Generel Klinisk Studieplan for modul 11 Kompleks klinisk virksomhed For Anker Fjord Hospice, Hvide Sande

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 11 Kompleks klinisk virksomhed For Anker Fjord Hospice, Hvide Sande Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Anker Fjord Hospice, Hvide Sande Samarbejdsrelationer Anker Fjord Hospice har tætte samarbejdsrelationer til det palliative team i Herning og der arbejdes tværfagligt med det palliative team i forhold til indlagte patienter. Der foreligger en samarbejdsaftale i forhold til lægefaglige problemstillinger med det palliative team, der for nuværende har den betydning, at det er teamets læger der deltager i stuegang og tværfaglige konferencer. På grund af den fysiske afstand er der for nyligt etableret videokonference, der skal bruges i hverdagen i forhold til lægefaglige problemstillinger og tværfaglige konferencer. Udover de palliative læger, er der tilknyttet en medicinsk læge til hospice, som har stuegang, 2 gange ugentligt. Desuden er der samarbejdsrelationer på tværs, med de øvrige hospice i regionen og med kræftens bekæmpelse. Samarbejdet med den primære og sekundære sundhedstjeneste forløber dels gennem henvisning af patienter til indlæggelse på Anker Fjord fra andre dele af sundhedsvæsenet, men også i forbindelse med udskrivelse til hjemmet er der en tæt kontakt med primær sundhedstjeneste. Der er et samarbejde med sygehuset i Ringkøbing i forbindelse med analyse af blodprøver, afsendelse af prøver til analyse og fremskaffelse af blodprodukter. Som noget unikt for Anker Fjord hospice er der en meget aktiv støtteforening, der laver arrangementer og koncerter til støtte for arbejdet på hospice. Patient/borger kategorier På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. Visitationskriterier til hospice udarbejdes fælles for hospices i region Midtjylland. Opholdet er gratis for patienter og der er mulighed for at have familie, eller andre medindlagt, helt eller delvist, en mulighed mange patienter benytter sig af. Den overvejende del af de visiterede patienter har en cancerdiagnose, men også andre patientkategorier har været repræsenteret bl.a. ALS og sclerosepatienter. Patienter der indlægges med en cancersygdom, har meget forskellige diagnoser. Det kan være hoved/hals cancer. Cancer i de endokrine kirtler. Cancer i mave/tarm og lunger. Hjernetumorer og hudkræft og andet. Patienter visiteres primært til livets afslutning og for deres vedkommende vil den kurative behandling være afsluttet. April 2011 Side 1 af 10

2 Centrale kliniske problemstillinger Anker Fjord Hospices patienter har ofte behov for fysisk, psykisk, social og åndelig omsorg. Patienter der visiteres til hospice har ofte haft et langt sygdomsforløb med gentagne indlæggelse og behandlinger på hospitaler bag sig. Dette kan for patienten have haft den betydning at: - De har været i kontakt med mange fagpersoner. - De har været gennem mange følelsesmæssige rutscheture De overordnede problemstillinger på Anker Fjord Hospice er derfor: - At lære patient og familien at kende og afdække behov for lindring. - Specielle sygeplejeopgaver, herunder medicinadministration, oralt, subcutant, intravenøst og parenteralt. - Specielle sygeplejeopgaver i forbindelse med parenterale katedere, aflastende katedere, stomier og pleje af cancersår. - Grundlæggende sundheds og sygeplejeopgaver Palliativ indsats i forhold til: - Sygepleje til patienter med smerter - Sygepleje til patienter med træthed - Sygepleje til patienter med kvalme - Sygepleje til patienter med kognitive forstyrrelser - Sygepleje til patienter med dyspnø - Sygepleje til patienter med massiv væskeophobning. - Sygepleje til patienter med eksistentielle og åndelige behov - Sygepleje til den immobile og afkræftede patient - Sygepleje til den delirøse patient Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætningen på Anker Fjord Hospice er for nuværende, en hospiceleder der er uddannet sygeplejerske og en afdelingssygeplejerske, samt