Basisåret Studieordning

Transkript

1 Basisåret Studieordning Aalborg Esbjerg København Medicin med industriel specialisering Foreløbig Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2009

2 11. marts 2010 Den opdaterede version af denne Studieordning kan ses på

3 Forord Hermed foreligger studieordning 2009 for Medicin med industriel specialisering på Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet. Basisåret er de to første semestre for Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering indenfor De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Studieordningen er det formelle regelsæt for undervisningen på basisåret. Den supplerer og uddyber de af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet vedtagne bekendtgørelser om de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet. Studieordningen indeholder ikke propædeutiske undervisningselementer. Den seneste udgave af studieordningen vil altid kunne findes på Aalborg Universitet August

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens hjemmel og ikrafttræden Studieordningens hjemmel Styringsforhold Fakultetstilhørsforhold Studievejledning Ikrafttræden, dispensation og revision Sprog Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Basisårets målsætninger Generelle formål Overordnede formål for basisåret Overordnede formål for caseforelæsningerne Videre studieforløb Basisårets opbygning Studieaktiviteternes type, omfang og placering Modulernes caseblokke Organisering Vejlederfunktioner Kvalitetsudvikling Semestrene Læringsmål Ruskursus semester Orientering om videre studieforløb semester Modulbeskrivelser Første semester Modul 1.1 Introduktion til basalfagene (anatomi, biokemi, genetik, fysiologi, integreret cellebiologi) Modul 1.2 Almen farmakologi Modul 1.3 Hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene I Modul 1.4 Introduktion til kommunikation og samarbejde (IKS) Semester Modul 2.1 Ernæring og Fordøjelsessystemet I Modul 2.2 Det hæmatologiske system og immunsystemet Modul 2.3 De endokrine organer Modul 2.4 Statistik og evidensbaseret medicin Modul 2.5 Teoretisk projekt i Folkesundhed Kurser Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Videnskab, menneske og samfund (VMS) Prøver Regler om skriftlige opgaver Moduleksamer Øvrige eksamensregler Særlige bestemmelser Samarbejdsvanskeligheder internt i projektgruppen

6 9.2 Samarbejdsvanskeligheder mellem projektgruppe og vejledere Overgangsordning Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Appendiks Målsætninger for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteters uddannelser A. Færdigheder alle studerende skal opnå B. Viden de studerende skal opnå Appendiks Blooms taksonomi Viden Forståelse Anvendelse Analyse Syntese Vurdering Appendiks Organisationsplan

7 1. Studieordningens hjemmel og ikrafttræden 1.1 Studieordningens hjemmel Studieordningen for Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår (i det følgende kaldet basisåret) tager udgangspunkt i bekendtgørelserne om: diplomingeniøruddannelsen bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) eksamen censorinstitutionen karakterer Links til Retsinformations hjemmesider med disse bekendtgørelser findes i Aalborg Universitets regelsamling: Studieordningen tager desuden udgangspunkt i Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultets: Rammestudieordning - Eksamensordning Styringsforhold Basisåret hører under Studienævnet for Basisåret - G-studienævnet. G-studienævnet hører under Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. 1.3 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Rammestudieordningen. 1.4 Studievejledning G-studienævnet udarbejder og vedligeholder en studievejledning fælles for alle uddannelser, og som indeholder en bredere redegørelse for uddannelsernes mål, organisation og indhold samt oplysning om øvrige forhold, som er af betydning for de studerendes planlægning af egen studieindsats og uddannelse. 1.5 Ikrafttræden, dispensation og revision Studieordningen er vedtaget af G-studienævnet og godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter den xx. måned Studienævnet kan dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, som ikke er fastlagt i bekendtgørelser. 7

8 Studieordningen er gældende fra 1. september august 2010 og afløser Studieordningen for Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår ved Aalborg Universitet af august Sprog Undervisningen foregår som hovedregel på dansk. Lærebøger må i vid udstrækning påregnes at være på Engelsk. De sproglige forudsætninger, svarende til gymnasialt niveau, dækker de sproglige forudsætninger for at læse Engelske lærebøger og Engelske tekster. Studerende under Nordisk tentamentsgyldighed indgår på lige fod med øvrige optagne studerende. 8

9 2. Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil. 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsens 1. semester forudsætter en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen, der endvidere opfylder adgangskravene dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi B eller bioteknologi A kan søge om optagelse på bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Optagelse på bacheloruddannelsens 3. semester forudsætter beståelse af Modul Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i Medicin med industriel specialisering. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Medicine. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. Heraf udgør Basisåret de første to semestre med i alt 60 ECTS. 9

10 3. Basisårets målsætninger. Basisåret er en del af et samlet studieforløb for bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering, og er et led i at give de studerende grundlag for at nå de mål, der er beskrevet i gældende bekendtgørelser for uddannelserne ved Aalborg Universitets Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter (se Rammestudieordningens afsnit 2). 3.1 Generelle formål Basisårets overordnede formål er: 1. At opøve de studerendes evne til, på et videnskabeligt og helhedsorienteret grundlag, at gennemføre og formidle et projektarbejde af relevans for et sundhedsvidenskabeligt studium, samt at opøve de studerendes evne til at reflektere over læreprocesser. 2. At bibringe de studerende grundfaglig begyndende viden om klinisk arbejde gennem klinikophold. 3. At bibringe de studerende grundfaglig viden om og forståelse af relevans for et sundhedsvidenskabeligt studium. 4. Gennem pkt. 1, 2 og 3 at virke som del af et samlet studieforløb inden for de uddannelser, der henhører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet. De generelle formål for basisåret søges opnået gennem efterfølgende overordnede formål for modulerne og semestre. 3.2 Overordnede formål for basisåret Basisåret skal sikre, at de studerende, gennem modulerne og deres caseblokkene, opnår dybde i forståelsen af udvalgte områder af fagligheden, herunder dens disses relevante kontekst. Projektarbejdet på andet semester skal desuden sikre, at de studerende opøver kompetence i at anvende den faglige forståelse til problembearbejdning. Overordnede formål for basisåret er: At introducere de studerende til videnskabelig arbejdsmåde, med vægt på metoder, teorier og modeller, At opøve de studerendes evne til systematisk at analysere og løse komplekse teknisknaturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige problemstillinger med inddragelse af den samfundsmæssige og humanistiske sammenhæng i hvilken problemstillinger og løsninger optræder. At skabe begyndende forståelse af professionel adfærd og ansvar i klinik samt til etiske regler. At opøve de studerendes evne til at planlægge og lede et problemorienteret projektarbejde. At opøve de studerendes evne til at reflektere over læreprocesser og generalisere ud fra det eksemplariske i projektenheden At opøve de studerendes evne til at formidle casearbejdets, projektarbejdets og læreprocessernes resultater videnskabeligt og professionelt såvel skriftligt og grafisk som mundtligt. 3.3 Overordnede formål for caseforelæsningerne Overordnede formål for caseforelæsningerne er: 10

