Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud"

Transkript

1 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) samt de landsdækkende bruger- og pårørendeundersøgelser. Arbejdet med Standardprogrammet i skal medvirke til at fremhæve de sociale tilbuds kvalitet ved at synliggøre, sikre og udvikle det gode faglige arbejde, som medarbejderne på tilbuddene allerede i dag udfører. er et resultat af de senere års øgede fokus på kvalitet, dokumentation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Dette øgede fokus stiller større krav til tilbuddene om at kunne begrunde, beskrive og dokumentere den sociale indsats og dens virkninger. Et af formålene med er således at sikre systematisk dokumentation, synlighed og gennemsigtighed i den sociale indsats til gavn for den enkelte 1, medarbejderne, de pårørende og offentligheden. Arbejdet med Standardprogrammet tilbyder en systematik for kontinuerlig faglig udvikling og bidrager endvidere til at skabe kontinuitet og sammenhæng på tværs af forskellige typer af tilbud 2 og sektorer. De foreliggende standarder er udviklet af med bistand fra arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra sociale tilbud, videnscentre samt bruger- og pårørendeorganisationer. Standarderne er altså udviklet med input og erfaringer fra praksis og i overensstemmelse med dokumenteret viden om god praksis. Selve fokus for den enkelte standard er udvalgt og prioriteret i overensstemmelse med kriterier om nytte, relevans, ressourcer og målbarhed. Det er dermed tilstræbt, at disse seks standarder fokuserer på de elementer inden for det enkelte temaområde, hvor standarden kan gøre størst nytte. Standarderne retter sig med andre ord dér, hvor arbejdsgrupperne har vurderet der p.t. er størst kvalitetsvariation og/eller det største forbedringspotentiale. I første omgang er der udviklet seks fælles nationale standarder til de sociale tilbud. Standarderne dækker såvel ydelsesspecifikke som organisatoriske temaer. Inden for de ydelsesspecifikke temaer er der udviklet en standard for arbejdet med kommunikation, en for arbejdet med brugerinddragelse og en for arbejdet med individuelle planer. Inden for de organisatoriske temaer er der udviklet en standard for ledelse, en for arbejdsmiljø og en for kompetenceudvikling. 1I standarderne benyttes termen den enkelte for de individer i en målgruppe, der på forskellige tilbud benævnes borgere, brugere, beboere, børn, unge m.v. 2 Dette begreb dækker også f.eks. boformer, sikrede institutioner, dagtilbud mv. Introduktion til standarder

2 2 Standarderne er generiske, hvilket betyder, at de er overordnet formuleret og kan implementeres på alle sociale tilbud uanset hvilke målgrupper, tilbuddet retter sig imod, eller om målgrupperne består af børn og unge eller af voksne. Det betyder blandt andet, at de forskellige rammer for arbejdet med hhv. børn, unge og voksne, der er fastsat ved lov, ikke eksplicit fremgår af standarderne. Det samme gælder de lokale servicedeklarationer, som er en del af arbejdet på tilbuddene, og dermed også er en del af rammen for arbejdet med Standardprogrammet. Det er derfor fortsat nødvendigt, at medarbejderne på de enkelte tilbud er opmærksomme på, at arbejdet med standarderne sker inden for de relevante rammer; såsom eksempelvis forældremyndighedsloven, reglerne om samtykke etc. Standardernes opbygning følger den samme skabelon, som anvendes i sundhedsvæsenet. Standarderne i er dermed bygget op på følgende vis: 1 Standardbetegnelse 2 Standard 3 Standardens formål 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) 5 Anvendelsesområde 6 Opfyldelse af standarden 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring 11 Referencer I rubrik 1, Standardbetegnelse, angives standardens nummer og det temaområde, som standarden er del af. Rubrik 2, Standard, indeholder standardens ordlyd; det samlede mål for standarden. Rubrik 3, Formål, beskriver kortfattet standardens væsentligste formål. I rubrik 4, Målgruppe, angives hvem der er ansvarlig for, at standarden efterleves. Det kan her være vigtigt at påpege, at skønt det ofte kan give mening at sige, at også den enkelte må tage en del af ansvaret for, at standarderne kan efterleves, så kan den enkelte ikke anføres i denne rubrik, da standarderne stiller krav til tilbuddets arbejde, og den enkelte ikke kan holdes formelt ansvarlig herfor. Introduktion til standarder

