Greve Kommune. Forslag til risikostyringsplan Vejret bliver varmere, vådere og vildere de næste år hvordan sikrer vi os i Greve Kommune?

Transkript

1 Greve Kommune Forslag til risikostyringsplan Vejret bliver varmere, vådere og vildere de næste år hvordan sikrer vi os i Greve Kommune?

2 Indholdsfortegnelse Forord Resume Baggrund for risikostyringsplanen Planens lovgrundlag Planens område Planens vedtagelse Planens gyldighed Planens betydning Fare (sandsynlighed) for oversvømmelse Sandsynlighed for oversvømmelse Sandsynlige scenarier for oversvømmelse Farekort (sandsynlighedskort) Skade og risiko ved oversvømmelse Skadeskort Vurdering af total økonomisk skade ved oversvømmelse Risikokort Vurdering af risiko for total økonomisk skade ved oversvømmelse Berørte indbyggere Risikovirksomheder Infrastruktur Kulturarv og beskyttet natur Tværkommunalt samarbejde om mulige sikringstiltag Konklusion Mål Overordnede mål Tiltag og deres prioritering Eksempel på mulig løsning/principskitse Ansvarsfordeling Inddragelse af berørte parter og information til offentligheden Information til offentligheden Overvågning af implementering Miljøvurdering

3 9. Koordinering med vandplanen Referencer Bilag

4 Borgmesterens forord Kære Greveborger Greve Kommunes fantastiske beliggenhed ved Køge Bugt giver os store glæder og dejlige oplevelser ved kysten, specielt på en varm sommerdag. Men den åbne kyst gør os sårbare i situationer med forhøjet vandstand i bugten, hvor vi risikerer at få oversvømmelser, når havvandet trænger op på land, såkaldt stormflod. Statens kortlægning nemlig viser, at det er sandsynligt, at kommunens kystarealer løbende vil blive ramt af stormflod. De mest udsatte arealer ligger i fire sammenhængende boligområder: ved Hundige Havn og Lille Vejleå, ved Olsbækkens udløb, i Greve Strand nord for Mosede Havn, og i Karlslunde Syd. Med det nuværende sikringsniveau er omkring borgere i fare for at blive berørt af stormflod. Hertil kommer risiko for omfattende økonomisk skade på bygninger og indbo, og der er flere kultur- og naturværdier, der kan gå tabt. Det er derfor vigtigt, at vi får fastlagt et sikringsniveau, så vi kan tilrettelægge, hvordan vi sikrer vore værdier og hvordan vi håndterer oversvømmelserne, mens de står på, det vil sige det kommunale redningsberedskabets (brandvæsenets) akutte indsats. Forslag til risikostyringsplan for stormflod er et forslag til, hvordan vi i fællesskab kan afbøde og forebygge kommende oversvømmelser fra Køge Bugt. I planen har Byrådet opstillet overordnede mål for, hvordan vi vil håndtere risikoen for stormflod. For at opnå målene, har vi identificeret en række tiltag, der er prioriteret, så de understøtter vores løbende klimatilpasningsindsats. Det er Byrådets håb, at rigtig mange af kommunens borgere og virksomheder, foreninger, nabokommuner, og øvrige myndigheder vil få lyst til at engagere sig i processen, så vi kan få et bredt samarbejde omkring, hvordan vi i fællesskab kan finde de bedste løsninger for sikring mod stormflod. Både på kort sigt og på lang sigt. På Byrådets vegne Pernille Beckmann Borgmester December

5 1. Resume Vejret bliver populært sagt varmere, vådere og vildere. Samtidig med stigende vandstand i Køge Bugt, vil der være flere, større og stærkere storme, hvor vandet fra bugten vil trænge langt op på land, nogle gange samtidig med skybrud, der betyder, at regnvand vil søge mod havet. Det er forskellige variationer af sådanne situationer, denne plan skal tage højde for. Målet er, at få fastlagt et niveau for sikring mod skader: hvornår og hvordan vi sikrer os mod skader fra oversvømmelser fra havet. Staten har udpeget 22 kommuner, der er i særlig risiko for store skader ved stormflod. Samtidig er kommunerne blevet pålagt at udarbejde en plan for, hvordan risikoen håndteres. Denne plan for Greve Kommune er udarbejdet i overensstemmelse med statens vejledning om udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse. Greve Kommune har i denne plan opstillet overordnede mål for styring af risiko for oversvømmelse fra Køge Bugt med særlig vægt på at mindske mulige skader for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og ejendoms- og virksomhedsværdier. På baggrund af den nuværende viden, der beskrives i denne plan, vurderer Greve Kommune sammenfattende, at et bæredygtigt niveau for sikring er, at vi skal sikre os i forhold til en situation, hvor vandstanden i Køge Bugt stiger med 280 cm. Det svarer til en såkaldt 1000 års hændelse i 2012, det vil sige en lige så kraftig vejrsituation som stormen Bodil i Greve Kommune finder, at det vil være det mest hensigtsmæssige sikringsniveau ud fra en helhedsbetragtning økonomisk, miljømæssigt og socialt og derfor et bæredygtigt scenarie, at anvende i fremtidig planlægning. Som kortlægningen i afsnit 11 viser, er store værdier i kommunen truet, og det skal nærmere vurderes, om det vil være nødvendigt at beskytte dem med sikringstiltag, der kan være dyre at etablere. De valgte sikringstiltag skal derudover også kunne modstå stormflod i fremtiden, hvor vandstanden i Køge Bugt generelt forventes at stige som følge af klimaforandringer. Kommunen mener imidlertid ikke, at de nuværende regler for etablering og finansiering af sikringstiltag i kystbeskyttelseslovgivning samt ansvarsfordelingen er helt tydelige omkring kommunens rolle og muligheder for at indgå i sikringsarbejdet og finansiering heraf. Kommunen vil derfor i planperioden fortsat i samarbejde med myndigheder, borgere, virksomheder, nabokommuner og de øvrige relevante aktører undersøge, hvordan kommunens borgere kan sikres mod stormflod mest hensigtsmæssigt. I den forbindelse vil kommunen fastsætte et mål for et serviceniveau for redningsberedskab, som afspejler kommunens og borgernes interesser. Kommunen vil også afvente en eventuel ændring af kystbeskyttelseslovens bestemmelser og eventuel oprettelse af alternative muligheder for finansiering, så som fonde eller lignende. Endelig vil kommunen sammentænke sikring mod stormflod med den eksisterende klimatilpasning af kloakker og vandløb på en bæredygtig måde. 5