11 At sikre, at de studerende opnår et bredt kendskab til uddannelsens kerneområder. At sikre, at de studerende opnår viden om og forståelse af grundprincipper inden for fagområdet. 3.4 Videre studieforløb Se Rammestudieordningens afsnit 7. Specifikt på første semester afvikles en grundig orientering om deres fortsatte uddannelse samt de erhvervsmæssige muligheder efter endt uddannelse. Se afsnit

12 4. Basisårets opbygning 4.1 Studieaktiviteternes type, omfang og placering Undervisningen på basisåret for Medicin med industriel specialisering omfatter forskellige studieaktiviteter: forelæsninger; casestudier; selvstudier; klinikophold; samt, på andet semester, et projektarbejde. Et semester rummer samtlige af semestrets moduler. Modulerne er enheder, der indeholder en række caseblokke med hver sit bloktema. Hver caseblok er på en uges varighed og indeholder casestart, caseforelæsninger, øvelser, klinik etc. Se figur 4.1. De respektive casebloktemaer danner grundlaget for casene og casearbejdet. På andet semester udgør en af blokkene et projektarbejde på 6 ECTS. Figur 4.1. Opbygning og terminologi. 12

13 Læringsmedie til opnåelse af forventede læringsudbytter - FLU - for Viden, Færdigheder og Kompetencer. Cases Læringsportfolio Casestart Forelæsninger Studiesalsøvelser Klinikophold Kliniske øvelser Caseafslutning Klinikportfolio Eksamen Figur 4.2. Generelt indhold i en caseblok. I øvrigt henvises til Rammestudieordningens afsnit 4. Semester ECTS I alt Modul 1.1: Introduktion til basalfagene Anatomi, biokemi, genetik, 13 ECTS fysiologi, integreret cellebiologi; 1. semester Modul 1.2: Almen farmakologi 4 ECTS 30 ECTS (efteråret) Modul 1.3: Hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene I 10 ECTS Modul 1.4: Introduktion til kommunikation og samarbejde (IKS) 3 ECTS Modul 2.1: Ernæring og fordøjelsessystemet I 8 ECTS Modul 2.2: Det hæmatologiske system og immunsystemet 8 ECTS 2. semester 30 ECTS Modul 2.3: De endokrine organer 6 ECTS (foråret) Modul 2.4: Statistik og evidensbaseret medicin 2 ECTS Modul 2.5: Teoretisk projekt: Folkesundhed 6 ECTS Figur 4.3: Fordeling af moduler på basisåret på Medicin med industriel specialisering. 13

14 4.2 Modulernes caseblokke 1. semesters moduler består af følgende caseblokke: Modul 1.1 Introduktion til grundfagene: Caseblok 1.1.1: Makroskopisk anatomi og fysiologi Caseblok 1.1.2: Biokemi Caseblok 1.1.3: Genetik Caseblok 1.1.4: Cellebiologi Caseblok 1.1.5: Mikroskopisk anatomi og embryologi Modul 1.2 Almen farmakologi Caseblok 1.2.1: Signaleringsprocesser Caseblok 1.2.2: Farmakokinetik Modul 1.3 Hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene I Caseblok 1.3.1: De øvre luftveje Caseblok 1.3.2: De nedre luftveje Caseblok 1.3.3: Hjertet Caseblok 1.3.4: Cirkulation Caseblok 1.3.5: Nyrerne og urinvejene Modul 1.4 Introduktion til kommunikation og samarbejde. 2. semesters moduler består af følgende caseblokke: Modul 2.1 Ernæring og Fordøjelsessystemet I Caseblok 2.1.1: Det øvre fordøjelsessystem Caseblok 2.1.2: Det nedre fordøjelsessystem Caseblok 2.1.3: Leveren og galdesystemet Caseblok 2.1.4: Ernæring Modul 2.2 Det hæmatologiske system og immunsystemet Caseblok 2.2.1: Blodets celler Caseblok 2.2.2: Immunforsvaret Caseblok 2.1.3: Sygdomme i immunforsvaret Caseblok 2.2.4: Laboratorieøvelser: Blodets celler og immunologisk diagnostik Modul 2.3 De endokrine organer Caseblok 2.3.1: Den endokrine pankreas Caseblok 2.3.2: Binyrerne Caseblok 2.3.3: Skjoldbruskkirtlen Modul 2.4 Statistik og evidensbaseret medicin Denne blok består af forelæsninger med tilhørende øvelser Modul 2.5 Teoretisk projekt i Folkesundhed. 4.3 Organisering Basisåret for Medicin med industriel specialisering er organiseret i et antal casegrupper med typisk 7 studerende i hver. Casegruppen er basisårets faglig-pædagogiske arbejdsenhed. Arbejdet foregår som hovedregel ved samarbejde i to casegrupper. Hver gruppe har tilknyttet et underviserteam. Casegrupperne og undervisningsteamet har admini- 14

