Sundhedsvæsenets årsberetning 2010

Transkript

1 Sundhedsvæsenets årsberetning 2010

2 Indhold 1. Forord v. Ann Birkekær Kjeldsen Sundhedsvæsenets organisation Departementet for Sundhed Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Inatsisartut Inatsisartutsamlingerne Inatsisartuts spørgsmål til Naalakkersuisut - 36 og 37 spørgsmål Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Rejser Udvikling af Sundhedsvæsenets organisation Sundhedsreformen Ledelsesgrundlag for sundhedsvæsenet strategi, vision og mission Sundhedsstrategier National strategi for bekæmpelse af tuberkulose Redegørelse på det psykiatriske område Strategi for Tandplejen Børne- og ungestrategien IT og kommunikation Informationsområdet Telemedicin sundhedsvæsenets IKT-strategi Projekter UV-projekt Ventelisteprojekt Nordisk Kvalitetsprojekt Strategisk Miljøvurdering Alcoa Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq Samarbejde Samarbejdsaftale med Island Nordisk Ministerråd og arktisk samarbejde Tværdepartementalt samarbejde Forebyggelse og sundhedsfremme Fremhævelse af markante sundhedsdata og udvikling over tid Inuuneritta og andre forebyggelsesinitiativer Fra diabetesprojekt til Livsstilsambulatorium/Inuunerisarfik Alkoholområdet Børnevaccinationsprogrammet Forskning Jura Lovgivning Patientklager Serviceklager Sundhedsvæsenets drift, produktion og økonomi Budget og aktiviteter Sundhedsvæsenets produktion i Tillægsbevillinger til Sundhedsvæsenet Personale, rekruttering og uddannelse Personale... 40

3 14.2. Rekrutteringsindsatser Praktik Sundhedsvæsenet som uddannelsesinstitution Uddannelsestilbud for sygeplejersker Udvikling af uddannelsesinitiativer Bilag 1 om Forårssamlingen Bilag 2 om Efterårssamlingen Bilag 3 om spørgsmål til Naalakkersuisut /50

4 1. Forord v. Ann Birkekær Kjeldsen Departementet for sundhed har hermed fornøjelsen af at udgive sundhedsvæsenets årsberetning for året Formålet med årsberetningen er at give et godt indblik i sundhedsvæsenet anno Årsberetningen indeholder derfor en række beskrivelser af udvalgte aktiviteter, som sundhedsvæsenet har arbejdet med i Det skal bemærkes, at sundhedsvæsenet har mange ildsjæle, som udvikler initiativer og igangsætter projekter. Mange af disse initiativer og projekter er muligvis ikke nævnt her, men bidrager i høj grad til at udvikle sundhedsvæsnet var et begivenhedsrigt år for sundhedsvæsenet. Udsigten til faldende indtægter til samfundet, en strammere økonomisk ramme for sundhedsvæsenet, flere ældre, flere borgere med behandlingskrævende livsstilssygdomme øger presset på sundhedsvæsenets ydelser. Det stiller krav til os om at finde nye måder at levere sundhedsydelser på, hvis der forsat skal være råd til at behandle alle har været et år med fokus på forandring og nye muligheder, blandt andet i form af organisationsændringer, effektiviseringer, indførelse af ny teknologi, omlægning til ambulant behandling og mere forebyggelse. Det er nødvendigt, at vi fremover formår at udnytte vores ressourcer så godt, at vi kan frigøre nogle af dem til at udvikle og udbygge sundhedsvæsnet. Vores produktion skal stige men det er ikke ensbetydende med, at vi skal løbe hurtigere og hurtigere. Det betyder, at vi skal bruge kræfterne rigtigt og udnytte vores ressourcer smartere, så vi frigør ressourcer til gavn for borgerne. Ann B. Kjeldsen Departementschef 3/50

5 2. Sundhedsvæsenets organisation 2.1. Departementet for Sundhed Departementet for Sundhed er Grønlands øverste myndighed på sundhedsområdet. Departementet fungerer som sekretariat for Medlemmet af Naalakkersuisut for Sundhed og varetager den administrative ledelse, overordnede planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet. Departementet for Sundheds opgave er, med udgangspunkt i den overordnede politisk formulerede vision for sundhedsvæsenet: at udstikke rammer, strategier og politikker, som sundhedsvæsenet skal arbejde efter, at fastlægge de opgaver, sundhedsvæsenets institutioner skal løse og at fastsætte de mål, sundhedsvæsenets institutioner skal nå I 2010 var Departementet for Sundhed organiseret i to afdelinger og et Ledelsessekretariat: Sundhedsafdelingen Økonomi- og it-afdeling Ledelsessekretariat 2.2. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse refererer til Departementet for Sundhed. Styrelsen består af Sundhedsledelsen med tilhørende administration og PAARISA. Styrelsen varetager den overordnede administration af sundhedsvæsenet og udformer strategier til opfyldelse af Naalakkersuisuts målsætninger på sundhedsområdet. Styrelsen udvikler, implementerer og koordinerer den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Sundhedsdistrikterne, herunder Tandplejen, Dronning Ingrids Hospital, Det grønlandske Patienthjem, misbrugsbehandlingen Qaqqifik og sundhedsvæsenets driftsafdeling refererer til styrelsen. 3. Inatsisartut 3.1. Inatsisartutsamlingerne 2010 Inatsisartut samles normalt to gange om året til forårssamlingen og til efterårssamlingen for at: Behandle og vedtage landets love Behandle og debattere forslag til beslutning (eller orientering), stillet af medlemmer af Inatsisartut om forskellige emner Behandle eller få forelagt redegørelser fra Naalakkersuisut Blive orienteret om forskellige emner Der blev i 2010 gennemført 2 ordinære Inatsisartutsamlinger, Forårssamlingen og Efterårssamlingen. 4/50

6 Forårssamlingen Departementet for Sundhed havde 9 punkter på til Forårssamlingen Der var 5 beslutningsforslag (heraf blev 1 trukket), 1 spørgsmål til Naalakkersuisut (som blev trukket), et lovforslag og et forordningsforslag samt en redegørelse på det psykiatriske område. De enkelte punkter er listet i bilag 1. Efterårssamlingen Departementet for Sundhed havde 2 punkter til Efterårssamlingen. De enkelte punkter er listet i bilag Inatsisartuts spørgsmål til Naalakkersuisut - 36 og 37 spørgsmål Medlemmerne af Inatsisartut har hele året mulighed for at stille spørgsmål til Naalakkersuisut ved at fremsende 36/ 37, stk. 1 spørgsmål. På efterårssamlingen 2010 blev der tilføjet en paragraf i loven som førte til at det der tidligere hed 36 spørgsmål blev til 37 spørgsmål. Departementet for Sundhed har i 2010 modtaget 19 36/ 37 stk. 1 spørgsmål. Se bilag 3 for en komplet liste over samtlige spørgsmål til Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed. 4. Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed 4.1. Rejser Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontains rejseaktiviteter i 2010 Hovedformålet med rejserne i 2010 har været oplysnings- og dialogmøder om Sundhedsreformen. Møderne har været afholdt som borgermøder og personalemøder med de ansatte i Sundhedsvæsenet. Rejserne og møderne har givet et godt indblik i de udfordringer Sundhedsvæsenet har i forhold til tilrettelæggelsen af Sundhedstilbud, ligesom det har givet et væsentligt indblik i borgernes oplevelser i mødet med Sundhedsvæsenet. På møderne har der været udvist stor interesse for at drøfte sundhedsmæssige udfordringer vedrørende livsstil, så som overvægt, fysisk aktivitet, rygning og misbrug. Ventetid på hofte- og knæ operationer og kommunikationen fra personalet til borgeren i mødet med Sundhedsvæsenet har ligeledes været gennemgående temaer, som borgerne har rejst. Ved møderne har Naalakkersuisoq præsenteret Naalakkersuisuts målsætninger indenfor det Sundhedspolitiske område. Der har været livlige drøftelser af målsætninger og stor opbakning til dem januar 2010 Norge ( Keynote speaker) februar 2010 Narsaq (borgermøde) 5/50

7 marts 2010 Aasiaat, Qeqetarsuaq, Qasigiannguit (borgermøde) juni 2010 Upernavik, Nuusuaq, Tasiusaq, Innarsuit, Kangersuatsiaq, Kullorsuaq, Ilulissat (Borgermøde) juni 2010 Aalborg/Århus (Nordisk Helsemøde Nationaldag, besøg hos de grønlandske patienter på Risskov ) august 2010 Ilulissat (møde med Qaasuitsup Kommunia og SHV) november 2010 Uummannaq, Qaarsut, Illorsuit, Ikerasak (borgermøder) december 2010 Danmark (uddannelsesmesse) 5. Udvikling af Sundhedsvæsenets organisation 5.1. Sundhedsreformen Sundhedsreformen sætter fokus på ledelse, personalets kompetencer samt ny teknologi, og målet er at udnytte ressourcerne bedre for at kunne bevare og i nogle tilfælde forbedre kvaliteten af det nuværende sundhedstilbud. De vigtigste delmål med reformen er, at: Sikre at sundhedsvæsenet også i fremtiden kan levere en tidssvarende service Sætte fokus på den lokale sundhedsbetjening af borgerne Forbedre patienternes adgang til sundhedsvæsenets ydelser uanset bosted Øge kvaliteten af behandlingen Forbedre mulighederne for rekruttering af personale Udnytte de økonomiske og personalemæssige ressourcer bedst muligt Sundhedsreformen ændrer den måde hvorpå sundhedsvæsenet er ledet og organiseret. Med reformen bliver 16 sundhedsdistrikter til 5 sundhedsregioner. I hver region er der et regionssygehus, som har det overordnede ansvar for sundhedsbetjeningen i regionen. Det er forventningen at dannelsen af regioner vil medvirke til at skabe et stærkere fagligt miljø, hvilket skal gøre det mere attraktivt at arbejde i sundhedsvæsenet. Med de større enheder bliver det muligt at samle de ledelsesmæssige og administrative opgaver på færre personer, hvilket vil frigive kræfter til det sundhedsfaglige arbejde. Reformen bygger også på øget brug af telemedicin, udarbejdelse af fælles faglige retningslinjer og uddannelse af det fastansatte personale, som herefter vil kunne varetage nye opgaver. Arbejdet med Sundhedsreformen i 2010 I 2009 blev der nedsat en styregruppe og en række arbejdsgrupper, der skulle beskæftige sig med forskellige emner, som bl.a. økonomi, uddannelse, faglige retningslinjer, personaleforhold og formidling til borgere og medarbejdere. Styregruppen og arbejdsgrupperne fortsatte med visse justeringer deres arbejde i /50

8 Den 1. januar 2010 trådte to pilotregioner i kraft, nemlig Sundhedsregion Qeqqa og Sundhedsregion Disko. Pilotregionerne havde til opgave at afprøve den nye struktur, og deres erfaringer skulle indgå i arbejdet med planlægningen af den endelige reform. Den 2. februar 2010 afholdt Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, Agathe Fontain et mini-seminar om Sundhedsreformen for Inatsisartuts Sundhedsudvalg og medarbejdere i administrationen og sundhedsvæsenet. Agathe Fontain afholdt også en række borgermøder og møder med sundhedsvæsenets ansatte rundt om i landet. Ved Efterårssamlingen 2010 blev Inatsisartutlov om sundhedsvæsenets styrelse, organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer vedtaget, og der blev omdelt en redegørelse om reformen til Inatsisartut. Sundhedsvæsenets årlige ledelseskonference handlede i 2010 om Sundhedsreformen. Regionernes kerneydelser var et af de emner som blev drøftet. Formidlingsplanen for Sundhedsreformen blev i store træk realiseret i Der blev udsendt et temanummer af sundhedsvæsnets nyhedsbrev Puilasoq, der handlede om pilotregionerne. Der blev også udarbejdet et husstandsomdelt hæfte om reformen med borgerne som målgruppe. En reklame på landsdækkende tv gjorde opmærksom på hæftet, nogle uger før det blev omdelt. Der blev udsendt fire pressemeddelelser og oprettet et tema med uddybende information om reformen på: Der blev oprettet en mailadresse, hvortil borgere og ansatte kunne indsende spørgsmål om reformen. Ganske få personer benyttede sig af denne mulighed. Sidst på året godkendte Naalakkersuisut en ny bekendtgørelse om landets inddeling i sundhedsregioner, således at lovgrundlaget var på plads til Sundhedsreformens ikrafttrædelse i hele landet d. 1. januar Ledelsesgrundlag for sundhedsvæsenet strategi, vision og mission I de første måneder af 2010 blev der taget initiativ til udarbejdelsen af en strategi for det grønlandske sundhedsvæsen. Projektet var både en opfølgning af Deloittes Økonomi- og Strukturanalyse af det grønlandske sundhedsvæsen og på den eksisterende strategi for sundhedsvæsenet, der gjaldt indtil I november blev der afholdt et seminar med deltagelse af den nyetablerede Sundhedsledelse og udvalgte fagfolk fra sundhedsvæsenet og departementet. Formålet var at få udarbejdet en vision og en mission for sundhedsvæsenet og herunder at udarbejde en række målsætninger, som tegner vejen for, hvordan man vil imødegå missionen. Endvidere formuleredes en række værdier, som skulle understøtte realiseringen af disse mål og visioner. Udgangspunktet for dette var et inspirationskatalog, som indeholdt anbefalinger fra Deloittes rapport samt anbefalinger fra en lang række fagfolk, i forhold til en række indsatsområder såsom IKT (informations- og kommunikationsteknologi), økonomi- og processtyring, livsstilssygdomme, tandsundhed, kvalitet samt rekruttering og fastholdelse af sundhedsfagligt personale. 7/50

9 Resultatet blev et ledelsesgrundlag, som indbefattede en vision, mission og værdier for sundhedsvæsenets ledelse og oplistede en række prioriterede indsatsområder. Sidstnævnte forventes i foråret 2011 at blive videre beskrevet og diskuteret med henblik på udvikling af konkrete handleplaner for områderne. Vision Vi ønsker at sikre et sundt Grønland og et godt liv for alle - gennem et sammenhængende og velfungerende sundhedsvæsen, der leverer ydelser og patientforløb af høj kvalitet. I 2025 har vi et grønt og bæredygtigt sundhedsvæsen af international karakter, som i sin tilrettelæggelse og brug af moderne teknologi bringer ydelserne tæt på borgerne, og som med en indsats indenfor det sundhedsfremmende og forebyggende område medvirker til, at vi opnår en gennemsnitlig levealder på europæisk niveau. Mission Borgernær sundhed og øget livskvalitet for alle - gennem tidlig forebyggelse, hurtig indsats i form af undersøgelse og evidensbaseret behandling, gennem pleje og genoptræning, samt vejledning og kontrol. Sundhed sikres gennem Sundhedsvæsenets aktive påvirkning til helhedstænkning aktørerne i mellem. Forudsætningen er kost-effektiv styring og nødvendig support. Værdier i ledelsesarbejdet En leder i sundhedsvæsenet skal være: Troværdig i beslutninger og samarbejde Åben - gennem dialog, tillid og anerkendelse Modig - til handling, forandring og helhedstænkning 6. Sundhedsstrategier 6.1. National strategi for bekæmpelse af tuberkulose Den Nationale Tuberkulosestrategi for årene 2007 til 2012 indeholder følgende delelementer: 1. Indførelse af den mere specifikke Quantiferon-test til afløsning af Mantoux-testen 2. Screening af skolebørn for TB-smitte med Quantiferon-test ved skolestart og ved udgang af skolen. 3. Screening af befolkningen i Sydgrønland for aktiv TB hvert andet år med røntgenundersøgelse af lungerne. 4. Ansættelse af en Tuberkulose-sygeplejerske i Sydgrønland. 5. Oplysningskampagne om TB til befolkningen. 6. Udarbejdelse af undervisningsmateriale til efteruddannelse af sundhedspersonale. Aktiviteter i 2010 Skolebørnsscreening med Quantiferon blodprøve I skoleåret blev 770 skolebørn fra 1. og 10. klasse undersøgt. Det lave antal skyldes, at enkelte distrikter ikke formåede at udføre screeningen. Børn fra disse distrikter bliver tilbudt screening i skoleåret /50

10 Røntgenscreening i Sydgrønland Røntgenscreeningen i Sydgrønland blev udført i perioden 1. september til 5. november Borgere i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik blev røntgenfotograferet på de lokale sygehuse og skibet Minna Martek sejlede til de sydgrønlandske bygder udstyret med en container der indeholdt røntgenudstyr. Samtlige billeder blev beskrevet af røntgenafdelingen på DIH Sydgrønlandske borgere blev undersøgt svarende 63% af målgruppen. 9 personer blev efterfølgende sat i behandling 1 i Qaqortoq, 1 i Narsaq og 7 i Nanortalik. Udarbejdelse af undervisningsmateriale til efteruddannelse af sundhedspersonale I 2010 blev TB Manualen gjort tilgængelig via TB Manualen har til formål at være et opslagsværk for sundhedspersonale der arbejder med TB i Grønland. Behandling, kontrolforløb og kontaktopsporing Der blev opstartet behandling, lavet kontrolforløb og udført relevant kontaktopsporing ved de 114 tilfælde af aktiv tuberkulose, der blev anmeldt i I forbindelse med smitteopsporing er flere arbejdspladser og institutioner undersøgt. Ekstraordinære tiltag Kuummiut På grund af den stigende forekomst af tuberkulose i bygden Kuummiut blev der iværksat en screening af hele befolkningen. 43% af befolkningen var smittet med tuberkulose. 90 borgere blev sat i forebyggende behandling. Ansættelse af en TB-sygeplejerske på østkysten Det stigende antal TB-patienter i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit nødvendiggjorde ansættelse af en TBsygeplejerske foreløbig til og med Besøg af WHOs ekspertgruppe Med baggrund i den høje forekomst af tuberkulose i Grønland tog Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, Agathe Fontain, kontakt til WHO s regionale kontor for Europa med det formål at arrangere et ekspertbesøg i samarbejde med Statens Serum Institut og Danmarks Lungeforening. Ekspertgruppens anbefalinger blev fremlagt for Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontain den 6. maj 2010 og efterfølgende blev der fremsendt en skriftlig rapport Redegørelse på det psykiatriske område Redegørelse på det psykiatriske område, 2010 blev forelagt Inatsisartut ved Forårssamlingen 2010 efter et længere udredningsarbejde ledet af Departementet for Sundhed. Redegørelsen kan hentes på og på Sundhedsportalen Redegørelsen slår med citat fra Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at mental sundhed og velbefindende er fundamentet for en god livskvalitet og at andelen af mennesker der rammes af psykiske lidelser er stigende. Psykiatrien er i dag et af de tunge sygdomsområder på linje med kræft og livsstilssygdomme. Behovet indenfor det psykiatriske område forventes yderligere at vokse, medmindre udviklingen vendes. 9/50