en plejegruppe på 23 sygeplejersker. En fuldtidsansat fysioterapeut, samt en psykolog, musikterapeut og en præst på deltid. Der er cirka 80 frivillige tilknyttet Anker Fjord Hospice som varetager mange forskellige opgaver og der er en deltidsansat til at koordinere dette arbejde. Der er stor fokus på den mad der tilberedes på hospice, hvor køkkenet tilbereder næsten al maden fra bunden, ud fra økologiske principper. Til dette er der 3 ansatte i køkkenet Til at varetage de mange praktiske opgaver på hospice er der en pedel og 2 rengøringspiger, samt 2 sekretærer der varetager de mange administrative opgaver. På hospice er der en glidende opgavefordeling tværfagligt i personalegruppen, hvor der er fokus på hvad den enkelte faggruppe kan byde ind med, til gavn for patienten. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Den overvejende del af de patienter der indlægges på hospice, er patienter der har en April 2011 Side 2 af 10

3 cancerdiagnose. Patienter der ønsker at komme på hospice udfylder en ansøgning, der behandles ud fra de gældende visitationsregler. Det kan være til livets afslutning, for en patient der er uhelbredeligt syg og hvor al helbredende behandling er afsluttet. Nogle af de henviste patienter har haft et langt sygdomsforløb, med mange kirurgiske og onkologiske behandlinger. Andre patienter har et kort sygdomsforløb bag sig og for nogens vedkommende har det betydet, at der ikke har været en kurativ behandling at tilbyde, kun en palliativ behandling. Patienten skal have brug for specialiseret tværfaglig indsats. Med dette forstås at de problemstillinger patienten har, kan lindres gennem den palliative pleje. Det kan være en patient med cancer diagnostiseret til lungerne: - Her har der ofte været et kort sygdomsforløb med udredning, diagnose og behandling. - Fysiske symptomer i form af dyspnø, sekretstagnation, smerter, træthed, immobilisation. - Psykiske symptomer i form af angst for kvælning. - Eksistentielle symptomer med søvnbesvær og tankemylder - Uafklarede sociale forhold med job eller familie - Åndelige spørgsmål i forhold til tro og til døden. Det kan være patienten med mammaecancer. - Her kan der have været et årelangt sygdomsforløb, med forskellige medicinske og kirurgiske behandlinger. - Fysiske symptomer i form af lymfødem, skader efter strålebehandling eller kemoterapi. - Spredning af canceren til eks. Lever lunger, hjerne eller knogler med udvikling af symptomer fra de pågældende organsystemer. - Ændring i bodyimage og selvopfattelse. Det kan være patienten med cancer i mave/tarmkanalen. - Her kan der være store problemer i forhold til dårlig passage gennem mave og tarm, med kvalme og insufficient ernæring. - Truende ileus pga. træg eller ingen tarmpassage pga. tumortryk. - Der kan være problemer i forhold til blod og lymfegennemstrømning, hvis canceren trykker på vævet. - Smerteproblematik pga. tumortryk og kolik Det kan være patienten med en hjernetumor. - Her kan udviklingen af de kognitive forstyrrelse være sket gradvist over en lang periode, men kan også være hurtigt progredierende. - Her kan der være kognitive forstyrrelser der kan give fysiske og psykiske symptomer. - Ændret personlighed der påvirker familien. - Behov for guidning i forhold til de daglige gøremål. - Skærmning af patienten i omgangen med andre. Det kan være patienten med hoved/halscancer. - Her kan patienten være trakeostomeret, med deraf manglende verbalt sprog. - Der kan være massive sekretproblemer fra trakeostomien, der vanskeliggør omgangen med familie eller andre. - Det kan være blødningsrisiko fra canceren afhængig af lokalisation. - Der kan være store sår i hoved eller halsregion, der ændrer den sociale omgang med andre. Det kan være patienten med pancreascancer. - Her kan der være komplekse smerteproblemer, der kræver tæt observation. - Der kan være massive symptomer fra mave/tarm kanalen, med kvalme og madlede. Det kan være patienten der har udviklet et tværsnitssyndrom. - Her er der ofte tale om en komplikation til den primære cancer. - Her kan der være komplekse smerteproblemer med flere typer smerter. April 2011 Side 3 af 10