6 2. Baggrund for risikostyringsplanen Staten, det vil sige Naturstyrelsen og Kystdirektoratet, har efter dansk lovgivning 1, der implementerer EU's Oversvømmelsesdirektiv 2, udpeget områder ved Køge Bugt som et samlet risikoområde, hvor der kan ske store skader på grund af oversvømmelse fra vandløb, søer og havet. Risikoområde Køge Bugt berører arealer i henholdsvis Dragør, Tårnby, Københavns, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød og Køge kommuner. Risikoområdets geografiske udstrækning er vist på figur 2.1. Figur 2.1. Udpeget risikoområde Køge Bugt (kilde: Miljøministeriets MiljøGIS). På baggrund af udpegningen skal Greve Kommune, i lighed med de øvrige berørte kommuner, udarbejde en plan for håndtering af risikoen for oversvømmelse indenfor kommunegrænsen. Greve Kommune er i tæt samarbejde med de øvrige kommuner i Køge Bugt for at koordinere tiltag på tværs af kommunegrænsen. Denne risikostyringsplan gælder kun for oversvømmelse med havvand (kaldet stormflod) fra Køge Bugt, og ikke for oversvømmelse som følge af ekstrem nedbør (kaldet skybrud) eller stigende grundvand. Kommunens sikring mod oversvømmelse fra nedbør gennem kloakker og vandløb styres efter handlingsplan for klimatilpasning, der er en del af kommuneplanen 3. 1 Lov nr. 950 af 3. juli 2013 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og Bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 2 Direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser /60/EF 3 Greve Kommuneplan , 6

7 Faktaboks om oversvømmelse og stormflod Oversvømmelse Stormflod En midlertidig vanddækning af arealer, der normalt ikke er dækket med vand fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. En oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år. 2.1 Planens lovgrundlag Lovgrundlaget for risikostyringsplanen er lov nr. 950 af 3. juli 2013 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. I henholdsvis lovens og bekendtgørelsens bilag 2 er det fastsat, hvilke oplysninger planen skal indeholde. Nedenstående tabel 2.1 viser, hvor i planen man kan læse om det. Indhold som skal med i risikostyringsplanen i henhold til loven og Findes i afsnit bekendtgørelsen om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra vandløb, søer og havet. Konklusionerne af vurderingen af risikoen for oversvømmelse, i form af et Afsnit 2. oversigtskort for det udpegede område. Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen og Afsnit 4, Afsnit 11. de konklusioner, der kan drages af kortene. Fastsættelse af passende mål for oversvømmelsesrisikostyringen. Afsnit 5. En oversigt over de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte Afsnit 6. på at nå de relevante mål for oversvømmelsesrisikostyringen og de oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er truffet i henhold til gældende lovgivning, herunder planloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, lov om miljøvurdering af planer og programmer og lov om kystbeskyttelse. En beskrivelse af prioritering for planens gennemførelse. Afsnit 6. En beskrivelse af, hvordan fremskridtene med hensyn til planens Afsnit 7.2. gennemførelse vil blive overvåget. En oversigt over de foranstaltninger, der er truffet med henblik på offentlig Afsnit 2.3, Afsnit 7.1. oplysning og høring. En fortegnelse over ansvarlige myndigheder, og hvis det er hensigtsmæssigt, Afsnit 6, Afsnit 9. en beskrivelse af samarbejdsforløbet vedrørende det internationale vanddistrikt og koordinering med vandplanlægningen. Tabel 2.1. Oversigt over krav i lovgivningen til indhold i risikostyringsplanen, med henvisning til afsnit i planen, hvor man kan læse om det. 2.2 Planens område Denne risikostyringsplan omfatter alle arealer i Greve Kommune, der ifølge statens kortlægning er i fare for at blive oversvømmet med havvand. Således svarer planens område til oversvømmelsens maksimale udbredelse i Greve Kommune, hvilket forventes at ske under stormflod, hvor havet stiger med 280 cm i 2012 i Køge Bugt. Planens område er vist på figur

8 Figur 2.2. Planens geografiske område svarer til maksimal udbredelse af oversvømmelse fra Køge Bugt i Greve Kommune. Den maksimale udbredelse er beregnet som en 1000 års hændelse i år 2012, hvor vandstanden i Køge Bugt stiger med 280 cm (se afsnit 3). Forventet vanddybde over terræn er også vist. Risikostyringsplanen er udarbejdet på baggrund af statens kort og data, som Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har stillet til rådighed for kommunernes arbejde. 2.3 Planens vedtagelse Denne plan er et forslag til, hvordan vi i fællesskab kan afbøde og forebygge kommende oversvømmelser fra Køge Bugt kaldet en risikostyringsplan for stormflod. Planforslaget skal senest den 22. december 2014 sendes i mindst seks måneders offentlig høring. Greve Kommune vil sende planforslaget i offentlig høring fra den 19. december 2014 til den 19. juni Greve Byråd skal senest den 22. oktober 2015 vedtage planen. 2.4 Planens gyldighed Planen vil gælde i seks år, i perioden Herefter skal planen revideres hvert sjette år. 2.5 Planens betydning Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen og andre kommunale planer. Det betyder, at når planen er vedtaget, vil den udgøre rammer og bindinger for kommunens øvrige planlægning. Planen fastsætter mål og den udpeger, hvilke mulige sikringstiltag, der kan gennemføres. 8

9 3. Fare (sandsynlighed) for oversvømmelse Faren for oversvømmelse fra Køge Bugt de kommende 100 år er beregnet på baggrund af historiske data og modelberegninger, hvor forskellige sandsynligheder, historiske data og fremskrivninger er kombineret for at kunne danne et overblik over risici og skader. Faktaboks om anvendte ord og begreber i Risikostyringsplan for stormflod Farekort Skadeskort Risikokort Sikringsniveau Serviceniveau Sikringstiltag Kort, der viser sandsynligheden for, at en oversvømmelse sker. Kort, der viser de skader, der finder sted inden for et antal kategorier. Det kan dels være skader, der kan økonomisk værdisættes, dels skader der ikke kan økonomisættes, såsom natur og kulturarv. Kort, der viser sandsynligheden for oversvømmelse ganget med den potentielle økonomiske skade som følge af oversvømmelse. Beskriver hvilke stormlodshændelser kommunen ønsker at sikre sig imod. Beskriver omfanget af kommunens redningsberedskab ved stormflod. Serviceniveauet fastlægges med udgangspunkt i det besluttede sikringsniveau. Beskriver hvordan vi kan realisere de opstillede mål for serviceniveau ved stormflod. Staten har blandt andet beregnet faren (sandsynligheden) for oversvømmelse fra Køge Bugt på baggrund af historiske data for højvande i Køge Bugt. Ved hjælp af statistikken er der derefter beregnet sandsynlighed for en given vandstand de forskellige steder i bugten. Det vil sige, hvor tit en vandstand statistisk set kan forekomme på et givet sted i bugten. 3.1 Sandsynlighed for oversvømmelse Staten har i kortlægningen valgt tre sandsynligheder for oversvømmelse: stor, middelstor og ringe. Stor sandsynlighed en 20 års hændelse En oversvømmelse, der forventes at ske med stor sandsynlighed, er defineret som en 20 års hændelse. En 20 års hændelse betyder, at hændelsen forventes at ske med 20 års mellemrum. Middelstor sandsynlighed en 100 års hændelse En oversvømmelse, der forventes at ske med middelstor sandsynlighed, er defineret som en 100 års hændelse. En 100 års hændelse betyder, at hændelsen forventes at ske med 100 års mellemrum. 9

