaskulære system, Blodets iltindhold Blodkarrenes struktur og størrelse Lymfesystemet Kroppens væske reservoir Osmose og tonicitet Starling s ligning Kardinaltegnene på inflammation (dansk og latin) Workshop Simone Riis Strukturen og styrken af kovalente og ikke-kovalente bindinger Navngive simple organiske forbindelser Funktionelle grupper: methyl, ethyl, propyl, benzen, benzyl, phenol, ether, ester, phosphoester, amin, amid, aldehyd, keton, carboxyl Ernæring, kroppens behov og metabolske processer Fedtsyresyntesen af palmitat inc. modifikations Essentielle fedtsyrer Glykolysen elektronmikroskopiske illustrationer Redegøre for cellemembranens struktur Redegøre for cellemembranens funktion Kunne redegøre for transport over cellemembranen Kunne beskrive væsentlige elementer i cellulære signaleringssystem Kende til sekundmessengersystemer Kunne beskrive hvordan celler og organer kan kommunikere gennem endokrin og neural signalering Demonstrere grundliggende viden om menneskets normale fysiologi, herunder osmotiske processer og væskedynamik Grundlæggende inflamationsprocessor Redegøre for enzymers struktur og funktion Demonstrere forståelse for forholdet mellem ernæring, kroppens behov og metabolske processer Redegøre for strukturen og styrken af kovalente og ikkekovalente bindinger, herunder ionbindinger, hydrogenbindinger, Van der Waals kræfter og hydrofobe/hydrofile interaktioner. Redegøre for struktur og funktion af lipider, herunder fedtsyrer, triglycerider og cholesterol Beskrive cellesn syntese af triglycerider og polysaccharider 3x 3 timer + forberedelse Studiesalsøvelse Simone Riis Mitose Meiose Aminosyrernes sidekæder Aminosyrernes 3-bogstavs og 1-bogstavsforkortelser. Struktur og funktion af proteiner DNA replikation og reparation sense og ántisense DNA strenge Mutationer i arvemassen Arvegange og risiko for videregivelse af genetisk sygdom Mendel s love og Hardy- Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur Have viden om geners generelle opbygning Redegøre for syntese, foldning og posttranslationel modifikation af proteiner Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke menne- 3 timer 15 minutter + forberedelse Side 12 af 51

13 Weinberg ligevægte Optegne stamtræer Workshop Simone Riis Blastocystens udvikling Neurulering Somiter Kimbladenes derivater Lacunae, primære og sekundære vili skets arvemasse Have viden om hvorledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme, race og etnicitet Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somatiske og kønscellemutationer Redegøre for mitose herunder DNA replikation og reparation Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kromosomer Definere begreberne genetisk polymorfisme, microsatelit og genetisk kobling Kende til eksperimentelle opstillinger til studier af cellens basale funktioner Beskrive blastocystens udvikling fra fertilisationstidspunktet til nidationen Beskrive blastocystens udvikling til embryoblast og trophoblast Redegøre for embryoblasten og trophoblastens videre udvikling i de første 8 leveuger Angive kimbladenes derivater, især med hensyn til udvikling af forskellige celle- og vævstyper 3x 3 timer + forberedelse Histologiøvelser Louiza Bohn Thomsen Köhlers princip Beskriv et lysmikroskop Beskriv et elektronmikroskop Angiv minimum størrelse på detaljer der kan ses ved brug af et lysmikroskop og et elektronmikroskop? Metoder til fiksering af væv. Kende til væsentlige histologiske farvemetoder og deres kemiske reaktioner Angiv de vigtigste karakteristika ved epithelvæv, hjertemuskulatur, skeletmuskulatur, glatmuskulatur og nervevæv. Angiv hvilke komponenter bindevæv består af herunder alle celletyper og ekstracellulære matrix proteiner. Kunne beskrive legemets væsentlige celler, væv or organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold Kunne identificere almindelige celle typer mikroskopisk Kende til væsentlige histologiske farvemetoder Kende til mikroskopets anvendelse for histologisk diagnostik Kende til principperne for påvisning af protein og genetisk materiale på vævssnit Side 13 af 51

14 *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig prøve. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Fra eksamensforsiden: Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Bedømmelsesform Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester 7-trin, ekstern censur Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladt Eksamensspørgsmålene er en blanding af korte og lange essay-spørgsmål, samt multiple choice-spørgsmål. Nogle spørgsmål tager konkret udgangspunkt i workshops eller studiesalsøvelser. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 14 af 51

15 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.2 Almen farmakologi / Basic Pharmacology 4 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Dejan Ristic, Assistant Prof, PhD, Dipl. Biol., dristic@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodul Dansk og engelsk (undervisning og litteratur på dansk og engelsk afhængig af underviser og litteraturvalg). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Lægemidlers kinetik Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej Beskrive fordøjelseskanalens firstpass effekt Beskrive væsentlige kinetiske forhold for et lægemiddel indgivet henholdsvis peroralt, subkutant, intramuskulært og intravenøst Kunne angive beregningsmodeller til vurdering af halveringstid og steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering Kunne optegne kurver for 0. og 1.ordens kinetik og angive væsentlige lægemidler der fordeler sig på disse måder Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væsentlig forhindring for lægemidlers transport ind i hjernen Lægemidlers virkningsmekanisme Kunne definere begreberne ligand, receptor, affinitet, agonist, antagonist, partiel agonist, partiel antagonist Kunne optegne dosis-respons kurver der illustrerer lægemiddel-receptor virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig tilstedeværelse af komplet og partiel antagonist Lægemidlers metabolisme Kende til cellulære processer for metabolisering af lægemidler Vide at lægemidler overvejende udskilles i lever-galdevejene og i nyrerne Kende til leverens P450 system Side 15 af 51

16 Lægemidlers toxicitet Kunne redegøre for begreberne bivirkninger og toxicitet Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan bevirke en væsentlig reduktion af bivirkninger Kende til dyreeksperimentelle forsøg til vurdering af lægemidlers toxicitet Det autonome nervesystems farmakologi Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning Kunne redegøre for neurotransmitterreceptorer i det autonome nervesystem Kende til binyremarvens betydning for adrenalinproduktion Kende til stoffer med affinitet for adrenerge receptorer Kende til stoffer med affinitet for dopaminerge receptorer Kende til stoffer med affinitet for nikotinerge og muskarinerge acetylcholin receptorer Færdigheder Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi Kompetencer Efter dette modul vil den studerende kunne anvende væsentlige almen farmakologiske begreber ved forståelsen af behandlingsprincipperne af legemets forskellige organer i den efterfølgende case baserede PBL læring Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulet består af 2 caseuger, hver med fokus på et af punkterne nedenfor: basale termer og begreber og forhold i forbindelse med lægemidler (farmakokinetik og farmakodynamik, ligander, typer af ligander ud fra effekt, basale formler for koncentration, dosering og dosis-virkninngs-forhold, lægemidlers effekt på hjertet, optagelsesforhold) basale termer og begreber og forhold i forbindelse med lægemidlers bivirkninger og toxicitet/toxikologi (udskillelsesmekanismer, forgiftningssymptomer, behandlingsprincipper ved forgiftning, paracetamolforgiftning) samt det autonome nervesystems farmakologi organisering af det autonome nervesystem inkl. adrenerge/cholinerg/nicotinerge/muscarinerge receptortyper og stoffer med virkning på det autonome nervesystem) Herved gives først de basale termer og begreber til forståelse af lægemidler og dernæst de farlige aspekter af lægemidler samt konkrete eksempler på lægemidler. De studerende får dermed kompetencer til at forstå det autonome nervensystems farmakologi i modul 1.3 (om hjertet, respirationssystemet og nyrer/urinveje) og deres senere studier. I begge caseuger er der studiesalsøvelser, som skal stimulere til konkret brug af termer såvel som formler. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden, dvs. modulets vægt er 4 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min. lektioner med casevejleder, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 1½ times studiesalsøvelser i studiegrupperne med adgang til hjælpelærer, samt 4-5 forelæsninger á 45 min. relateret til caseugen. I modulet er der således 9x45 minutters forelæsning og 3 timers skemalagt workshop samt 8x45 minutters caselektioner. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studiesalsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases. Side 16 af 51

