Bindestregen. Augustenborg Skole EFTERÅR Elever fra 9. årgang inspicerer Skagens Gren, som var et af de områder de besøgte på deres lejrtur.

Transkript

1 Bindestregen EFTERÅR 2012 Elever fra 9. årgang inspicerer Skagens Gren, som var et af de områder de besøgte på deres lejrtur. Augustenborg Skole

2 Bindestregen Bindestregen Augustenborg skole Skoleblad for Augustenborg Skole, Kettingvej 1 a, 6440 Augustenborg. Tlf og augustenborgskole@sonderborg.dk Vores hjemmeside finder du på: Redaktør: Hans Ejner Jensen, lærer ejner.jensen1@skolekom.dk Indhold: side Nyt fra skoleledelsen 3 Billeder fra Stjerneugen 6 Princip vedr. elevers fravær 7 Åbning af det Sønderjyske Sangcenter i Sønderborg 8 Hjemkundskab på 7. årgang 9 Nye regler for cykellygter 10 Storyline 4.b 12 Ægyptengruppen 14 Stenalderen 15 Stjerneugen for de ældste elever 16 Ny nordisk mad i bronzealderen 17 Augustenborgs hertuger 18 Et eventyrforløb 19 Teater på 5. årgang 20 Astrid Lindgren på 2. årgang 22 Vigtigt med gode læsefærdigheder 24 Motionsdagen 25 Augustenborg Skole vandt førstepladsen 26 Vi lærer SMARTBoardet at kende 28 Alle børn cykler 29 Skagen turen 30 Bindestregen Augustenborg skole 2

3 Nyt fra skoleledelsen v./ Elisabeth Tang og Bjarne Tønnies Skolebestyrelsen Karsten Madsen, der har været medlem af skolebestyrelsen i mange år - de sidste år som formand - har kort før sommerferien bedt kommunalbestyrelsen om, at måtte træde ud af skolebestyrelsen af arbejdsmæssige årsager. Dette er blevet bevilget på Byrådsmødet i september. Suppleanten Grete Hjuhler Jensen er indtrådt i skolebestyrelsen i hans sted. I september måned er Søren Beck Christensen udtrådt af skolebestyrelsen, da han ikke længere har børn på Augustenborg skole. Skolen siger tak for det store arbejde Karsten og Søren har udført i skolebestyrelsen gennem de sidste 6 år. Desværre medfører dette, at der skal afholdes suppleringsvalg til skolebestyrelsen, da der ikke er flere suppleanter tilbage. Valget bliver forventeligt afholdt en gang i foråret. Skolebestyrelsen har konstitueret sig: Ny formand er Karen Grau, og næstformand er Janne Vestergaard. Der er også nye kontaktpersoner til årgangene. Se venligst på hjemmesiden eller forældreintra. Fremtidens skole Som led i Sønderborg Kommunes projekt Fremtidens Skole samles årgang fra Augustenborg Skole og Fryndesholmskolen på Augustenborg Skole fra august De berørte lærergrupper fra begge skoler har været samlet, og har drøftet forskellige opgaver ved sammenlægningen, f.eks. hvad de to personalegrupper kunne tænke sig at bringe med over fra deres nuværende arbejde, til den nye overbygning i august. Det virker som om de to personalegrupper, som lige om lidt skal udgøre lærerteamet i overbygningen på Augustenborg Skole, bliver en stærk lærergruppe, både fagligt og pædagogisk. Alle ser positivt frem til det nye samarbejde. Bindestregen Augustenborg skole 3

