Tidsskrift for Rudolf Steiner børnehavepædagogik Nr. 67 Juni årgang

Transkript

1 Sommer Tidsskrift for Rudolf Steiner børnehavepædagogik Nr. 67 Juni årgang

2 To Smaa-Børn lege foran Huset hist Med tørre Pinde og en Bøgeqvist; De plante dem en Have smukt i Solen, Mens Bedstemoder her i Lænestolen Maa tage Plads og lege med de Smaa. De, som to muntre, Vaarens, Alfer staae Ved Vintrens Snee, hvor mangt et Minde hviler. Ømt til de kjære Smaa den Gamle smiler! Fra Årets tolv måneder H. C. Andersen Indhold: Kære læsere Lykken kan ligge i en pind At snitte i træ Laurenzia Søvn Sov mit barn - boganmeldelse Noget om søvn Sur, sur, sur, lille bi omkring Fingerdans & Sommerfuglen Bestyrelsesseminar 1. nov Kammerjunkere & Koldskål Jens Petersens ko Fremtidens organisationsform Børnekonsultationen - boganmeldelse. 29 Renate Wiesner Korte kurser lukker butikken Ledige stillinger Nyhedsbrev og ny lov om privatinstitutioner 41 Pimpegryden udgives af Sammenslutningen af Rudolf Steiner børnehaver og vuggestuer i Danmark og Island. Ansvarshavende redaktør: Dorte M. Nielsen, Pilevænget 26, 3., 7100 Vejle, tlf Stof til bladet sendes til redaktøren og meget gerne samtidig på /diskette til Pimpegryden. Alle skribenter er selv ansvarlige for indholdet i artiklerne i Pimpegryden, herunder evt. ophavsretsmæssige forhold. Pimpegryden tager forbehold for evt. trykfejl. Pimpegryden 17. årgang udkommer 5 gange, ca. den 1/12-04, 1/3, 1/6, 1/9 og 1/ Fra 2006 består en årgang af 4 blade, der følger kalenderåret. Oplag: ca. 600 stk. Årsabonnement: DKK 176,25 for 17. årg. (116,00+moms + porto 31,25) Prøvenummer: DKK 35,- + porto. Abonnement løber til det afmeldes Gamle numre af Pimpegryden kan leveres til abonnenter for DKK 10,- pr. stk. + porto. Annoncer, ekspedition og tryk: Pimpegryden v/erling A. Nielsen, Toftevej 11, Sundby, DK-4800 Nyk. F. CVR-nr.: DK Tlf.: Fax: pimpegryden@teknografik.dk Danske Bank, konto Norge, DnB, konto Stillings- og kursusannoncer: 1/4 side kr. 150,- 1/2 side kr. 250,- 1/1 side kr. 400,- Pris pr. gang, ekskl. moms. Produktannoncer mv. efter aftale/tilbud. Alle annoncer sendes direkte til Pimpegryden, meget gerne pr. mail. Deadline: Stof til bladet: 1 1/2 måned før næste nummer udkommer. Annoncer bestilles senest den 1/2, 1/5, 1/8 hhv. 1/11, og materiale skal indsendes senest den 15. i samme måned. Illustrationer: Laura Sørensen, elev i 8. klasse ved Rudolf Steiner Skolen i Vejle

3 Kære læsere af Pimpegryden Mens foråret er spiret frem med bøgeblade, anemoner, vintergækker og fuglefløjt, er Pimpegryden også spiret frem med et nyt nummer sommernummeret. Her ved indgangen til juni måned er vi nået til et vendepunkt i årsløbet, når solen står højest på himlen ved midsommer. Det er tiden hvor vi søger ud i lyset, giver lidt slip på os selv og nyder sommerens farvepragt og lette stemning og de lange lyse nætter. Måske synes det daglige arbejde lidt lettere og stress og jag mindskes. For så senere at følge jordens rolige bevægelse indad over efteråret til vinterens ro og fordybelse. Personlig er jeg utrolig taknemmelig for vore 4 dejlige årstider, som det er berigende at leve med i og finde nye sider ved. H.C. Andersens fortælling for voksne Lykken kan ligge i en pind indleder her. Frank Egholms artikel beskriver lykken ved at snitte med kniv og giver gode råd om aktiviteter med de store børnehavebørn. Ulla Kock har igen svunget sange, lege, noder, billeder og gode råd til inspiration for os alle. Sigrun Hardardottir har en idé om fremtidens organisationsformer. Vagn Predbjørns anmeldelse af Børnekonsultationen fra 1991 er igen at læse med nye oplysninger. Pernille Pischinger har skrevet en rørende nekrolog om Renate Wiesner. Inger Brockmann stopper efter 17 år med Korte kurser og giver bolden videre. Elisabeth Møller Hansen tager os med i søvnens mange kvaliteter og sammenhænge. En uge havde Laura til at illustrere hertil (ugen før hun skulle konfirmeres) og resultatet er bare flot. Tak til alle bidragsydere for dette nummer. Med kærlig hilsen og ønsket om en god sommer. Dorte M. Nielsen I en af Astrid Lindgrens bøger om Lotte fra Spektakelmagergaden, lader hun Lotte sige noget om børn og søvn. Lotte der er 5 år har tænkt lidt over, det med at sove og kan ikke forstå. Hvorfor hun altid skal i seng, når hun er mest vågen og Hvorfor hun skal stå op, når hun stadig er søvnig. Ulla Kock 3

4 Lykken kan ligge i en pind H.C. Andersen Æblet drattede, og så fandt han sin lykke. Kender du ikke historien, så bed dem om at fortælle den, som kan den; jeg har en anden historie at fortælle, og det er en historie om en pære. Laura - Sofie - Johanne Nu skal jeg fortælle en historie om lykken. Vi kender alle sammen lykken: Nogle ser den år ud, år ind, andre kun i visse åringer, på en enkelt dag, ja, der gives de mennesker, som kun én eneste gang i deres liv ser den, men ser den gør vi alle. Nu behøver jeg ikke at fortælle, for det ved enhver, at Vorherre sender det lille barn og lægger det i en moders skød, det kan være i det rige slot og i den velhavende stue, men også på åben mark, hvor den kolde vind blæser; dog enhver ved nok ikke, og vist er det alligevel, at Vorherre, idet han bringer barnet, også bringer en lykkegave til det, men den lægges ikke åbenlyst lige ved siden af; den lægges et sted i verden, hvor man mindst tænker på at finde den, og dog findes den altid; det er det glædelige. Den kan være lagt i et æble; det var den for en lærd mand, som hed Newton: Der var en stakkels mand, som var født i armod, groet op i armod, og på den havde han giftet sig. Han var forresten drejer af profession og drejede især paraplyskafter og paraplyringe; men han havde det næppe fra hånden i munden. Jeg finder aldrig lykken! sagde han. Det er en virkelig oplevet historie, og man kan nævne landet og stedet, hvor manden boede, men det er nu det samme. De røde, sure rønnebær voksede som den rigeste pynt omkring hans hus og have. I den var dog også et pæretræ, men det bar ikke en eneste pære, og dog var lykken lagt i dette pæretræ, lagt i de usynlige pærer. En nat stormede vinden ganske forfærdeligt; man fortalte i aviserne, at den store diligence blev af stormen løftet op fra vejen og kastet hen som 4

5 en klud. Sagtens kunne da en stor gren blive knækket af pæretræet. Grenen blev lagt ind i værkstedet, og manden drejede, i spøg, af den en stor pære og så nok en stor, derpå en mindre og så nogle ganske små. Træet måtte dog engang sætte pærer, sagde manden, og så gav han dem til børnene at lege med. Til livets nødvendighed i et vådt land hører nu rigtignok en paraply. Hele huset havde til fælles brug kun én; blæste vinden for stærkt, så vendte paraplyen sig, ja den knækkede endogså et par gange, men manden satte den straks i god stand igen; dog ærgerligst var det, at knappen, der skulle holde den sammen, når den var slået ned, alt for tit sprang af, eller ringen, der blev sat om den, gik itu. En dag sprang knappen; manden søgte efter den på gulvet og fik der fat i en af de allermindste drejede småpærer, en af dem, børnene havde fået til at lege med. Knappen er ikke til at finde! sagde manden, men den lille ting kan nok gøre samme gavn! Så borede han et hul i den, trak en lidse igennem, og den lille pære sluttede godt i den knækkede ring. Det var sandelig den allerbedste sammenholder, paraplyen endnu havde haft. Da manden næste år skulle sende paraplyskafter til hovedstaden, hvor han leverede den slags, sendte han også et par af de drejede små træpærer med en halv ring om, og bad om, at de måtte prøves, og således kom de til Amerika. Der mærkede man snart, at den lille pære holdt langt bedre end nogen anden knap, og nu forlangte man af købmanden, at alle paraplyer, som fulgte efter, skulle lukkes med en lille pære. Nå, der blev noget at bestille! Pærer i tusindvis! Træpærer på alle paraplyer! Manden måtte tage fat. Han drejede og drejede. Hele pæretræet gik op i de små træpærer! Det gav skillinger, det gav dalere! I det pæretræ var min lykke lagt! sagde manden. Han fik nu et stort værksted med svende og drenge. Altid var han i godt humør og sagde: Lykken kan ligge i en pind! Det siger også jeg, som fortæller historien. Man har den talemåde: Tag en hvid pind i munden, så er du usynlig! men det må da være den rigtige pind, den, som gives os i lykkegave af Vorherre. Den fik jeg, og jeg kan også ligesom manden hente klingende guld, blinkende guld, det allerbedste, det, der blinker fra barneøjne, det, der klinger fra barnemund, og fra fader og moder med. De læser historierne, og jeg står midt i stuen hos dem, men usynlig, thi jeg har den hvide pind i munden; fornemmer jeg nu, at de er glade ved hvad jeg fortæller, ja, så siger jeg også: Lykken kan ligge i en pind! 5

6 At snitte i træ Af Frank Egholm Det var almindeligt førhen, at især drenge snittede i træ. I mange historier fortælles om børn der snitter, f.eks. som Emil fra Lønneberg. I dag snittes der ikke så meget som tidligere. En grund kunne være, at man mere er nervøs for kniven og de farer der er forbundet hermed. En anden grund kan være, at der er få voksne der snitter og på den måde ikke kan virke som forbilleder for børnene. Min erfaring med snitning er kommet gennem egen interesse, i samspil med mine 5 sønner, og ikke mindst flere år med fast ugentlig snittetime med henholdsvis 3. og 4. klasse som sløjdlærer på Rudolf Steiner skolen i Vordingborg. Jeg fik lyst til at dele min erfaring med børn og snitning og fik i 2003 udgivet børnenes snittebog, snit i frisk træ på forlaget Olivia. Herefter har jeg på forskellige snittearrangementer rundt omkring i landet, mødt mange snitteglade børn og pigerne er mindst lige så interesseret i snitning som drengene. Der er mange kvaliteter ved at snitte. Bare det at kunne skære en træspån af et stykke træ, har en oplevelse i sig. Det at snitte fordrer koncentration og er en fin måde at samle sig på, både for den enkelte og for en gruppe der sidder sammen. Der er ofte en koncentreret og meget fin inderlig stemning. Når man snitter koordineres højre og venstre del af kroppen, der føres helt ud i mødet hvor knivbladet skær i træet og danner en krydsbevægelse. Med armenes runding dannes en ring, ved nogle snitteteknikker mere end andre. Snitning har sin egen rytme, knivbladet skærer gennem træet, bladet slipper træet, føres tilbage og starter et nyt snit. Muligheden for at skabe/forme er naturligvis også en del af snitningens kvaliteter. Når jeg møder børn der tidligt har fået lov at snitte eller på anden måde har arbejdet håndværksmæssigt, er mit umiddelbare indtryk at de har lettere ved at arbejde med opgaverne formmæssigt og håndværksmæssigt i 6

7 sløjdtimerne. Jeg mærker tydeligt den tidlige glæde og begejstring for et håndværk. Snitteteknik Det er vigtigt som første grundregel at lære børnene altid at snitte væk fra sig selv, på den måde kan de første opgaver være, at snitte barken af grenene og spidse dem lidt til i enderne. Når der skal snittes finere og mere kontrolleret, bruges tommelfingerteknikken hvor man med tommelfingeren på hånden der holder træemnet skubber bag på knivbladet, samtidig kan kniven vippes, så der bruges vægtstangsprincippet. Tommelfingerteknikken gør, at kniven ikke bevæges langt væk fra træemnet og en selv, der snittes tæt. Sikkerhedsregler Det er vigtigt at være opmærksom på det sikkerhedsmæssige, og at der altid er en voksen der har opmærksomhed på hvad der foregår. At snitning foregår i en stemning af ro, man sidder ned, går ikke rundt med kniven og 7

8 der er sikkerhedsafstand til andre. Normalt bør børn snitte væk fra sig selv, væk fra den hånd der holder træ emnet, pas også på lårene. Brug en snittekniv med et kort blad på omkring 5 cm, der er lettere at håndtere end en kniv med længere blad. Knivens spids kan enten være fjernet eller være slebet så den er sløv, mindre øvede bør ikke bruge spidsen til at snitte med (hvis det er en spids kniv). Der kan være større risiko for at skære sig, hvis der bruges knudrede grene eller grene med sidegrene eller knaster. Da de er vanskeligere at snitte i, lægges der måske flere kræfter i, med fare for at kniven smutter. Ved sidegrene er det sværere at komme til og der er en større tilbøjelighed til at snitte ind mod en selv. Knive bør, når de ikke bruges, være i knivskeden. Hvad angår sikkerhed så har man naturligvis det enkelte barn at være opmærksom på. Helt små børn leger at de snitter ved at efterligne de større børn og de voksnes foretagsomhed. De skraber barken af med f.eks. en smørrebrødskniv. Nogle børn kan helt fra de er tre år, snitte meget fint med tommelfingerteknik, andre børn skal man være tæt på, da de måske ikke har den samme koncentration og opmærksomhed på det de laver. Jeg har oplevet store børn der ikke har kunnet snitte alene, kun når jeg sad ved deres side og næsten førte kniven. Jeg er nået til, at jeg ved åbne snittearrangementer, hvor jeg ikke kender børnene på forhånd, helst vil have forældre med, så at jeg, efter en introduktion, kan overlade opsynet til dem. Det er vigtigt altid at have forbindingsmateriale ved hånden. Ideer og snitteemner Små opgaver for en ny snitter kan være at snitte barken af en gren eller spidse den lidt til. En enkel pind der er let formet kan bruges til: et sværd, en pinsefugl med en gren til at binde fuglen fast til, en lille mus eller f.eks. en mølle. Da min søn på nu 15 år var ca. 2 år, var vi en tur på frilandsmuseet, og han fik af en opsynsmand foræret en lille snittet nisse. Sådanne enkle nisser er en fin første snitteopgave, det at prøve på at snitte spidsen (nissehuen) og beholde barken på kroppen, er en enkel måde at få mere hold på snitningen. 8

