Diplomingeniør, Trafik og transport

Transkript

1 Diplomingeniør, Trafik og transport Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (trafik og transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Om studieordningen Denne studieordning er gældende for studerende optaget fra 1. september Udover nærværende bestemmelser består studieordningen af kursusbeskrivelser i DTU's kursusbase, der fastlægger regler for de kurser, obligatoriske og valgfri, som i følge studieordningen indgår i uddannelsen. Studieordningen er opbygget af følgende dele: Titel Officiel titel Om studieordningen Varighed Adgangskrav Adgang via andre eksamener Erhvervssigte Formål Kompetenceprofil Obligatoriske kurser Tilvalgskurser Ingeniørpraktik Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojekt, retningsspecifikke retningslinjer

2 Tidsfrister for studiet Overgangsordninger Undervisning Regler for eksamen Merit og dispensation Retningsspecifikke tidsfrister og gennemførselskrav Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf. bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen nr. 527 af 21. juni Efter DTU's vedtægter godkendes studieordningen af dekanen for diplomingeniøruddannelsen efter delegation fra rektor. Varighed Diplomingeniøruddannelsen i Trafik og Transport er et 3½ års fuldtidsstudium, svarende til 210 ECTS point (European Credit Transfer System). Adgangskrav Ansøgere optages på en diplomingeniøruddannelse, der udgør et særskilt optagelsesområde og giver adgang til en af DTU's kandidatuddannelser (forudsat at evt. krav om bestemte tilvalgsfag er opfyldt). Uddannelsesministeriets adgangsbekendtgørelse fastsætter hvilke eksamener på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende. Der er til hver diplomingeniøruddannelse fastsat specifikke krav om A-, B- eller C-niveau i matematik, fysik, kemi og biologi. For at blive optaget på DTU's diplomingeniøruddannelse i Trafik og Transport skal din adgangsgivende eksamen omfatte eller suppleres med følgende: Matematik A Fysik B / Geovidenskab A eller Matematik A Samfundsfag A Adgang via andre eksamener En udenlandsk eksamen, som svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, er adgangsgivende sammen med Studieprøven i dansk eller tilsvarende prøve fx Dansk på A-niveau. For ansøgere med en adgangsgivende eksamen fra andre nordiske lande er der ikke krav om Studieprøven i dansk eller tilsvarende. 2

3 Adgangskravet kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. DTU kan optage ansøgere efter en individuel vurdering, hvis ansøgeren skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og hvis DTU vurderer, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Erhvervssigte En trafik- og transportingeniør fra DTU s diplomingeniøruddannelse er i stand til at løse komplekse trafik- og transportplanlægningsproblemer ved hjælp af avancerede planlægningsmetoder og moderne planlægningssoftware. Diplomingeniøren har et bredt kendskab til den anvendte terminologi inden for trafik- og transportsektoren og et indgående kendskab til fagområder som vejtrafik, kollektiv trafik, jernbanetrafik, beslutningsstøttemodeller, godstransport, trafiksikkerhed, intelligente transportsystemer og byplanlægning. Formål Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal 1) Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 2) Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. 3) Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. 4) Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. 5) Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. Kompetenceprofil Kompetenceprofilen består af generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen og retningsspecifikke mål for læringsudbytte. Generelle mål for læringsudbytte Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden En diplomingeniør fra DTU 1. har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer 2. forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger 3

4 3. kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel 4. kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modelleringsog simuleringsmetoder og redegøre herfor 5. kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor Personlige og professionelle kompetencer En diplomingeniør fra DTU 1. kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer 2. kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning 3. kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder 4. behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog 10. kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter 11. kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling Sociale færdigheder En diplomingeniør fra DTU 12. kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet 13. kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund Professionsrettede kompetencer En diplomingeniør fra DTU 14. er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning 15. har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder 16. kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsning af ingeniørmæssige opgaver 4