10 Ringe sandsynlighed en 1000 års hændelse En oversvømmelse, der forventes at ske med ringe sandsynlighed, er defineret som en 1000 års hændelse. En 1000 års hændelse betyder, at hændelsen forventes at ske med 1000 års mellemrum. Eksempelvis var stormfloden i Køge Bugt i 1872, skybruddet over København i 2011 og stormen Bodil i 2013 alle såkaldte 1000 års hændelser. 3.2 Sandsynlige scenarier for oversvømmelse Fare for oversvømmelse er kortlagt under tre nutidsscenarier og tre klimascenarier for højvande i Køge Bugt. De forskellige scenarier for højvande i Køge Bugt risikoområde er vist i bilag 1. Nutidsscenarierne tager udgangspunkt i de daglige vandstande i år Nutidsscenarierne er beregnet for henholdsvis stor sandsynlighed (en 20 års hændelse i 2012), middelstor sandsynlighed (en 100 års hændelse i 2012) og ringe sandsynlighed (en 1000 års hændelse i 2012). I det følgende anvendes i dag som et udgangspunkt for nutidsscenarierne, det vil sige i dag refererer til år Klimascenarierne tager udgangspunkt i den forventede normalvandstand i henholdsvis år 2050 og i år Den nuværende normalvandstand i Køge Bugt forventes at stige på grund af klimaforandringer med henholdsvis 24 cm i år 2050 og med 67 cm i år Stigningen i havets vandstand er korrigeret for landhævning. Klimascenarierne er beregnet for henholdsvis stor sandsynlighed (en 20 års hændelse i 2050) og middelstor sandsynlighed (en 100 års hændelse både i 2050 og i 2100). Alle de seks scenarier, der ligger til grund for denne risikostyringsplan, er sammenfattet i tabel 3.1. Kote for øget vandstand i Køge Sandsynlighed for oversvømmelse Oversvømmelsens hyppighed (antal år) Udgangspunkt for hændelse (år) Bugt (cm DVR90 4 ) 143 Stor 20 I dag (2012) 154 Middelstor 100 I dag (2012) 167 Stor Middelstor Middelstor Ringe 1000 I dag (2012) Tabel 3.1: Sandsynlige scenarier for oversvømmelse fra Køge Bugt i Greve Kommune (kilde: Kystdirektoratet). Faktaboks om 1000 års hændelse (vandstanden stiger 280 cm) Selv om der er tale om en hændelse, der er meget lidt sandsynlig, har Køge Bugt allerede været ramt af en 1000 års hændelse i Skybruddet i København i 2011 var en 1000 års hændelse. Kystdirektoratet har vurderet, at stormen Bodil i december 2013 var en 1000 års stormflod i Hornbæk og Roskilde. Hvis blandt andet vindretningen havde været anderledes, var det gået ud over Køge Bugt området i stedet for Isefjord og Roskilde Fjord. 4 DVR90 er dansk system for højder. 10

11 3.3 Farekort (sandsynlighedskort) På baggrund af den beregnede sandsynlighed for oversvømmelse og tilhørende vandstand er der udarbejdet farekort (sandsynlighedskort) med det nuværende sikringsniveau, hvor Strandvejen i praksis fungerer som en slags dæmning inde i landet. Strandvejens højde over terræn er uens. På de laveste strækninger giver den et sikringsniveau i kote cirka 230 cm DVR90. Farekortet viser sandsynligheden for, at et område bliver oversvømmet, og hvor dybt vandet vil stå et givent sted i det oversvømmede område. I bilag 2-7 er der vist farekort for alle seks oversvømmelsesscenarier i Greve Kommune. Farekortene viser, at der sker oversvømmelse under alle scenarierne. Oversvømmelsens udbredelse er størst ved en 1000 års hændelse i dag (vandstanden stiger 280 cm) og næststørst ved en 100 års hændelse i år 2100 (vandstanden stiger 221 cm). De øvrige hændelser har en betydelig mindre udbredelse. Oversvømmelsens udbredelse Som det fremgår af kortbilag 2-7 er det de kystnære arealer, der oversvømmes, når havvandet breder sig ind fra bugten. Oversvømmelsen breder sig ind på land direkte fra bugten, men også igennem Lille Vejleå og Olsbækken. I første omgang er det de laveste strandarealer, der oversvømmes. Under en 100 års hændelse i år 2100 (vandstanden stiger 221 cm), er der et større område omkring Hundige Havn og Lille Vejleå, der oversvømmes, fordi havvandet strømmer ind gennem Lille Vejleå, men også ind fra kystarealerne i Ishøj Kommune. Under en 1000 års hændelse i dag (vandstanden stiger 280 cm) oversvømmes flere større områder, heriblandt et område nord for Mosede Havn, idet vandet strømmer over Strandvejen. 11

12 4. Skade og risiko ved oversvømmelse Risiko ved oversvømmelse er vurderet på baggrund af farekort og de skader, der kan ske i det område, der er i fare for at blive oversvømmet. Risikoen er en matematisk vurdering, der er opnået ved at gange sandsynlighed for oversvømmelse med den samlede økonomiske skade. Staten definerer den samlede økonomiske skade ved oversvømmelse som en sum af skader på henholdsvis bygninger, indbo, infrastruktur (kun som omkostninger til oprydning af veje), afgrøder og husdyr (total økonomisk skade). Hverken omkostninger til nyetablering og skade på veje eller skade på kultur- og naturog miljøværdier samt badevandet er prissat, og derfor heller ikke medtaget i beskrivelsen i dette afsnit, hvor begrebet total økonomisk skade anvendes som defineret af staten. Risiko ved oversvømmelse er opgjort i celler med en størrelse på 25 x 25 meter, som et totaløkonomisk beløb i kroner per år. 4.1 Skadeskort Der er udarbejdet skadeskort for alle seks scenarier for oversvømmelse. Skadeskort er vist i bilag På figur 4.1 er der vist skadeskort for en 1000 års oversvømmelse i dag (vandstanden stiger 280 cm). Figur 4.1: Total økonomisk skade i Greve Kommune under en 1000 års oversvømmelse i dag, hvor vandstanden i Køge Bugt stiger med 280 cm (svarende til vandstanden under stormfloden i 1872). Skadeskortene viser, at der er væsentlige forskelle i, hvor stor den økonomiske skade er i Greve Kommune. I den lave ende er skaden opgjort til mindre end kr. per celle. I den høje ende er skaden opgjort til mere end 1 million kr. per celle. 12