9 Snitteteknisk er det bedst, at grenstykket der skal snittes i, er en længde, så at der er noget at holde på. Holdestykket saves af, når nissen er snittet færdig. Har man først lavet en nisse, så er jeg sikker på, at nissen vil være meget glad for at få selskab af flere nisser. Nisserne er gode at lege med, de kan pynte på adventskranse, hvor der er sat et stykke metaltråd i bunden, der kan bores et lille hul i huen og de kan hænge som pynt på juletræet eller pakkes ind til en helt særlig gave under juletræet. Nissen kan også laves til et halssmykke, ved at bore hul i huen og sætte en tynd lædersnor eller noget garn i (halssmykkesnor til børn, skal let kunne knække). En lidt større nisse kan også bruges til lysestage, hvis der bores et hul i toppen til lyset. Hjemme hos os bruger vi også snittede nisser som spillebrikker. En anden lettere ting er at lave en fugl med barkvinger. Et grenstykke i fuglens længde spidses til i enderne (hale og hoved). Der snittes barkstrimler, som bindes på det snittede grenstykke, fuglen bindes på en mindre gren, se tegning. Den kan også hænges op som pynt, alene eller sammen med andre som en uro. En gren, der er snittet spids, kan også blive til en lille mus, evt. kan den få en hale af et stykke lædersnor og ører af små skindrester. En tilspidset gren kan også bruges til ringfanger, hvis der bindes en ring på grenen. Enten kan der flettes en ring af bøjelige smågrene, eller der kan bruges en gardinring. På min hjemmeside er der mere information/ inspiration at hente, her er mine andre to sløjdbøger omtalt, der kan bestilles bøger, knive m.m. Til sommer udkommer min kone, Lillian Egholms bog, drengeleg på forlaget Klematis, med et stort afsnit med ideer til snittede ting og mange andre ideer til drengeleg. 9

10 Lau - G ren - zi - a, kæ Laurenzia D - re Lau - ren - zi - a, hvor - når skal vi D7 Tekst og melodi ukendt vo - res fe G - rie ta? På D7 man G - dag! Åh G ba - re det snart var D7 man G - dag, Lau - ren - zi - a! Åh ba - re det Laurenzia, kære Laurenzia, Hvornår skal vi vores ferie ha`? På mandag! Åh, bare det snart var mandag, Laurenzia! Sådan fortsættes med alle ugedagene, så der til sidst synges Åh, bare det snart var mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Laurenzia LEGEFORSLAG Alle går eller står i kreds. Hver gang der synges LAURENZIA og en af UGEDAGENE, bøjer vi ned i knæene. Ulla Kock 10

11 SØVN Af læge Elisbeth Møller Hansen I den umiddelbare oplevelse af menneskelivet er vi tilbøjelige til at overse søvnen. Ved en biografisk fremstilling er det de vågne timer der tæller, og vi overspringer mentalt søvnen, men fremstiller og oplever kæden af dagsoplevelser og erfaringer som vort hele liv. Det hænger iøjnefaldende sammen med at vi jo i søvnen netop ikke har denne dagsbevidsthed, som er karakteriseret ved evnen til at have sanseiagttagelser, og siden møde dem med en forestilling, en tanke, et begreb, under medoplevelse af følelser og også viljesimpulser. Bevidstheden i søvnen befinder sig på et helt andet niveau; når den dybe søvn gennembrydes af drømme oplever vi på drømmeniveau. Det er forsåvidt det samme bevidsthedsniveau som vi om dagen oplever følelser i, men hvor vi om dagen kan hæve følelsen op i tankens område og blive os den bevidst, kan det netop ikke ske om natten. Kun ved opvågnen lever vi stadig i denne drøm men vi ved også hvor omhyggeligt vi må indprente dem i vores bevidsthed eller endog skrive dem ned for senere at have adgang til dem. Drømmens natur er flygtig, en billedvæven af mangfoldig art. Det kan være billeder på organismens tilstand som drømme om ildebrand. hvis vi har det for varmt, angstdrømme ved hjertebanken eller drømme om slanger ved tarmproblemer. Men fremfor alt jo drømme hvor den forgangne dags oplevelser udformes i frie, fantastiske billedforløb. Eller de arkaiske drømme, hvor andre elementer af vores tidligere oplevelser i vort fælles kulturliv bevæges. I den dybe søvn er vi i en bevidsthedstilstand, som vi ikke umiddelbart kan spejle over i dagsbevidstheden, men som i høj grad har betydning for, hvordan denne kan udfolde sig den pågældende dag. Rudolf Steiner skildrede allerede i begyndelsen af sidste århundrede søvnens betydning på mange niveauer. Udgangsfænomenet er en procesforskydning: Jeg et, som bærer af menneskets selvforstående bevidsthed, og sjællegemet som bærer af menneskets psykiske liv forlader ved søvnens indtrædelse deres udfoldelsesområde i menneskets nervesansesystem, træder aktivt ud af dem, ud i den omgivende kosmiske verden. Og samtidig mere intenst ind i stofskifteprocessen i menneskets organisme. I stofskifteprocessen er vi altid dybt sovende, også om dagen. Det er vigtigt at huske på, at stofskifteprocessen forekommer overalt i organismen, altså også opbygger og restituerer nervesystem og sanseorganer. Kun således kan vi forstå den nyere hjerneforskning, der ved stedse mere avancerede scanningsteknikker har beskrevet hjernens aktivitet som intens netop i nattetimerne, men også ganske aktiv når vi er i ukoncentreret tilstand om dagen, for egentlig at falde lidt, men fremfor alt at forskydes til et fokalt område (bestemt sted i hjernen) når vi udfører forskellige aktiviteter og til forskellige områder, hvis vi får til opgave at forsøge at finde vej eller beskrive den, altså især en rumlig proces, eller hvis vi oversætter fra et sprog til et andet. 11