5 17. kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system 18. kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis 19. kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren 20. har en grundlæggende virksomhedsforståelse Retningsspecifikke mål for læringsudbytte Herudover gælder, at en trafik og transportingeniør fra DTU s diplomingeniøruddannelse kan 1. anvende sit grundlæggende kendskab til vejtrafiktekniske emner ved beskrivelse af vejtrafik og vejes dimensionering og konstruktion 2. vurdere og analysere behov for trafik og transport samt vurdere konsekvenser af ændringer i transportinfrastrukturen ud fra et kendskab til geografiske informationssystemer (GIS) 3. planlægge linjeføring for individuel som kollektiv transport ud fra samfundets behov under hensyntagen til trafikale effekter og konsekvenser 4. projektere forskellige typer veje og vejkryds 5. planlægge linjebåren kollektiv transport under hensyntagen til lokale og regionale behov for mobilitet, sammenhæng i nettet samt drifts- og samfundsøkonomiske forhold 6. planlægge og analysere køreplansbunden skinnebåren transport samt diskutere hvilke elementer, der har betydning for driften af en jernbane 7. identificere og vurdere tekniske løsninger, der er relevante ved planlægning af byer, bebyggelser og infrastruktur 8. modellere, implementere og løse simple transportoptimeringsproblemer ved brug af et matematisk modelleringsværktøj 9. formulere, løse og analysere simple matematiske lineære optimeringsmodeller 10. identificere, analysere og løse teknisk økonomiske problemstillinger samt evaluere de frembragte løsninger 11. analysere og vurdere logistiske problemstillinger ud fra en grundlæggende viden om ledelse af forsyningskæder i en virksomhed 12. køre, kalibrere og validere et mikrosimuleringsprogrammel for vejtrafik for de mest almindelige 13. behandle data og anvende statistiske metoder til at løse problemstillinger indenfor transportområdet 14. anvende og diskutere centrale begreber inden for faget trafiksikkerhed og forklare trafiksikkerhedens samfundsmæssige relevans og benytte kvalitative såvel som kvantitative metoder til at udføre trafiksikkerhedsanalyser 15. vurdere og evaluere et transportinfrastrukturprojekt ud fra både en samfundsøkonomisk og en multi-kriterie analyse samt redegøre og diskutere baggrunden for de(t) valgte projektalternativ(er) 16. forstå betydningen af intelligente transportsystemer (ITS) og benytte ITS-teknologier til at opnå en effektiv udnyttelse af infrastrukturen 5

6 Obligatoriske kurser 1. semester På 1. semester opnår de studerende et grundlæggende kendskab til trafik- og vejtekniske emner, der giver en forståelse af begreber og teknikker, der anvendes ved planlægning af vejtrafik. Herudover gives et stort projektorienteret kursus i vejtrafikplanlægning, der samtidig introducerer geografiske informationssystemer (GIS). Derudover gives et kursus der introducerer Kurset i vejtrafikplanlægning retter sig direkte mod den færdige trafik- og transportingeniørs arbejde og motiverer til det videre forløb. Derudover gives det indledende matematikkursus "BasisMat" som bygger fundamentet for anvendelsen af matematik senere på studiet. Endelig gives der i 3-ugers perioden i januar et kursus i geometrisk vejprojektering, der sætter de studerende i stand til at projektere forskellige typer af veje og vejkryds. Det flerfaglige tema på 1. halvår er planlægning af vejtrafik under hensyntagen til effekter såsom miljø, klima, støj, sikkerhed osv Basismat - Indledende matematik for diplomingeniører 5 point GIS og Vejtrafikplanlægning 15 point E1A (man 8-12) og E3A (tirs 8-12) og E2B (tors 8-12), E4B (fre 8-12) og F1A (man 8-12) og F2B (tors 8-12), F4B (fre 8-12) E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E4 (tirs 13-17, fre 8-12) og E2B (tors 8-12), E1B (tors 13-17) Vejtrafikteknik 5 point E5B (ons 13-17) Geometrisk vejprojektering 5 point Januar 2. semester Det flerfaglige tema på 2. semester er planlægning af kollektive transportsystemer, jernbanetrafik og samspillet mellem byens infrastruktur og generation/attraktion af trafik. Semesteret byder således på et stort projektbærende kursus i kollektiv trafikplanlægning. Herudover opnår de studerende gennem et kursus i jernbanetrafikteknik en grundlæggende viden om planlægning, opbygning og drift af jernbaner. I 3-ugers perioden i juni gives et indledende kursus i byplanlægning. Endelig gives der på 2.semester det andet matematiske grundfag ModulMat" Videregående matematik for diplomingeniører 5 point Kollektiv trafikplanlægning 10 point E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12), F3A (tirs 8-12) F2A (man 13-17) og F2B (tors 8-12) Jernbanetrafikteknik 10 point F5 (ons 8-17) By- og trafikplanlægning 5 point Juni 6