4 Et andet elementer fra den politisk vedtagne Fremtidens Skole er, at skolerne skal have styrket overbygningen gennem linjetilbud til eleverne i klasse. Lige nu drøfter skolelederne i kommunen, hvordan linjetilbud rent strukturelt kan strikkes sammen. Når det er på plads, skal lærerne i arbejdstøjet for at sætte kød på skelettet. Vi håber at kunne beskrive tilbuddene til de unge mennesker i foråret. Inden længe vil vi forhåbentlig kunne orientere jer forældre om processen, og det er så tanken, at vi indkalder begge skolers forældrekreds til en orientering. Elevernes egne pc er Eleverne i skolens klaser har virkelig taget elev skabene til sig. De fleste har et skab og bruger det flittigt til bøger, tasker mm. Nogle af eleverne har også deres egen pc eller I-pad med. Skolen forsøger at inddrage it i rigtig mange fag, men det kniber somme tider med kapaciteten. Skolen har desværre kun adgang til et begrænset antal pc er. For at vi skal kunne integrere it i det omfang, vi gerne vil, er vi nødt til at ind tænke, at eleverne medbringer deres egne devices, som det hedder på nydansk! Skolen har fået udbygget det trådløse net, så det burde kunne klare belastningen, som kommer, hvis alle eleverne har deres eget udstyr med. I løbet af et par måneder har vi, med støtte på 50 % fra regeringen, fået en del rigtig gode digitale lærermidler, som kan sættes i spil. Men vi er fanget i en paradoks situation, hvor lærerne ikke inddrager it i det omfang, de gerne vil, fordi ikke alle elever tager deres egne pc er med, - måske fordi lærerne ikke inddrager it i undervisningen i tilstrækkelig grad. Vi forsøger nu at løse denne svikmølle ved at sætte turbo på brugen af it i undervisningen. Der indkøbes til stadighed flere digitale læremidler, der kan understøtte undervisning med it. Lærerne på mellemtrinnet er lige nu på kursus i de digitale tavler, der er i klasseværelserne, og vi overvejer i øjeblikket, om der skal sættes elevskabe op i mellemtrinnet. Det er svært at få et overblik over behovet. Også andre it-relaterede apparater, såsom I-pads, telefoner med kamera osv. finder anvendelse i skolen. Bindestregen Augustenborg skole 4

5 Desværre er det sådan, at også disse personlige ting medbringes på eget ansvar. Det vil i realiteten sige hjemmets familieforsikring er den eneste mulige hjælp, hvis uheldet er ude. Fraværspolitik Folketinget og Sønderborg Kommune har i en periode haft særlig fokus på elevernes fravær. Augustenborg Skoles elevfravær pr. skoleår, ligger fint lavt i forhold til resten af kommunen med henholdsvis 5,6 sygedage pr. elev, 0,4 ulovlige fraværsdage pr. elev og 2,2 lovlige fridage pr. elev. Til sammenligning er de gennemsnitlige tal for kommunen 6,2 og 1,2 og 2,8. Selv om vi ligger under gennemsnittet, vil vi gerne sætte yderligere fokus på fraværet. Skolebestyrelsen har derfor udarbejdet principper vedr. elevers fravær. Selvfølgelig mener skolen ikke, at eleverne skal møde, når de er syge. Vi mener heller ikke, at de ikke skal have fri efter aftale til vigtige familiebegivenheder eller lignende. Vi ønsker bare at gøre opmærksom på, at det bestemt ikke er ligegyldigt, om man er i skole eller ej. Sammenligner man med en arbejdsplads, sker der typisk det, når en medarbejder melder sig syg, at der er arbejde, der ikke bliver gjort eller at kollegerne må løbe stærkere, at der kommer en vikar, eller at arbejdet ligger, til man er rask igen. Det samme kan ske, når en elev er fraværende. Måske er der noget arbejde, der ikke bliver gjort. Eleven skulle måske fremlægge noget for de andre eller samarbejde med en gruppe om en opgave. Det sker så ikke og kan ikke gøres derhjemme. De øvrige elever i klassen skal måske påtage sig nogle opgaver for den fraværende elev. Der kommer sjældent en vikar for eleven, så den mulighed er der ikke, men måske ligger der noget ekstra arbejde til eleven, når han eller hun vender tilbage igen. Og så er der alt det sociale og de oplevelser, der senere bliver refereret til af både pædagogisk og social art. Biologilæreren refererer til det forsøg, de lavede sidst engelsklæreren refererer til den tekst, de hørte og historielæreren til det rollespil, de opførte, for blot at nævne et par eksempler. Bindestregen Augustenborg skole 5