3 3 I rubrik 5, Anvendelsesområde, anføres den type af sociale tilbud, som standarden gælder for. Rubrik 6, Opfyldelse af standarden, angiver, hvilke trin der vil blive målt på ved den eksterne evaluering til vurdering af, om standarden er opfyldt/efterleves. Rubrik 6 relaterer sig således til de efterfølgende rubrikker 7-10, der fastsætter fire trin for processen vedrørende implementering af en standard. Rubrik 7, Trin 1: Retningsgivende dokumenter, relaterer sig således til det første trin i implementeringsprocessen og stiller krav om, at der på tilbuddet foreligger retningsgivende dokumenter (retningslinjer, vejledninger, instrukser m.v.) for det daglige arbejde med standardernes samlede mål. Derudover specificeres krav og anvisninger til indholdet i de retningsgivende dokumenter. Rubrik 8, Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter, relaterer sig til implementeringsprocessens trin 2, og indeholder krav om, at de retningsgivende dokumenter, som er udarbejdet under trin 1, også er kendt og anvendt af relevante ledere og medarbejdere på tilbuddet. Rubrik 9, Trin 3: Kvalitetsovervågning, relaterer sig til implementeringsprocessens trin 3 og indeholder specifikke krav og anvisninger for, hvordan tilbuddet løbende skal dokumentere og følge op på (overvåge) arbejdet med de enkelte standarder. Rubrik 10, Trin 4: Kvalitetsforbedring, relaterer sig til det fjerde og sidste trin i implementeringsprocessen. Her er det målbare krav til tilbuddet, at der med baggrund i resultaterne af kvalitetsovervågningen (trin 3) er udarbejdet handleplaner for det fremadrettede arbejde med standardens samlede mål. I rubrik 11, Referencer, er primært angivet den lovgivning og de bekendtgørelser, som sætter rammer for og direkte relaterer sig til standarden. Referencerne er således ikke udtømmende. Standarderne indeholder desuden noget vejledende tekst, der uddyber, hvad der kan ligge i de konkrete krav og anvisninger til de retningsgivende dokumenter i rubrik 7, eller som udfolder et centralt begreb. Vejledningsteksten er anført i umiddelbar forlængelse af den tekst, som kræver uddybning; altså i de enkelte rubrikker i skabelonen. Vejledningsteksterne skal ses som hjælpetekst til læseren. Vejledningerne giver eksempler på, hvad retningslinjerne kan indeholde; ikke, hvad de skal indeholde. Tilbuddene bliver således ikke målt og evalueret på, om de lever op til de eksempler, der er anført i vejledningsteksten. Introduktion til standarder

4 4 Standardprogrammet er bygget op i overensstemmelse med internationale principper for akkreditering. Akkreditering er begreb for en proces, hvor et eksternt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet eller ydelse lever op til på forhånd fastlagte fælles mål for kvalitet; (standarder). At Standardprogrammet er akkrediteringslignende indebærer dermed, at der er udviklet fælles standarder, fælles indikatorer og dertilhørende målepunkter, samt at der foretages løbende dokumentation, årlige selvevalueringer af arbejdet med standarderne på de enkelte tilbud og eksterne evalueringer på de enkelte tilbud hvert tredje år. Tre måneder efter de enkelte tilbud har påbegyndt arbejdet med implementering af Standardprogrammet skal der gennemføres en selvevaluering. Selvevalueringen er det enkelte tilbuds eget redskab i forhold til at få et overblik over arbejdet med Standardprogrammet. Den første selvevaluering kaldes også en basisvurdering og er tilbuddets baseline for den videre prioritering af arbejdet med standardprogrammet. I 2012 påbegyndes den eksterne evaluering af tilbuddenes arbejde med Standardprogrammet. De deltagende tilbud udpeger en eller flere ressourcepersoner, som vil modtage undervisning i arbejdet med Standardprogrammet og de forskellige trin i implementeringsprocessen. vil varetage denne undervisning. Yderligere hjælp og støtte til tilbuddenes arbejde med implementering af Standardprogrammet, ydes også af koordinatorer, som varetager opgaver i relation til. De lokale koordinatorer kan findes på hjemmesiden: Introduktion til standarder

