Denne pdf-fil er downloadet fra Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 Xioxoxi Arkæologi Oxioxixi Petra Dybt inde i et labyrintisk klippemassiv i Jordan ligger byen Petra. I århundreder var den glemt, men i dag vidner nogle af antikkens mest spektakulære og fascinerende bygningsværker om byens storhedstid. Jordan/1812 Johann Ludwig Burckhardt Området, der siden er blevet til Jordan, er en del af Det Osmanniske Rige. Kun ganske få europæiske opdagelsesrejsende har udforsket det muslimske Mellemøsten Jordan og sporene efter områdets ældgamle Petra kulturer. Schweizeren Johann Ludwig Burckhardt taler flydende arabisk, og med hjælp fra lokale guider finder han den sagnomspundne by i ørkenen, Petra. 56 Historie

3 Efter en lang vandring gennem siq'en nåede den schweiziske eventyrer Johann Ludwig Burckhardt frem til nabatæernes glemte by. Ullstein Bild & shutterstock Af Mikkel Larsen Johann Ludwig Burckhardt og hans følge hører kun vindens susen og ekkoet af deres egne fodtrin i den snævre kløft siq'en, som de lokale kalder den. Flere steder er den dunkle passage blot et par meter bred, og klippevæggene rejser sig 80 meter op over hovederne på det lille selskab. Den schweiziske eventyrer er overbevist om, at nabatæernes forsvundne oldtidsby Petra ligger gemt for enden af kløften, der slynger sig gennem de golde bjerge ved Wadi Musa i det nuværende Jordan. For hans lokale guider er området imidlertid befolket af onde ånder og fyldt med de vantros bygningsværker. Iført arabisk klædedragt og under dæknavnet Sheik Ibrahim Ibn Abdallah er den 28-årige Burckhardt på rejse fra Damaskus i Syrien til Egypten. Schweizeren har forberedt sig grundigt. Han har studeret arabisk, islam og Mellemøstens skikke og traditioner på universiteter i England og Syrien. Han har forsøgt at vænne sig til Mellemøstens varme klima ved lange spadsereture i den britiske middagshede, og i perioder har han levet udelukkende af vand og lidt grøntsager, for at følelsen af sult ikke skulle overraske ham. Historie

4 Arkæologi For at lokke sine ledsagere med på sporet af Petra har Burckhardt været kreativ. I en passage i Bibelen har han læst, at Petra ligger ved profeten Arons grav, og schweizeren har købt en ged, som han har fortalt sine medrejsende, at han har afgivet et løfte om at ofre på selve graven. Kun modvilligt sluger hans følge den besynderlige historie. Turen gennem den dystre siq begynder at virke uendelig. Så pludselig efter en halv times gang anes et par rødlige søjler og nogle figurer forude. Kløften åbner sig foran dem og lukker solens stråler ind. Da hans øjne har vænnet sig til det skarpe lys, står Burckhardt et kort sekund helt målløs ved synet foran ham. På klippevæggen lige overfor kom et udhugget mausoleum til syne. Dets beliggenhed og skønhed var beregnet til at gøre et ekstraordinært indtryk på den rejsende. Det er en af de mest elegante antikke ruiner. Den er bevaret som en bygning, der blev bygget færdig for nylig, og ved nærmere eftersyn kunne jeg se, at det var resultatet af et enormt arbejde, fortalte Burckhardt efterfølgende i sine beskrivelser af opdagelsen. Petra var glemt i 600 år Eventyreren nåede sit mål. Som den første europæer i mere end 600 år stod han den 22. august 1812 ved indgangen Byens største monumenter For år siden var Petra en travl by med indbyggere. Dalene var tæt bebyggede, men i dag står næsten udelukkende de karakteristiske facader hugget ind i sandstensklippen tilbage. 7 7 Det store tempel dækker flere tusinde kvadratmeter i byens centrale dal. Med hundredvis af søjler i flere niveauer var templet Petras største bygningsværk. 6 Klosteret ligger en smule afsondret fra den øvrige del af byen og er bygget, efter romerne i 106 e.kr. havde taget kontrol over området Amfiteatret er bygget efter romersk forbillede. Tribunerne er hugget ud i sandstensklippen og kan rumme op til tilskuere.

