Pressen, personoplysninger og databaser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pressen, personoplysninger og databaser"

Transkript

1 Pressen, personoplysninger og databaser Af STEN SCHAUMBURG-MÜLLER, lektor, ph.d. ved Juridisk Institut, Afdelingen for Retslære, Aarhus Universitet Behandling af personoplysninger indgår som en helt nødvendig og naturlig del af pressens virke, og efterhånden kan denne næppe heller fungere effektivt uden en udstrakt brug af databaser. Artiklen analyser den retlige regulering heraf. I første del undersøges det i hvilket omfang persondatalovens til tider meget restriktive og ikke særlig medieegnede regler dækker journalistisk virksomhed, og i anden del redegøres der nærmere for den særlige regulering af mediers databaser og samspillet med persondataloven og medieansvarsloven. Persondataloven Oplysninger om personer udgør en central del af mediernes virksomhed. Det er derfor oplagt at se hvorledes den retlige regulering af behandling af personoplysninger forholder sig til presseretten. Lov om behandling af personoplysninger 1 omfatter som udgangspunkt enhver digital 2 behandling af personoplysninger og i øvrigt al persondatabehandling der er beregnet på at indgå i et register, jfr. pdl. 1, stk. 1. Udgangspunktet er således meget omfattende og dækker aktiviteter som fotografering af personer og enhver behandling af sådanne billeder, herunder opbevaring og videregivelse, og indsamling af personoplysninger og den videre behandling af disse oplysninger, herunder lagring, behandling og videregivelse. 1 2 Lov nr med senere ændringer. Loven er en gennemførelse af direktiv 95/46/EF af Loven kaldes i daglig tale ofte persondataloven og forkortes for nærværende derfor pdl. Digital teknik bygger på det binære talsystem, og denne teknik har i de senere år vundet stor udbredelse: fra grammofonplader til CD, fra fotografering på lysfølsom film til digital fotografering, fra (kassette)bånd til DAT og minidisc, fra videobånd til DVD og fra håndskrevne kartotekskort til database med mange muligheder for krydssøgning. Den digitale teknik gør det muligt at lagre og behandle meget store mængder data og, kan man sige, øger således behovet for beskyttelse mod en sådan behandling. Rettid

2 Hvis en aktivitet herefter er omfattet af loven, gælder dennes omfattende og komplicerede maskineri med bl.a. regulering af hvorledes sådanne persondata må behandles og rettighederne for den person hvis data behandles. For en nærmere beskrivelse henvises til speciallitteratur herom. 3 Fra dette omfattende udgangspunkt gælder imidlertid en række undtagelser, jfr. pdl. 2, heraf nogle direkte rettet mod pressen: For det første finder persondataloven ikke anvendelse på behandlinger der er omfattet af lov om massemediernes informationsdatabaser, 4 jfr. pdl. 2, stk. 6. På dette punkt er de to love komplementære: hvis en aktivitet er omfattet af lov om massemediernes informationsdatabaser, er de ikke samtidig omfattet af persondataloven. Loven omtales nærmere nedenfor. For det andet finder persondataloven ikke anvendelse på de såkaldte uredigerede fuldtekstdatabaser, når der i databasen kun indlægges materiale der allerede er offentliggjort i et medie der er omfattet af medieansvarsloven, 5 jfr. pdl. 2, stk. 7 og 8. Ideen er at materialet i disse databaser er omfattet af medieansvarslovens regler, herunder med et udvidet ansvar for redaktøren, krav om overholdelse af god presseskik og mulighed for klage til Pressenævnet. Det skal understreges at fritagelsen for persondatalovens omfattende regulering forudsætter at mediet er underlagt medieansvarsloven. Som udgangspunkt er danske tidsskrifter og radio- og TV-stationer med sendetilladelse fra Danmark automatisk omfattet, mens andre kan blive det ved anmeldelse til Pressenævnet, jfr. mal I praksis vil dette formentlig være af størst betydning hvor en internetavis el.lign. ikke har foretaget anmeldelse. Uden en sådan anmeldelse er mediet ikke omfattet af medieansvarsloven og derfor heller ikke af undtagelsen i pdl. 2, stk. 8, med den virkning at mediets informationsdatabaser er undergivet persondatalovens omfattende og til tider restriktive regulering. Af andre medier der ikke er omfattet af medieansvarsloven kan nævnes udenlandske aviser og tidsskrifter og radio- og TV sendt fra udlandet. Disse vil så være underlagt hjemlandets regulering af persondatabehand Fx Kristian Korfits Nielsen og Henrik Waaben, Lov om behandling af personoplysninger med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001; Mads Bryde Andersen, IT-retten, Gjellerup, 2. udgave, 2005, kap. 13. Lov nr med senere ændringer (mil). Lovbekendtgørelse med senere ændringer (mal). Mal. 1. Se for nærmere detaljer Sten Schaumburg-Müller, Presseret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2003, s. 252 f. Rettid

3 ling, hvorved bemærkes at persondataloven hidrører fra et EUdirektiv. Bøger og årsskrifter er heller ikke omfattet af medieansvarsloven. Til gengæld indeholder persondataloven en undtagelse for kunstnerisk og litterær virksomhed, jfr. pdl. 2, stk. 10, 2. pkt. Det bemærkes at undtagelsen fra persondataloven for de uredigerede fuldtekstdatabaser ikke er fuldstændig, idet pdl. 41, 42 og 69 under alle omstændigheder gælder. 41 kræver en dataansvarlig, dvs. en person hvis opgave det er at udstede retningslinjer, herunder fx om at oplysninger ikke må videregives til uvedkommende. Hvis et medie således har en database med en samling af mediets udgivelser, skal der være en dataansvarlig der kan sørge for at der ikke indlægges andre oplysninger i databasen, eller hvis dette sker at disse så opfylder de regler der gælder for denne form for persondatabehandling. Det bemærkes at den dataansvarlige ikke i sine instruktioner må begrænse den journalistiske eller kunstneriske frihed, jfr. 41, stk kræver en skriftlig aftale med visse nærmere krav dersom en databehandling lægges ud af huset. Kravet gælder således også selvom den database der lægges ud udelukkende består i allerede offentliggjort materiale fra et medie omfattet af medieansvarsloven. Endelig er der en erstatningsbestemmelse i 69 med et præsumptionsansvar: Den dataansvarlige skal erstatte skade, der er forvoldt ved behandling i strid med bestemmelserne i denne lov, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu, der må kræves i forbindelse med behandling af oplysninger. Bortset fra den omvendte culpa gælder dansk rets erstatningsregler om kausalitet, tabsberegning etc. Efter erstatningsansvarsloven (eal.) 26 skal den der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person betale den forurettede en godtgørelse for tort. En databehandling i strid med persondataloven er retsstridig og kan derfor udløse krav på godtgørelse. Den ansvarlige må så forstås som den dataansvarlige, jfr. pdl. 41, og præsumptionsansvaret må så vidt jeg kan vurdere 7 også gælde for tortgodtgørelse. Bemærk at disse tre undtagelser fra den generelle undtagelse fra persondataloven ikke gælder hvis en database er omfattet af lov om 7 Spørgsmålet synes hverken behandlet hos Korfits Nielsen og Waaben, ad 69, s. 455 f. eller hos Peter Blume, Behandling af persondata, Jurist- og Økonomforbundet, Rettid

4 massemediernes informationsdatabaser, jfr. pdl. 1, stk. 6, omtalt ovenfor. Indholdsmæssigt er der dog ikke den store forskel, da mil. 7 forudsætter en dataansvarlig og mil. 17 opstiller en erstatningsregel på linje med pdl. 69. For det tredje finder persondataloven ikke anvendelse på manuelle arkiver over udklip fra offentliggjorte, trykte artikler som udelukkende behandles i journalistisk øjemed, jfr. pdl. 2, stk. 9. Uden denne særlige undtagelse ville persondataloven gælde, da den efter 1 også omfatter den ikke-digitale behandling af personoplysninger hvis disse er bestemt for et register. Det bemærkes at undtagelsen kun angår trykte og offentliggjorte artikler og dermed ikke et rent billedarkiv eller et arkiv med lyd- eller videobånd. Der er, hvad denne undtagelse angår, ingen krav om tilknytning til medieansvarsloven, hverken for de indsamlede artikler eller for den der indsamler artiklerne. Men det er et krav at arkivet udelukkende har et journalistisk øjemed. Også i denne situation gælder pdl. 41, 42 og 69 under alle omstændigheder. Der skal være en arkivansvarlig, der skal være en skriftlig aftale hvis arkivhåndteringen er udliciteret og den særlige erstatningsregel gælder. Endelig for det fjerde er al behandling der udelukkende finder sted i journalistisk øjemed undtaget persondatalovens skrappe krav, jfr. 2, stk. 10 dog også således at 41, 42 og 69 under alle omstændigheder gælder. Undtagelsen må forstås således at den ikke er altomfattende, men en opsamlingsbestemmelse, jfr. ordene behandlinger af oplysninger som i øvrigt finder sted i journalistisk øjemed samt dens placering efter de øvrige undtagelser. Bestemmelsen kan derfor næppe bruges til at undtage fx uredigerede fuldtekstdatabaser hvis tekst tidligere har været offentliggjort i medier der ikke er omfattet af medieansvarsloven, jfr. 2, stk. 7 og 8, selvom aktiviteten er klart journalistisk. Bestemmelsen må omfatte den aktivitet som ikke reguleres af de øvrige omtalte undtagelsesbestemmelser der udelukkende regulerer journalistiske databaser og arkiver. Der vil naturligvis være rigtig meget journalistisk aktivitet der omfatter behandling af personoplysninger, men ikke relaterer sig til databaser eller arkiver. Således vil fx ethvert interview i TV typisk omfatte en behandling af personoplysninger blot ved gengivelse af billedet af personen. En sådan virksomhed vil generelt være undtaget personoplysninglovens krav, dog fortsat således at 41, 42 og 69 under alle omstændigheder gælder. Rettid

5 Det skal dog bemærkes at det tilgrundliggende direktiv ikke synes så omfattende i undtagelsen. Art. 9 lyder i den engelske udgave: Processing of personal data and freedom of expression: Member States shall provide for exemptions or derogations from the provisions of this Chapter, Chapter IV and Chapter VI for the processing of personal data carried out solely for journalistic purposes or the purpose of artistic or literary expression only if they are necessary to reconcile the right to privacy with the rules governing freedom of expression (min kursivering). Det er efter denne formulering noget uklart om retten til privatliv udgør en slags stopklods for undtagelsen, eller om den blot udtrykker det selvfølgelige at journalistisk virksomhed skal respektere retten til privatlivet som den nu er formuleret efter de i øvrigt gældende regler, fx straffelovens d og EMRK art 8. Man kan forestille sig følgende: 8 En journalist undersøger udgifterne til anbringelse af børn og unge uden for hjemmet og indhenter til den brug en del oplysninger om konkrete anbringelser. Oplysninger skaffes bl.a. via en lækage i det politiske system, og de indeholder oplysninger der klart er private og personlige. Journalistens artikler eller udsendelser behandler udelukkende generelle spørgsmål uden at videregive de personfølsomme oplysninger. Journalisten begår således ikke noget strafbart, idet den journalistiske brug af tavshedsbelagte oplysninger ikke er strafbar medmindre der videregives oplysninger af egentlig privat karakter, jfr. straffelovens 152d, stk. 2. Spørgsmålet er herefter om den behandling af klart private personoplysninger, som journalisten må foretage for at kunne lave en alment oplysende udsendelse om problemet, er omfattet af direktivets krav om at kun den journalistiske virksomhed der er forenelig med retten til privatliv er undtaget fra direktivets regulering af behandlingen af personoplysninger. Den danske personoplysningslov undtager generelt journalistisk virksomhed, og i den omtalte situation vil journalisten ikke have handlet i strid med persondataloven. Efter min vurdering er den danske formulering fornuftig. Den undtager journalistisk virksomhed fra persondatalovens krav krav der ville være umulige at gennemføre i en journalistisk sammenhæng. Den journalistiske virksomhed er naturligvis undergivet alle de i øvrigt eksisterende regler som fx beskyttelse af privatlivet, og persondataloven tilføjer ikke i denne sammenhæng nogen yderligere beskyttelse. Imidlertid henstår spørgsmålet om hvorvidt en sådan ordning er i overensstemmelse med EU-retten. Art. 9 8 Ideen er hentet fra sagen UfR V. Rettid

6 kan forstås således at den indeholder en selvstændig begrænsning med hensyn til at undtage journalistisk virksomhed fra persondatabehandling. Lov om massemediernes informationsdatabaser Som det fremgår, er journalistisk virksomhed i vidt omfang undtaget persondatalovens strenge, omfattende og ofte komplicerede regulering. På de fleste områder vil journalistisk virksomhed være underlagt de almindelige regler, herunder straffelovens regler, erstatningsregler (bemærk her præsumptionsansvaret i pdl. 69 der i vidt omfang også gælder for journalistisk virksomhed i det omfang den omfatter behandling af personoplysninger). På ét område er der imidlertid en særlig regulering, nemlig hvad angår databaser. Her gælder lov om massemediernes informationsdatabaser (mil), hvis formål det netop er at have lempeligere regler for massemedier samtidig med at privatlivet nyder tilstrækkelig beskyttelse. 9 Det bemærkes at loven regulerer informationsdatabaser, dvs. et kun delvist overlappende område med persondataloven: Databaser kan indeholde oplysninger om meget andet end personer, og personoplysninger kan fremkomme uden brug af databaser. Loven gælder for informationsdatabaser der enten selv udgør et medie eller drives i tilknytning til et medie, jfr. mil. 1, og den omfatter kun medier der er omfattet af mal. 1, jfr. mil. 2. Udenlandske medier og medier som internetaviser der ikke er tilmeldt Pressenævnet efter mal. 8, er således ikke omfattet af de særlige regler for massemediernes databaser, men kan meget vel falde ind under den strengere og ikke særlig medie-venlige regulering i persondataloven. 10 Loven retter sig mod informationsdatabaser hvorved forstås informationssystemer, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling i forbindelse med formidling af nyheder og andre informationer, jfr. mil. 2, stk. 2. Det er således ikke alle databaser der er informationsdatabaser i lovens forstand, men typisk vil et medies database rette sig mod formidling af nyheder og information og derved være omfattet. Hvis en journalist derimod indsamler personoplysninger uden 9 10 Korfits Nielsen og Waaben, op. cit., s Man kan overveje om den danske ordning, hvor undtagelse fra persondataloven i høj grad er hængt op på dansk tilknytning via medieansvarsloven, er forenelig med EU-retten. Direktivets art. 9 pålægger staterne at undtage medierne (jfr. Member States shall provide for exemptions ), men den danske ordning undtager kun danske medier. Rettid

7 sammenhæng med en konkret journalistisk opgave, vil dette skulle behandles efter persondataloven. 11 Heri må ligge at et medies fælles database ikke behøver rette sig mod én konkret opgave, men blot generelt mod formidling af nyheder og information, mens den enkelte journalists indsamlede oplysninger må rette sig mod en bestemt opgave for ikke at være undergivet de skrappere regler i persondataloven. Titlen journalist giver ikke ret til at indsamle personoplysninger fx om politiske modstandere. De i loven omhandlede databaser deler sig i tre: 1) De uredigerede fuldtekstbaser der ikke er omfattet af loven og i øvrigt heller ikke af persondataloven. 2) De interne databaser, redaktionelle informationsdatabaser med meget liberal regulering af databehandlingen med tilsvarende krav om at oplysninger forbliver interne, og 3) De offentligt tilgængelige informationsdatabaser der er underlagt en del restriktioner hvad angår personoplysninger, netop fordi de er offentligt tilgængelige. Første kategori omfatter de databaser der kun gengiver hvad der allerede er offentliggjort i medier omfattet af medieansvarsloven, jfr. mil. 1, stk. 2 og 3. Disse såkaldt uredigerede fuldtekstbaser 12 er ikke omfattet af loven og i øvrigt heller ikke af persondataloven, jfr. den tilsvarende undtagelse i pdl. 2, stk. 7 og 8. Meningen er at dette stofs offentliggørelse allerede er underlagt medieansvarsloven i og med den første offentliggørelse, hvilket indebærer dels at en forurettet som udgangspunkt altid vil kunne finde en at rette sit krav imod og dels at reglerne om god presseskik, genmæle og behandling ved Pressenævn kan finde sted. Bemærk at en sådan offentligt tilgængelig database i sig selv kan være et medie efter mal. 1, stk. 3, hvilket gælder hvis databasen selvstændigt udvælger allerede offentliggjorte nyheder mv., men ikke redigerer i disse. (En sådan offentliggørelse af andres tekster vil typisk kræve samtykke fra ophavsrettighedsindehaverne). Det er en forudsætning at det materiale der lægges på disse baser er uredigeret. Hvis materialet var selvstændigt redigeret, ville man ikke have sikkerhed for at det allerede var underlagt tilstrækkelige regler. Hvis der i sådanne databaser tillige lægges materiale der ikke tid Bet. 1233/1992 om pressens informationsregistre, s. 66. Ibid., s. 68. Rettid