7 3. semester - under udvikling På 3. semester er der fokus på transportlogistik, produktion og planlægning, driftsøkonomi, matematiske optimering og programmering. På kurset i "transportlogistik- og optimering" introduceres de studerende til de problemstillinger, der opleves inden for godstransportsektoren. Kurset i "produktion og planlægning" giver de studerende en introduktion til de problemstillinger, der opstår i produktionen og planlægningen i moderne virksomheder fra et produktions og et supply chain perspektiv. Derudover gives et indledende kursus i programmering. I 3-ugers perioden i januar gives kurset "vejtrafiksimulering", som lærer de studerende at benytte software til mikrosimulering af vejtrafik Datalogi 5 point Vejtrafiksimulering 5 point Januar E1B (tors 13-17) og F2B (tors 8-12) Transportlogistik og -optimering Erstatter E5B (ons 13-17) Introduktion til operationsanalyse 5 point E2A (man 13-17), F2A (man 13-17) Produktion og planlægning 5 point E1A (man 8-12) Teknisk økonomi 5 point E3A (tirs 8-12) 4. semester - under udvikling 4. semester omhandler trafiksikkerhed, statistik og statistisk modellering, Intelligente Transportsystemer (ITS), projektvurdering og projektledelse. Semestrets design-build" projekt omhandler planlægning og vurdering af de samfundsøkonomiske og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af implementering af et konkret projekt inden for Intelligente Transportsystemer (ITS). Kurset i trafiksikkerhed indfører de studerende i infrastrukturens betydning for trafiksikkerheden, og der indlæres blandt andet metoder til hastighedsplanlægning. Kurset i statistik og statistisk modellering indlærer de studerende den grundlæggende matematiske statistik og hvorledes metoder herfra kan anvendes til at foretage analyser på data fra transportområdet. Kurset "Intelligente Transportsystemer (ITS) og projektvurdering" giver de studerende viden omkring de teknologiske aspekter og potentialet af ITS-området inden for både vejtrafik og kollektiv trafik. Derudover lærer de studerende at foretage vurderingsanalyser bl.a. ved brug af software efter principperne i Transportministeriets samfundsøkonomiske manual. Endelig gives der et grundlæggende kursus i projektledelse Trafiksikkerhed 5 point F5A (ons 8-12) Statistik og statistisk modellering af trafik 10 point Intelligente transportsystemer (ITS) og projektvurdering 10 point F4A (tirs 13-17) og F4B (fre 8-12) F5B (ons 13-17) og Juni Projektledelse 5 point F1A (man 8-12) 5. semester - Ingeniørpraktik 30 point 6. semester - under udvikling - Innovation 10 point -- Tilvalgskurser 20 point 7. semester - Tilvalgskurser 10 point 7

8 -- Diplomingeniørprojekt 20 point Tilvalgskurser Nedenfor er vist en fortegnelse over kurser, som kan vælges som tilvalgsfag. Tilvalgsfag kan desuden efter godkendelse fra studielederen for Trafik og Transport vælges blandt det øvrige udbud af DTU's kurser. Godkendelse afhænger af relevans for en trafik- og transportingeniør og med hensyntagen til overlap med obligatoriske kurser. Denne godkendelse skal søges hos studielederen, inden man tager kurset. Der kan evt. også søges om kurser ved andre uddannelsesinstitutioner (også udenlandske). Følgende DTU-kurser er forhåndsgodkendt som tilvalgskurser for Trafik og Transport: E1A (man 8-12), Matematik 2 5 point E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) Algoritmer og datastrukturer 1 5 point F2B (tors 8-12) Statistisk kvalitetskontrol 5 point E1B (tors 13-17) Stokastisk simulation 5 point Juni Introduktion til numeriske algoritmer 5 point E3B (fre 13-17), F1B (tors 13-17) Grundkursus i vejbelægninger 5 point F4B (fre 8-12) Vejbefæstelser 5 point E1B (tors 13-17) Vejbefæstelser (teknisk kursus) 5 point Juni Materialelære 5 point Klimaændringer effekter, imødegåelse og tilpasning E5B (ons 13-17), F5B (ons 13-17) 5 point F4A (tirs 13-17) Signalsystemer og teknologi for jernbaner 5 point E3A (tirs 8-12) Baneprojektering og vedligeholdelse 10 point F5 (ons 8-17) Anskaffelse og styring af rullende jernbanemateriel 5 point Juni Introduktion til Transportmodeller 5 point E3B (fre 13-17) Transportøkonomi 5 point F1A (man 8-12) Planlægningsteori 5 point F5A (ons 8-12) Bæredygtig transportvurdering 5 point E1A (man 8-12) Simulation i transport og logistik 5 point F4A (tirs 13-17) Programmering og transportoptimering 5 point Januar Grøn Transportlogistik 5 point F5B (ons 13-17) Intelligente transportsystemer (ITS) modellering og analyse 5 point Juni Satellitbaseret positionering 5 point E2A (man 13-17) Grundkursus i akustik og støj 5 point E3A (tirs 8-12) Statisk og dynamisk optimering 5 point E3A (tirs 8-12) 8