17 Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Første semester Medicin og Medicin med Industriel Specialisering (MedIS). Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Idet modulet er på første semester, er der ingen forudsætninger ud over adgangskravene. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter: Udarbejdelse og præsentation af modulopgave. (Denne opgave er en del af studiesalsøvelsen i caseuge 1. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne, afleveres og præsenteres til caseslut og bedømmes her af casevejlederen. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen.) Øvrige aktiviteter: Aktivitet Type og titel Planlagt Underviser Læringsmål fra SO Læringsmål for aktivitet jvf. pensumliste (ny pensumliste som forventes godkendt) Tidsforbrug Introduktion til Modul 1.2 Dejan Ristic, Simone Riis Ingen Ingen Casestart og caseslut Lægemidlers kinetik og virkningsmekanisme Casevejlederne Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Afklares som en særskilt del af casestart 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut Lægemidlers metabolisme og toxicitet samt det autonome nervesystems farmakologi Casevejlederne Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Afklares som en særskilt del af casestart 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Receptorbegrebet + Farmakodynamik OK Simone Riis Kunne definere begreberne ligand, receptor, affinitet, agonist, antagonist, partiel agonist, partiel antagonist (8) Kunne definere disse begreber: Farmakologi, farmakodynamik, farmakokinetik, toksikologi, lægemiddel 2 x 45 minutter Side 17 af 51

18 Kunne optegne dosisrespons kurver der illustrerer lægemiddelreceptor virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig tilstedeværelse af komplet og partiel antagonist (9) Kunne redegøre for begreberne bivirkninger og toxicitet (13) Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22) Kunne definere disse begreber: Ligand, receptor, agonist, antagonist, partiel agonist og partiel antagonist, kompetetiv antagonist, non-kompetetiv antagonist, affinitet, efficacy Beskrive hvordan lægemiddel-receptor-interaktion kan karakteriseres med hensyn til bindingsaffinitet (KD). Skitsere log koncentrationvirkningskurver for agonister med forskellig affinitet og efficacy Skitsere log koncentrationvirkningskurver for: agonist alene/agonist + kompetetiv antagonist/agonist + nonkompetetiv antagonist og bestemme Kd som den stofkoncentration der giver 50 % binding Kunne definere disse begreber: Potens, maksimalvirkning Skitsere log dosisvirkningskurver for lægemidler med forskellig potens og maksimalvirkning; indtegne kurverne for to ligander med samme effekt men forskellig potens/ to ligander med samme potens men forskellig effekt/fuld og partiel agonisme Definere ED50, TD50, LD50 og terapeutisk index. Forelæsninger: Farmakokinetik 1-3 Dejan Ristic Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler (1) Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej (2) Beskrive fordøjelseskanalens firstpass effect (3) Beskrive væsentlige kinetiske forhold for et lægemiddel indgivet henholdsvis peroralt, subkutant, intramuskulært og intravenøst (4) Kunne angive beregningsmodeller til vurdering af halveringstid og steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering (5) Kunne optegne kurver for 0. og 1.ordens kinetik og angive væsentlige lægemidler der fordeler sig på disse måder (6) Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væsentlig forhindring for Beskrive forskellige mekanismer på hvorved lægemidler kan passere biologiske membraner (diffusion, filtration, carrier-medieret transport, endocytose) Angive fysisk-kemiske egenskaber af betydning for lægemidlers transport over biologiske membraner (lipidopløselighed, molekylstørrelser, ladningsforhold). Angive hvorfor mavesækken er så stor en farmakologisk udfordring Definere steady state begrebet for lægemidlers koncentration i plasma Redegøre for de forhold der bestemmer steady state plasma-koncentrationen af et lægemiddel ( van Rossums formel ). Skitsere forløbet af plasmakoncentrationskurven ved gentagen dosering Angive hvornår steady state indtræder 3 x 45 minutter Side 18 af 51

19 lægemidlers transport ind i hjernen (7) Kende til cellulære processer for metabolisering af lægemidler (10) Vide at lægemidler overvejende udskilles i levergaldevejene og i nyrerne (11) Kende til leverens P450 system (12) Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22) Kunne skitsere den væsentligste forskel i plasmakoncentrationskurvens forløb ved gentagen peroral og intravenøs dosering Definere AUC ( arealet under kurven ) Definere first-pass effect Beskrive hvordan lægemidler kan administreres for at omgå first-pass problemet Definere biotilgængelighed (bioavailability) Definere absorption, absorptionsfraktion og absorptionshastighed Skitsere typiske plasmakoncentrationskurver ved henholdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift Angive forhold der kan begrunde indgift af lægemidler ved henholdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift. Beskrive fordele og ulemper ved de forskellige indgiftsveje. Angive lokalisationer for absorption af lægemidler i hele fordøjelseskanalen Beskrive forskellen på plasma og serum Opstille en formel for beregning af fordelingsvolumenet Vd udfra indgivet dosis og plasmakoncentrationen Vide at koncentrationen i plasma af et lægemiddel ved flergangsdosering kan bestemmes som: C = Dosis /(doseringsinterval x Cl) Redegøre for sammenhængen mellem Vd, biologisk halveringstid og clearence ud fra formlen: Clearence (Cl) Cl = ke x Vd, hvor ke udtrykkes som ln2/t½ Angive særlige biologiske barrierer, der kan udgøre en farmakologisk og toksikologisk udfordring: Blod-hjerne barrieren, blod-placenta barrieren, blod-testis barrieren, huden og vide hvorfor. Definere og angive eksempler på 0. og 1. ordens kinetik Skitsere plasmakoncentrationskurver efter intravenøs administration svarende til 0., 1. og blandet ordens elimination. Definere den biologiske halveringstid for et lægemiddel Side 19 af 51

20 (T½) og angive forholdet til eliminationskonstanten (ke). Angive årsagertil at de fleste lægemidler udskilles efter 1.ordens kinetik Definere plasmaclearence og beskrive metoder til dens bestemmelse Vide at clearence (Cl) kan bestemmes som Cl = ke x Vd Angive legemets vigtigste eliminationsveje Beskrive mekanisme for lægemidlers udskillelse (glomerulær filtration, tubulær sekretion, tubulær reabsorption) Beskrive fysisk-kemiske forhold ved lægemidler der påvirker deres renale elimination Beskrive betydningen af nyrefunktionen for udskillelsen af lægemidler med renal elimination Beskrive hvordan man ad farmakologisk vej kan påvirke den renale eliminationsveje Redegøre for metabolismens indflydelse på den farmakologiske virkning, toksicitet og elimination af lægemidler med overvejende hepatiskelimination. Beskrive hvordan leveren kan påvirke lægemidlers elimination gennem enzyminduktion og vide at forudsætningen herfor er genetisk betinget Vide at metabolismen af lægemidler varierer med faktorer som: i) Etnicitet, alder, køn; ii) Genetiske forhold; iii) Samtidig administration med andre lægemidler, og iv) Ernæringstilstand Forlæsning: ANS Opbygning + Farmakologi Dejan Ristic Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning (16) Kunne redegøre for neurotransmitterreceptorer i det autonome nervesystem (17) Kende til binyremarvens betydning for adrenalinproduktion (18) Kende til stoffer med affinitet for adrenerge receptorer (19) Kende til stoffer med affinitet for dopaminerge receptorer (20) Kende til stoffer med affinitet for nikotinerge og muskarinerge acetylcholin Angive simple fysiologiske virkninger ved adrenerg og kolinerg stimulation. Inddele og angive væsentlig lokalisation for kolinerge muskarinerge og nikotinerge receptorer Inddele og angive væsentlig lokalisation for adrenerge, noradrenerge og dopaminerge receptorer incl. underformer Beskrive syntese og nedbrydning af acetylcholin, adrenalin, noradrenalin og dopamin og angive involverede enzymer Redegøre for lokalisation, oplagring, frigørelse, genop- 2 x 45 minutter Side 20 af 51

21 Forlæsning: Toxikologi Dejan Ristic receptorer (21) Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22) Kunne redegøre for begreberne bivirkninger og toxicitet (13) Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan bevirke en væsentlig reduktion af bivirkninger (14) Kende til dyreeksperimentelle forsøg til vurdering af lægemidlers toxicitet (15) Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22) tagelse og inaktivering af acetylcholin, adrenalin, noradrenalin og dopamin og angive involverede enzymer Give eksempler på anvendelse og kontraindikationer af kolinerge stoffer med direkte virkning på den kolinerge receptor Give eksempler på anvendelse af lægemidler med acetylcholinesterase-hæmmende virkning Redegøre for inddelingen af perifere adrenerge receptorer i alpha 1 og alpha 2, beta 1 (cardieller) og beta 2 (bronchiale og vaskulære) og angive virkninger ved stimulation. Give eksempler på anvendelse og kontraindikationer af adrenerge stoffer med direkte virkning på adrenerge receptorer Beskrive hvordan lægemidler kan have affinitetsforskelle men samtidig virkning overfor adrenerge, noradrenerge og dopaminerge receptorer. Definere lægemiddelbivirkninger Definere toksikologi og toksicitet Vide at lægemiddelbivirkninger ofte kan skyldes medicinens tilsætningsstoffer (f.eks. farvestoffer o.lign). Beskrive de almene principper for forgiftningsbehandling, især anvendelsen af disse stoffer/procedurer: Afvaskning, antidot, aspiration, brækmidler, medicinsk (aktivt) kul, forceret diurese og ændring af urinens ph. Hvad er de generelle tilgange til forgiftede patient? Sådan udføres dekontaminering og styrke elimination? Definere ED50, TD50, LD50 og terapeutisk index. Definere begrebet teratogen effekt, embryotoksisk effekt. Definere begrebet toksidrom Definere eksponering og risiko i toksikologi Beskrive toksikokinetisk og toksikodynamisk parametre, og hvordan man analyserer dem Give eksempler på erhvervsmæssige og miljømæssige toksiner Genkend biomarkører og antidoter Side 21 af 51

22 (fra ny pensumliste) Selvmedicinering Anna Marie Balling Høstgaard Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22) Beskrive omfanget og naturen af selv-medicinering i det danske samfund Gøre rede for hvilken betydning individuel egenomsorg (empowerment) har på sundhedsvæsenets behandlingstilbud Definer & beskrive kort selvmedicinering Diskuter selvmedicineringshypotesen fremsat Duncan og Khantzian Hvad er konsekvensen af underdosering & overdosering Definer egenomsorg Diskuter forskellene på selvmedicinering, selvadministration og egenomsorg Definer naturlægemidler, plantelægemidler, stærke vitamin- og mineralpræperater Definer kosttilskud Studiesalsøvelse / obligatorisk modulopgave Dejan Ristic & case vejlederne Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler (1) Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej (2) Beskrive fordøjelseskanalens firstpass effect (3) Beskrive væsentlige kinetiske forhold for et lægemiddel indgivet henholdsvis peroralt, subkutant, intramuskulært og intravenøst (4) Kunne angive beregningsmodeller til vurdering af halveringstid og steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering (5) Kunne optegne kurver for 0. og 1.ordens kinetik og angive væsentlige lægemidler der fordeler sig på disse måder (6) Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væsentlig forhindring for lægemidlers transport ind i hjernen (7) Kunne definere begreberne ligand, receptor, affinitet, agonist, antagonist, partiel agonist, partiel antagonist (8) Kunne optegne dosisrespons kurver der illustrerer lægemiddel-receptor Beskrive forskellige mekanismer på hvorved lægemidler kan passere biologiske membraner (diffusion, filtration, carrier-medieret transport, endocytose) Angive fysisk-kemiske egenskaber af betydning for lægemidlers transport over biologiske membraner (lipidopløselighed, molekylstørrelser, ladningsforhold). Angive hvorfor mavesækken er så stor en farmakologisk udfordring Definere steady state begrebet for lægemidlers koncentration i plasma Redegøre for de forhold der bestemmer steady state plasma-koncentrationen af et lægemiddel ( van Rossums formel ). Skitsere forløbet af plasmakoncentrationskurven ved gentagen dosering Angive hvornår steady state indtræder Kunne skitsere den væsentligste forskel i plasmakoncentrationskur-vens forløb ved gentagen peroral og intravenøs dosering Definere AUC ( arealet under kurven ) Definere first-pass effect Beskrive hvordan lægemidler kan administreres for at omgå 2 x 45 minutter Side 22 af 51

23 virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig tilstedeværelse af komplet og partiel antagonist (9) Kende til cellulære processer for metabolisering af lægemidler (10) Vide at lægemidler overvejende udskilles i levergaldevejene og i nyrerne (11) Kende til leverens P450 system (12) first-pass problemet Definere biotilgængelighed (bioavailability) Definere absorption, absorptionsfraktion og absorptionshastighed Skitsere typiske plasmakoncentrationskurver ved henholdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift Angive forhold der kan begrunde indgift af lægemidler ved henholdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift. Beskrive fordele og ulemper ved de forskellige indgiftsveje. Angive lokalisationer for absorption af lægemidler i hele fordøjelseskanalen Beskrive forskellen på plasma og serum Opstille en formel for beregning af fordelingsvolumenet Vd udfra indgivet dosis og plasmakoncentrationen Vide at koncentrationen i plasma af et lægemiddel ved flergangsdosering kan bestemmes som: C = Dosis /(doseringsinterval x Cl) Redegøre for sammenhængen mellem Vd, biologisk halveringstid og clearence ud fra formlen: Clearence (Cl) Cl = ke x Vd, hvor ke udtrykkes som ln2/t½ Angive særlige biologiske barrierer, der kan udgøre en farmakologisk og toksikologisk udfordring: Blod-hjerne barrieren, blod-placenta barrieren, blod-testis barrieren, huden og vide hvorfor. Definere og angive eksempler på 0. og 1. ordens kinetik Skitsere plasma koncentrationskurver efter intravenøs administration svarende til 0., 1. og blandet ordens elimination. Definere den biologiske halveringstid for et lægemiddel ( T½) og angive forholdet til eliminationskonstanten (ke). Angive årsagertil at de fleste lægemidler udskilles efter 1.ordens kinetik Definere plasmaclearence og beskrive metoder til dens bestemmelse Vide at clearence (Cl) kan bestemmes som Cl = ke x Vd Angive legemets vigtigste Side 23 af 51

24 Side 24 af 51 eliminationsveje Beskrive mekanisme for lægemidlers udskillelse (glomerulær filtration, tubulær sekretion, tubulær reabsorption) Beskrive fysisk-kemiske forhold ved lægemidler der påvirker deres renale elimination Beskrive betydningen af nyrefunktionen for udskillelsen af lægemidler med renal elimination Beskrive hvordan man ad farmakologisk vej kan påvirke den renale eliminationsveje Redegøre for metabolismens indflydelse på den farmakologiske virkning, toksicitet og elimination af lægemidler med overvejende hepatiskelimination. Beskrive hvordan leveren kan påvirke lægemidlers elimination gennem enzyminduktion og vide at forudsætningen herfor er genetisk betinget Vide at metabolismen af lægemidler varierer med faktorer som: i) Etnicitet, alder, køn; ii) Genetiske forhold; iii) Samtidig administration med andre lægemidler, og iv) Ernæringstilstand Kunne definere disse begreber: Farmakologi, farmakodynamik, farmakokinetik, toksikologi, lægemiddel Kunne definere disse begreber: Ligand, receptor, agonist, antagonist, partiel agonist og partiel antagonist, kompetetiv antagonist, nonkompetetiv antagonist, affinitet, efficacy Beskrive hvordan lægemiddel-receptor-interaktion kan karakteriseres med hensyn til bindingsaffinitet (KD). Skitsere log koncentrationvirkningskurver for agonister med forskellig affinitet og efficacy Skitsere log koncentrationvirkningskurver for: agonist alene/agonist + kompetetiv antagonist/agonist + nonkompetetiv antagonist og bestemme Kd som den stofkoncentration der giver 50 % binding Kunne definere disse begreber: Potens, maksimalvirkning Skitsere log dosisvirkningskurver for lægemidler med forskellig potens og

25 maksimalvirkning; indtegne kurverne for to ligander med samme effekt men forskellig potens/ to ligander med samme potens men forskellig effekt/fuld og partiel agonisme Studiesalsøvelse Simone Riis Kunne redegøre for begreberne bivirkninger og toxicitet (13) Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan bevirke en væsentlig reduktion af bivirkninger (14) Kende til dyreeksperimentelle forsøg til vurdering af lægemidlers toxicitet (15) Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning (16) Kunne redegøre for neurotransmitterreceptorer i det autonome nervesystem (17) Kende til binyremarvens betydning for adrenalinproduktion (18) Kende til stoffer med affinitet for adrenerge receptorer (19) Kende til stoffer med affinitet for dopaminerge receptorer (20) Kende til stoffer med affinitet for nikotinerge og muskarinerge acetylcholin receptorer (21) Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22) Beskrive omfanget og naturen af selv-medicinering i det danske samfund Gøre rede for hvilken betydning individuel egenomsorg (empowerment) har på sundhedsvæsenets behandlingstilbud Definer & beskrive kort selvmedicinering Diskuter selvmedicineringshypotesen fremsat Duncan og Khantzian Hvad er konsekvensen af underdosering & overdosering Definer egenomsorg Diskuter forskellene på selvmedicinering, selvadministration og egenomsorg Definer naturlægemidler, plantelægemidler, stærke vitamin- og mineralpræperater Definer kosttilskud Angive simple fysiologiske virkninger ved adrenerg og kolinerg stimulation. Inddele og angive væsentlig lokalisation for kolinerge muskarinerge og nikotinerge receptorer Inddele og angive væsentlig lokalisation for adrenerge, noradrenerge og dopaminerge receptorer incl. underformer Beskrive syntese og nedbrydning af acetylcholin, adrenalin, noradrenalin og dopamin og angive involverede enzymer Redegøre for lokalisation, oplagring, frigørelse, genoptagelse og inaktivering af acetylcholin, adrenalin, noradrenalin og dopamin og angive involverede enzymer Give eksempler på anvendelse og kontraindikationer af kolinerge stoffer med direkte virkning på den kolinerge receptor Give eksempler på anvendelse af lægemidler med acetylcholinesterase-hæmmende virkning Redegøre for inddelingen af perifere adrenerge receptorer i alpha 1 og alpha 2, beta 1 2 x 45 minutter Side 25 af 51

26 (cardieller) og beta 2 (bronchiale og vaskulære) og angive virkninger ved stimulation. Give eksempler på anvendelse og kontraindikationer af adrenerge stoffer med direkte virkning på adrenerge receptorer Beskrive hvordan lægemidler kan have affinitetsforskelle men samtidig virkning overfor adrenerge, noradrenerge og dopaminerge receptorer Definere lægemiddelbivirkninger (nedenstående er fra ny pensumliste) Definere toksikologi og toksicitet Vide at lægemiddelbivirkninger ofte kan skyldes medicinens tilsætningsstoffer (f.eks. farvestoffer o.lign). Beskrive de almene principper for forgiftningsbehandling, især anvendelsen af disse stoffer/procedurer: Afvaskning, antidot, aspiration, brækmidler, medicinsk (aktivt) kul, forceret diurese og ændring af urinens ph. Hvad er de generelle tilgange til forgiftede patient? Sådan udføres dekontaminering og styrke elimination? Definere ED50, TD50, LD50 og terapeutisk index. Definere begrebet teratogen effekt, embryotoksisk effekt. Definere begrebet toksidrom Definere eksponering og risiko i toksikologi Beskrive toksikokinetisk og toksikodynamisk parametre, og hvordan man analyserer dem Give eksempler på erhvervsmæssige og miljømæssige toksiner Genkend biomarkører og antidoter *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Side 26 af 51

27 Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig prøve. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Fra eksamensforsiden: Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt (Bachelor)/alle hjælpemidler er tilladt (Kandidat) Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladt Skriftlig eksamen med karakter efter 7-trinsskalaen og med intern censur. Deltagelse i eksamen forudsætter godkendt modulopgave. Eksamensspørgsmålene er en blanding af korte og lange essay-spørgsmål om det hele modul 1.2 (inkl. caseundervisning, forelæsninger og studiesalsøvelser). Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 27 af 51

28 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.3 Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje I / Heart, Respiration and Kidney/Urinary System I 10 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Professor Johannes Jan Struijk, jjs@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodul Dansk og engelsk (undervisning og litteratur på dansk og engelsk afhængig af underviser og litteraturvalg). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). At give den studerende et grundlæggende indblik i hjertet, respirationsorganerne, nyrernes og urinvejenes normale forhold. Desuden at introducere enkelte integrative elementer som de underliggende mekanismer der skal til for at kunne opretholde et normalt blodtryk. Endvidere introduceres enkelte patofysiologiske forhold, og dele af organernes farmakologi gennemgås. Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Makroskopisk anatomi Redegøre for de strukturelle hovedtræk af de øvre og nedre luftveje (incl. næsen, bihulerner, nasopharynx, larynx), hjertet og de ledsagende større kar, lymfekar, thorax, diaphragma, nyrerne og de fraførende urinveje På plancher eller anatomiske præparater kunne identificere lungerne og deres underdeling, diaphragma, hjertets og dets kamre og klapper, nyrerne og de fraførende urinveje. Hertil kommer accessoriske strukturer: De store kar i thorax, hjertets egne blodkar, og nyrernes blodkar Kunne beskrive innervationen af lungerne, diaphragma og hjertet Kunne identificere de største strukturer i thorax radiologisk Kende til blærens innervationsforhold og kende til betydningen af manglende innervation af blæren og dens lukkemuskler Kunne beskrive udviklingen af hjertet, lungerne, de store kar i thorax, nyrerne og de fraførende urinveje i hovedtræk Kende til udviklingen af ansigtets knogler, læbe og den bløde og hårde gane Side 28 af 51