5 5 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet kommunikative ressourcer henfører ikke alene til den enkeltes forudsætninger for verbal kommunikation, men også til kognitive, psykiske og/eller sociale ressourcer. Begrebet dækker både over aktuelle kommunikative forudsætninger hos den enkelte, men også over et eventuelt udviklingspotentiale. 3 Standardens formål Afdækning af den enkeltes kommunikative ressourcer skal fremme medarbejdernes muligheder for at forstå og respektere den enkeltes udtryksmåder. Afdækningen af den enkeltes kommunikative ressourcer skal desuden sikre, at medarbejderne kan udtrykke sig på en måde, som den enkelte kan forstå. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere har et medansvar. 5 Anvendelsesområde Sociale tilbud. 6 Opfyldelse af standarden I 2012 vil opfyldelsen af standarden relatere sig til de fire nedenstående trin. Standard 1.1 Kommunikation

6 6 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Retningslinjer for hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på tilbuddet. Retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Vejledning: Retningslinjerne for afdækning kan blandt andet omhandle, at afdækningerne skal ske med udgangspunkt i de enkelte og disses netværk. Retningslinjerne kan også omhandle inddragelse af nødvendige faglige kompetencer i forhold til tilbuddets forskellige faggrupper samt inddragelse af eventuelle eksterne samarbejdsparter. Retningslinjerne kan også omhandle, at allerede eksisterende oplysninger om de enkeltes kommunikative ressourcer indhentes og inddrages i det videre arbejde. Retningslinjerne for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis, kan blandt andet omhandle anvendelse af forskellige metoder og redskaber i kommunikationen med de enkelte. 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der gennemføres som minimum årligt en audit i overensstemmelse med manual for kvalitetsovervågning trin 3 for de ydelsesspecifikke standarder, hvor følgende indikatorer vurderes: Indikator 3: Er der foretaget afdækning af den enkeltes kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter? Indikator 4: Omsættes viden fra den enkeltes kommunikative afdækning i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejder Standard 1.1 Kommunikation

7 7 fremmes? Indikator 5: Er den enkeltes kommunikative afdækning evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter? Vejledning: Indikator 3,4 og 5 auditeres ved samme audit. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 6: På baggrund af kvalitetsovervågningen udarbejder ledelsen en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Planen skal som minimum indeholde: De af ledelsen udpegede fokusområder for kvalitetsudviklingen, dvs. konkrete kvalitetsforbedringstiltag samt konkrete mål for kvalitetsforbedringstiltagene Hvordan og hvornår de konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer skal iværksættes Hvem der er ansvarlig for udførelse af planen Hvem der er ansvarlig for opfølgning på indsatsen 11 Referencer Lov om social service 138 (Standarder) Lov om social service 139 (Standarder) Standard 1.1 Kommunikation

8 8 1 Standardbetegnelse 1.2 Brugerinddragelse 2 Standard Den enkeltes inddragelse i beslutninger vedrørende eget liv skal sikres. 3 Standardens formål Formålet med standarden er at sikre den enkelte størst mulig indflydelse på eget liv ud fra den enkeltes ønsker, forudsætninger og behov. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere har et medansvar. 5 Anvendelsesområde Sociale tilbud. 6 Opfyldelse af standarden I 2012 vil opfyldelsen af standarden relatere sig til de fire nedenstående trin. 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for hvordan de enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes. Retningslinjer for hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres. Retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Vejledning: Retningslinjerne for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres, kan omhandle, hvordan man afklarer de enkeltes overordnede ønsker til inddragelse (hvilke områder ønsker de enkelte at blive inddraget i og på hvilket niveau høres, medbestemme, selvbestemme), n Standard 1.2 Brugerinddragelse

9 9 hvordan myndighedsindehavere inddrages i situationer, hvor den enkelte ikke er myndig og eventuel inddragelse af pårørende i processen. Retningslinjerne kan desuden omhandle, hvordan man håndterer eventuelle forskelle mellem de enkeltes ønsker og medarbejdernes faglige vurderinger. Retningslinjerne kan desuden omhandle den konkrete praksis for brugerinddragelse i hverdagen på tilbuddet. Eksempelvis hvilke beslutninger af betydning for den enkelte, fællesskabet og det organisatoriske niveau, som de enkelte skal inddrages i og hvordan. 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der gennemføres som minimum årligt en audit i overensstemmelse med manual for kvalitetsovervågning trin 3 for de ydelsesspecifikke standarder, hvor følgende indikatorer vurderes: Indikator 3: Er den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækket i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter? Indikator 4: Afklares og håndteres den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse, så den enkelte sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv? Indikator 5: Er afdækningen af den enkeltes forudsætninger for indflydelse evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter? Vejledning: Indikator 3, 4 og 5 auditeres ved samme audit. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 6: På baggrund af kvalitetsovervågningen udarbejder ledelsen en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Planen skal som minimum indeholde: De af ledelsen udpegede fokusområder for kvalitetsudviklingen, dvs. konkrete kvalitetsforbedringstiltag samt konkrete mål for kvalitetsforbedringstiltagene Standard 1.2 Brugerinddragelse

10 10 Hvordan og hvornår de konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer skal iværksættes Hvem der er ansvarlig for udførelse af planen Hvem der er ansvarlig for opfølgning på indsatsen 11 Referencer Lov om social service 1, stk. 3 (Formål og område) Lov om social service 138 (Standarder) Lov om social service 139 (Standarder) Standard 1.2 Brugerinddragelse

11 11 1 Standardbetegnelse 1.3 Individuelle planer 2 Standard Individuelle planer er et aktivt redskab i den sociale indsats. Vejledning: Individuelle planer er lokalt udarbejdede planer til afklaring og beskrivelse af tilbuddets aftaler og indsats i forhold til den enkelte. Individuelle planer har afsæt i de kommunalt udarbejdede handleplaner (lov om social service, 140, 141). 3 Standardens formål Standarden skal sikre, at den enkeltes ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet og sammenhængende indsats. Formålet med standarden er endvidere at sikre, at arbejdet med individuelle planer foregår kontinuerligt, systematisk og i et samarbejde mellem relevante parter. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere har et medansvar. 5 Anvendelsesområde Sociale tilbud. 6 Opfyldelse af standarden I 2012 vil opfyldelsen af standarden relatere sig til de fire nedenstående trin. 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for hvordan det sikres, at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer. Retningslinjer der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter. Standard 1.3 Individuelle planer

12 12 Retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Vejledning: Retningslinjerne for, at relevante parter samarbejder om at formulere mål og delmål for de enkelte og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser, kan omhandle, hvordan medarbejdere udover inddragelse af de enkelte selv sikrer, at flere forskellige typer af fagprofessionelle, der samarbejder med de enkelte, inddrages. Herunder også eventuel inddragelse af skole-, fritids-, behandlings-, beskæftigelsestilbud samt netværk og handlekommune med henblik på at sikre sammenhæng i indsatsen. Retningslinjerne for løbende evaluering af de individuelle planer kan omhandle, hvordan de enkelte er inddraget i denne proces. 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der gennemføres som minimum årligt en audit i overensstemmelse med manual for kvalitetsovervågning trin 3 for de ydelsesspecifikke standarder, hvor følgende indikatorer vurderes: Indikator 3: Indgår den enkeltes ønsker, mål og behov i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter? Indikator 4: Er den individuelle plan udarbejdet i samarbejde med relevante parter? Indikator 5: Omsættes mål og delmål i daglig praksis? Indikator 6: Er den individuelle plan evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter? Vejledning: Indikator 3,4,5 og 6 auditeres ved samme audit. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 6: På baggrund af kvalitetsovervågningen udarbejder ledelsen en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Planen skal Standard 1.3 Individuelle planer

13 13 som minimum indeholde: De af ledelsen udpegede fokusområder for kvalitetsudviklingen, dvs. konkrete kvalitetsforbedringstiltag samt konkrete mål for kvalitetsforbedringstiltagene Hvordan og hvornår de konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer skal iværksættes Hvem der er ansvarlig for udførelse af planen Hvem der er ansvarlig for opfølgning på indsatsen 11 Referencer Lov om social service 138 (Standarder) Lov om social service 139 (Standarder) Lov om social service 140 (Handleplaner) Lov om social service 141 (Handleplaner) Standard 1.3 Individuelle planer

14 14 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt og systematisk med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. 3 Standardens formål Standardens formål er at sikre, at medarbejderne har de relevante, faglige kompetencer til at levere en kvalificeret indsats. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere har et medansvar. 5 Anvendelsesområde Sociale tilbud. 6 Opfyldelse af standarden I 2012 vil opfyldelsen af standarden relatere sig til de fire nedenstående trin. 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for løbende afdækning af hvilke kompetencer der skal være til stede for, at tilbuddet kan løse sine opgaver. Retningslinjer for hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der gennemføres som minimum årligt en audit i overensstemmelse med manual for kvalitetsovervågning trin 3 for de organisatoriske standarder, hvor følgende indikatorer vurderes: Standard 2.1Kompetenceudvikling

15 15 Indikator 3: Foreligger der, i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede for, at boformen kan løse sine opgaver? Indikator 4: Arbejder ledelse og medarbejdere aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats? Vejledning: Indikator 3 og 4 auditeres ved samme audit. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 5: På baggrund af kvalitetsovervågningen udarbejder ledelsen en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Planen skal som minimum indeholde: De af ledelsen udpegede fokusområder for kvalitetsudviklingen, dvs. konkrete kvalitetsforbedringstiltag samt konkrete mål for kvalitetsforbedringstiltagene Hvordan og hvornår de konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer skal iværksættes Hvem der er ansvarlig for udførelse af planen Hvem der er ansvarlig for opfølgning på indsatsen 11 Referencer MED-aftalen, 3-partsaftalen, Overenskomst 2008 og de gældende studieordninger for elever/studerende. Standard 2.1Kompetenceudvikling

16 16 1 Standardbetegnelse 2.2 Arbejdsmiljø 2 Standard Der arbejdes systematisk med udvikling af arbejdsmiljø og trivsel. 3 Standardens formål Formålet med standarden er at skabe arbejdspladser, der løbende er i stand til at sikre og udvikle medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt trivsel. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Ledelsen er ansvarlig. Relevante medarbejdere har et medansvar. 5 Anvendelsesområde Sociale tilbud. 6 Opfyldelse af standarden I 2012 vil opfyldelsen af standarden relatere sig til de fire nedenstående trin. 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (ArbejdsPladsVurdering). Retningslinjer for hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der gennemføres som minimum årligt en audit i overensstemmelse med manual for kvalitetsovervågning på trin 3 for de organisatoriske standarder, hvor følgende indikatorer vurderes: Standard 2.2 Arbejdsmiljø

17 17 Indikator 3: Er der arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles? Indikator 4: Er der arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel? Vejledning: Indikator 3 og 4 auditeres ved samme audit. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 5: På baggrund af kvalitetsovervågningen udarbejder ledelsen en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Planen skal som minimum indeholde: De af ledelsen udpegede fokusområder for kvalitetsudviklingen, dvs. konkrete kvalitetsforbedringstiltag samt konkrete mål for kvalitetsforbedringstiltagene Hvordan og hvornår de konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer skal iværksættes Hvem der er ansvarlig for udførelse af planen Hvem der er ansvarlig for opfølgning på indsatsen 11 Referencer Lov om arbejdsmiljø. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni Arbejdstilsynets vejledning D.1.1 fra januar 2005 om Arbejdspladsvurdering. Overenskomst 2008 på det kommunale og regionale område: Aftale om sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Standard 2.2 Arbejdsmiljø

18 18 1 Standardbetegnelse 2.3 Ledelse 2 Standard Tilbuddet ledes, så værdier afspejles i medarbejdernes udførelse af praksis. 3 Standardens formål Standardens formål er at sikre, at medarbejderne ledes på en måde, som sikrer, at der er sammenhæng mellem tilbuddets formulerede værdier og den enkelte medarbejders bidrag. 4 Målgruppe (Ansvarlig for udførelsen) Alle ledere. 5 Anvendelsesområde Sociale tilbud. 6 Opfyldelse af standarden I 2012 vil opfyldelsen af standarden relatere sig til de fire nedenstående trin. 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter Indikator 1: Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for hvordan medarbejdere introduceres til tilbuddets værdier og deres betydning. Retningslinjer for hvordan medarbejdere aktivt omsætter tilbuddets værdier i den konkrete faglige praksis. 8 Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Indikator 2: Relevante ledere og medarbejdere kender og anvender de retningsgivende dokumenter. 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning Der gennemføres som minimum årligt en audit i overensstemmelse med manual for kvalitetsovervågning på trin 3 for de organisatoriske standarder, hvor følgende indikatorer vurderes: Standard 2.3 Ledelse

19 19 Indikator 3: Introduceres medarbejderne til boformens/institutionens værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter? Indikator 4: Arbejdes der løbende med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis? Vejledning: Indikator 3 og 4 auditeres ved samme audit. 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 5: På baggrund af kvalitetsovervågningen udarbejder ledelsen en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Planen skal som minimum indeholde: De af ledelsen udpegede fokusområder for kvalitetsudviklingen, dvs. konkrete kvalitetsforbedringstiltag samt konkrete mål for kvalitetsforbedringstiltagene Hvordan og hvornår de konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer skal iværksættes Hvem der er ansvarlig for udførelse af planen Hvem der er ansvarlig for opfølgning på indsatsen 11 Referencer Væksthus for Ledelse (2008): Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Væksthus for Ledelse og Det Personalepolitiske Forum (2008): Ledelse uden grænser. Syv råd til ledere om at skabe trivsel i det grænseløse arbejdsliv. Standard 2.3 Ledelse

20 20 Begreber i Basisvurdering: Den første selvevaluering af i hvilken grad kravene i standarderne er opfyldt. Brugerinddragelse og brugerindflydelse: Brugerinddragelse og brugerindflydelse er begreber, der ofte bruges forskelligt, og de spænder over et kontinuum fra reel indflydelse og selvbestemmelse til mere beskeden indflydelse, hvor den enkelte eventuelt høres, men ikke nødvendigvis får sine standpunkter igennem. Begrebet brugerinddragelse dækker i Standardprogrammet alle niveauer for inddragelse fra høringsret over medbestemmelse til selvbestemmelse og regulær brugerstyring, mens begrebet brugerindflydelse alene anvendes som betegnelse for de forhold, hvor de enkelte brugeres aftryk på beslutninger er tydelig. I Standardprogrammet er brugerinddragelse således en forudsætning for, at den enkelte kan få indflydelse på eget liv. Den enkelte/de enkeltes: Den enkelte benyttes som fælles betegnelse for et individ i en målgruppe, der på forskellige tilbud kan have forskellige benævnelser, såsom borger, bruger, beboer, barn, ung m.v. Flertalsformen de enkeltes benyttes i Standardprogrammet for at tydeliggøre, at de retningslinjer, som kommunerne/regionerne og tilbuddene skal udarbejde, skal være dækkende for alle individer på tilbuddet. Der skal med andre ord ikke udarbejdes retningslinjer med henblik på et enkelt individ. Det nationale sekretariat: Er placeret i og fungerer som et fagligt sekretariat med ekspertise og kompetencer inden for kvalitetsudvikling og det sociale område. Sekretariatet står for opbygningen af rapporteringssystemet og den eksterne evalueringsproces. Eksterne samarbejdsparter: Kan være fra skole, fritid, behandlings-/beskæftigelsestilbud, den enkeltes egen læge etc. Ekstern evaluering: Systematisk vurdering af opfyldelsesgraden af kravene i standarderne, der foretages af et eksternt evalueringsteam. I Standardprogrammet består det eksterne evalueringsteam af udefrakommende fagpersoner, udefrakommende beboere og pårørende samt en repræsentant fra det nationale sekretariat. Begrebsliste

