No 06 november TEMA: >>Vand på nye måder. UDVIKLINGSPROJEKT: >>Den lysende sti

Transkript

1 No 06 november 2006 TEMA: >>Vand på nye måder UDVIKLINGSPROJEKT: >>Den lysende sti

2 Vand bliver man aldrig færdig med. Heller ikke i Lokale- og Anlægsfonden. 02 >>LEDER LEDER ANSVH. REDAKTØR TORBEN FRØLICH REDAKTION JENS VILSTRUP GRAFISK TILRETTELÆGGELSE JANNIE JALLOH, RIKKE SKOVGAARD FORSIDE FOTO LISBETH HOLTEN FOTO LISBETH HOLTEN, PETER BARFOED, LARS AMELANG, MADS HILMER, JON B. RASMUSSEN, CLAUS BECH ANDERSEN/SCANPIX, BJARKE ØRSTED/SCANPIX, NANNA KREUTZMANN/SCANPIX, BRIAN BAHR/GETTY IMAGES, JERRY DRIENDL/GETTY IMAGES, PHILIPS LIGHTING JESPER HANSEN/NUUK KOMMUNE ILLUSTRATIONER A2 ARKITEKTERNE, ARKITEKT HELENE BEKKER, ALT.ITUDE V/CHRIS THURLBOURNE, NORD ARKITEKTER, PLOT A/S, DORTHE MANDRUP ARKITEKTER, ARKITEKT MAA LENE JENSEN OG GULDSMED GITTE BJØRN, SCHMIDT, HAMMER & LASSEN TRYK PE OFFSET & REKLAME A/S DET VÅDE ELEMENT Måske starter det hele lige efter undfangelsen - med de efterfølgende ni måneder i et privat, 37 grader varmt, men noget trangt baderum hos den kommende mor. Under alle omstændigheder er menneskers fascination af vand indiskutabel fra første dag i livet. Den stærke drift mod at sænke kroppen i veltempereret vand beholder vi gennem hele livet. Så stærk er driften, at når solen står højt, og vandtemperaturen kommer over de 20 grader, søger mange danskere instinktivt mod stranden. De kører gerne i timevis, accepterer bilkøer og parkeringsbesvær. På lang afstand høres latter og glade stemmer fra dem, der allerede er nået frem. Og når stranden og vandet dukker op, fremstår et liv af plaskende, svømmende, dykkende, flydende, sprøjtende og legende mennesker. Ferier tilrettelægges efter kataloger, som fortæller om sommer, sol og strand. Men stranden er ikke engang et krav, hvis blot der er vand inden for rækkevidde. Mange ferier nydes uden besværet med at opsøge naturen, bare kroppen med regelmæssige mellemrum kan dyppes i hotellets swimmingpool. I de seneste år har vandet imidlertid ikke behøvet at være tempereret for at trække mennesker til. I københavnsområdet oplever man nu det paradoks, at der er venteliste for vinterbadere. Men for os andre frossenpinde er alternativet til stranden det meste af året de indendørs bassiner - faciliteter, hvor funktionalitet og arkitektur spiller en afgørende rolle. Statistikkerne viser, at svømning er en af de tre største idræts- og motionsaktiviteter i Danmark. Derfor har vand også været i fokus i hele Lokale- og Anlægsfondens historie, og derfor er det også et naturligt tema for vores magasin Tribune. Vand har affødt projekter, der både har mange besøgende, høj brugertilfredshed og samtidig har vundet arkitekturpriser. Her kan nævnes Havnebadet på Islands Brygge på Amager samt Vandkulturhusene Malik i Nuuk og DGI-byen i København. Men mange andre nye projekter - både store og små - er på vej. Det gælder blandt andet nye generationer af havnebade, vandhusbåde, vandlegepladser og friluftsbassiner. Vand bliver man aldrig færdig med. Heller ikke i Lokale- og Anlægsfonden, hvor vi er klar til at møde de nye udfordringer, som danskernes skiftende brug af vand afføder. Nye idéer og nye projekter modtages med glæde. I fællesskab kan vi forhåbentlig udvikle eksempelprojekter, der kan inspirere andre til at satse på det våde element. Både havnebadet og vandkulturhusene viser, at det er muligt at udvikle nutidige faciliteter, der i den grad beriger idrætslivet, og som udfordrer de traditionelle byggerier, der har præget sektoren i mange år. God læselyst! (PS. Glemte jeg at sige, at vi i Fonden også er fascineret af frossent vand? Det er en anden livslang kærlighedshistorie, vi nok skal vende tilbage til). KANONBÅDSVEJ KØBENHAVN K TLF FAX mail fonden@loa-fonden.dk TORBEN FRØLICH, DIREKTØR, LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN

3 >>INDHOLD Spil under dække INDHOLD Vil du med i vandet? 08 Vandtæt arkitektur Ny luft til udendørs bassiner 16 Champagne i blodet 18 Nalunnguartarsik 21 Et nyt stort stadion kan være skønt - og skidt Den lysende sti 24 Adgang for handicappede halter 26

4 04 VISION >>SPIL UNDER DÆKKE OVERDÆKNINGER TIL IDRÆT ER ET OVERSET FÆNOMEN. MEN FOR EN BESKEDEN INVESTERING KAN DE SKABE UDFOLDELSESMULIGHEDER UDENDØRS DET MESTE AF ÅRET. LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN HAR BEDT TRE TEGNESTUER OM AT KOMME MED DERES BUD PÅ OVERDÆKNINGER. AF METTE MOGENSEN, ARKITEKT MAA OG CLAUS BØJE, UDVIKLINGSCHEF I LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN Idrætten skelner traditionelt mellem sommer- og vinteridrætter. Når efteråret melder sig, går udøverne indenfor i tempererede haller, og når foråret vender tilbage, går de ud igen. Opsøger man en idrætshal i april, er den allerede ved at være forladt. Når sæsonen lakker mod enden, og foråret brager udenfor, gider de færreste opholde sig indendørs. Om efteråret venter mange længst muligt med at gå indendørs, især hvis årstiden byder på en indian summer. I virkeligheden er det rart at være ude længst muligt, hvis vejret tillader det. Under mere sydlige himmelstrøg er overdækninger noget, som opføres til afskærmning mod den stærke sol. Der handler det om at skabe skyggefulde uderum. Herhjemme er behovet et andet: Her sætter regn, blæst og middelmådige temperaturer en stor del af året begrænsninger for udelivet. Netop dette modsætningsforhold gør det svært at oversætte sydens righoldige tradition for overdækkede uderum til danske forhold. I Danmark skal overdækninger helst fastholde en vis lysgennemstrømning, skabe læ for den svalende vind og sikre udfoldelsesmuligheder på en tør overflade. NEDBØR ØDELÆGGER MULIGHEDERNE I virkeligheden er det oftere nedbør end faldende temperaturer, der trækker aktiviteterne indenfor. Regn, sne eller blot dug, der dårligt når at tørre i løbet af dagen, ødelægger mulighederne. Våde, glatte flader er særdeles ubehagelige, og de kan undgås, hvis der tilvejebringes et overdækket areal, der er stort nok til effektivt at dække den pågældende flade eller bane. Hvis overdækningen samtidig består af lysgennemtrængeligt materiale, er det ikke nødvendigt med kunstlys i dagtimerne. Og hvis overdækningens konstruktion og placering tilmed bryder vinden, er der etableret et areal, hvor boldspil, rulleskøjteløb, leg og træning kan fortsætte på trods af vejret. Dermed er en udendørs sæson for en lang række aktiviteter sikret året rundt. Overdækninger er vanskelige konstruktioner æstetisk set. Ofte fremstår de med stor kontrast og synlighed, fordi de placeres i huller i byrummene - på torve, pladser og i parker - hvor de både skal leve som selvstændige arkitektoniske værker og samtidig matche omgivelserne. Også dimensioneringen til idrætsformål gør dem vanskelige at gå til, fordi de skal være højloftede og samtidig kunne skærme for vejrligets påvirkning fra siderne. Da overdækninger til idrætsligt brug kun kendes i begrænset omfang herhjemme, bad Lokale- og Anlægsfonden i foråret 2006 tre tegnestuer - Nord arkitekter, Arkitekt Helene Bekker og Alt.itude v/chris Thurlbourne - om at komme med forslag til overdækninger konstrueret til det danske vejr og udformet, så de kunne give plads til forskellige idrætsaktiviteter. Overdækningerne skulle kunne indpasses i forbindelse med eksisterende idrætsanlæg, i parker, på torve eller P-pladser.