8 ligere har været offentliggjort i et medieansvarslovsmedie, falder det uden for kategorien og ind i en af de to andre, afhængig af om der er tale om en intern eller en offentligt tilgængelig database. Det er således også en forudsætning for undtagelsen at det materiale der ligger på den uredigerede fuldtekstbase hidrører fra medier der selv er undergivet medieansvarsloven. Hvis der i en uredigeret fuldtekstdatabase tillige ligger materiale der hidrører fra fx udenlandske medier, er denne database ikke undtaget fra loven, men kan være omfattet af lovens regler om henholdsvis redaktionelle og offentligt tilgængelige databaser. Hvis databasen ikke opfylder betingelserne for at tilhøre en af disse kategorier, jfr. nedenfor, vil databasen være omfattet af persondataloven med dens strammere krav. Man må således sondre mellem forskellige situationer: a) En database er offentligt tilgængelig, og den gengiver kun hvad der tidligere er fremkommet i et enkelt medie omfattet af medieansvarsloven. Databasen er hverken omfattet af lov om massemediernes databaser, jfr. dennes 1, stk. 2 og 3, eller af persondataloven, jfr. dennes 2, stk. 7 og 8, og næppe heller af medieansvarsloven, jfr. dennes 1, stk. 3. b) En database er offentligt tilgængelig og gengiver artikler fra forskellige medier omfattet af medieansvarsloven. Databasen er hverken omfattet af mediedatabaseloven eller persondataloven, men kan selvstændigt være omfattet af medieansvarsloven hvis den er anmeldt efter mal. 8. c) En database er offentligt tilgængelig og gengiver artikler fra forskellige medier der ikke er omfattet af medieansvarsloven, fx udenlandske medier. En sådan database kan være omfattet af mediedatabaselovens regler om offentligt tilgængelige databaser (omtalt nærmere nedenfor), hvilket forudsætter anmeldelse, jfr. mil. 6, stk. 1. Det er ikke ganske klart om personoplysninger på en sådan database tillige vil være reguleret af persondataloven. Ordlyden af pdl. 2, stk. 7 og 8, taler for en anvendelse af denne lov, idet undtagelse forudsætter at det medie, hvorfra stoffet er taget, er omfattet af medieansvarsloven hvilket et udenlandsk medie ikke kan være. En mere subjektiv fortolkning taler i modsat retning, da det klart har været meningen at lade sådanne databaser regulere af de særlig medie-egnede regler. Desuden giver det ikke mening at an- Rettid

9 vende reglerne i lov om massemediernes informationsdatabaser i tillæg til persondatalovens regler der er mere restriktive. Endelig taler EU-direktivets art. 9 imod anvendelse af persondatalovens regler (jfr. ovenfor note 10). d) Hvis den ovenfor nævnte database, der gengiver artikler fra udenlandske medier, ikke anmeldes efter mil. 6, stk. 1, må den være den omfattet af persondataloven, jfr. pdl. 2, stk. 7 og 8, e.c. e) En database gengiver og redigerer indslag fra andre medier. En sådan database er ikke undtaget fra mediedatabaseloven, da dette forudsætter uredigeret gengivelse. Databasen kan selv være underlagt medieansvarsloven, hvilket dog kræver anmeldelse, jfr. mal. 8 og 1, stk. 3. Om offentligt tilgængelige mediedatabaser i øvrigt se nærmere nedenfor. Man kan forestille sig at en offentliggørelse via databasen ville være selvstændigt krænkende, fx hvis den første offentliggørelse er sket i et lokalt medie uden større udbredelse. Ansvaret skal i så fald enten bedømmes efter de almindelige regler, efter mil. 17 om præsumptionsansvar og/eller medieansvarslovens fordelingsregler, alt afhængig af om databasen er underlagt de respektive love, jfr. ovenfor. Det bemærkes at mediernes videregivelse af retsstridige informationer jævnligt vil være retmæssig. For det andet kan der være tale om redaktionelle informationsdatabaser der defineres som informationsdatabaser eller klart adskilte dele heraf, der alene drives som led i journalistisk eller redaktionelt arbejde med henblik på offentliggørelse i et massemedie, jfr. mil. 2, stk. 3. Denne legaldefinition siger ikke meget, men meningen er at omfatte de redaktionelle og journalistiske databaser der ikke er beregnet på direkte offentlig adgang, altså internt materiale. Kategorien er for så vidt meget omfattende og dækker over såvel tekstbehandling, redigeringsprogrammer som egentlige databaser. De notater en journalist gør sig på sin PC er således omfattet. 13 Sådanne databaser skal anmeldes til Datatilsynet, jfr. mil. 3, stk. 1, i den forstand at manglende anmeldelse medfører at databasen ikke er omfattet af loven. Der er således en risiko for at oplysninger i 13 Bet. 1233/1992, s. 67. Rettid

10 stedet skal behandles efter de set ud fra et journalistisk synspunkt temmelig umulige regler i persondataloven. Heldigvis behøver et medie ikke at individualisere databaserne, men kan blot anmelde samtlige nuværende og kommende redaktionelle databaser, jfr. 3, stk Man kan i denne forbindelse overveje betydningen af pdl. 2, stk. 10. Ifølge denne bestemmelse gælder for behandling af oplysninger, som i øvrigt udelukkende finder sted i journalistisk øjemed alene bestemmelserne i lovens 41, 42 og 69. Spørgsmålet melder sig derfor hvorledes retsstillingen er for medier der enten ikke har anmeldt eller kun har anmeldt specificerede databaser. Er journalisters notater mv. på PC en så undtaget efter 2, stk. 10, hvilket ordlyden kunne antyde? Eller gælder undtagelsen ikke for databaser? Og skal databaser så forstås så bredt som i mediedatabaseloven? Det er formentlig rigtigst at forstå det således at egentlige databaser hvor man bruger software som Microsofts Access skal være anmeldt efter mil. 3, og at pdl. 2, stk. 10, ikke kan anvendes på denne form for databaser. 15 Omvendt må journalisters egne optegnelser på PC en være omfattet af pdl. 2, stk. 10, hvis ikke de er lagt ind i et egentligt databasesystem med søgefunktioner uanset om disse kan betegnes som en redaktionel informationsdatase i mediedatabaselovens forstand med den virkning at sådanne ikke anmeldte informationssamlinger alligevel ikke vil være undergivet de skrappere regler i persondataloven (undtagen 41, 42 og 69). Det bedste for medier er dog helt åbenbart at foretage en samlet anmeldelse. Det afgørende for en redaktionel database (i lovens brede forstand) er at den ikke er tilgængelig for andre end mediets journalister og redaktionelle medarbejdere, 4, stk. 1, og at disse ikke må bruge databasen til andet end journalistisk eller redaktionelt arbejde, jfr. 4, stk. 2. Overtrædelse heraf er underlagt straf, jfr. 16, nr indeholder et krav om at oplysningerne beskyttes, fx ved at maskinerne er forsynet med password, og at der er udstedt interne retningslinjer for brug af disse interne databaser. 16 Til gengæld for kravet om kun intern brug er der intet forbud mod særligt personlige oplysninger som fx i pdl. 7, og omtalte har hverken indsigtsret eller ret til berigtigelse, sletning eller ajourføring Blanket kan fås på men det synes ikke muligt som på Pressenævnets hjemmeside at få en oversigt over anmeldte redaktionelle databaser. Korfits Nielsen og Waaben, op. cit., s. 78, mener at pdl. 2, stk. 10, ikke gælder for databaser. Ibid., s Rettid