11 Strategien for at vende den nuværende udvikling må bygge på et velfungerende tværfagligt samarbejde omkring en intensiv forebyggelse, en tidlig diagnosticering og en langsigtet og målrettet indsats overfor alle brugere af psykiatriske ydelser. Målet for det fremtidige arbejde er at sikre et let tilgængeligt, sammenhængende, effektivt og evidensbaseret tilbud af høj kvalitet til brugere af det psykiatriske system i fremtiden. Psykiatriredegørelsen giver et samlet billede af området og ser det psykiatriske område i sin sociale og samfundsmæssige kontekst. Redegørelsen slutter med at foreslå en lang række indsatser. Redegørelsen er blevet positivt modtaget af Inatsisartut og der er opbakning til redegørelsens anbefalinger og forslag til indsatser. Debatten i Inatsisartut viser, at den politiske prioritering fokuserer på: At opdatere psykiatrilovgivningen At sikre et bedre datagrundlag på det psykiatriske område At forbedre tilbuddet til børn og unge At også ældre med psykisk sygdom ønskes prioriteret At indsatser, der kan øge muligheden for at styrke behandlingen lokalt og give et ligeværdigt tilbud herunder behandling via telemedicin ønskes styrket At sikre oplysning til befolkningen og uddannelse af pårørende Departementet for Sundhed tog efter sommerferien 2010 initiativ til at opstarte implementeringen af redegørelsens anbefalinger ud fra den politiske prioritering i en tværdepartementalt sammensat gruppe. Arbejdet fortsætter i 2011 og forventes afrapporteret til Inatsisartut i foråret Strategi for Tandplejen Målsætninger Tandplejen har fortsat vanskeligt ved at rekruttere tandlæger, hvilket er en væsentlig del af grunden til, at befolkningens behov for tandbehandling ikke i tilfredsstillende omfang kan imødekommes hvad enten der er tale om det objektive eller det subjektive behov. Dette forhold har dog ingen indvirkning på tandplejens intense indsats på det forebyggende område, der i udstrakt grad hviler på kvalificeret lokal arbejdskraft, og hvor det i januar 2008 igangsatte forebyggelses-koncept Cariesstrategi Grønland fortsættes og konstant følges op og intensiveres. Der er formuleret en række landsdækkende sundhedsmål, og der stimuleres løbende til formulering lokalt af tilsvarende distriktsmål. Indsatser Den forebyggende indsats kan deles i den aktive og den passive profylakse. Den aktive profylakse er primært baseret på førnævnte cariesstrategi, som fortsat udbygges. I årets løb er dette arbejde søgt yderligere sikret og dagligdagen gjort tryg for medarbejderne ved implementering af en kvalitetsstyringsmodel, der har fået navnet Kigutigissaavitsialak, som bygger på 2 grundpiller: 1. Beskrivelse af dagligdagen i klare procedurer og 2. Medinddragelse af personalet i de daglige beslutningsprocesser ved indførelse af kaizen-konceptet. 10/50

12 Den passive profylakse skal primært ses i relation til indførelse af fluorideret husholdningssalt i sidste halvdel af året. Evaluering og dokumentation Tandplejen har den fordel at kunne basere sin evaluering af sin indsats på valide tal ved hjælp af den såkaldte OCR-registrering, hvor udvalgte aldersklasser (3, 6, 9, 12 og 15 år) obligatorisk registreres hvert år. Det er således muligt at følge udviklingen på de områder, der har reel betydning, nemlig sundheden. De tidligere omtalte mål blev formuleret ultimo 2007, den ligeledes tidligere omtalte forebyggelsesstrategi blev formelt startet Det er således endnu ret tidligt at forvente en synlig forbedring. Ikke desto mindre ses ultimo 2010 en generel tendens til forbedring i tandsundhed blandt Grønlands børn og unge, repræsenteret ved de førnævnte 5 udvalgte aldersklasser. I nedenstående tabel ses udviklingen i forhold til målet om procentuel andel af børn helt uden huller eller fyldninger i tænderne: 3 år 6 år 9 år 12 år 15 år % i % 25 % 57 % 29 % 14 % % i % 30 % 64 % 30 % 20 % Mål Mindst 80 % i 2012 Mindst 50 % i 2014 Mindst 80 % i 2012 Mindst 70 % i 2015 Mindst 50 % i Børne- og ungestrategien Naalakkersuisut ser børne- og ungeområdet som et af de vigtigste fokusområder og har ønsket, at der tværdepartementalt udarbejdes en helhedsorienteret børne- og ungestrategi. Denne skal ud fra et vidensbaseret og fagligt grundlag beskrive sammenhængende målsætninger og indsatser, der kan løfte børne- og ungeområdet. Arbejdet med børn og unge skal ikke foregå i isolerede kasser, men skal være sammenhængende. Forskellige dele af det offentlige system har forskellige kompetencer og handlemuligheder i forhold til børn og unge. Et velfungerende skole-, sundheds- og socialvæsen er hinandens forudsætninger for at skabe den bedst tænkelige trivsel og udvikling for børn og unge. Tværfaglighed er et bærende element i udarbejdelsen af børne- og ungestrategien, ligesom det skal være i gennemførelsen af de konkrete indsatser. Strategiens overordnede målsætninger Strategien skal bidrage til at opnå: at alle børn får en tryg opvækst med trivsel at alle børn udvikler og udfolder deres fulde potentiale at alle børn får et sundt voksenliv og bidrager positivt til samfundsudviklingen 11/50

13 Arbejdet med strategien blev koordineret af det nuværende Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling og havde deltagelse fra tre departementer: Departementet for Uddannelse og Forskning, Departementet for Sundhed og Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Forventet udbytte af arbejdet med børne- og ungestrategien: En sammenhængende fremtidssikret strategi, der er vidensbaseret, ressourceoptimerende og med velbeskrevne overordnede målsætninger, der er konkretiseret og operationaliseret og som kan følges og evalueres. Dvs. som har konkrete mål og konkrete forslag til indsatser og mulighed for at måle på implementeringen og effekten af konkrete indsatser, der er et resultat af strategien. Forslag til indsatser på hele børne- og ungeområdet, der vil kunne give det største løft i børn og unges levevilkår også set ud fra et ressourceoptimerende synspunkt. Bedre datagrundlag og mulighed for overvågning af børne- og ungeområdet. En integreret strategi, der samtidig er beskrevet ud fra ressortområder og med klar ansvarsfordeling. Strategien har basis i arbejdet i 8 tværdepartementale arbejdsgrupper fra juni til oktober 2010, hvor der blandt andre deltog repræsentanter fra kommunerne. I november 2010 blev afholdt et strategiseminar, der lagde grunden for det videre arbejde. Efter strategiseminaret besluttede styregruppen, at der skulle arbejdes videre med følgende prioriterede områder: 1. Tidlig aldersorienteret indsats 2. Tidlig problemorienteret indsats 3. Misbrugsbehandling 4. Uddannelse for børn 5. Uddannelse for fagfolk 6. Strukturovervågning 7. Videreudvikling af eksisterende indsatser Efter seminariet i november 2010 overgik det videre arbejde til en tværdepartemental projektgruppe. Det videre arbejde med strategien fortsætter i 2011 og fremlægges for Inatsisartut på efterårssamlingen IT og kommunikation 7.1. Informationsområdet Målsætningen for informationsområdet er at synliggøre de initiativer og tiltag, der finder sted på sundhedsområdet. Denne synliggørelse sker bl.a. via Sundhedsportalen og sundhedsvæsenets nyhedsbrev Puilasoq, som er beskrevet nedenfor. I 2010 blev der også lagt en del ressourcer i arbejdet med formidlingen af den nye rygelov og Sundhedsreformen. Indsatsen er nærmere beskrevet i de afsnit, der omhandler henholdsvis rygeloven og Sundhedsreformen. Sundhedsportalen Peqqik og Peqqik Intranet Sundhedsportalen blev oprettet i Målet med Sundhedsportalen er, at samle al væsentlig information om sundhedsområdet så den er tilgængelig for en bred målgruppe bestående af 12/50