12 Scanningen billedliggør restitueringsprocessen, stofskifteprocessen der optræder brøkdele af sekunder efter den mentale aktivitet. Søvnen optræder rytmisk, den mest tydelige rytme vi har som mennesker. Årsrytmen oplever vi den kan blive helt tydelig som vinterdepression. Månedsrytmen kender vi som menstruationscyklus, men også i et mæslingeforløb, der jo tidligere var en meget almindelig erfaring i barndommen. Ugeforløbet erfarer vi ikke umiddelbart meget om, men vi støtter os på tidligere tiders indsigt med især den syvende dag, dagen til hvile, eller rettere til fordybelse. Døgnrytmen spiller i hele vort indre biologiske system. I dag er centret for denne døgnrytme fastlagt som et område i centralnervesystemet, der ligger lige overfor chiasma, krydsningsstedet for øjennerverne. Og vi har en indre døgnrytme, men vi korrigerer den hele tiden med øjnenes oplevelse af lys og mørke. I et rum uden lys og lyd forskyder vi vort døgn en anelse, med en tilbøjelighed til at gøre det længere. Denne døgnrytme udspiller sig nu på biologisk niveau, og detaljerne i dette komplicerede spil afdækkes i disse år, i nye udforskninger af transmittersubstanserne i hjernen, hvoraf nogle er forudsætninger for søvn, andre for årvågenhed. Disse transmittersubstanser spiller sammen med organismens hormonsystem, således at det er beskrevet hvordan væksthormon, men også seksualhormonproduktionen er afhængige af tilstrækkelig søvn. Eller sagt med andre ord: En tilstrækkelig nattesøvn er en forudsætning for at børn kan vokse til, men herudover findes der et ligeså rigt og 12 kompliceret samspil med immunsystemet: Evnen til at bekæmpe en infektion eller at imødegå anden sygdom er afhængig af tilstrækkelig nattesøvn. Det er specielt cytokinerne, men også de hvide blodlegemers antal og fordeling der på denne måde er afhængige af nattesøvnen, men samtidig påvirker de også søvnen afgørende. Og alle disse tre systemer: transmittersubstanserne i centralnervesystemet, hormonerne og immunsystemet spejler vores udfoldelser i tænkning, følelse og handling i dagens løb. Det er velkendt hvilken beroligende effekt fysisk udfoldelse har gennem udskillelse af endorfiner i centalnervesystemet. Bevægelser er vigtige, målrettede bevægelser er vigtigere. Hos barnet åbner de op for indlæsning af sprog, og sproget åbner for en selvstændig tænkning. Og sikrer en sundere nattesøvn. Modpolen hertil er stress for mange, for hurtige, uoverskuelige sanseindtryk for barnet. Den afsmittende effekt af en stresset eller irritabel stemning hos den voksne. Og frem for alt stresser den forkerte nattesøvn barnet. Når vi bliver overtrætte får vi faktisk svært ved at falde i søvn, som overtrætte er vi overgearede og kan ikke falde til ro. Søvnbehovet hos spædbarnet er højt; spædbarnet sover 16 timer i døgnet. I løbet af et årstid falder søvntiden til timer, og på det niveau holder det sig indtil femårsalderen. Skolebarnet sover omkring 10 timer i døgnet, med individuelle svingninger. Den voksnes søvnbehov er imellem 8 timer til 4-5 timer per nat. For lang nattesøvn er ligeså problematisk som for kort. Søvnen er en forudsætning for