9 42112 Matematisk programmering med modellerings software 5 point Januar Heltalsprogrammering 5 point E4A (tirs 13-17) Netværksoptimering 5 point E4B (fre 8-12) Byplanlægning og bæredygtig byudvikling Læreanstalternes Fælles Byplankursus, LFB 10 point 15 point Bæredygtighed i ingeniørløsninger 5 point Juni Bæredygtig produktion 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17) E4A (tirs 13-17) og E4B (fre 8-12) F1 (man 8-12, tors 13-17) Introduktion til planlægning 5 point E1B (tors 13-17) Introduktion til produktion - styring og ledelse Simulering af produktions- og servicesystemer 10 point E4 (tirs/fre) 5 point Juni Årsregnskab og økonomistyring 5 point E4B (fre 8-12) Virksomhedsstart 5 point Teknologi, økonomi, ledelse og organisation 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point E2A (man 13-17) og F2A (man 13-17) E5 (ons 8-17), F5 (ons 8-17) E3B (fre 13-17), F3A (tirs 8-12) Miljø og økonomi 5 point E5A (ons 8-12) Ledelse og organisation 5 point E2A (man 13-17) Produktionsstyring 2 5 point F2B (tors 8-12) Ingeniørpraktik Inden du udfører dit afsluttende diplomingeniørprojekt, skal du i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Varigheden er 20 uger svarende til 30 ECTS-point. Målet med praktikken er, at du skal lære at forstå dit fag i forhold til din senere erhvervsfunktion. Praktikken er placeret på semester. I praktikken lærer du at løse ingeniørmæssige opgaver og at samarbejde med andre faggrupper. Praktikken har et omfang svarende til 30 ECTS-point (et semester), dvs. et forløb i en virksomhed på 20 uger (100 arbejdsdage). De 20 uger er eksklusiv ferie og helligdage. Herudover er der afsat 2 uger til rapportskrivning. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til, at de studerende udvikler professionelle ingeniørkompetencer. Praktikvirksomheden skal afspejle den studerendes uddannelsesretning. Praktikken er et samspil mellem tre parter: den studerende, virksomheden og DTU. Den studerende er selv ansvarlig for at 9

10 skaffe sig en praktikplads, men DTU kan hjælpe, hvis det undtagelsesvis skulle vise sig umuligt. Alle praktiksteder skal godkendes af praktikkoordinatoren Ingeniørpraktikken godkendes på grundlag af dokumentation fra virksomheden og en rapport udarbejdet af den studerende. Praktikrapporten kan bestå af flere delrapporter, og den skal indeholde: a) Skemaet På vej i praktik hvad har du med dig? b) en beskrivelse af forløbet i virksomheden (fx dag/ugebog) c) en beskrivelse af virksomheden, forretningsgrundlag og organisation d) en rapport med behandling af et fagligt emne, hvori det fx beskrives, hvilke ingeniørmæssige opgaver der er løst, og e) skemaet "Tilbage fra praktikken - hvad fik du ud af det?" med den studerendes identifikation af og refleksion over vedkommendes personlige og faglige udbytte af praktikopholdet. Rapporten udarbejdes løbende og udføres som selvstændigt arbejde uden for den daglige arbejdstid. Materialet til rapporten indsamles i samråd med virksomheden. Den endelige redigering af rapporten foretages ved praktikkens afslutning, og rapporten afleveres efter aftale, normalt ca. 14 dage efter praktikkens afslutning, til DTU-vejlederen og virksomhedsvejlederen. I forbindelse med afslutningen af praktikken, foretager både den studerende og virksomheden (virksomhedsvejlederen) en skriftlig evaluering af praktikforløbet ud fra et evalueringsskema. Evalueringen afleveres til DTU-vejlederen, som medtager disse evalueringer i bedømmelsen af den studerende. Praktikforløbet bedømmes af DTU-vejlederen med bestået/ikke-bestået. Desuden tilbyder DTU-vejlederen en mundtlig og/eller skriftlig tilbagemelding til den studerende. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der er gældende for alle praktikophold uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, som er gældende for alle studerende på den pågældende retning. En væsentlig del af læringsmålene skal være berørt i den studerendes praktikrapport. Du kan læse mere i dokumentet "Bilag A: Regler for ingeniørpraktik", som findes på Portalen. Generelle læringsmål for ingeniørpraktik Den studerende kan selvstændigt benytte sine faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer har kendskab til den sociale, tekniske og forretningsmæssige kontekst for ingeniørarbejde kan arbejde selvstændigt og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering kan indgå i (tværfaglige) team kan beskrive praktikstedets virksomhedskultur kan planlægge og gennemføre ingeniørarbejde ud fra relevante forudsætninger og krav har viden om implementering af ingeniørløsninger inden for fagområdet kan dokumentere sit arbejde Fritagelse for praktik Studerende med en erhvervsuddannelse inden for det pågældende uddannelsesområde kan søge om hel eller delvis fritagelse for praktikken. Afgørelse om fritagelse for praktik ligger hos Merit- og Dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU) efter indstilling fra studielederen. 10