5 I Danmark skal overdækninger helst fastholde en vis lysgennemstrømning, skabe læ for den svalende vind og sikre udfoldelsesmuligheder på en tør overflade. 05 VISION OVERDÆKNINGEN PÅ P-PLADSEN P-pladser findes overalt ved idrætsanlæg, storcentre, kulturhuse og i byernes midte. Mange er så voluminøse, at de i lange perioder ikke er i nærheden af deres fulde kapacitetsudnyttelse. Mulighederne er derfor utallige for at kombinere P-pladsernes ofte fremragende asfaltbelægning og store flader med en overdækning, der med ét slag kan omdanne dem fra restareal til rum for et lokalt idræts- og kulturliv. Helene Bekker har arbejdet med en konstruktionsform, der i princippet er mobil. I stedet for at grave den bærende konstruktion ned, fastholdes søjlerne i sort og rødt malede betonringe fyldt med sand. Tagkonstruktionen skaber en flade, der kan formgives som en parafrase over skovbrynet, læhegnet eller husrækkens skyline. Der er tale om et anlæg, der både er let og knap-nok-synligt og samtidig så markant, at det kan give rum til egne aktiviteter.

6 07 OVERDÆKNINGER I BYEN Tegnestuen Nord har fremlagt to forslag, som begge bygger på en ganske enkel konstruktion, der enten kan stå frit eller bygges til eksisterende bygninger og konstruktioner. Det er tale om et system, som har adskillige muligheder for variation i konstruktionen, og som løbende kan justeres for at opnå den ønskede fleksibilitet. I tegnestuens ene forslag trækkes en dug helt ned til terræn og får dermed et teltagtigt udtryk. I det andet forslag kan den foldes om konstruktionen og bidrage til at skabe læ for sidevind. Fælles for de to forslag er materialevalget og muligheden for farve- og mønstermæssigt at præge overfladens visuelle udtryk, så der kan skabes sammenhæng og balance mellem overdækning og omgivelser. Det viste forslag til en bypark i København er ganske enkelt i sin konstruktion, men giver løfte om en regulær bane, der på en gang er både skærmet og synlig. Derved løser forslaget et af de problemer, der kan være forbundet med at bygge i det offentlige rum: At nogen privatiserer rummet og gør det mindre attraktivt for andre at søge derhen. I teltkonstruktionen giver det store tag muligheder for flere samtidige aktiviteter. Konstruktionen kan skabe lommer, der gør arealet egnet både til flere brugere og til brugere, der er optaget af forskellige aktiviteter. Her kan spilles bold på det store højloftede areal, og der kan leges og småtrænes i siderne. Samtidig fremstår arealerne så åbne, at de ikke opleves som reserverede rum, men snarere som indbydende offentlige idrætsflader, der er velegnede til mere urbane placeringer. I det viste eksempel fra Søren Kirkegaards Plads er der arbejdet med næsten transparente materialer, der tydeligt markerer et eget rum, som nemt vil kunne benyttes til marked, opvisninger, dans, træning og andre aktiviteter, der ikke har behov for at holde en læderbold væk fra vandet. Tilgangen til idrætten vokser så markant i disse år - og både sundhedsprofeter og myndigheder agiterer så voldsomt for motion i hverdagen - at det er nødvendigt at finde nye facilitetsløsninger, hvis der skal etableres tilstrækkeligt med udfoldelsessteder. Det er ikke økonomisk muligt at imødekomme behovet ved investeringer alene i traditionelle indendørs idrætsanlæg. VISION

7 06 VISION OVERDÆKNINGEN VED IDRÆTSANLÆGGET En anden typisk placering kunne være ved skolen eller idrætsanlægget i form af en overdækning af et areal med kunstgræs eller grus. Ofte findes et sådant areal i forvejen. Men nu kan det sættes i spil til helårsudfoldelse for foreningsmedlemmer og lokalsamfund. Chris Thurlbourne har i sit forslag taget udgangspunkt i den eksisterende bygnings typiske gule mursten og flettet dette materiale ind i en helt ny formgivning. I stedet for at vende de eksisterende forhold ryggen og alene tænke på sit eget værk har han gjort det eksisterende materiale til et stofligt bærende element i designet og dermed formået at overbevise om, at en ny overdækning med et selvstændigt udtryk godt kan kobles sammen med andre, ældre bygninger og alligevel skabe en helhed. Et andet raffinement ved Chris Thurlbournes konstruktion er den dobbelte sejldug. Den yderste danner hovedformen og rammen om overdækningen. Den er skåret langt op og åbner til den indre, mørkerøde dug, der med sine lavere udskæringer danner læ for aktiviteterne. Sammen sikrer de på den ene side, at lyset filtrerer gennem lagene og på den anden side, at regnen ikke når gulvbelægningen.

8 08 >>VIL DU MED I VANDET? TEMA SVØMNING ER BLANDT DANSKERNES FORETRUKNE IDRÆTS- OG MOTIONSFORMER. ALLIGEVEL ER DER IKKE KOMMET FLERE SVØMMEHALLER DE SIDSTE 15 ÅR. DE GAMLE SPORTSANLÆG LEVER IKKE LÆNGERE OP TIL DANSKERNES BEHOV.