11 Videregivelse af oplysninger fra en sådan base er ikke undergivet særlige regler. En offentliggørelse må vurderes efter de almindelige regler, hvilket vil sige dels de materielle regler, fx i straffeloven og erstatningsansvarslovens 26, dels ansvarsfordelingsreglerne i medieansvarsloven samt bestemmelserne heri om god presseskik mv. 17 For det tredje opererer loven med offentligt tilgængelige informationsdatabaser, jfr. kap. 3, 6-11a. For at en sådan database kan være undergivet de (lempeligere) regler i mediedatabaseloven kræves anmeldelse både til Pressenævn og Datatilsyn samt en angivelse af den dataansvarlige, jfr. 6, stk. 1. Manglende anmeldelse betyder at databasen vil være underlagt de strengere krav i persondataloven (medmindre der er tale om en uredigeret fuldtekstdatabase, jfr. 1, stk. 2 og 3, omtalt ovenfor). Pressenævnet er kompetent til at træffe nærmere angivne afgørelser, jfr , og anmeldelse til Datatilsynet er et krav, formentlig for at Datatilsynet kan vide at her er en database som ikke skal bedømmes efter persondataloven, og hvor tilsynet ikke har nogen kompetence. Pr. 29. marts 2006 er ni informationsdatabaser anmeldt, jfr. Pressenævnets oplysninger på En sådan anmeldt database er ikke omfattet af medieansvarsloven, uanset om den i øvrigt ville opfylde kriterierne, jfr. mil. 6, stk. 2. Men Pressenævnet er kompetent klageorgan, jfr. mil. kap. 4, ligesom medieansvarslovens regler om genmæle og om pressenævnets sagsbehandling finder anvendelse, jfr. mil. 10, stk. 1, og 13, stk. 3. Den offentligt tilgængelige informationsdatabase reguleres forskelligt fra den interne redaktionelle database. Hvor den interne base i princippet kan indeholde enhver information der til gengæld kun må behandles journalistisk og med strenge krav til videregivelse og andres adgang, forholder de offentligt tilgængelige databaser sig stort set omvendt: Det er, som i persondataloven, temmelig strengt reguleret hvilke informationer der må indeholdes, ligesom en registreret person har både indsigtsret og indsigelsesret. 17 Det er ikke helt præcist når Korfits Nielsen og Waaben anfører: Spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger i en redaktionel informationsdatabase kan videregives i det massemedie, der har oprettet databasen, er således ikke reguleret i lov om massemediernes informationsdatabaser, men af medieansvarslovens regler (s , min kursivering). Hvorvidt oplysninger kan offentliggøres, reguleres kun hvad de presseetiske regler angår i medieansvarsloven, mens reglerne for lovligheden af offentliggørelse reguleres andre steder, med fordelingen af et sådant ansvar efter medieansvarsloven. Rettid

12 Reglerne om hvilke informationer den offentligt tilgængelige database må indeholde er forskellige fra reglerne i persondataloven. Efter mil. 8, stk. 1, må databasen ikke indeholde informationer der ikke lovligt kan offentliggøres i et medie. Ideen er således at der gælder det samme for offentliggørelse i et medie som i en offentligt tilgængelig informationsdatabase. Her vil både straffelovens og erstatningsansvarslovens regler være relevante, hvortil kommer praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Denne opererer med en særlig frihed for medierne, bl.a. til at videregive oplysninger og vurderinger som kunne være retsstridige for den der oprindeligt fremsatte dem. 18 Endvidere må databasen ikke indeholde informationer hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik, jfr. 8, stk. 2. Dette betyder fx at den databaseansvarlige skal være forsigtig med fx at have klip med skjult kamera, idet Pressenævnet i sin praksis har været kritisk over for sådanne optagelser. Det bemærkes i øvrigt at den tilsvarende bestemmelse i medieansvarsloven bestemmer at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, jfr. mal. 34 (min kursivering). Man har tilsyneladende ikke villet inddrage handlemåden i mediedatabaseloven, og både ordlyden og forarbejderne 19 taler udelukkende om offentliggørelse. Efter bestemmelsens tredje stykke må personlige oplysninger kun lagres i 3 år fra begivenheden eller hvis denne ikke kan stadfæstes, fra lagringen med en afvejningsbestemmelse i stk. 4, hvorefter længerevarende lagring alligevel kan finde sted hvis hensynet til informationsfriheden vejer tungere end hensynet til den enkeltes interesse. Kategorien af omfattede oplysninger er bredere end efter pdl. 7 og indeholder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, sexuelle eller strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af Se fx Jersild v Danmark, dom af , hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt at journalisten straffrit burde kunne videregive racistiske ytringer som netop ikke kom fra hans mund. På samme linje er UfR H hvor Ekstra Bladet frit kunne gengive en mors beskyldning: Jeg vil hænge ham ud som pædofil, selvom den pågældende netop var frifundet for pædofilitiltale i landsretten. Se i øvrigt nærmere om praksis: Schaumburg-Müller, op. cit., bl.a. s. 112 f.; Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2005, s. 532 f. Bet. 1233/1992, s. 75. Rettid