11 Alle tildelinger af fritagelse for praktik sker efter ansøgning og på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer På 5. semester skal man i praktik hos et rådgivende ingeniørfirma, en større kommune eller en offentlig infrastrukturejer (såsom Vejdirektoratet eller Banedanmark). I praktikken afprøves den opnåede viden, og den studerende kan få inspiration til, hvilke fag man skal vælge sidst i studiet. Desuden kan man opleve på egen krop, hvordan arbejdet foregår ude i praksis. For studerende optaget fra og med september 2011 gælder følgende krav for at tilmelde sig og påbegynde praktik: For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: Den studerende skal have bestået 1. og 2. semester. Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 80 point. For at påbegynde praktik skal den studerende have bestået mindst 110 ECTS og have været til eksamen i samtlige kurser på 3. og 4. semester. For studerende optaget før september 2011 gælder følgende krav: Den studerende skal have bestået 1. og 2. semester Den studerende skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester og have bestået mindst 80 ECTS Læringsmål for praktikken Der er pr. 1. september 2012 for alle diplomingeniørstuderende fastsat læringsmål for praktikken. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der er gældende for alle praktikophold uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, som er gældende for alle studerende på den pågældende retning. De generelle læringsmål for praktikken kan ses under afsnit 5 i den generelle studiehåndbog for diplomingeniøruddannelserne. De retningsspecifikke læringsmål for praktik på Trafik og Transport er følgende: Den studerende skal efter endt praktik kunne: benytte indlærte faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer udvælge og anvende relevante modelleringsmetoder skelne mellem væsentlige og uvæsentlige faktorer ved modellering og problemløsning styre mindre og mellemstore projekter fremstille tekniske resultater skriftligt og indgå aktivt i en mundtlig diskussion af disse 11

12 Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojektet har et omfang på 20 ECTS-point. Diplomingeniørprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen og skal have et anvendelsesorienteret sigte, dvs. tage udgangspunkt i en ingeniørfaglig problemstilling, der er godkendt af studielederen eller en af studielederen udpeget underviser. Diplomingeniørprojektet skal som hovedregel udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Samarbejde skal her forstås i bred forstand, men betyder som minimum, at projektets problemformulering skal udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Diplomingeniørprojektet skal udarbejdes af en eller to studerende. Studielederen kan dog godkende en gruppestørrelse på op til 3 studerende, hvis der foreligger en særlig begrundelse herfor, og hvis de studerende er indskrevet på mindst to forskellige retninger. Diplomingeniørprojektet skal afleveres elektronisk. Du kan læse mere i dokumentet "Bilag B: Regler for diplomingeniørprojektet", som findes på Portalen. Generelle læringsmål for diplomingeniørprojektet Den studerende skal i diplomingeniørprojektet demonstrere evnen til at agere som ingeniør i forhold til: 1. at omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer 2. at tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og være i stand til at for-holde sig kritisk til den 3. at arbejde selvstændigt ved løsningen af ingeniørmæssige opgaver 4. at planlægge og realisere tekniske og teknologiske produkter, processer eller systemer og, hvor det er relevant, styre disse 5. at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og/eller arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer, hvor det er relevant. Projektaftale og projektperiode Den studerende skal indgå aftale om diplomingeniørprojekt med sin vejleder, som herefter indberetter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Vejleder ved et diplomingeniørprojekt skal være en af institutdirektøren godkendt videnskabelig medarbejder, der er fastansat på DTU. Diplomingeniørprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene i øvrigt er opfyldt. Hovedvejleder og eksaminator på projektet skal i så fald være fra DTU. Den aftalte projektperiode skal overholdes. Hvis den studerende ikke overholder afleveringsfristen, har pågældende brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om diplomingeniørprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har det relevante studienævn mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen herudover behandles af merit- og dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU). Dispensationsansøgning 12

13 skal afleveres i Afdelingen for Uddannelse og Studerende eller sendes elektronisk til meritdisp@adm.dtu.dk. Bedømmelse m.v. Diplomingeniørprojektet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur på grundlag af projektet og en mundtlig eksamination. Ved bedømmelsen af et diplomingeniørprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formulerings og staveevne indgår i bedømmelsen, dog indgår staveevnen kun med mindre vægt. DTU kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der skal dog i bedømmelsen af gruppeprojekter tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der, udover eksaminanden selv, kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede selv er eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for den mundtlige eksamination. Eksaminationen skal, efter regelsamlingens afsnit 3.7, Tidsfrister for karaktergivning, finde sted inden for 4 uger efter det aftalte afleveringstidspunkt. Den mundtlige eksamination i forbindelse med projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at diplomingeniørprojektet, ved en normeret gennemførelse af studieplanen, kan være bedømt inden for den normerede studietid. Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojektet kan enten udføres individuelt eller i gruppe af maks 2 studerende. De(n) studerende aftaler et emne med en underviser, og projektet vil ofte være i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed eller institution. For at kunne påbegynde afgangsprojektet skal den studerende have bestået semester samt praktikken. Tidsfrister for studiet Studieaktivitetskrav og tidsfrister Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, kan studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Se afsnit 14. Studerende optaget på diplomingeniøruddannelsen skal have bestået mindst 20 ECTS point på 1. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Diplomingeniørstuderende optaget med semesterstart i september 2014 eller senere, skal tilmelde sig 60 nye ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU s studieaktivitetskrav. De prøver, den studerende efter studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart (60 ECTS-point), skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 13