13 Skadeskortene viser desuden, at de mindste skader primært vil ske i lavtliggende områder ved Hundige Havn og Lille Vejleå. De største skader vil overordnet ske i fire sammenhængende boligområder: ved Hundige Havn og Lille Vejleå, ved Olsbækkens udløb, i Greve Strand nord for Mosede Havn, og i Karlslunde Syd. 4.2 Vurdering af total økonomisk skade ved oversvømmelse Omfanget af den totale økonomiske skade ved oversvømmelse fra Køge Bugt i Greve Kommune under de seks sandsynlige scenarier er vist på figur Total økonomisk skade Kroner års hændelse i års hændelse i års hændelse i års hændelse i års hændelse i års hændelse i 2012 Stor sandsynlighed Middelstor sandsynlighed Ringe sandsynlighed Figur 4.2: Total økonomisk skade i Greve Kommune ved en oversvømmelse fra Køge Bugt under seks sandsynlige scenarier. Figur 4.2 viser, at der er meget store forskelle i omfanget af den totale økonomiske skade i Greve Kommune som følge af oversvømmelse fra Køge Bugt. En 20 års oversvømmelse i 2012 (vandstanden stiger 143 cm) medfører den mindste økonomiske skade på knap kroner, mens en 1000 års hændelse i 2012 (vandstanden stiger 280 cm) medfører den største økonomiske skade på 489 millioner kroner. En 100 års hændelse i 2100 (vandstanden stiger 221 cm) medfører den næststørste økonomiske skade på 40 millioner kroner. 4.3 Risikokort Der er udarbejdet risikokort for alle seks scenarier for oversvømmelse. Risikokort er vist i bilag På figur 4.3 er der vist risikokort ved en 1000 års oversvømmelse i dag (vandstanden stiger 280 cm). 13

14 Figur 4.3. Risiko for total økonomisk skade i Greve Kommune under en 1000 års oversvømmelse i dag, når vandstanden i Køge Bugt stiger 280 cm. Risikokortene viser, at der er store forskelle i risikoen for total økonomisk skade i Greve Kommune. I den lave ende er risikoen for skader opgjort til mindre end kr. per år per celle. I den høje ende er risikoen opgjort til at være mellem og kr. per år per celle (under en 100 års hændelse både i år 2050 og i år 2100). 4.4 Vurdering af risiko for total økonomisk skade ved oversvømmelse Den laveste risiko for total økonomisk skade ses ved en 20 års hændelse i dag (vandstanden stiger 143 cm). Sandsynligheden for denne hændelse er stor, men den totale økonomiske skade er lav. Den højeste risiko ses ved en 1000 års hændelse i dag (vandstanden stiger 280 cm). Sandsynligheden, for at en sådan hændelse sker, er ringe, men hvis oversvømmelsen sker, vil den totale økonomiske skade være betydelig større end ved de øvrige scenarier. Køge Bugt har tidligere været ramt af en 1000 års stormflod i Stormen Bodil i december 2013 var en 1000 års stormflod i Hornbæk og Roskilde. Hvis blandt andet vindretningen havde været anderledes, var det gået ud over Køge Bugt området i stedet for Isefjord og Roskilde Fjord. Geografisk er den højeste risiko tilknyttet fire sammenhængende boligområder: ved Hundige Havn og Lille Vejleå, ved Olsbækkens udløb, i Greve Strand nord for Mosede Havn, og i Karlslunde Syd. 14

15 4.5 Berørte indbyggere I risikostyringsplanens område kan mange borgere blive berørt af oversvømmelse fra Køge Bugt. På figur 4.4 er der vist, hvor mange borgere, der berøres ved en oversvømmelse fra Køge Bugt. Færrest borgere (139) påvirkes under en 20 års oversvømmelse i dag (vandstanden stiger 143 cm), og flest borgere (2.628) påvirkes under en 1000 års oversvømmelse i dag (vandstanden stiger 280 cm). Antallet af berørte indbyggere Antal berørte indbyggere års hændelse i års hændelse i års hændelse i års hændelse i års hændelse i års hændelse i 2012 Stor sandsynlighed Middelstor sandsynlighed Ringe sandsynlighed Figur 4.4: Beregnet antal indbyggere i Greve Kommune, der berøres ved en oversvømmelse fra Køge Bugt for hvert af de seks sandsynlige scenarier for stormflod. 4.6 Risikovirksomheder I risikostyringsplanens område er der ingen registrerede risikovirksomheder. 4.7 Infrastruktur I risikostyringsplanens område er Strandvejen i fare for at blive oversvømmet ved en 1000 års hændelse i 2012 (vandstanden stiger 280 cm). Som vist på figur 2.2 og i bilag 4 er det delstrækninger i henholdsvis Hundige, Greve Strand ved Mosede Havn, og i Karlslunde Syd, der kan blive oversvømmet. S-togsbanen er også i fare for at blive udsat for oversvømmelse på delstrækninger ved Hundige Station og Greve Strand. Kommunens renseanlæg, Mosede Renseanlæg, er ikke i fare for at blive oversvømmet, men det er renseanlæggets naboarealer mod øst. 15

16 4.8 Kulturarv og beskyttet natur I risikostyringsplanens område er der flere fortidsminder og beskyttede naturarealer, der er i fare for at blive oversvømmet. På figur 4.5 og i bilag 20 er der vist, hvilke fortidsminder og beskyttede naturarealer i kommunen, der er i fare for at blive oversvømmet under en 1000 års hændelse i dag (vandstanden stiger 280 cm). Figur 4.5. Fortidsminder og beskyttede naturarealer, der er i fare for at blive oversvømmet under en 1000 års hændelse i dag (vandstanden stiger 280 cm). Kulturarv I det udpegede område er der seks fortidsminder, der er i fare for at blive oversvømmet ved en 20 års hændelse i dag (vandstanden stiger 143 cm), en 20 års hændelse i 2050 (vandstanden stiger 167 cm) samt en 100 års hændelse i dag (vandstanden stiger 154 cm). Ved en 100 års hændelse i 2050 (vandstanden stiger 178 cm) berøres syv fortidsminder, mens otte berøres ved en 100 års hændelse i 2100 (vandstanden stiger 221 cm). Ved en 1000 års hændelse i dag (vandstanden stiger 280 cm) berøres i alt 11 fortidsminder. Beskyttet natur I det udpegede område er der ikke nogen Natura 2000 arealer, men derimod er der beskyttede naturtyper, så som strandeng, overdrev, hede, søer, mose og vandløb, der er i fare for at blive oversvømmet. Samtlige scenarier for oversvømmelse berører arealer med strandeng, overdrev, søer og vandløb. Derudover vil oversvømmelse ved en 1000 års hændelse i dag (vandstanden stiger 280 cm) berøre heden. 16