14 borgere, patienter, uddannelsessøgende, sundhedsfagligt personale, sundhedsvæsnets institutioner og samarbejdspartnere. I 2008 blev Sundhedsportalen udvidet med Peqqik Intranet med adgang for de ansatte indenfor sundhedsområdet. Formålet med Peqqik Intranet er, at gøre de daglige opgaver lettere for medarbejderne ved at samle viden og information om sundhedsområdet ét sted. Informationsmedarbejder i Departementet for Sundhed fungerer som webmaster for den åbne del af Peqqik.gl, mens en sekretariatsmedarbejder i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse fungerer som webmaster for Peqqik Intranet. Driften af Peqqik varetages af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelses IT-afdeling, og økonomien til drift og udvikling af Peqqik ligger i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse. I 2010 blev der arbejdet på at nedsætte en Styregruppe for Sundhedsportalen Peqqik for at sikre den nødvendige ledelsesmæssige forankring og beslutningskompetence til at opbygge og styrke en solid organisering af den daglige drift og fortsatte udvikling af Sundhedsportalen Peqqik og Peqqik Intranet. Ved udgangen af 2010 blev kommissoriet for Styregruppen for Peqqik sendt til endelig godkendelse og underskrift ved departementschefen i Departementet for Sundhed og styrelseschefen i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse. I december 2010 er antallet af unikke besøgende på Peqqik 7.443, hvilket er et fald i forhold til december 2009, hvor antallet af unikke besøgende var I 2010 blev Peqqik benyttet som medie i forbindelse med flere større formidlingsopgaver. Der blev oprettet et tema med uddybende information om den nye rygelov, som trådte i kraft d. 1. oktober 2010, og der blev oprettet et tema om Sundhedsreformen. Sundhedsportalen Peqqik er et vigtigt medie i forhold til sundhedsområdets nyhedsformidling. Alle nyheder og pressemeddelelser fra sundhedsområdet offentliggøres på Peqqik, og samles i et nyhedsarkiv, hvor man kan søge på nyheder. I 2010 blev der publiceret i alt 82 nyheder på Peqqik, hvilket næsten er en fordobling af det antal nyheder, der blev publiceret i 2009 (44 nyheder). Puilasoq - Sundhedsvæsenets Nyhedsbrev Puilasoq (på dansk: Kilden) er sundhedsvæsenets nyhedsbrev. Det udgives af Departementet for Sundhed og Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse. Puilasoq skal medvirke til at øge kendskabet til de mange forskellige projekter og arbejdsområder, der findes inden for sundhedsområdet, for derved at styrke samarbejdet og fællesskabet på tværs af sundhedsvæsenets organisation. Den trykte udgave af Puilasoq bliver sendt ud til alle medarbejdere inden for sundhedsområdet og til en række interessenter og samarbejdspartnere. Bladet kan desuden hentes elektronisk på Peqqik Intranet, og det ligger fremme i venteværelserne på mange sygehuse, sundhedscentre og tandklinikker. I 2010 udkom to numre af Puilasoq. Nr. 11 som var det første af i alt 2 temanumre om Sundhedsreformen Nr. 12 som blandt andet satte fokus på fødselsområdet 13/50

15 7.2. Telemedicin Sundhedsvæsenet har i perioden februar 2008 juli 2010 gennemført projektet Digital Sundhed Implementering af Telemedicin i Grønland Formålet med projektet var en landsdækkende implementering af effektiv og velfungerende telemedicin i Grønland. Telemedicin er et værktøj der bruges til de sundhedsprofessionelles levering af sundhedsydelser, der hvor geografiske afstande er en kritisk faktor. Dermed er telemedicin en vigtig faktor for at kunne levere sundhedsydelser over afstand og understøtte diagnosticering, behandling, forebyggelse, forskning og uddannelse. Det væsentligste formål med projektet var i størst muligt omfang, at sikre borgerne adgang til sundhedsvæsenets ydelser, der hvor de bor. Det er sket ved at installere telemedicin carts, bedre kendt som Pipaluk, i alle byer og alle bygder, der har flere end 50 indbyggere. Det betyder, at der i dag eksisterer en landsdækkende telemedicinsk betjening af befolkningen i Grønland. Herudover var der en række mål som projektet skulle opfylde, hvor de væsentligste skal nævnes her. Pipaluk skal sikre bedre adgang til sundhedsydelser for alle borgere, og imødekommer borgernes ønsker om at behandle enkle sygdomme lokalt og kompetent, ligesom der er adgang til specialiseret behandling, når der er behov herfor. Pipaluk medvirker til en bedre udnyttelse af ressourcerne - bedre visitering, færre undersøgelser, hurtigere diagnostik og behandling, kortere ventetid for patienten, færre patienttransporter mm. Administrationen af patientdata effektiviseres, da alle målinger, billeder mm., bliver digitaliseret og således nemt kan lagres i f.eks. en elektronisk patientjournal. Patientdata vil være tilgængelige både lokalt og centralt. Installering af telemedicin skal desuden medvirke til, at få ydelserne i sundhedsvæsenet til at hænge bedre sammen indenfor budgetrammen, både for patienter og sundhedspersonale. Implementeringen af Pipaluk er afsluttet primo juli 2010 og opfylder de krav der er stillet om at være brugervenligt for alle, driftsikkert og stabilt. Det forventes at Pipaluk i fremtiden vil medvirke til at målsætningerne for såvel telemedicinprojektet og sundhedsvæsenets overordnede målsætning vil blive opfyldt. Samlet er der installeret 68 stk. Pipaluk: I alle bygder med flere end 50 indbyggere - 48 stk. På alle distriktshospitaler - 16 stk. På Dronning Ingrids Hospital - 3 stk. PI - Center for Sundhedsuddannelser - 1 stk sundhedsvæsenets IKT-strategi I oktober 2009 besluttede Naalakkersuisut, at der skulle udarbejdes en national strategi for strategisk anvendelse af Informations- og Kommunikations- Teknologi (IKT) i Grønland. Strategien National IKT strategi skal, baseret på grundige foranalyser og fremsynet ressourcevurdering, fastlægge hvor der skal foretages strategiske investeringer i udvalgte indsatsområder. Der er 5 indsatsområder: Kompetencer, Innovation og erhverv, Sundhed, Offentlig service og administration og endelig Teleforhold. 14/50