14 Hele uddannelsen skal være afsluttet senest 7 år efter optagelsen. Arktisk Teknologi dog senest 8 år efter optagelsen, og Eksport og Teknologi senest 9 år efter optagelsen. Studiestartsprøve Diplomingeniørstuderende optaget med semesterstart i september 2014 eller senere skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er med intern bedømmelse og der gives bedømmelsen Godkendt eller Ikke godkendt. Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven består af en studiestartsevaluering. Link til evalueringen sendes ud til de studerendes studentermail seks uger efter studiestart og skal være besvaret senest 1 uge derefter. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Gennemførelseskrav Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre diplomingeniøruddannelsen: Alle kurser, obligatoriske som valgfri, og diplomingeniørprojektet skal være bestået, dvs. at den studerende mindst skal have opnået karakteren 02 i 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået i kurser, der bedømmes som bestået/ikke-bestået. Denne regel gælder for alle studerende på diplomingeniøruddannelsen fra 1. september Der skal opnås 210 point. Hvis retningen er Arktisk Teknologi, skal der opnås 240 point, og hvis retningen er Eksport og Teknologi, skal der opnås 270 point, dog kun 240 ECTS, hvis den studerende ved optagelse har bestået matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Mindst 1/3 af uddannelsen skal for den enkelte studerende være gennemført med ekstern censur. Ingeniørpraktikken skal være gennemført og bestået. Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende Hvis du i løbet af dit studie bliver mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil du blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde og eventuel personlig samtale. Hvis du bliver 12 måneder forsinket, vil du blive indkaldt til en personlig samtale. Overgangsordning Studerende optaget på tidligere studieordninger for diplomingeniøruddannelsen har ret til at færdiggøre deres uddannelse inden for den studieordning, som de er optaget på, inden for en frist på normeret studietid + ét år. Hvis en studerende, optaget før 2014, ikke kan gennemføre uddannelsen inden for denne tidsfrist, vil den studerende blive overført til en ny diplomingeniørretning, og allerede beståede uddannelseselementer vil blive overført til den nye retning, så vidt det er muligt. Studieleder Jacob Kronbak DTU Management Engineering Bygning:424 Rum:130 Tlf.: jakro@dtu.dk 14

15 Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning, og er samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Disse afsnit har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. 2. Regler for undervisning Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i seks undervisningsperioder. To 13-ugers perioder i henholdsvis efterårsog forårssemesteret, hver efterfulgt af en eksamensperiode på godt to uger samt fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieplanen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt vil undervisningsperioderne i juli og august ikke indgå i studieplanen. Kursusbeskrivelser rummer: - kursus- og læringsmål - undervisnings- og arbejdsformer - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle obligatoriske eller anbefalede forudsætninger for deltagelse - skemaplacering og varighed - eventuelle krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen Obligatoriske bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk (undtaget herfor er de engelsksprogede diplomingeniørretninger). På diplomingeniør- og bacheloruddannelsen kan et mindre antal kurser udbydes en engelsk. På kandidatkurser foregår undervisningen på engelsk. 2.1 Tilmelding til kurser Den studerende skal være tilmeldt kurser for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, kursusarbejder, gruppearbejde og lign. og få informationer om kurset via CampusNet samt få materiale til undervisningen (noter mv.). Den studerende må ikke tilmelde sig kurser, hvis kurset er bestået (bedømmelsen 02 eller derover efter 7-trins-skalaen eller bestået (karakterskala bestået/ikke bestået). Ved fornyet tilmelding vil disse kursustilmeldinger blive afvist. Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Niveau for kurser angives i kursusbeskrivelsen: diplomingeniør, bachelor eller kandidat. Det er angivet, hvis kurset udbydes under åben uddannelse (deltidsuddannelse). Studerende, der tilmelder sig kurser, der ikke er åbne for deres uddannelse, vil blive afvist. 15

16 Det er den studerendes ansvar at sikre, at kursustilmeldinger er registreret rigtigt på CampusNet. Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver tilmeldt kurser på første semester af Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Al anden tilmelding skal foretages af den studerende selv. Den studerende kan se tidsfrister mv. på Infosite for Studerende under 'Tidsfrister' Obligatorisk tilmelding til 60 nye ECTS-point pr. studieår Studerende skal tilmelde sig mindst 60 nye ECTS-point pr. studieår. Tilmelding til 60 nye ECTS point årligt skal således ske, uanset at den studerende mangler at bestå kurser fra tidligere semestre. Den studerende kan søge om dispensation for kravet om tilmelding til 60 nye ECTS point pr. studieår, hvis der foreligger udsædvanlige forhold hos den enkelte studerende, fx eliteidrætsudøver, funktionsnedsættelse, dokumenteret sygdom, dødsfald hos nærmeste familie, borgerligt ombud eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende er uden skyld i. Den studerende kan uden ansøgning tilmelde sig kurser for mindre end 60 nye ECTS point pr. studieår, hvis den studerende er kommet forud for det planlagte studieforløb. Dette kan fx være tilfældet, hvis den studerende har deltaget i sommerkurser Tilmelding til tilvalgskurser/valgfrie kurser er bindende Det gælder endvidere, at tilmelding til et tilvalgskursus/valgfrit kursus er bindende og medfører, at dette kursus skal bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. Den studerende har mulighed for at vælge et nyt tilvalgskursus/valgfrit kursus, hvis dette sker inden for eftertilmeldingsperioden for kurser. Tilmeldingen til et kursus er herefter bindende, og kurset vil indgå i den studerendes studieplan, jf. ovenfor. Den studerende kan søge om dispensation til at udskifte det valgfrie kursus med et andet, hvis der foreligger særlige omstændigheder. 2.2 Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser Forudsætninger og regler for deltagelse i kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis den studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner, kan pågældende bortvises fra undervisningen. Obligatoriske forudsætninger Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal, fx af sikkerhedsmæssige grunde, være bestået, før den studerende kan deltage i kurset. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset. Anbefalede faglige forudsætninger De anbefalede forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Retningslinjer ved overtegnede kurser 16