17 Midlertidige oversvømmelser med havvand udgør ikke et problem på strandenge, da denne naturtype netop forekommer på kystnære, lavtliggende og saltvandspåvirkede arealer. Bliver oversvømmelserne mere eller mindre permanente, vil strandengen dog gradvist skifte karakter, og i værste tilfælde gå tabt. Overdrev og heder er to lysåbne naturtyper, som begge er tilknyttet den tørre jord. Det er naturtyper, der ikke er tilpasset saltpåvirkning. Derfor er overdrev og heder i stor risiko for at blive ødelagt, hvis de oversvømmes. Selv den mindste oversvømmelse vil betyde, at størstedelen af kommunens overdrev forsvinder. Saltpåvirkning er også skadeligt for ferske søer og det liv, som findes her. Derfor vil oversvømmelse med havvand have en negativ påvirkning af søerne. Vandløb påvirkes hver gang, vandstanden i bugten stiger. Saltvand trænger ind og har en negativ påvirkning af plante- og dyreliv. Dette kan medføre, at vandløbenes miljømål om god økologisk tilstand ikke kan blive opfyldt. 4.9 Tværkommunalt samarbejde om mulige sikringstiltag Det er vigtigt, at nabokommunerne arbejder sammen omkring de bæredygtige og mest hensigtsmæssige tiltag og løsninger for håndtering af stormflod, men også for at sikre en optimal brug af kommunernes økonomi. I april 2014 var Greve og Solrød Kommuners vandløbsmyndighed og redningsberedskab samt forsyningsselskab, Greve Solrød Forsyning, på en fælles besigtigelse af steder, hvor det ved højvande i bugten kan være muligt at hindre havvand i at trænge igennem vandløb og oversvømme de lavtliggende arealer vest for Strandvejen. Også volden omkring Hundige Havn blev kigget på. Følgende steder blev besigtiget, for nærmere at vurdere, hvilke sikringstiltag, der kan etableres: 1. Slusen ved Hundige Havn, hvor Lille Vejleå løber ud i Køge Bugt. 2. Volden omkring Hundige Havn, øst for Rammsvej. 3. Strandvejen, hvor Lille Vejleå løber under vejen. 4. Strandvejen, hvor Olsbækken løber under vejen. 5. Stranden ved Fiskernesvej, hvor regnvandsledningen Streget løber ud i bugten. Derudover blev besigtiget flere andre steder i Solrød Kommune, hvor havvandet kan hindres i at trænge ind igennem Møllebækken og Karlstrup Mosebæk. Uden sikringstiltag vil havvandet kunne trænge igennem Karlstrup Mosebæk og oversvømme områder i Karlslunde Syd i Greve Kommune. På nuværende tidspunkt kan havvand også trænge op igennem Møllebækken, der er det nye vandløb ved Trylleskoven. Således vil et sikringstiltag, hvis det gennemføres i Solrød Kommune, kunne mindske fare for oversvømmelse ikke alene i Solrød Kommune, men også i Greve Kommune. På samme vis giver det god mening, at samarbejde med Ishøj Kommune omkring sikring mod stormflod, idet havvandet også herfra kan strømme ind og true værdier i Greve Kommune. Omvendt kan havvandet true værdier i Ishøj Kommune, hvis det trænger ind over terræn, der ligger i Greve Kommune. 17

18 Greve og Ishøj Kommuners vandløbsmyndighed, samt kommunernes respektive forsyningsselskaber Greve Solrød Forsyning og Ishøj Forsyning samt Strandparken I/S har i november 2014 afholdt et indledende møde med henblik på et samarbejde omkring styring af vandstanden i Lille Vejleå. (afholdes efter afleveringsfristen) Den indsamlede viden fra besigtigelsen vil ligge til grund for udarbejdelse af forslag til sikringstilag, der kan indgå i en indsatsplan for stormflod, som en del af beredskabsplanen for stormflod Konklusion Kortene viser, at det er sandsynligt, at de kystnære arealer i Greve Kommune i den nuværende situation altså inden vi gør noget vil blive ramt af oversvømmelse fra Køge Bugt. De mest sandsynlige scenarier (alle tre 20 års hændelser) medfører en relativ lille risiko for total økonomisk skade i forhold til risiko for total økonomisk skade ved de mindre sandsynlige scenarier (en 100 års hændelse i 2100 (vandstanden stiger 221 cm) eller under en 1000 års hændelse i dag (vandstanden stiger 280 cm)). Disse mindre sandsynlige hændelser kan potentielt true omkring borgere, og potentielt medføre omfattende økonomiske skader. Dertil kommer, at sådanne hændelser potentielt vil gå hårdt ud over ikke-prissatte værdier, såsom omkostninger til nyetablering og skade på veje samt natur- og kulturværdier. I værste fald vil flere af naturværdier gå tabt. På baggrund heraf, har Greve Kommune konkluderet, at en 1000 års hændelse i dag (vandstanden stiger 280 cm) er den hændelse, det er mest hensigtsmæssigt, at finde ud af, hvordan vi sikrer os imod. Et sikringsniveau, der sikrer mod en 1000 års hændelse i dag, vil desuden sikre hele kommunen, og ikke kun dele af den. 18

19 5. Mål Greve Kommune har i denne plan opstillet overordnede mål for, hvordan vi mener, vi kan minimere risikoen for oversvømmelse fra Køge Bugt. Målene skal opfyldes, for at mindske de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og ejendoms- og virksomhedsværdier, som er beskrevet i afsnit 4. Kommunen vil derudover sammentænke sikring mod stormflod med den eksisterende klimatilpasning af kloakker og vandløb ved skybrud på en bæredygtig måde. Overordnede mål Greve Kommune har i denne plan fastsat overordnede mål for styring af risikoen for stormflod som følgende: Mål Ansvarlig Gennemført 1. At kommunens borgere og virksomheder samt bygherrer og Greve Kommune 2016 andre interessenter er velinformeret om risikoen for stormflod, og, hvordan man selv kan sikre sig og derved begrænse skade på egen ejendom. 2. At Greve Kommune har et serviceniveau for redningsberedskab til stormflod, der afspejler kommunens og borgernes interesser. 3. At der er etableret et formelt tværkommunalt samarbejde omkring sikring mod stormflod i Køge Bugt risikoområde. Greve Kommune 2016 Greve Kommune i samarbejde med de andre Køge Bugt kommuner