21 21 Evaluering: Studiet af en ydet indsats med henblik på at identificere succesfulde og problemfyldte aktiviteter. Evidensbaseret: Standarderne i Standardprogrammet skal så vidt muligt baseres på bedste foreliggende empiriske evidens. Evidens skal i denne sammenhæng forstås bredt som relevant dokumenteret viden eller ved mangel på dokumenteret viden faglig konsensus. Generiske standarder: Standarder, der gælder tilbud, uanset hvilke målgrupper, tilbuddet retter sig imod, eller om målgrupperne består af børn og unge eller af voksne. De generiske standarder sikrer en ensartethed i det faglige niveau på tværs af målgrupper og ydelser. Indikator: En indikator defineres almindeligvis som en målbar variabel, der kan lægges til grund for overvågning og evaluering. I Standardprogrammet refererer indikatorbegrebet til opfyldelse af de fire trin. På trin 1 er indikatoren således, om der er udarbejdet retningsgivende dokumenter. Individuelle planer: Individuelle planer er lokalt udarbejdede planer til afklaring og beskrivelse af tilbuddets aftaler og indsats i forhold til den enkelte. De individuelle planer har afsæt i de kommunalt udarbejdede handleplaner (lov om social service, 140 og 141). Kender og anvender: Har viden om og arbejder i overensstemmelse med. Hvorvidt medarbejderne kender og anvender de retningsgivende dokumenter skal måles på trin 2 i Standardprogrammet. Koordinator: Medarbejder fra det administrative niveau som forestår koordinering af standardprogrammet og dens delprojekter mellem sekretariatet og tilbud. Koordinatoren sikrer samtidig den fornødne koordinering af standardprogrammet og det øvrige arbejde. Koordinatoren er desuden kontaktperson til ledelse samt de sociale tilbud, som deltager i standardprogrammet. Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde behov eller forventninger. I relation til kvalitetsudvikling anvendes begrebet som udtryk for i hvilken grad, indsatsen lever op til på forhånd fastsatte mål. Begrebsliste

22 22 Kvalitetsforbedring: Tiltag der iværksættes på baggrund af kvalitetsovervågning, og som sigter på en forbedring af kvaliteten i indsatsen. Kvalitetsovervågning: Undersøgelse og analyse der foretages systematisk og tilbagevendende ved samme proces. Medarbejdere: Alle ansatte på et tilbud, der er ansat af samme arbejdsgiver. Målepunkt: Konkret parameter som anvendes til at overvåge og evaluere, om en indikator (for et af de fire trin) er opfyldt. Målgruppe: I de specifikke standarder i Standardprogrammet refererer betegnelsen målgruppe til de personer, som har ansvar for, at kvalitetsstandarden efterkommes i praksis. Kvalitetsstandardens målgruppe er altså ikke det samme som tilbuddets målgruppe (som er de individer, der er visiterede til stedet). Retningsgivende dokumenter: Betegnelsen er en samlet betegnelse for de forskellige typer af beskrivelser af arbejdsgange m.v., som giver retning (udstikker anvisninger) for det daglige arbejde, der foregår på tilbuddene. Retningsgivende dokumenter kan således bestå af vejledninger/procedurer/instrukser/retningslinjer m.v., der er udarbejdet på lokalt plan. Retningslinje: Beskriver formål, omfang, organisation og ansvar samt fremgangsmåder for løsning af konkrete opgaver. Ressourceperson: En eller flere medarbejdere fra hvert tilbud, der uddannes i en grundigere indføring i modellen og arbejdet med standarderne. Ressourcepersonerne varetager en central rolle i forhold til at udbrede kendskabet til og hjælpe arbejdet med standardprogrammet på det enkelte tilbud. Revidering: Tilpasning der foretages på baggrund af resultaterne af en evaluering. Begrebsliste