16 Sundhedsvæsenet har sat udarbejdelsen af sundhedsvæsenets IKT Strategi i gang, der skal anvendes som delstrategi for det udvalgte indsatsområde Sundhed. Denne strategi skal således både anvendes som en delstrategi i den nationale IKT og som selvstændig strategi for udnyttelsen af IKT i sundhedsvæsenet. Strategien er blevet udarbejdet i løbet af Den Nationale IKT Strategi godkendes af Naalakkersuisut i foråret Sundhedsvæsenet har udformet strategien som en strategi for realisering af ehealth i Grønland i perioden Delstrategien ehealth fokuserer på optimal anvendelse af Informations og Kommunikations Teknologier (IKT) i sundhedsvæsenet. Begrebet ehealth er således en samlende betegnelse for sundheds IT i forbindelse med bl.a. behandling af patienter, til at opspore og følge sygdomme, monitorere folkesundhed, opfølgning på forskning og uddannelse af studerende og sundhedspersonale. Dog er det også vigtigt i forbindelse med kommunikation mellem patienter og sundhedsvæsenet, såvel som internt i sundhedsvæsenet i forbindelse med intranet, elektroniske patientjournaler, telemedicin, sundhedsportaler m.v. Delstrategien ehealth udspringer af Det grønlandske Sundhedsvæsens vision for ehealth i Grønland, der er formuleret på denne måde: Grønlands effektive og velfungerende sundheds IT - ehealth - bidrager til at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen hvor oplysning, forebyggelse og behandling er tilrettet den enkelte borgers behov. Visionen for ehealth i Sundhedsvæsenet er sammenfattet i de fire indsatsområder: Telemedicin, Elektronisk patientjournal (EPJ), Ledelsesinformationssystem (LIS), Sundhed og patientinddragelse. Målet for at visionen om ehealth skal kunne realiseres er at følgende fire strategiske tiltag sættes i gang: 1. Sikre borgernes adgang til sundhedsvæsenets ydelser ved at overvinde de store udfordringer der udspringer af en lille befolkning der bor meget spredt i et land med store afstande. Løsning: Landsdækkende Telemedicin 2. Etablere ét system i sundhedsvæsenet der både sikrer at alle relevante patientdata bliver registreret og gjort tilgængelige for alle medarbejdere, der har behov herfor, via en enkel adgang til systemet. Løsning: én elektronisk patientjournal (EPJ) eller den kliniske IKT arbejdsplads 3. Sikre et velfunderet beslutningsgrundlag i sundhedsvæsenets enheder, i Sundhedsledelsen samt i Naalakkersuisut og Inatsisartut i form af valide data af høj kvalitet som grundlag for optimering og effektiv styring af sundhedsvæsenet Løsning: Et Ledelsesinformationssystem (LIS), der kan bidrage til den kliniske, økonomiske og administrative optimering af sundhedsvæsenet 4. Forebyggelse, folkesundhed og egenomsorg skal fremmes via en netportal, videreudvikle sundhedsportalen for at fremme forebyggelse og folkesundhed, så den samler alle sundhedsvæsnets websites kombineret med borgerens e-journal, så den bliver det naturlige 15/50

17 valg for borgere/patienter i Grønland, fordi informationen er korrekt, interessant, ny og opdateret samt lettilgængelig på grønlandsk og dansk. Løsning: Én grønlandsk sundhedsportal ehealth er både et selvstændigt indsatsområde der skal medvirke til sikring af det gode patientforløb og en af forudsætningerne for effektiviseringen af andre indsatsområder, som f.eks. tværsektorielt samarbejde, strukturerede patientforløb og arbejdstilrettelæggelse. Strukturerede patientforløb sikrer både patienten og behandlerne overblik. Det betyder bl.a., at der altid er adgang til opdateret information om forløbsstatus, ventetider mm. Strukturerede patientforløb er endvidere en af de centrale forudsætninger for en effektiv arbejdstilrettelæggelse i sundhedsvæsenet. For at sikre realisering af størst mulige gevinster, skal alle igangværende og kommende ehealth initiativer ses i sammenhæng med gennemførelsen af organisatoriske forandringer og ændrede arbejdsgange i sundhedsvæsenet. Der er udarbejdet overordnede strategier for disse fire indsatsområder. I 2011 skal dette følges op med konkrete handlingsplaner for implementeringen i perioden Projekter 8.1. UV-projekt Departementet for Sundhed deltog fra 2006 i et 3-årigt projekt under PROMOTE med fokus på UV- og ozonvarsling, med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Asiaq, som teknisk ansvarlige. Resultat af projektarbejdet giver adgang til data om UV-strålingen i Grønland, der bl.a. kan bruges til at se på sammenhæng mellem UV-stråling og modermærkekræft (malignt melanom), da udvikling af modermærkekræft kan have en sammenhæng med solskoldninger. Departementet for Sundhed har undersøgt antal tilfælde samt dødelighed for hudkræft/modermærkekræft i perioden Der blev i perioden registreret 20 tilfælde og ingen dødsfald. Tilfældene er især konstateret inden for de senere år, men antallet er alt for lille til, at der statistisk kan siges noget om den faktiske udvikling specielt, fordi der samtidig har været øget fokus på området. Hvilket i sig selv kan have betydning ved at flere tilfælde, som ikke tidligere er blevet opdaget og som måske aldrig ville udvikle sig til cancer, nu opdages og indgår i statistikken. Samtidig er risikoen for solskoldning alene pga. klimaet begrænset ligesom brugen af solarier ikke er udbredt. UV-strålingen fører ikke blot til solskoldninger, men har tillige betydning for optag af det vigtige D- vitamin hos mennesker. D-vitamin dannes i huden enten ved solens stråler eller via kosten. D-vitamin bliver blandt andet brugt af immunforsvaret, når det skal bekæmpe sygdomme og er tillige med til at styrke knogler og tænder. Det er kun midt på sommeren, at solen i Grønland er kraftig nok til at stimulere dannelsen af D-vitamin, derfor er solens stråler vigtige, specielt da lavt D-vitamin hos befolkningen generelt er meget almindeligt og D-vitaminindtag via kosten synes at være generelt faldende. 16/50