13 nydelsesmidler. Ordlyden er identisk med forvaltningslovens 28, stk. 1, og den tidligere registerlovgivnings og skal ifølge forarbejderne fortolkes i overensstemmelse hermed. 20 Hudfarve er nævnt som kategori ud over race, og bestemmelsen må herefter logisk omfatte fotos, især i farver. Sådanne fotos skal derfor som udgangspunkt slettes efter en periode på 3 år. Det anføres i forarbejderne at lagring af informationer af privat karakter som den pågældende ikke i det konkrete tilfælde kan antages at have indvendinger imod, ikke er omfattet af bestemmelsen. Det er således tale om en slags forholdets natur -undtagelse fra stk. 3, og som eksempel nævnes at kravet om sletning af politiske oplysninger selvfølgelig ikke gælder medlemmer af eller kandidater til Folketing og byråd. 21 Vedrørende stk. 4 anføres det at oplysninger om kendte personer, som fx politikere, skuespillere og idrætsstjerner, typisk vil være omfattet af undtagelsen, hvortil må bemærkes hvilket betænkningen ikke udtrykkeligt gør at selv politikere m.fl. har et privatliv der ikke er prisgivet offentligheden, se hertil UfR V, hvor omtale af en politikers ægtefælles sygdom var strafbar efter strl. 264d, og UfR Ø med omtale af sportsstjernes privatliv, ligeledes strafbar efter 264d. Afgørende må herefter være dels om de pågældende ved deres handlinger klart har tilkendegivet at de ikke længere betragter de pågældende oplysninger som private (hvilket opstilling til Folketing åbenbart er i forhold til det private i politisk tilhørsforhold), dels om de pågældende informationer er af offentlig interesse (en politikers straffedom i modsætning til politikerens families helbred). Overvejelserne er således de samme som man kender fra presseretten i øvrigt, hvortil dog bemærkes at begrænsningen i lagertiden efter 8, stk. 3, ligger ud over den sædvanlige betragtning om lovlighed og overensstemmelse med god presseskik. Selv oplysninger der ved indlæsningen hverken er strafbare, retsstridige eller i strid med god presseskik skal slettes efter 3 år hvis de falder ind under kategorien. Den særlige regel hænger sammen med at den normale omtale i medierne er mere flygtig, mens oplysningen på en database kan ligge tilgængelig for enhver på ethvert tidspunkt. Offentliggørelse af en oplysning som i den aktuelle sammenhæng er retmæssig, behøver ikke være det 3 år efter og dette må den dataansvarlige stedse vurdere Ibid., s. 76. Ibid. Rettid

14 De berørte har i øvrigt særlige rettigheder når det drejer sig om offentligt tilgængelige informationsdatabaser. For det første er der en ret til på anmodning at få oplyst hvem der er dataansvarlig, jfr. mil. 7. Retten gælder enhver. For det andet kan en omtalt kræve sletning, rettelse eller ajourføring hvis oplysningerne er urigtige eller vildledende eller hvis afgørelser er ændret eller strafforfølgning opgives, jfr. 9. Det forudsætter at oplysningerne er af en vis faktuel karakter. En oplysning om at pressechefen for Dansk Folkeparti ikke fik medhold i et krav mod magasinet Tjeck om at det var retsstridigt at omtale ham som tidligere medlem af nazistpartiet, skal således ændres efter at Østre Landsret har truffet modsat afgørelse og pålagt bladet at betale godtgørelse på kr Omtalen må formentlig falde i den gruppe der kan være tilgængelig ud over de tre år. Den berørte (eller de efterladte) kan for det tredje i stedet for sletning, rettelse eller ajourføring forlange genmæle som efter mal. kap. 6, jfr. mil. 10. Forudsætningerne for retten til genmæle er at oplysningen er af faktisk karakter (hvilket som nævnt også må gælde i forhold til krav på sletning mv.), og at oplysningen er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, jfr. mal. 36, stk. 1. Kravet om skade kan ikke overføres til krav om sletning mv. Hvis databasen således ved en i øvrigt korrekt omtale sætter et forkert billede af en i øvrigt langt pænere udseende person, kan den omtalte forlange sletning eller retning, men ikke genmæle. (Kun den faktisk afbildede person kunne tænkes at have lidt skade). Hvor genmæle efter medieansvarsloven bringes i det pågældende medie, skal genmæle her naturligvis bringes i databasen. Kravet består så længe de urigtige/vildledende og skadelige oplysninger fremgår af databasen. For det fjerde har enhver indsigtsret, således at man på forespørgsel kan forlange at blive gjort bekendt med eventuelle oplysninger i databasen om en selv, jfr. mil. 11. Også ved offentligt tilgængelige databaser skal sikkerhed iagttages, selvfølgelig ikke mod uvedkommende adgang ingen read onlyadgang er uvedkommende men mod uberettiget ændring af informationer, jfr. 11a. Pressenævnet er kompetent som klageorgan vedrørende mange, men dog ikke alle rettigheder efter mediedatabaseloven. Således kan Nævnet efter mil. 12, stk. 1, behandle klager over: 22 ØLD Rettid