4 - Ændret sensibilitet - Immobilisation pga. nedsat kraft eller parese af ekstremiteterne. - Problemer i forhold til udskillelse af urin/afføring. Det kan være patienten der udvikler en delirøs tilstand under indlæggelsen. - Her kan det være en patient der ændrer psykisk adfærd under indlæggelsen, med hallucinationer, psykisk og fysisk uro. - Her kan der være massive behov for skærmning og beskyttelse pga. fysisk og psykisk uro. - Her er der et udredningsforløb af symptomerne for at afdække behandlingsbehovet. - Tilstanden kan være uigennemskuelig for de pårørende og de har et massivt behov for information. Sygeplejefaglige opgaver Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med læringsmålene for modul 11. Tema: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. - At reflektere over hvordan behovet for sygepleje identificeres ved palliative patienter. - At arbejde med sygeplejeprocessen som metodisk databearbejdning i kardex. - At arbejde med sygeplejeprocessen som udgangspunkt for plejen. - Arbejde med livshistorie til at identificere patientens behov for sygepleje. - Arbejde med mestringsteorier i forhold til at identificere behov for sygepleje. - Identificere behov for bistand ift. religiøse eller eksistentielle spørgsmål. Tema: At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis, udviklings og forskningsbaseret viden. - At kunne fremstille relevante problemstillinger til sygeplejekonferencer - At kunne argumentere for sygeplejefaglige interventioner med udgangspunkt i viden fra best practis, eller den seneste udvikling i sygeplejen. - At kunne identificere centrale problemstillinger i den palliative pleje, evt. med udviklings eller forskningsrelevans. - At kunne være opsøgende i forhold til nyeste viden til gavn for patienten. - At kunne formidle viden omkring sygeplejefaglige problemstillinger til kolleger. Tema: At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog. - Fremlægge problemstillinger til tværfaglig konference - Fremlægge problemstillinger til stuegang - Videregive rapport i vagtskifte - Videregive skriftlig rapport i kardex. - Ved behov for lægekontakt, formidle en tydelig fremstilling af problemet. - At kunne formidle tydelige informationer til patienterne og deres pårørende - At kunne varetage det administrative arbejde ifm. Indlæggelse og udskrivelse. Tema: At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. - At kunne reflektere over anvendelsen af det sygeplejefaglige skøn i patientsituationerne. - At beherske den grundlæggende sygepleje - At kunne varetage plejen dels selvstændigt og i samarbejde med øvrigt personale - At kende egne kompetencer i den komplekse pleje Tema: At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer. April 2011 Side 4 af 10

5 - At kunne anvende og forholde sig til de hygiejniske principper. - At kunne reflektere over anvendelsen af de hygiejniske principper på hospice. - At kunne udføre relevante instrumentelle handlinger som sårskift, katederanlæggelse, - At lave smerteanamnese og ESAS skemaer. - At kunne screene for begyndende delir. - At kunne modtage patienter og begynde vurdering af behov for sygepleje. - At kunne tage afsked med patienter, med respekt for familiens ønsker. Tema: At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. - At kende til palliativ smertebehandling. - At kende til palliativ sedering og konsekvenserne heraf. - Arbejde med hvilke præparater der kan lindre specifikke palliative symptomer, som kvalme, træthed, angst, obstipation m.fl. - At kende til og anvende EPJ i klinikken. - At kende sine kompetencer i omgangen med medicin. - At kende til forholdsregler når patienten ikke længere kan tage peroral medicin. - Arbejde med subcutan administration af medicin, herunder grasebypumper. Tema: At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje. - At kunne identificere etiske problemstillinger