Acne vulgaris. Acne vulgaris. Artikel: Kan ikke bruge med sendte forfatterfoto da kvaliteten ikke er i orden!
|
|
- Laura Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel: Acne vulgaris Kan ikke bruge med sendte forfatterfoto da kvaliteten ikke er i orden! Acne vulgaris Af Carsten Sauer Mikkelsen og Kristian Bakke Arvesen Biografi Carsten Sauer Mikkelsen er speciallæge i dermatovenerologi i Brønderslev, og Kristian Bakke Arvesen er introduktionsreservelæge i reumatologi ved Reumatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Carsten Sauer Mikkelsens adresse Bredgade 13, 2., 9700 Brønderslev. c.s.mikkelsen@hotmail.com Unge med bumser søger ofte hjælp hos den praktiserende læge, og den observerede sværhedsgrad er ikke altid i overensstemmelse med den selvoplevede. Under alle omstændigheder må vi prøve at hjælpe med den rette behandling. I denne artikel gennemgås forekomst, klinik, patogenese og ætiologi, mens behandling af akne beskrives i den efterfølgende artikel. Formålet med denne artikel er at identificere lidelsens patogenese og at genkende de kliniske kendetegn. Akne er karakteriseret ved øget talgkirtelhyperplasi med seborré, komedon (hudorme)-dannelse, erytematøse papler og overfladiske pustler. Mindre hyppigt kan udvikles noduli, dybe pustler, pseudocyster og komplicerende ardannelse(r) (1). Akne er den hyppigst behandlede hudsygdom (2). Sygdommen vil oftest debutere i pubertetsårene, men kan allerede ses fra 8-10-årsalderen. Det skønnes, at ca. 15% af alle unge søger læge på grund af akne. Ubehandlet akne har typisk et spontant forløb på 8-12 år (3). Den anførte prævalens af akne varierer meget i litteraturen, men er 25-85% blandt de årige, 8-10% blandt de årige og 3-8% blandt de årige (4, 5). Der er en mulig genetisk disposition til alvorlig akne, lokalisation og tendens til ardannelse(r) (6). Komedonantal og sebumproduktion er ens i monozygote, men ikke dizygote tvillinger (7, 8). Akne forekommer hyppigst blandt hvide af kaukasid afstamning sammenlignet med afroamerikanere, asiatere og ses kun meget sjældent blandt eskimoer (8). Patogenese Acne vulgaris udvikles på baggrund af kronisk inflammation af hår og talgkirtler. Patienter med akne har generelt større sebumproduktion end baggrundsbefolkningen (9-11). Sebumsekretionen modsvarer aknes 1
2 Figur 1 og 2 / En spalte XXXX XXX XXX XXXXX XXXX XXXX XX XXXX X X XX XXXXXXXX XXXXX XXX XXXXXXXXXXXX XXXX XX XXXXX. Foto:??????????????????? udbredelse (11-13) og synes afhængig af kønshormonerne frit testosteron og kønshormonbindende globulin (14). Abnorm forhorning af talgkirtlens udførselsgang (retentio hyperkeratosis) skyldes øget proliferation eller nedsat afstødning af keratinocytterne, der danner en prop af sebum og keratin. Der er ingen eller kun lille relation mellem antallet af bakterier på hudoverfladen og graden af akne (15), men svarende til de inflammerede aknelæsioner er der ca. 10 øget antal af mikroorganismer i udførselsgangen (16). Den hyppigst forekommende mikroorganisme er Propionibacterium acnes, men der kan også ses Staphylococcus epidermidis og Malassezia furfur (17-19). 2Månedsskrift for almen praksis XXXXXXXXXXXXXX 2012 Acnes forskellige udviklingsstadier Åbne komedoner skyldes ophobning i den udvidede follikulære åbning af melanin, tætpakkede keratinocytter og oxiderede lipider, der fremkalder den mørke farve. Et fuldt udviklet komedon er ikke inflammeret, medmindre det er traumatiseret. Keratinmaterialet er arrangeret koncentrisk lamellært. Lukkede komedoner ses som knappenålsstore, ikkeinflammerede hvidlige papler. Papler, noduli, cyster ses ved inflammerede og smertefulde aknelæsioner. Acne conglobata er en nodulocystisk akne med kommunikerende cyster og tyktflydende pus, lokaliseret svarende til ansigt, bryst, ryg og overarme. Smertefulde abscesser og udtalt ardannelse kan udvikles. Ses typisk hos mænd i årsalderen. Acne fulminans beskriver en ulcerativ, nekrotiserende akne ofte lokaliseret svarende til bryst og ryg, typisk blandt mænd i teenageårene.
