Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Transkript

1 Forslag til Ændring i Kommuneplan Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune

2 Forslag til Ændring side 2 Kommuneplan

3 Forslag til Ændring Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den at offentliggøre Forslag til Ændring i Kommuneplan , Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune. Ændringen vil give Esbjerg Kommune en klimatilpasningsplan. Ændringen omfatter hele kommunen. Redegørelse Der skal foreligge et forslag til en Klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013 for alle Danmarks kommuner. Planen skal være en del af kommuneplanen. Planen består af retningslinier i kommuneplanen og en bagvedliggende redegørelse: Oversvømmelsesscenarier I Esbjerg Kommune udarbejdes Klimatilpasningsplanen i to faser, hvor kommuneplanændringen her udgør den første fase. Den første fase skal stoppe uhensigtsmæssig byudvikling, og hindre skader på bygninger af stor samfundsmæssig og/ eller kulturhistorisk værdi. Herudover skal den første fase pege frem mod, hvad der skal gøres i planens anden fase. Uhensigtsmæssig byudvikling forhindres ved først at udpege de fremtidige byudviklingsområder. De fremtidige byudviklingsområder er udpeget i kommuneplanens tids- og rækkefølgeplan og hovedstruktur. Det drejer sig om områder med tids- og rækkefølgebestemmelser og områder der er reserveret til byformål. Før ibrugtagning af områderne skal det påvises, at der ikke er risiko for oversvømmelse, eller at oversvømmelser kan afværges på en hensigtsmæssig måde. Ovenstående sikres ved hjælp af en retningslinie i hovedstrukturen samt en bestemmelse i rammedelen. Retningslinien udformes således: Det skal sikres gennem rammedelen, at der ikke sker udbygning i områder til fremtidig byudvikling, før det er påvist at en evt. oversvømmelsesrisiko kan afhjælpes. Retningslinjen henviser til følgende bestemmelse i rammedelen: Inden for området, må der først udbygges, når det kan påvises eller sandsynliggøres, at områderne ikke er oversvømmelsestruede eller at oversvømmelser kan afværges på en hensigtsmæssig måde. De områder, hvor der er risiko for oversvømmelse, kaldes risikoområder. De endnu ikke udbyggede risikoområder er sædvanligvis ikke kloakerede. Kloakering eller andre hensigtsmæssige og forebyggende tiltag, kan være det der skal til, for at modvirke oversvømmelse af områderne. Hvis det ikke er muligt at eliminere risikoen for oversvømmelse via hensigtsmæssige og forebyggende tiltag skal udlæggene udtages af kommuneplanen. Kommuneplan side 3

4 Forslag til Ændring side 4 Kommuneplan

5 Forslag til Ændring Redegørelse Oversvømmelsesscenarier 2013, indeholder bygninger eller infrastruktur, med væsentlige samfundsmæssige og/eller kulturhistoriske værdier, der ligger i risikoområder. De væsentligste bygninger og infrastruktur sikres først med afværgeforanstaltninger. Denne indsats skal sikres med følgende retningslinje i kommuneplanens hovedstruktur: Der etableres afværgeforanstaltninger for bygninger og infrastruktur i risikoområder i den rækkefølge, som fremgår af klimatilpasningsplanen. Første fase skal indeholde retningslinjer for, hvad der skal ske i anden fase. Kommuneplanens hovedstruktur tilføjes derfor en retningslinje om sikring af de eksisterende bebyggede områder: Bebyggede områder, som påvirkes af klimaændringerne, skal kortlægges nærmere med henblik på rækkefølge for indsatser og valg af løsning. Fremtiden vil byde på stigende vandmængder i vore vandløb. Vandoplandene til de vandløb, som har deres udløb i Vadehavet, strækker sig langt ind i Jylland. Den stigende vandmængde i vandløbene berører således de indlandskommuner, der grænser op til Esbjerg Kommune. Følgende retningslinje i kommuneplanens hovedstruktur skal sikre den tværkommunale klimatilpasningsindsats: Der skal igangsættes samarbejde med nabokommuner omkring fælles løsninger for forsinkelse og bufferområder langs vandløbene. Med de nuværende oplysninger og det tilgængelige datagrundlag er der væsentlig usikkerhed på modelleringen af det fremtidige grundvandsniveau. Der er skønsmæssigt tale om en usikkerhed, der varierer fra +/- 0,5 til mere end en 1 m (afhængig af hvor i landet, der simuleres). Det er en statslig opgave at igangsætte aktiviteter til forbedring af grundlaget for vurderingen i forhold til grundvandsstigninger Anden fase af klimatilpasningsplanen skal tage højde for de ændrede forhold, der vil være i tiden frem mod Denne plan skal igangsættes i direkte forlængelse af første fase og forventes gennemført i løbet af Retningslinjerne vil omhandle forskellige afværgeforanstaltninger i forhold til de risikoområder, som fremkommer ved en mere indgående undersøgelse. Anden fase tager udgangspunkt i den rammebeskrivelse for udarbejdelse af et oversvømmelseskort i trin 2, som er beskrevet i Naturstyrelsens vejledning. Der vil også være behov for en vurdering af regnhændelser, der kun forekommer hver 50 og 100 år. Denne mere dybtgående undersøgelse vil vise et forværret risikobillede. Kommuneplan side 5

6 Forslag til Ændring Forslag til Ændring Vedtages forslaget medfører det, at Esbjerg Kommune har en klimatilpasningsplan i form af retningslinier for klimatilpasning i kommuneplanen og en redegørelse for oversvømmelsesscenarier. Miljøvurdering Kommuneplanændringen er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering og skal ikke underkastes en miljøvurdering. Bemærkninger til forslaget I henhold til Lov om Planlægning er der fastsat en frist for at fremsende bemærkninger til forslaget på mindst otte uger. Byrådet har sat fristen fra den til den Har du bemærkninger eller ændringsforslag til kommuneplanforslaget, skal det indsendes skriftlig til Esbjerg Byråd, Teknik & Miljø, Plan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, plan@esbjergkommune.dk senest den Husk at angive navn og adresse. side 6 Kommuneplan

7 Esbjerg Kommune November 2013 OVERSVØMMELSESSCENARIER 2013 ESBJERG KOMMUNE Værdi- og risikokortlægning

8 PROJEKT Værdi- og risikokortlægning Esbjerg Kommune Projekt nr Version 6 Dokument nr Version 2 Udarbejdet af MMKS Kontrolleret af JRRA Godkendt af JRRA NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: E: mmks@niras.dk 3450 Allerød E: niras@niras.dk

9 INDHOLD 1 Forord Kortlægning Resultaterne af kortlægningen Oversvømmelseskort Regnhændelseskortet Havstigningskortet Grundvandskortet Værdikort Risikokort Bilags liste... 17

10 1 FORORD Risikokort anvendes til at udpege strategiske og fysiske indsatser i Kommunens handleplan for klimatilpasning og til at udpege risikoområder i kommuneplanen. Oversvømmelseskortene anvendes til at udpege oversvømmelsestruede områder i kommuneplanen. Værdi- og risikokortlægningen i Esbjerg Kommune er udarbejdet i en første version, som vil blive yderligere bearbejdet i en fase 2. Vejledning İ Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner siger: En klimatilpasningsplan skal som minimum indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse af kommunens indsats. Der er ikke konkrete krav til, hvad omfanget af indsatsen for klimatilpasning skal være. (Se nærmere i Vejledningen s. 6-8). Grundlaget for værdikortlægningen i fase 1, har dels været de oversvømmelseskort som er udarbejdet for forskellige scenarier (ekstreme regnhændelser, havstigninger og grundvandsstand), dels de emner (i form af GIS-temaer m.m.) som Kommunen har ønsket benyttet til værdisætning af lokale værdier i kommunen. Grundlaget og de benyttede parametre til den individuelle værdisætning (pr. emne) er beskrevet i dokumentet Parametre vedr. værdikortlægning udarbejdet af NIRAS. I samme dokument indgår en beskrivelse af risikokortlægningen ved forskellige scenarier. Den samlede kortlægning leveres til Esbjerg Kommune som GIS-lag. Den indledende screening påviser, at der er områder i kommunen, som allerede i dag er truede i forbindelse med oversvømmelser - såvel udbyggede som områder i det åbne land. Klimaforandringerne kan medføre at risikoen i disse områder vil øges. Endvidere viser screeningen, at der er områder, som i kommuneplanen er udlagt til fremtidig byudvikling, hvor der kan være behov for klimasikring i forbindelse med at områderne inddrages til byformål. Materialet vil indgå i Kommunens prioritering af indsatser. 1