15 1) manglende sletning af oplysning der er i strid med god presseskik, jfr. 8, stk. 2, (hvor Nævnet kan påbyde sletning, jfr. 13, stk. 1), 2) overskridelse af 3-årsfristen, jfr. 8, stk. 3, 3) afvisning af at optage genmæle, jfr. 10, (hvor Pressenævnet kan påbyde genmæle, jfr., 13, stk. 2) og 4) manglende reaktion inden 4 uger på krav om genmæle, sletning mv. Følgelig må andre klager ikke kunne indbringes: 1) Manglende oplysning om dataansvarlig uanset anmodning, jfr. 7, 2) Klage over at oplysning er i strid med straffeloven mv., jfr. 8, stk. 1 Her må bemærkes at der er et vist, men altså kun et vist, sammenfald mellem strafbar og anden retsstridig offentliggørelse på den ene side og offentliggørelse i strid med god presseskik på den anden. Således vil optagelser med skjult kamera typisk stride mod god presseskik, 23 uanset om optagelserne er foretaget på ikke frit tilgængeligt sted, jfr. strl. 264a, og omvendt kunne man forestille sig at en strafbar eller erstatningspådragende handling ikke ville være i strid med god presseskik. Kun de oplysninger der udelukkende er strafbare (eller på anden måde retsstridige) og ikke tillige i strid med god presseskik, er undtaget Pressenævnets kompetence hvorved bemærkes at Nævnet under alle omstændigheder kun kan tage stilling til det presseetiske, ikke til det strafbare. 3) Klager over manglende sletning efter Her skal bemærkes at det meget vel kan tænkes at en forkert oplysning er i strid med god presseskik, hvorved Pressenævnet bliver kompetent. Hvis det måtte vurderes at en forkert eller vildledende oplysning ikke strider mod god presseskik, kan der fortsat forlanges sletning efter 9, men et krav herom må i så fald forelægges en domstol For de nærmere betingelser, se Schaumburg-Müller, op. cit., s Korfits Nielsen og Waaben, op. cit., s Rettid

16 4) Klager over manglende oplysning om indhold, jfr. 11. Desuden er Pressenævnet ikke kompetent vedrørende redaktionelle informationsdatabaser, hvorved bemærkes at det afgørende for disse er at de ikke er offentligt tilgængelige. Hvis dette alligevel skulle være tilfældet, er databasen ikke længere en redaktionel base, men en offentligt tilgængelig, hvorefter Pressenævnet igen er kompetent, jfr. umiddelbart ovenfor. Hvorvidt der foretages det fornødne for at journalister ikke misbruger en redaktionel database til andet formål, kan ikke forelægges Pressenævnet, men det er i det hele taget svært at forestille sig hvorledes en udenforstående kan få oplysninger der giver grundlag for en sag der i så tilfælde må indbringes for domstolene. Pressenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jfr. 15, men må indbringes for domstolene. Bemærk her UfR H der i forhold til klage over god presseskik afviste en sag mod Pressenævnet (der i sin kendelse ikke havde fundet at der var handlet i strid med god presseskik) og henviste til søgsmål mod det pågældende medie. Manglende efterkommelse af Pressenævnets kendelser kan medføre straf, jfr. mil. 16, helt svarende til ordningen efter medieansvarsloven. Pressenævnet synes ikke at have modtaget eller behandlet klager i henhold til mediedatabaseloven, sammenlignet med over 100 klager årligt efter medieansvarsloven, fx 163 i 2003 og 146 i Endelig bemærkes erstatningsbestemmelsen i 17 der er skåret over samme læst som den tilsvarende bestemmelse i pdl. 69. Ansvarssubjektet er massemediet, altså et driftsherreansvar som blev afvist på medieansvarsområdet. 25 Rettid

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Retten til at blive glemt - og medierne Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Agenda Begrebet Retten til at blive glemt EU-Domstolens dom i Googlesagen og rækkevidden

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: De har ved mail af 29. marts 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark 13-07- 2007 Sagen vedrører

Læs mere

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

Persondataloven kort fortalt

Persondataloven kort fortalt Persondataloven kort fortalt Den 27. februar 2013 Indhold Indledning... 2 Lov om behandling af personoplysninger... 3 På hvilke områder gælder loven?... 3 Hvilke typer behandling?... 3 Undtagelser fra

Læs mere

Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person. Named person ordning på HUM. Vedr.: Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg

Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person. Named person ordning på HUM. Vedr.: Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2013 Vedr.: Named person ordning på HUM HR- OG PERSONALEAFDELINGEN Sagsbehandler:

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune 2014-212824 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i specifikationer i borgmester Anker Boyes telefonregning

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Langt de fleste virksomheder vil i forbindelse med deres virke få adgang til persondata af den ene eller anden slags. En forsyningsvirksomhed

Læs mere

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Brevdato: 19.08.08 Journalnummer: 2008-632-0034 Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor Forsvarets Personeltjeneste

Læs mere

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle KNR's programetik KNRs programetik - retningslinier for programetik og god presseskik Det er grundlæggende, at KNR som led i sin public service forpligtelse tager et afgørende hensyn, der underbygger ytrings-

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

kereglerpressee erpresseetiskere seetiskereglerp om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne GUIDE

kereglerpressee erpresseetiskere seetiskereglerp om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne GUIDE GUIDE erpresseetiskere kereglerpressee seetiskereglerp 20 Gammel Strand 46 Skindergade 7 1202 København K 1159 København K 3342 8000 3397 4000 dj@journalistforbundet.dk mail@danskemedier.dk journalistforbundet.dk

Læs mere

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling*

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling* Blankettype: Privat forskning Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger om rent private forhold der foreta- ges for en privat dataansvarlig, og som udelukkende

Læs mere

Lov om behandling af personoplysninger 1)

Lov om behandling af personoplysninger 1) Lov om behandling af personoplysninger 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Afsnit I Indledende

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

GUIDE. om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne

GUIDE. om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne GUIDE pressee etiskere reglerp om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne Dansk Journalistforbund Danske Medier glerpres esseetis tiskereg GUIDE presseetiske regler 2013 Dansk Journalistforbund

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder

Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder Jan Trzaskowski - www.legalriskmanagement.com - Brug af webcam på offentligt tilgængelige steder Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Et webcam er et TV-kamera, som kan tilsluttes en computer med

Læs mere

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold!

Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Hvad må man tage billeder af? Vi kommer ikke ind på ophavsret. Helt andet og meget større emne! Vi taler kun om danske forhold! Generelt Reglerne i Danmark er forholdsvis skrappe, men vurderes oftest i

Læs mere

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Brugen af personoplysninger

Brugen af personoplysninger Gode råd om Brugen af personoplysninger Kend reglerne for håndtering af personlige oplysninger om medarbejderne! Udgivet af Dansk Handel & Service Brugen af personoplysninger 2006 Gode råd om Brugen af

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Et overblik De almindelige ansvarsregler gælder også for medierne dog med forskellige modifikationer efter

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift.

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sendt pr. brev samt på mail til MIH@kl.dk 15. april 2011 Vedrørende sikkerhedsbrist som følge af KL s overførsel af køreprøvebooking system til en cloud-løsning Datatilsynet

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. Du har ved mail af 23. marts 2010 rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. marts 2012 om påbud om lovliggørelse

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. marts 2012 om påbud om lovliggørelse Alaska A/S Att.: Michael Damsø Rebslagervej 6 4300 Holbæk Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

WHOIS-politik for.eu-domænenavne

WHOIS-politik for.eu-domænenavne WHOIS-politik for.eu-domænenavne 1/7 DEFINITIONER Termer, der er defineret i Vilkårene og/eller.eu-konfliktløsningsreglerne, skrives med stort begyndelsesbogstav heri. 1. POLITIK TIL BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Anvendelse af billeder, video og digitale medier

Anvendelse af billeder, video og digitale medier Anvendelse af billeder, video og digitale medier Dagtilbud og skoler, Varde Kommune Indhold Fotos og videoer defineres som personoplysninger...3 Er det et situationsbillede eller portrætbillede?...3 Skriftligt

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune 1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune "Kan det jeg skriver på Facebook, om kommunen, mine chefer og mine kollegaer, få konsekvenser for min ansættelse?"

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9

Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 Lov om elektroniske signaturer Pagina 1 di 9 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer Lov nr. 417 af 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

BØRN OG UNGES RETNINGSLINJER FOR BRUG AF BILLEDER OG OPTAGELSER

BØRN OG UNGES RETNINGSLINJER FOR BRUG AF BILLEDER OG OPTAGELSER BØRN OG UNGES RETNINGSLINJER FOR BRUG AF BILLEDER OG OPTAGELSER INDHOLD BØRN OG UNGES RETNINGSLINJER FOR BRUG AF BILLEDER OG OPTAGELSER A. NÅR MEDARBEJDERE TAGER BILLEDER ELLER OPTAGER 3 4 HVILKET UDSTYR

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg.

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. Indledende bemærkninger og problemstilling. Retspolitisk

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Persondataret i ansættelsesforhold

Persondataret i ansættelsesforhold PETER BLUME & JENS KRISTIANSEN Persondataret i ansættelsesforhold JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Persondataret i ansættelsesforhold Peter Blume & Jens Kristiansen Persondataret i ansættelsesforhold

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet

Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet Side 1 af 6 DATATILSYNET Borgergade 28, 5. 1300 København K Telefon 3319 3200 Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet Anmeldelse af behandlinger der foretages for den offentlige forvaltning 1.Dataansvarlig

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Afdelingen for Uddannelsesstøtte Kontor for Voksenuddannelsesstøtte

Afdelingen for Uddannelsesstøtte Kontor for Voksenuddannelsesstøtte Afdelingen for Uddannelsesstøtte Kontor for Voksenuddannelsesstøtte Vester Voldgade 123, 1. 1552 København V Tlf. 3392 6005 Fax 3392 5666 Mail sustyrelsen@su.dk www.udst.dk Vejledning vedrørende fuldmagt

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 Sag 132/2011 (2. afdeling) Post Danmark A/S (advokat Frank Bøggild) mod Forbrugerombudsmanden (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Hvilke love gælder for tv-overvågning?

Hvilke love gælder for tv-overvågning? Hvilke love gælder for tv-overvågning? Tv-overvågningsloven Tv-overvågningsloven regulerer hvilke områder private virksomheder og private borgere må tvovervåge. Hvem må overvåge? - Hvad må de overvåge?

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale (Aftale) mellem Oktober 2014 Sagsnr. 013928-0190 cen/dla Databehandleraftale Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Frdericia CVR-nr.: 69116418 ("Kommunen")

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Udgivet af DANSK ERHVERV

Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Internet og e-mail 2008 gode råd om INTERNET OG E-MAIL Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Retningslinjer 3 3. Privat brug af Internet og e-mail

Læs mere

Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning

Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning Betænkning nr. 1500 København 2008 Betænkning om udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning Betænkning nr.

Læs mere

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1.

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Dato: 20. september 2013 Sag: FO-13/05672-28 Sagsbehandler: /AZN Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Afgrænsninger 2.

Læs mere

Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler)

Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler) Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler) Indhold 1. Introduktion 2. Område og anvendelse 3. Gennemsigtighed og underretning 4. Rimelig behandling og afgrænsning af formål

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Notat vedrørende Københavns Kommunes overvejelser om etablering af det digitale netværk/mødested kbh.dk

Notat vedrørende Københavns Kommunes overvejelser om etablering af det digitale netværk/mødested kbh.dk Advokat Anders Valentiner-Branth Ved Stranden 18 Postboks 2034 1012 København K Telefon 77 30 40 50 Telefax 77 30 40 77 Notat vedrørende Københavns Kommunes overvejelser om etablering af det digitale netværk/mødested

Læs mere

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle. Pressenævnet Gyldenløvesgade 11, 4. 1600 København V 25. marts 2008 Klage over afslag på anmodning om genmæle Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR VIRKSOMHEDER 1 KEND DE REGLER, DER GÆLDER PÅ NETTET 2 KOG SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER NED 3 FÅ EN SYNLIG COOKIEPOLITIK

Læs mere

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du?

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? Indhold 1. Indledende bemærkninger 3 2. Procedure for behandling af sager om aktindsigt

Læs mere