Trivsel og fravær i folkeskolen
|
|
- Adam Brøgger
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og orden. Notatet undersøger sammenhængen mellem de fire forskellige former for trivsel og henholdsvis sygefravær, ulovligt fravær (fravær uden skolelederens tilladelse) og lovligt fravær (fravær med skolelederens tilladelse) i folkeskolens klasse. Det gennemsnitlige sygefravær for alle elever i klasse er på 3 procent, hvilket svarer til 6 hele skoledage. Alle fire former for trivsel hænger isoleret set sammen med niveauet af sygefravær. Især den faglige og sociale trivsel hænger sammen med sygefraværet. Elever der har en høj faglig og social trivsel har mindre sygefravær. For støtte og inspiration samt ro og orden er billedet mere blandet. For det ulovlige fravær er den gennemsnitlige fraværsprocent 0,8 procent. Det svarer til lige under 2 hele skoledage. Alle fire former for trivsel hænger isoleret set sammen med det ulovlige fravær. Især den faglige trivsel har betydning for det ulovlige fravær. Elever, der har en høj faglig trivsel, har mindre ulovligt fravær. Social trivsel og støtte og inspiration påvirker også det ulovlige fravær, men i mindre grad end faglig trivsel. For ro og orden er billedet mere blandet. Den gennemsnitlige fraværsprocent for det lovlige fravær er på 1,3 procent. Det svarer til lige over 2 hele skoledage. Elevernes trivsel har ingen betydning for det lovlige fravær. Elever der ikke har deltaget i trivselsundersøgelsen har højere fravær end elever, der har deltaget i undersøgelsen. Dette gælder for alle tre typer af fravær. Det bemærkes, at analysen alene viser noget om sammenhænge mellem trivsel og fravær, men det kan ikke af analysen udledes, hvordan årsagssammenhængen er.
2 Styrelsen for It og Læring, marts 2016 Side 2 af 10 Baggrund Dette notat undersøger sammenhængen mellem trivsel og fravær for elever i klasse i folkeskolen. I foråret 2015 gennemførte landets folkeskoler den første trivselsmåling. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen, hvor et af resultatmålene er, at elevernes trivsel skal øges. Knap elever har besvaret spørgeskemaet for klassetrin. Der er udarbejdet fire indikatorer samt en samlet indikator for trivslen blandt elever i klasse. Indikatorerne er dannet på baggrund af en faktoranalyse og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning til trivsel hos eleverne. Endvidere er der udarbejdet en overordnet samlet indikator, som viser elevernes generelle skoletrivsel. De fem indikatorer er: Faglig trivsel - omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Social trivsel - omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Støtte og inspiration - omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerenes hjælp og støtte. Ro og orden - omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Generel skoletrivsel - er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær for hver af skolens elever. Det er op til den enkelte skoleleder at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. De indberettede tal dækker således ikke alt fravær. Fravær i en enkelt time eller lignende delfravær som skolelederen ikke har defineret som dagsfravær tæller ikke med i indberetningen. Dagsfraværet er fordelt på følgende årsagskategorier: Sygefravær fravær pga. sygdom. Ulovligt fravær fravær uden tilladelse fra skolelederen. Lovligt fravær fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). Analyserne i dette notat behandler de tre typer af fravær hver for sig, og bruger fraværsprocenten for hver type af fravær som uafhængige variable. Fraværsprocenten beregnes ved at dividere antallet af elevens fraværsdage med antallet af dage som eleven har været indskrevet på skolen i det pågældende skoleår. 1 procents fravær svarer dermed til to skoledages fravær ud af et fuldt skoleår på 40 uger (200 skoledage).