6 Med hensyn til det ulovlige fravær har vi stort set ikke noget pjæk. Vi er faktisk sikre på, at det meste af det fravær, vi registrerer som ulovligt fravær, er sygefravær, som forældrene ikke har meddelt os grunden til. Hvis læreren ikke ved, at det er lovligt sygefravær, er det pr. definition ulovligt. Det er vigtigt at jeres børn er her. Det ved de fleste godt! Principperne kan findes på skolens hjemmeside og forældreintra. Ændringer i afgangsprøverne. Til afgangsprøverne maj/juni 2013 vil eleverne kunne komme til afgangsprøve i mundtlig matematik. Selve prøven vil foregå i små grupper. Den mundtlige dimension har hele tiden været en del af undervisningen, og der har været givet standpunktskarakterer i mundtlig matematik. Mundtlig matematik indgår som udtræksfag sammen med skriftlig biologi og skriftlig geografi. Eleverne på 9. årgang skal altså til prøve i et af disse fag. De kan ikke selv vælge. Valget foretages af Kvalitetsstyrelsen og gælder for en klasse. En anden ændring er, at eleverne til skriftlig fremstilling nu kun får én karakter. Før fik de også en ordenskarakter. Det at - layoute tekster, så det fremmer kommunikationen og vidner om æstetisk bevidsthed, som det står i bekendtgørelsen, er blevet en del af karakteren for skriftlige fremstilling og altså ikke længere genstand for en selvstændig bedømmelse. Rigtig mange af jeres børn er lys i sig selv! Det ændrer bare ikke ved, at forældre er nødt til at hjælpe dem med at sørge for rigtigt lys og rigtige reflekser i den mørke tid, som allerede er godt i gang. Så hjælp os med at få endnu mere lys på eleverne, - se side 10-11! Billeder fra Stjerneugen V/ Hans Ejner Jensen Hvis man ønsker at se flere billeder fra stjerneugen, kan man se disse på Sønderborg Ugeavis hjemmeside under Seneste billedserier hvor man vælger Åben skole i Augustenborg. Bindestregen Augustenborg skole 6

7 Princip vedr. elevers fravær Vedtaget i skolebestyrelsen d Folketinget og Sønderborg Kommune har særligt fokus på elevernes deltagelse i undervisningen og dermed elevernes fravær. Augustenborg Skole lægger vægt på, at ansvaret for den enkelte elevs skolegang er et fælles anliggende for skolen, eleven og elevens forældre. Den daglige undervisning er tilrettelagt med udgangspunkt i, at alle elever møder til alle timer. Gruppearbejde og andre undervisningsaktiviteter samt det sociale samvær kan lide under elevens fravær. Derfor er fravær altid et uhensigtsmæssigt afbræk i undervisningsforløbet. Det er derfor væsentligt, at eleverne deltager i undervisningen, når det på nogen måde er muligt. Tilsvarende er det væsentligt, at eleverne møder til tiden. Skolen indberetter elevernes fravær til kommunen, og der følges op på elevers fravær. Lovligt fravær: Det er forældrene, der tager ansvaret for elevernes undervisning, hvis de ønsker at fritage deres barn fra skolegangen. Fritagelsen meddeles klasselæreren en uge inden via forældreintra, og forsømmelsen registreres som lovligt fravær. I gentagne tilfælde eller i særlig stort omfang vurderer klasselæreren, hvorvidt der bliver tale om bekymrende fravær. I så tilfælde kontaktes forældrene. Ledelsen skal orienteres og kan inddrages. Sygdom/Bekymrende sygdom: Efter endt sygdomsforløb raskmeldes eleven via forældreintra. I det omfang det er muligt, laves hjemmearbejde mm. Ved længerevarende sygdom laver forældrene aftaler med klassens lærere om muligt hjemmearbejde. I helt specielle tilfælde kan skolens ledelse etableres hjemmeundervisning. Bindestregen Augustenborg skole 7

8 I specielle tilfælde, evt. efter aftale, kan det være en god ide, at forældrene via forældreintra meddeler, at eleven er syg og om muligt forventet varighed. Flere, kortere sygefraværsperioder kan vurderes som bekymrende fravær. Klasselæreren tager kontakt til forældrene og drøfter vurderingen. Ledelsen skal orienteres og kan inddrages. Hvis forældrene ikke laver sygemelding/raskmelding har skolen ingen mulighed for at vide, i hvilket omfang eleven reelt er syg, og skal derfor registrere fraværsperioden som ulovligt fravær. Ulovligt fravær/ulovligt bekymrende fravær: Ulovligt fravær er fravær, hvor klasselæreren ikke har modtaget sygemelding/fraværsmelding fra forældrene. Forældrene orienteres straks. Hvis fraværet fortsætter, er det bekymrende. Ledelsen skal orienteres og kan inddrages. For sent fremmøde: For sent fremmøde er, når eleven ikke er klar til at deltage i undervisningen ved timens start. Hvis det sker gentagne gange, orienteres forældrene via forældreintra. Ved forsøg på ændring af uhensigtsmæssig adfærd uden held skal ledelsen orienteres og kan inddrages. Åbning af Det Sønderjyske Sangcenter i Sønderborg V/ Tine Braun Sofie, Helena, Lærke, Ditte og Caroline fra 5. årgang var til åbning af sangcentret i Sønderborg. Det Sønderjyske Pige- og Drengekor var med til at synge til åbningen. Der var også børn fra alle kommunens skoler og forskellige kor og kirkekor. Mette Rasmussen dirigerede. Det var en rigtig stor oplevelse at synge med på den nye sang: Kom lad os synge sange, sammen og hver især. Kom lad os sprede glæde, for vi ka slet ikke la vær. 8

