Øvelser med SimHerd modellen

Transkript

1 Øvelser med SimHerd modellen Forberedelser: Gå ind på Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro i dropdown-listen) Efter du har hentet besætningen, kommer du med det samme ind i den valgte besætning, i scenariet. I nedenstående oversigtsbillede øverst på skærmen kan du altid se, hvor du befinder dig. 17

2 De første tre øvelser har til formål at illustrere forskellige måder at opnå ændret udskiftningsprocent. I øvelse 1, 2 og 3 simuleres mekanismerne som er angivet med hhv. pilene 1, 2 og 3 i nedenstående diagram. Cirklerne i diagrammet repræsenterer modellens output og kasserne repræsenterer input parametre af modellen. Øvelse 1: Reduktion af udskiftningsrisiko Du vejledes igennem den første øvelse, skridt-for-skridt. De øvrige øvelser gennemføres på samme måde ved at oprette nye scenarier. 1. Klik på kategorien Reproduktion og Udskiftning (se nedenfor, den grønne cirkel) 18

3 2. Sæt risikoen for Øvrig udskiftning på 4,5 (den grønne pil). Peg evt. på spørgsmålstegnet for at læse definitionen af øvrig udskiftning. 3. Klik på Gem og Kør (den røde pil: Kør vises efter at du har klikket Gem ). Efter at du har klikket på Kør, ses nedenstående: modellen kører. Alle køer, kalve og kvier fremskrives over 10 år med ugentlig skridt og denne simulering gentages 100 gange. Mens du venter, kan du navngive dit scenarie (se nedenfor) ved at klikke på kommentarkassen (pil 1), indtaste en kort beskrivelse af det du simulerer (pil 2) og klik på Gem (pil 3). Simuleringen er nu færdig (se nedenfor). Så snart simuleringen er færdig, åbnes vinduet med resultat-rapporten. Ved at scrolle ned i rapporten finder du økonomiske resultater (Dækningsbidrag) og tekniske resultater for dit scenarie, for din nudrift og forskellen mellem scenariet og nudriften. Se næste side! 19

4 I kolonnen Forskel, øvelse 1 (se nedenfor) skal du udfylde de forskelle som vises i rapporten (ikke værdierne for scenariet, men forskelle mellem scenariet og nudriften). Søjlen nudrift er for udfyldt og stemmer overens med søjlen nudrift i rapporten. De andre kolonne udfylder du i øvelse 2 og 3. Nudrift Forskel, øvelse 1 Forskel, øvelse 2 Forskel, øvelse 3 Udskiftningsprocent Antal kælvninger Antal 3. kalvs og ældre køer 2 99 EKM pr. årsko Klov og ben problemer 4 25 DB pr. årsko I tabellen Besætningsdynamik og ungdyr 2 I tabellen Antal dyr i forskellige kategorier 3 I tabellen Ydelse og Fodring 4 I tabellen Sygdomsforekomst 5 I den øverste tabel, Forskel pr. år efter 5 år Øvelse 2: Ændring af sygdomsrisici Opret et NYT Scenarie: Klik på knappen Oversigt for at komme ud af scenariet igen (se herned). Klik på "opret NYT scenarie" (se nedenfor) 20

5 Halver risikoen af alle sygdomme, på nær risikoen for yverbetændelse, dødelighed og celletal (i kategorien sygdomme ) og klik på gem og kør igen. I kolonnen Forskel, øvelse 2 i tabellen på side 20 skal du udfylde de forskelle som vises i rapporten. Spørgsmål: a) Ydelsen stiger (næsten) ikke i øvelse 1. Hvilket aspekt påvirker ydelsen positivt når man reducerer udskiftningsprocenten (svaret findes i tabellen på side 20)? b) Hvilken 2 aspekter påvirker ydelsen negativt (svaret findes i tabellen på side 20)? c) Hvorfor falder antal kælvninger i begge scenarier? d) Hvorfor er stigningen i DB cirka 5 gange større i øvelse 2 i forhold til 1? NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE: Klik igen på Oversigt for at komme ud af scenariet og klik på "opret NYT scenarie" Øvelse 3: Forøgelse af insemineringsperioden Øg insemineringsperioden fra 11 til 12 (parameter 22, i kategorien Reproduktion og Udskiftning ) og klik på gem og kør igen. I kolonnen Forskel, øvelse 3 (tabel på side 20) skal du udfylde de forskelle som vises i rapporten. Spørgsmål: e) Find kælvningsintervallet i rapporten. Hvorfor stiger kælvningsintervallet i øvelse 3 (Hint: ved at øge insemineringsperioden så udskydes tidspunktet for stop inseminering, se diagrammet på side 18)? 21

6 f) For scenarie 3 skal du nu tilpasse mælkeprisen til 2,5 kr. Se herned: 1) går ind på Priser 2) Tilpas prisen 3) Klik på Anvend og 4) Tilbage til rapporten. Hvordan ser ændringen i DB nu ud i øvelse 3, forklar ændringen? g) For scenarie 3: Scroll helt ned i rapporten, til den andensidste tabel (tidsbehov). Hvordan påvirker dette scenarie arbejdsbelastningen og hvorfor? NYT SCENARIE! Klik igen på Oversigt for at komme ud af scenariet. Klik på "opret NYT scenarie" Øvelse 4: Går ind i kategorien Reproduktion og Udskiftning og tilpas parameter 25 fra 0 til 2. Peg på spørgsmålstegnet for at finde ud af hvad du gør her. a) Hvorfor stiger ydelsen? 2 årsager b) Hvad sker der med forekomsten af mælkefeber? Hvorfor? 22

7 c) Brug tabellen med alle Indtægter og Udgifter for at finde ud af hvad fordelene og ulemperne er ved at afprøve alle kvier frem for at sælge dem: NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 5: Lad være med at sælge kvier (udfyld 2 ved parameter 25) men kombiner dette med at bruge kødkvægssæd på 30% af alle køer (udfyldt 0,3 (ikke 30!!)) ved parameter 52, 53 og 54 i underkategorien repro. a) Hvad er forskellen i DB pr. år? Skriv svaret ned. b) Har besætningen udskiftningsmuligheder nok eller kan det godt gå med at inseminere 30% af køerne med kødkvægssæd? c) Hvor mange færre ungdyr har man i scenariet (tabellen Antal dyr i forskellige scenarier)? d) I SimHerd regner vi ikke med omkostninger til arbejde (det gør man ikke når man regner DB). Hvad nu hvis vi regner med at arbejdstiden koster 150 kr. pr. timer. Hvor meget kan der så spares om året i scenariet når man ser på tabellen Tidsbehov. Obs: arbejdsomkostninger er typisk ikke en udgift som man reelt kan bespare, med mindre at man fyrer en ansat i kombination med at bruge kødkvægssæd. Det er dog vigtigt at arbejdstiden til pasning af ungdyr ikke ignoreres. Frem for at værdisætte arbejdstid med 150 kr/time. så kunne man bruge disse timer på noget andet i besætningen (klovbeskæring eller en halv time mere om dagen til malkning) e) Hvis man udover arbejdet også skal regne med, at opstaldning af kvierne koster noget (det er heller ikke en udgift ligesom arbejdsomkostninger, med mindre dyrene er på kviehotel hvor man typisk betaler pr. dyr pr. dag (typisk 7 kr. om dagen til fodring, 3 kr. til pasning og 3 kr. til stald og foderanlæg). 23

8 Hvis vi går ud fra at opstaldning koster 3 kr. om dagen pr. kvie, så koster det 1095 kr. pr. årskvie (365*3). Øg øvrige omkostninger kvier med 1095 kr. (gå tilbage til fanebladet priser og klik på kategorien øvrig ) Hvad er forskellen i DB nu? Forklar forskellen ift. svaret på spørgsmål a. f) Prøv evt. at bruge kødkvægssæd på 50% af køerne? Går det godt? g) Prøv evt. at bruge kødkvægssæd på 50% af køerne og kønssorteret sæd på 50% af kvierne? Går det godt? NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 6: Hvor meget må der investeres? SimHerd fremskriver besætningens dækningsbidrag (DB): DB = [indtægter fra mælk, køer, kalve og kvier] - [udgifter til foder, insemineringer, behandlinger, øvrige stykomkostninger (strøelse mm.)] Hvis der simuleres en forbedring af sundheden i besætningen, så står forskellen i DB mellem scenariet og nudriften til rådighed til at forrente og afskrive en investering (eller til at aflønne en medarbejder). Den maksimale størrelse af investeringsbeløbet afhænger af 1) stigningen i DB som man kan forvente på basis af SimHerd analysen og 2) investeringens levetid og renten. Case: Investering i nye måtter - kan det betale sig? Landmanden overvejer at udskifte de gamle måtter. Forudsætninger nye måtter koster kr. måtternes levetid er 10 år kalkulationsrente er på 4% vedligehold og forsikring er på 0% risikoen for køernes klov og ben problemer falder med 50% Gennemfør øvelsen i standard besætningen Average (kig evt. på side 17 igen) 24

9 a) Simuler en halvering af risikoen for klov og ben problemer (parameter 15). Hvor meget stiger DB pr. år (i årene 6-10)? b) Går ind på og brug arket for at finde ud af om "det maksimale investeringsbeløb" (som stigningen i DB giver mulighed for at forrente og afskrive) er større end måtternes pris. På næste side vises, hvordan regnearket udfyldes. Kan investeringen i måtterne betale sig? Kan det også betale sig hvis levetiden kun er 5 år? 25

10 NYT SPØRGSMÅL, NYT SCENARIE Øvelse 7: Ydelsesstigning Når man øger topydelsen, så flytter man faktisk hele laktationskurven opad med 1 kg (se herned). Alle køernes daglige ydelse kommer med andre ord til at stige med 1 kg. Øg topydelsen med 1 kg for 1. kalvs, 2. kalvs og ældre kalvs-køer (parameter 27, 28 og 29 i kategorien Mælkeydelse). Og besvar spørgsmål a inden du kører modellen. a) Hvor meget tror du at ydelsen pr. årsko stiger når man øger topydelsen med 1 kg? b) Læs i rapporten hvor meget ydelsen pr. årsko stiger. Gå tilbage til fanebladet Scenarie og tilpas ydelses fald efter topydelse for 1. kalvs, 2. kalvs og ældre kalvs-køer (parameter 30, 31 og 32 i kategorien ydelse). Tilpas parametrene til niveauet af 25-percentilen (de bedste 25% af besætningerne = 10,2 for 1. kalvskøer). c) Læs i rapporten hvor meget ydelsen pr. årsko stiger. d) Hvor meget stiger DB pr. årsko? Skriv svaret ned. 26

11 e) Hvad nu hvis den højere ydelse opnås ved hjælp af dyrere foder? Kan det stadigvæk betale sig? Øg foderprisen i scenariet (ikke i nudriften) se nedenfor hvordan man gør det. Hvad er forskellen i DB pr. årsko nu? 27

12 Øvelser med SimHerd modellen - svarene Nedenfor vises svarene på de forskellige spørgsmål. Svarene kan godt afvige lidt fra jeres egne resultater som I har fået ud af modellen. Afvigelserne skyldes forskelle i priser (de opdateres løbende) og variation i modellen (stokastisk model!). Øvelse 1: Reduktion af udskiftningsrisiko Nudrift Forskel, øvelse 1 Forskel, øvelse 2 Forskel, øvelse 3 Udskiftningsprocent Antal kælvninger Antal 3. kalvs og ældre køer EKM pr. årsko Klov og ben problemer , ,5 DB pr. årsko I tabellen Besætningsdynamik og ungdyr 2 I tabellen Antal dyr i forskellige kategorier 3 I tabellen Ydelse og Fodring 4 I tabellen Sygdomsforekomst 5 I den øverste tabel, Forskel pr. år efter 5 år Øvelse 2: Halver risikoen af alle sygdomme, på nær risikoen for yverbetændelse (i kategorien sygdomme ) Spørgsmål: a) Ydelsen stiger (næsten) ikke i øvelse 1. Hvilket aspekt påvirker ydelsen positivt når man reducerer udskiftningsprocenten (svaret findes i tabellen på side 3)? Flere ældre køer b) Hvilken 2 aspekter påvirker ydelsen negativt (svaret findes i tabellen på side 3)? Færre kælvninger og flere sygdomme c) Hvorfor falder antal kælvninger i begge scenarier? Færre udskiftninger = færre indskiftninger = færre kvier som indgår og kælver i besætningen d) Hvorfor er stigningen i DB cirka 5 gange højere i øvelse 2 i forhold til 1? I øvelse 1 nedsættes blot udsætningsrisikoen; risiko for at blive udsat pga. af noget andet end reproduktion eller de sygdomme vi har med i SimHerd. Ved disse slags udsætninger udsættes koen fra den ene til den anden dag, uden et sygdomsforløb. I øvelse 2 reduceres sygdomsforekomst. Hver 10. ko som bliver syg udsættes i 28

13 SimHerd, men for hver udsætter ko er der så også 9 færre syge køer som ikke går ned i ydelsen. Øvelse 3: Øg insemineringsperioden fra 11 til 12 (parameter 22, i kategorien Reproduktion og Udskiftning ) e) Hvorfor stiger kælvningsintervallet i øvelse 3? Man bliver ved med at løbe på dem og tillader derfor sene drægtigheder, de sene drægtigheder øger jo gennemsnittet af kælvningsintervallet. f) For scenarie 3 skal du nu tilpasse mælkeprisen fra 3,07 til 2,5 kr. Hvordan ser ændringen i DB nu ud i øvelse 4? Forskellen i DB var -33 og den er cirka 0 kr. nu. En ulempe i scenariet, er faldet i ydelsen (se tabellen på den forrige side). Så snart mælkeprisen falder (mælken er mindre værd), er det knapt så stor en ulempe at, ydelsen falder, og forskellen i DB er ikke længere så negativ. g) For scenarie 3: Scroll helt ned i rapporten, til den næstsidste tabel (tidsbehov). Hvordan påvirker dette scenarie arbejdsbelastningen og hvorfor? Arbejdsbehovet stiger med 1 timer om ugen pga. flere ungdyr (flere kælvninger) som skal passes. Øvelse 4: Går ind i kategorien Reproduktion og Udskiftning og tilpas parameter 25 fra 0 til 2.!! Peg på spørgsmålstegnet for at finde ud, af hvad du gør her. a) Hvorfor stiger ydelsen? 2 årsager. Flere kælvninger og kraftig selektion blandt køerne; det er jo de ringeste køer som skubbes ud. 29

14 b) Hvad sker der med forekomsten af mælkefeber? Hvorfor? Falder, på trods af flere kælvninger, da det især er første kalvs køer som får de ekstra kalve og unge køer har en meget lav chance for at få mælkefeber. c) Brug tabellen med alle Indtægter og Udgifter for at finde ud af, hvad fordelene og ulemperne er ved at afprøve alle kvier frem for at sælge dem: se herned: små ting er ikke udpeget (indtægter fra kalve og udgifter til insemineringer stiger feks. også en smule) Øvelse 5: Lad være med at sælge kvier (udfyld 2 ved parameter 25), men kombiner dette med at bruge kødkvægssæd på 30% af alle køer (udfyldt 0,3 (ikke 30!!)) ved parameter 52, 53 og 54 i underkategorien repro. a) Hvad er forskellen i DB pr. år? Cirka 2000 kr. pr. år b) Har besætningen udskiftningsmuligheder nok eller kan det godt gå med at inseminere 30% af køerne med kødkvægssæd? Sagtens. Udskiftningsprocenten falder kun til 34%. Pt. er udskiftningsprocenten på 31% i nudriften. 30

15 c) Hvor mange færre ungdyr har man i scenariet (tabellen Antal dyr i forskellige scenarier)? d) I SimHerd regner vi ikke med omkostninger til arbejde (det gør man ikke når man regner DB). Tidsbehovet falder i alt med 5,5 timer om ugen, det skyldes primært det lavere tidsbehov hørende til ungdyr pasning. Besparelsen af arbejdsbehovet er kr. om året (=5,5 t. * 150 kr./t. *52 uger) e) Hvis man udover arbejdet også skal regne med at opstaldning af kvierne koster noget (det er heller ikke en udgift, der indregnes i DB ligesom arbejdsomkostninger, med mindre at dyrene er på kviehotel hvor man typisk betaler pr. dyr pr. dag (typisk 7 kr. om dagen til fodring, 3 kr. til pasning og 3 kr. til stald og foderanlæg). Hvis vi går ud fra at opstaldning koster 3 kr. om dagen pr. kvie, så koster det 1095 kr. pr. årskvie (365*3). 31

16 DB pr. år stiger til kr. om året (røde cirkel herned). Nu regner man med at øvrige udgifter for kvierne er meget højere og derfor er det mere fordelagtig at have færre ungdyr i scenariet (blå cirkel herned). f) Prøv evt. at bruge kødkvægssæd på 50% af køerne? Går det godt? 50% kød går ikke godt. Ko antallet begynder nu at falde (se også figuren nedenfor). 32

17 g) Prøv evt. at bruge kødkvægssæd på 50% af køerne og kønssorteret sæd på 50% af kvierne? Går det godt? At inseminere 50% af alle køer med kødkvægssæd og 70% af kvierne med KSS går fint. Øvelse 6: Hvor meget må der investeres? a) Simuler en halvering af risikoen for klov og ben problemer (parameter 15). Hvor meget stiger DB pr. år (i årene 6-10)? kr. b) Brug regnearket på hjemmesiden ( Om SimHerd Hjælpeværktøj Det øverste af de to ark) til at finde ud af om "det maksimale investeringsbeløb" Ja. Investeringen må maksimalt være på kr. Ved en levetid på 5 år må der maksimalt investeres kr. Øvelse 7: Ydelsesstigning Øg topydelsen med 1 kg for 1. kalvs, 2. kalvs og ældre kalvskøer (parameter 27, 28 og 29 i kategorien Mælkeydelse). Og besvar spørgsmål a inden du kører modellen. a) Hvor meget tror du at ydelsen pr. årsko stiger når man øger topydelsen med 1 kg? b) Læs i rapporten hvor meget ydelsen pr. årsko stiger kg EKM pr. årsko c) Læs i rapporten hvor meget ydelsen pr. årsko stiger kg EKM pr. årsko d) Hvor meget stiger DB pr. årsko? Skriv svaret ned kr. pr. årsko e) Hvad nu hvis den højere ydelse opnås ved hjælp af dyrere foder? Kan det stadigvæk betale sig? Hvad er forskellen i DB pr. årsko nu? +413 kr. pr. årsko 33