15 strativ støtte af en studiesekretær placeret på Strandvejen Uddannelsen har en række grupperum og kontorer til rådighed og har adgang til auditorier, seminarrum, exploratorier, studiesale, m.m. En studerende kan, efter ansøgning til G-studienævnet og såfremt der foreligger usædvanlige forhold, få dispensation til at arbejde individuelt. Ved studiestart er de studerende administrativt fordelt i projektgrupper. Efter Modul 1, danner de studerende egne casegrupper. Proceduren for gruppedannelse er beskrevet i studievejledningen. Klinikdelen på første og andet semester for Medicin med industriel specialisering, udgøres som indlejrede aktivitet i blokkene. 4.4 Vejlederfunktioner Til hver gruppe er knyttet en casevejleder, en bivejleder og en caseunderviser. Hver gruppe har en casevejleder, der har det overordnede ansvar for projektforløbet: pædagogisk, fagligt, og med hensyn til afholdelse af eksamen, m.v. Casevejlederen medvirker til at sikre, at de sundhedsvidenskabelige kompetencer samt de relevante dele af de kontekstuelle kompetencer opnås via semestret. Bivejlederen medvirker til at sikre, at relevante dele af de kontekstuelle kompetencer opnås via semestret. Caseunderviseren skal sikre, at det lægefaglige og sundhedsfaglige niveau sikres gennem arbejdet med casene, samt at indholdet i overvejende grad kan bringes i anvendelse i casearbejdet. Caseunderviseren medvirker ved eksamen for at sikre, at de lægelige og sundhedsfaglige målsætninger opnås på tilfredsstillende vis. Begge vejledere skal medvirke til at formålene i kapitel 3 og målene i afsnit 5.1 kan opfyldes. Ved vejlederfordelingen tilsigtes den bedst mulige overensstemmelse mellem vejlederkvalifikationer og vejledningsopgaver, dvs. opdeling mellem casevejledning og bivejledning og er åben for fleksibilitet, jævnfør delmålene. Dog skal casevejlederen altid medvirke til vejledning i de sundhedsvidenskabelige kompetencer. Casevejlederen og bivejlederen medvirker alle til at sikre, at projektarbejdskompetencer opnås via projektarbejdet. Vejledningsopgaver skal aftales i vejledergruppen således at den tildelte vejlederressourceramme ikke overskrides. En mere detaljeret beskrivelse af vejlederfunktioner er anført i studievejledningen. 4.5 Kvalitetsudvikling Med henblik på en kontinuerlig forbedring af kvaliteten af basisåret findes et kvalitetsudviklingssystem. Formålet er: at motivere og støtte underviserne til løbende at forholde sig kritiske og reflekterende til egen undervisning, hvad angår såvel indhold som undervisningsform, at motivere og støtte de studerende til løbende at forholde sig kritiske og reflekteren- 15

16 de til egen læreproces og egen studieindsats, at motivere og støtte de studerende til selvstændigt at tage ansvaret for egen læring og for opfyldelse af de øvrige opstillede mål for uddannelsen. Kvalitetsudviklingssystemet er nærmere beskrevet i studievejledningen. Det interne kvalitetsudviklingssystem suppleres med studiets semesterevalueringer, AAU s overordnede evalueringer samt censorer, som afgiver skriftlige rapporter om hvert enkelt prøveforløb. 16

17 5. Semestrene 5.1 Læringsmål På basisåret er indholdet af læringen for semestrene udtrykt i mål opdelt i nedenanførte selvstændigt identificerbare kompetencer: de sundhedsvidenskabelige kompetencer; de kontekstuelle kompetencer og projektarbejdskompetencer. Der skal gennem semestrene udarbejdes to individuelle portfolios. De to portfolios er: 1. Læringsportfolio, hvor den studerende reflekterer erfaringer for egen læreproces, samt kompetencer i beskrivelse og analyse samt i formidling af processer og resultater; 2. Klinikportfolio, hvor den studerende reflekter erfaringer under og efter klinikophold; 3. Tilsammen identificerer begge portfolios de overførbare færdigheder den studerende har erhvervet. 4. Læringsportfolio godkendes af casevejlederen gennem erfaringsopsamlingen. 5. Klinikportfolio godkendes af casevejleder, hvorunder indgår underskrift fra klinikinstitutionen om deltagelse. 6. De sundhedsvidenskabelige kompetencer dækker over uddannelsens sundhedsvidenskabelige kerneområder; 7. De kontekstuelle kompetencer dækker over metodiske analyser, vurderinger og perspektiveringer af de sammenhænge som sundhedsvidenskabelige problemer og løsninger optræder i eller vil kunne optræde i; 8. Projektarbejdskompetencer på andet semester dækker personlige og sociale kompetencer, kompetencer i projektmanagement. I studiet indgår de overordnede læringsmål som anført ovenfor 5.2 Ruskursus Umiddelbart efter P0-evalueringen og som en afslutning på P0-projektenheden afholdes et ruskursus. Formålet med ruskurset er at informere om og diskutere emner af relevans for det videre studium, samt at skabe et godt socialt miljø under studiet. Emner, som indgår på ruskurset er bl.a. evaluering af studiestarten og P0-forløbet, studenterorganisationer ved Aalborg Universitet, Aalborg Universitets kollegiale organer primært på basisåret, men også i øvrigt samt uddannelsernes erhvervsfunktioner. Ruskurset er nærmere beskrevet i studievejledningen semester Titel: Omfang: Placering: Forudsætninger: Introduktion til basalfagene i Medicin (Foundations of Medicine) Første semester svarer til 30 ECTS. 1. semester. Optagelse på Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel spe- 17

18 cialisering. Formål: Specifikke mål: Formålet med første semesters er, at sætte de studerende i stand til at anvende casemetoden indenfor den valgte faglighed. Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den studerende efter bestået første semester opnået følgende: 1. have kendskab til arbejdsprocesserne i casearbejdet, kendskab til videnstilegnelse, kendskab til refleksion af egen læreproces; 2. have kendskab til organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med casevejledere; 3. kunne definere relevante sundhedsvidenskabelige begreber samt beskrive relevante sundhedsvidenskabelige modeller, teorier eller metoder til analyse af den valgte problemstilling med inddragelse af relevante sammenhænge (kontekst), 4. anvende casestudier som studieform, 5. vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstilegnelse i forbindelse casestudier, 6. analysere egen læreproces samt eget udbytte af casestudier og klinikophold gennem portfolios. 7. vælge, beskrive og anvende en af flere metoder til organisering af gruppesamarbejdet og til løsning af eventuelle gruppekonflikter, 8. formidle arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og forståelig måde, såvel skriftligt, grafisk som mundtligt. Indhold: Første semesters omfatter gruppedannelse, kurser, cases og casearbejde, klinikdel, erfaringsopsamling, orientering om indholdet i resten af bacheloruddannelsen og mulighederne for kandidatuddannelser og 1. semesters blokprøver samt en række øvrige studieaktiviteter som edb-orientering, vidensindsamling og biblioteksorientering, m.v.. Første semester består af elementerne anført i afsnit 4.1. Som dokumentation for de ønskede færdigheder skal den studerende: 1. deltage i P1-erfaringsopsamling; 2. udarbejde en klinikportfolio; 3. udarbejde en læringsportfolio; 4. deltage i alle moduleksaminer. Semestrets prøver dokumenterer færdigheder vedrørende de sundhedsfaglige kompetencer, de kontekstuelle kompetencer samt for andet semester ligeledes projektarbejdskompetencer. Nærmere retningslinier for moduleksaminer findes i afsnit