9 Et alsidigt badeliv indeholder meget mere end at svømme frem og tilbage. HANS LYNGSGAARD, IDRÆTSARKITEKT AF TOM ERIK KAMPMAN, JOURNALIST 09 For fire år siden begyndte bassinet i Ringsted Svømmehal at slå revner, og kommunens Kultur- og Fritidsudvalg stod nu over for et valg: Skulle den vælge at bruge pengene på at reparere det gamle udtjente bassin, eller skulle den i stedet satse på at lave en større ombygning af svømmehallen med tilbud om flere forskellige former for vandaktiviteter? Kommunen valgte ombygningen. I september 2006 blev der holdt rejsegilde, og i efteråret 2007 kan formanden for Kulturog Fritidsudvalget i Ringsted Kommune, Poul Erik Madsen, tage det første hovedspring i den m 2 nye svømmehal, der udover et 25 meter bassin også byder på legebassin, vandrutsjebane og relax-områder. For os gjaldt det om at gribe chancen og bygge et anlæg, der giver borgerne mest for pengene. Vi får en svømmehal, der giver plads til en masse udfordrende aktiviteter og samtidig åbner døren for en blandingskultur. En svømmehal både for dem, der dyrker svømning på konkurrenceplan og dem, der ønsker at bruge vandet til motion og hygge, fortæller Poul Erik Madsen. ET ALSIDIGT BADELIV Svømning er blandt de mest populære idræts- og motionsformer blandt danskerne. Den seneste idrætsvane-undersøgelse fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (2004) viser, at 11 % af den voksne befolkning over 15 år og 32 % af børn fra 7 til 15 år regelmæssigt dyrker svømning som motionsform. Men ifølge Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase er der de sidste 15 år ikke kommet flere af de traditionelle svømmehaller med 25 meter baner, der oplevede et kæmpe boom i 70 erne og 80 erne. Hans Lyngsgaard er idrætsarkitekt og mener, at den traditionelle svømmehal som f.eks. den i Ringsted ikke længere dækker danskernes behov for badeliv. Da Ringsted Svømmehal blev bygget i sin tid, var den fin nok, fordi den også kunne tilbyde et særskilt springbassin. Det var avanceret i forhold til de haller, der kun kunne tilbyde et 25 meter bassin. Men den er et godt eksempel på den tankegang, der lå bag svømmehallerne dengang, da hallerne blev lavet på idrættens præmisser. Selvfølgelig skal der være plads til konkurrenceidrætten, men den skal ikke præge hele svømmehallen, for den repræsenterer en meget lille del af det, man kan kalde et badeliv. Et alsidigt badeliv indeholder meget mere end at svømme frem og tilbage. Det skal for eksempel være muligt at kunne dyrke boldspil, at kunne opholde sig på både lavt og dybt vand, at lave udspring, at svømme ud til en lille ø eller dykke, mener Hans Lyngsgaard, der som ung udspringer brugte mange timer i den gamle Ringsted Svømmehal, hvor han høstede en stor del af sine mesterskaber. DEN TREDJE VEJ Det har været de deciderede vand- eller badelande, der har kunnet tilbyde svømmerne et mere alsidigt badeliv indendørs. I slutningen af 80 erne dukkede Frederikshavns Vandland op, og det førte til opførelsen af en række vandlande, blandt andet Lalandia i Rødby, som i dag er blandt de mest populære turistattraktioner i Danmark og nu får en søsterafdeling i Billund. Men på trods af succesen har vandlandene sin begrænsning. Der er en polarisering mellem den klassiske svømmehal og vandlandene. Et vandland er sjovt og spændende, men man udfordres ikke fysisk hverken i bølgemaskinerne, vandrutsjebanen eller jacuzzien. Det interessante er at finde en tredje vej, hvor vi kombinerer og fastholder svømning som en god motionsform, tilføjer andre idrætsaktiviteter som vandaerobic, boldspil og udspring samtidig med, at vi bruger nogle af de sjove løsninger, som vandlandene har succes med, siger Claus Bøje, der er udviklingschef i Lokale- og Anlægsfonden. For ti år siden lavede han en analyse af de nye behov i forbindelse med opførelsen af Vandkulturhuset i DGI-byen på Vesterbro i København. DET BUTTEDE BASSIN Omdrejningspunktet blev hans idé om et superellipseformet bassin. Bassinet er en buttet rund udgave af det traditionelle bassin og ophæver nødvendigheden af hele tiden at skulle svømme frem og tilbage. Superellipsebassinet er først og fremmest motionisternes paradis. De kan svømme i rigtig lang tid uden at banke hovedet ind i bassinkanten hele tiden. Samtidig har det en større kapacitet end et traditionelt svømmebassin, hvor der er fem eller seks baner med plads til højst et par stykker i hver. I rundsvømningen er der både overhalingsbaner og almindelige baner samtidig med, at der er plads til leg. Derfor har vi også bevidst valgt en dybde til bassinet, så det er motionisterne, der kan bruge det, så det ikke forveksles med et børnebassin, fortæller Hans Lyngsgaard. I en nylig evaluering af DGI-byens Vandkulturhus, som NIRAS har lavet for Lokale- og Anlægsfonden, svarer hele 91 % af brugerne, at de er meget tilfredse eller tilfredse med det superellipseformede bassin. 84 % er enige eller meget enige i, at det er behageligt at svømme rundt uden hele tiden at skulle vende om. Det superellipseformede bassin er den mest populære facilitet i Vandkulturhuset, men der er også stor brug af varmtvandsbassinerne, hvor det varmeste bassin (Gryden) og det næstvarmeste (Indsøen) ligger efter superellipsen på top-tre listen. Kombinationen af idræt og motion med afslapning og samvær afspejler sig i besøgstallene. NIRAS evaluering viser, at DGI-byens Vandkulturhus sidste år havde godt gæster det er >> TEMA

10 TIDENS DRYP 10 TEMA mere end dobbelt så mange besøgende som den mest populære svømmehal i Københavns Kommune. NY FORM FOR FÆLLESSKAB Fællesskabet blev før i tiden dyrket i klublivet omkring konkurrencerne. Vi er blevet mere individuelle, så fællesskabet foregår på en anden måde. Nu er det ikke kun på konkurrenceplan, vi mødes. Det kan lige så vel være hele familien, der tager på udflugt eller en kortklub, der vil lave noget sammen. Derfor er der også i vandkulturhusene et behov for, at du kan foretage dig flere forskellige ting, som ikke nødvendigvis er i konkurrenceregi, siger Hans Lyngsgaard, der også mener, at det er vigtigt, at der rent æstetisk er en ramme omkring svømningen. Stemningen i de gamle svømmehaller er præget af konkurrenceidræt. Der er ikke noget i en svømmehal, der lægger op til, at det kan være sjovt at være der. Det er ligesom en gammeldags gymnastiksal, hvor der er ribber hele vejen rundt. Badelandene på den anden side har så en lidt mere kunstig stemning, hvor man skaber en illusion om, at man er på en sydhavsø. Jeg kunne godt forestille mig, at man lavede noget, der var mere inspireret af den nordiske strandkultur, siger han. For Kultur- og Fritidsudvalget i Ringsted har det været vigtigt at tage skridtet væk fra den rungende svømmehal med bademestre og farvede bånd om anklerne. Det har været et kernepunkt for os, at personalet er placeret centralt i hallen, så de kan servicere kunderne på den bedste måde. Vi arbejder for eksempel på et fingertouch-system, der gør det muligt at se, hvor mange der er i svømmehallen på samme tid. Det sikrer, at vi ikke får en overkapacitet, så personalet bedre kan tage sig af gæsterne, fortæller Poul Erik Madsen. Claus Bøje mener også, at vandkulturhusene sociale betydning er stor. Vand er et af de bevægelsesmedier, hvor alle aldersgrupper kan være med. Det er på den ene side ekstremt nænsomt at opholde sig i, fordi det ophæver tyngdekraften, på den anden side kropsligt udfordrende i kraft af den modstand det gør mod bevægelse. Det er tilmed så indgroet i menneskets udviklingshistorie, at man kan smide nyfødte børn i vandet, uden at de drukner. Og som pensionist er det måske den eneste form for kropslig aktivitet, hvor du kan udfolde dig uden at være hæmmet af dine bevægelsesvanskeligheder. I romertiden var termerne som bekendt et centralt socialt og kulturelt samlingssted. Det glider ud, hvis vi udelukkende fokuserer på svømningen som en sportsgren, siger Claus Bøje. 1900: Frem til slutningen af 1800-tallet er den personlige hygiejne begrænset til hverdagens klatvask og det ugentlige bad om lørdagen. Det voksende sundhedsengagement omkring 1900-tallet sætter sundhed og hygiejne på dagordenen. Landet over bliver der oprettet flere udendørs og indendørs badeanstalter, skolebade mv. Søbadeanstalterne skyder op, og for eksempel i Gentofte Kommune kan man finde ikke færre end seks offentlige og kommunale badeanstalter. 1907: Dansk Svømme- og Livredningsforbund bliver dannet. 1914: Badeanstalten Helgoland åbner og bliver Nordens største badeetablissement med plads til tilskuere. I 1931 bliver Helgoland af sundhedsmæssige grunde lukket på grund af kloakkerne, der munder ud tæt på badeanstalten. 1924: Den første svømmehal i Danmark bliver bygget ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup. 1930: København får sin første svømmehal som erstatning for det nedlagte anlæg ved Helgoland i Svanemøllebugten. Hallen opføres ved Idrætsparken på Østerbro. Fire år senere åbner Frederiksberg Svømmehal. 1971: 60 ernes velstandsstigning og en offensiv fritidspolitik skaber grundlaget for en kommunal økonomisk satsning på svømmehaller. I 1971 er der opført 76 svømmehaller med 25 meter bassiner eller derover. Frem til midten af 90 erne stiger tallet til 289. Samtidig med den voldsomme udvikling i svømmehallerne forsvinder badeanstalterne ganske langsomt, da badeværelset har fået en mere central placering i hjemmet. 1987: Frederikshavn Vandland åbner, og det fører hurtigt til opførelsen af en række badelande rundt om i landet, bl.a. Lalandia ved Rødby, som åbner to år efter. 1999: Indvielse af Vandkulturhuset i DGI-byen. 2003: Grønlands første og eneste svømmehal åbner i Nuuk. Med udgangspunkt og inspiration fra DGI-byens Vandkulturhus og Dansk Svømmeunion indeholder svømmehallen både rundbane, 25 meters bassin, udspring, varmtvandsbassin og masser af muligheder for at opfinde nye vandlege. Projektets teknikere skaber en harmoni mellem natur og byggeri ved at tegne en svømmehal, der forestiller en bølge, som skyller ind over Nuuks klipper. Derfor får svømmehallen det grønlandske ord for bølge: Malik. 2005: Lokale- og Anlægsfonden bevilger 25 mio. kroner til et vandkulturhus på Kulturøen i Odense Havn. Kilder: Kunstindustrimuseet og Fra sportsbassin til superbassin af Claus Bøje, Lokale- og Anlægsfondens skriftrække 1997.

11 >>VANDTÆT 11 ARKITEKTUR TEMA AF JOHAN RASMUSSEN, JOURNALIST ET BADEBASSIN BEHØVER IKKE VÆRE 25 METER LANGT OG FIR- KANTET. ARKITEKTER ER BEGYNDT AT SKABE MODERNE BYGGE- RIER TIL UDFOLDELSE, LEG OG MOTION I VAND BÅDE INDENDØRS OG UDENDØRS. SNART KAN VI OGSÅ OPLEVE ET LANDSKAB PÅ BUNDEN AF DET VÅDE ELEMENT. VAND TIL KANTEN Normalt ligger vandet i midten af svømmehallen, og gæsterne står og går uden om. I det kommende Vandkulturhus i Odense er tankegangen vendt på hovedet. Her er det vandet, der ligger helt ud til siderne af den runde bygning, mens landet er en ø i midten. Samspillet mellem ude og inde bliver dermed tydelig, og svømmeturen får en ekstra dimension. Odense Vandkulturhus Arkitekter: PLOT A/S Åbner efter planen i 2010

12 HUSBÅD TIL HELE ÅRET Vandhusbåden bliver forbindelsesled mellem land og vand, og etableres den med sauna, er den en oplagt platform for vinterbadere og har en funktion hele året. Vandhusbådene kan indrettes med omklædning og enkle træningsredskaber, så de kan benyttes til gymnastik, tai-chi, meditation og så selvfølgelig som udgangspunkt for en dukkert. Arkitekt: Dorthe Mandrup Arkitekter Forventes realiseret i TEMA VAND PÅ MANGE MÅDER Leg, aktivitet og motion er nogle af kodeordene i Vandkulturhuset i DGI-byen i København. Da huset åbnede i 1999, brød det med den traditionelle firkantede svømmehal, og nu kunne brugerne svømme nogle baner i det superellipseformede bassin, prøve kræfter med klatrevæggen og bagefter slappe af i et varmtvandsbassin. På billedet ses, at der også arkitektonisk er leget med vandet som dimension. Vandkulturhuset i DGI-byen i København Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden og Hans Lyngsgaard Opført 1999 HOP I HAVNEN Københavnerne havde været vant til at køre ud af byen for at få sig en dukkert, men i 2003 kunne de pludselig springe i vandet midt i centrum kun få hundrede meter fra Langebro. Havnebadet er et enkelt, æstetisk og funktionelt bud på en badeanstalt. Et skulpturelt udspringstårn ved et springbassin, et småbørnsbassin, et stort motionsbassin og et mindre legebassin udgør havnebadet. Havnefronten er blevet renoveret og er blevet et oplagt mødested i byen. Havnebadet i København Arkitekt: PLOT A/S Opført 2003

13 BØLGENDE ARKITEKTUR Det Maritime Ungdomshus er skabt til aktiviteter i og på vandet og er base for sejlads, dykning, fiskeri og andre maritime udfoldelser. Selve huset er en bølgende konstruktion af træ, en flot overgang fra vand til land og samtidig en direkte antydning af husets maritime formål. Arkitekt: PLOT A/S Opført ARKITEKTUR I DYBDEN I Øresund ved den nye Amager Strandpark bliver der skabt nyt landskab under vandets overflade til snorklere og dykkere både trænede og uøvede. Landskabet vil bl.a. bestå af et vrag, rev og baner med rør, man kan svømme igennem. Selve landskabet udformes som en stor undersøisk havfrue! Undervandsområde ved Amager Strandpark Arkitekt: Arkitekt MAA Lene Jensen og Guldsmed Gitte Bjørn Forventet realiseret i 2007 TEMA FEM SKARPE FEM SPØRGSMÅL TIL DIREKTØR I LOKALE- OG AN- LÆGSFONDEN, TORBEN FRØLICH: Hvordan vil du beskrive den traditionelle vand-arkitektur? Megen svømmehalsarkitektur er snævert defineret og styret af kravet om 25 meter bassiner. Vandoverfladen fylder meget, og der er ofte for lidt plads på land til at opholde sig på. Der er mange svømmehaller, der i deres arkitektoniske ydre har mange kvaliteter, men indendørs er der ofte ikke sket ændringer siden svømmehallernes begyndelse, hvor behovet var at lære at svømme og at konkurrere. Er faciliteterne gode nok i de danske svømmehaller? Arkitekterne må gerne tænke i mere udenomsplads, bedre omklædningsrum, udfordrende vandarealer og åbne wellnessarealer. Omklædningsrummene er ofte klaustrofobiske, snævre og med for lidt privatsfære. Wellness-arealerne er ofte lidt lumre med små, mørke saunaer og efterligninger af sydeuropæiske faciliteter i stedet for at bruge den nordiske tradition. Hvad kan vi lære af den nyere vandarkitektur? Vi kan se, at hvis man bearbejder rummet arkitektonisk, som i vandkulturhusene i Nuuk og det kommende i Odense, kan man skabe en god kombination mellem vandmiljøet og landmiljøet. Det betyder, at du ikke bare kommer ned med dit håndklæde, svømmer og går op og klæder om. Her kan man skifte aktiviteter, lave udspring uden at genere nogen, svømme og sætte sig og slappe af i de rette omgivelser. Hvilke arkitektoniske udfordringer skaber vand? Vandet ligger som et spejl og er vandret naturligvis. Der ligger derfor en udfordring i at skabe rum og andre overgange mellem land og vand. Der kan også tænkes i at skabe forbindelse mellem ude og inde som f.eks. i svømmebassiner ved skisportssteder. Måske kan vinterbadning finde plads i svømmehaller. Hvilke idéer kunne være spændende at realisere i fremtiden? Det vildeste ville være at kombinere kirkerum med wellnesskulturen og skabe nogle baderum, som romerne og grækerne gjorde det med stemning, atmosfære og plads til fordybelse. Her kan krop og ånd forenes. Jeg tror også, at flere havne kan udformes til at bade i, og her ville det være oplagt at skabe saunaer med udsyn til vinterbaderne.