20 6. Tiltag og deres prioritering På baggrund af de opstillede mål har vi identificeret nogle mulige tiltag, der kan sikre kommunen og dens bæredygtige udvikling mod stormflod. Tiltagene er ikke fastlåste, da ny viden og gennemførsel af andre tiltag kan få betydning for den konkrete gennemførsel. Tiltagene vil blive revideret løbende, når der er gennemført yderligere undersøgelser og overvejelser om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre. For at minimere de potentielle negative følger for menneskers sundhed, ejendoms- og virksomhedsværdier, samt miljø og kulturarv er der prioriteret en række tiltag, der kan gennemføres i planperioden. Prioriteringen af tiltag er, i overensstemmelse med klimatilpasningsplanen i kommuneplanen, inddelt i tre typer: a) Forebyggelse af risiko ved stormflod: hvad gør vi før en oversvømmelse hvordan vi vil sikre de eksisterende og de kommende værdier i de truede områder b) Begrænsning af konsekvenser ved stormflod: hvad gør vi under en oversvømmelse c) Afhjælpning af negative konsekvenser efter stormflod: hvad gør vi efter en oversvømmelse Sikringstiltagene er dernæst prioriteret efter tre kategorier: Kategori 1 - Højeste prioritering: Tiltag i de geografiske områder i kommunen, der både er i fare for at blive oversvømmet og har en høj skades-, kultur- eller naturværdi. Kategori 2 - Høj prioritering: Tiltag i de geografiske områder i kommunen, der har mellemrisiko for oversvømmelse i kombination med høje skades-, kultur eller naturværdier. Indsats gennemføres inden for kommuneplanens tidshorisont ( ). Figur 6.1. Fra Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse. Naturstyrelsen Kategori 3 - Laveste prioritering: Tiltag i områder med lav risiko ved oversvømmelse og lille skades-, kultur- eller naturværdi vil have den laveste prioritering. Indsatser udføres efter 2025 eller undervejs, såfremt andre fysiske tiltag af andre grunde finder sted i områderne, eksempelvis akut opretning af infrastruktur eller lignende. 20

21 Tiltagene i denne risikostyringsplan er sammenfattet i tabel 6.1. Beskrivelse af tiltag kategori 1 Ansvarlig myndighed Periode for udførelse Planens offentliggørelse og offentliggørelse af GISdata, Greve Kommune der viser risiko for stormflod, på kommunens hjemmeside. Information til borgere og virksomheder om Greve Kommune løsninger for sikring mod stormflod på kommunens hjemmeside. Varsling til borgere og virksomheder om risiko for Greve Kommune, stormflod (eksempelvis via sms-tjeneste). Kystdirektoratet, DMI Udarbejdelse af indsatsplan for stormflod, herunder Greve, Ishøj og Solrød action cards for sikring mod indtrængning af havvand via vandløb under Strandvejen. Kommuner Udarbejdelse af beredskabsplan for stormflod på Greve Kommune baggrund af samarbejde med nabokommunerne. Fastsættelse af serviceniveau for redningsberedskab Greve Kommune under oversvømmelse fra Køge Bugt. Undersøgelse af om kommunens redningsberedskab er tilstrækkeligt. Greve Kommune, Greve Brandvæsen Udvidelse af samarbejdsaftale mellem Greve Kommune og Greve Solrød Forsyning om beredskab på vandløb og sti- og vejunderføringer, så den omfatter beredskab for stormflod. Etablering af formelt samarbejde mellem Greve, Ishøj og Solrød Kommuner, og muligvis flere nabokommuner i Køge Bugt, omkring beskyttelse mod stormflod. Sikring af Mosede Renseanlæg mod stormflod, da oversvømmelse kan medføre risiko for spredning af sygdomme og forurening af miljøet og badevandet fra urenset spildevand. Etablering af højvandslukker til sikring af ledninger mod indtrængende vand i kloaksystemet (regnvand og spildevand). Information til offentligheden om status på planens implementering. Undersøgelse af mulige løsninger og deres placering, herunder hævning af veje, diger, volde, etablering af en eller flere landdiger eller en strandpark eller lignende fremskudt dige ude i bugten. Etablering af øvrige løsninger, der sikrer mod stormflod, på baggrund af undersøgelse af mulige løsninger og deres placering. Greve Kommune, Greve Solrød Forsyning Greve, Ishøj og Solrød Kommuner, muligvis flere kommuner Greve Spildevand, Greve Kommune Greve Kommune, Greve Spildevand Greve Kommune (en gang årligt) Greve Kommune Greve Kommune sammen med de øvrige relevante aktører Efter 2018 Tabel 6.1. Oversigt over mulige tiltag for at nå mål for sikring af Greve Kommune mod stormflod. Den ansvarlige myndighed/aktør er også vist. Endelig er der vist en tidsplan for gennemførelse. 21

22 6.0.1 Eksempel på mulig løsning/principskitse På figur 6.1 er der vist en principskitse, der er et eksempel på en mulig løsning og dens placering: en eller flere landdige(r) eller Greve Strandpark, der kan sikre kommunen mod stormflod i et givent niveau. Det er vigtigt at huske, at den blot viser et eksempel på en mulig løsning, og ikke selve løsningen. Figur 6.1. Principskitse viser et eksempel på en mulig løsning og mulig placering af en eller flere landdige(r) eller Greve Strandpark, der kan give et ensartet sikringsniveau mod stormflod i kommunen. 6.1 Ansvarsfordeling Kommunens ansvar Greve Kommune har ansvaret for alle fælles anlæg, offentlige arealer, kommunale veje, kommunale institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Brandvæsenet, Politiet og kommunens frivillige Redningsberedskab har ansvaret for at pumpe vand væk fra kritiske offentlige steder, omlægge trafikken og tage hånd om vitale dele af den kommunale service og infrastruktur. Brandvæsenet er ydermere ansvarlig for at yde en forsvarlig akut indsats (redningsberedskab), hvis uheldet eller hændelsen er til fare for mennesker, samfundsmæssige værdier eller miljøet. Der vil ofte være behov for en prioritering af indsatserne, således at situationer, hvor mennesker er i fare, har førsteprioritet. Det 22