29 Mikroskopisk anatomi Redegøre for hjertets histologiske opbygning Redegøre for det principielle histologiske indhold af arterier, kapillærer og vener Redegøre for lungernes histologi Redegøre for histologien af de øvre luftveje Redegøre for nyrernes histologiske opbygning Beskrive den histologiske opbygning af blæren og de fraførende urinveje Biokemi og fysiologi Redegøre for hjertets kontraktionsmekanisme Beskrive hjertets impulsledningssystem og dets betydning for synchronicitet i hjertekontraktionen Beskrive den fulde hjertecyklus og vide hvordan ændringer i hjertecyklus kan afspejles i et EKG Beskrive den føtale cirkulation og de ændringer der sker ved fødslen Redegøre for den hormonelle og nervøse regulation af blodtrykket Redegøre for respirationen Redegøre for de kemiske og nervøse reguleringsmekanismer af respirationen Definere begreber vedrørende lungernes funktionelle respiratoriske volumina og beskrive hvorledes disse kan måles Redegøre for gasudvekslingen i lungealveoler og perifere væv Beskrive relationen mellem det partielle ilttryk i blodet og transport af ilt til vævene Kende til de renale mekanismer der iværksættes ved fænomenerne respiratorisk acidose og alkalose Kende til de respiratoriske mekanismer der iværksættes ved fænomenerne metabolisk acidose og alkalose Beskrive simple eksperimentelle metoder til vurdering af blodets iltindhold Redegøre for nyrernes ekskretoriske funktion Redegøre for nyrernes betydning for regulation af kroppens indhold af væske og elektrolytter Beskrive nyrernes betydning for fastholdelse af normale ph og blodtryksværdier Kende til metoder til at vurdere nyrens evne til rensning af blodet, urinudskillelse og regulation af blodtrykket Farmakologi og relateret patofysiologi Kunne angive værdier for forhøjet blodtryk og kunne redegøre for de overordnede principper for såvel farmakologisk som non-farmakologisk behandling Redegøre for principperne for den farmakologiske behandling af kronisk hjerteinsufficiens Redegøre for principperne ved behandling af akut hjerteinsufficiens og hjertestop Redegøre for principperne ved behandling af akut og kronisk nyreinsufficiens Beskrive den patofyiologiske baggrund for atrieflimmer og principperne for hvorledes denne kan kontrolleres farmakologisk Færdigheder Færdighederne i dette modul opnås gennem den teoretisk prægende undervisning, suppleret med fysiologiske øvelser til belysning af de cardielle, respiratoriske og renale funktioner Den teoretiske viden relateres til klinikken ved inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen Kliniske færdigheder Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient Anvende basalviden vedrørende infektionsforebyggelse ved patientkontakt Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet på en figurant og en hospitalspatient Foretage basale undersøgelser af det cardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmerter og hypertension Kompetencer Efter dette modul kan man forstå komplekse sammenhænge mellem hjertet, respirationsorganerne og nyrerne med hensyn til regulation af blodtrykket, påvirkning af hjertets kontraktion og frekvens, respirationsorganernes iltning af blodet og nyrernes filtrationsfunktion. Desuden kan man begynde at kunne overføre teoretisk viden til kliniske sammenhænge. Side 29 af 51

30 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulet består af 5 caseuger, hver med fokus på et af punkterne nedenfor: Øvre respirationssystem Nedre respirationssystem Hjertet er en pumpe Blodtryk Nyrerne Herved integreres den basale anatomi, fysiologi, histologi og embryologi for de enkelte organer. I alle caseuger er der studiesalsøvelser, som er repræsentative for pensum og de dermed et alternativt indlæringsredskab, samt et reflektionsredskab for den enkelte studerende i forhold til den krævede indlæringsdybde og omfanget af pensum. I modulet er der også kliniske øvelser, som skal lære de studerende at kommunikere professionelt og at undersøge respirationssystemet og hjerte-/karsystemet, og der er kliniske ophold som skal træne de studerende i at kommunikere med patienter og i at undersøge respirationssystemet og hjerte-/karsystemet hos patienter som er indlagt på hospital (patienterne har ikke nødvendigvis lidelser i respirationssystemet eller hjerte-/karsystemet men der trænes undersøgelse af disse organsystemer på indlagte patienter). Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden. Modulets vægt er hermed på 10 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min. lektioner med casevejleder, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 2-4 timers studiesalsøvelser i studiegrupperne samt en 45 minutters opsamling af studiesalsøvelserne. Hver caseuge er der 3-4 forelæsninger á 45 min. relateret til caseugen. For klinisk ophold og kliniske øvelser er der 27 timer skemalagt. I tillæg til casearbejde, forelæsninger, studiesalsøvelser og laboratorieøvelser i histologi er der 3 sessioner med kliniske øvelser og 2 kliniske ophold. Den første session med kliniske ophold er introducerende om kommunikation, så der er to dage á 5 timer og obligatorisk efterbehandling. De kliniske ophold har en varighed på 3-3½ time hver. I tillæg til de kliniske ophold afholdes en introduktionsdag, hvor kliniske ophold introduceres (5 timer) og et opfølgende seminar (2*45 minutter). Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studiesalsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Første semester Medicin og Medicin med Industriel Specialisering. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Idet modulet er på første semester, er der ingen forudsætninger ud over adgangskravene. Side 30 af 51

31 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter: Udarbejdelse og præsentation af modulopgave (Denne opgave er en del af workshoppen i caseuge 5. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne, afleveres og præsenteres til caseslut og bedømmes her af casevejlederen. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen.) Deltagelse i kliniske øvelser og udarbejdelse af efterbehandling efter dem Deltagelse i kliniske ophold inkl. introduktionsdagen samt udarbejdelse af efterbehandling (kun kliniske ophold ikke introduktionsdagen) Deltagelse i seminar som opfølgning på kliniske øvelser på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen.) Øvrige aktiviteter: Aktivitet Type og titel Planlagt Underviser Læringsmål for aktivitet Læringsmål fra SO Tidsforbrug Casestart og caseslut 1.3.1: Øvre luftveje. Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.3.2: Nedre luftveje. Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.3.3: Hjertet er en pumpe. Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.3.4: Blodtryk. Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) 2 x 90 minutter (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Casestart og caseslut 1.3.5: Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik 2 x 90 minutter Side 31 af 51

32 Nyrerne. at afklare emne og læringsmål) og efterbe- handling (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) Introduktion til modul 1.3 Johannes J. Struijk Overblik over modulet Ingen 45 minutter Øvre luftveje Lars Pilegaard Thomsen De øvre luftvejens anatomi: næse, nasofarynx, orofarynx, larynx med stemmebånd og hovedets hulrum. De øvre luftvejens histologi med fokus på epithelet. De øvre luftvejens fysiologi Redegøre for de strukturelle hovedtræk af de øvre luftveje. Redegøre for histologien af de øvre luftveje. 45 minutter + forberedelse Hulrum, pleura og muskulær regulering af spontan respiration Lars Pilegaard Thomsen Kroppens hulrum og deres funktion Pleura og pleurale rum Respiratoriske muskler og vejrtrækning Redegøre for de strukturelle hovedtræk af de nedre luftveje. Redegøre for respirationen. Kemisk regulering af vejrtrækning Lars Pilegaard Thomsen Overblik over respiration Konceptet partielt tryk Central kontrol af respiration Redegøre for de kemiske og nervøse reguleringsmekanismeraf respirationen. Kende til de respiratoriske mekanismer der iværksættes ved fænomenerne respiratorisk acidose og alkalose Ventilation Lars Pilegaard Thomsen Volumina Tryk Måling af ventilation, volumina og gasudveksling Definer begreber vedrørende lungernes funktionelle respiratoriske volumina og beskriv hvorledes disse kan måles Anatomi af lunger og mediastinum og det respiratoriske systems forsvarsmekanismer. Lars Pilegaard Thomsen Anatomi af mediastinum Lungernes anatomi Røntgen af thorax Alveolernes histologi Bronchiernes histologi (epithel) Luftrørets forsvarsmekanismer Redegør for de strukturelle hovedtræk af de nedre luftveje På plancher eller anatomiske præparater kunne identificere lungerne og deres underdeling. Redegøre for lungernes histologi Ventilation og gasudveksling Lars Pilegaard Thomsen Ventilation Gasudveksling Kunne beskrive innervation af lungerne og diaphragma Side 32 af 51