5 til den sagnomspundne Petra. Af frygt for at blive anklaget for at være en troldmand på jagt efter skatte måtte han imidlertid skjule sin begejstring. Selskabet lagde hurtigt det storslåede monument bag sig og gik videre forbi et stort amfiteater, der også er hugget ud af klippen. På afstand beundrede Burckhardt en række gravmæler med storslåede facader og imponerende templer, 2 og ved mørkets frembrud nåede han det bjerg, som Arons grav siges at ligge på. Her måtte han ofre geden, inden gruppen vendte om og forlod Petra. Den nysgerrige Burckhardt beklagede sidenhen, at han hverken kunne foretage undersøgelser eller tage noter under besøget af angst for, at hans identitet blev afsløret. Men han spåede, at fremtidige rejsende ville kunne besøge stedet mere frit. De lokale ville med tiden vænne sig til fremmede videnskabsmænd, og så ville ruinerne i Wadi Musa efter hans mening blive anerkendt som nogle af verdens mest bemærkelsesværdige eksempler på antik kunst. Petra blev grundlagt af det arabiske nomadefolk nabatæerne. I begyndelsen var de stejle slugter og dale en naturskabt fæstning, som nomaderne kun- 3 shutterstock & Mikkel Juul Jensen Skatkammeret er i virkeligheden et mausoleum opført til en konge for omkring år siden. I dag er det byens mest kendte facade. Dødebyen fylder en hel bjergside. Et virvar af naturlige grotter og simpelt udhuggede huler er i århundreder blevet brugt som gravkamre til nabatæere fra lavere samfundslag. 4 1 De royale grave har rigt udsmykkede facader og strækker sig meter op ad bjergsiden. Her blev nabatæernes adelige elite stedt til hvile i byens storhedstid omkring Jesu fødsel. 1 1 Vigtigste steder Andre bygninger Siq'en er en smal passage gennem en op til 80 meter dyb kløft og eneste adgang til den isolerede ørkenby. Historie

6 Arkæologi Byen var glemt i århundreder Petra var en travl metropol for år siden, og i dag er byen Jordans største turistattraktion f.kr. De første indbyggere slår sig ned i de snævre dale. 500-tallet f.kr. Nabatæerne etablerer deres første boættelser. 300-tallet f.kr. Græske hære forsøger uden held at indtage ørkenbyen. 100-tallet f.kr. Med indbyggere når Petra sin storhedstid. ne trække sig tilbage til, men med tiden voksede Petra til en storby, der blev hovedstad for hele det nabatæiske indflydelsesområde. Da byen var mægtigst i 100-tallet f.kr. var den hjem for omkring indbyggere, og selveste Damaskus, en af verdens ældste byer, underlagde sig Petras beskyttelse. Handel gjorde byen stenrig Nabatæernes succes skyldtes hovedsagelig deres evner som handelsfolk. De kontrollerede de store handelsruter, hen over Sinai-halvøen til Alexandria i Egypten og ned over Den Arabiske Halvø. Ifølge oldtidens græske historikere var nabatæernes karavaner så store som hære på march. Med sig bragte handelsmændene så forskelligartede varer som asfalt fra Det Døde Hav en eftertragtet vare i den egyptiske mumieindustri røgelse, krydderier og kostbare luksusvarer fra Østen til de store markeder i Grækenland og Romerriget. Handlen førte ikke kun store rigdomme til byen. Den åbnede også op for kulturelle udvekslinger mellem øst og vest, hvilket kan ses på flere af byens storslåede gravmonumenter. Et af de bedste eksempler er netop det mausoleum, som Burckhardt beskrev i så høje vendinger. Skatkammeret, som det kaldes i dag, er bygget i græsk-hellenistisk stil. Efter alt at dømme er der tale om en kongegrav fra omkring Kristi fødsel, sandsynligvis bygget til kongen Aretas 4., der herskede fra 9 f.kr. til 40 e.kr. Han stod også bag flere andre store bygninger i Petra bl.a. byens hovedtempel og det romersk-inspirerede amfiteater med plads til op imod tilskuere. Den næsten 40 meter høje udsmykkede facade på Skatkammeret, som var med i den tredje Indiana Jones-film, er i dag ganske medtaget. Og ikke kun af tidens tand. Gennem århundreder tog mange beduiner kammerets navn for pålydende, og de affyrede kugler mod den gravurne, der findes øverst oppe, da de troede, at der lå en skat gemt i den. Som de fleste af de bevarede gravmæler og monumenter, der kan ses i Petra i dag, er Skatkammeret hugget ud af de røde sandstensklipper, der dominerer området. Byens navn kunne derfor dårligt være mere passende: Petra betyder sten på græsk. Alt er hugget ud af klippen De dekorerede facader er Petras største attraktion, men for år siden var dalene dækket af for længst forsvundne huse, hvor indbyggerne i Petra boede og arbejdede. For at fastboende og tusindvis af gennemrejsende fra hele Arabere lånte skriften Nabatæernes kultur er for længst uddød, men deres skriftsprog lever endnu. Petra og resten af det nabatæiske område er fyldt med indskrifter på vægge og klipper i ørkenen. Teksterne er vigtige kilder til områdets historie og er skrevet med det lokale alfabet en form for aramæisk skrift, der engang var udbredt i hele det område, nabatæerne kontrollerede. Århundreder efter, nabatæerne havde mistet deres førerposition, var civilisationen stort set glemt, men en moderniseret form af deres skrifttegn fik pludselig stor betydning. Den nye arabiske skrift blev brugt til at nedskrive profeten Muhammeds åbenbaringer i Koranen, og i takt med de muslimske erobringer fra det fjerne Østen til Atlanterhavet tog en lang række forskellige sprog nabatæernes skrift tegn til sig. Nabatæernes skrift kan ses på klipper mange steder i Petra. polfoto/corbis verden kunne overleve midt i ørkenen, var det ikke nok for nabatæerne at have stor økonomisk snilde og kunstnerisk sans. De udviklede bl.a. et sofistikeret rør og kanal-system, der opfangede det sparsomme regnvand og vandet fra kilderne i området og ledte det hen i de reservoirer og udgravede cisterner, der fandtes forskellige steder i byen. Den avancerede vandforsyning var så effektiv, at nabatæerne kunne opdyrke en del af ørkenlandet, og byen dermed kunne forsyne sig selv med korn og frugter. Petras afsondrede beliggenhed gjorde den let at forsvare mod indtrængere. Fra 300 f.kr. forsøgte flere græske hære at indtage byen, men uden held. Først da romerne for alvor satte sig på området kort før år 100 e.kr., måtte nabatæerne bøje sig. I år 106 blev kongeriget indlemmet i den romerske provins Arabia. Nabatæernes næstvigtigste by, Bosra, blev udpeget som ny hovedstad i området, og romerne satsede på nye handelsruter langt fra Petra. Jordskælv fik beboerne til at flytte Trods svækkelsen fortsatte ørkenbyen med at eksistere, og indbyggerne huggede stadig storslåede monumenter ud af klipperne. Et eksempel er bygningen, der kaldes Klosteret, og som ligger på et bjerg højt over byen. Den religiøse bygning blev bygget i begyndelsen af 100-tallet, og den imponerende facade på 45 gange 42 meter er en af de mest fotograferede i området. 60 Historie

7 106 e.kr. Romerne overtager byen og indlemmer den i deres rige. 363 Et jordskælv ødelægger store dele af Petra Korsriddere indtager Petra og op fører en borg tallet Egyptiske kilder fortæller om den nu forladte storby Den opdagelsesrejsende Burckhardt genopdager Petra FN optager Petra på listen over verdens kulturarv turister fra hele verden besøger Petra. Getty Images Det uvejsomme bjergområde skjuler Petra godt. I århundreder lå den engang så travle metropol stort set øde hen, men i dag besøger flere tusinde byen hver dag. I slutningen af 300-tallet blev Petra igen hovedstad nu i den nye romerske provins Palaestina Tertia. Da kristendommen kort efter vandt frem i regionen, blev byen også udnævnt til bispesæde, og flere af de gamel hedenske templer heriblandt Klosteret ombygget til kirker. Men byens position var for altid svækket. En række ødelæggende jordskælv over de efterfølgende århundreder fik befolkningstallet til at svinde ind, og da området blev islamisk i 500-tallet, var Petra blot en skygge af sig selv. Byen gled langsomt ud i glemslens tåger. I historiske kilder fra middelalderen er byen kun omtalt, da en gruppe europæiske korsfarere omkring år 1100 byggede en borg ved byen. Den blev dog hurtigt forladt igen. Trods nedgangen bevarede navnet Petra en aura af mystik og storhed. Det var dette omdømme, der fik Burckhardt til at drage ud for at finde den glemte by i begyndelsen af 1800-tallet. Hans vage beskrivelser af stedet ramte lige ned i den romantiske tidsånd, og allerede omkring 1830 var et besøg i den genfundne ruinby blevet et must for alle de unge lærde europæere, der drog på dannelsesrejse i Mellemøsten. Fascinationen af Petra satte også sit præg på datidens litteratur. En af de mest indflydelsesrige beskrivelser blev skabt af den engelske digter John William Burgon, der aldrig selv besøgte byen, men kun kendte den fra andres tegninger og skildringer. I 1840 kaldte han poetisk Petra for en rosenrød by, der er halvt så gammel som tiden. Lidt efter lidt fik videnskabsmændene friere adgang til at udforske Petra, som Burckhardt havde forudsagt. Arkæologer strømmede til byen fra hele verden, og de mange grave og monumenter blev registreret, målt og beskrevet i detaljer. Siden kastede forskerne sig også over de sparsomt bevarede beboelsesarealer, og selv om de indtil nu kun har skrabet i overfladen, har arkæologer et nogenlunde billede af, hvordan livet i byen var. Trods undersøgelserne rummer de labyrintiske sandstensformationer i den golde ørken stadig mange mysterier. Det er en af forklaringerne på, at de rosenrøde bygningsværker i dag tiltrækker flere besøgende end nogensinde. I tusindvis går de hver dag forventningsfulde i Burckhardts fodspor, til de pludselig står foran det storslåede Skatkammer og spontant lader begejstringen vælte ud i højlydt beundring. Læs mere Barbara A. Porter & Francesca Arianna Ossorio: Petra Splendors of the Nabataean Civilization, White Star, 2009 Jane Taylor: Petra and the Lost Kingdom of the Nabataeans, Harvard University Press, 2002 Jean-Marie Dentzer: Petra The Rose-Red City, Thames & Hudson, Historie