17 Der kan i kursusbeskrivelsen være angivet, at studerende optaget på bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret. Rettidigt tilmeldte studerende vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Er der ikke angivet noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen. Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible master-uddannelse (deltidsuddannelse) deltager i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på de øvrige deltidsuddannelser. Studerende, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, går forud for studerende, der ikke har det. Gæstestuderende, der læser på DTU efter en samarbejdsaftale indgået med et eller flere udenlandske universiteter, efter hvilken kurset indgår som et obligatorisk studielelement, går forud for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk, samt for øvrige gæste- eller deltidsstuderende. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse, for hvem et kursus indgår som obligatorisk del af deres uddannelse, får plads forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse for hvem, det ikke er obligatorisk. Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen Tidsfrister ved overtegnede kurser Senest en måned før undervisningsperiodens start udsendes en studiemeddelelse med oplysning om proceduren for lodtrækning. Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der vil blive foretaget lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer: - Tildelt plads - På venteliste - Tabt lodtrækning Hvis den studerende ikke møder op til undervisningens start og ikke har kontaktet underviseren og fået godkendelse af senere fremmøde, kan pågældende ikke beholde sin plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter: 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. Den studerendes plads vil så overgå til den af de tilstedeværende på ventelisten, der står øverst på ventelisten. 2.4 Deltagelse i undervisning obligatoriske opgaver Deltagelse i undervisning Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk (Obligatoriske) skriftlige opgavebesvarelser m.v. Aflevering af opgavebesvarelser og rapporter kan være et tilbud, en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller de kan indgå som en del af eksamen. Den studerende kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver og rapporter, der er afleveret til tiden. I kurser, hvor obligatoriske opgavebesvarelser m.v., er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, skal det af kursusbeskrivelsen fremgå, at der indgår obligatoriske opgaver, som ikke danner 17

18 grundlag for bedømmelse men som er en forudsætning for at gå til eksamen. Anvendes obligatoriske opgaver som forudsætning for at kunne gå til eksamen. skal opgaverne i form og indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og den kursusansvarlige skal give de studerende formativ feedback på opgaverne. Det er op til den enkelte kursusansvarlige at beslutte og kommunikere kriterier ud for godkendelse af de obligatoriske opgavebesvarelser. 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på CampusNet senest tre uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: 25. juni for 13-ugers perioden i efteråret 15. november for 3-ugers perioden i januar 25. november for 13-ugers perioden i foråret 15. april for 3-ugers perioden i juni, juli og august Undtagelsesvis kan der foretages ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis der er enighed herom mellem underviseren og de studerende, og institutstudienævnet godkender ændringen. Proceduren ved ændring af fx ECTS-point, skemaplacering, undervisningsform og eksamensform er: 1. Ændringsforslaget formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet. 2. Herefter udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. De studerende får en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 3. Hvis der ikke indløber indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. Godkendte ændringer ajourføres i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en DTU-vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne via en elektronisk tilmeldingsblanket, som sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende inden undervisningsperiodens start. Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5 30 ECTS point med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. tre ugers fuldtidsstudium. Et specialkursus på 2,5 ECTS point er muligt, hvis det er det afsluttende element i uddannelsen. Studieinformationen skal i så fald kontaktes med henblik på registrering af kurset. 18