14 >>NY LUFT TIL UDENDØRS BASSINER 14 TEMA DE GAMLE FRILUFTSBADE KRAKELERER OG ER TRUET AF LUKNING, MEDMINDRE DER TÆNKES I NYE BANER. AF TOM ERIK KAMPMAN, JOURNALIST Planerne for en søpark i Holstebro lægger op til, at friluftsbadet kan bruges hele året rundt. De er fra en tid, hvor cykel blev udtalt sikel, hvor 25 øre rakte langt hos slikmutter, og hvor man badede i en svømmepøl. Dengang var der mange, som flokkedes om friluftsbadene, og de udendørs bassiner var - specielt i storbyerne - ofte det eneste sted, hvor man kunne bade under åben himmel. I dag findes den mulighed i flere varianter, publikum svigter de gamle friluftsbade, og betonen er begyndt at slå revner. I København er Bavnehøj Friluftsbad i Sydvest-kvarteret lukket på ubestemt tid, og i Bellahøj er det om tre år endegyldigt slut med at svømme og lave tårnspring under solen. Planen er, at det gamle friluftsbad skal laves om til et moderne svømmecenter, og anlægget fra 1958 med 50 meter bassin og udspringstårn bliver ofret på den konto. Tiden er løbet fra det gamle traditionelle friluftsbad. Der er behov for, at man nytænker hele tanken bag. Med de rette idéer kan friluftsbadet godt få en renæssance, siger Lars Amelang, chef for Team Bade under Københavns Idrætsanlæg. Claus Bøje, udviklingschef i Lokale- og Anlægsfonden, mener, at udviklingen har stået stille de sidste 30 år. De gamle friluftsbade er ekstremt traditionelle. Den eneste forskel på disse bade og en almindelig svømmehal er, at disse bassiner er uden tag. Der er behov for, at der bliver tænkt anderledes, både når det gælder bassinformer og de aktiviteter, der omgiver anlæggene, siger Claus Bøje.

15 Tiden er løbet fra det gamle traditionelle friluftsbad. Der er behov for, at man nytænker hele tanken bag. Med de rette idéer kan friluftsbadet godt få en renæssance. LARS AMELANG, CHEF FOR TEAM BADE UNDER KØBENHAVNS IDRÆTSANLÆG. 15 Som et eksempel på et friluftsbad, der fungerer, nævner Claus Bøje Havnebadet på Islands Brygge i København, der for tre år siden blev permanent. Havnebassinet rummer et småbørnsbassin med fast bund og lav vanddybde, et 750 m 2 stort motionsbassin, et stort udspringsbassin samt et 200 m 2 stort legebassin med fast bund. Havnebadet er et eksempel på et rigt udendørs anlæg, der spiller sammen med omgivelserne. Der er en naturlig forbindelse til de landbårne aktiviteter, og det er ikke et valg mellem at være udenfor eller indenfor, når du bader i Havnebadet, mener Claus Bøje. 10 ÅR OG 200 FRIVILLIGE I Morud på Fyn, der ligger 15 kilometer fra Odense, valgte den lokale befolkning at puste nyt liv i det gamle udtjente friluftsbad fra 1937 frem for at jævne det med jorden. Bassinet var utæt, vandbehandlingen var utidssvarende, i omklædningsrummet sad fliserne løse, og der var mug inden under. Vi kunne ikke lave nogle lappeløsninger. Enten startede vi helt forfra eller lukkede det ned og fyldte bassinet op med jord. Vi er et lille lokalsamfund med kun husstande, og vi har ikke de store tilbud. Friluftsbadet har været et samlingssted for familier gennem generationer, og derfor var der også en stor vilje blandt befolkningen til at hjælpe med at føre det videre, fortæller Torben Skovhus, der er formand for friluftsbadets bestyrelse. Det blev til en 10 år lang proces med at rejse penge til projektet, og flere end 200 frivillige var med til at genskabe det udendørs svømmeanlæg. Det viser, at behovet var der blandt lokalbefolkningen. Og vi er da også fuldt belagt hver sommer, fortsætter han. Morud Friluftsbad ligger lige i kanten af Langesø-skoven, og friluftsbadet har to beachvolleybaner, en basketbane af græs samt telt- og naturlegeplads tilknyttet anlægget. De gamle friluftsbade var bare et hul i jorden med vand i, og det havde sin begrænsning. Med de aktiviteter, vi har knyttet til friluftsbadet, har det en meget bredere funktion end tidligere. Det kan vi også tydeligt mærke på publikumstilstrømningen. Vi har skoleklasser fra Odense, der lejer sig ind og bruger naturlegepladsen, når friluftsbadet er lukket. Det samme gør dagplejemødre og børnehaver fra de omkringliggende byer. Så det har fået en meget større brugerkreds. Før i tiden blev anlægget kun brugt i de tre måneder, hvor bassinet havde åbent. Nu er der gang i det året rundt, konstaterer Torben Skovhus. FRILUFTSBAD HELE ÅRET RUNDT Helårsudnyttelse ligger også bag de planer, der er omkring etableringen af Holstebro Søpark. En idégruppe bestående af repræsentanter fra byens erhvervs-, kultur-, idræts- og fritidsliv har barslet med et projekt om en søpark i centrum af Holstebro, hvor et nyt friluftsbad bliver omdrejningspunkt. Det skal være et åndehul i byen. Det gamle friluftsbad er nedslidt og appellerer ikke til, at man slapper af. Vores idé er at skabe et sted, der tilbyder et bredt spektrum af meget forskellige bade- og opholdsmuligheder, fortæller en af foregangsmændene bag projektet, arkitekt Freddy Quist fra A2 Arkitekterne i Holstebro. Planen er, at friluftsbadet skal kunne bruges hele året rundt, om sommeren vil der være mulighed for at bade og springe ud på det dybe vand, og i de kolde perioder kan vinterbaderne bruge faciliteterne til dyrke det kolde gys med efterfølgende sauna. Men selv om man ikke er vinterbader, skal det stadig være muligt at bruge det nye friluftsbads faciliteter uden for badesæsonen. Projektplanen lægger op til, at det udendørs anlæg også rummer et opvarmet bassin, der baseres på energi fra vandkraftværket. På den måde bliver der kun brugt ressourcer, der er skabt ved hjælp af søen. En slags varm kilde, som man kender det fra Island. Samtidig vil der være god plads til den uorganiserede idræt i byen, der blandt andet i form af et fritidshjem baseret på vandsport vil tilbyde forskellige aktiviteter. Der er et stort behov for ikke-organiseret idræt. Derfor er det også vigtigt at gøre det synligt ved at skabe rammer, som giver mulighed for mange forskellige aktiviteter. Så kan forskellige grene af fritids- og kulturlivet samles og udvikle nye måder at dyrke motion og blive undervist på. Vand og natur er et godt samlingspunkt til at skabe nye indgangsvinkler, siger Freddy Quist. Friluftsbadet har været et samlingssted for familier gennem generationer. Efter 10 års arbejde har friluftsbadet i Morud fået en kraftig ansigtsløftning. TEMA