13 næste dags koncentrationsevne og indlæring. En god og regelmæssig søvn virker befordrende på evnen til at være effektiv og dermed også at få plads til noget af det vi også gerne vil nå. Et kendt amerikansk eksperiment viser tydeligt, at det er bedre at arbejde koncentreret og klogt i stedet for langvarigt og hårdt. Forskerne delte en flok studerende op i tre grupper, og alle fik kl. 8 om morgenen udleveret et stof de skulle eksamineres i den følgende dag. Den første gruppe måtte læse til kl. 16, hvorefter de kunne holde fri og gøre hvad de havde lyst til. Den anden måtte læse til midnat, mens den tredie gruppe måtte læse helt til næste morgen, og således fik markant længere forberedelsestid end de andre. Denne sidste gruppe klarede sig dårligst. Bedst klarede den første gruppe sig. Dette forsøg viste, at søvn ikke bare har en konsoliderende effekt på kundskab, men også en videreudviklende effekt. Udtrykket at sove på noget dækker over, at man faktisk behandler tingene når man sover. Det at falde i søvn er en evne der nemt forstyrres af stress. Det er derfor det er godt at bevæge sig et par timer før sengetid, ikke at have haft problematiske møder om aftenen, og at undgå kaffe og alkohol sent på aftenen. For børn bør tiden før sengelægningen bruges til at falde ned i tempo, ved at fortælle eller læse en historie, og ved at undgå at barnet ser tv den sidste time inden det skal sove. Sengetiden bør være fast, og skolebarnet bør have varslet sengetiden en halv time i forvejen. Faste sengeritualer skaber tryghed et tændt stearinlys og en godnatsang/-vers er godt til at samle bevidstheden ind fra alle de mange aktiviteter der har været i dagens løb, og give overskud til at falde i søvn. Det er i søvnen barnet restituerer sig ovenpå en lang og ofte krævende dag. Mangel på søvn kan påvirke barnets immunforsvar, humør, koncentrationsevne og indlæring. Herudover kan manglende søvn være en medvirkende forklaring på tristhed, depression, urolig adfærd og lavt selvværd. Børn med søvnmangel er tit pirrelige, og bliver lettere uvenner med kammeraterne. Ved stort set alle arter af adfærdsforstyrrelser har man fundet søvnforstyrrelser, ligesom sprogudviklingen kan påvirkes. Men for lidt søvn kan ligeså vel medføre at barnet har dårlig appetit, ofte har hovedpine eller let bliver forkølet. Der er altså god grund til at forældrene tilgodeser barnets søvnbehov og påtager sig ansvaret for at barnet kommer i seng i rimelig tid, på trods af at barnet gerne vil trække sengetiden og plager om lov til at sidde lidt i sofaen og se tv, og på trods af at forældrene efter en lang arbejdsdag egentlig godt kunne fristes til en udstrakt hyggestund fremfor at tage fat på aftenritualet omkring sengelægning. I institutionerne og skolerne kan man høre om mandage der er helt belastende, hvis børnene møder op med jetlag efter weekendens senere sengetider, hvor børnene jo ikke af den grund sover længere om morgenen. At lade børn selv forvalte deres sengetid svarer til at servere burgere og chokoladeboller hver dag. >>> 13

14 Søvnen har forskellige faser, og i dag beskrives de på baggrund af elektroencefalografiske (EEG) målinger. Den første fase er den vi oplever bevidst - man falder hen, døser og driver ind og ud af drømmefasen, hvor der opleves synsbilleder. En forsmag på drømmenes verden. Jeg og sjællegeme arbejder på at løsne sig fra organismen, det fysiske med livsprocessen. I næste stadium sover vi let, uden billeder, og er lette at vække. Disse to indledende faser varer omkring en halv time. Herefter kan vi gå videre til den dybe søvn, hvor vi er svære at vække, og hvor organismen er helt afslappet. Den varer også en halv time eller tre kvarter. Efter den dybe søvn - ca. halvanden time efter vi er faldt i søvn - kommer drømmefasen. Det er stadig svært at vække et menneske i Gajs vikartjeneste Uddannet Steinerpædagog med mange års erfaring med børnehavebørn og udviklingshæmmede børn tilbyder hjælp ved kortere eller længere vikartjeneste. Særlig erfaring: Eventyr Sanglege Årstidsfester Dukketeater Gaj Per Garde Tlf denne fase, der kaldes REM fasen - Rapid Eye Movement. Øjnene bevæger sig i drømmefasen periodisk fra side til side, mens musklerne i hele kroppen iøvrigt er ekstremt afslappet, og kan opleves lammede når vi vågner op af en drøm, specielt et mareridt. REM fasen karakteriseres som en aktiv hjerne i en inaktiv krop - eller man kunne sige, at jeg og sjællegeme i disse faser nærmer sig deres organisme i drømmefaserne, der gentager sig natten igennem, og er kortvarige først på natten - omkring et kvarter - og så bliver en halv time lange hen på morgenstunden, hvor vi er tilbøjelige til at gå ud af dem i en kortvarig opvågning. Børns søvnmønster indeholder meget lange perioder med REM søvn i den første spædbarnsperiode og med et søvnbehov på timer i døgnet. Efter halvårsalderen ligner barnets søvnmønster allerede den voksnes. Mennesker som fysiologisk organisme har mest brug for den dybe søvn, der har dybtgående indvirkning på signalstoffer, hormoner og immunforsvar, og dermed for hukommelse og kreativitet, eller evnen til at løse opgaver. REM søvnen har mere sin betydning for det mentale liv. Så det er rigtigt at en harmonisk dag fører til en harmonisk søvn, men det omvendte udsagn er ligeså sandt: På en tilstrækkelig lang og harmonisk søvn kan vi udfolde os om dagen. Vi har to helt forskellige bevidsthedsrum at bevæge os i, vi spejler ikke blot dagens oplevelser ind i nattens, men nattens oplevelser er en forudsætning for dagens oplevelser og udfoldelser. 14

