Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation)"

Transkript

1 Trafik og Transport Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Generel studieordning Studieordningen er gældende for studerende optaget til og med den 1. februar 2014 på Lyngby Campus. Bestemmelser om ændringer af tidligere studieordninger, fx hvis et obligatorisk kursus er udgået eller ændret, er skrevet ind i denne studieordning, enten i den generelle studieordning eller i studieplanen for den enkelte retning. Studerende, der er optaget på en tidligere årgang og studieordning, kan således se deres studieordningsbestemmelser og eventuelle overgangsordninger her. Varighed Adgangskrav Erhvervssigte Formål Kompetenceprofil Obligatoriske kurser Tilvalgskurser Ingeniørpraktik Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojekt, retningsspecifikke retningslinjer Tidsfrister for studiet Overgangsordninger Regler for undervisning Regler for eksamen Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov mv.

2 Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen nr. 527 af 21. juni Efter DTU's vedtægter, 11, stk. 8, er studieordningen godkendt af dekanen for diplomingeniøruddannelserne efter delegation fra rektor. Varighed Diplomingeniøruddannelsen er et 3½ års fuldtidsstudium, svarende til 210 ECTS point (European Credit Transfer System). Adgangskrav Ansøgere optages på en diplomingeniøruddannelse, der udgør et særskilt optagelsesområde og giver adgang til en af DTU's kandidatuddannelser (forudsat at evt. krav om bestemte tilvalgsfag er opfyldt). Uddannelsesministeriets adgangsbekendtgørelse fastsætter, hvilke eksamener på gymnasialt niveau er adgangsgivende. Der er til hver diplomingeniøruddannelse fastsat specifikke krav om A-, B- eller C-niveau i matematik, fysik, kemi og biologi. Adgang via gymnasial uddannelse For at blive optaget på en af DTU's diplomingeniørretninger skal den adgangsgivende eksamen omfatte matematik, fysik, kemi, biologi og/eller samfundsfag på følgende niveauer: Diplomingeniørretning Matematik Fysik Kemi Biologi Samfundsfag Fødevareanalyse (to muligheder) - enten - eller It A B - - Kemi- og Bioteknologi A B B - Teknologi og Økonomi (kemi) A B B - Teknologi og Økonomi (it) A B C - Trafik og Transport (to muligheder) - enten - eller Alle andre diplomretninger A B C - Alle fag med niveaukrav skal som minimum være bestået. A A A A Adgangskravet om kemi på B-niveau kan opfyldes med bioteknologi på A-niveau, idet det faglige indhold i kemi på B-niveau er indeholdt i bioteknologi på A-niveau. - C - - C - - B B A 2

3 Adgang via andre eksamener En udenlandsk eksamen, som efter DTU's vurdering svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, er sammen med Studieprøven i dansk også adgangsgivende (der er dog ikke krav om Studieprøven i dansk for personer fra andre nordiske lande). DTU kan optage ansøgere efter en konkret vurdering, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer svarende til dem, der dokumenteres ved en adgangsgivende eksamen. Erhvervssigte En trafik- og transportingeniør fra DTU s diplomingeniøruddannelse løser komplekse trafik- og transportplanlægningsproblemer ved hjælp af avancerede planlægningsmetoder og moderne planlægningssoftware. Trafik- og transportingeniører varetager funktioner inden for trafik- og transportområdet og er bl.a. med til at udvikle bæredygtige løsninger på trafik- og transportområdet. Typiske ansættelsessteder er rådgivende ingeniørfirmaer, kommuner, regioner, trafikselskaber, transportvirksomheder, statslige institutioner som Trafikstyrelsen og Transportministeriet eller Vejdirektoratet og Banedanmark. Formål Diplomingeniøruddannelsen på DTU har siden 1. september 2008 været opbygget efter det internationale uddannelseskoncept for ingeniøruddannelser, CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate), der sikrer, at de studerende opnår de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger - ikke blot fagligt, men også personligt, socialt og praktisk. Diplomingeniører fra DTU er egnede til at have teknisk og ledelsesmæssigt ansvar for udnyttelse af teknisk-videnskabelige forskningsresultater. De generelle mål for læringsudbytte for diplomingeniøruddannelsen på DTU er som følger: En diplomingeniør fra DTU har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer. forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger. kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor. kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor. er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning. har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder. kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning. 3

4 behersker et teknisk fagsprog på dansk og engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog. løsning af ingeniørmæssige opgaver. kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra bæredygtighedsprincipper og professionens etiske principper. har viden om innovation og innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis. kan omsætte ny viden og forskningsresultater i en erhvervsmæssig sammenhæng. overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet. kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter. beherske fagområder. kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling. kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og har i praktikken udført konkrete drifts- og/eller udviklingsorienterede ingeniøropgaver og kan på den baggrund beskrive væsentlige vilkår for virksomheder inden for den pågældende branche. Det specifikke formål og mål for læringsudbytte for hver enkelt uddannelse/retning fremgår af studieplanen. Kompetenceprofil En Trafik og Transport ingeniør fra DTU anvende sit grundlæggende kendskab til vejtrafiktekniske emner ved beskrivelse af vejtrafik og vejes dimensionering og konstruktion. vurdere og analysere behov for trafik og transport samt vurdere konsekvenser af ændringer i transportinfrastrukturen ud fra et kendskab til geografiske informationssystemer (GIS). planlægge linjeføring for individuel som kollektiv transport ud fra samfundets behov under hensyntagen til trafikale effekter og konsekvenser. projektere forskellige typer veje og vejkryds. planlægge linjebåren kollektiv transport under hensyntagen til lokale og regionale behov for mobilitet, sammenhæng i nettet samt drifts- og samfundsøkonomiske forhold. planlægge og analysere køreplansbunden skinnebåren transport samt diskutere hvilke elementer der har betydning for driften af en jernbane. identificere og vurdere tekniske løsninger der er relevante ved planlægning af byer, bebyggelser og infrastruktur. 4

5 modellere, implementere og løse simple transportoptimeringsproblemer ved brug af et matematisk modelleringsværktøj. kan formulere, løse og analysere simple matematiske lineære optimeringsmodeller. identificere, analysere og løse teknisk økonomiske problemstillinger samt evaluere de frembragte løsninger. analysere og vurdere logistiske problemstillinger ud fra en grundlæggende viden om ledelse af forsyningskæder i en virksomhed. køre, kalibrere og validere et mikrosimuleringsprogrammel for vejtrafik for de mest almindelige. behandle data og anvende statistiske metoder til at løse problemstillinger indenfor transportområdet. anvende og diskutere centrale begreber inden for faget trafiksikkerhed og forklare trafiksikkerhedens samfundsmæssige relevans og benytte kvalitative såvel som kvantitative metoder til at udføre trafiksikkerhedsanalyser. vurdere og evaluere et transportinfrastrukturprojekt ud fra både en samfundsøkonomisk og en multikriterie analyse samt redegøre og diskutere baggrunden for de(t) valgte projektalternativ(er). forstå betydningen af intelligente transportsystemer (ITS) og benytte ITS-teknologier til at opnå en effektiv udnyttelse af infrastrukturen Obligatoriske kurser 1. semester DiploMat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører 5 point GIS og Vejtrafikplanlægning 15 point E1A (man 8-12) og E4A (tirs 13-17) og F4B (fre 8-12) E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) og E2B (tors 8-12), E1B (tors 13-17) Vejtrafikteknik 5 point E5B (ons 13-17) Geometrisk vejprojektering 5 point Januar 2. semester Diplomat 2 - Videregående matematik for point E5B (ons 13-17) diplomingeniører Kollektiv trafikplanlægning 15 point F1 (man/tors) og F2 (man/tors) og F3A (tirs 8-12) Jernbanetrafikteknik for diplomingeniører 5 point F4A (tirs 13-17) Grundkursus i byplanlægning for diplomingeniørstuderende 5 point Juni 5

6 3. semester Introduktion til programmering og databehandling 5 point Vejtrafiksimulering 5 point Januar E1B (tors 13-17), F2B (tors 8-12) Transportlogistik og -optimering 5 point E5B (ons 13-17) Introduktion til operationsanalyse 5 point E2A (man 13-17), F2A (man 13-17) Produktion og planlægning 5 point E1A (man 8-12) Teknisk økonomi 5 point E3A (tirs 8-12) 4. semester Statistisk modellering af trafik 5 point F4B (fre 8-12) Projektvurdering 5 point Juni Trafiksikkerhed 5 point F3A (tirs 8-12) Intelligente transportsystemer 5 point F5B (ons 13-17) Projektledelse 5 point F1A (man 8-12) Derudover vælges ét af følgende kurser: Indledende programmering 5 point E3A (tirs 8-12) Indledende Programmering 5 point F3A (tirs 8-12) Introduktion til programmering og databehandling Introduktion til programmering og databehandling 5 point Datalogi 5 point E1B (tors 13-17), F2B (tors 8-12) 5 point Januar, Juni E1B (tors 13-17) og F2B (tors 8-12) Programmering 5 point F3A (tirs 8-12) 5. semester - Ingeniørpraktik 30 point 6. semester På 6. semester får den studerende mulighed for selv at væge en række tilvalgskurser. Der kan vælges fra en liste af forhåndsgodkendte kurser eller den studerende kan søge om, at et kursus der ikke er på listen godkendes. Desuden skal de studerende tage kurset Temaprojekt i trafik og transport, der ligeledes er på 10 points udbydes også i Sommeruniversitetsperioden fra Juni til August under kursusnumrene 13561, og Kun ét af kurserne 13560, 13561, og kan tages. - Tilvalgskurser 20 point Temaprojekt i trafik og transport 10 point Temaprojekt i trafik og transport 10 point Temaprojekt i trafik og transport 10 point Temaprojekt i trafik og transport 10 point August F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) Udenfor skema-struktur Udenfor skema-struktur 6

7 7. semester - Tilvalgskurser 10 point -- Diplomingeniørprojekt 20 point Tilvalgskurser Forhåndsgodkendte tilvalgskurser: Matematik 2 5 point E1A (man 8-12), E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) Algoritmer og datastrukturer 1 5 point F2B (tors 8-12) Statistisk kvalitetskontrol 5 point E1B (tors 13-17) Stokastisk simulation 5 point Juni Introduktion til numeriske algoritmer 5 point F1B (tors 13-17) Grundkursus i vejbelægninger 5 point F4B (fre 8-12) Vejbefæstelser 5 point E1B (tors 13-17) Klimaændringer effekter, imødegåelse og tilpasning 5 point F4A (tirs 13-17) Baneprojektering og vedligeholdelse 10 point F5 (ons 8-17) Introduktion til Transportmodeller 5 point E5B (ons 13-17) Transportøkonomi 5 point F1A (man 8-12) Planlægningsteori 5 point F5A (ons 8-12) Bæredygtig transportvurdering 5 point E1A (man 8-12) Simulation i transport og logistik 5 point F4A (tirs 13-17) Programmering og transportoptimering 5 point Januar Grøn Transportlogistik 5 point F5B (ons 13-17) Innovationsprojekter inden for mobilitet i en "Smart City"-kontekst 5 point Juni Geografiske informationssystemer 5 point F4A (tirs 13-17) Satellitbaseret positionering 5 point E2A (man 13-17) Grundkursus i akustik og støj 5 point E3A (tirs 8-12) Statisk og dynamisk optimering 5 point E2A (man 13-17) Matematisk programmering med modellerings software 5 point Januar Heltalsprogrammering 5 point E4A (tirs 13-17) Netværksoptimering 5 point E4B (fre 8-12) Byplanlægning og bæredygtig byudvikling Læreanstalternes Fælles Byplankursus, LFB 10 point 15 point Bæredygtig produktion 10 point F2 (man 13-17, tors 8-12) F4A (tirs 13-17) og F4B (fre 8-12) F1 (man 8-12, tors 13-17) 7

8 42401 Introduktion til planlægning 5 point E1B (tors 13-17) Introduktion til produktion 5 point E4A (tirs 13-17) Simulering af produktions- og servicesystemer 5 point Juni Projektledelse 5 point F1A (man 8-12) Virksomhedsstart 5 point Teknologi, økonomi, ledelse og organisation (TEMO) 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point E2A (man 13-17) og F2A (man 13-17) E5 (ons 8-17), F5 (ons 8-17) E3B (fre 13-17), F3A (tirs 8-12) Miljø og økonomi 5 point E5A (ons 8-12) Ledelse og organisation 5 point E2A (man 13-17) Innovation Pilot 10 point Ingeniørpraktik E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17), F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17) For studerende optaget fra og med september 2011 gælder følgende krav for at tilmelde sig og påbegynde praktik: For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: Den studerende skal have bestået 1. og 2. semester. Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 80 point. For at påbegynde praktik skal den studerende have bestået mindst 110 ECTS og have været til eksamen i samtlige kurser på 3. og 4. semester. For studerende optaget før september 2011 gælder følgende krav: Den studerende skal have bestået 1. og 2. semester Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 80 ECTS Læringsmål for praktikken Der er pr. 1. september 2012 for alle diplomingeniørstuderende fastsat læringsmål for praktikken. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der er gældende for alle praktikophold uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, som er gældende for alle studerende på den pågældende retning. De generelle læringsmål for praktikken kan ses under afsnit 5 i den generelle studiehåndbog for diplomingeniøruddannelserne. De retningsspecifikke læringsmål for praktik på Trafik og Transport er følgende: Den studerende skal efter endt praktik kunne: benytte indlærte faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer udvælge og anvende relevante modelleringsmetoder skelne mellem væsentlige og uvæsentlige faktorer ved modellering og problemløsning styre mindre og mellemstore projekter fremstille tekniske resultater skriftligt og indgå aktivt i en mundtlig diskussion af disse 8

9 Diplomingeniørprojektet Afgangsprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen. Formålet er at give den studerende lejlighed til at anvende den erhvervede viden på en selvstændig måde i et større arbejde. Den studerende skal vise evnen til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne samt redegøre for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde i en rapport. Afgangsprojektet skal afleveres elektronisk. Afgangsprojektet skal udarbejdes af en eller maksimalt to studerende. Studielederen kan godkende en gruppestørrelse på op til 3 studerende, hvis der foreligger en særlig begrundelse herfor, og de studerende i gruppen bidrager med forskellige faglige perspektiver. Studielederen skal godkende, at afgangsprojektet falder inden for uddannelsens faglige område. Projektet udføres normalt ved et institut med tilknytning til den diplomingeniørretning, den studerende følger, men kan efter aftale med studielederen udføres ved andre institutter. Projektet kan også udføres i samarbejde med en virksomhed. Projektet skal have et anvendelsesorienteret sigte. Forudsætninger for påbegyndelse af afgangsprojekt Afgangsprojektet er normalt det sidste studieelement, der gennemføres. For alle diplomingeniørretninger gælder følgende krav for påbegyndelse af afgangsprojektet: Studieretninger med praktik på 5. semester For at kunne påbegynde afgangsprojektet skal den studerende have bestået alle kurser på semester samt bestået praktikken. Studieretninger med praktik på 6. semester For at kunne påbegynde afgangsprojektet skal den studerende have bestået alle kurser på semester og have gennemført praktikken. Da nogle studerende begynder arbejdet med afgangsprojektet umiddelbart efter, at praktikken er afsluttet, er det dog ikke et krav, at praktikrapporten er blevet bedømt, for den studerende kan påbegynde sit afgangsprojekt. Projektaftale, omfang og projektperiode Den studerende skal indgå aftale om afgangsprojekt med sin vejleder og tilmelde sig på instituttet, som indberetter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Vejleder skal være en af institutlederen godkendt, fastansat, videnskabelig medarbejder (ikke ph.d.-studerende), der har sin hovedbeskæftigelse på DTU. Den studerende skal indgå aftale med vejlederen senest 14 dage før projektet påbegyndes. Arbejdet må ikke påbegyndes, før den studerende modtager en med den godkendte projektaftale fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Det gælder også, hvis afgangsprojektet gennemføres helt eller delvist uden for DTU. Aftalen om afgangsprojekt er bindende og tæller som et eksamensforsøg fra det tidspunkt, afgangsprojektet efter aftalen påbegyndes. Aftalen kan annulleres frem til afgangsprojektets startdato og tæller da ikke som eksamensforsøg. Afgangsprojektet skal være på mindst 15 ECTS-point. Projektperioden fastlægges under hensyntagen til deltagelse i kurser og eventuel ferie med 3 ugers fuldtidsstudium for hver 5 ECTS-point som udgangspunkt. Projektperioden er fastlagt i studieplanen for de enkelte retninger. Den samlede projektperiode må ikke overstige 5 måneder. Der kan dog tages hensyn til dokumenteret fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved tilmeldingen fastlægges arbejdsbelastningens fordeling på 13- og 3-ugers perioderne, starttidspunkt og frist for aflevering. Afgangsprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene i øvrigt er opfyldt. 9

10 Den aftalte projektperiode skal overholdes. Hvis den studerende ikke overholder afleveringsfristen, har han/hun brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om afgangsprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har institutstudienævnet mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen herudover behandles af merit- og dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU). Ansøgningen om dispensation skal være begrundet i uforudsigelige forsinkelser. Dispensationsansøgninger skal afleveres i Afdelingen for Uddannelse og Studerende eller sendes elektronisk til meritdisp@adm.dtu.dk. Læs mere om indgivelse af dispensationsansøgning i regelsamlingens kapitel 4. Bedømmelse m.v. Formulering af læringsmål for afgangsprojektet sker i forbindelse med vejledningen. Afgangsprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på grundlag af en rapport og et mundtligt forsvar. Ved bedømmelsen af et afgangsprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formuleringsevne indgår med en mindre, men dog betydende vægt ved bedømmelsen, mens staveevnen kun indgår med ringe vægt. Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der kan dog i bedømmelsen af gruppeprojektet tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der udover eksaminanden selv kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede er blevet eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for det mundtlige forsvar. Forsvaret skal, efter regelsamlingens afsnit 3.7, Tidsfrister for karaktergivning, finde sted inden for 2 uger efter det aftalte afleveringstidspunkt. I denne frist medregnes ikke juli måned, juleferie og faste fridage. Den mundtlige fremlæggelse kan ikke være senere end 7 uger efter afleveringen af projektet, medmindre andet aftales med den studerende. Det mundtlige forsvar af projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at afgangsprojektet ved en normeret gennemførelse af studieplanen kan være bedømt inden for den normerede studietid. Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer For at kunne påbegynde afgangsprojektet skal den studerende have bestået semester samt praktikken. Generelle læringsmål for diplomingeniørprojektet Den studerende skal kunne: Afgrænse en kompleks og åben problemstilling samt formulere en arbejdstese for problemstillingen, herunder opstille specifikke mål for projektet projektarbejde Beherske et teknisk fagsprog på dansk Sammenfatte og tolke teknisk information og behersker teknisk problemløsning gennem Være i stand til at arbejde med alle faser i eet projekt herunder udarbejdelse af forslag, løsning og dokumentation 10

11 Tænke systemmæssigt og er i stand til at tilegne sig ny viden på baggrund af even til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden at belyse den aktuelle problemstilling Udføre relevant og kritisk informationssøgning og på den baggrund finde de rette metoder, til Rapportere de opnåede resultater struktureret, fyldestgørende, kortfattet, klart, kritisk vurderende/konkluderende i overensstemmelse med god skik for skriftlig fremstilling inden for fagområdet Forsvare den udarbejdede rapport ved en mundtlig fremstilling og indgå i en detaljeret diskussion af kritikken af den udarbejdede rapport Retningsspecifikke læringsmål for diplomingeniørprojektet Den studerende skal kunne: Formulere en matematisk model der beskriver korrespondanceproblemet for buskøreplaner under projektets antagelser Modellere problemstillingen således at denne vil kunne løses ved hjælp af en konstruktions-/lokalsøgnings-/meta-heuristik Implementere en eller flere heuristikker til løsning af den modellerede problemstilling Analysere og perspektivere de opnåede resultater i forhold til den kollektive bustrafiks køreplaner i det udvalgte geografiske køreplansområde Tidsfrister for studiet Studieaktivitetskrav og tidsfrister Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, kan studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Studieaktivitetskrav Studerende optaget på diplomingeniøruddannelsen skal bestå mindst 5 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Studerende optaget på diplomingeniøruddannelsen i september 2014 skal dog have bestået mindst 20 ECTS-point på 1. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Førsteårsprøven Den studerende skal inden udgangen af første studieår efter studiestart have bestået 30 ECTS-point (førsteårsprøven) for at bevare retten til at deltage i undervisning og eksamen. Førsteårsprøven er bestået, når den studerende har bestået 30 ECTS-point fra de kurser, den studerende efter studieordningen skal deltage i på første studieår efter studiestart. Er den studerende optaget før september 2015, er førsteårsprøven bestået, når den studerende inden udgangen af det andet studieår efter studiestart har bestået de prøver, som den studerende efter studieordningen skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (60 ECTS-point). Maksimal studietid 11

12 Hele uddannelsen skal være afsluttet senest 5½ år efter optagelsen. Arktisk Teknologi dog senest 6 år efter optagelsen, og Eksport og Teknologi senest 6½ år efter optagelsen. For studerende optaget før september 2015 indfases den maksimale studietid på 5½ / 6 / 6½ år først fra september Indtil da er en maksimal studietid på 7 / 8 (Arktisk Teknologi) / 9 år (Eksport og Teknologi) gældende. Studiestartsprøve Diplomingeniørstuderende optaget med semesterstart i september 2014 eller senere skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er med intern bedømmelse, og der gives bedømmelsen Godkendt eller Ikke godkendt. Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven består af en individuel studieplan. Link til studieplanlæggeren sendes til de studerendes studentermail seks uger efter studiestart, og studiestartsprøven skal være besvaret senest 1 uge derefter. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Gennemførelseskrav Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre diplomingeniøruddannelsen: Alle kurser, obligatoriske som valgfrie, og diplomingeniørprojektet skal være bestået, dvs. at den studerende mindst skal have opnået karakteren 02 i 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået i kurser, der bedømmes som bestået/ikke-bestået. Denne regel gælder for alle studerende på diplomingeniøruddannelsen fra 1. september Der skal opnås 210 ECTS-point. Hvis retningen er Arktisk Teknologi, skal der opnås 240 ECTS-point, og hvis retningen er Eksport og Teknologi, skal der opnås 270 ECTS-point, dog kun 240 ECTS-point, hvis den studerende ved optagelse har bestået matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Mindst 1/3 af uddannelsen skal for den enkelte studerende være gennemført med ekstern censur. Ingeniørpraktikken skal være gennemført og bestået. Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende Hvis den studerende i løbet af sit studie bliver mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil han/hun blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde og eventuel personlig samtale. Hvis den studerende bliver 12 måneder forsinket, vil han/hun blive indkaldt til en personlig samtale. Overgangsordninger Studerende optaget på tidligere studieordninger for diplomingeniøruddannelsen har ret til at færdiggøre deres uddannelse inden for den studieordning, som de er optaget på, inden for en frist på normeret studietid + ét år. Hvis en studerende optaget før 2014 ikke kan gennemføre uddannelsen inden for denne tidsfrist, vil den studerende blive overført til en ny diplomingeniørretning, og allerede beståede uddannelseselementer vil blive overført til den nye retning, så vidt det er muligt. 12

13 Overgangsordninger, retningsspecifikt Studerende der er optaget før september 2014 kan have et afvigende 1. og 2. semester. Der gælder: udgår og erstattes af 01901, Grundlæggende matematik for diplomingeniører udgår fra foråret 2015 og erstattes af 01902, Videregående matematik for diplomingeniører udgår og erstattes af By- og trafikplanlægning udgår og erstattes af Transportlogistik og optimering og udgår og erstattes af Statistik og statistisk modellering af trafik og udgår og erstattes af Inteligente transportsystemer og projektvurdering Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning og samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Afsnittene har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. 2. Regler for undervisning Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i seks undervisningsperioder. To 13-ugers perioder i henholdsvis efterårsog forårssemesteret, hver efterfulgt af en eksamensperiode på godt to uger samt fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieplanen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt vil undervisningsperioderne i juli og august ikke indgå i studieplanen. Kursusbeskrivelser rummer: - ECTS point (arbejdsbelastning) - kursus- og læringsmål - undervisnings- og arbejdsformer - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle obligatoriske eller anbefalede forudsætninger for deltagelse - skemaplacering og varighed - eventuelle krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen 13

14 Obligatoriske bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk (undtaget herfor er de engelsksprogede diplomingeniørretninger). På diplomingeniør- og bacheloruddannelsen kan et mindre antal kurser udbydes en engelsk. På kandidatkurser foregår undervisningen på engelsk. 2.1 Tilmelding til kurser Den studerende skal være tilmeldt kurser for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, kursusarbejde, gruppearbejde og lign. og få informationer om kurset via CampusNet samt få materiale til undervisningen (noter mv.). Den studerende må ikke tilmelde sig kurser, hvis kurset er bestået (bedømmelsen 02 eller derover efter 7-trins-skalaen eller bestået (karakterskala bestået/ikke bestået). Ved fornyet tilmelding vil disse kursustilmeldinger blive afvist. Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Niveau for kurser angives i kursusbeskrivelsen: diplomingeniør, bachelor eller kandidat. Det er angivet, hvis kurset udbydes under åben uddannelse (deltidsuddannelse). Studerende, der tilmelder sig kurser, der ikke er åbne for deres uddannelse, vil blive afvist. Det er den studerendes ansvar at sikre, at kursustilmeldinger er registreret rigtigt på CampusNet. Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver tilmeldt kurser i første 13-ugers periode af Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Al anden tilmelding foretages af den studerende selv. Den studerende kan se tidsfrister mv. på Infosite for Studerende under 'Tidsfrister' Obligatorisk tilmelding til 60 nye ECTS point pr. studieår Studerende skal tilmelde sig mindst 60 nye ECTS point pr. studieår. Tilmelding til 60 nye ECTS point årligt skal således ske, uanset at den studerende mangler at bestå kurser fra tidligere semestre. Den studerende kan søge om dispensation for kravet om tilmelding til 60 ECTS point pr. studieår, hvis der foreligger usædvanlige forhold hos den enkelte studerende, fx eliteidrætsudøver, funktionsnedsættelse, dokumenteret sygdom, dødsfald hos nærmeste familie, borgerligt ombud eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende er uden skyld i. Den studerende kan uden ansøgning tilmelde sig kurser for mindre end 60 ECTS point pr. studieår, hvis den studerende er kommet forud for det planlagte studieforløb. Dette kan fx være tilfældet, hvis den studerende har deltaget i sommerkurser Tilmelding til kurser, herunder tilvalgskurser/valgfrie kurser er bindende Det gælder endvidere, at tilmelding til et kursus, herunder også tilvalgskursus/valgfrit kursus er bindende og medfører, at dette kursus skal bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. Den studerende har mulighed for at vælge et nyt kursus/tilvalgskursus/valgfrit kursus, hvis dette sker inden for eftertilmeldingsperioden for kurser. Tilmeldingen til et kursus er herefter bindende og kurset vil indgå i den studerendes studieplan, jf. ovenfor. Den studerende kan søge om dispensation til at udskifte det valgfrie kursus med et andet, hvis der foreligger særlige omstændigheder. 14

15 2.2 Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser Forudsætninger og regler for deltagelse i kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis den studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner, kan pågældende bortvises fra undervisningen. Obligatoriske forudsætninger Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal, fx af sikkerhedsmæssige grunde, være bestået, før den studerende kan deltage i kurset. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset. Anbefalede faglige forudsætninger De anbefalede forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Retningslinjer ved overtegnede kurser Der kan i kursusbeskrivelsen være angivet, at studerende optaget på bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret. Rettidigt tilmeldte studerende vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Er der ikke angivet noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen. Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible master-uddannelse (deltidsuddannelse) deltager i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på de øvrige deltidsuddannelser. Studerende, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, går forud for studerende, der ikke har det. Såfremt en studerende, for hvem kurset er en obligatorisk del af uddannelsen, taber en lodtrækning vil den studerende have fortrinsret til kurset ved næste kursusudbud. Gæstestuderende, der læser på DTU efter en samarbejdsaftale indgået med et eller flere udenlandske universiteter, efter hvilken kurset indgår som et obligatorisk studieelement, går forud for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk, samt for øvrige gæste- eller deltidsstuderende. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse, for hvem et kursus indgår som obligatorisk del af deres uddannelse, får plads forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse for hvem, det ikke er obligatorisk. Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen Tidsfrister ved overtegnede kurser Senest en måned før undervisningsperiodens start udsendes en studiemeddelelse med oplysning om proceduren for lodtrækning. Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der vil blive foretaget lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer: 15

16 - Tildelt plads - På venteliste - Tabt lodtrækning Hvis den studerende ikke møder op til undervisningens start og ikke har kontaktet underviseren og fået godkendelse af senere fremmøde, kan pågældende ikke beholde sin plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter: 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. Den studerendes plads vil så overgå til den af de tilstedeværende på ventelisten, der står øverst på ventelisten. 2.4 Deltagelse i undervisning obligatoriske opgaver Deltagelse i undervisning Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk (Obligatoriske) skriftlige opgavebesvarelser m.v. Aflevering af opgavebesvarelser og rapporter kan være et tilbud, en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller de kan indgå som en del af eksamen. Den studerende kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver og rapporter, der er afleveret til tiden. I kurser, hvor obligatoriske opgavebesvarelser m.v., er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, skal det af kursusbeskrivelsen fremgå, at der indgår obligatoriske opgaver, som ikke danner grundlag for bedømmelse men som er en forudsætning for at gå til eksamen. Anvendes obligatoriske opgaver som forudsætning for at gå til eksamen, skal opgaverne i form og indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og det forventes, at den kursusansvarlige giver de studerende formativ feedback på opgaverne. Det er op til den enkelte kursusansvarlige at beslutte og kommunikere kriterier ud for godkendelse af de obligatoriske opgavebesvarelser. 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på CampusNet senest tre uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: 25. juni for 13-ugers perioden i efteråret 15. november for 3-ugers perioden i januar 25. november for 13-ugers perioden i foråret 15. april for 3-ugers perioden i juni, juli og august Undtagelsesvis kan der foretages ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis der er enighed herom mellem underviseren og de studerende, og institutstudienævnet godkender ændringen. Proceduren ved ændring af fx ECTS-point, skemaplacering, undervisningsform og eksamensform er: 16

17 1. Ændringsforslaget formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet. 2. Herefter udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. De studerende får en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 3. Hvis der ikke indløber indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. Godkendte ændringer ajourføres i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser, projekter og portfolio credit-kurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en DTU-vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne via en elektronisk tilmeldingsblanket, som sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende inden undervisningsperiodens start. Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5 30 ECTS point med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. tre ugers fuldtidsstudium. Et specialkursus på 2,5 ECTS poitn er muligt, hvis det er det afsluttende element i uddannelsen. Studieinformationen skal i så fald kontaktes med henblik på registrering af kurset. Projektperioden kan maksimalt være et halvt år. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter, men kan ændres efter aftale parterne imellem. Specialkurset/projektet dokumenteres i en rapport eller lignende Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales med en DTU-vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt fagligt/teoretisk niveau i projektet. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. DTU har desuden en projekt- og praktikdatabase hvor opslåede projekter kan findes. Databasen kan findes på Portalen her. Projektoplæg Det anbefales, at der udarbejdes en projektoplæg, som underskrives af den studerende, vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektet. Indholdet af kontrakten skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: Projekttitel, konkrete arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid, længden af opholdet i virksomheden etc. Hvis virksomheden stiller krav om fortrolighed og adgang til at bruge rettigheder fra projektet, kan der skrives to separate aftaler med hhv. den studerende og DTU. På hvert institut er der en kontraktansvarlig, som kan hjælpe med udarbejdelsen af sådanne aftaler, se oversigten på Portalen. 17