16 AF SØREN REINAU, JOURNALIST >>CHAMPAGNE 16 I BLODET TEMA VINTERBADNING ER HOT HOS BÅDE ÆLDRE OG YNGRE DANSKERE. STADIGT FLERE BRUGER FRITIDEN TIL EN DUKKERT I DET ISKOLDE VINTERHAV. Når en sviptur til den lokale kiosk minder om en udflugt i en kummefryser, er sæsonen for vinterbadning på sit højeste. Kicket vokser i styrke, efterhånden som temperaturen dykker. Sådan er det for mange, og jeg har det også selv sådan. Jo værre, jo bedre, siger Steffen Arnholtz, der har været medlem af Vikingeklubben Jomsborg i Århus de seneste fem år. Flere og flere nyder tilsyneladende det kolde gys. Vinterbadeklubberne melder om et boom i medlemsskaren, viser en rundspørge til en række klubber. Især de seneste to til fire år er strømmen taget til. Og generationen over 50 er ikke længere alene på badebroen i vinterhalvåret. Stadig flere yngre brænder varm på vinterbadning og glæder sig til isvintre, grødis og fuldmånebadning. CHAMPAGNEBRUS I VANDET I Jomsborg, der er landets suverænt største vinterbadeklub, må medlemmerne efter en dukkert i Århus-bugten rykke lidt tættere sammen i en af de fire saunaer. Ved udgangen af sæsonen 2003/2004 havde et nøglekort til Den Permanente Badeanstalt. I år lander tallet på knap 3.500, anslår kasserer Birgit Kristensen. Vi ser rigtig mange yngre vinterbadere i øjeblikket, blandt andet mange studerende. Folk er for alvor ved at opdage, hvor lækkert det er. Jeg hørte en beskrive vinterbadning som champagne i blodet, og det er fuldstændig rigtigt, mener hun. Den beskrivelse kan Steffen Arnholtz godt genkende. Man snyder nærmest kroppen, mener han. Ved en minimal indsats opnår man samme fornemmelse som efter en lang løbetur. Du dypper dig i koldt vand og har det fantastisk bagefter. Det er lige før, jeg får dårlig samvittighed over, hvor stor effekten er i forhold til indsatsen, siger han med et grin. De bedste badeoplevelser er på dage, hvor landskabet er smurt ind i is, og vandet har stået i aflukket ved badeanstalten. Det har jeg prøvet nogle få gange. Så går du på is, holder ved is og bader i grødis. Alt sitrer. I huden, i hele kroppen og i luften. Virkningen bliver ekstra forstærket, fortæller han. VINTERBADERE I VENTEPOSITION Jomsborg har ikke sat prop i tilstrømningen af nye medlemmer. Det har andre klubber dog været nødt til. I Vedbæk Vikingelaug nåede man i 2003 op på 300 aktive, og der er ikke plads til flere. Derfor har klubben nu en venteliste, hvor borgere i Søllerød Kommune prioriteres først. I Græsted/Gilleleje har man efter en årrække med mellem 50 og 70 vintersvømmere også måttet sige stop, da man nåede 100 aktive. Vinterbadning bliver mere og mere populært, og det mærker vi tydeligt. For tre år siden steg interessen drastisk, og i dag har vi knap 50 på venteliste, fortæller formand Lisbeth Vang. Også københavns-områdets største vinterbadeklub, Det Kolde Gys, har en alenlang venteliste til trods for, at klubben har måttet sige farvel til sit tilholdssted, badeanstalten Helgoland, der er revet ned for at skabe plads til den

17 17 nye Amager Strandpark. I øjeblikket har klubben et midlertidigt badested, og alligevel vokser ventelisten. Formand Anders Hjort håber, at en ny badeanstalt med direkte adgang til Øresund står klar i efteråret Så kan vi optage flere end de 800, vi er i dag. Vi vil dog nødigt over aktive, siger Anders Hjort, der må skuffe nogle af de mellem 600 og 700 aspiranter i køen til Det Kolde Gys. ISKOLD WELLNESSBØLGE Den samme situation kan Vikingeklubben Isbjørnen i Aalborg havne i. Siden udgangen af sæsonen 2003/2004 er lysten til en kold dukkert i Limfjorden steget. Klubben har nu omkring 470 medlemmer en stigning på over 50 %. Vi er en klub med mange talenter, jeg tror, det eneste, vi ikke har, er en politibetjent. Så vinterbadning rammer bredt i dag, siger formand Lisbeth Jønsson, som fortæller, at bestyrelsen har diskuteret, om der skulle lukkes for tilgangen. Vi har alt for lidt plads, så hvis udviklingen fortsætter, får vi et problem. Foreløbig har vi udvidet saunatiderne, så vi spreder badningen lidt, men det er stadig trangt, fortsætter hun. Direktør i Instituttet for Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan, er ikke forundret over, at en tur i det danske vinterhav fænger hos mange i øjeblikket. I dag skal man ikke kun være rask, man skal også have det rart, når man er rask. Wellnessbølgen skyller ind over os, og i den sammenhæng er populariteten ikke overraskende, mener han. Øget fokus på fysisk og psykisk velvære er en væsentlig forklaring, men den kan ifølge Johan Peter Paludan ikke stå alene. Det er ligeså vigtigt, at det er en subkultur med et socialt samvær. De etablerede sociale grupperinger i familie og arbejdsliv har ikke længere den samme stabilitet. Derfor søger mange samvær og netværk, der er bygget op om en aktivitet som for eksempel vinterbadning, siger han. Snakken i saunaen eller i klubhuset og arrangementer som fuldmånebadning med lys i vandet, tændte fakler på badebroen og fælles hygge med mad og rødvin går også igen, når klubberne selv forklarer vinterbadningens tiltrækningskraft. De fleste nævner også den unikke naturoplevelse. Ellers var vi ikke kommet af sted for to-tre år siden. Især Leah er begejstret, mens Theis skal lokkes lidt med et projekt brunch bagefter, siger han. Som vinterbader er Steffen Arnholtz i en mellemkategori, fortæller han. De sejeste er nærmest ikke til at få op af vandet, mens Medova-dypperne kun lige akkurat er i og sjældent slipper taget i stigen på badebroen. For mig er det noget med at lytte til kroppens signaler. Mister jeg for eksempel følelsen i en storetå, er det på tide at komme op, og når vandet er koldt, kan det ske efter et halvt minut eller mindre, fortæller han. STRANDBADERE UDEN LUKSUS Steffen Arnholtz og de øvrige medlemmer i Jomsborg har gode faciliteter, så de kan nyde varmen i en sauna efter badet. Vilkårene i landets klubber er dog vidt forskellige. I Ishøj Strandbadeforening, der startede for tre år siden, klæder vikingerne eksempelvis om i livreddertårnet og bader fra stranden uden hverken at have sauna, brusebad eller andre moderne bekvemmeligheder. Man får jo varmen, når man har været i vandet. Men Køge Bugt er ret lavvandet, og da vi ikke har en badebro, går vi ud fra stranden i is og sne. Og det giver problemer, fordi man let skærer anklerne, når vandet begynder at fryse til. Så vi hører til dem, der håber på en forholdsvis mild vinter, siger formand Hanne Sørensen, der til trods for forholdene alligevel kan melde om stor søgning. Fra den spæde begyndelse for tre år siden med tre stiftere er der nu 63 aktive strandbadere. I slipstrømmen af vinterbadningens succes arbejder Ishøj i lighed med en del andre klubber på planer om bedre faciliteter eller udvidelser. Vi er med i et stort projekt omkring havneområdet, og den dag vi får bedre faciliteter, er jeg sikker på, at medlemstallet vil eksplodere, siger hun. TEMA COLUMBUSÆG FOR FORÆLDRE Selv om gennemsnitsalderen daler i klubberne, er vinterbadning stadig en forholdsvis moden fornøjelse de fleste steder. Som i andre sammenhænge er småbørnsforældre typisk for ophængte til at hive et par timer ud af en travl hverdag. Det problem har Steffen Arnholtz og konen Katharina, der også er vinterbader, fundet en løsning på. De tager børnene - Theis på 10 og Leah på 12 - med. I de fleste klubber er kønsfordelingen tæt på 50/50, nogle steder er der dog en mindre overvægt af kvinder. Vinterbaderne har ikke noget formelt landsforbund, så et samlet tal for aktiviteten er svært at opdrive. De fleste klubber er dog tilknyttet det uformelle samarbejde under netværket Vinterbadernes Fællesudvalg læs om klubberne på