15 Sov mit barn Boganmeldelse ved Zilla Mørch Pedersen, Steiner-pædagog Fra Pimpegrydens medredaktør Ulla Kock modtog jeg en dag Sov mit barn med posten med forespørgslen, om jeg kunne tænke mig at anmelde denne bog. Det måtte jo være en bog, Ulla havde fundet interessant, så jeg begyndte at læse... Min erfaring fra børnehaven er, at mange børn har adfærdsproblemer på grund af for lidt søvn, så det kunne jo være, at der her var en bog, der kunne være til hjælp for forældre, der enten har problemer med at få barnet til at sove eller med at tilrettelægge hverdagen, så barnet får tilstrækkelig søvn. Bogen henvender sig nu mest til nybagte forældre, fandt jeg ud af, men dens tanker er så fundamentale, at de kan bruges af alle forældre. Efter læsning af bogen, er min vurdering, at den giver nogle gode informationer, synspunkter og råd. Som der står bag på: Det er en klog bog skrevet af en klog kvinde. Det er ikke alle Jirina Prekops synspunkter, der stemmer 100% med antroposofisk barnepleje, men det er tæt på, og alt er velargumenteret og brugbart. Jirina Prekops råd og synspunkter baserer sig på, at barnet skal føle sig trygt og sikkert. Som metoder til at opnå dette anbefaler hun: Svøbet, rytme og sovestedets sikkerhed og den sikre mor. Dejligt at læse gode anvisninger på brug af svøbet, som også anbefales af antroposofiske sundhedsplejersker og i Emmi Piklers metode. Bestem rytmen for barnet, siger Prekop og fremfører mange fornuftige ting om rytmer fra mange synsvinkler. Om tryghed og sikkerhed siger Prekop bl.a., at man i forholdet til nutidens børn ud fra ønsket om frihed lader børnene i stikken, hvad angår sikkerhed og tryghed. Vejen til at give børnene tryghed går over forældrenes sikkerhed på, at det de gør er rigtigt og vil virke, hvis det gennemføres med konsekvens, og her kan bogen være en stor hjælp. Følger nybagte forældre de gode råd i denne bog, vil de få hjælp til at bruge deres kræfter på en god måde, idet de skaffer både barnet og sig selv nattero. Om søvnproblemer kan desuden anbefales Wolfgang Goebel og Michaela Gløcklers bog Børnekonsultationen, Forlaget Jupiter. Se boganmeldelse på side 29. Sov mit barn Førstehjælp for udmattede forældre Af Jirina Prekop Forlaget Olivia 1998 ISBN Pris 128 kr. 15

16 Sandtorn Opbyggende intensiv pleje højt indhold af umættede fedtsyrer god til tør hud rene planteolier økologisk dyrkede ingredienser uden konserveringsmidler fri for syntetiske duft- og farvestoffer til hudpleje Nærmeste forhandler anvises af Dansk Helios tlf Se mere på: I samklang med menneske og natur 16

17 Noget om søvn Her er vore tre børnebørn Kristoffer, Karoline og Emilie de sover bare. De skulle med os - farfar og farmor på en lille udflugt og så faldt de i søvn ak, ja disse moderne tider. Vi kørte ikke for at få dem til at sove, ligesom i det skræmmende eksempel Jirina Prekop giver i bogen Sov mit barn. Hun fortæller om, hvor langt et forældrepar kan komme ud, når deres barn ikke vil sove. I femte akt ender de med at køre ud af motorvejen for at få barnet til at falde i søvn men bogen giver også gode råd og anvisninger, hvordan det kan undgås at komme så langt ud. Læs Zilla M. Pedersens anmeldelse af bogen side 15. Ulla Kock Opskrift på en god middagssøvn Af Ulla Kock For mange år siden købte jeg en øjenpude. Jeg bruger den til at lægge over øjnene, når jeg skal sove til middag. Jeg er nu på efterløn og har hver dag mulighed for at få en middagssøvn. Jeg stiller minuturet på 20 minutter lægger mig på ryggen og puden over øjnene. Det giver en god søvn og dejlig hvile til øjnene, som jo bruges Redaktøren hviler sig i 20 minutter meget i vore dage. Puden er nu slidt op og jeg skal lave en ny. Jeg giver opskriften her. For jeg har en drøm om, at alle der arbejder i en børnehave (ja, faktisk alle der arbejder) fik en øjenpude og mulighed for at hvile sig 20 min. i løbet af dagen. Jeg ser, hører og læser om udbrændthed, hvor dygtige og engagerede mennesker må sige stop. Det må der gøres noget for at undgå; jeg véd, en øjenpude ikke er nok men måske et lille skridt en fremtidsdrøm... Der skal bruges et stykke silkestof på 26 x 28 cm, det syes sammen til en pose, og i den fyldes der ca. 100 gram boghvedeskaller. Derefter syes den sidste ende sammen og den er klar. Boghvedeskaller forhandles gennem Urtekram. Silkestoffet er fra en nederdel købt på genbrug. God fornøjelse! 17

18 Literatur om pædagogik og opdragelse Bøger der kan anbefales: Barnets opdragelse 65,- Barnet før skolealderen 50,- Opdragelse i den tidlige barndom 45,- Årstidsfester med leg og sang 200,- Hva står på spil? 175,- How children play 98,- Children and their temperaments 117,- Brothers and sisters 120,- Børnetegningernes hemmeligheder 168,- Årets gang med leg og sang 98,- Ti små fingre 78,- Børnekonsultation 380,- Dukkematerialer Butikken til den, der interesserer sig for det lille barn og waldorfpædagogikken Legetøj og dukker af højeste kvalitet ubehandlede naturmaterialer håndlavet eller håndfærdiggjort enkelt og kunstnerisk udformet ugiftig efterbehandling Bestil vort legetøjskatalog Farver og modellerbivoks Stockmar Artemis Living Colours Hudpleje Blå elefant 340,- Eurytmisko Weledas calendula serie Dr. Hauschkas solcreme SOLSPEJLET Frederiksborggade 41, 1360 København K. Tlf.: Fax: solspejlet@solspejlet Åbningstider: Mandag - fredag 11-17, lørdag Bus 5 og 16 lige til døren. - nu også med Netshop 18

19 Sur, sur, sur lille bi omkring... Af Ulla Kock Der skal bruges: Ellekogler (et lille stykke af stilken skal sidde tilbage som brod) smørrebrødspapir, mørkegult uldgarn, stærk sytråd, evt. pinde. Ellekoglerne omvikles med gult uldgarn ca. 5 gange, enderne stikkes fast ind i koglen. Papiret foldes og der klippes et par vinger. De stikkes ind i koglen midt på ryggen. En sytråd bindes rundt om koglen og krydses over vingerne og bindes, så de sidder fast. En tråd skal være tilbage til at hænge dem f.eks. i en blomsterbuket eller de bindes fast på en pind, der er afbarket og snittet til. En bi på en pind kan bruges sammen med dette vers: Sur, sur, sur lille bi omkring, sid i blomsten som en dronning, sug den søde, søde honning, sur, sur, sur lille bi omkring. Først tryller vi vore hænder om til blomster, der både kan være lukkede og åbne. Et barn får en bi på en pind og vi synger sangen, mens børnene sidder i kreds på gulvet, barnet går rundt i kredsen og blomsterne åbner sig, når bien kommer, så den kan flyve ned i blomsten og suge honning. Dansk-fremstillet karteflor Hvid - merino 1/1 kg til filt Hvid - finuld/leicesterlammeuld/merino 1/1 kg til filt Hvid - karteflor 1/1 kg til fyld Grå - gotlandsk 1/1 kg (mørk og lys) til filt Indfarvet - finuld/leicesterlammeuld/merino 1/1 kg, 1/2 kg til filt (19 forskellige farver) Alle typer karteflor sælges nu også i 100 gram. Dansk Uldgarn Forskellige garnkvaliteter og tykkelser Råhvid eller indfarvet i mange farver. Bestil i dag - leveres i morgen! Svendborg Landevej 43, Langå 5874 Hesselager Tlf Fax mail@hjelholt.dk 19

20 Finger dans tekst og melodi ukendt Fin - ger dans så- dan se de sø- de ma-ri - o - net - ter. Drej så rundt så - dan så blev det en som- mer- fugl. Finger dans sådan se de søde marionetter Drej så rundt sådan. Så blev det en sommerfugl. Sommerfuglen, sommerfuglen flyver rundt i stuen når den rammer ruden får den en på tuden Sommerfuglen, sommerfuglen Vil så gerne ud. LEGEFORSLAG Fingrene der holdes nedad danser rundt danser stadig Hænderne drejer rundt så tommelfingrene fanger hinanden så er de en sommerfugl. Fingersommerfuglen flyver Rundt Et klap i hænderne Knyttet næve mod næsen Sommerfuglen igen Begge arme strækkes ud som A Tegning af Karoline, 7 år Ulla Kock Som mer Sommerfuglen - - fug - len som- mer - fug - len fly - ver rundt Norsk melodi (Bjørnen sover) Tekst ukendt i stu - en. - mer ru - den får den en på tu - den. Når den ram som - mer- fug - len som- mer - fug - len vil så ger- ne ud.