11 2 KORTLÆGNING FNs klimapanel, IPCC, har opstillet forskellige scenarier for fremtidens klima. Scenarierne er opstillet ud fra antagelser om samfundsudviklingen. På baggrund af disse scenarier er konsekvenserne for klimaet beregnet. I det fælles udgangspunkt for klimatilpasningsindsatsen i Danmark er det siden 2010 anbefalet at anvende klimascenariet A1B for perioden frem mod Det er ikke muligt at sætte sandsynligheder på de enkelte scenarier og dermed må de betragtes som værende ligeværdige. For perioden 2021 til 2050 er konsekvenser på klimaet for de enkelte hovedscenarier meget ens og dermed kan alle scenarierne repræsentere denne periode. DMI har beregnet konsekvenserne for klimaet i perioden ud fra scenarie A1B. Klima- og ekstrems ændringer i Danmark frem til 2050 ifølge DMI Årsmiddeltemperatur (A1B-scenariet) +1.2 C (± 0.2 C) Årsmiddelnedbør (A1B-scenariet) +7% (± 3%) Frostvejr (A1B-scenariet) - 24 døgn Vækstsæson (A1B-scenariet) + 40 døgn Hedebølge (A1B-scenariet) + 1,3 døgn Antal døgn med mere end 10 mm nedbør (A1B-scenariet) + 3 døgn 5-døgnsnedbør (A1B-scenariet) + 6 mm Middelintensitet, nedbør (A1B-scenariet) +0.2 mm/d Kraftige hændelser, nedbør (A1B-scenariet) + 1 døgn Forventet stigning i havvand (middelvandstandsstigning) 0,1-0,5 m Vindbidrag ved stormflod 0-0,10 m Landhævning - (0,0-0,10)m Foruden de effekter, som er beskrevet i ovenstående tabel, kan det nævnes at ændringer i nedbøren vil betyde, at grundvandsstanden ligeledes ændres. Kort sagt, så tyder beregningerne af det fremtidige klima i Danmark på, at det bliver varmere, vådere og mere ekstremt. 2

12 Kortlægningen består af tre dele: 1. Oversvømmelseskort: Oversvømmelseskortet består af de områder, som potentielt kan blive oversvømmede af en af de valgte scenarier. F.eks. ekstremregn, stormflod eller grundvandsstigninger. 2. Værdikort: Værdikortet er et kort, som viser den vægtede sum af de værdielementer, der kan været truet i forbindelse med oversvømmelser. Det drejer sig eksempelvis om bygninger, særligt sårbare institutioner og kulturarv Vægtningen er baseret på en pointliste fastlagt af Esbjerg Kommune. 3. Risikokort: Risikokortet er en sammenlægning af oversvømmelseskortet og værdikortet. Dermed fremkommer et kort, som viser de værdier, som har risiko for at blive oversvømmede. I det følgende beskrives først kortlægningens resultater og dernæst følger en detaljeret beskrivelse af værdi, oversvømmelses og risikokortene. 2.1 Resultaterne af kortlægningen Den udførte kortlægning er en screening af oversvømmelsestruede områder, der indeholder arealer med risiko for værditab. Da kortlægningen er en screening, skal det påpeges at der ikke kan drages endelige konklusioner baseret på den forelæggende analyse, det kræver yderligere undersøgelser, førend en konklusion kan drages. Denne kortlægning kan anvendes til er at udpege områder som skal undersøges nærmere og til at definere mere detaljerede kortlægninger, der kan belyse risici mere indgående. Til fremstilling af oversvømmelseskortene er der anvendt simple modeller til modellering af oversvømmelserne. Der er gjort nogle antagelser og forsimplinger, som gør det muligt at undersøge hele kommunen. Den anvendte analyse er specielt velegnet til screening af potentielle risikoområder. Det anbefales derfor, at der foretages yderligere undersøgelser af de foreløbigt udpegede områder, før der drages endelige konklusioner om hvorvidt der er foreligger en oversvømmelsesrisiko i disse områder. Oversvømmelseskortet inkluderer i denne indledende fase scenarier, henholdsvis en 20 års regnhændelse, en 20 års stormflod og en 10 års grundvandsstigning. For regnhændelsen og stormfloden gælder desuden at der ikke er taget højde for klimaændringerne, dvs. at beregningerne er baseret på 20 års hændelser, som kan forekomme i dag. I fase 2 undersøges oversvømmelsesrisikoen for fremtidige hændelser. 3