19 5.4 Orientering om videre studieforløb Formålet med denne aktivitet er, at give de studerende en grundig orientering om deres fortsatte uddannelse samt de erhvervsmæssige muligheder efter endt uddannelse. Orientering beskriver indholdet i resten af bacheloruddannelsen og mulighederne for kandidatuddannelser semester Titel: Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: Begrundelse: Mål: Folkesundhed (Public health). 2. semesters svarer til 30 ECTS. 2. semester. Deltagelse i første semester. Formålet med andet semester er at sætte de studerende i stand til på metodisk måde at gennemføre casearbejdsformen samt den problemorienterede og projektorganiserede læringsform i grupper, med tilhørende vurderinger af de opnåede resultater og en samlet konklusion. I løbet af de første to semestre får de studerende mulighed for at lære om store folkesygdomme så som diabetes, lungesygdomme og hjerte-kar sygdomme. Andet semester vil hjælpe de studerende til at sætte udbredelsen og forebyggelsen af disse sygdomme i et samfundsmæssigt perspektiv. Idet der henvises til uddannelsens formål i Kapitel 2, skal den studerende efter bestået andet semester opnået følgende: 1. vælge, beskrive og anvende relevante sundhedsvidenskabelige modeller, teorier og metoder til analyse og bearbejdning af den valgte problemstilling, 2. opstille og prioritere krav til bearbejdningen, hvad enten denne er analytisk eller løsningsorienteret, 3. gennemføre en metodisk og konsekvent faglig vurdering af de opnåede resultater og disses pålidelighed og gyldighed. 4. bearbejde den valgte sundhedsvidenskabelige problemstilling med inddragelse af relevante sammenhænge og/eller perspektiver (kontekst), 5. gennemføre en metodisk og konsekvent analyse af resultaterne af denne bearbejdning og drage konklusioner på baggrund heraf. 6. planlægge og styre et projektarbejde, 7. foretage systematisk valg af metoder til videnstilegnelse i forbindelse med problemanalyse og problembearbejdning, 8. foretage en kritisk vurdering af relevansen af den indhentede viden i forhold til case- og projektarbejdet samt kombinationer heraf, herunder at vurdere de valgte modeller, teorier og/eller metoders egnethed, 19

20 9. analysere egen læreproces, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra at overveje videre studieforløb og studie-indsats, 10. analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra forbedre samarbejdet i fremtidige grupper, reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger af eventuelle gruppekonflikter, 11. formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en klart struktureret, sammenhængende og præcis måde, såvel skriftligt og grafisk som mundtligt. 12. dokumentere udbytte af såvel caseblokke og projektarbejde. 13. relevante biokemiske og fysiologiske sammenhænge; Den studerende vil kunne anvende fagene anatomi (inkl. embryologi), biokemi, cellebiologi, genetik og fysiologi i den casebaserede læring. 20

21 6. Modulbeskrivelser 6.1. Første semester Modul 1.1 Introduktion til basalfagene (anatomi, biokemi, genetik, fysiologi, integreret cellebiologi) (Modul 1.1 Foundations of medicine) Omfang: 13 ECTS. Placering: Forudsætninger: Formål: Begrundelse: Viden: 1. semester. Ingen. At give en formel introduktion til fagene anatomi, biokemi, cellebiologi, embryologi, genetik og fysiologi Basalfagene udgør den nødvendige teoretiske ballast til at definere og udforske disse fag i dybden i cases. Makroskopisk anatomi: 1. Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi; 2. Kende til forskellene på systematisk, topografisk og regionær anatomi; 3. Kunne identificere væsentlige makroskopiske detaljer på vellignende radiologiske illustrationer Mikroskopisk anatomi: 1. Beskrive forskellige vævstyper (epithelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv) med hensyn til cellulær organisation og embryonal udvikling; 2. Kende til mikroskopets anvendelse for histologisk diagnostik; 3. Kende til væsentlige histologiske farvemetoder; 4. Kende til principperne for påvisning af proteiner og genetisk materiale på vævsnit. Almen embryologi 1. Beskrive blastocystens udvikling fra fertilisationstidspunktet til nidationstidspunktet; 2. Beskrive blastocystens udvikling til embryoblast og trophoblast; 3. Redegøre for embryoblasten og trophoblastens videre udvikling i de første leveuger; 4. Angiver kimbladenes derivater, især med hensyn til udvikling af forskellige celle- og vævstyper. Biokemi 1. Redegøre for strukturen og styrken af kovalente og ikke- 21

22 kovalente bindinger; 2. Redegøre for struktur og funktion af nukleinsyrer, aminosyrer, proteiner, kulhydrater og lipider; 3. Redegøre for enzymers struktur og funktion; 4. Demonstrere forståelse for forholdet mellem ernæring, kroppens behov og metaboliske processer; 5. Beskrive cellens syntese af triglycerider og polysaccharider. Genetik 1. Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur; 2. Have viden om geners generelle opbygning; 3. Definere begreberne genetisk polymorfisme, microsatelit og genetisk kobling; 4. Redegøre for syntese, foldning, og posttranslationel modifikation af proteiner; 5. Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke 6. menneskets arvemasse; 7. Have viden om hvorledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk; 8. Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme, race og etnicitet; 9. Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somatiske og kønscellemutationer; 10. Redegøre for mitose herunder DNA replikation og reparation; 11. Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kromosomer. Fysiologi 1. Demonstrere grundliggende viden om menneskets normale fysiologi; 2. Angive væsentlige karakteristika for legemets organer; 3. Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for legemets organsystemer; 4. Kunne beskrive hvordan celler og organer kan kommunikere gennem endokrin og neuronal signalering; 5. Demonstrere viden om legemets fysiologi ved simple personundersøgelser ud fra direkte målinger og prøveudtagning. 6. Integreret cellebiologi; 7. Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion af organeller; 8. Kunne identificere cellens organeller på elektronmikroskopiske illustrationer; 9. Redegøre for cellemembranens struktur og funktion; 10. Kunne redegøre for transport over cellemembranen; 11. Kunne beskrive væsentlige elementer i cellulære signaleringssystemer; 12. Kende til sekundmessengersystemer; 13. Kende til eksperimentelle opstillinger til studier af cellens 22

23 basale funktioner; Færdigheder: Kompetencer: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: Kunne beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold; Efter dette modul vil den studerende være i stand til at sammenstille viden om kroppens makroskopiske struktur med kroppens mikroskopiske niveau og uddrage sammenhængen mellem vævstype og funktion. Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skriftlig/elektronisk prøve af 3 timers varighed. Der medvirker ikke censor. Individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Der medvirker ikke censor. Er angivet i rammestudieordningen. Modul 1.2 Almen farmakologi (Modul 1.2 Pharmacology) Omfang: 4 ECTS Placering: 1. semester. Forudsætninger: Deltagelse i Modul 1.1. Formål: Begrundelse: Viden: At introducere almen farmakologi, inklusive farmakodynamik og farmakokinetik. Nødvendigt for at forstå kroppens interaktion med medicin. Lægemidlers kinetik 1. Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler 2. Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej 3. Beskrive fordøjelseskanalens firstpass effekt 4. Beskrive væsentlige kinetiske forhold for et lægemiddel indgivet henholdsvis peroralt, subkutant, intramuskulært og intravenøst 5. Kunne angive beregningsmodeller til vurdering af halveringstid og steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering 6. Kunne optegne kurver for 0. og 1. ordens kinetik og angive væsentlige lægemidler, der fordeler sig på disse måder 7. Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væsentlig forhindring for lægemidlers transport ind i hjernen Lægemidlers virkningsmekanisme 1. Kunne definere begreberne ligand, receptor, affinitet, agonist, antagonist, partiel agnonist, partiel antagonist 2. Kunne optegne dosis-respons kurver der illustrerer lægemiddel- 23

24 receptor virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig tilstedeværelse af komplet og partiel antagonist Lægemidlers metabolisme 1. Kende til cellulære processer for metabolisering af lægemidler 2. Vide at lægemidler overvejende udskilles i lever-galdevejene og i nyrerne 3. Kende til leverens P450 system Lægemidlers toksicitet 1. Kunne redegøre for begreberne bivirkninger og toksicitet 2. Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan bevirke en væsentlig reduktion af bivirkninger 3. Kende til dyreeksperimentelle forsøg til vurdering af lægemidlers toksicitet Det autonome nervesystems farmakologi 1. Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning 2. Kunne redegøre for neurotransmitterreceptorer i det autonome nervesystem 3. Kende til binyremarvens betydning for adrenalinproduktion 4. Kende til stoffer med affinitet for adrenerge receptorer 5. Kende til stoffer med affinitet for dopaminerge receptorer 6. Kende til stoffer med affinitet for nikotinerge og muskarinerge acetylcholin receptorer Færdigheder: Kompetencer: Undervisningens organisering: Prøveform: Bedømmelse: Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi Efter dette modul vil den studerende kunne anvende væsentlige almene farmakologiske begreber ved forståelsen af behandlingsprincipperne af legemets forskellige organer i den efterfølgende casebaserede læring. Se Rammestudieordningens afsnit 4. Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skriftlig/elektronisk prøve af 2 timers varighed. Der medvirker ikke censor. Bestået/ikke bestået. Der medvirker ikke censor. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. Modul 1.3 Hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene I (Modul 1.3 Respiration, Cirkulation and Kidneys I) Omfang: 10 ECTS. Placering: 1. semester. 24

25 Forudsætninger: Deltagelse i Modul 1.1 og Modul 1.2. Formål: Mål: Viden: At give den studerende et grundliggende indblik i hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejenes normale forhold. Desuden at introducere enkelte integrative elementer som de underliggende mekanismer der skal til for at kunne opretholde et normalt blodtryk. Endvidere introduceres enkelte patofysiologiske forhold, og dele af organernes farmakologi gennemgås. Efter modulet skal den studerende kunne: Makroskopisk anatomi 1. Redegøre for de strukturelle hovedtræk af de øvre og nedre luftveje (inkl. næsen, bihulerne, nasopharynx, larynx), hjertet og de ledsagende større kar, lymfekar, thorax, diaphragma, nyrerne og de fraførende urinveje 2. På plancher eller anatomiske præparater kunne identificere lungerne og deres underdeling, diaphragma, hjertet og dets kamre og klapper, nyrerne og de fraførende urinveje. Hertil kommer accessoriske strukturer: De store kar i thorax, hjertets egne blodkar, og nyrernes blodkar 3. Kunne beskrive innervationen af lungerne, diaphragma og hjertet 4. Kunne identificere de største strukturer i thorax radiologisk 5. Kende til blærens innervationsforhold og kende til betydningen af manglende innervation af blæren og dens lukkemuskler 6. Kunne beskrive udviklingen af hjertet, lungerne, de store kar i thorax, nyrerne og de fraførende urinveje i hovedtræk 7. Kende til udviklingen af ansigtets knogler, læbe og den bløde og hårde gane. Mikroskopisk anatomi 1. Redegøre for hjertets histologiske opbygning 2. Redegøre for det principielle histologiske indhold af arterier, kapillærer og vener 3. Redegøre for lungerne histologi 4. Redegøre for histologien af de øvre luftveje 5. Redegøre for nyrernes histologiske opbygning 6. Beskrive den histologiske opbygning af blæren og de fraførende urinveje. Biokemi og fysiologi 1. Redegøre for hjertets kontraktionsmekanisme 2. Beskrive hjertets impulsledningssystem og dets betydning for synkronicitet i hjertekontraktionen 3. Beskrive den fulde hjertecyklus og vide hvordan ændringer i hjertecyklus kan afspejles i et EKG 4. Beskrive den føtale cirkulation og de ændringer der sker ved fødslen 5. Redegøre for den hormonelle og nervøse regulation af blod- 25

26 trykket 6. Redegøre for respirationen 7. Redegøre for de kemiske og nervøse reguleringsmekanismer af respirationen 8. Definere begreber vedrørende lungernes funktionelle respiratoriske volumina og beskrive hvorledes disse kan måles 9. Redegøre for gasudvekslingen i lungealveoler og perifere væv 10. Beskrive relationen mellem det partielle ilttryk i blodet og transport af ilt til vævene 11. Kende til de renale mekanismer der iværksættes ved fænomenerne respiratorisk acidose og alkalose 12. Kende til de respiratoriske mekanismer der iværksættes ved fænomenerne metabolisk acidose og alkalose 13. Beskrive simple eksperimentelle metoder til vurdering af blodets iltindhold 14. Redegøre for nyrernes ekskretoriske funktion 15. Redegøre for nyrernes betydning for regulation af kroppens indhold af væske og elektrolytter 16. Beskrive nyrernes betydning for fastholdelse af normale ph og blodtryksværdier 17. Kende til metoder til at vurdere nyrens evne til rensning af blodet, urinudskillelse og regulation af blodtrykket Farmakologi og relateret patofysiologi 1. Kunne angive værdier for forhøjet blodtryk og kunne redegøre for de overordnede principper for såvel farmakologisk som non-farmakologisk behandling 2. Redegøre for principperne for den farmakologiske behandling af kronisk hjerteinsufficiens 3. Redegøre for principperne ved behandling af akut hjerteinsufficiens og hjertestop 4. Redegøre for principperne ved behandling af akut og kronisk nyreinsufficiens 5. Beskrive den patofysiologiske baggrund for atrieflimmer og principperne for hvorledes denne kan kontrolleres farmakologisk. Færdigheder: Kliniske færdigheder: 1. Færdighederne i dette modul opnås gennem den teoretisk prægende undervisning, suppleret med fysiologiske øvelser til belysning af de cardielle, respiratoriske og renale funktioner. 2. den teoretiske viden relateres til klinikken ved inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen 1. Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient 2. Anvende basalviden vedrørende infektionsforebyggelse ved patientkontakt 3. Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet på en figurant og en hospitalspatient 4. Foretage basale undersøgelser af det cardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient 26

27 5. Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmerter og hypertension Kompetencer Efter dette modul kan den studerende forstå komplekse sammenhænge mellem hjertet, respirationsorganerne og nyrerne med hensyn til regulation af blodtrykket, påvirkning af hjertets kontraktion og frekvens, respirationsorganernes iltning af blodet og nyrernes filtrationsfunktion. Desuden kan den studerende begynde at kunne overføre teoretisk viden til kliniske sammenhænge. Undervisningens organisering: Se Rammestudieordningens afsnit 4. Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skriftlig/elektronisk prøve af 3 timers varighed. Der medvirker ikke censor. Individuel karakter efter 7-trinsskalaen.Der anvendes ikke censor. Er angivet i rammestudieordningen. Modul 1.4 Introduktion til kommunikation og samarbejde (IKS) (Modul 1.4 Kommunikation, collaboration and ressource management) Omfang: 3 ECTS. Placering: 1. semester. Forudsætninger: Deltagelse i Modul 1.1 og Modul 1.2. Formål: Begrundelse: Mål: Indhold: Viden: At introducere den studerende til basale forhold vedrørende kommunikation og samarbejde. Kurset har prioritet for at sikre gode samarbejdsrelationer de studerende imellem i forbindelse med den almindelige undervisning og i særdeleshed i forbindelse med uddannelsens projektarbejde. Samarbejde er en essentiel kompetence for medicinere Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den studerende efter bestået modul 1.4 have opnået følgende: Følger snarest. Kommunikation 1. Beskrive hvorledes help-seeking behavior kan påvirkes 2. Beskrive hvad der menes med patient-centreret behandling 3. Demonstrere viden om læge-patient fortrolighed Samarbejde, læring og styring 27

28 1. Gøre rede for metoder til styring af samarbejde 2. Gøre rede for læringsteorier Ressourcemanagement 1. Demonstrere overblik over de forskellige aktører inden for sundhedsvæsenet og på hvilken måde de samarbejder 2. Have viden om professionelle standarder for læger og medicinstuderende, herunder viden om tavshedspligt 3. Have viden om regulatoriske instanser som f.eks sundhedsstyrelsen. Videnskabsteori og etik 1. Forklare forskellige etiske teorier og vise en basal forståelse for etisk refleksion Færdigheder: Kompetencer: Undervisningens organisering: Prøveform: Bedømmelse: Vurderingskriterier: 1. Kunne samarbejde med andre om læring 2. Kunne reflektere over egen læring 3. Vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstilegnelse. 1. Efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i casebaseret læring. 2. Kunne begrunde valget af samarbejds- og lærings metoder. Se Rammestudieordningens afsnit 4. Godkendelse af læringsportfolio. Bestået ved godkendt portfolio. Der anvendes ikke censor. Er angivet i rammestudieordningen Semester Modul 2.1 Ernæring og Fordøjelsessystemet I (Modul 2.1 The digestive system I). Omfang: 8 ECTS. Placering: 2. semester. Forudsætninger: Deltagelse i Modul 1.1 og Modul 1.2. Formål: Begrundelse: At give den studerende et grundliggende indblik i fordøjelseskanalens normale forhold. De biokemiske forhold ved fordøjelsesprocessen inklusive næringsstoffers nedbrydning og absorption gennemgås i detaljer. Desuden beskrives de epidemiologiske og sociale forhold, der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring. Man skal vide hvordan næring optages i kroppen. 28

29 Mål: Indhold: Viden: Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den studerende efter bestået modul 2.1 have opnået følgende: Følger snarest. Makroskopisk anatomi: 1. Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjelseskanalen, incl. mund, tænder, tyggemuskler, pharynx, oropharynx, oesophagus, mavesæk, tyndtarm, tyktarm, bugvæggen inkl. inguinalkanalen, peritoneum og de accessoriske fordøjelseskirtler: Leveren, galdevejene og pancreas.. 2. Beskrive fordøjelseskanalens karforsyning, lymfedrænage og innervation. Mikroskopisk anatomi: 1. Redegøre for fordøjelseskanalens histologi. 2. Kunne identificere fordøjelseskanalens forskellige vævstyper i mikroskopiske præparater, inklusive spytkirtlerne, slimhinden i hele fordøjelseskanalens udstrækning, og de accessoriske fordøjelseskirtler: Leveren, galdevejene og pancreas. Almen embryologi: 1. Beskrive dannelsen af fordøjelseskanalens organer. Biokemi 1. Redegøre for mekanismerne for nedbrydning af fødeemner fra mundhule til tyndtarm. 2. Redegøre i detaljer for absorptionen af aminosyrer, kulhydrater, fedtsyrer, vitaminer og essentielle metaller. 3. Beskrive fordøjelseskanalens entero-endokrine system, og dets betydning for tarmens sekretoriske funktion og mobilitet. 4. Demonstrere viden om de biokemiske mekanismer der ligger til grund for dannelse af bilirubin. 5. Beskrive kolesterols metabolisme. Fysiologi: 1. Redegøre for synkerefleksen. 2. Beskrive mekanismerne for appetitregulationen. 3. Redegøre for de hormonelle kontrolmekanismer for plasmaglucose koncentrationen. 4. Beskrive mekanismerne for spytdannelse og spytsekretion 5. Redegøre for leverens betydning for produktion af plasmaproteiner, især albumin, transferrin og koagulationsfaktorer. 6. Beskrive leverens ekskretoriske funktion. Farmakologi og relateret patofysiologi: 1. Redegøre for hvordan farmaka kan påvirke mobiliteten i fordøjelseskanalen 2. Beskrive virkningsmekanismer og betydning af farmaka med indvirkning på mavesækkens produktion af saltsyre 29

30 3. Kende til principperne for behandling af refluxsygdom 4. Kende til lægemidler med indvirkning på kvalme, diare og obstipation 5. Demonstrere forståelse for principperne bag diætetisk og farmakologisk behandling af fedme 6. Kende til ulcussygdommens patogenese og sammenhæng med livsstilsfaktorer. 7. Demonstrere viden om galdestens disponerende faktorer. Færdigheder: Færdighederne i dette modul opnås gennem den teoretiskprægede undervisning. Den teoretiske viden tilføjes det kliniske aspekt ved inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen. Den studerende vil lære at indhente relevante anamnestiske oplysninger og foretage objektiv undersøgelse på patienten med lidelse i fordøjelseskanalen. Kliniske færdigheder 1. Foretage basale undersøgelser af mundhulen og abdomen på en figurant og en hospitalspatient 2. Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med smerter et sted i fordøjelseskanalen Kompetencer: Undervisningens organisering: Prøveform: Bedømmelse: Efter dette modul vil den studerende have indgående kendskab til fordøjelseskanalens struktur og funktion. Den studerende vil have et gennemgående kendskab til den gastro-intestinale absorption. Se Rammestudieordningens afsnit 4. Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skriftlig/elektronisk prøve af en varighed 3 timer. Der medvirker ikke censor. Individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Der anvendes ikke censor. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. Modul 2.2 Det hæmatologiske system og immunsystemet (Modul 2.2 Haematology and immunology). Omfang: 8 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser). Placering: 2. semester. Forudsætninger: Deltagelse i Modul 1.1 og Modul 1.2. Formål: Begrundelse: At give den studerende et dybdegående indblik i de hæmatologiske og immunologiske systemer. Nødvendigt for at kunne forstå kroppens reparations mekanismer. 30

31 Mål: Indhold: Viden: Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den studerende efter bestået modul 2.2 have opnået følgende: Følger snarest. Anatomi og fysiologi: 1. Navngive blodets cellulære komponenter og identificere dem lysmikroskopisk 2. Navngive knoglemarvens væsentligste blodtypeforstadier og identificere dem lysmikroskopisk 3. Kende til koncentrationen af blodets celler i blodbanen 4. Kende til koncentrationen af de hyppigst forekommende plasmaproteiner og immunglobuliner i plasma 5. Beskrive de væsentligste forhold for jerns omsætning i legemet 6. Redegøre for koagulationsprocessen 7. Beskrive de vigtigste blodtypeantigener (ABO, Rh) og hvilke undersøgelser der foretages i forbindelse med blodtransfusion 8. Redegøre for hvilke mekanismer i det innate immunforsvar der kan udløse en inflammationsreaktion 9. Redegøre for hvordan de innate immunforsvar koordinerer med de B og T-celle medierede responser på infektioner 10. Redegøre for struktur og funktion af immunoglobuliner og deres rolle i B-celle medieret immunitet 11. Beskrive det celle-medierede immunforsvar herunder at redegøre for de forskellige T-cellers rolle 12. Redegøre for lymfeknuden og miltens histologi 13. Redegøre for lymfeknudens histopatologiske forandringer i forbindelse med en immunreaktion 14. Kende til behovet for immunsuppression i forbindelse med organtransplantation Videnskabsteori og etik 1. Kende til etiske dilemmaer i forhold til organtransplantation. Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi 1. Have forståelse for de økonomiske og menneskelig resursemæssige omkostninger organtransplantationer har. Farmakologi og patofysiologi: 1. Beskrive patofysiologi, hyppige symptomer og behandling af anæmi og polycytæmi vera. 2. Beskrive patofysiologi, hyppige symptomer og behandling af hyppige blødersygdomme Redegøre for immunpatogenese og angive eksempler på autoimmunitet. 3. Redegøre for de fire typer hypersensitivitetsreaktioner. 4. Beskrive hvorledes farmakologisk intervention med antireumatika og binyrebarkhormoner kan påvirke immunresponset. 5. Beskrive hvorledes farmakologisk intervention kan påvirke koagulations- og fibrinolyseprocesserne. Færdigheder: 1. Kunne vurdere en laboratorieudskrift med angivelse af de mest 31