9 Hjemkundskab på 7. årgang v./ Emil Andersen, 7.a Hjemkundskabsfaget i 7. årgang som valgfag er allerede godt i gang, den ene fredag blev der lavet melonkurve med frugt, og udhulede agurker med tun og salatblade, endda med et rigtig godt resultat! Her er nogle billeder af hvad to forskellige hold har lavet: Som vi husker det, fik skolen et splinternyt hjemkundskabslokale med induktionskomfurer, varmluftsovne, samt ny gulvbelægning m.m. i starten af sidste skoleår, hvilket har betydet et løft for faget, samt en større interesse fra elevernes side. 9

10 Nye regler for cykellygter v./ Hans Ejner Jensen Fra 1. november 2012 bliver det forbudt at køre med cykellygter, der hænger og dingler i f.eks. en elastik og lyser ned i jorden. Fremover skal cykellygter sidde ordentligt fast på cyklen og lyse lige fremad og lige bagud. Reglerne strammes for at øge cyklisternes synlighed, og for at sikre, at cyklister ikke kører med lygter, der giver dem en falsk tryghed. Det vil sige, at det fremover bliver forbudt at køre med cykellygter der hænger i f.eks. en elastik på cykelstyret eller bag på cyklen og lyser ned i jorden. Lygterne skal fremover lyse lige frem eller lige bagud, så biler og andre trafikanter bedre kan se cyklisten. Bedre batterier i nye cykellygter Samtidig stiger kravene til batteriets levetid i cykellygter, der sælges efter 1. november Cykellygter med batterier, der sælges efter denne dato, skal fremover kunne lyse tilstrækkeligt, minimum fem timer for at opfylde lovens krav. Det nye krav til batteriets levetid vil betyde, at en del af de lygter, der sælges i dag, ikke længere vil være lovlige at sælge som cykellygter efter 1. november. Nogle af lygterne mister nemlig lysstyrke meget hurtigt, - en del allerede efter minutter. 10

11 Det vil stadig være lovligt at bruge de gamle lygter efter 1. november 2012, men KUN hvis de er monteret korrekt, og samtidig opfylder kravet om at være tydeligt synlige på minimum 300 meters afstand. Det nemmeste for mange cyklister vil være at få sat permanente lygter på cyklen f.eks. magnetlygter eller fastmonterede lygter med batterier. Krav til cykellygter efter 1. november 2012 Forlygter og baglygter skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand og skal også være synlige fra siden. Forlygter og baglygter skal monteres, så de lyser henholdsvis lige fremad og lige bagud de må altså ikke hænge og dingle og lyse ned i jorden. Kraftige forlygter, der er beregnet til at oplyse vejen foran cyklisten, skal monteres, så de lyser skråt nedad og ikke blænder modkørende. Nye batteri-cykellygter, der sælges i Danmark, skal kunne lyse tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav om synlighed i minimum 5 timer. Selve lygten eller salgsindpakningen skal være mærket med en Brugstid/Runtime og en angivelse af, hvor mange timer batteriet kan opfylde kravet. Dette skal også oplyses i markedsføringsmateriale som fx annoncer, brochurer, på nettet osv. Hvis man bliver stoppet af politiet, og der ikke er lys på cyklen eller lygterne ikke opfylder lovens krav, så koster det 700 kroner. 11