3 Styrelsen for It og Læring, marts 2016 Side 3 af 10 Elever der har en høj faglig og social trivsel har mindre sygefravær end elever, der trives ringere Den gennemsnitlige sygefraværsprocent for alle elever i klasse er 3 procent. Det svarer til 6 hele skoledage. Tabel 1 viser elevernes gennemsnitlige sygefraværsprocent fordelt på fire niveauer af trivsel for henholdsvis faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og orden. Elever der falder i kategorien 1,00-2,00 har angivet den ringest mulige trivsel og elever der falder i kategorien 4,01-5,00 har angivet den bedst mulige trivsel. Det ses tydeligt af tabel 1, at sygefraværsprocenten er lavest for de elever, der har angivet den bedst mulige trivsel. Tabel 1. Elevernes gennemsnitlige sygefravær fordelt på fire niveauer af trivsel. Trivsel (1=ringest mulige trivsel og 5=bedst mulige trivsel) Gennemsnitligt sygefravær (procent) Faglig trivsel 1,00-2,00 (N=1.871) 4,3 2,01-3,00 (N=25.682) 3,9 3,01-4,00 (N= ) 3,1 4,01-5,00 (N=76.866) 2,6 Social trivsel 1,00-2,00 (N=1.807) 4,4 2,01-3,00 (N=15.656) 3,9 3,01-4,00 (N=87.066) 3,2 4,01-5,00 (N= ) 2,8 Støtte og inspiration 1,00-2,00 (N=12.665) 3,7 2,01-3,00 (N=76.509) 3,3 3,01-4,00 (N= ) 2,9 4,01-5,00 (N=24.825) 2,8 Ro og orden 1,00-2,00 (N=3.115) 3,5 2,01-3,00 (N=39.130) 3,3 3,01-4,00 (N= ) 3,0 4,01-5,00 (N=62.516) 2,9 Tabel 2 viser fem forskellige modeller. Alle modeller undersøger effekten af trivsel på sygefravær. I model 1-4 er hver af de fire trivselsindikatorer inddraget separat. I model 5 er alle fire indikatorer inddraget samtidigt. I alle modeller er der kontrolleret for køn, herkomst og forældrenes højest fuldførte uddannelse. Bilag 1 giver en mere dybdegående introduktion til modellerne. I de første fire modeller er hver af de fire trivselsindikatorer inddraget hver for sig. Det ses af disse modeller, at effekterne af de fire former for trivsel på sygefravær er statistisk signifikante og negative. Det vil sige, at jo bedre eleven trives jo mindre sygefravær har eleven. I model 5 er alle fire indikatorer inddraget samtidig. Det ses, at effekterne af alle indikatorer falder en smule, når de inddrages samtidigt, dette skyldes at der nu kontrolleres for resterende indikatorer. Faglig trivsel og social trivsel har stadig statistisk signifikante og negative effekter. Effekten af støtte og inspiration er ikke længere statistisk signifikant når der kontrolleres for de andre former for trivsel. Dette kan indikere, at
4 Styrelsen for It og Læring, marts 2016 Side 4 af 10 støtte og inspiration i sig selv ikke betyder noget for elevens fravær. Effekten af ro og orden er stadig statistisk signifikant men skifter retning, når der kontrolleres for de øvrige trivselsindikatorer. Det vil sige, at elever der oplever mere ro og orden har højere sygefravær. Tabel 2. Negativ binomial regression med sygefravær (procent) som afhængig variabel. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Faglig trivsel -0,20*** -0,16*** Social trivsel -0,16*** -0,11*** Støtte og -0,11*** -0,01 Inspiration Ro og orden -0,06*** 0,06*** N Note. I alle modeller er der kontrolleret for køn, herkomst og forældrenes højest fuldførte uddannelse.*=p>0,05 **=p>0,01 ***=p>0,001 Effekterne af de fire indikatorer i den samlede model (model 5 i tabel 2) er illustreret i figur 1. Figuren viser de forudsagte fraværsprocenter for en dreng med dansk herkomst, hvis forældre har en mellemlang videregående uddannelse. I illustrationen varieres niveauerne af de fire indikatorer for trivsel hver for sig. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3. Figuren viser f.eks., at modellen forudsiger, at en elev med de ovennævnte karakteristika og en trivselsscore på faglig trivsel på 1 (den ringest mulige trivsel) vil have en sygefraværsprocent på omkring 5 procent. Det svarer til 10 skoledage ud af et fuldt skoleår. På samme måde vil en elev med de samme karakteristika men med den bedst mulige faglige trivsel (gennemsnit på 5) have omkring 2,5 procents sygefravær, hvilket svarer til 5 skoledage ud af et fuldt skoleår. Som det ses af figur 1, har social trivsel en lignende, men svagere, effekt på sygefravær, imens støtte og inspiration ikke har en selvstændig effekt. For ro og orden ses det, at effekten af denne indikator på sygefravær overraskende nok er positiv. I eksemplet med eleven fra tidligere vil en elev, der har den laveste trivselsscore på indikatoren for ro og orden (gennemsnit på 1) have en fraværsprocent på omkring 3 procent (6 skoledage), imens samme elev med en trivselsscore for ro og orden på 5 (højest mulige trivsel) vil have omkring 4 procents sygefravær (8 skoledage).
5 Sygefravær (procent) Styrelsen for It og Læring, marts 2016 Side 5 af 10 Figur 1. Sammenhæng mellem trivsel og sygefravær. 6 5 Forudsagt sygefravær Faglig trivsel*** Social trivsel*** Støtte og inspiration Ro og orden*** Trivsel Note. Figuren viser den forudsagte sygefraværsprocent for en elev der er dreng, hvis forældre har en mellemlang videregående uddannelse og som har dansk herkomst. De trivselsindikatorer der ikke varieres på er fastholdt på niveauet 3. Figuren er baseret på estimaterne fra model 5 i tabel 1. Det vil sige den samlede model, hvor alle indikatorer er inddraget samtidigt. Modellen er kontrolleret for køn, herkomst og forældrenes højest fuldførte uddannelse. Elever der har en høj faglig og social trivsel og som oplever støtte og inspiration har mindre ulovligt fravær end elever, der trives ringere Den gennemsnitlige fraværsprocent for det ulovlige fravær er for alle elever i klasse 0,8 procent. Det svarer til lige under 2 hele skoledage. Tabel 3 viser elevernes gennemsnitlige fraværsprocent for det ulovlige fravær fordelt på fire niveauer af trivsel for henholdsvis faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og orden. Som det var tilfældet for sygefraværet ses det af tabel 3, at også fraværsprocenten for det ulovlige fravær er lavest for de elever, der har angivet den bedst mulige trivsel.
6 Styrelsen for It og Læring, marts 2016 Side 6 af 10 Tabel 3. Elevernes gennemsnitlige ulovlige fravær fordelt på elevernes niveauer af trivsel. Trivsel (1=ringest mulige trivsel og 5=bedst mulige trivsel) Gennemsnitligt ulovligt fravær (procent) Faglig trivsel 1,00-2,00 (N=1871) 2,5 2,01-3,00 (N=25.682) 1,7 3,01-4,00 (N= ) 0,9 4,01-5,00 (N=76.866) 0,5 Social trivsel 1,00-2,00 (N=1.807) 1,9 2,01-3,00 (N=15.656) 1,4 3,01-4,00 (N=87.066) 1,1 4,01-5,00 (N= ) 0,7 Støtte og inspiration 1,00-2,00 (N=12.665) 1,7 2,01-3,00 (N=76.509) 1,1 3,01-4,00 (N= ) 0,7 4,01-5,00 (N=24.825) 0,6 Ro og orden 1,00-2,00 (N=3.115) 1,5 2,01-3,00 (N=39.130) 1,1 3,01-4,00 (N= ) 0,9 4,01-5,00 (N=62.516) 0,7 Tabel 4 viser fire modeller, hvor trivselsindikatorerne er inddraget enkeltvis samt en samlet model, hvor de er inddraget samtidig. Som for sygefravær ses det af tabellen, at alle fire indikatorer har negative og statistisk signifikante effekter på det ulovlige fravær (model 1-4). Effekterne bliver en smule mindre i model 5, hvor alle trivselsindikatorer er inddraget samtidig. Det ses, at effekten af ro og orden skifter retning i den samlede model. Det vil sige at elever der oplever mere ro og orden har højere ulovligt fravær. Tabel 4. Negativ binomial regression med ulovligt fravær (procent) som afhængig variabel. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Faglig trivsel -0,64*** -0,46*** Social trivsel -0,43*** -0,15*** Støtte og -0,47*** -0,23*** Inspiration Ro og orden -0,26*** 0,08*** N Note. I alle modeller er der kontrolleret for køn, herkomst og forældrenes højest fuldførte uddannelse..*=p>0,05 **=p>0,01 ***=p>0,001
7 Ulovligt fravær (procent) Styrelsen for It og Læring, marts 2016 Side 7 af 10 Effekterne af de fire indikatorer i den samlede model er illustreret i figur 2. Ligesom ovenfor viser figuren de forudsagte fraværsprocenter for en dreng med dansk herkomst, hvis forældre har en mellemlang videregående uddannelse. De trivselsindikatorer der ikke varieres er fastholdt på niveau 3. Eksempelvis forudsiger modellen, at en elev med disse karakteristika og en faglig trivsel på 1 (ringest mulige trivsel) har omkring 2,5 procents ulovligt fravær (5 skoledage), mens samme elev med en trivselsscore for faglig trivsel på 5 (bedst mulige trivsel) vil have lige under 0,5 procents ulovligt fravær (1 skoledag). Som det ses af figuren, følger effekterne af social trivsel og støtte og inspiration det samme mønster, men de er noget svagere end effekten af faglig trivsel. Ligesom for sygefravær har oplevelse af ro og orden også en lille positiv effekt på det ulovlige fravær. Det vil sige jo mere ro og orden eleven oplever jo højere fravær. Effekten er dog noget svagere når man ser på det ulovlige fravær, idet der kun er 0,3 procentpoints forskel i fraværsprocenten for en elev med den højest og lavest mulige trivsel, hvilket svarer til under en skoledag. Figur 2. Sammenhæng mellem trivsel og ulovligt fravær. 6 5 Forudsagt ulovligt fravær Faglig trivsel*** Social trivsel*** Støtte og inspiration*** Ro og orden*** Trivsel Note. Figuren viser den forudsagte sygefraværsprocent for en elev der er dreng, hvis forældre har en mellemlang videregående uddannelse og som har dansk herkomst. De trivselsindikatorer der ikke varieres på er fastholdt på niveauet 3. Figuren er baseret på estimaterne fra model 5 i tabel 1. Det vil sige den samlede model, hvor alle indikatorer er inddraget samtidigt. Modellen er kontrolleret for køn, herkomst og forældrenes højest fuldførte uddannelse.
8 Styrelsen for It og Læring, marts 2016 Side 8 af 10 Trivsel har begrænset betydning for elevernes lovlige fravær Den gennemsnitlige fraværsprocent for det lovlige fravær er for alle elever i klasse 1,3 procent. Det svarer til lige over 2 hele skoledage. Tabel 5 viser elevernes gennemsnitlige fraværsprocent for det lovlige fravær fordelt på fire niveauer af trivsel for henholdsvis faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og orden. Fraværsprocenten for det lovlige fravær er næsten ens på tværs af trivselsniveauerne. Tabel 5. Elevernes gennemsnitlige lovlige fravær fordelt på elevernes niveauer af trivsel. Trivsel (1=ringest mulige trivsel og 5= bedst mulige trivsel) Gennemsnitligt lovligt fravær (procent) Faglig trivsel 1,00-2,00 (N=1871) 1,8 2,01-3,00 (N=25.682) 1,4 3,01-4,00 (N= ) 1,3 4,01-5,00 (N=76.866) 1,3 Social trivsel 1,00-2,00 (N=1.807) 1,9 2,01-3,00 (N=15.656) 1,5 3,01-4,00 (N=87.066) 1,3 4,01-5,00 (N= ) 1,3 Støtte og inspiration 1,00-2,00 (N=12.665) 1,5 2,01-3,00 (N=76.509) 1,3 3,01-4,00 (N= ) 1,3 4,01-5,00 (N=24.825) 1,3 Ro og orden 1,00-2,00 (N=3.115) 1,5 2,01-3,00 (N=39.130) 1,4 3,01-4,00 (N= ) 1,3 4,01-5,00 (N=62.516) 1,3 For det lovlige fravær har trivsel en ret begrænset betydning. Tabel 6 viser fire modeller, hvor de fire trivselsindikatorer er inddraget enkeltvis samt en samlet model, hvor indikatorerne er inddraget samtidig. Det ses, at de fire trivselsindikatorer hver for sig har statistisk signifikante, negative effekter. Effekterne er dog så små, at de ikke har substantiel betydning. Når alle indikatorer inddrages samtidigt er det kun social trivsel der har en statistisk signifikant effekt. Effekten af denne er dog ligeledes meget beskeden, og det kan konkluderes, at trivsel har en meget begrænset betydning for det lovlige fravær.
9 Styrelsen for It og Læring, marts 2016 Side 9 af 10 Tabel 6. Negativ binomial regression med lovligt fravær (procent) som afhængig variabel. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Faglig trivsel 0,06*** -0,02 Social trivsel -0,08*** -0,07*** Støtte og -0,05*** -0,01 inspiration Ro og orden -0,03*** 0,01 N Note. I alle modeller er der kontrolleret for køn, herkomst og forældrenes højest fuldførte uddannelse. *=p>0,05 **=p>0,01 ***=p>0,001 Elever der ikke har deltaget i trivselsundersøgelsen har højere fravær end elever der har deltaget Tabel 7 viser den gennemsnitlige fraværsprocent fordelt på elever, der har deltaget i undersøgelsen, og elever der ikke har deltaget. Det ses, at den gennemsnitlige fraværsprocent er højere for gruppen af elever, der ikke har deltaget i trivselsundersøgelsen for alle tre fraværstyper, og at forskellene mellem grupperne er statistisk signifikante. De elever der ikke deltager i trivselsmålingerne er ikke med i dette notats øvrige analyser. Hvis disse elevers trivsel afviger fra de øvrige elevers, kan det betyde, at analyserne enten under- eller overvurderer trivsels effekter på fravær. Tilsvarende er der ca. fem procent af de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen, hvor der ikke er registreret fraværsdata. Disse elever indgår heller ikke i dette notats analyser. Tabel 7. Gennemsnitlig fraværsprocent for elever der henholdsvis har og ikke har besvaret trivselsundersøgelsen. Sygefravær (procent) Lovligt fravær Ulovligt fravær Fravær i alt Elever der har svaret på trivselsundersøgelsen (N= ) (procent) (procent) (procent) 3,0 1,3 0,9 5,2 Elever der ikke har svaret 4,5 1,8 2,6 8,9 på trivselsundersøgelsen (N=56.355) Forskel (procentpoint) 1,5*** 0,5*** 1,7*** 3,7*** Note: Forskel i gennemsnit er testet med en t-test.*=p>0,05 **=p>0,01 ***=p>0,001.
10 Styrelsen for It og Læring, marts 2016 Side 10 af 10 Bilag 1. Metode og data Til alle modeller er der brugt negativ binomial regression. Formlen for denne model er: ( ) hvor µ er middelværdien i den negative binomial fordeling. Den afhængige variabel, fraværsprocenten, er en countvariabel, der har en række egenskaber, som gør den uegnet til en almindelig lineær regression. Derfor er det nødvendigt at bruge en model, der kan håndtere denne slags data. Da gennemsnittet på den afhængige variabel er større end variansen (overdispersion), er en negativ binomial regression det bedste valg af model. Analyserne er foretaget med SAS Proc Genmod. Koefficienterne fra en negativ binomial regression kan ikke umiddelbart fortolkes som koefficienter fra en lineær regression. Et eksempel kan illustrere, hvordan koefficienterne kan fortolkes. I tabel 2 model 1 ses det, at koefficienten for faglig trivsel er -0,20, og at koefficienten er statistisk signifikant. Dette betyder, populært sagt, at når den faglige trivsel stiger med en enhed, så falder den logaritmiske værdi til den forventede sygefraværsprocent med 0,20. Dette svarer til et fald i fraværsprocenten på 0,70, hvilket kan omregnes til lidt mere end en skoledag. For at lette fortolkningen er der, for hver model, udregnet forudsagte værdier for fraværsprocenten for en specifik respondent. I alle modeller er der anvendt klyngerobuste standardfejl, hvor de enkelte institutioner er brugt som klynger. Dette er for at tage højde for, at der muligvis er mindre variation i elevernes svar indenfor en institution end mellem institutionerne. Data er som beskrevet fra trivselsundersøgelsen i 2015 samt indberetninger om fravær fra skolerne fra I analyserne indgår elever fra folkeskolens klasser. Elever hvor der er registreret under 100 aktive dage på den skole, hvor de har besvaret trivselsundersøgelsen er ikke med i analysen.
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereTrivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret
Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang, og for at give de bedste muligheder for et godt læringsmiljø. De nye tal om trivslen i folkeskolen
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereNotat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereNOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016
NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat
Læs mereDifferentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)
Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereStatus på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016
BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereX-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01.
Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør
Læs mereSFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING. Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen
SFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING Forfattere: Anne Toft Hansen,
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Okt. 2011 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereKvalitetsrapport 2015. Gladsaxe Kommune
Kvalitetsrapport 2015 Gladsaxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4. Folkeskolen
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereAmager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune
2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE 2017/18 SKOLERAPPORT 4.-9. klassetrin Tårnby Kommune 1 Indhold Hvad er undervisningsmiljø?... 3 1.0 Om rapporten... 3 1.2 Indikatorer for trivsel... 3 1.3 Rapportens
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereHypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau
ypotese test Repetition fra sidst ypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type fejl Signifikansniveau Konfidens intervaller Et konfidens interval er et interval, der estimerer
Læs mereBeskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede
Dato: Ref.nr.: 6. november 2002 AER-50-01-80 Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002. Indholdsfortegnelse
Læs mereLokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereNationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16
Nationale trivselsmålinger i Kommune Skoleåret Juni 2017 Indledning Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Dagplejen 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Dagplejen 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet... 7 Samarbejdet
Læs mereKvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2014-2015 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Mål og resultatmål... 5 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 1.4. Den videre udvikling af Rudersdal Kommunes
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Læs mereEleverne trives på erhvervsuddannelserne
Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2012
Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Fakta om undersøgelsen... 4 Succesmål for tilfredsheden...
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereTrivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015
Trivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015 Introduktion Kære leder og medarbejdere Her er resultatet af årets trivselsmåling. Trivselsmåling 2015 giver et øjebliksbillede af trivslen på jeres og
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole
Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereBasal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25.
Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25. marts) En stikprøve bestående af 65 mænd og 65 kvinder
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM
Dec. 2011 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: nr.
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereLokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereUMV /16 SKOLERAPPORT. Otterup Realskole, klassetrin Nordfyns Kommune
UMV 2016 2015/16 SKOLERAPPORT Nordfyns Kommune Om rapporten Denne rapport viser resultater for Otterup Realskole, Nordfyns Kommune. Skolen (eller jeres kommune) har tilvalgt det ekstra spørgeskemamodul
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det
Læs mereTabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk
Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereAllergi hos indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereElevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Nr. Nissum Skole Lemvig Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Nr. Nissum Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. 7A Åbenrå Friskole Aabenraa Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT 7A Åbenrå Friskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Gørding Skole Esbjerg Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Gørding Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet:
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune
UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/0) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse,
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. UMV Ørum Skole Februar/marts 2013. Ørum Skole Viborg Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT UMV Ørum Skole Februar/marts 2013 Ørum Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer,
Læs mere2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune
2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereThomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune
Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereSygehus-/regionsrapporten
Læsevejledning til: Sygehus-/regionsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om rapporten... 2 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4 Oversigtsfigur... 4 Resultat i forhold til
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Humlum Skole Struer Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Humlum Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet:
Læs mereDanmarks Radio. 24. mar 2015
t Spørgsmål: Et flertal i Folketinget vil have en folkeafstemning om det danske EU-forbehold på retsområdet for at omdanne forbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. En tilvalgsordning vil betyde, at
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Silkeborg Efterskole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Silkeborg Efterskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereBenchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2011
Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2011 1 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Sygefravær... 4 Afgrænsning af områder... 5 Regionsområdet... 6 Somatik, psykiatri,
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mere