32 almindelige blodprøver, og kunne angive sandsynlige organpåvirkninger ved konstaterede anormaliteter. 2. Kunne udføre immunologiske diagnostiske forsøg. 3. Kunne genkende blodets celler via mikroskopi. 4. Efter dette modul vil den studerende have indgående kendskab til fordøjelseskanalens struktur og funktion. Den studerende vil have et gennemgående kendskab til den gastro-intestinale absorption. Kliniske færdigheder: 1. Foretage vurdering af patienten med anæmi. 2. Kunne undersøge den hæmatologiske patient for hævede lymfeknuder, incl. mandler og polypper, og undersøge for ømhed og forstørrelse af milten. Kompetencer: Undervisningens organisering: Prøveform: Bedømmelse: 1. Efter dette modul kender den studerende til det hæmatologiske systems betydning for produktion af røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. 2. Den studerende kender til koagulationsprocessen og kan forstå interaktionen mellem koagulationsfaktorer og blodplader, som kan manipuleres farmakologisk. 3. Den studerende vil også kunne vurdere betydningen af immunforsvarets rolle i sygdom og behandling. Se Rammestudieordningens afsnit 4. Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skriftlig/elektronisk prøve af en varighed 2 timer. Der medvirker ekstern censor. Bestået/ikke bestået. Der medvirker ekstern censor. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. Modul 2.3 De endokrine organer (Modul 2.3 Endocrinology) Omfang: 6 ECTS. Placering: 2. semester. Forudsætninger: Deltagelse i Modul 1.1 og Modul 1.2. Formål: Begrundelse: Mål: At introducere det endokrinologiske system og relatere forstyrrelser heri til sygdomsprocesser i legemet. Endokrine processer styrer kroppens funktioner Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den studerende efter bestået modul 2.3 have opnået følgende: 32

33 Indhold: Viden: Følger snarest. Anatomi og fysiologi: 1. På oversigtsform at gøre rede for de endokrinologiske organers lokalisation og væsentligste funktioner 2. Kunne beskrive den hormonelle akse og betydningen af overordnede hormoner i hypothalamus og hypofysen for regulation af hormonproduktion i de perifere endokrine organer 3. Kende til den hypofysens blodforsyning og det hypothalamiskhypofysære portåresystem 4. Gøre rede for hormoners funktion som ligand for en receptor. 5. Kende til inddeling af hormoner som peptid og steroidhormoner, og vide at hormonreceptorer kan være lokaliseret i cytoplasma 6. Kende til hormonel feedback 7. For glandula thyroidea at redegøre for den makroskopiske og histologiske anatomi 8. Kende til glandula thyroideas vigtige relationer på halsen 9. Redegøre for syntesen af hormoner i glandula thyroidea 10. Kende til årsager til hypo- hyperfunktion af glandula thyroidea 11. Vide at hypo- hyperfunktion af glandula thyroidea ofte kan afsløres med simple blodprøver og kende til disse 12. Beskrive den histologiske opbygning af ø-cellerne i pancreas og angive de hormoner der produceres i pancreas 13. Kunne udtage en blodprøve til måling af plasmaglucose 14. Kende til urinstix til vurdering af glucose i urinen 15. Kende til principperne for foretagelse af en glucosebelastningstest 16. Vide at insulinkrævende henholdsvis ikke-insulinkrævende diabetes mellitus kan ledsages af en lang række følgetilstande og kunne angive flertallet af disse. Farmakologi og patofysiologi : 1. Forklare den patofysiologiske betydning af henholdsvis hypo- og hyperfunktion af glandula thyroidea 2. Beskrive behandlingsmulighederne ved hypo- og hyperfunktion af glandula thyroidea 3. Kende til kirurgiske behandlingsmuligheder af glandula thyroidea 4. Gøre rede for årsager til diabetes mellitus 5. Beskrive de patofysiologiske forhold der fører til kliniske symptomer ved diabetes mellitus 6. Beskrive de langtrækkende konsekvenser af kronisk hyperglykæmi 7. Forklare hvordan hypoglykæmi kan optræde 8. Gøre rede for farmakologiske interventionsmuligheder ved henholdsvis insulinkrævende og ikke-insulinkrævende diabetes mellitus 9. Forklare de væsentligste betydninger af livstilsintervention i behandlingen af diabetes mellitus Færdigheder: 1. Kende til hormoners interaktion med en receptor 2. Kende til den fysiologiske effekt af de fleste hormoner 3. Analysere sammenhængen mellem hormoners interaktioner, de 33

34 hormonelle akser og feedback mekanismer Kliniske færdigheder: 1. Foretage klinisk undersøgelse af glandula thyroidea 2. Optage fokuseret anamnese og objektiv undersøgelse af patienten med diabetes 3. Kende til og kunne undersøge for mange af de følgesygdomme der kan ramme diabetespatienten. Kompetencer: Undervisningens organisering: Prøveform: Bedømmelse: Efter dette modul kan man vurdere betydningen af endokrin signalering i komplekse sammenhænge og betydningen af feedback i behandlingen af diabetes og andre endokrinologiske sygdomme. Se Rammestudieordningens afsnit 4. Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skriftlig/elektronisk prøve af en varighed 2 timer. Der medvirker ikke censor. Bestået/ikke bestået. Der medvirker ikke censor. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. Modul 2.4 Statistik og evidensbaseret medicin (Modul 2.4 Statistics and evidence-based medicine) Omfang: 2 ECTS. Placering: Forudsætninger: Formål: Begrundelse: Mål: Indhold: Viden: 2. semester. Ingen. At lære den studerende nogle almene begreber til anvendelse i statisk behandling af videnskabelige data Studerende indenfor Medicin med industriel specialisering skal kunne forstå og behandle statistisk datamateriale. Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den studerende efter bestået modul 2.4 have opnået følgende: Følger snarest. Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin: 1. Forstå begrebet en stikprøveundersøgelse 2. Kende til betydning af variation blandt indsamlede data 3. Have viden om hypotesetest 4. Gøre rede for normalfordeling 5. Have kendskab til binomial fordeling og Poissonfordeling; 34