18 >>NALUNNGUARTARSIK 18 TEMA MALIK, GRØNLANDS FØRSTE SVØMMEHAL, ER EN UBETINGET SUCCES. UD AF INGEN- TING ER DET PÅ FÅ ÅR LYKKEDES AT SKABE EN VANDKULTUR I DET FROSNE LAND. MÅLT PR. INDBYGGER ER BESØGSTALLENE I SVØM- MEHALLEN 10 GANGE SÅ HØJE SOM I KØ- BENHAVN. Calle, Calle. Jeg har haft hovedet under vand. For første gang nogensinde har Nuuks borgmester gennem 15 år, Agnethe Davidsen, prøvet følelsen af at have hovedet under vand, og begejstret fortæller den midaldrende kvinde halinspektøren, at svømmeundervisningen i vandkulturhuset Malik i Nuuk har taget et nyt, stort skridt fremad. Begejstringen illustrerer, at badning i høj grad er ved at vinde indpas i Grønland et land, der indtil den 7. september 2003 aldrig havde haft en svømmehal. Men med åbningen af Malik fik landet endelig muligheden for at skabe sin egen indendørs vandkultur. At få krop og hoved under vand var indtil da blevet betragtet som den sikre død. Når havvandet aldrig er over 5 grader, dør man af kulde, og derfor er det kun at trække pinen ud at kunne svømme, var grundholdningen i hele landet. Men en kæntringsulykke nogle år tidligere i Nuuk, hvor en gruppe danskere havde reddet sig i land, mens grønlænderne, der ikke kunne svømme, var døde, havde overbevist de lokale politikere om, at mødet med vand ikke behøver at være den sikre død. I dag har Grønland fået sit eget naturlige forhold til vand. En vandkultur, som ikke ligger så fjernt fra den danske og dog. Antallet af badegæster i Malik - set i forhold til indbyggertal - slår enhver dansk svømmehal, udspringsvipperne bliver brugt ekstra flittigt, der er stadig mange ikke-svømmere i bassinerne, og så er kajakken næsten fast gæst i bassinerne. Dels når der trænes i grønlænderkajakken, men endnu oftere som rekvisit i kajakpolokampene. AT SKABE ET LANDS VANDKULTUR En svømmehal kræver livreddere, men hvor finder man dem i et land uden svømmehaller og udendørs svømmemuligheder? Det var svømmehalinspektør Calle Tøtrups første udfordring, da han blev ansat et halvt år før åbningen af Malik. Derfor drog han til Danmark med 20 grønlændere, som skulle lære at svømme og være livreddere. I dag mere end tre år efter er halvdelen fortsat ansat. Næste opgave var at modtage en strøm af grønlændere, hvoraf mange aldrig havde været i en svømmehal før. Det viste sig, at grønlænderne ikke har nogen som helst tradition for at se hinanden nøgne. For eksempel bader børnene ikke i skolen eller idrætshallen. Man kan jo ikke sende dem ud i 20 graders frost med vådt hår Det betød, at vores gæster først skulle vænne sig til de fælles omklædningsrum og fælles badeområde, fortæller Calle Tøtrup. Udfordringen blev ikke mindre af, at tilstrømningen til Malik fra starten har slået alle forventninger. Byens første trafikkaos nogensinde opstod på grund af tilstrømningen til svømmehallen på åbningsdagen. Calle Tøtrup havde regnet med 300 daglige gæster, men både første dag og med jævne mellemrum siden har der været 900 besøgende om dagen ud af Nuuks omkring indbyggere. Hvis man sammenligner indbyggertal og antallet af badegæster i København, kommer Nuuk-borgere cirka 10 gange så ofte i Malik, som københavnerne køber billet til deres svømmehaller. Calle Tøtrup havde allerede inden indvielsen af Malik besøgt de fleste skoler og institutioner i byen og fortalt, hvordan man opfører sig i en svømmehal. Så i dag tænker ingen mere over nøgenheden i omklædningsrummet undtagen om sommeren, hvor der fra de små bygder kommer badegæster, der aldrig før har været i svømmehallen. INGEN AT SPILLE MOD I Malik har man oplevet, at det har været utroligt let at lære de grønlandske børn at svømme. De er både stærke og motorisk dygtige. Samtidig er de modige, nærmest frygtløse. Det ser vi på udspringsvipperne. Jeg er sikker på, at Nuuk allerede nu har rigsfællesskabets dygtigste udspringere, siger Calle Tøtrup. Han siger også, at byen har et kajakpolohold, der kan slå alle danske klubber - i kraft af spillere, der nærmest er vokset op i en kajak. Men både udspringere, kajakpolospillere og svømmere i den 600 medlemmer store svømmeklub har et fælles problem: De har ingen modstandere at konkurrere med. Der er hverken andre klubber eller svømmehaller i tusinder af kilometers omkreds. Eventuelle konkurrenter sidder bl.a. i Danmark, men det er alt for dyrt at rejse mellem de to lande. Men der foregår ikke kun idræt, leg og motion i Malik. Den bliver også brugt til udstillinger, koncerter og dansearrangementer. Vandkulturhuset i Nuuk, der egentlig startede som en drøm om et konventionelt 25 meter bassin, >>

19 Nuuk har et kajakpolohold, der kan slå alle danske klubber - i kraft af spillere, der nærmest er vokset op i en kajak. CALLE TØTRUP, SVØMMEHALINSPEKTØR. AF TORBEN FRØLICH, DIREKTØR I LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN 19 TEMA MALIK Pris: kr Fondens støtte: kr Areal: m 2 Bygherre: Nuuk Kommune Arkitekt: Tegnestuen i Nuuk og KHRAS arkitekter