12 Storyline 4.b v./ Inger Tybjerg, klasselærer 4.b I 4.b har vi i en periode arbejdet med en storyline. En storyline er en blandt mange metoder at strukturere undervisningen på. I denne storyline var hovedbegivenheden Et feriested. Hovedbegivenheden i en storyline er altid en for børnene kendt begivenhed eller har en relevant problemstilling. I en storyline tages der udgangspunkt i eleverne selv, og arbejdet er konkret i forhold til tid, sted og personer. I en sådan struktur opstiller vi lærere forskellige aktiviteter, som kræver problemløsning, beslutninger og at der skal udføres forskellige opgaver. En storyline begynder oftest med, at hvert barn skal fremstille sin egen person. I 4.b var børnene fordelt på 6 grupper, og de fik besked på, at der skulle være mindst 2 voksne i gruppen. Konstellationen af køn og relationer måtte de selv bestemme. Da børnene havde fremstillet hver sin person, arbejdede vi med personbeskrivelse - udseende og væremåde. Der skulle udarbejdes en dataliste over hver person, hvor faktuelle oplysninger skulle diskuteres og være enighed om i gruppen. Efter datalisten skulle der produceres pas, og der blev talt om cpr-numre, udløbsdato m.m. 12

13 En af aktiviteterne i feriestedet var, at hver gruppe skulle fremstille en side til en brochure om deres feriested. Forarbejdet til dette var en fællessnak om, hvilke krav børnene stillede til et godt feriested. Hver gruppe producerede en planche med ord, som dækkede deres krav, og denne planche var udgangspunkt for de oplysninger, der skulle være i brochuren. Samtidig havde hver gruppe også lavet en samling over informationer, de gerne ville vide om deres feriested, såsom beliggenhed, priser, størrelse på bolig osv. Der blev fremstillet meget flotte brochurer med priser, som ikke er set før eller siden! En af de sidste aktiviteter var, at grupperne skulle producere hver deres feriebolig. Med målestoksforhold, skitsetegning og piger, der gerne ville bestemme indretning, var der stor travlhed og diskussion i grupperne. Resultatet blev nogle meget flotte og anderledes ferieboliger. Sidste aktivitet var et brev til mig fra hver person, som skulle leveres i kuvert med modtager, afsender og frimærke i min postkasse. I brevet skulle de fortælle mig, hvad deres person havde lavet i går, fra han/ hun stod op, til han gik i seng. Jeg fik rigtig mange spændende breve. Storyline som arbejdsmetode med en lærerbestemt fast struktur skaber mulighed for at udvikle kreativitet og samarbejde og giver utallige muligheder for at komme omkring diverse fagfaglige områder. 13

14 Ægyptengruppen v./ Mads og Andrea, 0.a Her i Stjerneugen har vi været delt op i 3 grupper. Den ene dag var vi i Ægypten. Først skulle vi høre en historie, den var god. Vi hørte om en farmor, der fortalte sine børnebørn om Det gamle Ægypten. Elever tegner hieroglyffer. Alle med hjemmelavet halssmykke på. Efter historien skulle vi deles op i to hold. På det ene hold skulle vi lave spil og hieroglyffer, og på det andet hold skulle vi lave Farao og Pyramider, vi måtte selv bestemme, hvad vi ville lave. Vi lavede også en Pyramide. 14

15 Stenalderen v./ elever fra 3.a Diverse kommentar til stenalderen: I stenalderen syntes jeg det var sjovt at lege med ler. Noah 3.a Det var sjovt fordi stenalderen er et sjovt emne Andrea 3.a Det var sjovt at lave både og huse fra stenalderen Julie 3.a Det var sjovt at lave ler krokker. Svenja 3.a Det var sjovt at lave huse og krukker Sarah og lærke, 3.a Det var sjovt at vare med i stenalderen har lavet kroker og huse og både Karoline og Cille 3.a Det var sjovt at lave med ler huse Og kroker Jakob og Ole 3.a 15

16 Stjerneugen for de ældste elever v./ Ditte Skyum, klasselærer 9.b Historien er vigtig for at forstå en nation, det kan man sikkert hurtigt blive enig om, men hvad er så væsentligt at fremhæve? I Sønderjylland har vi jo en særlig historie, - ikke mindst når vi geografisk set er placeret tæt på den tyske grænse. Derfor blev hovederne lagt i blød, da der skulle planlægges. På 7. årgang besluttede man, at de skulle arbejde med Augustenborgs historie - og der blev rig mulighed for at arbejde med bl.a. H.C. Andersen i Augustenborg, bagning og hertugerne. 8. årgang arbejdede med 1864 og tidsperioden heromkring. De startede med at være på Dybbøl Historiecenter, hvor de for alvor fik et indblik i slagets gang. Herefter blev kreativiteten sluppet løs; der blev lavet mølle, udstilling, film og forsamlingshus. De ældste elever skulle arbejde med Den kolde krig og Danmarks besættelse. Parvis havde eleverne ansvar for at fordybe sig i underemner om den pågældende periode, og arbejdet skulle munde ud i fremlæggelser med visuel tilgang. Tilbage i dette skoleår er der to stjerneuger, som fortrinsvis bliver brugt på projektopgave og fagdage. 16