3 Systemisk påvirkning med febrilia, påvirket almen tilstand, ledsagende artralgier og leukocytose kan udvikles. Aknecikatricer Det inflammatoriske respons har stor betydning i forhold til udvikling af ardannelse (20). Der er observeret forskel i det cellulære immunrespons blandt patienter med akne, der har tendens til ardannelse, sammenholdt med dem, der ikke har det (21). Keloiddannere ses specielt blandt patienter af afrikansk afstamning betinget af akkumulation af ekstra kollagen. Acne keloidalis nuchae ses næsten kun blandt afroamerikanere. Ætiologien er ukendt, men tilstanden skyldes måske indgroet hår og kan behandles med: topikale steroider, antibiotika, retinoider samt ved at undgå tæt hårklipning. Postinflammatorisk hyperpigmenteringsreaktion kan ses ved akne i mørk hud og ses som flade, brune elementer, der kan være til stede i op til 18 måneder. Akne ved andre sygdomme Der ses øget hyppighed af akne blandt patienter med hidrosadenitis suppurativa (22), folliculitis decalvans (23), morbus Darier (24), SAPHO (synovitis, acne conglobata, palmoplantar pustulose, hyperostose og osteitis) og polycystisk ovariesyndrom (25). Patienter med atopisk dermatitis har derimod en nedsat incidens af akne på grund af nedsat sebumproduktion. Acne excoriée Ses specielt hos kvinder, som hyppigt»piller«i små aknelæsioner. Denne patientgruppe har ofte ledsagende psykiske problemer (26, 27) og bør videreudredes herfor. Differentialdiagnoser Mange andre tilstande kan ligne akne, herunder: pityrosporum folliculitis, furunkulose, adenoma sebaceum, verrucae planae, milier, senile komedoner, rosacea, gramnegativ folliculitis, peroral dermatitis, sycosis barbae og dermatosis papulosa nigra. Figur 3 a og b / En spalte XXXX XXX XXX XXXXX XXXX XXXX XX XXXX X X XX XXXXXXXX XXXXX XXX XXXXXXXXXXXX XXXX XX XXXXX. Foto:??????????????????? 3
4 Acne vulgaris Akne og kost Der er forskellig opfattelse af, hvorvidt kosten har betydning for udvikling af akne. Tidligere forskningsresultater syntes ikke at kunne påvise forværring af akne blandt patienter med stort indtag af slik, chokolade, nødder, pommes frites, friturestegt mad, kager m.m. (28-30). Videnskabeligt arbejde af nyere dato har dog fremsat teorier om, at indtag af kost med højt glykæmisk indeks (»hurtige kulhydrater«) såsom sodavand, slik og hvidt brød medfører hyperglykæmi, der stimulerer insulinsekretionen og frigivelsen af insulin-like growth factor-1 med en direkte effekt på den pilosebaceøse enhed og epidermal hyperplasi, hvilket øger risikoen for udvikling af akne (31-33). Populationer, der har en kost fortrinsvis med lavt glykæmisk indeks, har ikke akne (34), men det er uvist, hvorvidt genetik eller miljø er relateret til disse fund. 4Månedsskrift for almen praksis XXXXXXXXXXXXXX 2012 Akne og andre fysiologiske og miljømæssige faktorer Mange kvinder oplever opblussen af akne præmenstruelt (35). Sved, rygning og stress er også beskrevet som mulige forværrende faktorer (36-38). Stramtsiddende tøj kan forårsage mekanisk betinget akne (39). Detergentakne udvikles ved hyppig daglig vask med rensemidler, hvor der foretages gentagne mekaniske traumer på grund af skrubning og alkalisering af huden (40). Sæber og detergenter fjerner sebum, men ændrer ikke produktionen. Kosmetikakne kan udvikles ved brug af olier i ansigtet, bl.a. kokosolie, lanolinholdige produkter, fedt- eller farvestoffer (specielt røde) i hårprodukter og kosmetikcremer (41). Derfor bør man primært anvende vandbaserede kosmetikprodukter. Pomadeakne kan udvikles ved hyppig anvendelse af brylcreme (42). Komedondannelse langs hårlinjen kan skyldes anvendelse af komedogene shampooer eller balsam. Akne kan forværres ved høj luftfugtighed, medens sollys ofte bedrer tilstanden. Arbejdsrelateret akne kan ses hos folk, der arbejder med olie (parafinblandinger, petroleumprodukter) og tjære (43, 44) samt klorholdige stoffer (chlornaphthalen, polychlorbiphenyl, chlorbenzen, pyrazolderivater) (45). Akne og medicin: Hormoner, steroider, antituberkuløs medicin (isoniazid, rifampicin), antiepileptisk medicin (phenytoin), cyklosporin, lithium, disulfiram, B 2 /B 6 /B 12 -vitamin, azathioprin og psoralener (UVA) er eksempler på medikamina, der kan give forværring af akne (46). Akne og psykosociale faktorer Ifølge flere videnskabelige publikationer synes der at være en sammenhæng mellem sværhedsgraden af akne og bekymring, angst, vrede, depression, utilfredshed med udseende, selvværd og social isolation inklusive arbejdsløshed og skolefravær (47-49).
5 Der er beskrevet markant forbedret selvværd ved succesfuld aknebehandling (48). Klinisk undersøgelse ved acne vulgaris Der bør fokuseres på type og placering af læsioner, cikatricer, keloiddannelse og postinflammatoriske pigmentforandringer, da dette har betydning for behandlingsvalg. Behandling af akne beskrives i en efterfølgende artikel. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Braun-Falco s dermatology. 2nd ed. Springer, Shalita AR. Acne: clinical presentations. Clin Dermatol 2004;22: Rationel Farmakoterapi april 2009;(4). 4. Stern RS. JAAD 1992;26: Cunliffe WJ. Br Med J 1979;166: Evans DM et al. Teenage acne is influenced by genetic factors. Br J Dermatol 2005;152: Rook s textbook of dermatology. 7th ed. Blackwell Publishing Limited, Walton S. Genetic control of sebum excretion and acne - a twin study. Br J Dermatol 1988;118: Webster GF. The pathophysiology of acne. Cutis 2005;76(2 Suppl): Zouboulis CC, Eady A, Philpott M et al. What s the pathogenesis of acne? Exp Dermatol 2005;14: Pochi PE. Sebum production, casual sebum levels, titratable acidity of sebum and urinary fractional 17-ketosteroid excretion in males with acne. J Invest Dermatol 1964;43: Burton JL, Shuster S. The relationship between seborrhoea and acne vulgaris. Br J Dermatol 1971;84: Cunliffe WJ, Schuster S. Pathogenesis of acne. Lancet 1969;1: Ebling FJ. Hormonal control and methods of measuring sebaceous gland activity. J Invest Dermatol 1974;62: Cove JH, Holland KT, Cunliffe WJ. An analysis of sebum excretion rate, bacterial population and the production rate of free fatty acids on human skin. Br J Dermatol 1980;103:
6 Acne vulgaris Se også supplerende materiale fra MediBox Akne og rosacea billedsamling Akne behandling lægevejledning Bumser, filipenser akne patientvejledning REFERENCER TIL NETUDGAVE 6Månedsskrift for almen praksis XXXXXXXXXXXXXX 2012 Litteratur 1. Braun-Falco s dermatology. 2nd ed. Springer, Shalita AR. Acne: clinical presentations. Clin Dermatol 2004;22: Rationel Farmakoterapi april 2009;(4). 4. Stern RS. JAAD 1992;26: Cunliffe WJ. Br Med J 1979;166: Evans DM et al. Teenage acne is influenced by genetic factors. Br J Dermatol 2005;152: Rook s textbook of dermatology. 7th ed. Blackwell Publishing Limited, Walton S. Genetic control of sebum excretion and acne - a twin study. Br J Dermatol 1988;118: Webster GF. The pathophysiology of acne. Cutis 2005;76(2 Suppl): Zouboulis CC, Eady A, Philpott M et al. What s the pathogenesis of acne? Exp Dermatol 2005;14: Pochi PE. Sebum production, casual sebum levels, titratable acidity of sebum and urinary fractional 17-ketosteroid excretion in males with acne. J Invest Dermatol 1964;43: Burton JL, Shuster S. The relationship between seborrhoea and acne vulgaris. Br J. Dermatol 1971;84: Cunliffe WJ, Schuster S. Pathogenesis of acne. Lancet 1969;1: Ebling FJ. Hormonal control and methods of measuring sebaceous gland activity. J Invest Dermatol 1974;62: Cove JH, Holland KT, Cunliffe WJ. An analysis of sebum excretion rate, bacterial population and the production rate of free fatty acids on human skin. Br J Dermatol 1980;103: Till AE, Goulden V, Cunliffe WJ et al. The cutaneous microflora of adolescent, persistent and late-onset acne patients does not differ. Br J Dermatol 2000;142: Marples RR. The microflora of the face and acne lesions. J Invest Dermatol 1974;62: Murray PR. Medical microbiology. 2nd ed. Mosby, Guy G, Kealey T. The effect of inflammatory cytokines on the isolated human sebaceous infundibulum. J Invest Dermatol 1998;110: Cowin AJ et al. Endogenous inflammatory response to dermal wound healing in the fetal and adult mouse. Dev Dyn 1998;212: Holland DB et al. Inflammation in acne scarring: a comparison of the responses in lesions from patients prone and not prone to scar. Br J Dermatol 2004;150: Von der Werth JM, Jemec GBE. Morbidity in patients with hidadrenitis
7 suppurativa. Br J Dermatol 2001;144: Brooke RC et al. Folliculitis decalvans. Clin Exp Dermatol 2001;26: Derrick EK et al. Comedonal Darier s disease. Br J Dermatol 1995;132: Walton S, Cunliffe WJ et al. Clinical, ultrasound and hormonal markers of androgenicity in acne vulgaris. Br J Dermatol 1995;133: Sneddon et al. Acne excoriée: a protective device. Clin Exp Dermatol 1983;8: Gupta et al. Psychosomatic study of self-excoriative behaviour among male acne patients: preliminary obsevations. Int J Dermatol 1994;33: Rosenberg WE et al. Acne diet reconsidered. Arch Dermatol 1981;117: Fries JH et al. Chocolate: a review of published reports of allergic and other deleterious effects, real or presumed. Ann Allergy 1978;41: Fulton JE Jr., Plewig G, Kligman AM. Effect of chocolate on acne vulgaris. JAMA 1969;210: Bol KK, Kiguchi K, Gimenez-Conti I et al. Overexpression of insulin-like growth factor-1 induces hyperplasia, dermal abnormalities, and spontaneous tumor formation in transgenic mice. Oncogene 1997;14: Cappel M, Mauger D, Thiboutot D. Correlation between serum levels of insulin- like growth factor 1, dehydroepiandrosterone sulfate, and dihydrotestosterone and acne lesion counts in adult women. Arch Dermatol 2005;141: Smith R, Mann N, Mäkeläinen H et al. A pilot study to determine the short-term effects of a low glycemic load diet on hormonal markers of acne: a nonrandomized, parallel, controlled feeding trial. Mol Nutr Food Res 2008;52: Cordain L et al. Acne vulgaris: a disease of Western civilization. Arch Dermatol 2002;38: Lucky AW et al. Acne vulgaris in premenstrual girls. Arch Dermatol 1994;130: Williams M et al. Effect of hydration on pilo-sebaceous duct orifice. Br J Dermatol 1974:90: Schafer T et al. Epidemiology of acne in the general population:the risk of smoking. Br J Dermatol 2001;45: Chiu A et al. The response of skin disease to stress: changes in the severity of acne vulgaris as affected by examination stress. Arch Dermatol 2003;139: MacGregor AJ et al. Acne mechanica. BMJ 1976;1: Mills OH et al. Acne detergicans. Arch Dermatol 1975;111: Kligman AM et al. Acne cosmetica. Arch Dermatol 1972;106: Plewig G et al. Pomade acne. Arch Dermatol 1970;101: Adams BB et al. Periorbital comedones and their relationship to pitch tar: a cross sectional analysis and a review of the litterature. J Am Acad Dermatol 2000; 42: Svendson K et al. Skin disorders in ship s engineers exposed to oils and solvents. Contact Dermatitis 1997;36: Crow KD. Chloracne and its potential clinical implications. Clin Exp Dermatol 1981;6: Fung MA et al. A prospective study of acute-onset steroid acne associated with administration of intravenous corticosteroids. Dermatology 2000;200: homas DR. Psychosocial effects of acne. J Cutan Med Surg 2004;8(Suppl 4): Rapp DA. Anger and acne: implications for quality of life, patient satisfaction and clinical care. Br J Dermatol 2004;151: Evans DM et al. Teenage acne is influenced by genetic factors. Br J Dermatol 2005;152: Lægemiddelkataloget Archer JSM et al. Oral contraceptive efficacy and antibiotic infection: a myth debunked. J Am Acad Dermatol 2002;46: Katsambas A, Papakonstantinou A. Acne: systemic treatment. Clin Dermatol 2004;22: Stotland M, Shalita AR, Kissling RF. Dapsone 5% gel: a review of its efficacy and safety in the treatment of acne vulgaris. Am J Clin Dermatol 2009;10: Eady EA et al. Erythromycin resistant propionibacteria in antibiotic treated acne patients: association with therapeutic failure. Br J Dermatol 1989;121: Hull PR et al. Acne, depression, and suicide. Dermatol Clin 2005;23: Cunliffe WJ, van de Kerkhof PC, Caputo et al. Roaccutane treatment guidelines: results of an international survey. Dermatology 1997;194: Taub AF. A comparison of intense pulsed light, combination radiofrequency and intense pulsed light, and blue light in photodynamic therapy for acne vulgaris. J Drugs Dermatol 2007;6:
Acne vulgaris. Dermatologi
Dermatologi Acne vulgaris Af Carsten Sauer Mikkelsen og Kristian Bakke Arvesen Biografi Carsten Sauer Mikkelsen, Speciallæge i Dermatovenerologi i Brønderslev og Kristian Bakke Arvesen er ansat i introduktionsstilling
Læs mereAkne, rosacea og perioral. dermatitis
Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat
Læs mereAcne vulgaris behandlingsvejledning
Acne vulgaris behandlingsvejledning Af Carsten Sauer Mikkelsen, Andrew Nybo og Kristian Bakke Arvesen Biografi Carsten Sauer Mikkelsen er speciallæge i dermatovenerologi i Brønderslev. Andrew Nybo er medarbejder
Læs mereAknebehandling med begrænset brug af antibiotika
Artikel: 12161 Af Carsten Sauer Mikkelsen, Kim Røed Pedersen og Peter Bjerring Kontakt c.s.mikkelsen@hotmail. com Biografi Carsten Sauer Mikkelsen, speciallæge i dermato-venereologi, Hudklinikken i Brønderslev.
Læs merePraktisk dermatologi i almen praksis. Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige
Praktisk dermatologi i almen praksis Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige Efflorescenser Macula papel nodulus tumor Vesicel bulla pustel kvadel Erosion ulcus fissur excoriation
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs mereAkne en kronisk sygdom klinik og behandling
HUDSYGDOMME 439 Akne en kronisk sygdom klinik og behandling Sanne Krogsbøll Buus, Jørgen Arreskov & Michael Heidenheim Akne er en kronisk sygdom, som starter i puberteten og ofte fortsætter langt ind i
Læs mereDiagnose af atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs merePhotodynamisk photorejuvenation Behandling af ujævn hudstruktur og fine rynker
Photodynamisk photorejuvenation Behandling af ujævn hudstruktur og fine rynker Før Efter Baggrund: Gennem flere år har internationale forskningscentre, heriblandt Privathospitalet Mølholm, forsket i udvikling
Læs mereSeboroisk dermatitis skæleksem
Dermatologi Seboroisk dermatitis skæleksem Af Nannie Bangsgaard Seboroisk dermatitis (SD) også kaldet skæleksem er en af de hyppigst forekommende hudlidelser i Danmark. Det er en kronisk inflammatorisk
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs merePhotodynamisk photorejuvenation Behandling af ujævn hudstruktur og fine rynker
Photodynamisk photorejuvenation Behandling af ujævn hudstruktur og fine rynker Før Efter Baggrund: Gennem flere år har internationale forskningscentre, heriblandt Privathospitalet Mølholm, forsket i udvikling
Læs merePhotorejuvenation Foryngelse af huden med lys
Photorejuvenation Foryngelse af huden med lys Før Efter 1. Indledning: Huden forandrer sig med alderen. Sollys har langt den største del af skylden for hudens alderstegn, som viser sig ved, at huden bliver
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mereSeksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital
Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag
Læs mereBumser Filipenser Uren hud Akne
Hudlægen informerer om Bumser Filipenser Uren hud Akne Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/acne/acne.htm (1 of 7)03-01-2006 14:20:29 Bumser - filipenser - uren
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereOdense velværeklinik. - For mænd og kvinder
Odense velværeklinik - For mænd og kvinder Ansigtsbehandlinger I alle behandlinger vil der være grundig vejledning i hjemmeplejen og du får et hudplejeprogram med hjem. Er det første gang du skal have
Læs merePsykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne?
Psykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne? Der er gennem de sidste årtier sket en markant stigning i udviklingen af stress, depression, angst, selvskadende adfærd, ensomhed m.m.. Mange
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereFjernelse af uønsket hårvækst med IPL (Ellipse)
Info. nr. 26.4 / QI 06.153 rev. jan. 2015 - næste rev. jan. 2017 Fjernelse af uønsket hårvækst med IPL (Ellipse) Hvordan virker Ellipsebehandlingen? Synligt lys ledes fra en blitzlampe gennem et filter
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereER KOEN RASK IGEN? Adfærd og velfærd hos malkekøer i forbindelse med raskmelding efter mastitis
1 ER KOEN RASK IGEN? Adfærd og velfærd hos malkekøer i forbindelse med raskmelding efter mastitis Katrine Kop Fogsgaard 18. August MARTS 28 th 2015 2014 1 BAGGRUND Mastitis Mest forekommende produktionssygdom
Læs mereNANOS Patient Brochure Tørre øjne
NANOS Patient Brochure Tørre øjne Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty and for informational
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis Baggrund og formål I Danmark lever 2-3 % af den danske befolkning - dvs. cirka 150.000 danskere - med den kroniske
Læs mereNLRP12 Associeret periodisk feber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro NLRP12 Associeret periodisk feber Version af 2016 1. HVAD ER NLRP12 ASSOCIERET PERIODISK FEBER? 1.1 Hvad er det? NLRP12 associeret periodisk feber er en genetisk
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereOliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet
Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereHudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner
Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Svampeinfektioner Superficielle svampeinfektioner omfatter slægterne: Dermatofytter Trichosporum (Trichopyton
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereNæringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereHyperhidrose. Hudsygdom
En stor del af befolkningen har kraftig svedproduktion, som påvirker livskvaliteten i høj grad. Der findes flere muligheder for behandling, som kan reducere generne. Hyperhidrose Af Lisa Secher Kontakt
Læs mereFOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS
FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare
Læs mereKronisk ikke-bakteriel knoglebetændelse (CNO/CRMO)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Kronisk ikke-bakteriel knoglebetændelse (CNO/CRMO) Version af 2016 1. HVAD ER CNO/CRMO 1.1 Hvad er det? Kronisk rekurrent multifokal osteomyelitis (CRMO) er
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for afslaget fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for afslaget fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Ethinylestradiol-Drospirenone
Læs mere21/01/2018. Hans B. Lomholt Hudlægecenter Nord og Aalborg Universitet
Hans B. Lomholt Hudlægecenter Nord og Aalborg Universitet Prescott SL et al. 2017 World Allergy Org. J. Percent of total library BMC Genomics 2016 Propionib acterium acnes 100 90 Staphylococcus epidermidis
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016
Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem
Læs mereEt bedre liv med diabetes Psykolog Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Psykolog Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Jeg vil tale om... Diabetes med psykologiske briller Diabetes-stress
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereIndlægsseddel: Information til patienten
Indlægsseddel: Information til patienten Otezla 10 mg filmovertrukne tabletter Otezla 20 mg filmovertrukne tabletter Otezla 30 mg filmovertrukne tabletter Apremilast Dette lægemiddel er underlagt supplerende
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereAnsøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereReumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen
Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs merePopulation Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014
Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 239 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet sitagliptin (Januvia
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereEn innovativ nyhed til osteoarthritis
En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet
Læs mereTennisalbue. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Tennisalbue Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 2 Operation for tennisalbue/golfalbue (epicondylitis lateralis/medialis humeri) De sener
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereStomi & kemoterapi. Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen
Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs merePatientinformation. Lichen Planus
Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Testim 50 mg gel. Testosteron
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Testim 50 mg gel Testosteron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. -
Læs mereArbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland
Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000
Læs mereEN SPEGET AFFÆRE. Koutsky L. Epidemiology of genital human papillomavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8
EN SPEGET AFFÆRE 1 Koutsky L. Epidemiology of genital human papillomavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8 2 Kjaer SK, Tran TN, Sparen P et al. The Burden of Genital Warts: A Study of Nearly 70.000 Women
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereOSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereSådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereSystematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge
Systematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge Kroniske sygdomme Rehabilitering i primærsektoren Organisering
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold
Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mere