18 Departementet for Sundhed har derfor lavet en afvejning af mulighed for solskoldninger, der kan føre til udvikling af hudkræft mod UV-stråling og strålingens meget positive effekt i form af dannelsen af D- vitamin i huden. Departementet har ud fra dette valgt ikke at iværksætte oplysningskampagner om beskyttelse mod solens UV-stråling på nuværende tidspunkt Ventelisteprojekt Sundhedsvæsenet fik en samlet tillægsbevilling for 2009/ 2010 på i alt 15,2 mio.kr til ekstraordinær ventelisteafvikling. Bevillingen skulle sikre udførelse af: 36 korsbånd og skulderkirurgiske indgreb 70 knæ og/ eller hoftealloplastikker 20 colestatomoperationer 100 høre-forbedrende operationer 85 cateractoperationer Ventelisteprojektet blev afviklet som planlagt og resultatet var at: 36 korsbånd og skulderkirurgiske indgreb 73 knæalloplastikker 20 colestatomoperationer 100 høre-fremmende operationer 92 cateractoperationer Ekstraordinære initiativer på børne- og ungeområdet Naalakkersuisut og senere finansudvalget godkendte i september 2010, at Sundhedsvæsenet fik en bevilling på kr. til ekstraordinære initiativer på børne- og ungeområdet. Bevillingen skulle sikre udførelse af: 30 høre-forbedrende operationer Nedbringelse af ventelisten til kontrol og udredning ved børnepsykiater Nedbringelse af ventelisten til kontrol og udredning ved børnelæge Ventelisteprojektet blev afviklet som planlagt og resultatet var at: 30 høre-forbedrende operationer Ventelisten på det børnepsykiatriske område er bortskaffet Nedbringelse af ventelisten til børnelægen blev igangsat og arbejdet videreføres i Nordisk Kvalitetsprojekt Grønland deltog også i 2010 i et igangværende projekt om kvalitetsudvikling på sundhedsområdet. Projektet foregår i regi af Nordisk Ministerråd, og har deltagelse af de nordiske lande. Projektet blev initieret i 2007, hvor den overordnede målsætning var, at videreudvikle fælles kvalitetsindikatorer indenfor sundhedsvæsenet med henblik på formidling, sammenligning og benchmarking mellem de nordiske lande (kilde: norden.org). Projektet omhandler: - Nordiske generiske og sygdomsspecifikke kvalitetsindikatorer 17/50

19 - Nordiske kvalitetsindikatorer for tandpleje - Nordiske patientsikkerhedsindikatorer - Nordisk kvalitetsmåling af patienterfaringer På arbejdsgruppeniveau har der fra grønlandsk side været fokus på generiske og sygdomsspecifikke kvalitetsindikatorer samt på patientsikkerhedsindikatorer, da der her har været grønlandsk deltagelse. Det samme på styregruppeniveau. Projektet blev afsluttet med en konference den 6. september 2010, desværre uden grønlandsk deltagelse, da konferencen faldt sammen med NunaMed konferencen i Nuuk. Der er efterfølgende udsendt en bog fra Nordisk Ministerråd Kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet ligesom publikationen kan ses på www. norden.org/publikationer. Arbejdet omkring kvalitetsindikatorer i psykiatrien fik tilført yderligere midler og fortsætter frem til engang i 2011og forventes afsluttet med endnu en publikation. Den nordiske arbejdsgruppe har haft et nært samarbejde med en OECD arbejdsgruppe omkring kvalitetsindikatorer i sundhedsvæsenet og arbejdet forventes videreført ved at flere af de foreslåede indikatorer kommer til at indgå i fremtidige publikationer fra NOMESCO (Nordisk Medicinalstatistisk Komite) Strategisk Miljøvurdering Alcoa Departementet for Sundhed har sammen med andre departementer tidligere bidraget med input til en strategisk miljøvurdering (SMV). Sundhedsdelen i den strategiske miljøvurdering har haft fokus på områderne: Eksisterende sygdomme og risiko for sygdomme Sundhedsydelser tilgængelighed, kvalitet, kapacitet, lokalitet Sundhedsadfærd og sociale forhold Risiko for farlige materialer og udledning i luften Risiko på det elektromagnetiske område Belastning på lokale ydelser (vand, energi) Trafik- og vejulykker SMV-rapporten indeholder anbefalinger ift. opstartsfase, anlægsfase og produktionsfase. Den samlede SMV-rapport kan læses på Formålet med sundhedsvæsenets del af SMV en har været, at vurdere: om og hvordan sundheden hos borgerne i Maniitsoq kunne påvirkes af et aluminiumssmelteværk om sundhedsvæsenet i Maniitsoq (Sundhedsregion Qeqqa) og på Dronning Ingrids Hospital ville være i stand til at håndtere de opgaver der vil ligge i sundhedsregi ift. anlæggelse og drift af et smelteværk Ud over Sundhedsdelen i SMVen er der udarbejdet to baggrundsrapporter fra henholdsvis Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Statens Serum Institut (SSI). De to rapporter medvirker til at give et 18/50

20 billede af en aktuel sundhedstilstand i Maniitsoq, da de tilsammen dækker centrale samfundsmæssige forhold ved at tage udgangspunkt i Inuuneritta s temaer. Rapporterne kan læses på Anbefalingerne på sundhedsområdet er bl.a. en løbende overvågning af sundhedstilstanden i Maniitsoq, samt en løbende vurdering af presset på sundhedsvæsenet ift. befolkningstal og aftalte ydelser med de virksomheder, der forestår anlægsaktiviteter. Dette set i lyset af sammensætningen af anlægsarbejdere, tilflytterne og heraf følgende påvirkning på sundhedsadfærd og sundhedstilstand. I 2010 har arbejdet i departementet omkring Alcoa begrænset sig til enkelte møder på embedsmandsplan samt udarbejdelse af enkelte økonomiske beregninger på estimerede sundhedsudgifter for regionen som følge af forventede øgede sundhedsydelser Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq Den 21. januar 1968 styrtede et B52 bombefly med kernevåben ned på havisen ca. 15 km vest for Pituffik (Thule Air Base). Ved ulykken blev radioaktivt materiale fra bomberne spredt i området, uden at der dog var tale om en nuklear detonation. Nye undersøgelser i området lavet af den danske forskningsinstitution RISØ har påvist fortsat nuklear forurening af visse lokaliteter med bl.a. Plutonium239 i små koncentrationer. I 2009 bevilligede den danske stat midler til en sundhedsundersøgelse. I samarbejde med Indenrigsog Sundhedsministeriet, Statens Institut for Folkesundhed og Departementet for Sundhed samt lokale repræsentanter blev en undersøgelse designet som i videst muligt omfang tager hensyn til både de kendte skadevirkninger af eksponering for Plutonium og befolkningens oplevelse af sygdomsforekomst. Som en sidegevinst forventes undersøgelsen at bidrage til tidlig diagnostik af kroniske sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk. Undersøgelsen omfatter en række delundersøgelser. Dels en indledende kvalitativ undersøgelse, der systematisk opsamler befolkningens synspunkter og sikrer at denne viden bruges i de øvrige delundersøgelser. Dels registerundersøgelser af dødelighed og forekomst af kræft mellem potentielt eksponerede og ueksponerede personer. Dels en befolkningsundersøgelse efter samme skabelon som de befolkningsundersøgelser, der er gennemført i resten af Grønland i Formålet med denne er at beskrive sygdomsmønsteret i befolkningen og at sammenligne dette med sygdomsmønsteret i resten af Grønland og lokalt mellem de mest og mindst eksponerede deltagere. Disse tre undersøgelser er foretaget i 2010 af Statens Institut for Folkesundhed og resultaterne er under bearbejdning. I 2011 vil den sidste del af undersøgelsen, en individuel helbredsundersøgelse, blive færdiggjort. Denne undersøgelse bliver udført af Departementet for Sundhed. Formålet med den individuelle helbredsundersøgelser er at tilbyde indbyggerne i Avanersuaq kommune mulighed for at få undersøgt og talt med en læge om deres eventuelle strålingsrelaterede helbredsproblemer. Undersøgelsen er tilrettelagt som en kliniske undersøgelse lagt så tæt op af den arbejdsmedicinske undersøgelse, der blev gennemført i i regi af Sundhedsstyrelsen og som omfattede arbejdere, der havde været ansat på Pituffik (Thulebasen) i /50