17 Ny nordisk mad i bronzealderen v./ Annika og Thilde, 3.b I bronzealderen var det børnenes opgave at hjælpe forældrene med den daglige madlavning. Mon indskolingens børn kunne klare denne opgave? Det ville vi gerne afprøve. Menuen bestod af grød, fladbrød, smør og ost. Det hele lavet fra bunden og næsten efter bronzealderens arbejdsmetoder. Det gav stor aktivitet, en masse røg og nogle himmelske smagsoplevelser. "Noma" kunne ikke have gjort det bedre. Her kommer nogle af opskrifterne. Smør: I bronzealderen lavede vi brød og smør. Smørret lavede mig og Morten. Smørret lavede vi i marmelade glas og af piskefløde. Vi puttede piske fløden i marmelade glasset. Da den var ved at blive færdig kom der mælk ud. Det tager for den bedste 4.2 minutter. Og så tog vi en si og hældte mælken i en skål og så puttede vi smørret i en anden skål og puttede salt i og rørte det rundt. Hilsen Morten og Jens 3.a og 3.b Fladbrød: I bronze alderen lavede vi mad. Da vi skulle lave brød som i bronze alderen startede vi med at lave dejen. I dejen puttede vi speltmel i. Så puttede vi hørfrø og valle fra osten og til sidst puttede vi salt i. Og så blev det til fladbrød. Men ikke før de var varmet på en sten og vi fik smør på Mumm! Grød: Men vi lavede også grød med æbler og nødder i. Der startede vi med at knuse nødder og skære æbler. Og vi knuste også salt. Og vi puttede også vand og hirseflager i. Og så varmede vi den over bål. 17

18 Augustenborgs hertuger v. / Amanda 7.b, Thea 7.b, Silja 7.a, Tine 7.b og Jacob 7.b Billederne her på siden, er en del af vores projekt. På dette billede kan man se en hertugfamilie ved deres sølvbryllup i Dette billede er malet af Carl Hartmann. Familien er placeret på H.C. Andersens bænk under en gammel eg i Augustenborg Slotspark. Alle er iklædt festtøj. På dette billede ser I elever fra syvende årgang placeret det samme sted som hertugfamilien. En af eleverne er iført en kjole, som er et eksempel på en hertugindes kjole i 1800 tallet. På billedet kan man se hvor meget hår og tøj har ændret sig gennem tiderne. På dette billede ser vi igen eleverne fra syvende årgang. På billedet ser vi både forskellen mellem farven på billederne og tøjstilen. Der er også meget forskel på hvordan man sætter sin frisure. Medvirkende: Amanda, Thea, Silja, Tine, John, Johanna og Alex. Foto: Laura Ruser Kjolen Johanna bærer på billedet hedder en rund kjole. Den er fra 1790 erne og er lavet af bomuldsstof. 18

19 Et eventyrforløb v./ Amanda og Thea 7.b 7.b har i dansk arbejdet med eventyr. Vi har læst og analyseret eventyr, derefter skulle vi skrive vores eget. Vi var fire piger, der fik tilbuddet, at læse vores eventyr op for en 1. klasse. Klassen blev delt op i tre grupper, da vi havde tre forskellige eventyr. Derefter skulle hver gruppe rundt og høre hvert eventyr på skift. Eleverne syntes, at det var nogle gode eventyr vi havde skrevet og at det var hyggeligt, at vi ville komme og læse for dem. Vi nød også at læse for 1. klasse og at høre hvad eleverne synes om vores eventyr. Vi kan godt se, at det var meget for eleverne, at høre 3 eventyr i træk, men de klarede det ret fint. Vi synes, at der har været et rigtig sjovt forløb 19

20 Teater på 5. årgang v./ Lærerne: Tine, Peter, Kurt, Hanne og Margit I stjerneugen har 5.a og 5.b arbejdet med teaterforestillingen Mordet på skoleinspektøren. Processen startede allerede kort tid efter sommerferien med fordeling af roller. I stykket skulle vi nemlig både bruge skoleinspektør, lærere, elever, politibetjente, pedeller, korsangere, musikere, teknikere osv. Efter rollefordelingen blev eleverne gradvist mere og mere fortrolige med deres roller og replikker, og der er blevet øvet i stor stil både i skolen og derhjemme. Så da stjerneugen endelig begyndte, var det med topøvede og topmotiverede elever, der stille og roligt fik mere og mere styr på teaterstykket. 20