23 være sig i form af akut evakuering af mennesker, indkvartering og forplejning af nødstedte eller redning af mennesker, som befinder sig i en akut livstruende situation. Greve Kommune har ansvaret for at sikre, at der er en sammenhæng mellem kommuneplanlægning, lokalplanlægning og byggesagsbehandlingen i de udsatte områder, der tager højde for risiko for stormflod. Greve Kommunes har som vandløbsmyndighed ansvaret for at træffe de fornødne foranstaltninger, der sikrer, at havvandet under stormflod eller højvande ikke breder sig gennem vandløb og øger fare for, at der kan ske betydelig skade. Grundejerens ansvar En grundejer, det vil sige husejere og virksomhedsejere, har selv ansvaret for sikring mod skybrud og stormflod af ejendomme på egen matrikel. Ansvaret indbefatter, at grundejeren skal træffe foranstaltninger til at forebygge, at kældre oversvømmes, for eksempel som følge af stort vandpres i kloakken. Grundejeren skal også forhindre vandet i at trænge ind i ejendommene fra terræn, for eksempel via sikring med sandsække eller anden form for barriere. Spildevandsselskabets ansvar Kommunens spildevandsselskab, Greve Spildevand A/S, har ansvaret for afledning af den del af regnvandet, som ledes til selskabets kloaksystem og som kloaksystemet har kapacitet til. Selskabet har altså ikke ansvaret for vand i kældre, der som nævnt er ejerens eget ansvar. Det gælder såvel spildevand som regnvand. Spildevandsselskabet har ansvaret for, at kloaksystemet har en kapacitet, der lever op til det serviceniveau, der er fastsat i kommunens spildevandsplan 5. Spildevandsselskabet har også ansvaret for at træffe foranstaltninger, der sikrer, at spildevand og regnvand kan afledes fra kloaksystemet under stormflod eller højvande i bugten. Politiets ansvar Politiet har ansvaret for den beredskabsmæssige varsling i forbindelse med stormflod. Ansvaret løses i et tæt samarbejde med DMI som Vejrmyndighed og det lokale beredskab/brandvæsen. I det omfang der ikke kan varsles effektivt via TV og Radio via beredskabsmeddelelser, for eksempel på grund af svigt i strømforsyning, kan der blive tale om, at politiet beder hjemmeværnet om assistance i forhold til dør-til-dør varsling og uddeling af løbesedler med videre. Statens ansvar Staten har ansvaret for den overordnede planlægning for kystsikring og natur- og miljøbeskyttelse. Staten har også ansvaret for, at lovgivningen omkring kystsikring er klar, navnlig omkring rolle- og ansvarsfordeling, muligheder for samarbejde og finansieringen, samt for, at tænke sikring og beskyttelse sammen med bæredygtig samfundsudvikling. 5 Tillæg nr. 3 til Greve Kommunes Spildevandsplan , 23

24 7. Inddragelse af berørte parter og information til offentligheden Greve Kommune har i kommuneplanen fastsat en målsætning om, at samarbejde med borgere, virksomheder og myndigheder omkring beskyttelse af natur- og samfundsværdier mod oversvømmelse fra både regnvand, havvand og spildevand. Kommunen vil derfor, som beskrevet i afsnit 5, i planperioden fortsætte med at samarbejde med myndigheder, borgere, virksomheder, nabokommuner og de øvrige relevante aktører. I den forbindelse vil kommunen som noget af det første arbejde for at fastsætte et mål for et serviceniveau, der sikrer kommunen mod stormflod. Greve Kommune vil i høringsperioden afholde et offentligt møde med henblik på at inddrage myndigheder, kommunens borgere og virksomheder samt øvrige relevante interessenter i arbejdet med vurdering af, hvilke sikringstiltag, der skal tages mod stormflod. Følgende sektormyndigheder og interessenter har været inddraget i udarbejdelsen af dette forslag til risikostyringsplan: Plan-, bygge-, vand-, natur-, miljø- og vejmyndighed ved Greve Kommune samt kommunens redningsberedskab Greve Brandvæsen, Solrød Kommune, Køge Kommune, og Greve Solrød Forsyning. Greve Kommune har været i dialog med Ishøj Kommune omkring koordinering af risikostyringsplaner, og Greve Kommune har deltaget i Ishøj Kommunes workshop om risikostyringsplan. 7.1 Information til offentligheden Denne plan vil blive offentliggjort ved annoncering på kommunens hjemmeside, Facebook og i Sydkysten. Alle data, der ligger til grund for denne plan, vil blive tilgængelige for offentligheden på kommunens hjemmeside. Hjemmesiden vil også indeholde henvisning til statens data på Miljøministeriets webgis, hvor det blandt andet er muligt at få et overblik over risiko ved stormflod i tre større sammenhængende delområder i Køge Bugt risikoområde (Køge Bugt 1, Køge Bugt 2 og Køge Bugt 3). Greve Kommune er delt i to ved Mosede Fort, og derfor omfattet af både Køge Bugt 2 og Køge Bugt 3. Greve Kommune vil i offentlighedsperioden bistå alle interesserede borgere og virksomheder med tolkning og forståelse af de tekniske data med videre. 7.2 Overvågning af implementering Greve Kommune vil overvåge implementering af denne risikostyringsplan. Kommunen vil informere offentligheden om status på planens implementering en gang årligt, første gang i Offentligheden vil have mulighed for at følge med i planens implementering på kommunens hjemmeside, 24

25 8. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Planer som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Andre planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre planer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Greve Kommune vurderer, at denne risikostyringsplan ikke fastlægger rammer eller retningslinjer for den overordnede disponering af kommunens arealer. Således er planen ikke omfattet af kravet om miljøvurdering. De enkelte projekter og tiltag vil blive miljøvurderet i henhold til VVM reglerne (Vurdering af Virkning på Miljøet) i planloven, umiddelbart inden, de sættes i værk. 25

26 9. Koordinering med vandplanen Greve Kommune vil koordinere implementering af risikostyringsplanen med Vandplanen for Køge Bugt, hvor dette er muligt og giver mening. En beskyttelse mod indtrængende havvand i vandløb og oversvømmelse af vandhuller og ferske søer under stormflod vil have en positiv virkning på vandmiljøet, og dermed være i overensstemmelse med Vandplanen. 26

27 10. Referencer Naturstyrelsen: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse (2014). Kystdirektoratet: Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse, Metoderapport, udkast (okt. 2013). Kystdirektoratet: Guidelines for klimatilpasning i kystområdet (2012). Greve Kommune: Kommuneplan , Afsnit 6. Klima og bæredygtighed (2014). KL, Teknik og Miljø: Den klimaberedte kommune (2013). 27

28 11. Bilag Bilag 1 Højvandsscenarier for risikoområde Køge Bugt Bilag 2 Farekort 20 års hændelse i 2012 Bilag 3 Farekort 100 års hændelse i 2012 Bilag 4 Farekort 1000 års hændelse i 2012 Bilag 5 Farekort 20 års hændelse i 2050 Bilag 6 Farekort 100 års hændelse i 2050 Bilag 7 Farekort 100 års hændelse i 2100 Bilag 8 Skadeskort 20 års hændelse i 2012 Bilag 9 Skadeskort 100 års hændelse i 2012 Bilag 10 Skadeskort 1000 års hændelse i 2012 Bilag 11 Skadeskort 20 års hændelse i 2050 Bilag 12 Skadeskort 100 års hændelse i 2050 Bilag 13 Skadeskort 100 års hændelse i 2100 Bilag 14 Risikokort 20 års hændelse i 2012 Bilag 15 Risikokort 100 års hændelse i 2012 Bilag 16 Risikokort 1000 års hændelse i 2012 Bilag 17 Risikokort 20 års hændelse i 2050 Bilag 18 Risikokort 100 års hændelse i 2050 Bilag 19 Risikokort 100 års hændelse i 2100 Bilag 20 Farekort 1000 års hændelse i 2012 med fortidsminder og beskyttet natur 28

29 OSD Højvandsscenarier Risikoområde: Køge Bugt Station HVS st. nr. Dataperiode Måledata DVR/DNN Køge Havn 62 52, cm 2012 (iht. Højvandsstatistikken 2012) Klimascenarier Ringe sandsynlighed [cm] Basisår 2012 [mm/år] [mm] 1872* VS 2012 Køge 287 Antaget havspejlsstigning , * VS 2012 Avedøre 271 Antaget havspejlsstigning , VS 2012 (Køge 2 & 3) 280 Landhævning 1, VS 2012 (Køge 1) 237/187 Klimatillæg til ,4 243 Tillæg havspejl (inkluderet) 4 Klimatillæg til ,6 668 Middelstor sandsynlighed [cm] KLIMA_VS2050 [cm] KLIMA_VS2100 [cm] 100års* MT (trendfri) års MT års MT Tillæg havspejl 2 Klimatillæg havspejl 24 Klimatillæg havspejl års MT års MT års MT Spredning 6 Stor sandsynlighed [cm] 20års* MT (trendfri) års MT Tillæg havspejl 2 Klimatillæg havspejl 24 20års MT års MT Spredning 4 100års* MT, 20års* MT uden korrektion for landbevægelse og havspejlstigning i relation til ,00 Bemærkninger: 1872'er vandstanden for delområderne Køge 2 & 3 er en fastlagt represenative vandstand (280cm) gældene for begge områder. Vandstandsgradienten fra Køge til Avedøre er lille (16cm), som retfærdiggører benyttelsen af en sådan repræsenative vandstand for begge delområder. 250,00 VS 100 års VS 20 års 1872 (2012) 200,00 150,00 100,00 50,00 0, BILAG 1 Fra Staten

30 Vanddybde (m) > 0 og <= 0.1 Vanddybde (m) > 0.1 og <= 0.2 Vanddybde (m) > 0.2 og <= 0.3 Vanddybde (m) > 0.3 og <= 0.4 Vanddybde (m) > 0.4 og <= 0.5 Vanddybde (m) > 0.5 og <= 1 Vanddybde (m) > 1 Datasæt: KD_Oversvømmelse_025m_20MT2012 BILAG 2, udarbejdet på baggrund af data fra Kystdirektoratet. Oversvømmelse 20 års hændelse i 2012 Vandstanden i Køge Bugt stiger med 143 cm.

31 Vanddybde (m) > 0 og <= 0.1 Vanddybde (m) > 0.1 og <= 0.2 Vanddybde (m) > 0.2 og <= 0.3 Vanddybde (m) > 0.3 og <= 0.4 Vanddybde (m) > 0.4 og <= 0.5 Vanddybde (m) > 0.5 og <= 1 Vanddybde (m) > 1 Datasæt: KD_Oversvømmelse_025m_100MT2012 BILAG 3, udarbejdet på baggrund af data fra Kystdirektoratet. Oversvømmelse 100 års hændelse i 2012 Vandstanden i Køge Bugt stiger med 154 cm.

32 Vanddybde (m) > 0 og <= 0.1 Vanddybde (m) > 0.1 og <= 0.2 Vanddybde (m) > 0.2 og <= 0.3 Vanddybde (m) > 0.3 og <= 0.4 Vanddybde (m) > 0.4 og <= 0.5 Vanddybde (m) > 0.5 og <= 1 Vanddybde (m) > 1 Datasæt: KD_Oversvømmelse_025m_1000MT2012 BILAG 4, udarbejdet på baggrund af data fra Kystdirektoratet. Oversvømmelse 1000 års hændelse i 2012 Vandstanden i Køge Bugt stiger med 280 cm.

33 Vanddybde (m) > 0 og <= 0.1 Vanddybde (m) > 0.1 og <= 0.2 Vanddybde (m) > 0.2 og <= 0.3 Vanddybde (m) > 0.3 og <= 0.4 Vanddybde (m) > 0.4 og <= 0.5 Vanddybde (m) > 0.5 og <= 1 Vanddybde (m) > 1 Datasæt: KD_Oversvømmelse_025m_20MT2050 BILAG 5, udarbejdet på baggrund af data fra Kystdirektoratet. Oversvømmelse 20 års hændelse i 2050 Vandstanden i Køge Bugt stiger med 167 cm.

34 Vanddybde (m) > 0 og <= 0.1 Vanddybde (m) > 0.1 og <= 0.2 Vanddybde (m) > 0.2 og <= 0.3 Vanddybde (m) > 0.3 og <= 0.4 Vanddybde (m) > 0.4 og <= 0.5 Vanddybde (m) > 0.5 og <= 1 Vanddybde (m) > 1 Datasæt: KD_Oversvømmelse_025m_100MT2050 BILAG 6, udarbejdet på baggrund af data fra Kystdirektoratet. Oversvømmelse 100 års hændelse i 2050 Vandstanden i Køge Bugt stiger med 178 cm.

35 Vanddybde (m) > 0 og <= 0.1 Vanddybde (m) > 0.1 og <= 0.2 Vanddybde (m) > 0.2 og <= 0.3 Vanddybde (m) > 0.3 og <= 0.4 Vanddybde (m) > 0.4 og <= 0.5 Vanddybde (m) > 0.5 og <= 1 Vanddybde (m) > 1 Datasæt: KD_Oversvømmelse_025m_100MT2100 BILAG 7, udarbejdet på baggrund af data fra Kystdirektoratet. Oversvømmelse 100 års hændelse i 2100 Vandstanden i Køge Bugt stiger med 221 cm.

36 Kroner pr. celle Kroner pr. celle Datasæt: KD_Risiko_StorSansynlighed_025m_20MT2012 BILAG 8, udarbejdet på baggrund af data fra Kystdirektoratet. Total økonomisk skade ved stor sansynlighed 20 års hændelse i 2012 Vandstanden i Køge Bugt stiger med 143 cm.

37 Kroner pr. celle Kroner pr. celle Kroner pr. celle Datasæt: KD_Risiko_MiddelstorSansynlighed_025m_100MT2012 BILAG 9, udarbejdet på baggrund af data fra Kystdirektoratet. Total økonomisk skade ved middelstor sansynlighed 100 års hændelse i 2012 Vandstanden i Køge Bugt stiger med 154 cm.

38 Kroner pr. celle Kroner pr. celle Kroner pr. celle Kroner pr. celle Kroner pr. celle Kroner pr. celle Datasæt: KD_Risiko_RingeSansynlighed_025m_1000MT2012 BILAG 10, udarbejdet på baggrund af data fra Kystdirektoratet. Total økonomisk skade ved ringe sansynlighed 1000 års hændelse i 2012 Vandstanden i Køge Bugt stiger med 280 cm.