Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch
|
|
|
- Edvard Mølgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Avlsværdital for ungdyrdødelighed Line Hjortø Buch
2 Tidligere undersøgelser Dødelighed blandt Holstein kalve 9,4 % blandt kviekalve fra 1 dag efter fødslen til 1 dag før første kælvning 1 9,3 og 5,1 % (hhv. 1. og senere kælvninger) blandt kvie- og tyrekalve < 24 timer 2 Dødelighed blandt Jersey kalve 12,5 % blandt kviekalve fra 1 til 180 dage efter fødslen 3 7,2 og 3,5 % (hhv. 1. og senere kælvninger) blandt kvie- og tyrekalve < 24 timer 2 2,,, 1 Fuerst-Waltl og Sørensen (2010); 2 Årsstatistik avl; 3 Norberg (2008)
3 Afgangsårsager i procent af døde kviekalve og kvier Afgangsårsag Holstein Jersey Diarre, kalve 29,7 47,5 Lungebetændelse, kalve 20,5 21,8 Andre årsager, kalve 16,6 16,8 Uheld 12,0 4,2 3,,,
4 Data Data fra 1998 og frem Datasættet indeholder information om Hvornår kalven er født, flyttet, slagtet, aflivet eller død Koens paritet Kalvens størrelse Kælvningsforløb Udelades Dødfødt, Død inden 1 døgn, Aflivet som spæd, Abort Inkluderes Levende kalv født for tidligt, Levende kalv, Død efter 1 døgn Kalven fødes 24 timer 4,,,
5 Udfordringer Mange ungdyr flyttes Kviehoteller Slagtekalvebesætninger 5,,,
6 Responsvariable Binær datastruktur 0 = levende gennem hele perioden 1 = døde inden for perioden Døde: Kalve der dør eller aflives Kalve > 24 timer aflives som følge af alvorlig sygdom (etiske overvejelser) Raske kalve, der aflives som følge af de økonomiske forhold, aflives umiddelbart efter de er født 6,,,
7 Egenskabsdefinition Periode 1 Fra dag 1 til 30 (tyre og kvier) Periode 2 Ændring i dødelighedsprocent Kalve flyttes til andre besætninger Muligvis ikke de samme gener, der kontrollerer overlevelse hos ungdyr, over tid Fra dag 31 til 458 (15 måneder, kvier) Fra dag 31 til 183 (6 måneder, tyre) Kvier udsættes endnu ikke pga. dårlig frugtbarhed Tyre slagtes endnu ikke 7,,,
8 Manglende information Informationen om kalven udelades af analysen i den pågældende periode og den efterfølgende periode hvis kalven Er for ung til at den kan have levet i hele perioden Slagtes eller eksporteres inden for perioden Informationen bibeholdes i den foregående periode 8,,,
9 Dødelighed og antal dyr - Holstein Dødelighed, % Kvier Tyre P1 3,2 4,0 P2 3,7 4,5 Antal dyr Kvier Tyre P P Antal dyr i alt: ,,,
10 Dødelighed og antal dyr - Jersey Dødelighed, % Kvier Tyre P1 7,2 11,5 P2 6,9 9,6 Antal dyr Kvier Tyre P P Antal dyr i alt: ,,,
11 Model Lineær animal model Systematiske effekter Besætning år ved periodens begyndelse Kælvningsår kælvningsmåned Koens paritet Kalvens størrelse Kælvningsforløb Kalendermåned hvor kalven flyttes 11,,,
12 Fænotypiske forskelle mellem Holstein tyre Dødeligheden i P1 for den bedste hhv. den dårligste tyr Kviekalve: 1,9-5,5 % Tyrekalve: 2,3-5,9 % Dødeligheden i P2 for den bedste hhv. den dårligste tyr Kviekalve: 2,0-6,0 % Tyrekalve: 2,4-8,9 % 12,,, Tyrene har mere end 1500 afkom inden for hvert køn
13 Tyre med den laveste dødelighed blandt deres afkom Kvier P1 Tyre P1 Kvier P2 Tyre P2 13,,, Tyrene har mere end 1500 afkom inden for hvert køn
14 Genetisk standardafvigelse (σ g ) Egenskab σ g - Holstein σ g - Jersey P1 kvie 0,017 0,033 P2 kvie 0,020 0,026 P1 tyr 0,014 0,035 P2 tyr 0,033 0,028 Dødfødsler, < 24 timer 0,106 0,087 14,,,
15 Genetiske parametre Holstein Arvbarhed P2 Kvier P1 Tyre P2 Tyre P1 Kvie 0,01 P2 Kvie 0,01 P1 Tyr 0,01 P2 Tyr 0,03 o Lave arvbarheder o Arvbarheden for livskraft hos kalve (fødselsegenskab) er 0,04 og 0,01 (hhv. 1. og senere kælvninger) 15,,,
16 Genetiske parametre Holstein Arvbarhed P2 Kvier P1 Tyre P2 Tyre P1 Kvie 0,01 0,51 0,90 0,40 P2 Kvie 0,01 0,42 0,95 P1 Tyr 0,01 0,44 P2 Tyr 0,03 o o Høje genetiske korrelationer ml. egenskaber inden for perioder Moderate genetiske korrelationer ml. egenskaber på tværs af perioder 16,,,
17 Genetiske parametre Jersey Arvbarhed P2 Kvier P1 Tyre P2 Tyre P1 Kvie 0,02 0,42 0,95 0,34 P2 Kvie 0,01 0,39 0,99 P1 Tyr 0,01 0,39 P2 Tyr 0,01 o Samme konklusioner som for Holstein 17,,,
18 Genetiske trends for Holstein tyre P1 Kvie P2 Kvie P1 Tyr P2 Tyr ,,, Mere end 100 døtre pr. tyr
19 Korrelationer mellem avlsværdital for afkomsundersøgte Holstein tyre Ungdyr 0,18 NTM Fødsel Holdb. Øv. sygd. Ydelse Vækst 19,,, Tyrene er født i perioden fra 2001 til 2006 og har mere end 50 døtre
20 Korrelationer mellem avlsværdital for afkomsundersøgte Holstein tyre NTM Fødsel Holdb. Øv. sygd. Ydelse Vækst Ungdyr 0,18 0,18 0,17 0,13 20,,, Tyrene er født i perioden fra 2001 til 2006 og har mere end 50 døtre
21 Korrelationer mellem avlsværdital for afkomsundersøgte Holstein tyre NTM Fødsel Holdb. Øv. sygd. Ydelse Vækst Ungdyr 0,18 0,18 0,17 0,13 0,06 0,05 21,,, Tyrene er født i perioden fra 2001 til 2006 og har mere end 50 døtre
22 Holland Tilsvarende analyse af Holstein data Finder de samme resultater når ungdyrperioden inddeles i to Erfaringsudveksling 22,,,
23 Igangværende og fremtidige arbejdsopgaver Beregne en økonomisk værdi for overlevelse hos ungdyr Beslutte hvorvidt et indeks for overlevelse hos ungdyr skal inkluderes i rutine avlsværdivurderingen 23,,,
24 Anerkendelse Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Nordisk skala betydning for avlsværditallene
Nordisk skala betydning for avlsværditallene "Nordisk avlsværdivurdering går i luften" torsdag d. 21-4 2005 Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen Datagrundlag og vægte RDM SDM-DH Jersey DRH Y-indeks
Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C.
Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Sørensen Optimering af avlsplaner Maksimere årlig genetisk fremgang for det samlede
Avlsplaner i VikingGenetics. Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics
Avlsplaner i VikingGenetics Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics Avlsplanerne i VikingGenetics I VikingGenetics er avlsarbejdet opdelt i fire racer, der arbejder med individuelle avlsplaner Holstein,
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2014 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2015 Jørgen Skov Nielsen
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management i Danmark
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management i Danmark v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Kvæg Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister Klovgrafer - hvordan tyder
Dødelighed hos kalve af malkerace
Dødelighed hos kalve af malkerace Rapport nr. 102 Tekst Lars Arne Hjort Nielsen Anders Glasius Anders Fogh Flemming Skjøth Redaktion Korrektur Opsætning Flemming Skjøth Mette Bjerring Inger Camilla Fabricius
SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse
SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Jehan Ettema, konsulent 25. november 2015 Att. J. SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX Indholdsfortegnelse Overordnede
Avlsværdital for klovsundhed
Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer
Principperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Frugtbarhed i avlsarbejdet
Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!
Øvelser med SimHerd modellen
Øvelser med SimHerd modellen Forberedelser: Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro
Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg
Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser
Økonomisk tryghed - hele livet
Økonomisk tryghed - hele livet 2016 Værd at vide > > I Industriens Pension er man med, så snart vi modtager det første pensionsbidrag. Hos os skal man ikke gennem en helbredsvurdering. > > Mister man erhvervsevnen,
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet
dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken
dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken Søren Østergaard Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring En typisk besætning uden in line biosensorer
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...
Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1 Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Udgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS?
PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS? Årsmøde 2012, Bygholm Landbrugsskole Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme PRRS i Østjylland Indledning PRRS i USA Områdesaneringer
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en
Matematik B. Højere handelseksamen
Matematik B Højere handelseksamen hh121-mat/b-04062012 Mandag den 4. juni 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Lavere frekvens af stofskifte- og lemmelidelser gennem avl
Marts 2016 Lavere frekvens af stofskifte- og lemmelidelser gennem avl Ane M. Closter, Jørn Pedersen og Anders Fogh, SEGES Kvæg Introduktion Projektets baggrund og formål (fra ansøgning om tilskud i 2015)
Trivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Analyse af Iværksætterselskaber.
Analyse af Iværksætterselskaber. Der vil i denne analyse blive set på Iværksætterselskaber (IVS) sammenlignet med Aktieselskaber (A/S), Anpartsselskaber (APS) og Øvrige selskaber (ØSF) hvor det giver mening.
KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation
Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed
Trivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
6. Landbrugets produktionsanlæg
65 6. Landbrugets produktionsanlæg Opgave 6.1. Produktionsanlæg I nedenstående tabel ses en oversigt over produktionsfaktorerne på en kvægbedrift. Produktionsfaktorer, kr. Jord 6.150.000 Driftsbygninger
Arbejdsmiljø og sunde børn
Arbejdsmiljø og sunde børn Pinard, 1895 Vaskekoner i Paris havde øget risiko for preterm fødsel Ved tilstrækkelig ro de sidste uger inden fødslen faldt risikoen Konklusion: Fysisk belastning i arbejdet
Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads
Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads I forbindelse med markeringen af den internationale arbejdsmiljødag 28. april har LO og FTF i samarbejde udviklet en Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk
MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009
MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken og Psykiatrisk afdeling P Odense Universitetshospital
DER ER MANGE MÅDER AT FORSØDE TILVÆRELSEN SOM PENSIONIST PÅ
TRYGHED VÆKST BALANCE LandmandsPension DER ER MANGE MÅDER AT FORSØDE TILVÆRELSEN SOM PENSIONIST PÅ nogle er mere langsigtede end andre! KÆRE LANDMAND LandmandsPension er Landbrug & Fødevarers pensionstilbud
Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at
Pust liv og værdi i dine tyrekalve
Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom
Pjece vedr. barselsorlov
Ringkøbing Skjern Telefon 97 32 46 40 Nørregade 22 A E-mail: [email protected] 6950 Ringkøbing www.dlf122.dk April 2016 Pjece vedr. barselsorlov (Gælder for fødsler, der finder sted fra og med 1. april 2015)
Social ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende
