Diplomingeniør, Bygningsdesign

Transkript

1 Diplomingeniør, Bygningsdesign Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (bygningsdesign) Bachelor of Engineering (Architectural Engineering) Om studieordningen Denne studieordning er gældende for studerende optaget fra 1. september Udover nærværende bestemmelser består studieordningen af kursusbeskrivelser i DTU's kursusbase, der fastlægger regler for de kurser, obligatoriske og valgfrie, som i følge studieordningen indgår i uddannelsen. Studieordningen er opbygget af følgende dele samt bilagene A og B, som beskriver rammerne for ingeniørpraktik og diplomingeniørprojektet: Titel Officiel titel Om studieordningen Varighed Adgangskrav Adgang via andre eksamener Erhvervssigte Formål Kompetenceprofil Obligatoriske kurser Tilvalgskurser Kurser tidligere årgange Ingeniørpraktik Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojekt

2 Diplomingeniørprojekt, retningsspecifikke retningslinjer Matematik på retningen Tidsfrister for studiet Retningsspecifikke tidsfrister og gennemførselskrav Overgangsordninger Undervisning Regler for eksamen Merit og dispensation Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf. bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen nr. 527 af 21. juni Efter DTU's vedtægter godkendes studieordningen af dekanen for diplomingeniøruddannelsen efter delegation fra rektor. Varighed Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsdesign er et 3½ års fuldtidsstudium, svarende til 210 ECTS point (European Credit Transfer System). Adgangskrav Ansøgere optages på en diplomingeniøruddannelse, der udgør et særskilt optagelsesområde og giver adgang til en af DTU's kandidatuddannelser (forudsat at evt. krav om bestemte tilvalgsfag er opfyldt). Uddannelsesministeriets adgangsbekendtgørelse fastsætter hvilke eksamener på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende. Der er til hver diplomingeniøruddannelse fastsat specifikke krav om A-, B- eller C-niveau i matematik, fysik, kemi og biologi. For at blive optaget på DTU's diplomingeniøruddannelse i Bygningsdesign skal din adgangsgivende eksamen omfatte eller suppleres med følgende: Matematik A Fysik B / Geovidenskab A Kemi C / Bioteknologi A Adgang via andre eksamener En udenlandsk eksamen, som svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, er adgangsgivende sammen med Studieprøven i dansk eller tilsvarende prøve fx dansk på A-niveau. For ansøgere med en adgangsgivende eksamen fra andre nordiske lande er der ikke krav om Studieprøven i dansk eller tilsvarende. Adgangskravet kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. 2

3 DTU kan optage ansøgere efter en individuel vurdering, hvis ansøgeren skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og hvis DTU vurderer, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Erhvervssigte En bygningsingeniør med speciale i bygningsdesign arbejder med planlægning og design af byer og bygninger hos rådgivende ingeniører, arkitekter, property developere, facilities management, byplanlægningskonsulenter og i offentlige forvaltninger. Herudover arbejder diplomingeniører i bygningsdesign med produktudvikling i byggeindustrien. Formål Diplomingeniøruddannelsen har jf. bekendtgørelse nr. 527 af 21. juni 2002 til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal: 1. omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 2. kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. 3. selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. 4. planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. 5. indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. Kompetenceprofil Kompetenceprofilen består af generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte. Generelle mål for læringsudbytte Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden En diplomingeniør fra DTU 1. har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer 3

4 2. forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger 3. kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel 4. kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor 5. kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor. Personlige og professionelle kompetencer En diplomingeniør fra DTU 1. kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer 2. kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning 3. kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder 4. behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog 5. kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter 6. kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling. Sociale færdigheder En diplomingeniør fra DTU 1. kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet 2. kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Professionsrettede kompetencer En diplomingeniør fra DTU 1. er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning 2. har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder 4

5 3. kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver 4. kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system 5. kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis 6. kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren 7. har en grundlæggende virksomhedsforståelse. Retningsspecifikke mål for læringsudbytte Beregning 21. Kan planlægge, vurdere og gennemføre beregning af enten konstruktioner eller bygningsinstallationer (afhængig af valgt specialisering). 22. Kan udføre beregninger af bygningskonstruktioner og bygningers energiforbrug og indeklima (herunder dagslys). Projektering 23. kan enten projektere almindelige klimaskærme, bygningsinstallationer eller konstruktioner (afhængig af valgt specialisering). 24. kan 3D-projektere i BIM-sammenhæng 25. har kendskab til byggeøkonomistyring og projektledelse 26. kan analysere en eksisterende bygning i forhold til indeklima, energisystem og statisk system med henblik på renovering 27. har viden om materialers egenskaber 28. har kendskab til danske regler, bekendtgørelser og love som gælder for byggeri og byplanlægning. BIM (Bygnings Informations Modellering) 29. Har et bredt kendskab til geometri og kan anvende denne viden kreativt i forbindelse med formfinding. 30. kan opbygge digitale modeller af byer og bygninger 31. kan importere digitale modeller i professionelle klima-, energi- og konstruktionsberegningsprogrammer og indarbejde viden herfra i designprocessen kontinuerligt. 32. kan ved hjælp af overslagsberegninger foretage kvalitetskontrol af digitale modeller og simuleringer Designmetode og proces 33. kan styre en designproces gennem dens forskellige faser 34. kan designe ud fra en forståelse af arkitekturhistorie og viden om by- og bygningskultur Innovation 35. har erfaring med innovations- og udviklingsprojekter via samarbejde med erhvervsvirksomheder Kommunikation 5

6 36. kan kommunikere teknisk-videnskabelig viden og resultater fra simuleringer grafisk 37. kan skitsere med håndtegninger og tegne detaljerede tegninger i professionelle digitale tegningsprogrammer Bæredygtighed 38. har kendskab til bæredygtighedscertificeringssystemer 39. har kendskab til livscyklusvurdering (LCA) 40. har kendskab til totaløkonomiske vurderingsmetoder Studieplan 1. semester Basismat - Indledende matematik for diplomingeniører Konstruktionselementer og deres virkemåde 1 5 point E1A (man 8-12) og E3A (tirs 8-12), E2B (tors 8-12) og E4B (fre 8-12), F3A (tirs 8-12) og F4B (fre 8-12) 5 point E1B (tors 13-17) BIM og visuel kommunikation 5 point E5B (ons 13-17) Boligbyggeri og bygningsdesign 15 point 2. semester Videregående matematik for diplomingeniører (første halvdel) E3A (tirs 8-12) og Januar, E4A (tirs 13-17) 2.5 point F4B (fre 8-12) Fysik point F4B (fre 8-12) Konstruktionselementer og deres virkemåde 2 Grundlæggende indeklima-, installationsog energidesign 1 Bygnings Informations Modellering (BIM) 5 point F2A (man 13-17) 5 point F2B (tors 8-12) 5 point F3A (tirs 8-12) Baggrund for architectural engineering 1 5 point F5A (ons 8-12) By- og trafikplanlægning 5 point Juni 3. semester - Tilvalgskurser 5 point Geometriske operationer i plan og rum 5 point E4B (fre 8-12) Videregående BIM for bygningsdesign 5 point E2A (man 13-17) Grundlæggende indeklima-, installationsog energidesign Byens rum, den store konstruktion 10 point 5 point E1A (man 8-12) E5A (ons 8-12) og Januar 6

7 4. semester - Tilvalgskurser 5 point Materialelære, materialefysik 5 point F2A (man 13-17) Baggrund for architectural engineering 5 point F3A (tirs 8-12) Bæredygtigt bygningsdesign - holistisk energirenovering 10 point F2B (tors 8-12) og Juni Optimering, ressourcer og miljø 5 point F5A (ons 8-12) 5. semester - Ingeniørpraktik 30 point 6. semester - under udvikling -- Tilvalgskurser 20 point Innovation Pilot 10 point 7. semester - Tilvalgskurser 10 point -- Diplomingeniørprojekt 20 point Tilvalgskurser E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17), F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17) Alle valgte kurser skal forhåndgodkendes af studielederen med hensyn til relevans for Bygningsdesign, den valgte specialisering og med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. De valgfrie kurser kan vælges blandt DTU-kurser eller blandt kurser ved andre uddannelsesinstitutioner (også udenlandske). Kurserne på listen med forhåndsgodkendte kurser er godkendt af studielederen til at indgå som valgfrie kurser. Kurset "11961 Konstruktionsdesign" (5 ECTS point) er specielt udviklet som tilvalgskurser på Diplom Bygningsdesign/Architectural Engineering. Kurset "11968 Optimering, ressourcer og miljø" (5 ECTS point) er obligatorisk på 6. / 7. semester og er også udviklet specielt til Diplom Bygningsdesign/Architectural Engineering. Kurser fra civilingeniøruddannelsen eller kurser fra uddannelser ved andre uddannelsesinstitutioner skal godkendes med hensyn til relevans for en Architectural Engineer også med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. Denne godkendelse sker ved henvendelse til studielederen for Bygningsdesign/Architectural Engineering. Følgende kurser er allerede forhåndgodkendte Diskret matematik 5 point E2B (tors 8-12) Matematik 2 5 point E1A (man 8-12), E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) Grafteori 5 point F1B (tors 13-17) Geometriske operationer i plan og rum 5 point E4B (fre 8-12) Algoritmer og datastrukturer 1 5 point F2B (tors 8-12) 7

8 02110 Algoritmer og datastrukturer 2 5 point E2B (tors 8-12) Sandsynlighedsregning 5 point Statistisk forsøgsplanlægning 5 point E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12) E2A (man 13-17), F1A (man 8-12) Statistisk kvalitetskontrol 5 point E1B (tors 13-17) Stokastisk simulation 5 point Juni Lys & Materialer 5 point E1B (tors 13-17) Introduktion til numeriske algoritmer 5 point F1B (tors 13-17) Introduktion til programmering og databehandling Introduktion til programmering og databehandling 5 point E1B (tors 13-17), F2B (tors 8-12) 5 point Januar, Juni Brandsikkerhed i bygninger 5 point E4A (tirs 13-17) Konstruktionsbrandteknik 5 point E4B (fre 8-12) Videregående Bygnings Informations Modellering (BIM) 5 point E2A (man 13-17) Videregående BIM for bygningsdesign 5 point E2A (man 13-17) Bygningsrenovering og transformation 5 point F5A (ons 8-12) Bygningsenergi og -installationer - Integreret design Solvarmeanlæg 10 point 5 point E5A (ons 8-12) F3 (tirs 8-12, fre 13-17) Dagslys i bygninger 5 point E4B (fre 8-12) Termisk bygningsfysik 5 point F1B (tors 13-17) Varme- og stoftransport i bygninger 5 point E1B (tors 13-17) Computational Fluid Dynamics vedrørende bygninger 5 point E5B (ons 13-17) Belysningssystemer i bygninger 5 point Januar Bæredygtig opvarmning og køling af bygninger 5 point F4A (tirs 13-17) Introduktion til indeklima 5 point E5B (ons 13-17) Ventilation og klimateknik 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17) Indeklima 10 point F5 (ons 8-17) Bærende Konstruktioners Numeriske Modellering 1: Elementmetoden 5 point E4A (tirs 13-17) Analyse af rammekonstruktioner 5 point E2A (man 13-17) Videregående betonstyrkelære 5 point E4B (fre 8-12) Videregående stålkonstruktioner 5 point F2A (man 13-17) Videregående trækonstruktioner 5 point F5B (ons 13-17) Geoteknik. Grundkursus 5 point F1B (tors 13-17) Byggematerialer - anvendelse og forsøg 5 point Juni 8

9 11563 Betonteknologi 5 point E5A (ons 8-12) Træteknologi 5 point Betonkonstruktioners holdbarhed og reparationsmetoder Digitale bygningsmodeller 2.5 point Udenfor skema-struktur 5 point F1A (man 8-12) F1B (tors 13-17), E3A (tirs 8-12) Laboratorieøvelser i materialelære 5 point Januar, Juni Projektering og udførelse af bygninger 10 point Geoteknik 5 point E5 (ons 8-17), F5 (ons 8-17) F1B (tors 13-17), E3A (tirs 8-12) Projekteringspraktik i træ, stål og beton 5 point Januar, Juni Konstruktionsdesign 5 point F5A (ons 8-12) Hydraulik og miljøteknik 10 point F2A (man 13-17) og F4B (fre 8-12), E4A (tirs 13-17) og E4B (fre 8-12) Grundkursus i trafik og veje 5 point E5A (ons 8-12) GIS og vejtrafikplanlægning 10 point Geometrisk vejprojektering 5 point Januar GPS, GIS og afsætning for civilingeniører 5 point Juni Afsætning, GPS og GIS for diplomingeniører 5 point Juni E3 (tirs 8-12, fre 13-17) Geografiske informationssystemer 5 point F4A (tirs 13-17) Bygningsmekanik 10 point FEM-light (anvendt finite element modellering) 10 point Introduktion til operationsanalyse 5 point Matematisk programmering med modellerings software 5 point Januar Produktionssystemer og arbejdsmiljø 5 point Januar E2A (man 13-17) og F2A (man 13-17) E1B (tors 13-17) og Januar E2A (man 13-17), F2A (man 13-17) Facilities Management 5 point E2B (tors 8-12) Teknisk økonomi 5 point E3A (tirs 8-12), F3A (tirs 8-12) Ledelse og organisation 5 point E2A (man 13-17) Projektledelse 5 point F1A (man 8-12) Planlægning og styring af byggeprojekter 10 point E5 (ons 8-17), F5 (ons 8-17) 9

10 62001 Entrepreneurship 5 point SME Innovation and intrapreneurship 10 point Erhvervsjura 10 point Marketing 5 point Project Management 5 point Strategisk Analyse og udvikling 5 point Quality Management 5 point Produktivitetsoptimering 5 point Videregående økonomistyring 5 point Trafik- og transportplanlægning 10 point Klimatilpasning og spildevand 10 point Trafik, transportplanlægning og jernbanebygning 15 point Økonomi for ingeniører 5 point Project Management 5 point E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17), F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17) E5B (ons 13-17) og F5B (ons 13-17) E5B (ons 13-17), F5B (ons 13-17) E3A (tirs 8-12), F3A (tirs 8-12) E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12) E1B (tors 13-17), F1B (tors 13-17) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) E2 (man 13-17, tors 8-12) E4 (tirs 13-17, fre 8-12) E2 (man 13-17, tors 8-12) E4B (fre 8-12) og F4B (fre 8-12) E3A (tirs 8-12), F3A (tirs 8-12) Kurser tidligere årgange Ingeniørpraktik Inden det afsluttende diplomingeniørprojekt udarbejdes, skal den studerende i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Varigheden er 20 uger svarende til 30 ECTS-point. Målet med praktikken er, at den studerende får indblik i en virksomhed, teknisk såvel som organisatorisk og menneskeligt, og den studerende får samtidlig lejlighed til at prøve sig selv af i virkelige, arbejdsmæssige situationer. Praktikken er placeret på semester. I praktikken lærer den studerende at løse ingeniørmæssige opgaver og at samarbejde med andre faggrupper. Praktikken har et omfang svarende til 30 ECTS-point (et semester), dvs. et forløb i en virksomhed på 20 uger (100 arbejdsdage). De 20 uger er eksklusive ferie og helligdage. Herudover er der afsat 2 uger til rapportskrivning. 10

11 Det er som en undtagelse muligt at dele praktikken op i to sammenhængende perioder, hvis den studerende og virksomheden kan blive enige om det. Det er dog en betingelse herfor, at praktikken i de to praktikperioder gennemføres i samme virksomhed, og at den studerende lever op til læringsmålene for praktikken i kraft af det samlede praktikforløb. Praktikkoordinator kan dispensere for kravet om, at praktikken skal foregå i samme virksomhed, såfremt der er faglige begrundelser herfor. Praktikkoordinator beslutter efter dialog med den studerende, hvordan praktikrapporten skal udarbejdes, så den omfatter begge forløb. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til, at den studerende udvikler professionelle ingeniørkompetencer. Praktikvirksomheden skal afspejle den studerendes uddannelsesretning. Praktikken er et samspil mellem tre parter: den studerende, virksomheden og DTU. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe sig en praktikplads, men DTU kan hjælpe, hvis det undtagelsesvis skulle vise sig umuligt. Alle praktiksteder skal godkendes af praktikkoordinatoren Ingeniørpraktikken godkendes på grundlag af dokumentation fra virksomheden og en rapport udarbejdet af den studerende. Praktikrapporten kan bestå af flere delrapporter, og den skal indeholde: 1. praktikskema 1 På vej i praktik 2. en beskrivelse af forløbet i virksomheden (fx dag/ugebog) 3. en beskrivelse af virksomheden, forretningsgrundlag og organisation 4. en rapport med behandling af et fagligt emne, hvori det fx beskrives, hvilke ingeniørmæssige opgaver der er løst 5. praktikskema 2 "Tilbage fra praktikken" med den studerendes identifikation af og refleksion over vedkommendes personlige og faglige udbytte af praktikopholdet. Rapporten udarbejdes løbende og udføres som selvstændigt arbejde uden for den daglige arbejdstid. Materialet til rapporten indsamles i samråd med virksomheden. Den endelige redigering af rapporten foretages ved praktikkens afslutning, og rapporten afleveres efter aftale normalt ca. 14 dage efter praktikkens afslutning til DTU-vejlederen og virksomhedsvejlederen. I forbindelse med afslutningen af praktikken foretager både den studerende og virksomheden (virksomhedsvejlederen) en skriftlig evaluering af praktikforløbet ud fra et evalueringsskema. Evalueringen afleveres til DTU-vejlederen, som medtager evalueringerne i bedømmelsen af den studerende. Praktikforløbet bedømmes af DTU-vejlederen med bestået/ikke-bestået. Desuden tilbyder DTU-vejlederen en mundtlig og/eller skriftlig tilbagemelding til den studerende. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der er gældende for alle praktikophold uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, som er gældende for alle studerende på den pågældende retning. De studerende skal i praktikrapporten leve op til en væsentlig del af læringsmålene for praktikken. Det er dog obligatorisk for alle studerende, at de skal begrunde, hvorfor de ikke forholder sig til de læringmål, som ikke berøres i praktikrapporten. "Bilag A: Regler for ingeniørpraktik", som findes på Portalen, indeholder mere detaljeret information om ingeniørpraktik. Generelle læringsmål for ingeniørpraktik Den studerende 11

12 1. kan selvstændigt benytte sine faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer 2. har kendskab til den sociale, tekniske og forretningsmæssige kontekst for ingeniørarbejde 3. kan arbejde selvstændigt og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering 4. kan indgå i (tværfaglige) team 5. kan beskrive praktikstedets virksomhedskultur 6. kan planlægge og gennemføre ingeniørarbejde ud fra relevante forudsætninger og krav 7. har viden om implementering af ingeniørløsninger inden for fagområdet 8. kan dokumentere sit arbejde. Fritagelse for praktik Studerende med en erhvervsuddannelse inden for det pågældende uddannelsesområde kan søge om hel eller delvis fritagelse fra praktikken.alle tildelinger af fritagelse for praktik sker efter ansøgning og på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Den studerende skal i ansøgningen redegøre for, at han/hun under sin erhvervsuddannelse har beskæftiget sig med arbejdsopgaver, som har gjort den studerende i stand til at opfylde læringsmålene for praktikken. Afgørelse om fritagelse for praktik ligger hos studielederen. Ansøgningen sendes til praktik@adm.dtu.dk. Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer Diplom bygningsdesign har et obligatorisk 20 ugers praktikforløb på 30 ects og er placeret på 5. semester (men kan i særlige tilfælde være på et senere semester f.eks. p.g.a. elitesportsudøvelse eller studier i udlandet). For at være kvalificeret/berettiget til en praktikplads skal man opfølge følgende krav: Tilmelding og påbegyndelse af praktik For at tilmelde sig praktik skal den studerende have bestået mindst 80 ECTS og have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester. For at påbegynde praktik skal den studerende have bestået mindst 110 ECTS og have været til eksamen i samtlige kurser på 3. og 4. semester. Studerende opfordres til at søge praktikpladser i udlandet. I starten af 4. semester afholdes praktikorienteringsmøder og workshop om hvordan man skriver ansøgninger. Under praktikopholdet skal udarbejdes 3 afleveringer: en rapport efter ca. 1 måned om firmaets organisation og forretningsområde, for at skærpe den studerendes forretningsforståelse og evne til at se sin egen rolle i firmaet. 12

13 Under praktikforløbet fører den studerende dagbog og er en slags agent på jagt efter de opgaver, som kunne interessere firmaet så meget, at firmaet vil samarbejde med de studerende om et projekt på 6. semester. Efter praktikforløbet afleveres dagbogen, samt en emne-rapport og problemformulering om emnet for et fremtidigt 6. semester projekt. Retningsspecifikke læringsmål Kan anvende professionelt software i designprocesser, projektering og projektstyring. Har færdigheder i projektering. Har kendskab til projektstyring. Kan integrere ingeniørviden i designprocesser. Har kendskab til faglige grupperinger og arbejdsområder i byggeindustrien og byplanlægning. Har kendskab til snitflader mellem faglige grupperinger og arbejdsområder i byggeindustrien og byplanlægning. Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojektet har et omfang på 20 ECTS-point. Diplomingeniørprojektet kan dog tilrettelægges med et integreret forprojekt på op til 5 ECTS-point, der afsluttes med en delprøve. Diplomingeniørprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen og skal have et anvendelsesorienteret sigte, dvs. tage udgangspunkt i en ingeniørfaglig problemstilling, der er godkendt af studielederen eller en af studielederen udpeget underviser. Diplomingeniørprojektet skal som hovedregel udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Samarbejde skal her forstås i bred forstand, men betyder som minimum, at projektets problemformulering skal udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Diplomingeniørprojektet skal udarbejdes af en eller to studerende. Studielederen kan dog godkende en gruppestørrelse på op til 3 studerende, hvis der foreligger en særlig begrundelse herfor, og hvis de studerende er indskrevet på mindst to forskellige retninger. Diplomingeniørprojektet skal afleveres elektronisk. "Bilag B: Regler for diplomingeniørprojektet", som findes på Portalen, indeholder mere detaljeret information om diplomingeniørprojektet. Generelle læringsmål for diplomingeniørprojektet Den studerende skal i diplomingeniørprojektet demonstrere evnen til at agere som ingeniør i forhold til at: 1. omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer 2. tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og være i stand til at forholde sig kritisk til den 13

14 3. arbejde selvstændigt ved løsningen af ingeniørmæssige opgaver 4. planlægge og realisere tekniske og teknologiske produkter, processer eller systemer og, hvor det er relevant, styre disse 5. inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og/eller arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer, hvor det er relevant. Projektaftale og projektperiode Den studerende skal indgå aftale om diplomingeniørprojekt med sin vejleder senest 14 dage før, projektet påbegyndes. Vejleder indberetter herefter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Vejleder ved et diplomingeniørprojekt skal være en af institutdirektøren godkendt videnskabelig medarbejder, der er fastansat på DTU. Projektperioden fastlægges med 3 ugers fuldtidsstudium for hver 5 ECTS-point som udgangspunkt. Den studerende vil ofte følge kurser parallelt med udarbejdelse af diplomingeniørprojektet. Den samlede projektperiode må ikke overstige 5 måneder. Diplomingeniørprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene i øvrigt er opfyldt. Hovedvejleder og eksaminator på projektet skal i så fald være fra DTU. Den aftalte projektperiode skal overholdes. Hvis den studerende ikke overholder afleveringsfristen, har pågældende brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om diplomingeniørprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har det relevante studienævn mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen herudover behandles af merit- og dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU). Dispensationsansøgning skal afleveres i Afdelingen for Uddannelse og Studerende eller sendes elektronisk til studiedispensation@adm.dtu.dk. Bedømmelse m.v. Diplomingeniørprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på grundlag af projektet og en mundtlig eksamination. Ved bedømmelsen af et diplomingeniørprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i bedømmelsen, dog indgår staveevnen kun med mindre vægt. DTU kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der skal dog i bedømmelsen af gruppeprojekter tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der, udover eksaminanden selv, kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede selv er eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for den mundtlige eksamination. Eksaminationen skal, efter regelsamlingens afsnit 3.7, Tidsfrister for karaktergivning, finde sted inden for 2 uger efter det aftalte afleveringstidspunkt. Den mundtlige eksamination i forbindelse med projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at diplomingeniørprojektet ved en normeret gennemførelse af studieplanen kan være bedømt inden for den normerede studietid. 14

15 Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojektet på Bygningsdesign udføres fortrinsvist som et samarbejdesprojekt med en virksomhed. Diplomingeniørprojektet er det sidste studielement, der gennemføres. For at kunne påbegynde diplomingeniørprojektet skal den studerende have bestået alle kurser på semester samt bestået praktikken. Diplomingeniørprojektet skal være på 15 eller 20 ECTS point. Matematik på retningen Tidsfrister for studiet Studieaktivitetskrav og tidsfrister Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, kan studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Studieaktivitetskrav Studerende optaget på diplomingeniøruddannelsen skal bestå mindst 5 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Studerende optaget på diplomingeniøruddannelsen i september 2014 skal dog have bestået mindst 20 ECTS-point på 1. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Førsteårsprøven Den studerende skal inden udgangen af første studieår efter studiestart have bestået 30 ECTS-point (førsteårsprøven) for at bevare retten til at deltage i undervisning og eksamen. Førsteårsprøven er bestået, når den studerende har bestået 30 ECTS-point fra de kurser, den studerende efter studieordningen skal deltage i på første studieår efter studiestart. Er den studerende optaget før september 2015, er førsteårsprøven bestået, når den studerende inden udgangen af det andet studieår efter studiestart har bestået de prøver, som den studerende efter studieordningen skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (60 ECTS-point). Maksimal studietid Hele uddannelsen skal være afsluttet senest 5½ år efter optagelsen. Arktisk Teknologi dog senest 6 år efter optagelsen og Eksport og Teknologi senest 6½ år efter optagelsen. For studerende optaget før september 2015 indfases den maksimale studietid på 5½ / 6 / 6½ år først fra september Indtil da er en maksimal studietid på 7/8 (Arktisk Teknologi)/9 år (Eksport og Teknologi) gældende. Studiestartsprøve Diplomingeniørstuderende optaget med semesterstart i september 2014 eller senere skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er med intern bedømmelse, 15

16 og der gives bedømmelsen Godkendt eller Ikke godkendt. Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven består af en individuel studieplan. Link til studieplanlæggeren sendes til den studerendes studentermail seks uger efter studiestart, og prøven skal være besvaret senest 1 uge derefter. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Gennemførelseskrav Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre diplomingeniøruddannelsen: Alle kurser, obligatoriske som valgfrie, og diplomingeniørprojektet skal være bestået, dvs. at den studerende mindst skal have opnået karakteren 02 i 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået i kurser, der bedømmes som bestået/ikke-bestået. Den regel gælder for alle studerende på diplomingeniøruddannelsen fra 1. september Den studerende skal opnå 210 ECTS-point. Hvis retningen er Arktisk Teknologi, skal den studerende opnå 240 ECTS-point, og hvis retningen er Eksport og Teknologi, skal den studerende opnå 270 ECTS-point, dog kun 240 ECTS-point hvis den studerende ved optagelse har bestået matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Mindst 1/3 af uddannelsen skal for den enkelte studerende være gennemført med ekstern censur. Ingeniørpraktikken skal være gennemført og bestået. Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende Hvis den studerende i løbet af sit studie bliver mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil han/hun blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde og eventuel personlig samtale. Hvis den studerende bliver 12 måneder forsinket, vil han/hun blive indkaldt til en personlig samtale. Overgangsordning Studerende optaget på tidligere studieordninger for diplomingeniøruddannelsen har ret til at færdiggøre deres uddannelse inden for den studieordning, som de er optaget på, inden for en frist på normeret studietid + ét år. Hvis en studerende, optaget før 2014, ikke kan gennemføre uddannelsen inden for denne tidsfrist, vil den studerende blive overført til en ny diplomingeniørretning, og allerede beståede uddannelseselementer vil blive overført til den nye retning, så vidt det er muligt. Studieleder Lotte Bjerregaard Jensen DTU Byg Bygning:118 Rum:262 Tlf.: lbj@byg.dtu.dk Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning og samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Afsnittene har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. 16

17 2. Regler for undervisning Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i seks undervisningsperioder. To 13-ugers perioder i henholdsvis efterårsog forårssemesteret, hver efterfulgt af en eksamensperiode på godt to uger samt fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieplanen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt vil undervisningsperioderne i juli og august ikke indgå i studieplanen. Kursusbeskrivelser rummer: - ECTS point (arbejdsbelastning) - kursus- og læringsmål - undervisnings- og arbejdsformer - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle obligatoriske eller anbefalede forudsætninger for deltagelse - skemaplacering og varighed - eventuelle krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen Obligatoriske bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk (undtaget herfor er de engelsksprogede diplomingeniørretninger). På diplomingeniør- og bacheloruddannelsen kan et mindre antal kurser udbydes en engelsk. På kandidatkurser foregår undervisningen på engelsk. 2.1 Tilmelding til kurser Den studerende skal være tilmeldt kurser for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, kursusarbejde, gruppearbejde og lign. og få informationer om kurset via CampusNet samt få materiale til undervisningen (noter mv.). Den studerende må ikke tilmelde sig kurser, hvis kurset er bestået (bedømmelsen 02 eller derover efter 7-trins-skalaen eller bestået (karakterskala bestået/ikke bestået). Ved fornyet tilmelding vil disse kursustilmeldinger blive afvist. Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Niveau for kurser angives i kursusbeskrivelsen: diplomingeniør, bachelor eller kandidat. Det er angivet, hvis kurset udbydes under åben uddannelse (deltidsuddannelse). Studerende, der tilmelder sig kurser, der ikke er åbne for deres uddannelse, vil blive afvist. Det er den studerendes ansvar at sikre, at kursustilmeldinger er registreret rigtigt på CampusNet. Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver tilmeldt kurser i første 13-ugers periode af Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Al anden tilmelding foretages af den studerende selv. 17

18 Den studerende kan se tidsfrister mv. på Infosite for Studerende under 'Tidsfrister' Obligatorisk tilmelding til 60 nye ECTS point pr. studieår Studerende skal tilmelde sig mindst 60 nye ECTS point pr. studieår. Tilmelding til 60 nye ECTS point årligt skal således ske, uanset at den studerende mangler at bestå kurser fra tidligere semestre. Den studerende kan søge om dispensation for kravet om tilmelding til 60 ECTS point pr. studieår, hvis der foreligger usædvanlige forhold hos den enkelte studerende, fx eliteidrætsudøver, funktionsnedsættelse, dokumenteret sygdom, dødsfald hos nærmeste familie, borgerligt ombud eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende er uden skyld i. Den studerende kan uden ansøgning tilmelde sig kurser for mindre end 60 ECTS point pr. studieår, hvis den studerende er kommet forud for det planlagte studieforløb. Dette kan fx være tilfældet, hvis den studerende har deltaget i sommerkurser Tilmelding til tilvalgskurser/valgfrie kurser er bindende Det gælder endvidere, at tilmelding til et tilvalgskursus/valgfrit kursus er bindende og medfører, at dette kursus skal bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. Den studerende har mulighed for at vælge et nyt tilvalgskursus/valgfrit kursus, hvis dette sker inden for eftertilmeldingsperioden for kurser. Tilmeldingen til et kursus er herefter bindende og kurset vil indgå i den studerendes studieplan, jf. ovenfor. Den studerende kan søge om dispensation til at udskifte det valgfrie kursus med et andet, hvis der foreligger særlige omstændigheder. 2.2 Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser Forudsætninger og regler for deltagelse i kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis den studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner, kan pågældende bortvises fra undervisningen. Obligatoriske forudsætninger Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal, fx af sikkerhedsmæssige grunde, være bestået, før den studerende kan deltage i kurset. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset. Anbefalede faglige forudsætninger De anbefalede forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Retningslinjer ved overtegnede kurser Der kan i kursusbeskrivelsen være angivet, at studerende optaget på bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret. Rettidigt tilmeldte studerende vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Er der ikke angivet noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen. 18

19 Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible master-uddannelse (deltidsuddannelse) deltager i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på de øvrige deltidsuddannelser. Studerende, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, går forud for studerende, der ikke har det. Såfremt en studerende, for hvem kurset er en obligatorisk del af uddannelsen, taber en lodtrækning vil den studerende have fortrinsret til kurset ved næste kursusudbud. Gæstestuderende, der læser på DTU efter en samarbejdsaftale indgået med et eller flere udenlandske universiteter, efter hvilken kurset indgår som et obligatorisk studieelement, går forud for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk, samt for øvrige gæste- eller deltidsstuderende. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse, for hvem et kursus indgår som obligatorisk del af deres uddannelse, får plads forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse for hvem, det ikke er obligatorisk. Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen Tidsfrister ved overtegnede kurser Senest en måned før undervisningsperiodens start udsendes en studiemeddelelse med oplysning om proceduren for lodtrækning. Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der vil blive foretaget lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer: - Tildelt plads - På venteliste - Tabt lodtrækning Hvis den studerende ikke møder op til undervisningens start og ikke har kontaktet underviseren og fået godkendelse af senere fremmøde, kan pågældende ikke beholde sin plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter: 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. Den studerendes plads vil så overgå til den af de tilstedeværende på ventelisten, der står øverst på ventelisten. 2.4 Deltagelse i undervisning obligatoriske opgaver Deltagelse i undervisning Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk (Obligatoriske) skriftlige opgavebesvarelser m.v. Aflevering af opgavebesvarelser og rapporter kan være et tilbud, en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller de kan indgå som en del af eksamen. Den studerende kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver og rapporter, der er afleveret til tiden. I kurser, hvor obligatoriske opgavebesvarelser m.v., er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, skal det af kursusbeskrivelsen fremgå, at der indgår obligatoriske opgaver, som ikke danner grundlag for bedømmelse men som er en forudsætning for at gå til eksamen. Anvendes obligatoriske opgaver som forudsætning for at gå til eksamen, skal opgaverne i form og 19

20 indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og det forventes, at den kursusansvarlige giver de studerende formativ feedback på opgaverne. Det er op til den enkelte kursusansvarlige at beslutte og kommunikere kriterier ud for godkendelse af de obligatoriske opgavebesvarelser. 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på CampusNet senest tre uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: 25. juni for 13-ugers perioden i efteråret 15. november for 3-ugers perioden i januar 25. november for 13-ugers perioden i foråret 15. april for 3-ugers perioden i juni, juli og august Undtagelsesvis kan der foretages ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis der er enighed herom mellem underviseren og de studerende, og institutstudienævnet godkender ændringen. Proceduren ved ændring af fx ECTS-point, skemaplacering, undervisningsform og eksamensform er: 1. Ændringsforslaget formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet. 2. Herefter udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. De studerende får en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 3. Hvis der ikke indløber indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. Godkendte ændringer ajourføres i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser, projekter og portfolio credit-kurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en DTU-vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne via en elektronisk tilmeldingsblanket, som sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende inden undervisningsperiodens start. Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5 30 ECTS point med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. tre ugers fuldtidsstudium. Et specialkursus på 2,5 ECTS poitn er muligt, hvis det er det afsluttende element i uddannelsen. Studieinformationen skal i så fald kontaktes med henblik på registrering af kurset. Projektperioden kan maksimalt være et halvt år. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter, men kan ændres efter aftale parterne imellem. Specialkurset/projektet dokumenteres i en rapport eller lignende. 20

21 Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales med en DTU-vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt fagligt/teoretisk niveau i projektet. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. DTU har desuden en projekt- og praktikdatabase hvor opslåede projekter kan findes. Databasen kan findes på Portalen her. Projektoplæg Det anbefales, at der udarbejdes en projektoplæg, som underskrives af den studerende, vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektet. Indholdet af kontrakten skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: Projekttitel, konkrete arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid, længden af opholdet i virksomheden etc. Hvis virksomheden stiller krav om fortrolighed og adgang til at bruge rettigheder fra projektet, kan der skrives to separate aftaler med hhv. den studerende og DTU. På hvert institut er der en kontraktansvarlig, som kan hjælpe med udarbejdelsen af sådanne aftaler, se oversigten på Portalen. Forsikring Under ophold i en virksomhed i forbindelse med et projekt dækker den af Polyteknisk Forening tegnede forsikring ikke. Læs mere om denne i regelsamlingens kapitel 1.4.B Portfolio Credit-kurser Civilbachelor- og kandidatstuderende har mulighed for at opnå maksimalt 10 ECTS-point i gruppen af valgfrie kurser for kompetencer erhvervet efter optagelse på DTU gennem erhvervsarbejde, opstart af egen virksomhed, on-line kurser eller lignende ved at tilmelde sig et Portfolio credit-kursus. De studerende tilmelder sig typisk Portfolio Credit-kurset, efter de erhvervede kompetencer er opnået. I Portfolio Credit-kurset redegøres for de opnåede faglige kompetencer i en skriftlig rapport. Kompetencerne skal have samme niveau eller højere end det niveau, den studerende ellers ville opnå gennem uddannelsen. Et Portfolio Credit-kursus kan udgøre 5, 7½ eller 10 ECTS-point. Tilmelding til et Portfolio Credit-kursus foregår på et institut, og den studerende skal være tilknyttet en DTU-vejleder, der fastlægger evaluerings- og bedømmelsesformen Ph.d. kurser Kandidatstuderende kan efter aftale med underviser følge ph.d.-kurser. Tilmeldingen sker ved henvendelse til Studieadministrationen. 2.8 Sygdom eller andet lovligt forfald Hvis den studerende pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal pågældende give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Den studerende kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men pågældende har ikke krav 21

22 på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Den studerende skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som pågældende selv betaler. (Se afsnit 3.6 Sygdom ved eksamen). Lægeattesten skal sendes via studentermail til 2.9 Evaluering af undervisningen Der afholdes via CampusNet evaluering af undervisningen på alle kurser ved semestrets afslutning. De studerende udfylder skemaerne anonymt. Evalueringerne behandles af institutternes studienævn. Hvis evalueringsskemaerne indeholder personfølsomme oplysninger, behandles de som fortrolige. Det betyder, med de nuværende evalueringsskemaer på DTU, at skema A, hvor kurset vurderes generelt, ikke er fortroligt. Skema B, hvor underviseren evalueres, og skema C med fri tekst, behandles i udgangspunktet som fortrolige. Dvs. at de kun må behandles af dem, der har en tjenstlig interesse i skemaerne, fx studieledere, og det relevante institutstudienævns medlemmer Klage over undervisning og vejledning Hvis den studerende er utilfreds med undervisningen på et kursus eller med vejledningen i forbindelse med et projekt (specialkursus, Portfolio Credit-kursus eller afsluttende projekt), skal pågældende straks henvende sig til underviser/vejleder for at få problemet løst. Jo hurtigere henvendelsen sker, jo større er muligheden for, at problemerne løses. Hvis denne henvendelse ikke løser problemerne, er der fastlagt følgende regler for klager over undervisning/vejledning: Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives senest to uger efter afslutningen af undervisningsforløbet til studienævnet på det institut, hvor kurset udbydes. Institutstudienævnet informerer institutdirektøren og sørger for, at underviser/vejleder parthøres, jf. forvaltningslovens kapitel 5. Institutstudienævnet sender efter partshøringen af underviser/vejleder snarest muligt en afgørelse til den studerende med kopi til institutdirektøren. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning, såfremt den studerende ikke får fuldt medhold i sin klage, jf. nedenfor. Institutdirektøren træffer, på baggrund af institutstudienævnets afgørelse, beslutning om eventuelle tjenstlige foranstaltninger i forhold til underviser/vejleder. Kan den studerende ikke acceptere institutstudienævnets afgørelse, kan pågældende inden to uger efter afgørelsen er meddelt den studerende klage til dekanen for den pågældende uddannelse. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til studenterklager@dtu.dk - den studerende skal sende klagen fra sin studentermail. Klagen skal være vedlagt de dokumenter, som indgik i den oprindelige klage til institutstudienævnet. Dekanens afgørelse kan ikke påklages, medmindre der er begået retlige fejl. Hvis den studerende mener, at der er retlige mangler ved dekanens afgørelse, kan pågældende klage til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagefristen er to uger fra dekanens afgørelse er meddelt, og klagen, der skal være skriftlig og begrundet, indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til studenterklager@dtu.dk. Herfra sendes klagen videre til styrelsen. 3. Regler for eksamen Hvert kursus og projekt afsluttes med en bedømmelse. Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de læringsmål, der er fastsat for kurset eller projektet. Kursusbeskrivelser rummer: 22