i plejen, eks. grænsesætning ift. en døende, personlig integritet, væskebehandling eller ej. - At identificere egne grænser i plejen af terminale patienter. - Være opmærksom på hvornår der er behov for tværfaglig indsats. - At kunne identificere etiske dilemmaer i forhold til inddragelse af de pårørende. Tema: At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger. - At kende det værdisæt der er indlejret i eks. WHOs definition af palliation. - At kende det værdisæt der er indlejret i Anker Fjord - At kunne indlede og afvikle kontakt med patient/pårørende respektfuldt - At kunne pleje patienten med respekt for deres personlige integritet, uden at det bliver til lassez faire. - At kunne reflektere ift. eget værdisæt og normer og kunne mærke egne grænser. Tema: At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. - At kunne identificere behovet for palliativ behandling, eks. blodprøver, blodtransfusion - At kunne observere patienter for funktionstab og medvirke til at afhjælpe disse. - At kunne reflektere over relevansen af at undersøge og behandle terminale patienter. - At kunne observere udvikling af fysiske symptomer og planlægge handlinger herudfra. - At kunne forebygge at der opstår yderligere komplikationer, eks. ift. immobilisation Udviklings- og forskningsområder og -tiltag På Anker Fjord Hospice har der siden starten medio 2006, været fokus på at udarbejde kliniske retningslinier for symptombehandling. Der er udarbejdet og implementeret retningslinier i forhold til smerter og i forhold til træthed. For nuværende arbejder en gruppe i forhold til kvalme og herefter overgår udarbejdelsen af kliniske retningslinier i palliativt regi til DMCG der bliver skudt i gang i foråret 2010, med deltagelse af personale fra Anker Fjord. I foråret 2010 indføres det elektroniske medicinmodul, MEM., på Anker Fjord. I 2010 er der udarbejdet nyt introduktionsmateriale, til nyansatte sygeplejersker på hospice, med vægten på kontinuitet i introduktionen via en mentorordning og på at formidle de kompetencer den nyansatte kommer med, ind i huset. April 2011 Side 5 af 10

6 Hele personalegruppen har gennemført et supervisionsforløb. 1 til 2 gange årligt afholdes temadage på hospice, med deltagelse af det personale der måtte være interesserede i emnet. Der har været temaer bla om livshistorie, om musik som terapi. Udover dette holdes der interne temadage i forhold til at arbejde i det palliative felt. Der er gennem medarbejder udviklingssamtaler sat fokus på den enkelte medarbejders kompetenceudvikling herunder evt. videreuddannelse med diplommoduler i palliation, hvilket indtil flere har været og er i gang med. Arbejdet med at udvikle en sygeplejeprofil for sygeplejersker på Anker Fjord, er i fuld gang i skrivende stund. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Patientplejen på Anker Fjord er organiseret ud fra kontaktsygeplejeprincippet, hvor hver patient ved indlæggelsen tildeles 2-3 sygeplejersker, der har det overordnede ansvar for plejeforløbet, dette sker for at skabe kontinuitet og en dybde i kontakten til patienten og dennes pårørende. Det er kontaktsygeplejersken der følger op på evt. problemstillinger der måtte opstå i forløbet og er ansvarlig for, at der bliver fulgt op på de pårørende i den tid der følger efter et dødsfald. Derfor arbejdes der meget selvstændigt i plejen af den enkelte patient og derfor er der daglige sygeplejekonferencer hvor patientsituationer, om de er generelle eller specifikke, diskuteres og evalueres. Derfor er refleksion og vidensdeling en del af kulturen på Anker Fjord og den forskellighed der er i plejegruppen er en force. En gang ugentlig er der tværfaglig konference, hvor der er deltagelse af læge, psykolog og andre faggrupper, hvor dette måtte være relevant. En gang ugentlig er der et fast tilbud om en times supervision med psykolog, som alle opfordres til at deltage i. Til dokumentation og administration af medicin er der i februar 2010 opstartet medicinmodul(mem) Til dokumentation af sygeplejen anvendes sygeplejekardex der er opbygget ud fra VIPS- Modellen. Der arbejdes ud fra kliniske retningslinier og procedurer hvor dette er påkrævet og relevant i forhold til udførelsen af sygeplejen. Ellers er det overvejende tilgang til sygeplejen, brugen af det faglige skøn, hvor patienten er den centrale, til at definere behovet for sygepleje og hvor udførelsen af sygeplejen kræver stor kreativitet, såvel menneskeligt som fagligt. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Før studiestart: Den studerende modtager en fra den kliniske vejleder med en kort beskrivelse af mødetidspunkt og indhold af de første 2 dage i klinikken. Den studerende skriver en præsentation af sig selv til opslagstavlen, med forudsætninger /erfaringer og forventninger til den kliniske periode og den medbringes den første dag i klinikken. De 10 uger i klinikken kunne fordeles som eks. nedenfor. April 2011 Side 6 af 10

7 1.uge: Første dag introduktion ved klinisk vejleder herunder planlægning af 1.uge. Fokusområde: Introduktion til hospice og til det palliative speciale. Studieplansdrøftelse med klinisk vejleder. 2.uge: Fokusområde: gradvis indføring i patientplejen og det tværfaglige samarbejde. Varetage patientpleje af gradvist stigende karakter. Samarbejde med de pårørende og patient. 3 og 4 uge: Fokusområde: medicinadministration med henblik på at afvikle den planlagte studieaktivitet omkring medicinadministration. 5.uge: Afvikling af fastlagt studieaktivitet: seminar. 6 og 7 uge: Fokusområde: Stigende grad af selvstændig udførelse af sygeplejen til udvalgte patienter med fokus på at udøve kompleks klinisk virksomhed. 8.uge: Fokusområde: Stigende grad af selvstændighed i arbejdet med at identificere sygeplejebehov, opstille mål udføre, evaluere, justere, og dokumentere sygepleje. Uge 9/10: Afvikling af intern klinisk prøve. Slutevaluering - skolens evalueringsskema medbringes og en skriftlig evaluering til hospice. Generelt: Den studerendes fremmøde planlægges minimum en uge frem, i samarbejde med den kliniske vejleder. Den studerende vælger i samarbejde med en kliniske vejleder og daglig vejleder, et eller flere patientforløb. Disse patientforløb kan have fokus på det område den studerende arbejder med i den pågældende periode og kompleksiteten afhænger af fokusområde. Den studerende skal være klar og tydelig omkring læringsfokus og plan for de enkelte dage, ved uddelegering af opgaver ved morgenrapport. Læringsmiljø /Studiemiljø Anker Fjord hospice er kun uddannelsessted for sygeplejestuderende og det vil være på modul 4, 11, modul 12 og modul 13 og de studerende kommer primært fra sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Hospice har et veluddannet, engageret og uddannelsesminded personale. Den kliniske vejleder er uddannelsesansvarlig og ansvarlig for kvaliteten af den kliniske undervisning og vejledning. Den studerende har selv en meget aktiv rolle i forhold til egen læring og læringsudbytte og forventes at være opsøgende, i forhold til at arbejde med relevante kompetencer i perioden. Det forventes at den studerende møder velforberedt og er interesseret, positiv og engageret. Det forventes at den studerende har kendskab til egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at arbejde med terminale patienter. April 2011 Side 7 af 10

8 Det forventes at den studerende arbejder aktivt med sin individuelle studieplan og laver plan over hvilke patientforløb der arbejdes med, som også forventes at være synlige for det øvrige personale. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er ansat 30 timer/ugentligt og er primært dag og nattevagt. Derfor er hun tilstede i dagvagt x flere ugentligt som sygeplejerske og har som klinisk vejleder mulighed for at tilrettelægge tid til vejledning efter individuelle behov og ønsker fra den studerende. Klinisk vejledning kan eks. foregå som følgeskab med feedback til den studerende, det kan foregå som et samarbejde omkring en patient på det kliniske eller teoretiske plan, eller det kan foregå som refleksion over en patientsituation. Den studerende er ansvarlig for at nedfælde skriftlige refleksioner i sit e-portfolie ugentligt. I forhold til refleksion over praksis, vil det prioriteres at der ugentligt kan være en refleksionsseance med deltagelse af studerende og vejleder og med udgangspunkt i et oplæg fra en af de studerende. Dette for at bearbejde et patientforløb i dybden. Som et minimum er det den kliniske vejleder der varetager introduktionen til hospice og afholder en individuel planlægningssamtale. Der vil løbende foregå en evaluering af perioden og der vil i slutningen af perioden være en slutsamtale, med evaluering af perioden og anbefaling for videre studier. Den kliniske vejleder vil deltage i den fastlagte studieaktivitet seminaret og den kliniske vejleder sikrer afvikling af den planlagte studieaktivitet omkring medicinadministration. Den kliniske vejleder tilrettelægger og deltager i afviklingen af den interne kliniske prøve. Hvor det måtte være relevant kan den kliniske sygeplejelærer evt. kontaktes og deltage i vejledningen. Den kliniske vejleder og de daglige vejleder vil være den studerende behjælpelig, i forhold til at udvælge patientforløb og læringsmuligheder, der måtte være relevante for perioden. I det daglige refereres primært til de daglige vejledere, da der i forhold til kontaktsygeplejeprincippet også er en sygeplejerske tilknyttet den pågældende patient. Der vil være mulighed for at modtage før, under og efter vejledning i forhold til overvejelser og udførelse af sygepleje. Her vil den studerende selv være ansvarlig for at være opsøgende i forhold til vejledning såvel før som under og efter sygeplejehandlingen. Den studerende forventes også at være opsøgende ved behov for vejledning af den kliniske vejleder udover de aftalte tider. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Conny Sønderby udfylder funktionen som klinisk vejleder på Anker Fjord Hospice og er uddannet sygeplejerske i 1995 og har fungeret som sygeplejerske og klinisk vejleder på medicinsk afdeling fra Fra 2007 ansat på Anker Fjord Hospice som sygeplejerske og med funktion som klinisk vejleder fra efteråret Har medio 2009 afsluttet sygeplejefaglig diplomuddannelse. April 2011 Side 8 af 10

9 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Bøger: Bjørklund, Lars. Mod til at gøre ingenting side Unitas 2007 De danske bedemænd, Når nogen dør. Side 1-65 De danske bedemænd Dalgård, Karen Marie At leve med uhelbredelig sygdom side og Forskningsenheden for klinisk sygepleje 2007 Eriksen, Jørgen, Metz Marianne, Sjøgren, Per Håndbog i palliativ medicin side Munksgård 2002 Jensen Niels Henrik, Sjøgren, Per Praktisk klinisk smertebehandling side generel del og evt. farmakologisk del side Munksgård 2005 Niels Peder Agger. Når diagnosen er alvorlig side 1-65 Komiteen for sundhedsoplysning Madsen Kirsten Halskov, Madsen Lisbeth Due Sygeplejen i den palliative indsats side Munksgård 2001 Nielsen, Rita I dødsskyggens dal side Unitas 2000 Ringborg, Ulrik Henriksen, Roger Friberg, Sten Kræftsygdomme side palliativ onkologi. FADLs forlag 2004 Hjemmesider: Artikler: Sygeplejersken 16/2005: Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende patienter. Side Ugeskrift for læger okt/2007 nr. 44: Temanummer om palliativ medicin Nordisk tidsskrift for palliativ medicin. Omsorg udgives x flere årligt. Fakboklaget.no 2007 og 2008 April 2011 Side 9 af 10

10 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve, kræves et fremmøde på det kliniske undervisningssted på gennemsnitlig 30 timer pr. uge og gennemførelse af de fastlagte og planlagte studieaktiviteter. Beskrivelse af studieaktiviteter og intern klinisk prøve,- se modulbeskrivelse for modul 11. Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Anker Fjord Hospice, Hvide Sande Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Conny Sønderby Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder. Lisbeth Sørensen April 2011 Side 10 af 10