Ud med indskolingen -oplæg om udeskole
|
|
|
- Gustav Bendtsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige forløb I kan afprøve og udvikle i forhold til egen praksis.
2 Udeskole og skolereformen 2014 Stikord Varierede og differentierede læringsformer Åben skole Fysisk aktivitet bevægelse hver dag Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer Tilegnelse af viden, innovation og kreativitet Samarbejde lærere og pædagoger: Understøttende læringsaktiviteter Sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation, trivsel
3 Definition af udeskole (A.N.Jordet, 1998 Udeskole er en arbejdsmåde hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær.
4 Lærerens kernekompetencer Didaktik: Lærerne må kunne de fag, de skal undervise i så godt, at de kan udvikle god, interessant og varieret undervisning Ledelse: Læreren må kunne lede en elevgruppe og være en tydelig og forudsigelig leder, som tør stille krav og sætte grænser. Relation: Læreren må kunne bygge og vedligeholde gode relationer til eleverne og have en evne til at se og møde den enkelte med empati. Udedidaktik: Se stedets didaktiske muligheder Finde ideer til udeaktiviteter Koble ude og inde til hel læring Vejleder ude Lære natur og kultur at kende Ude-klasseledelse: Planlægge arbejdet ude: selvstændigt/makker/gruppe Forberede samlinger og korte beskeder Lede en gruppe ude praktisk Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU 2008
5 Integreret læring adfærdsændring Nej Ja tvungen læring Ændring af adfærd uden at ændre tænkemåde tænkemåder Nej Ja Ingen læring Blokeret læring Eksp. læring Fordomsfri afprøvning afprøvet læring Integ. læring Hvis der sker en ændring af tænkemåden, men ingen ændring af adfærden vi lærer noget gennem en kombination af teori og praktiske øvelse Sker der en forandring i begge, er der tale om integreret læring Cognitive-behaviour Link (M.M. Crossan and M. Sorrenti, 2002
6 . Model af Arne Jordet. Det vil være umuligt at realisere skolens dannelsesambition, uden at tage skolens omgivelser i brug som en ressource i oplæringen
7 De 3 huskeknager Den personlige hukommelse Semantisk hukommelse Oplevelse v. sansning og aktivitet Teoretisk forståelse Knyttet til tid, sted og følelser Faglig viden, fakta, udenadslære Skal kun læres en gang Alt der kan formidles med tegn og symboler Handlingshukommelse Den praktiske hukommelse Alt der kan udøves med kroppen håndværk, friluftsliv, idræt mm Det der er lettest at lære ved at gøre det og af et andet menneske(mesterlære) Alle 3 huskeknager skal i spil, hvis eleverne skal lære for livet og huske det de lærer! Hjerneforsker Kjeld Fredens, Når tingene taler til os, Udeskole.dk, 2006
8 Indtryk. Aftryk. Udtryk.
9 Kreativitet er evnen til at bruge den viden vi tilegner os i nye situationer. Det betyder at eleverne skal tilegne sig abstrakt, teoretisk viden på skolen. Skolen skal også gøre læringen levende, kropslig og konkret, så det abstrakte og det konkrete bindes sammen til en hel læring, der både fremmer evnen til at forstå enkeltdele og se sammenhænge. (Kjeld Fredens)
10 Vi lære at have forskellige kroppe. Legekroppen har store bevægelser og kræver plads. Den disciplinerede skolekrop har kun lidt plads og skal derfor klare sig med at bruge små bevægelser. Men ude og inde giver til sammen udviklingstilbud til alle sanser og læringsområder.
11 Model af Mogens Hansen, prof., cand. pæd.psych, DPU
12 Hvorfor ud-hvorfor ikk legitimeres af nye mål 2014 motivation styrker samarbejde og kommunikation stimulerer nysgerrighed visualisering af teorier hensyn til læringsstile Læring i handling bedre forankring i lokalområdet flere fælles oplevelser Begrebsafklaring Hukommelse huskeknager Forståelse af større sammenhænge tværfagligt arbejde autentisk miljø fysisk udfoldelse undervisningsdifferentiering læring gennem flere kanaler inspiration Elever Dårligt vejr Hvorfor skal vi ud? Lærer For meget tid til transport Ukoncentrerede elever Usikkerhed (uvante rammer) Manglende viden om udeskole Tidsfaktor Forberedelse Mangler vejledning
13 Lille øvelse I skal prøve ud fra nogle tilfældige billeder at blive inspireret til at tænke mange forskellige ideer i forhold til udeskoleundervisning Brug 8-10 min på selv at tænke ideer/forløb Skriv hver ide på en seddel for sig selv Find 2-3 andre, gerne med andre linjefag end dig og del jeres ideer. Kategoriser dem
14 Afrunding.. det kan konkluderes, at de to undervisningsmiljøer tilsammen rummer et stort potentiale for at fremme og udvikle faglighed hos både svage og stærke elever, og at inddragelse af uderummet i højere grad har hjulpet lærerne til at leve op til folkeskolens formål. Erik Mygind og Lene Herholdt fra Udeundervisning i folkeskolen Besøg Skoven i skolen Charlottes og Ulriks blog:
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Skoven i Skolen og Udeskole.dk Faglig undervisning i natur og kultur
Skoven i Skolen og Udeskole.dk Faglig undervisning i natur og kultur Oplæg til Friluftsliv om vinteren Temadage i netværket Friluftsliv og Pædagogik for personer med funktionsnedsættelser 04.03.2011 Malene
HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014
HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole
Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø
Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø De eksterne læringstilbud kan: Bidrage til at eleverne forløser deres
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med
Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Fælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU
Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU Empirisk materiale? 4 kurser for eksterne formidlere 64 deltagere med et frafald på ca. 20 % 3 kurser
INDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Bevægelse i naturfagene
Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Pædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Med kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv [email protected] Udfordringen: Børns
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
Vuggestuens lærerplaner
Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Pædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Eventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,
Pædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Alle skolens 50 medarbejdere på kursus
Alle skolens 50 medarbejdere på kursus Udeskole Konference - Udeskole/åben skole en del af folkeskolen Skovskolen 3.november 2016, Maiken R. Thyssen, Astra center for læring i natur, teknik og sundhed
Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN
Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen
LÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer. Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted
Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted Juraen 34. 15. UndervisningsEden skal ElreFelægges, så eleverne får moeon
Læreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
De pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv [email protected] Program Introduktion
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
FleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Med kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv [email protected] Program Introduktion
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Pædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012
AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 [email protected] 1 [email protected] 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Barnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Pædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