13 Der er undersøgt konsekvenserne ved en 20 års ekstremregn ved tre forskellige scenarier. Hvor sluserne dels er åbne og lukkede og Ribe marsk er henholdsvis tør og fyldt med vand. Værdikortet er ligeledes et generaliseret kort. Derfor er det vigtigt at understrege, at kortet kan mistolkes og at der nemt kan drages forkerte konklusioner. Værdikortets celleværdier er beregnet som et vægtet gennemsnit. Dette medfører, at temaer med højt pointtal, men lille udstrækning, får en lille indflydelse på cellens samlede værdi. Eksempelvis vil en motorvej, som kun lige berører en celle kun resulterer i en lille forøgelse af cellens samlede værdi. Dermed vil cellen få en lille vægt i risikokortet, hvilket kan medføre at en potentiel oversvømmelse ikke bliver forebygget. Det anbefales derfor, at supplere den nuværende kortlægning med yderligere analyser, som nærmere kan belyse denne type problemstillinger. Værdikortets styrke er at det nemt kan skabe overblik over områder med større koncentrationer af værdier, som er i risiko for at blive oversvømmede. aktuelle værdikort skal derfor betragtes som et screeningsværktøj til udpegning af potentielt truede områder i kommunen. Af konkrete resultater bør det fremhæves, at nogle byudviklingsområder er i risiko for at blive oversvømmede som følge af grundvandsstigning. Da de på nuværende tidpunkt ikke alle er kloakerede, kan der muligvis være supplerende tiltag i forbindelse med kloakeringen eller andre former for forebyggende foranstaltninger, som kan modvirke oversvømmelse. Alternativt kan udlæggene genovervejes. Figur 1A Byudviklingsområder i Esbjerg, som er i risiko for at blive oversvømmede pga. grundvandsstigning. Det bør undersøges hvilke klimatilpasningstiltag, der er nødvendige i forbindelse med inddragelse af nye områder til byformål. Se bilag 4 for flere detaljer. 4

14 Figur 1B Byudviklingsområder i Ribe, som er i risiko for at blive oversvømmede pga. grundvandsstigning. Det bør undersøges hvilke klimatilpasningstiltag, der er nødvendige i forbindelse med inddragelse af nye områder til byformål. Se bilag 4 for flere detaljer. Figur 1C Byudviklingsområde i Hunderup, som er i risiko for at blive oversvømmede pga. grundvandsstigning. Det bør undersøges hvilke klimatilpasningstiltag, der er nødvendige i forbindelse med inddragelse af nye områder til byformål. Se bilag 4 for flere detaljer. 5

15 Risikokortet med bygninger, viser at der på Esbjerg havn er en stor koncentration af bygninger med høj værdi, som har risiko for at blive oversvømmede. Dette bør evt. også undersøges nærmere. Figur 2 Bygninger i Esbjerg, som er i risikozonen for at blive oversvømmede af ekstremregn eller stormflod. Risikokortet er vægtet på baggrund af bygningsværdikortets point. Se bilag 5 for detaljer. 6

16 2.2 Oversvømmelseskort Oversvømmelseskortet er et kort som i 100x100m celler (et kvadratnet) angiver om den pågældende celle bliver oversvømmet. Oversvømmelseskortet består af tre dele: regnhændelseskort, grundvandsstandskort og havstigningskort. Ud fra disse tre korttyper er der fremstillet to typer samlede oversvømmelseskort. Et bestående af regnhændelseskortet og stormfloden og et bestående af grundvandsstandskortet. Årsagen til denne opdeling er at grundvandsstandskortet er behæftet med stor usikkerhed. De samlede oversvømmelseskort har for hver celle på 100x100 m en værdi, som angiver hvorvidt cellen er mere eller mindre end 50% oversvømmet. Oversvømmelses type Grundvands oversvømmelse Hændelse 10 års 2050 A1B hændelse Regn- og stormflods oversvømmelseskort 20 års 2010 hændelse Ekstremregn N/A 56 mm / 14 mm (case 1, 3 og 5) Havstigning/Stormflod N/A 3,60 m Grundvandsstigning Anvendt Ikke anvendt Bilag Bilag 20 Bilag 17, 18 og 19 Tabel 1 Oversigt over de anvendte oversvømmelseskort. Regnhændelserne viser hvilken nedbør der er anvendt i henholdsvis de ikke kloakerede og de kloakerede områder. For regnhændelseskortene er der inkluderet tre forskellige scenarier, hvor sluserne er henholdsvis åbne og lukkede og Ribe marsk er henholdsvis tør og fyldt med vand Regnhændelseskortet Regnhændelseskortet viser de steder, hvor vandet samler sig på overfladen ved en given regnhændelse. Kortet viser størrelsen af lavningerne ved en given regnmængde. Lavninger lavere end 10 cm er frasorteret, fordi de vurderes til at være uden betydning for de samlede beregninger. Det anvendte regnhændelseskort er en modellering af en 20 års regnhændelse, hvor der i byområderne er korrigeret for kloakkernes afledningsevne. Det vil sige, at der fratrækkes en given regnmængde, som kloakkerne forventes at kunne håndtere inden der kommer vand på terræn. I de kloakerede områder er der anvendt en regnhændelse på 14 mm, som er fremkommet ved at beregne en 20 års CDS 1 regnhændelse og fratrække en tilsvarende 5 års regnhændelse, der er den mængde vand, som kloakkerne er 1 CDS- regn (Chicago Design Storm). En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode. 7

17 dimensionerede efter. Denne regnhændelse er identisk med den til regnhændelse, der er udarbejdet specifikt til Esbjerg. Det bør bemærkes at denne regnhændelse ikke er en hydraulisk beregning af kloakkerne, denne analyse er en del af fase 2. I de ikke-kloakerede områder er der anvendt en 20 års regnhændelse på 56 mm 2, som er en døgnmidlet 20 års 2010 regnhændelse ved Ribe Renseanlæg. I en forundersøgelse til denne kortlægning, blev der udarbejdet regnhændelseskort for specifikke scenarier omkring Ribe. Her blev konsekvenserne ved lukkede sluser og vandfyldt marsk undersøgt, se særskilt rapport for detaljer. På baggrund af denne undersøgelse er det valgt at medtage 20 års regnhændelser for tre af scenarierne. Scenarie Sluser Marsk Flodemål i Ribe Regnhændelse Case 1 Åbne Tør 1,67 m 20 års Case 3 Lukkede Tør 1,67 m 20 års Case 5 Lukkede Vand fyldt 1,67 m 20 års Tabel 2 De udvalgte scenarier fra forundersøgelsen vedr. Ribe marsk. De samlede regnhændelses oversvømmelseskort er sammensat af følgende data se nedenstående tabel. Regn Regn Ikke Alle Ribe oversvømmelseskort hændelse Kloakerede kloakerede sluser Marsk Regn kort 1 (bilag 17) 20 års mm 56 mm Åbne Tør Regn kort 2 (bilag 18) 20 års mm 56 mm Lukkede Tør Regn kort 3 (bilag 19) 20 års mm 56 mm Lukkede Fyldt Tabel 3 Oversigt over regn oversvømmelseskortene, som er anvendt. Bilag indeholder foruden regnhændelser også stormflodsoversvømmelsen. Oversvømmelseskortene indeholder for hver celle en værdi, som angiver som cellen er mere eller mindre end 50% oversvømmede Havstigningskortet Havstigningskortet viser de områder, som vil blive oversvømmede ved en 20 års stormflodshændelse. I Esbjerg kommune har den geografiske placering stor betydning for hvor højt vandet vil stå ved en stormflodshændelse. I området omkring Ribe er en stormflodshændelse en vandstand på 4,40 m 3 over normalen og nær Esbjerg er en 20 års stormflodshændelse en vandstand på 3,60 m over normalen. 2 Kilde: DMI teknisk rapport Kilde: Kystdirektoratet, Højvandsstatistikker

18 Ved en simpel havstigningsanalyse af en stormflod på henholdsvis 3,60 og 4,40 m lokaliseres de områder, som kan blive oversvømmede. I de efterfølgende analyser er en stormflod på 3,60 m over normal vandstand blevet anvendt. Der er ikke taget højde for landhævninger, da den anvendte stormflod er en nuværende 2010 hændelse. Oversvømmelseskortene indeholder for hver celle en værdi som angiver som cellen er mere eller mindre end 50% oversvømmede. I Bilag 17, 18 og 19 er stormflodsoversvømmelsen vist sammen med regnhændelsesoversvømmelserne Grundvandskortet Til undersøgelse af hvilke områder der oversvømmes af grundvand tages udgangspunkt i grundvandsstandskortet fra Det indeholder værdier for en høj grundvandstand i det øverste frie grundvandsspejl, som repræsenterer højeste 5-døgns grundvandsstand, der i gennemsnit overskrides én gang hvert 10. år. Grundvandskortet er behæftet med stor usikkerhed (ca. ±0,5 m). Især i de kloakerede områder er stor, derfor anvendes grundvandskortet ikke i de kloakerede områder. Grundvandsoversvømmelseskortet er fremkommet ved at identificere alle de 100x100 m celler, hvor grundvandet er tættere end 1 m på terræn. 9

19 2.3 Værdikort Værdikortet er et kort som i 100x100m celler viser hvilke værdier der er repræsenteret i den enkelte celle. Et værdikort kan opbygges på mange forskellige måder afhængigt af hvilken metode der benyttes og hvilke værdier der knyttes til de enkelte objekttyper (bygninger, kulturarv etc.), som indgår i værdiberegningen. Værdiberegningsmetoden i Esbjerg er baseret på et pointsystem. Herved forstås, at de enkelte objekttyper tildeles point efter deres værditab i forbindelse med oversvømmelse. eksempelvis tildeles beboelsesbygninger 8 point pr. m 2 og industribygninger 10 point pr. m 2. Den anvendte pointoversigt fremgår af bilag 1. Den enkelte celle tildeles en værdi afhængig af hvilken sammensætning cellen består af. Hvis f.eks. ¼ af cellen er beboelsesbygninger og ¼ er industribygninger, så vil cellens værdi være ¼*8+1/4*10=4,5. I denne analyse er der fremstillet tre værdikort: 1. Byudviklingsområderne: Værdikortet består udelukkende af de områder hvor der i kommuneplanen er planlagt byudvidelse. De celler som indeholder et byudviklingsområde, har fået tildelt værdien 1. De resterende celler har celleværdi på 0. Dvs. der er ikke indbygget nogen form for prioritering i dette værdikort. Figur 3 Kortet viser med rødlige arealer de områder der er udlagt som byudviklingsområder. De blålige arealer er kloakerede områder. De mørkerøde områder er dermed byudviklingsområder, som på nuværende tidspunkt er kloakerede. (Se bilag 2) 10

20 2. Bygninger: Værdikortet består af følgende bygninger: Bygningstype Point Industri, renseanlæg 10 Sundhedssektoren (hospitaler, sygehjem m.m.) 10 Offentlige institutioner 10 Bygninger (eksklusiv ovenstående) 8 Renseanlæg 10 Fjernvarmeværk og energiforsyningsanlæg til øvrig cellescore Værdikortet er beregnet ved beregning af et areal vægtet pointgennemsnit. Figur 4 Værdikort over bygninger. Kortet indeholder bygninger anvendt til beboelse, industri, offentlige bygninger og sundhedsbygninger. Værdierne er beregnet som et vægtet arealbaseret gennemsnit ud fra point listen for bygningens anvendelse. (Se bilag 3). 11

21 3. Samlede værdikort: Værdikortet er beregnet ud fra klasserne og pointene angivet i bilag 1. Værdikortet består af bygninger, veje, jernbaner, natur, andre arealanvendelser m.m. Cellerne i værdikortet er fremkommet ved et arealbaseret vægtet pointgennemsnit. Af væsentlige mangler i værdikortet bør nævnes at vandværksboringer ikke er inkluderet. Figur 5 Det samlede værdikort. Fremstillet ud fra bilag 3. Dvs. det indeholder alle bygninger, arealanvendelser, byudviklingsområder m.m. Se bilag 4. 12

22 2.4 Risikokort Risikokortet fremstilles ved at sammenholde oversvømmelseskortene med værdikortene. Dermed fremkommer et kort, der viser hvilke værdiområder som er oversvømmelsestruede. Risikokortene er tildelt en værdi som stammer fra værdikortene. Dermed fås en værdi, som angiver, hvor stort et værditab der kan risikeres ved en oversvømmelse. Risikokortene er delt i to dele, en første del hvor værdikortene sammenlignes med oversvømmelseskortene for en 20 års regnhændelse og en anden del hvor værdikortene sammenlignes med grundvandsstigningskortet. Grunden til at oversvømmelseskortene ikke er samlet til ét men to kort, er at ekstremregn og stormflods scenarierne er 20 års nutids scenarier og grundvandsstignings oversvømmelseskortet er en 10 års 2050 scenarier. Da det er forskellige scenarier er de delt i to oversvømmelseskort. Der er udarbejdet tre sæt risikokort risikokort for byudviklingsområderne, bygninger et samlet værdikort, dvs. inklusiv veje og andre arealer. I det følgende gennemgås de tre sæt risikokort. De risikokort der indeholder regnhændelsen for en 20 års regnhændelse med åbne sluser og tør Ribe marsk er vist. De resterende risikokort kan ses i bilagene. 13

23 1. Byudviklingsrisikokort, viser de byudviklingsområder, der er truet ved oversvømmelse fra en 20 års stormflod på 3,60 m eller en 20 års ekstremregn (alle tre scenarier/cases). Ligeledes er det undersøgt om områderne er truet af en grundvandsstigning (10 års grundvandsstand i 2050). Figur 6 Byudviklingsområder, som er truet af en 20 års regnhændelse (case 1) eller 20 års stormflod. Se bilag 5. Risikokortet, hvor der er anvendt regnhændelserne for case 3 (lukkede sluser) og case 5 (lukkede sluser og vandfyldt marsk) ses i bilag 11 og 14. Figur 7 Byudviklingsområder, som er truet af en 10 års grundvandsstand i Se bilag 6. 14

24 2. Det andet sæt risikokort indeholder undersøger hvilke bygninger der er truet af oversvømmelse ved stormflod (20 års stormflod på 3,60 m), 20 års ekstremregn eller en grundvandsstigning (10 års grundvandsstand i 2050). Figur 10, viser de bygninger, som er truet af ekstremregn og stormflod. Figur 11 viser de bygninger, som er truet af en grundvandsstigning. Figur 8 De vægtede bygninger, som er truet af en 20 års ekstremregn (case 1) eller 20 års stormflod. Risikokortet er vægtet på baggrund af bygningsværdikortets point. Se bilag 7. Risikokortet, hvor der er anvendt regnhændelserne for case 3 (lukkede sluser) og case 5 (lukkede sluser og vandfyldt marsk) ses i bilag 12 og 15. Figur 9 De vægtede bygninger, som er truet af en 10 års grundvandsstand i Risikokortet er vægtet på baggrund af bygningsværdikortets point. Se bilag 8. 15

25 3. Et samlet risikokort, som viser det samlede værdikort kombineret med oversvømmelseskortet for 20 års stormflod på 3,60 m og en 20 års ekstremregn (se figur 12). Figur 13, viser de det samlede værdikort sammenholdt med grundvandstigningen. Dvs. de områder fra det samlede værdikort, som er truet af oversvømmelse fra grundvandet. Figur 10 Risikokort, som viser det samlede værdikort sammenlignet med oversvømmelseskortet for en 20 års ekstremregn (case 1) eller en 20 års stormflod. Risikokortet er vægtet på baggrund af værdikortets point. Se bilag 9. Risikokortet, hvor der er anvendt regnhændelserne for case 3 (lukkede sluser) og case 5 (lukkede sluser og vandfyldt marsk) ses i bilag 13 og 16. Figur 11 Risikokort, som viser det samlede værdikort sammenlignet med en 10 års grundvandsstand i Risikokortet er vægtet på baggrund af værdikortets point. Skalaen går fra lav til høj værditab. Se bilag

26 3 BILAGS LISTE Bilag Indhold Filnavn 1 Værdi og data anvendt til værdikortlægningen Bilag_1_Værdier_til_værdikortlægning.pdf 2 Værdikortet bestående af byudviklingsområderne Bilag_2_Værdikort_byudvikling.pdf 3 Værdikortet bestående af bygninger Bilag_3_Værdikort_bygninger.pdf 4 Værdikortet bestående af alle bygninger, udviklingsområder og andre anvendelses arealer. 5 Risikokort: Byudviklingsområder sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 1 (bilag 2+17) 6 Risikokort: Byudviklingsområder sammenholdt med grundvandsstigning (bilag 2+20) 7 Risikokort: Bygninger sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 1 (bilag 3+17) 8 Risikokort: Bygninger sammenholdt med grundvandsstigning. (bilag 3+20) 9 Risikokort: Det samlet værdikort sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 1 (bilag 4+17) 10 Risikokort: Det samlet værdikort sammenholdt med grundvandsstigning (bilag 4+20) 11 Risikokort: Byudviklingsområder sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 3 (bilag 2+18) 12 Risikokort: Bygninger sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 3 (bilag 3+18) 13 Risikokort: Det samlet værdikort sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 3 (bilag 4+18) 14 Risikokort: Byudviklingsområder sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 5 (bilag 2+19) 15 Risikokort: Bygninger sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 5 (bilag 3+19) 16 Risikokort: Det samlet værdikort sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 5 (bilag 4+19) Bilag_4_værdikort_samlet.pdf Bilag_5_Risikokort, byudvikling - Hav og Regn.pdf Bilag_6_Risikokort, byudvikling - Grundvand.pdf Bilag_7_Risikokort, bygninger - Hav og Regn.pdf Bilag_8_Risikokort, bygninger - Grundvand.pdf Bilag_9_Risikokort, samlet - Hav og Regn.pdf Bilag_10_Risikokort, samlet - Grundvand.pdf Bilag_11_risikokort_byudvikling_regn_hav_case3.pdf Bilag_12_risikokort_bygninger_regn_hav_case3.pdf Bilag_13_risikokort_samlet_regn_hav_case3.pdf Bilag_14_risikokort_byudvikling_regn_hav_marsk.pdf Bilag_15_risikokort_bygninger_regn_hav_marsk.pdf Bilag_16_risikokort_samlet_regn_hav_marsk.pdf 17 Oversvømmelseskort: Ekstremregn case 1 og stormflod. Bilag_17_Oversvømmelseskort_reg_hav_case_1.pdf 18 Oversvømmelseskort: Ekstremregn case 3 og stormflod. Bilag_18_Oversvømmelseskort_regn_hav_case3.pdf 19 Oversvømmelseskort: Ekstremregn case 5 og stormflod. Bilag_19_Oversvømmelseskort_reg_hav_20år_case5.pdf 20 Oversvømmelseskort: Grundvandsstigning Bilag_20_Grundvand_oversvømmelse.pdf 17