19 Projektperioden kan maksimalt være et halvt år. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter, men kan ændres efter aftale parterne imellem Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales med en DTU-vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt fagligt/teoretisk niveau i projektet. Projektet dokumenteres i en rapport eller lignende. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. DTU har desuden en projekt- og praktikdatabase hvor opslåede projekter kan findes. Databasen kan findes på Portalen her. Projektoplæg Det anbefales, at der udarbejdes et projektoplæg, som underskrives af den studerende, vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektet. Indholdet af oplægget skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: Projekttitel, konkrete arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid, længden af opholdet i virksomheden etc. Hvis virksomheden stiller krav om fortrolighed og om adgang til at bruge rettigheder fra projektet kan der indgås to selvstændige aftaler med hhv. den studerende og DTU. Er der brug for hjælp til udarbejdelse af sådanne aftaler, kan vejleder kontakte en kontraktansvarlig på instituttet. En oversigt over kontraktansvarlige findes på Portalen. Forsikring Under ophold i en virksomhed i forbindelse med et projekt dækker den af Polyteknisk Forening tegnede forsikring ikke. Læs mere om denne i regelsamlingens kapitel 1.4.B Portfolio Credit-kurser Civilbachelor- og kandidatstuderende har mulighed for at opnå maksimalt 10 ECTS-point i gruppen af valgfrie kurser for kompetencer erhvervet efter optagelse på DTU gennem erhvervsarbejde, opstart af egen virksomhed, on-line kurser eller lignende ved at tilmelde sig et Portfolio credit-kursus. De studerende tilmelder sig typisk Portfolio Credit-kurset, efter de erhvervede kompetencer er opnået. I Portfolio Credit-kurset redegøres for de opnåede faglige kompetencer i en skriftlig rapport. Kompetencerne skal have samme niveau eller højere end det niveau, den studerende ellers ville opnå gennem uddannelsen. Et Portfolio Credit-kursus kan udgøre 5, 7½ eller 10 ECTS-point. Tilmelding til et Portfolio Credit-kursus foregår på et institut, og den studerende skal være tilknyttet en DTU-vejleder, der fastlægger evaluerings- og bedømmelsesformen Ph.d. kurser Kandidatstuderende kan efter aftale med underviser følge ph.d.-kurser. Tilmeldingen sker ved henvendelse til Studieinformationen. 2.8 Sygdom eller andet lovligt forfald 19

20 Hvis den studerende pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal pågældende give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Den studerende kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men pågældende har ikke krav på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Den studerende skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som pågældende selv betaler. (Se afsnit 3.5 Sygdom ved eksamen). 2.9 Evaluering af undervisningen Der afholdes via CampusNet evaluering af undervisningen på alle kurser ved semestrets afslutning. De studerende udfylder skemaerne anonymt. Evalueringerne behandles af institutternes studienævn. Hvis evalueringsskemaerne indeholder personfølsomme oplysninger, behandles de som fortrolige. Det betyder, med de nuværende evalueringsskemaer på DTU, at skema A, hvor kurset vurderes generelt, ikke er fortroligt. Skema B, hvor underviseren evalueres, og skema C med fri tekst, behandles i udgangspunktet som fortrolige. Dvs. at de kun må behandles af dem, der har en tjenstlig interesse i skemaerne, fx studieledere, og det relevante institutstudienævns medlemmer Klage over undervisning og vejledning Hvis den studerende er utilfreds med undervisningen på et kursus eller med vejledningen i forbindelse med et projekt (specialkursus, Portfolio Credit-kursus eller afsluttende projekt), skal pågældende straks henvende sig til underviser/vejleder for at få problemet løst. Jo hurtigere henvendelsen sker, jo større er muligheden for, at problemerne løses. Hvis denne henvendelse ikke løser problemerne, er der fastlagt følgende regler for klager over undervisning/vejledning: Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives senest to uger efter afslutningen af undervisningsforløbet til studienævnet på det institut, hvor kurset udbydes. Institutstudienævnet informerer institutdirektøren og sørger for, at underviser/vejleder parthøres, jf. forvaltningslovens kapitel 5. Institutstudienævnet sender efter partshøringen af underviser/vejleder snarest muligt en afgørelse til den studerende med kopi til institutdirektøren. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning, såfremt den studerende ikke får fuldt medhold i sin klage, jf. nedenfor. Institutdirektøren træffer, på baggrund af institutstudienævnets afgørelse, beslutning om eventuelle tjenstlige foranstaltninger i forhold til underviser/vejleder. Kan den studerende ikke acceptere institutstudienævnets afgørelse, kan pågældende inden to uger efter afgørelsen er meddelt den studerende klage til dekanen for den pågældende uddannelse. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via e-mai til studenterklager@dtu.dk - den studerende skal sende klagen fra sin studentermail. Klagen skal være vedlagt de dokumenter, som indgik i den oprindelige klage til institutstudienævnet. Dekanens afgørelse kan ikke påklages, medmindre der er begået retlige fejl. Hvis den studerende mener, at der er retlige mangler ved dekanens afgørelse, kan pågældende klage til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagefristen er to uger fra dekanens afgørelse er meddelt, og klagen, der skal være skriftlig og begrundet, indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende, der sender klagen videre til styrelsen. 3. Regler for eksamen Mange regler i dette kapitel udmønter regler fastsat i henholdsvis Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (BEK 666 af 24/6-12 og BEK 670 af 19/6-2014) og 20