23 23 Selvevaluering: Tilbuddets egen vurdering af i hvilken grad kravene i standarderne er opfyldt. Standard: Et mål for kvalitet med konkrete krav og anvisninger, som lægges til grund for evaluering. Tilbud: Fysisk/organisatorisk ramme inden for hvilken ydelser leveres. Eksempelvis ambulant tilbud, dagtilbud, sikrede institutioner og døgntilbud for børn/unge og voksne. Se endvidere 9uIC0gU2FtbGV0IG92ZXJzaWd0 Trivsel: Betegnelse der blandt andet indebærer, at den enkelte medarbejder oplever balance og følelsen af at være i overskud både fysisk og mentalt. Trivsel indbefatter ligeledes de krav og belastninger, der er i arbejdet. Det vil eksempelvis sige stress, sygefravær, konflikter, samarbejde, indflydelse, motivation, mobning og livsbalance. Begrebsliste

24 24 tilbyder yderligere information om Standardprogrammet på Her findes yderligere information og forskellige præsentationer af Standardprogrammet mv. Ligeledes kan du finde oplysninger fra din egen kommune/region samt kontaktoplysninger på koordinatorerne, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til arbejdet med Standardprogrammet. er sekretariat for udviklingen af Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Du er velkommen til at kontakte os på nedenstående kontaktoplysninger. Kontorchef Henriette Qvist Tlf: Projektleder Tina Willemann Tlf:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Læs mere

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Dias 1 Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program 11.30-11.40 Velkomst 11.40-12.30 Introduktion til Standardprogrammet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

kvalitet på regionernes sociale tilbud

kvalitet på regionernes sociale tilbud kvalitet på regionernes sociale tilbud 1 KVALITETSMODELLEN Hvorfor en kvalitetsmodel på det sociale område? Regionerne har udviklet en kvalitetsmodel for det sociale område. Den er med til at dokumentere

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Kvalitetsmodel som redskab

Kvalitetsmodel som redskab Kvalitetsmodel som redskab Mange offentlige sociale tilbud oplever, at der stilles større krav til åbenhed og gennemsigtighed i den faglige praksis, hvilket som regel kommer til udtryk i større krav til

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Her Østruplunds retningsgivende dokumenter for de 6 standarder. Standarderne er at læse efter skemaet. ( Skemaet tjener som vores arbejdspapir )

Her Østruplunds retningsgivende dokumenter for de 6 standarder. Standarderne er at læse efter skemaet. ( Skemaet tjener som vores arbejdspapir ) 1 Her Østruplunds retningsgivende dokumenter for de 6 standarder. Standarderne er at læse efter skemaet. ( Skemaet tjener som vores arbejdspapir ) Vi har arbejdet med de tilbagemeldinger vi modtog i december.

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Peter Rhode DES konference September 2010

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Peter Rhode DES konference September 2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Peter Rhode DES konference September 2010 Kvalitet og dokumentation på det sociale område Begrænset viden om kvaliteten Begrænset viden om indsats, resultater

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 1. januar 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

- herunder afdækning af kommunikative ressourcer og afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse

- herunder afdækning af kommunikative ressourcer og afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse Vejledning Dokumenttype: Vejledning Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Nøgleord / Søgeord:

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indledning og formål Denne vejledning henvender sig til dig, der skal gennemføre jeres årlige

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af individuelle planer

Vejledning til udarbejdelse af individuelle planer Vejledning Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstaden Handicap efter 67, 107 og 108 i Serviceloven og 185 b i Lov

Læs mere

Surveyrapport. Standard/Indikator

Surveyrapport. Standard/Indikator Surveyrapport Sektor: Kommune Odense Kommune, Org.: Center for Sundhed, Tandplejen Type: Ekstern survey Startdato: 02.10.2012 Slutdato: 04.10.2012 Akkrediteringsstatus: Akkreditering pågår Begrundelse:

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Ledere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Ledere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune. KONTAKTPERSON PÅ PLEJEHJEM Faaborg-Midtfyn Kommune Standardbetegnelse Koordinering og kontinuitet KONTAKTPERSON Standard Der udpeges en sundhedsfaglig kontaktperson, som tilknyttes den enkelte beboer med

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedbackskema er et dialogredskab, der anvendes

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Den 19. november 2013 Cc: sthi@sm.dk, kpa@sm.dk, lla@sm.dk D.nr. 1171-144 Sagsbeh. Thomas Gruber Høringssvar vedr. udkast

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere