Opdagelsens Øjeblikke
|
|
- Jette Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opdagelsens Øjeblikke Medieleg som social sansning Hanne Miriam Larsen Jeg har en god veninde, mit gudbarn Emma på 3 år. Når jeg taler i telefon med Emmas mor eller far, prøver Emma som regel at låne mobiltelefonen, hvis hun finder ud af, at det er mig der ringer, hvorefter vi får en lille snak. For et par måneder siden havde jeg ringet til Emmas mor, Emma fik så overdraget telefonen, og efter vi havde snakket et øjeblik, kunne jeg høre Emma fnise og hørte hendes mors stemme i baggrunden:»kom her, Emma!«. Det næste jeg hørte i telefonen var en grinende Emma, der sagde:»jeg løber væk med dig!«, så lyden af Emma der løb og hvinede, så Emmas mor der kaldte på hende, og så Emma i telefonen igen:»kom Hanne, vi løber væk!«. Denne samtale, med alt hvad den indebærer af social begivenhed, ville ikke have kunnet finde sted, da jeg selv var i samme alder som Emma er nu, i På den tid var en telefon ikke hvermandseje, den var bordbaseret og ikke sådan at løbe væk med. Emma, derimod, er vokset op i en hverdag, hvor telefoner er selvfølgelige og håndholdte. Med mobiltelefonen har Emma fået mulighed for at løbe med min stemme i øret og opleve, at vi stikker af sammen. En fælles sanseoplevelse med mediet i midten. Medialisering og medieleg i Mejsen For Emma og hendes jævnaldrene er de elektroniske medier en integreret del af hverdagslivet. Ingen tidligere generation har i samme grad haft adgang til computere, fotoapparater, videokameraer og telefoner som brugsredskaber. Medieudvalget og sammensmeltningen mellem de forskellige medier er i hastig vækst, og vores hverdag bliver, med Ulf Hannerz ord, til stadighed mere medialiseret (Hannerz 1990). Samtidig er de elektroniske medier blevet mere multifunktionelle, ikke bare rent teknisk, men også i forhold til de sammenhænge vi anvender dem i. Hvor de elektroniske medier førhen overvejende havde status og anvendelse som professionelle arbejdsredskaber eller luksusgoder i hjemmet, er de nu tilgængelige overalt i vores hverdag og kon-
2 64 Opdagelsens Øjeblikke strueret med henblik på interaktivitet og kreativitet for både børn og voksne. Disse medier er hele tiden i nærheden og i brug som del af forskellige former for væren i vores hverdag, og er som sådan væsentlige redskaber for vores identitetsdannelse, erfaringsopsamling og samværsformer. Børnene og de voksne i børnehaven Mejsen bruger de elektroniske medier i deres lege og daglige omgang med hinanden. På billedet fra en kameraleg ser vi en rundkreds af børn der løber. I midten står en pige med et fotografiapparat rettet mod de løbende, som forsøger at undslippe eller lader sig indfange af et klik på kameraet. Det er leg, og det er samtidig en sanselig, social begivenhed, som kræver nærvær og handling, og hvor der er regler, der skal forhandles og forvaltes. Og kameraet er en vigtig udløsende faktor for udfaldet af legen:»bordet fanger«, når kameraet fanger. Som afsæt for, hvordan man kan forsøge at forstå, hvad der er på færde i børnenes kameraleg, er jeg inspireret af Mette Sandbye, der i bogen Kedelige Billeder skriver om snapshots, eller hverdags-fotografier som en social praksis, en måde hvorpå vi søger at præsentere og betegne den verden, vi bevæger os i (Sandbye 2007, s. 29). Mette Sandbye foreslår, at hverdagsfotografiet ikke skal forstås som en form for autentisk repræsentation eller en stræben efter mødet med det virkelige, men som en form for kognitiv begivenhed:»en form for sansning der ikke er en kopi eller efterligninger af noget, men som besidder nogle sansekvaliteter i sig selv«(ibid. s. 31). Mette Sandbyes forståelse af hverdagsfotografier som resultater af en sanseoplevelse, der samtidig er en social praksis, kan bruges til at overveje medielegens muligheder i forhold til det sanselige og det sociale. For Sandbye er det vigtigste træk ved hverdagsfotografiet som praksis, at der ikke bare etableres en relation til individdets egne sanse-
3 Opdagelsens Øjeblikke 65 oplevelser, men at der samtidig stræbes mod at skabe et mellemmenneskeligt fundament:»i den måde snapshottet bruges ( ) handler det om at bygge op og forsøge at skabe et fundament for kommunikation frem for at bryde ned og endnu en gang demonstrere kommunikationens og virkelighedsrepræsentationens umulighed«(ibid. s. 31). Set fra denne synsvinkel indebærer det at gribe til kameraet i denne sammenhæng i form af en medieleg ikke bare et ærinde om at forstå og agere i verden, men også en handling rettet mod det at blive et subjekt blandt andre subjekter. Mediet bliver i denne sammenhæng et relationsforanledigende redskab, der kan bruges som afsæt til at kommunikere og agere socialt. Medierne muliggør en social sammenhægtning, hvor vi i fællesskab kan søge at skabe mening ud af vores sanseoplevelser 1. Medielegen kan på denne måde ses som en måde at foranledige og forvalte samvær og samhørighed. Fællesskabet som mulighed sanses, og ved at vi deles om sanseoplevelsen bliver fællesskabet udforsket og skabt. Mediebrug, betydningsproduktion og social sansning I kameralegen bruger børnene et fotoapparat som et vigtigt omdrejningspunkt for det forløb, de sætter i gang sammen, til forskel fra andre lege, hvor det for eksempel kan være påklædningsdukker, farvekridt eller plasticdinosaurer, de griber til som en måde at skabe samvær og kommunikere på. Gør det en forskel, at det er en medieleg, at det er et elektronisk visuelt orienteret medie, der bruges som redskab for børnenes sansen og sociale ageren? I bogen The Corporeal Image skriver dokumentaristen David MacDougall om kroppen som det processuelle udgangspunkt for menneskets omgang med de visuelle medier, det han kalder» the corporeal aspects of images and image-making«(macdougall 2005, s. 1). I sine overvejelser omkring menneskets brug af de visuelle medier interesserer MacDougall sig specielt for det sanselige som udgangspunkt for vores væren i verden, hvordan vi skaber viden og betydning gennem sanselige erfaringer:»i am concerned with this microsecond of discovery, of knowledge at the birth of knowledge«(ibid. s. 1). For MacDougall gør brugen af de visuelle medier en forskel for vores sansning af og væren i verden. Kameraet er først og fremmest et instrument, som kan anvendes til at udforske verden, men det er samtidig et redskab, som kan fastholde vores sansninger og opdagelser via dets tekniske egenskaber. Vores brug af de visuelle medier indebærer, at der sker en sortering og fastholdelse en betydningsproduktion, der
4 66 Opdagelsens Øjeblikke har konsekvenser for det, vi sanser:»framing people, objects, and events with a camera is always about something. It is a way of pointing out, of describing, of judging. It domesticates and organizes vision«(ibid. s. 3). Som MacDougall ser det, er det væsentligt, at den betydning, der skabes med brugen af de visuelle medier, ikke bare handler om vores erfaringsopsamling omkring den verden, vi bevæger os i. De visuelle medier gør det muligt for os at stille skarpt på og udforske kroppen og sanseligheden, vores egen og andres, og positionere vores krop og sanselighed i forhold til vores livsverden. De billeder, vi tager af andre kroppe, afspejler samtidig et billede af os selv:»corporeal images are not just the images of other bodies; they are also images of the body behind the camera and its relation with the world«. (Ibid. s. 3). Med MacDougall som inspiration kan man betragte medielegen som en begivenhed, hvor børnene i fællesskab afprøver mediets muligheder i forhold til at sanse og udforske kroppen og det sociale rum. Legen med kameraet åbner muligheden for det» microsecond of discovery«, som MacDougall taler om et opdagelsens øjeblik, hvor børnene kan opsamle specifikke sanseoplevelser og erfaringer om sig selv og deres verden på en måde, som kun et kamera kan bibringe. Men det er ikke bare tilstedeværelsen af fotografiapparatet, der giver kameralegen dens særlighed. Den sanseoplevelse og erfaringsopbygning, som kameralegen giver mulighed for, kan børnene ikke tilegne sig på egen hånd, eller kun ved hjælp af kameraet. Dét, der gør en forskel er, at legen udfolder sig i det sociale rum, at jeg bliver knyttet til et vi, og vi gør noget sammen. Ved at koble os på fællesskabet er det ikke bare vores potentiale for at se, høre, føle, smage, lugte, som bliver udvidet; vi får også mulighed for at udforske og udfolde vores sociale sanseapparat og fornemme mennesker, drama og betydningsfuldhed. Med kameraet i midten er der mulighed for, at vi kan få øje på og fornemme hinanden på en måde, som ikke ellers er mulig. Vi kan opbygge et socialt momentum; sanse, opleve og udrette noget andet og mere end vi kan alene. Overvejelser om kontekst og konsekvenser Medielegene får liv, betydning og konsekvenser i den mellemmenneskelige sammenhæng, som de udspringer af 2, og det er vigtigt, at den forståelsesramme, som vi forholder os til, når vi forsøger at blive klogere på, hvad disse aktiviteter indebærer, omfatter andet og mere end de konkrete medielege. Medielegens deltagere relaterer også til hinan-
5 Opdagelsens Øjeblikke 67 den på andre måder end gennem medielegen; de bevæger sig også i andre sammenhænge, der omfatter andre ressourcer og relationer, og de træder ikke nødvendigvis ind i medielegen med det samme udgangspunkt. Herfra er det nærliggende at stille nye spørgsmål til det sanselige og sociale liv, der udspiller sig i børnenes medieleg. Det kunne være: cialt hierarki og voksenkontakt) i børnehaven for børnenes medielege og for de sanseoplevelser og erfaringer, de opsamler i medielegene? res andre lege og samværsformer? dier for børnenes sanseoplevelser og den sociale interaktion? valg og tab af andre sanseoplevelser og kommunikationsformer? ges mere positiv værdi end andre i den kontekst, børnene bevæger sig i; hvorfra stammer denne værdisætning, og hvilken betydning har det for børnenes valg af og deltagelse i medieaktiviteterne? hverdagsliv har lettere adgang til medierne og er mere ressourcestærke brugere af medieudbuddet end andre børn? Det vi mennesker gør med medierne at vi sanser og kommunikerer er aldrig en selvfølgelighed. Ressourcerne og reglerne, der danner udgangspunkt for vores sociale sansning, er hele tiden til forhandling, og vi sætter til stadighed os selv som subjekter i spil, når vi forsøger at forstå, fænge og fange hinanden. Når børnene i børnehaven Mejsen samles i en kreds omkring et fotografiapparat, afføder det sved og smil, tårer og latter. Det er øjeblikke af opdagelse der betyder noget, også når legen er slut.
6 68 Opdagelsens Øjeblikke Noter 1. Jeg er her inspireret af Raymond Williams bog Keywords, hvoraf der fremgår, at den oprindelige betydning af ordet kommunikere (det engelske»communication«) er at gøre fælles, at inkludere. Se Williams 1983 (1973), pp Vedrørende mediebrugens mellemmenneskelige forankring, se også Larsen Litteratur Hannerz, Ulf (1990):»Genomsyrade av medier«. In: I: U. Hannerz (red.): Medier och Kulturer. Carlssons 1990, pp Larsen, Hanne Miriam (2002):»Det intersubjektive Kamera Om dokumentarfilmen og den etnografiske metode«. In: Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr : STILL omkring kameraet«pp MacDougall, David (2005): Film, Ethnography, and the Senses: The Corporeal Image. Princeton: Princeton University Press, 2005 Sandbye, Mette (2007): Kedelige Billeder. Fotografiets Snapshopæstetik. Rævens Sorte Bibliotek, København, 2007 Williams, Raymond (1983 (1973)): Keywords. A vocabulary of culture and society. Fontana Press, London 1983 (1973) Hanne Miriam Larsen er etnograf og arbejder som freelance projektmedarbejder, underviser, konsulent og skribent med særlig interesse i mediebrug og social interaktion. Har i flere omgange lavet feltarbejde omkring indfødte australieres medieaktiviteter og har arbejdet med kollaborative medieprojekter i flere sammenhænge. Er en ivrig fotograf og har altid sit lommekamera med i rygsækken.
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereMediepædagogik i Mejsen
Mediepædagogik i Mejsen Medielege med kamera og computer Billederne er taget af børn, pædagoger og Klaus Thestrup i den integrerede daginstitution Mejsen imellem august 2007 og april 2008 18 Mediepædagogik
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereFotografi som dokumentation i pædagogisk praksis
Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereSkolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv
D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereKvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist
Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs merenår modellens begreber er kontekstbestemte
Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereDet gode børneliv i dagplejen
Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereDigital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012
Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereHow Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design
How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den
Læs mereKARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.
KARISE EFTERSKOLE På Karise Efterskole har alle elever særlige læringsforudsætninger, herunder unge med læringsvanskeligheder, udviklingshæmning og autisme. Vi tilrettelægger et læringsmiljø, hvor du vil
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereSTU. Linie. estegnen. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Unge med fysiske, sansemæssige og kognitive hjælpebehov JOB & AKTIVITETSCENTER
STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse K Linie Unge med fysiske, sansemæssige og kognitive hjælpebehov estegnen JOB & AKTIVITETSCENTER Center for socialt samvær, job og udvikling Velkommen Hos os kan
Læs mereN Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN
Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen
Læs mereKlaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen
Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereBørns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP
Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Plan for oplægget Teoretisk udgangspunkt Leg i udviklings- og barneperspektiv Forskellige
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereVi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.
Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereSOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014
SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content
Læs mereNår børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor
Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereSAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE
SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereVEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?
VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller
Læs mereTHE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009
10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereTEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE
TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller
Læs mereVisuel og kreativ formidling af budskabet
Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereManuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1
Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereSAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE
SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereHør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)
Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereKulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve
Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Voksne der opsøger kultur og udtrykker sig kulturelt. Traditioner. Alternative normer og traditioner. Kulturelle oplevelser i det omgivende
Læs mereDigitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber Scan koden og få inspiration til gode apps, digital leg og meget mere Digitale medier Digitale medier fylder meget i børns liv og dagligdag
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereSeminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016
Seminar 1 Dag 2 AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 8.30 Velkommen tilbage Introduktion til Karl Tomm samt gruppeøvelse med spørgsmålstyper i f.t.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs merePædagogisk inspiration
Pædagogisk inspiration til Børnenes Grundlovsdags 20 års jubilæum d. 4. juni 2015 Hvis I gerne vil sætte fokus på børns rettigheder i dit dagtilbud, skole og fritidsinstitution kan I hente inspiration
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereWorkshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Læs mereDigidagi Programmet
Digidagi 2017 Programmet Velk om m en Vi er stolte af at kunne byde jer velkommen til den første af forhåbentligt mange årlige tilbagevendende konferencer med fokus på dagtilbud og digitale medier. En
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereGEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi
GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mere