21 De samlede resultater fra undersøgelserne vil blive samlet i en række rapporter og fremlagt for befolkningen og for Inatsisartut i sensommeren Yderligere information om undersøgelserne findes på 9. Samarbejde 9.1. Samarbejdsaftale med Island Samarbejdet med Island er intensiveret i I juni 2010 underskrev Naalakkersuisoq for Sundhed og den islandske sundhedsminister en ny aftale om sundhedsfagligt samarbejde. Der er oprettet et samarbejdsorgan bestående af en komite med repræsentanter udpeget af de to ministre. Repræsentanter fra Departementet for Sundhed samt fra Styrelsen for Forebyggelse og Sundhed mødes således mindst en gang årligt med de islandske repræsentanter for at udvikle og evaluere samarbejdet vedr. sundhedsydelser i form af akut og elektiv behandling, vidensdeling, forskning, rekruttering og uddannelse. I 2010 blev mødet afholdt på Island, hvor mulighederne for at øge samarbejdet blev afdækket og hvor der var besøg på Landshospitalet, Patienthotellet, Universitetet vedr. sundhedsfaglige uddannelser m.m. I 2011 planlægges et besøg på Island af flere overlæger fra Dronning Ingrids Hospital, som vil vurdere behandlingsmuligheder og standarder i forhold til mulighed for øget samarbejde. Et eksempel på det øgede samarbejde er et ventelisteprojekt omkring øreoperationer på børn, der blev afviklet på Landspitalet i Reykjavik i efteråret Nordisk Ministerråd og arktisk samarbejde Grønland har tætte bånd til både de nordiske og arktiske lande og indenfor sundhedsområdet deltages der i både arktiske og nordiske samarbejdsfora. Generelt er målsætningen for samarbejdsrelationerne at dele viden og erfaringer om forebyggelse og sundhedsfremme, E-helse, kvalitet, sygdomsmønstre og miljørelaterede sygdomme, samt styrke beredskabet ved katastrofer og andre akutsituationer. I 2010 havde Danmark og dermed hele Rigsfællesskabet formandskabet for både Arktisk Råd og Nordisk Ministerråd. På ministerniveau deltog Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontain i det nordiske fagministerråd: Nordisk Ministerråd for Social og Helse og mødtes endvidere bilateralt i årets løb med flere arktiske og nordiske ministre og fagfolk. Endvidere vil Agathe Fontain sammen med Bertel Haarder, indenrigs- og sundhedsminister, i 2011 være vært ved det første arktiske sundhedsministermøde, der afholdes i Nuuk. Planlægningsarbejdet blev påbegyndt i efteråret 2010 i samarbejde med Direktoratet for Udenrigsanliggender og det danske Indenrigs og Sundhedsministerium. Mødet er finansieret af en pulje under Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram. 20/50

22 Aktiviteterne i de nordiske fagministerråd koordineres af embedsmandskomiteer, hvorfor Departementet for Sundhed er engageret i Embedsmandskomiteen for Social og Helse. Der deltages desuden i en række af nordiske og arktiske ekspertgrupper, eksempelvis: Svalbardgruppen Nordisk E-helse forum Arbejds- og styregrupper vedr. det nordiske kvalitetsprojekt SHILWA (Social Inclusion, Healthy Lifestyles & Work Ability) NFBO (Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt) Arbejdsgruppen vedr. Nordisk Ministerråds prioriterede indsats Tidlig indsats overfor risikofamilier AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) AHHEG (Arctic Human Heath Group). Endvidere deltager repræsentanter fra sundhedsområdet ved Nordisk Narkotikaforum, som i 2010 blev afholdt i Ilulissat. Ved udgangen af 2010 blev Departementet for Sundhed inddraget i udarbejdelsen af Rigsfællesskabets Arktiske strategi; en strategi, der skal omfatte visionerne for det arktiske samarbejde i de kommende år. Naalakkersuisuts Nordiske Strategi - som indbefatter visioner og målsætninger for det nordiske samarbejde - diskuteres, videreudvikles og fremlægges for Inatsisartut en gang om året. Alle ressortområder er omfattet af strategien, der således også omfatter sundhedsområdet Tværdepartementalt samarbejde Koordinationsmøder mellem de tre Naalakkersuisut områder for Familie, Sundhed og Uddannelse. For at sikre en koordineret indsats på Naalakkersuisuts målsætninger indenfor børn, unge og familier og rejseaktiviteter etablerede de tre Naalakkersuisut medlemmer for henholdsvis Familie, Uddannelse og Sundhed et tværministerielt mødeforum. Forummet mødes 1 gang hver måned med fast dagsorden. I møder deltager udover ministersekretærerne også Departementscheferne. 10. Forebyggelse og sundhedsfremme Fremhævelse af markante sundhedsdata og udvikling over tid På forebyggelsesområdet er det værd at kaste et blik på udviklingen inden for de såkaldte KRAM faktorer, dvs. kost, rygning, alkohol og motion. Følgegruppen for Inuuneritta har udarbejdet 60 indikatorer for folkesundheden, som vil blive brugt til at følge udviklingen i folkesundhed over tid. En del af disse handler om KRAM faktorerne. 21/50