33 Redegøre for gasudvekslingen i lungealveoler og perifere væv Ventilation og syrebase Lars Pilegaard Thomsen Ventilation Syre-base kemi Beskrive relationen mellem det partielle ilttryk i blodet og transport af ilt til vævene. Beskrive simple eksperimenter til vurdering af blodets iltindhold Fænomenerne respiratorisk acidose og alkalose Sundhedsfremme Anne Marie Høstgaard Folkesundhed Forebyggelse Sundhedsfremme (Mangler i studieordningen) Social ulighed Anne Marie Høstgaard Mål for sundhed og ulighed i sundhed Deskriptiv epidemiologi Analytisk epidemiologi (Mangler i studieordningen) Introduktion til hjertepatienten Keld Kjeldsen Undersøgelse af hjertepatienten Objektive undersøgelser Kardiale symptomer og sygdomme Hjertestetoskopi Teoretisk prægede undervisning ift. færdigheder Inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen Hjertets anatomi og fysiologi 1 Keld Kjeldsen Koronararterierne Koronarvenerne Hjertets blodforsyning Hjerteskelettet Hjerteklapper Endokardium, myokardium og perikardium Hjertet på røntgenbilleder Redegøre for de strukturelle hovedtræk af hjertet og de ledsagende større kar På plancher eller anatomiske præparater kunne identificerehjertet og dets kamre og klapper Hjertets anatomi og fysiologi 2 Keld Kjeldsen Hjertets elektriske system Eksitable myocytter Aktionspotentiale EKG Hjertemuskulatur Hjertecyklus Kredsløbet Innervation af hjertet Regulering af kontraktion Beskrive hjertets impulsledning og dets betydning Beskrive den fulde hjertecyklus og vide hvordan afvigelser afspejles i et EKG Redegøre for den farmakologiske behandling af hjerteinsufficiens og for principperne ved behandling af akut hjerteinsufficiens og hjertestop Hjertets rytme Keld Kjeldsen Ledningssytemet EKG Sinus rytme og arrytmier Beskrive hjertets impulsledning og dets betydning og efterbe- Side 33 af 51

34 Digoxin Beskrive den fulde hjertecyklus og vide hvordan afvigelser afspejles i et EKG Beskrive den pathofysiologiske baggrund for atrieflimmer og principperne for hvorledes denne kan kontrolleres farmakologisk handling Undersøgelse af det kardiovaskulære system Keld Kjeldsen Parakliniske undersøgelser 12-aflednings EKG Røntgen af thorax EKKO Hjerte-CT KAG Blodprøver Kontrol af blodtryk Keld Kjeldsen Måling af blodtryk Blodtryksregulation: autoregulation, neurogen, hormonel. Hypertension Behandling af hypertension: virkning og bivirkning Redegøre for den hormonelle og nervøse regulering af blodtrykket Mikroanatomi af det vaskulære system Louiza B. Thomsen Hjertets histologi Histologi af arterier kappilærer og vener Redegøre for hjertets histologiske opbygning Redegøre for det principielle histologiske indhold af arterier, kapillærer og vener Forlæsning: Udvikling af det vaskulære system Louiza B. Thomsen Den cardiogene plade Dannelse hjertets dele Dannelse af arteriesystemet Dannelse af det venøse system Den føtale cirkulation Kunne beskrive udviklingen af hjertet Kunne beskrive udviklingen af de store kar Beskrive den føtale cirkulation og ændringer der sker ved fødslen Nyreanatomi og histologi Hiva Alipour Makroskopisk struktur af de renaly system Relationer Interne strukturer Ureter Blære anatomi, uretrha og sfincters Redegøre for strukturelle hovedtræk af nyrerne og de fraførende urinveje Beskrive den histologiske opbygning af nyren og og de fraførende urinveje Kende til blærens innervationsforhold og dens lukkemuskler Nyrefysiologi Hiva Alipour Histologi Nefron Glomerular filtration Juxtaglomerulare apparatus og macula densa Redegøre for nyrernes histologiske opbygning Redegøre for nyrernes betydning for regulatin af kroppens indhold af væske og elektrolytter Side 34 af 51

35 Nyrebiokemi Hiva Alipour Filtration, reabsorption og secretion Nyrens ph regulering Hormonal regulering af rabsorption og sekretion RAAS systemet Kende til de renale mekanismer der iværksættes ved fænomenerne alkalose og acidose Redegøre for nyrernes ekskretoriske funktion Beskrive nyrens betydning for fastholdelse af normale ph og blodtryksværdier Kende til nyrens evne til rensning af blodet, urinudskillelse og regulation af blodtrykket Urinveje og mikturition Hiva Alipour Ureter Blære anatomi, uretrha og sfincters Neural regulering af mikturition Kunne beskrive de fraførende urinveje Studiesalsøvelse Lars Pilegaard Thomsen Pensumdækkende udvalg af anatomi og af de øvre luftveje og pleura Redegøre for de strukturelle hovedtræk af de øvre luftveje (incl. næsen, bihulerner, nasopharynx, larynx) Kunne identificere de største strukturer i thorax radiologisk 3 timer 15 minutter + forberedelse Studiesalsøvelse Lars Pilegaard Thomsen Pensumdækkende udvalg af anatomi af mediastinum og de nedre luftveje. ph regulering Lunge funktion og spirometri Redegøre for de strukturelle hovedtræk af de nedre luftveje Redegøre for de nervøse og kemiske regulerings mekanismer af respirationen Definer begreber vedrørende lungernes funktionelle respiratorsike volumina og hvordan disse kan måles 3 timer 15 minutter + forberedelse Studiesalsøvelse Johannes J. Struijk Pensumdækkende gennemgang af hjertets anatomi Redegøre for de strukturelle hovedtræk af hjertet og de ledsagende større kar 3 timer 15 minutter + forberedelse Studiesalsøvelse Johannes J. Struijk Pensumdækkende gennemgang af karsystemets anatomi og af blodtryk Kunne angive værdier for forhøjet blodtryk og kunne redegøre for de overordnede principper for såvel farmakologisk som non-farmakologisk behandling 3 timer 15 minutter + forberedelse Studiesalsøvelse Johannes J. Struijk Nyrernes anatomi og fysiologi, udvalgte emner Nyrernes rolle i regulering af ph og blodtryk Makroskopisk anatomi af nyrerne 3 timer 15 minutter +forberedelse Side 35 af 51

36 Forstå komplekse sammenhænge mellem hjertet, respirationsorganerne og nyrerne med hensyn til regulation af blodtrykket, og nyrernes filtrationsfunktion Workshop: Embryologi Johannes J. Struijk Udvikling af kroppens hulrum Kunne beskrive udviklingen af hjertet, lungerne, de store kar i thorax, nyrerne og de fraførende urinveje i hovedtræk 3 timer 15 minutter + forberedelse Laboratorieøvelser: Histologi Louiza B Thomsen Lysmikroskopet Kredsløbssystemets histologi Hjertets histologi Lungevævets histologi Nefronet Histologiske opbygning af blæren Redegøre for hjertets histologiske opbygning Redegøre for det principielle histologiske indhold af arterier, kapillærer og vener 3 timer 15 minutter + forberedelse Redegøre for lungernes histologi Redegøre for histologien af de øvre luftveje Redegøre for nyrernes histologiske opbygning Beskrive den histologiske opbygning af blæren og de fraførende urinveje Klinisk øvelsessession 1: introduktion til konsultationsteknik Mette Dencker Johansen Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient Have viden om grundregler for kommunikation Kan definere forudsætningerne for en god konsultation Kan identificere grundlæggende elementer i en god kommunikation 3 timer og efterbehandling Klinisk øvelsessession 2: simuleret konsultation, undersøgelse af respirationssystem og undersøgelse af det kardiovaskulære system Kliniske undervisere Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet på en figurant og en hospitalspatient Foretage basale undersøgelser af det cardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient Have viden om grundregler for kommunikation Kan definere forudsætningerne for en god konsultation Kan identificere grundlæggende elementer i en god kommunikation Udføre simpel undersøgelse af en patients respirationssystem, herunder inspektion, palpation, perkussion og auskultation, inkl. brug af stetoskop 5½ time + forberedelse Side 36 af 51

37 Kan reflektere over undersøgelse af patienter i forhold til patientens situation og den kommunikation, der finder sted under en konsultation. Have viden om Calgary- Cambridge modellen. Have viden om formålet med patientinterview og anamnese Kan relatere beskrivelse af smerter fra hjertet til anatomiske forhold Have viden om basale undersøgelser af det cardiovaskulære system. Lokalisere og beskrive lokalisationen af apex cordis apex-slaget. Palpere følgende pulse: a. radialis, a. brachialis, a. carotis communis, a.femoralis, a. poplitea, a. dorsalis pedis, a. tibialis posterior. Demonstrere pulsbølgen i v. jugularis interna og finde lydene svarende til lukningen af klapperne i de 4 hjerteostier og angive deres placering på præcordiet. Klinisk øvelsessession 3: Calgary- Cambridgemodellen, blodtryksmåling og sygdomsvurdering Kliniske undervisere Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient Foretage basale undersøgelser af det cardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient Have viden om Calgary- Cambridge modellen. Kan give give feedback på en støttende og konstruktiv måde. kunne måle blodtrykket med et manometer og vurdere resultatet. Have viden om faktorer med indflydelse på patientens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer, og forventninger i forbindelse med et lægebesøg 5½ time + forberedelse Introduktion til kliniske ophold Sygehus Vendsyssel /Søren Hagstrøm og Mette Lauritzen Anvende basalviden vedrørende infektionsforebyggelse ved patientkontakt Kunne anvende fornuftige sikkerhedsforanstaltninger ved ophold i klinikken. Kan foretage en kompetent håndvaskningsteknik. Har forståelse for de forskellige håndhygiejneprodukter, som er tilgængelige for hudrensning. 5 timer og efterbehandling Klinisk ophold 1: undersøgelse af respirationssystemet Sygehus Vendsyssel Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient Have viden om grundregler for kommunikation Kan definere forudsætningerne for en god 3½ timer + forberedelse og efterbe- Side 37 af 51

38 Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet på en figurant og en hospitalspatient Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmerter og hypertension konsultation Kan identificere grundlæggende elementer i en god kommunikation Udføre simpel undersøgelse af en patients respirationssystem, herunder inspektion, palpation, perkussion og auskultation, inkl. brug af stetoskop. Kan reflektere over undersøgelse af patienter i forhold til patientens situation og den kommunikation, der finder sted under en konsultation. Have viden om Calgary- Cambridge modellen. Have viden om formålet med patientinterview og anamnese Kan relatere beskrivelse af smerter fra hjertet til anatomiske forhold Have viden om basale undersøgelser af det cardiovaskulære system. Lokalisere og beskrive lokalisationen af apex cordis apex-slaget. Palpere følgende pulse: a. radialis, a. brachialis, a. carotis communis, a.femoralis, a. poplitea, a. dorsalis pedis, a. tibialis posterior. Demonstrere pulsbølgen i v. jugularis interna og finde lydene svarende til lukningen af klapperne i de 4 hjerteostier og angive deres placering på præcordiet. Have viden om Calgary- Cambridge modellen. Kan give give feedback på en støttende og konstruktiv måde. kunne måle blodtrykket med et manometer og vurdere resultatet. Have viden om faktorer med indflydelse på patientens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer, og forventninger i forbindelse med et lægebesøg handling Klinisk ophold 2: undersøgelse af hjerte-/karsystemet Sygehus Vendsyssel Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient Have viden om grundregler for kommunikation Kan definere forudsætningerne for en god konsultation 3 timer Side 38 af 51

39 Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet på en figurant og en hospitalspatient Foretage basale undersøgelser af det cardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmerter og hypertension Kan identificere grundlæggende elementer i en god kommunikation Udføre simpel undersøgelse af en patients respirationssystem, herunder inspektion, palpation, perkussion og auskultation, inkl. brug af stetoskop. Kan reflektere over undersøgelse af patienter i forhold til patientens situation og den kommunikation, der finder sted under en konsultation. Have viden om Calgary- Cambridge modellen. Have viden om formålet med patientinterview og anamnese Kan relatere beskrivelse af smerter fra hjertet til anatomiske forhold Have viden om basale undersøgelser af det cardiovaskulære system. Lokalisere og beskrive lokalisationen af apex cordis apex-slaget. Palpere følgende pulse: a. radialis, a. brachialis, a. carotis communis, a.femoralis, a. poplitea, a. dorsalis pedis, a. tibialis posterior. Demonstrere pulsbølgen i v. jugularis interna og finde lydene svarende til lukningen af klapperne i de 4 hjerteostier og angive deres placering på præcordiet. Have viden om Calgary- Cambridge modellen. Kan give give feedback på en støttende og konstruktiv måde. kunne måle blodtrykket med et manometer og vurdere resultatet. Have viden om faktorer med indflydelse på patientens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer, og forventninger i forbindelse med et lægebesøg Klinisk seminar Casevejlederne Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmerter og hypertension 2x45 minutter Side 39 af 51

40 Efter dette modul kan man forstå komplekse sammenhænge mellem hjertet, respirationsorganerne og nyrerne med hensyn til regulation af blodtrykket, påvirkning af hjertets kontraktion og frekvens, respirationsorganernes iltning af blodet og nyrernes filtrationsfunktion. Desuden kan man begynde at kunne overføre teoretisk viden til kliniske sammenhænge. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen på baggrund af godkendt portfolio. Bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt (Bachelor) Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladt Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 40 af 51

41 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.4 Førstehjælp og præhospitalsbehandling / First Aid 2 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Kristian Vejle Sørensen, krv@ucn.dk, University College Nordjylland (radiografuddannelsen) og førstehjælpsinstruktør. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Redegøre for principperne for konstatering af respirationsstop og hjertestop Redegøre for den akutte behandling for at sikre frie luftveje og kunstigt åndedræt Kunne redegøre for den akutte behandling ved hjertemassage Redegøre for principperne for farmakologisk behandling af truende respirationsstop og egentligt hjertestop Kende til den videre farmakologiske behandling af patienten efter genoplivning efter hjertestop Kende til de etiske overvejelser i forbindelse med genoplivning efter hjertestop Færdigheder Selvstændigt etablere frie luftveje, udføre kunstigt åndedræt og hjertemassage på fantom Kompetencer Yde førstehjælp til tilskadekomne Kunne prioritere indsatsen ved flere tilskadekomne Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. I forbindelse med kliniske ophold på sygehus samt generelt i forbindelse med at læse medicin/medicin med industriel specialisering forventes det at studerende kan yde basal førstehjælp. Hensigten med kurset er at give den studerende et teoretisk og praktisk kendskab til basal livreddende førstehjælp, så de bliver i stand til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter efter en ulykken er sket, eller pludselig sygdom/komplikation er opstået, indtil en læge eller redningsmandskab overtager ansvaret. Side 41 af 51

42 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset afholdes som en forelæsning (4x45 minutter) og en hands on-session (1x3 timer) i små hold (ca. 20 studerende). Til både forelæsning og hands on-session er der forberedelse, ca. 15 timer. Note: det passer dårligt med ECTS-belastningen, som er 2 ECTS. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Studerende på 1. semester Medicin/Medicin med Industriel Specialisering (samt studerende på 3. semester Medicin/Medicin med Industriel Specialisering som ikke har godkendelse af kurset fra 1. semester (fx ved sygdom). Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter: Forelæsning Hands on-session Aktivitet - type og titel Forelæsning i førstehjælp Hands on-session Planlagt underviser* Kristian Vejle Sørensen Krisitian Vejle Sørensen Læringsmål fra studieordning Redegøre for principperne for konstatering af respirationsstop og hjertestop Redegøre for den akutte behandling for at sikre frie luftveje og kunstigt åndedræt Kunne redegøre for den akutte behandling ved hjertemassage Redegøre for principperne for farmakologisk behandling af truende respirationsstop og egentligt hjertestop Kende til den videre farmakologiske behandling af patienten efter genoplivning efter hjertestop Kende til de etiske overvejelser i forbindelse med genoplivning efter hjertestop Selvstændigt etablere frie luftveje, udføre kunstigt åndedræt og hjertemassage på fantom Læringsmål for aktivitet Kender til præhospital og sundhedsfaglig vejledning med fokus på førstehjælp privat Har et begyndende kendskab til professionel førstehjælp. Kan foreklare førstehjælpens fire hovedpunkter: Skab sikkerhed, Vurder personen, Tilkald hjælp og Giv førstehjælp. Redegøre for den trinvise førstehjælp inkl. observation af den tilskadekomne/syge.kender og kan bruge den relevante anatomi og fysiologi som baggrund for udførelse af den korrekte førstehjælp, samt forståelse for anvendelse af de forskellige førstehjælpsmæssige håndgreb, i de første livsvigtige minutter. Kender og kan forholde sig til årsag, virkning og symptomer i forbindelse med livreddende førstehjælp. Tidsforbrug 4x45 minutter + forberedelse og efterbehandling 3 timer Side 42 af 51

43 Yde førstehjælp til tilskadekomne Kunne prioritere indsatsen ved flere tilskadekomne Kan udføre den trinvise førstehjælp inkl. lejring, standsning af livstruende blødninger, samt hjerte /lunge redning til børn og voksne. Kan udføre nødflytning, lejring og shockforebyggelse Kan anvende ventilationsmaske og ventilationspose samt hjertestarter. Kan vurdere og igangsætte den nødvendige førstehjælp i de første vigtige minutter efter ulykken er sket/pludselig sygdom/komplikation er opstået. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig prøve. Prøven bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Der foreligger en fortløbende dispensation fra eksamensformen til evaluering under kursets forløb, bestået/ikke bestået (B/IB). For at bestå kurset skal den studerende deltage i forelæsningen og øvelserne. Under øvelserne vurderer underviseren at den studerendes niveau er tilstrækkeligt til at opfylde studieordningens læringsmål. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 43 af 51

44 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.5 Introduktion til kommunikation og samarbejde / Communication and Management 2 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Mette Dencker Johansen, mdjo@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Eksamensansvarlig: Diana Stentoft, stentoft@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Kursusmodulet foregår på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Kommunikation Beskrive hvorledes help-seeking behaviour kan påvirkes Beskrive hvad der menes med patient-centreret behandling Demonstrere viden om læge-patient fortrolighed Samarbejde, læring og styring Gøre rede for metoder til styring af samarbejde Gøre rede for læringsteorier Ressourcemanagement Demonstrere overblik over de forskellige aktører inden for sundhedsvæsenet og på hvilken måde de samarbejder Have viden om professionelle standarder for læger og medicinstuderende Have viden om regulatoriske instanser så som sundhedsstyrelsen, embedslægen og lægemiddelstyrelsen Videnskabsteori og etik Forklare forskellige etiske teorier og vise en basal forståelse for etisk refleksion Færdigheder Kunne samarbejde med andre om læring Kunne reflektere over egen læring Vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstilegnelse Side 44 af 51

45 Kompetencer Efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt reflektere over læring Kunne begrunde valget af samarbejds- og læringsmetoder Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset ruster studerende til at agere kompetent i studierne gennem viden og erfaring med læring og læringsstrategier etc. og til at interagere med andre interessenter patienter, læger, organisationer. Som studerende skal man arbejde med både læring og interaktion hele vejen gennem studiet, og kurset her vil være udgangspunktet for det senere arbejde. I figuren nedenfor ses sammenhængen mellem studerendes behov for lære om kommunikation og samarbejde og emner i kurset. Kurset er organiseret med en række forelæsninger, hvoraf der til nogle er knyttet øvelser/diskussionsopgaver i grupper, som fungerer som oplæg til studiesalsøvelsen og modulopgaven. Diskussionsøvelsernes formål er at give studiegrupperen anledning til at diskutere og reflektere over aspekter af deres arbejde med samarbejde og læring. Kursets eksamineres i form af en individuel læringsportfolio som involverer refleksioner om læring, kommunikation og samarbejde som både ny og erfaren studerende. Modul 1.5 giver basale redskaber til at arbejde med cases og læring af konkret stof i modul 1.1, 1.2 og 1.3, idet forløbet af modul 1.5 er koordineret med de tre case-moduler, og især mellem modul 1.5 og 1.1 er der udbredte tiltag for at sikre integrationen og synergien, fx med øvelser i modul 1.5 med udgangspunkt i læringserfaringerne fra modul 1.1 casearbejde og øvelser i modul 1.1 om læringsstile som introduceres i modul 1.5. Yderligere giver modul 1.5 en del af forudsætningerne for at kunne kommunikere med patienter i modul 1.3. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modulet er 2 ECTS, men noget undervisning understøtter succesfuldt udbytte af modulerne 1.1 og 1.3: 1.1 mht. læring af casearbejdsformen og opstart af samarbejde om læring, og 1.3 mht. kommunikation med patienter. Omfanget af aktiviteterne er derfor større end hvad der måske sædvanligvis forventes i 2 ECTS kurser. Der afholdes 25x45 minutters forelæsninger (heraf 11x45 minutters forelæsning om læring og samarbejde til støtte for studieordningens mål for færdigheder og kompetencer, som også kræver en del viden som grundlag). Der afholdes et seminar på 4x45 minutter og en studiesalsøvelse på 4x45 minutter, hvor modulopgaven kan Side 45 af 51

46 udarbejdes. Yderligere afholdes en vejledningssession (30 minutter) med udgangspunkt i modulopgaven, som inkluderer formativ feedback på opgaven. Arbejdet med læringsportfolio/eksamens forventes at andrage 15 timer. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som forberedelse til forelæsninger og arbejde i grupperne med at lave øvelser/diskussionsopgaver i relation til udvalgte forelæsninger (4 forelæsning har dette), som fungerer som oplæg til studiesalsøvelse og dermed modulopgave. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Studerende på 1. semester Medicin/Medicin med Industriel Specialisering. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen forudsætninger jvf. studieordningen. Det er dog en forudsætning at der tidligere eller samtidig med kurset er fulgt casemoduler. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Modulets aktiviteter hører til forskellige søjler svarende til emner fra figuren ovenfor. Aktiviteter fordelt på søjler ses i figuren nedenfor. *-mærkede er forelæsninger med fokus på dette kursus. -mærkede er forelæsninger/undervisning med relation til kliniske øvelser/klinikophold. #-mærkede er gruppearbejde og arbejde med læringsportfolio, som foregår i relation til forelæsninger men på et tidspunkt grupperne selv vælger. Obligatoriske aktiviteter: Udarbejdelse og aflevering af forberedelse til casevejledersamtale Samtale med casevejleder (10 minutter) Deltagelse i erfaringsopsamlingsseminar Udarbejdelse afmodulopgaver (denne opgave tager udgangspunkt i dele af gruppearbejdet i forbindelse med de fire forelæsninger Læring og PBL, Samarbejde, kommunikation, konflikt, Refleksion og er- Side 46 af 51