21 Torsdag formiddag holdt vi generalprøve for hele indskolingen, og om aftenen til Åben Skole, blev stykket vist to gange. Forestillingerne gik utrolig godt! Alle udførte deres roller helt fantastisk. De samarbejdede, så alt gik op i en højere enhed, og ingen kunne vi have været foruden. Hver og en var vi rigtig glade, men også meget trætte efter forestillingerne. Begge klasser har allerede spurgt, hvornår vi skal spille teater igen, for det var både sjovt og anderledes, selvom det også var hårdt. 21

22 Astrid Lindgren på 2. årgang v./ Tine Braun og Karin Holm Jørgensen HIP HURRA for verdens bedste Astrid! 2. årgang har lært Astrid Lindgren rigtig godt at kende. Vi har virkelig mærket, hvor meget Astrid elskede at fortælle gennem hele sit liv og nydt at lære mange af hendes fantastiske personer endnu bedre at kende. At fejre fødselsdag er det, der har bundet vores forløb sammen. Der er blevet lavet gaver, skrevet fødselsdagskort, sange og taler. Alt sammen mundede det ud i en fødselsdagsfest for Astrid, hvor vi gjorde nogle af alle de ting, vi ved, at Astrid gennem hele sit liv elskede at gøre. Samtidig har 2. årgang læst rigtig meget siden sommerferien, - så dagen blev også brugt til at stolte lærere kunne dele læsediplomer ud! Eleverne skriver om Astrid Lindgren: Vi har holdt Føselstdag for Pippi og Karlsson og Lisa fra børnene fra buler by og Astrid Lindgren. non fra min klasse har læst Pippi børnene fra buler by Karlsson Rånjareverdatter og brødrene af løvejarte. vi har læst meget og mange Sidder og knåkled for at få læst mange Sidder. Og vi har Fåd diplomer og mange fra min klasse har læst noget med tussen sidder. Det har været sjovt at læse og få noget at vidde om Astrid Lindgren Hilsen Kamilla 2.A Og én mere: Tale til Astrid! Kære Astrid Vi fejrer dig i dag fordi du har fødselsdag. Jeg syntes du skriver nogen gode bøger. Jeg kan rigtig godt lide Emil fra Lønnebegr og pippi og Karlsson. Jeg ved at du kan lide dine børn. Jeg ved at du godt kan lide dyr. Tillykke med fødselsdagen. Til Astrid fra CHRISTIAN 2.a Denne smukke læsekage blev lavet til 2.a s fødselsdagsfest 22

23 Fødselsdagsfest for Astrid Lindgren onsdag d. 3/10 I dag har vi holet Astrid Lindgrens fest. Vi sang fødselsdagssanng for hende og nogle fra klassen holt taler. Vi fik lagkage og boler og panekager og bolsjer at spise og jeg Anne Christine klete mig ud som Pippi langstrømpe. Siste dag læste Tine Alle vi børn i Bulderby. Det er en god histoje og det var en god dag i dag. Skrevet af Anne Christine Hermanni 2.a Og en mere: Fødselsdagskort til Karlsson Kære Karlsson Tillyke med din fødselsdag. Vi håber at du ikke faler ned fra taet så du likker på huspitaled. Vis det sker så bliver det en dåli fødselsdag. Vi håber at du for nogen gode gaver og en god kage og en god fødselsdag og nogen søde gæster frasempel lillebror. Hilsen Isabella 2.a 2.a foran alle lækkerierne til den dejlige fest. Cecilie og Sophia præsenterer deres sang, inden vi alle synger den. 23

24 Vigtigt med gode læsefærdigheder v./ skolebibliotekar og dansklærer Tina Barlebo Skolens vigtigste opgave er at sørge for, at alle børn lærer at læse, forstå og anvende tekster. I dag er den opgave mere påtrængende end nogensinde tidligere, fordi skriftsproget får en stadig større betydning i arbejdslivet og samfundet, næsten alle former for arbejde kræver gode læsefærdigheder. Hvis ikke eleverne bliver sikre læsere, påvirker det hele deres skolegang og hele deres fremtid. Læsning er en færdighed. Og for at en færdighed skal kunne udvikles, er store doser af øvelser en forudsætning. Læseforskere påpeger, at det tager rundt regnet 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. Det er rigtig mange timer! Skolen har ikke tid nok til at udvikle læsning til en færdighed. Der må bruges megen tid på læsning uden for skolen. For at eleverne skal læse bedre, skal de læse mere! Eleverne skal læse 10 sider hver dag i alle de år, de går i folkeskolen - altså 10 x 350 dage x 10 år = sider! Der går ca timer til at udvikle en læsekompetence! Hvilket svarer til 20 min. om dagen = 100 min. om ugen At undervise begynderlæsere er et meget stort ansvar og en meget stimulerende udfordring. Det er virkeligt en stor gave at få lov til at være med, når lyset tændes i børnenes øjne, når de forstår, hvordan læsekoden fungerer. Vi ser frem til et godt samarbejde med at lære dit barn at læse. 20 min. 24

25 Motionsdagen v./ Sundhedskoordinator Trine S. Graversen I fredags havde hele skolen motionsdag, - en god og aktiv tradition. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet løb en tur, mens eleverne fra overbygningen havde forskellige indendørsaktiviteter: bordtennis, badminton, indefodbold og fitnessdance. Humøret var højt hos både børnene, lærerne og de forældre der deltog. Til slut fik vi alle et dejlig saftigt æble fra Hestehave Gaard - tak til Bjarne Tønnies. 25

26 Augustenborg Skole vandt førstepladsen v./ Hans Ejner Jensen Augustenborg Skole vil fortælle i nye formater i 2017 Det gør de så kreativt, at de har vundet førstepræmien i en intern projektkonkurrence blandt medarbejderne på institutionerne i Sønderborg Kommune. De er allerede hyldet og har fået overrakt deres præmier. Det skete ved en lille hyldestevent tirsdag d. 26. juni Multihallen på Augustenborg Skole. Augustenborg Skole vandt førstepladsen med projektet Fortælling i nye formater og blev belønnet med kr. til et socialt arrangement med kulturelt islæt efter eget valg. Vinderen Augustenborg Skole Fortælling i nye formater handler om, at ny teknologi om få år vil gøre det muligt, at vi selv vælger det format vi fortæller i. Vi taler bredformatkamera og nanoskærme, der gør, at man kan projicere film og billeder til for eksempel Alssundbroens piller eller bygningsmur. Andenpladsen gik til Sønderborg Bibliotek for projektet Sønderborg som friby i icornordningen. ICORN er en sammenslutning af byer, der støtter ytringsfriheden ved at huse forfulgte forfattere. Et visionært projekt, der belønnes med kr. 26

27 Tredjepladsen og kr. gik til Deutsche Kindergärten Sonderburg (DKS) for projektet Virtuelt stjerneløb til Sønderborg for børnehaver fra Litauen, Tjekkiet og Tyskland. Inspireret af skridtkampagnen Vi går til Barcelona vil DKS åbne for børnenes fysiske mobilitet og naturlige interesse for tekniske medier ved at lave en lignende konkurrence med børn og personale i børnehaver i fire europæiske lande. Kommunaldirektør Søren Bonde Hansen holdt hyldesttalen og overrakte præmier til de glade vindere sammen med 2017-sekretariatsleder Else Christensen Redzepovic. Både Søren og Else roste de tre vindere for at have udtænkt virkelig kreative projekter, der flugter meget fint med grundtankerne i kandidaturet. - Et af de mange flotte projekter i vores 2017-ansøgning er, at der skal konstrueres en 50 meter lang og 10 meter høj zeppeliner, der skal ud på en 100 dages lang rejse til Cypern og tilbage igen. Undervejs besøger zeppelineren 16 europæiske byer. Zeppelineren skal beklædes med en ydre skal af LED-lys, solpaneler og display-skærme. Tilskueren skal kunne kommunikere direkte med zeppelineren, når den passerer via en smartphone eller Ipad. Budskaberne bliver vist på enorme interaktive skærme på zeppelineren. Det er et visionært projekt, der har fine berøringsflader til Augustenborg Skoles projekt om fortælling i nye formater, sagde Søren Bonde Hansen. Efter præmieuddelingen fortalte repræsentanter for de tre vinderprojekter om projekterne og tankerne bag dem. Augustenborg Skole serverede et glas hvidvin og kager til de mange fremmødte projektkonkurrencen har involveret medarbejderne på institutionerne i Sønderborg Kommune, ca medarbejdere og vinderne er fundet ved afstemning blandt medarbejderne. 27