20 MALIK Vandkulturhuset Malik har årligt ca gæster. Åbningstiden er normalt kl og til kl. 23 ved særlige lejligheder. En voksenbillet koster 45 kr., et årskort 900 kr. og et års-familiekort (for forældre og børn under 15 år) koster kr. Malik blev i 2005 sammen med Brugsen kåret til Grønlands bedste arbejdsplads. Flere oplysninger på 20 TEMA blev af Lokale- og Anlægsfonden, Nuuk Kommune og Fondens svømmehalsarkitekt Hans Lyngsgaard udviklet til et projekt, som skulle rumme mange forskellige aktiviteter. Malik, der er det grønlandske ord for bølge, blev tegnet af arkitekt Ove Neumann, mens han var ansat i KHRAS. I dag kan han som teknisk direktør i Nuuk Kommune besøge sit bygningsværk, så tit han vil. Det har selvfølgelig været en meget forpligtende opgave at skulle tegne et lands eneste svømmehal. Men jeg er grundlæggende tilfreds med resultatet og kan ikke finde større ting, jeg i dag ville have lavet anderledes, siger Ove Neumann. Hans vurdering af Malik støttes af den evaluering, der blev udført et år efter indvielsen. I den hedder det bl.a.: Bassinernes multifunktionalitet, der tilgodeser brugernes behov fra organiseret idrætsudøvelse til uorganiseret motion og leg, kan tilskrives en væsentlig årsag til svømmehallens succesfulde placering i byens idræts- og kulturliv. Resultatet er blevet seværdig arkitektur til gavn for hele byens omdømme en attraktion også for byens gæster. FOR DYBT? Eneste større kritikpunkt af forholdene i Malik er dybden på 130 cm i det ellipseformede bassin. I evalueringen blev der peget på, at grønlænderne er mindre end danskerne, og bassinet derfor kun burde have været 110 cm dybt, så det var muligt at gå rundt i vandet. I dag er der tilfredshed med dybden, som tvinger brugerne til at øve sig i at svømme rundt. For mange voksne ofte i en meget utraditionel svømmestil, for børnene let og elegant. Det sidste er måske projektets største succes: Børne- og Kulturdirektør William Kriegel er overbevist om, at Malik allerede har reddet menneskeliv. Da et søskendepar for nogen tid siden legede på havnen, rutsjede lillebroren i vandet. Men i stedet for at gå i panik lagde han sig roligt om på ryggen og kunne derfor let reddes i land af storesøsteren, der sprang i vandet efter broren. De var begge vænnet til at begå sig i vand i svømmehallen. Malik-projektet er med andre ord en succes på næsten alle områder. Der mangler kun en ting: At borgmester Agnethe Davidsen ikke nøjes med at få hovedet under vand, men også lærer at svømme. Det er ikke sket. Desværre nej, siger Agnethe Davidsen, Jeg ikke er kommet over min vandskræk endnu. Men jeg har talt med en veninde om, at vi skal prøve igen her i løbet af vinteren. Så jeg håber, det lykkes. ("Narlunnguartarsik" er det grønlandske ord for svømmehal).

21 AF PETER WHORISKEY, SKRIBENT PÅ THE WASHINGTON POST >>ET NYT STORT STADION KAN VÆRE 21 SKØNT OG SKIDT INSPIRATION KAN ET STADION TILTRÆKKE UDVIKLING? I USA SYMBOLISERER ANLÆGGENE I DENVER OG SEATTLE TO EKSTREMER I EN LANDSDÆKKENDE DEBAT OM FORDELENE OG ULEMPERNE - VED AT BYGGE NYE STADIONER. John Kazdal og andre boligejere troede, at deres forsømte industriområde stod for at blive genfødt, da det blev udvalgt som lokalitet for et nyt professionelt baseball-stadion. Men i dag, fem år efter åbningen af Safeco Field i Seattle, er Kazdals plan om at omdanne sin gamle murstens-lagerbygning til en smart tre-etagers pub ikke blevet til noget. Han sælger stadig brugt restaurationsudstyr fra sin ejendom, og gaderne omkring stadionet er prægede af tomme bygninger, tildækkede vinduer og til leje skilte. Det her ville være det perfekte sted at slappe af og nyde et par bajere før en kamp, ikke?, sagde han i sidste uge, mens han kiggede hen over hustagene mindre end en boligblok væk fra stadionet. Jeg troede, området ville blomstre op. Omkring km væk har handelsmænd og boligejere nær Coors Field i delstaten Denver et andet perspektiv på, hvad et stadion kan udrette for en by. De mener, at deres ni år gamle stadion har bidraget til fremgangen i det omkringliggende kvarter, et fællesskab af restauranter, loftslejligheder, kontorer, hoteller og små butikker, som er blevet et af byens mest populære områder. Et stadion kan blive en gigantisk marketingsdrivkraft, siger Denvers borgmester, John W. Hickenlooper, der, som ejer af en pub to boligblokke derfra, har fulgt virkningerne af Coors Field. EN KOMPLET FORANDRING AF OMRÅDET Stadionet var det perfekte projekt, på det perfekte sted, på det perfekte tidspunkt, siger Karle Seyde, en byplanlægger fra Denver i et interview på sit kontor blot et par blokke fra stadionet, hvor holdet The Colorado Rockies spiller. Det bevirkede en komplet forandring af området. Erfaringerne fra Seattle og Denver viser præcist hvor svært, det kan være at forudse et stadions rolle som en katalysator for en revitalisering af et kvarter. Begge stadioner beroede i det store hele på offentlige midler, begge blev bygget i nedslidte områder tæt på bymidten, og begge ansporede håbet om, at de ville medvirke til en positiv udvikling af disse kvarterer. Men i dag symboliserer anlæggene i Denver og Seattle alligevel de to ekstremer i en landsdækkende debat om de økonomiske fordele ved at bygge stadioner. Nogle af årsagerne til de forskellige resultater i de to byer synes dog åbenlyse: Coors Field blev bygget i 1995 i udkanten af Lower Downtown, et historisk kvarter, hvor blokke af murstensbygninger fra slutningen af det 19. århundrede havde åbenlys potentiale for kommerciel og beboelsesmæssig renovering. Safeco Field, der ligger to blokke fra havnefronten, er tæt på mindre attraktive industrielle havnebygninger og det nærmeste handelsdistrikt, det historiske Pioneer Square, ligger hele seks blokke derfra. Planen for udvikling af området omkring Denvers stadion gav mulighed for etablering af beboelsesejendomme. Derimod tillod byplanlægningen i Seattle ikke opførelse af beboelsesejendomme i området omkring stadionet. Byens embedsmænd lod sig af lokale erhvervsdrivende overbevise om, at deres virksomheder måske ville få gener på grund af beboerklager over støj og trafik. Den måske vigtigste forskel er, siger politikere i begge byer, at Lower Downtown i Denver allerede var ved at komme sig efter mange års forsømmelse, før man offentliggjorde placeringen af stadionet. Mange nye virksomheder var åbnet dér og drog fordel af den opmærksomhed, det nye stadion vakte, og deres succes bevirkede, at andre investerede i kvarteret. Området omkring Seattles stadion oplevede ikke den samme opblomstring, og mange byplanlæggere anser det for usandsynligt, at et baseball-stadion i sig selv, som blot tiltrækker folk til et område i ganske få timer og kun 81 dage om året, vil skabe handelsvirksomhed, som vil lokke besøgende dertil på de andre dage og på andre tidspunkter. >>