18 Forsikring Under ophold i en virksomhed i forbindelse med et projekt dækker den af Polyteknisk Forening tegnede forsikring ikke. Læs mere om denne i regelsamlingens kapitel 1.4.B Portfolio Credit-kurser Civilbachelor- og kandidatstuderende har mulighed for at opnå maksimalt 10 ECTS-point i gruppen af valgfrie kurser for kompetencer erhvervet efter optagelse på DTU gennem erhvervsarbejde, opstart af egen virksomhed, on-line kurser eller lignende ved at tilmelde sig et Portfolio credit-kursus. De studerende tilmelder sig typisk Portfolio Credit-kurset, efter de erhvervede kompetencer er opnået. I Portfolio Credit-kurset redegøres for de opnåede faglige kompetencer i en skriftlig rapport. Kompetencerne skal have samme niveau eller højere end det niveau, den studerende ellers ville opnå gennem uddannelsen. Et Portfolio Credit-kursus kan udgøre 5, 7½ eller 10 ECTS-point. Tilmelding til et Portfolio Credit-kursus foregår på et institut, og den studerende skal være tilknyttet en DTU-vejleder, der fastlægger evaluerings- og bedømmelsesformen Ph.d. kurser Kandidatstuderende kan efter aftale med underviser følge ph.d.-kurser. Tilmeldingen sker ved henvendelse til Studieadministrationen. 2.8 Sygdom eller andet lovligt forfald Hvis den studerende pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal pågældende give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Den studerende kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men pågældende har ikke krav på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Den studerende skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som pågældende selv betaler. (Se afsnit 3.6 Sygdom ved eksamen). Lægeattesten skal sendes via studentermail til studieservice@adm.dtu.dk. 2.9 Evaluering af undervisningen Der afholdes via CampusNet evaluering af undervisningen på alle kurser ved semestrets afslutning. De studerende udfylder skemaerne anonymt. Evalueringerne behandles af institutternes studienævn. Hvis evalueringsskemaerne indeholder personfølsomme oplysninger, behandles de som fortrolige. Det betyder, med de nuværende evalueringsskemaer på DTU, at skema A, hvor kurset vurderes generelt, ikke er fortroligt. Skema B, hvor underviseren evalueres, og skema C med fri tekst, behandles i udgangspunktet som fortrolige. Dvs. at de kun må behandles af dem, der har en tjenstlig interesse i skemaerne, fx studieledere, og det relevante institutstudienævns medlemmer Klage over undervisning og vejledning Hvis den studerende er utilfreds med undervisningen på et kursus eller med vejledningen i forbindelse med et projekt (specialkursus, Portfolio Credit-kursus eller afsluttende projekt), skal pågældende straks henvende sig til underviser/vejleder for at få problemet løst. Jo hurtigere henvendelsen sker, jo større er muligheden for, at problemerne løses. Hvis denne henvendelse ikke løser problemerne, er der fastlagt følgende regler for klager over undervisning/vejledning: Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives senest to uger efter afslutningen af undervisningsforløbet til studienævnet på det institut, hvor kurset udbydes. Institutstudienævnet informerer institutdirektøren og sørger for, at underviser/vejleder parthøres, jf. forvaltningslovens kapitel 5. 18

19 Institutstudienævnet sender efter partshøringen af underviser/vejleder snarest muligt en afgørelse til den studerende med kopi til institutdirektøren. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning, såfremt den studerende ikke får fuldt medhold i sin klage, jf. nedenfor. Institutdirektøren træffer, på baggrund af institutstudienævnets afgørelse, beslutning om eventuelle tjenstlige foranstaltninger i forhold til underviser/vejleder. Kan den studerende ikke acceptere institutstudienævnets afgørelse, kan pågældende inden to uger efter afgørelsen er meddelt den studerende klage til dekanen for den pågældende uddannelse. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til studenterklager@dtu.dk - den studerende skal sende klagen fra sin studentermail. Klagen skal være vedlagt de dokumenter, som indgik i den oprindelige klage til institutstudienævnet. Dekanens afgørelse kan ikke påklages, medmindre der er begået retlige fejl. Hvis den studerende mener, at der er retlige mangler ved dekanens afgørelse, kan pågældende klage til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagefristen er to uger fra dekanens afgørelse er meddelt, og klagen, der skal være skriftlig og begrundet, indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til studenterklager@dtu.dk. Herfra sendes klagen videre til styrelsen. 3. Regler for eksamen Hvert kursus og projekt afsluttes med en bedømmelse. Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de læringsmål, der er fastsat for kurset eller projektet. Kursusbeskrivelser rummer: - eventuelle obligatoriske forudsætninger i kursusforløbet - eventuelt krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen - antallet af obligatoriske opgaver og andre delprøver i kursusforløbet - eventuel vægtning af delprøver ved den samlede bedømmelse - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle krav til antallet af deltagere i gruppeprøver - bedømmelsesformer - anvendelse af censur og karakterskala, 7-trins-skala eller bestået/ ikke bestået 3.1 Tilmelding og afmelding Den studerende er automatisk tilmeldt eksamen i et kursus, når den studerende er tilmeldt undervisning i kurset. Dette gælder for såvel obligatoriske kurser som tilvalgskurser/valgfrie kurser. Alle kursustilmeldinger overføres således automatisk til eksamenstilmeldinger, når eftertilmeldingsperioden er udløbet. Framelding til eksamen er ikke muligt, og der er brugt et eksamensforsøg, selvom den studerende ikke deltager i eksamen. Det er muligt efter ansøgning at dispensere fra reglen om, at den studerende ikke kan framelde sig eksamen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis den studerende ikke har afleveret og/eller fået godkendt obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for deltagelse i eksamen, har den studerende brugt et eksamensforsøg. Læs mere om opgavebesvarelser som forudsætning for eksamen i afsnit Læs mere om obligatoriske opgaver og reeksamen i afsnit

20 Studerende, der ikke har bestået et kursus eller projekt ved 1. eksamensforsøg, vil automatisk blive tilmeldt det 2. eksamensforsøg ved førstkommende reeksamen uden mulighed for afmelding. Dette gælder også tilvalgskurser/valgfrie kurser, der ikke er bestået. Læs mere herom i kapitel 3.9, 'Afholdelse af reeksamen'. Den studerende bestemmer selv, i hvilken eksamenstermin et eventuelt 3. eksamensforsøg skal ligge og foretager selv tilmeldingen. Den studerende kan afmelde sig eksamen i sit 3. eksamensforsøg, hvis dette sker senest 15 hverdage før eksamensperiodens start. For studerende, der er optaget på bachelor- og kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse, og for studerende, der er optaget på en masteruddannelse og anden deltidsuddannelse gælder følgende med hensyn til reeksamen: Studerende, der ikke har bestået det 1. eksamensforsøg, skal have mulighed for selv at tilmelde sig 2. eksamensforsøg i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Et eventuelt 3. eksamensforsøg skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende eksamen igen afholdes. Alle aktiviteter, der skal indgå i uddannelsen, skal bedømmes. For at få en bedømmelse skal den studerende være tilmeldt eksamen for aktiviteten. Den studerende kan ikke deltage i en eksamen eller få bedømt fx en afløsningsopgave, hvis pågældende ikke er tilmeldt eksamen i kurset. Den studerende skal tilmelde sig via CampusNet, hvis pågældende vil deltage i eksamen i andre/flere kurser end dem, der er overført fra kursustilmeldingerne. Det kan fx være deltagelse i reeksamen eller sygeeksamen. Det er den studerendes ansvar at sikre, at eksamenstilmeldingerne er korrekte. Den studerende kan ikke tilmelde sig eksamen i kurser, som er bestået (bedømmelsen 2 eller derover (7-trins-skalaen), bestået (karakterskala bestået/ikke bestået) eller godkendt (bedømmelsen godkendt/ikke godkendt). Den studerende har tre eksamensforsøg i hvert kursus. Der kan søges dispensation til yderligere eksamensforsøg, hvis det begrundes i usædvanlige forhold (se afsnit 4.5 Dispensation). Selvom et kursus findes i flere udgaver med forskellige kursusnumre, har den studerende kun tre eksamensforsøg samlet. Den studerende skal møde til en skriftlig eksamen (stedprøve) 15 minutter før eksamenen starter. Hvis den studerende møder op efter eksamenen er startet, vil pågældende ikke få adgang til at deltage i eksamen. Hvis den studerende udebliver fra en eksamen, som pågældende er tilmeldt, tæller det som et eksamensforsøg. Alle eksamensresultater vil fremgå af den studerendes karakterblad, og den studerendes eksamensbevis vil indeholde alle beståede eksamener inden for den studerendes studieordning. For gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse gælder særlige regler for eksamenstilmelding. (Se denne regelsamlings kapitel 6, Gæstestuderende, og kapitel 7, Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling.) Diplomingeniørprojekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer afsluttes ligeledes med en eksamen, men tilmeldingen foretages af den studerendes institut via Projektindberetningssystemet. Der henvises i øvrigt til studieordningen for den enkelte uddannelse. 20

Bachelor i Matematik og Teknologi

Bachelor i Matematik og Teknologi Bachelor i Matematik og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Matematik og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Mathematics and Technology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Diplomingeniør, Fødevareanalyse

Diplomingeniør, Fødevareanalyse Diplomingeniør, Fødevareanalyse Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (fødevareanalyse) Bachelor of Engineering (Food Analysis) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Bachelor i Netværksteknologi og it (tidl. IT og Kommunikationsteknologi)

Bachelor i Netværksteknologi og it (tidl. IT og Kommunikationsteknologi) Bachelor i Netværksteknologi og it (tidl. IT og Kommunikationsteknologi) Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Netværksteknologi og IT) Bachelor of Science in Engineering (Network Technology

Læs mere

Teknologi og Økonomi - It-sporet

Teknologi og Økonomi - It-sporet Teknologi og Økonomi - It-sporet Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed ( Teknologi og økonomi, Internetteknologi) Bachelor of Engineering (Internettechnology and Business

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Fysik og Nanoteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Physics and Nanotechnology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Bachelor i Elektroteknologi

Bachelor i Elektroteknologi Bachelor i Elektroteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Elektroteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Electrical Engineering) Om studieordningen Denne studieordning er

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Diplomingeniør, Bygningsdesign

Diplomingeniør, Bygningsdesign Diplomingeniør, Bygningsdesign Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (bygningsdesign) Bachelor of Engineering (Architectural Engineering) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Elektro. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Elektro) Generel studieordning

Elektro. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Elektro) Generel studieordning Elektro Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Elektro) Bachelor of Engineering (Architectural Engineering) Generel studieordning Studieordningen er gældende for studerende

Læs mere

Diplomingeniør, Proces og Innovation

Diplomingeniør, Proces og Innovation Diplomingeniør, Proces og Innovation Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (proces og innovation) Bachelor of Engineering (Process and Innovation) Om studieordningen Denne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

Diplomingeniør, Softwareteknologi

Diplomingeniør, Softwareteknologi Diplomingeniør, Softwareteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (softwareteknologi) Bachelor of Engineering (Software Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Diplomingeniør, Softwareteknologi

Diplomingeniør, Softwareteknologi Diplomingeniør, Softwareteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (softwareteknologi) Bachelor of Engineering (Software Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige

Læs mere

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende

Læs mere

UDKAST af 16. december 2014

UDKAST af 16. december 2014 UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og

Læs mere

Bachelor i Medicin og Teknologi

Bachelor i Medicin og Teknologi Bachelor i Medicin og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Medicin og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Medicine and Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I medicinalkemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I medicinalkemi medicinalkemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i medicinalkemi.

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Studiefremdriftsreformen

Studiefremdriftsreformen Studiefremdriftsreformen Studieservice Dat o mån SU og Fremdriftsreformen Fremdriftsreformen har ikke nogen indflydelse på din SU Du kan stadig modtage din SU som hidtil, så længe du opfylder kravene om

Læs mere

Diplomingeniør, Kemi- og Bioteknik (tidl. Kemi- og Bioteknologi)

Diplomingeniør, Kemi- og Bioteknik (tidl. Kemi- og Bioteknologi) Diplomingeniør, Kemi- og Bioteknik (tidl. Kemi- og Bioteknologi) Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (kemi og bioteknologi) Bachelor of Engineering (Chemical and Biochemical

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I molekylær medicin molekylær medicin I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i molekylær

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17)

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17) Sundhedsteknologi Studieplan for retningen 1. semester 62420 Informations Teknologi 1 7.5 point 62421 Matematik 1 5 point 62422 Medicoteknik 1 5 point 62423 Semesterprojekt 1 Hjerte-lunge kredsløbet teori

Læs mere

Diplomingeniør, It og økonomi

Diplomingeniør, It og økonomi Diplomingeniør, It og økonomi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (it og økonomi) Bachelor of Engineering (IT and Economics) Om studieordningen Denne studieordning er

Læs mere

Bachelor i Medicin og Teknologi

Bachelor i Medicin og Teknologi Bachelor i Medicin og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Medicin og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Medicine and Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet 2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 14-02-2013 Udarbejdet af LAUD Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 5. semester Interne retningslinjer

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylærbiologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I molekylærbiologi molekylærbiologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i molekylærbiologi.

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation)

Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Trafik og Transport Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Generel studieordning Studieordningen

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Maskin, Ballerup. Studieplan for retningen. Obligatoriske kurser. 1. semester

Maskin, Ballerup. Studieplan for retningen. Obligatoriske kurser. 1. semester Maskin, Ballerup Studieplan for retningen Obligatoriske kurser 1. semester 62611 Computer Aided Design 5 point 62664 Matematik 1 5 point 62675 Mekanik 5 point 62678 Materialelære 5 point 62679 Project

Læs mere

Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation)

Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Trafik og Transport Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Generel studieordning Studieordningen

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Diplomingeniør, Trafik og transport

Diplomingeniør, Trafik og transport Diplomingeniør, Trafik og transport Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (trafik og transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Om studieordningen

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester Indledning Studiefremdriftsreformens fokus er, at de studerende

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Udenfor skema-struktur Udenfor skema-struktur 62827 Termodynamik 1 (grundlæggende) 5 point E1A (man 8-12)

Udenfor skema-struktur Udenfor skema-struktur 62827 Termodynamik 1 (grundlæggende) 5 point E1A (man 8-12) Stærkstrøm Studieplan for retningen Den angivne semesterplan gælder for studerende, der er startet på diplomingeniøruddannelsen Stærkstrøm til og med september 2013. 1. semester 62664 Matematik 1 5 point

Læs mere

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Master i Idræt og Velfærd 2016

Master i Idræt og Velfærd 2016 Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler

Læs mere

Pædagogfaglige teorier og begreber

Pædagogfaglige teorier og begreber Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk

Læs mere

Bachelor i Design & Innovation

Bachelor i Design & Innovation Bachelor i Design & Innovation Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Design og innovation) Bachelor of Science in Engineering (Design & Innovation) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 5. semester gældende fra 1. februar 2014

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 5. semester gældende fra 1. februar 2014 Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 20-02-2014 Udarbejdet af laud / eksamenskontoret Dokumentnavn Interne retningslinjer for prøver på grunduddannelsens 5. semester

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse 07/2016 Intern klinisk prøve modul 12 Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje,

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

E1A (man 8-12), F1A (man 8-12) 62080 Differentialligninger 5 point Efterår, Forår

E1A (man 8-12), F1A (man 8-12) 62080 Differentialligninger 5 point Efterår, Forår Produktion Studieplan for retningen 1. semester 62079 Grundlæggende Operations Management 5 point E1A (man 8-12), F1A (man 8-12) 62080 Differentialligninger 5 point Efterår, Forår 62081 Materialelære 5

Læs mere

62002 Fysik 5 point Efterår. 62004 Kreativitet og Innovation 5 point E2A (man 13-17) 62005 Objektorienteret analyse og design 5 point E4A (tirs 13-17)

62002 Fysik 5 point Efterår. 62004 Kreativitet og Innovation 5 point E2A (man 13-17) 62005 Objektorienteret analyse og design 5 point E4A (tirs 13-17) Proces og Innovation Studieplan for retningen 1. semester 62001 Entrepreneurship 5 point 62002 Fysik 5 point Efterår E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) 62004 Kreativitet og Innovation 5 point E2A (man

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Maskin, Ballerup. Studieplan for retningen. Obligatoriske kurser. 1. semester

Maskin, Ballerup. Studieplan for retningen. Obligatoriske kurser. 1. semester Maskin, Ballerup Studieplan for retningen Obligatoriske kurser 1. semester 62611 Computer Aided Design 5 point 62664 Matematik 1 5 point 62675 Mekanik 5 point 62678 Materialelære 5 point 62679 Project

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 1 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM 2011 Uddannelsens mål I uddannelsen til Agrarøkonom har eleven i alt fire afsluttende eksamener

Læs mere

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015)

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015) Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015) De overordnede rammer for disse regler er fastlagt i nedenstående love, bekendtgørelser

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

Bachelor i Matematik og Teknologi

Bachelor i Matematik og Teknologi Bachelor i Matematik og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Matematik og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Mathematics and Technology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Evalueringsstrategi og eksamensplan

Evalueringsstrategi og eksamensplan hhx-uddannelsen 2015-2016 Evalueringsstrategi og eksamensplan Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige kompetencer...

Læs mere

INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012

INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012 INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012 INDLEDNING... 2 UDDANNELSENS OPBYGNING... 7 REGLER OG FAGLIGE PROGRESSIONSBESTEMMELSER... 9 1. DEL - UNDERVISNING... 10 1. DEL - PRØVER...

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 6. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 6. semester Bachelor i sygepleje Hold 2013 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 2 Vurderingsformer... 2 Indstilling og afmelding til prøver... 3 Oversigt over prøver på... 4 Interne prøver... 4 Eksterne prøver...

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Eksamensreglement for

Eksamensreglement for Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators

Læs mere

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Bachelor i Bygningsdesign

Bachelor i Bygningsdesign Bachelor i Bygningsdesign Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Bygningsdesign) Bachelor of Science in Engineering (Architectural Engineering) Om studieordningen Denne studieordning er

Læs mere

Bachelor i Strategisk Analyse og Systemdesign

Bachelor i Strategisk Analyse og Systemdesign Bachelor i Strategisk Analyse og Systemdesign Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Strategisk Analyse og Systemdesign) Bachelor of Science in Engineering (Strategical Analysis and Systems

Læs mere

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2016 for studieordningen for Diplomuddannelsen i ledelse vedrørende prøve- former, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold

Læs mere