Spar på energien! Spar på energien!

Transkript

1 Spar på energien! Kraftvarme Spar på energien! lllll NYT lll Spar på energien! Foreningen Danske Kraftvarmeværker og DFP har sammen taget initiativ til et nyt branchetilbud omkring opfyldelse af fjernvarmeselskabernes energispareforpligtelse: N U M M E R D E C E M B E R Foreningen Danske Kraftvarmeværker og DFP har sammen taget initiativ til et nyt branchetilbud omkring opfyldelse af fjernvarmeselskabernes energispareforpligtelse: Spar på energien! Hold Foreningen fokus Danske Kraftvarmeværker på den og DFP røde har sammen tråd, taget initiativ så til et nyt holder vi branchetilbud omkring opfyldelse af fjernvarmeselskabernes energispareforpligtelse: styr på resten... ganske enkelt! Hold fokus på den røde tråd, så holde Hold fokus på den røde tråd, så holder vi styr på resten... ganske enkelt! Foreningen Danske Kraftvarmeværker Slip for indberetningen og DFP har sammen taget initiativ til et nyt branchetilbud styr omkring på opfyldelse resten af fjernvarmeselskabernes... ganske energispareforpligtelse: enkelt! Slip for administration af indkøb Egne besparelser Slip for håndtering Slip for indberetningen samt audit og kvalitetssikring Slip for indberetningen Brug energien på egne, dokumenterede besparelser Slip for administration Slip for administration af indkøb af indkøb Hold fokus på den røde tråd, så holder vi styr på resten... ganske enkelt! Slip for håndtering Slip for samt håndtering audit og samt kvalitetssikring audit og kvalitetssikring Egne besparelser Egne besparelser Brug energien Brug på energien egne, dokumenterede på egne, dokumenterede besparelser besparelser Yderligere besparelser Slip for indberetningen Slip for administration af indkøb Egne besparelser Yderligere besparelser Kvalitetssikring Intern audit Kvalitetssikring Intern audit Yderligere besparelser Ekstern audit Ekstern audit Kvalitetssikring Intern audit Administration Administration Indberetning Indberetning MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER Ekstern audit Yderligere besparelser Kvalitetssikring Administration Slip for håndtering samt audit og kvalitetssikring Brug energien på egne, dokumenterede besparelser Intern audit Ekstern audit tning

2 Bestyrelsen Kraftvarme lllll NYT lll Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv Odense SØ Tlf Fax Mobil Indhold har ordet Glædelig Jul og Godt Nytår Bestyrelsen: Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade Augustenborg Tlf Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade Nørager Tlf Morten Knudsgård Dan-Farm Holding A/S Ålborgvej Hadsund Tlf Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen Bramming Tlf Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej Odder Tlf Bestyrelsen har ordet 2 Vigtig energispareaftale er på plads 4 Energispareaftalen i hovedtræk 8 Anvendelsen af roer i biogasanlæg 10 Det optimale kraftvarmeværk 12 Nyt fra Decentral Energihandel 14 Fra gylle og organisk affald til CO2-neutralt transport 16 Kraftvarmedag og Generalforsamling Næste års Kraftvarmedag og Generalforsamling finder sted - lørdag, den 16. marts på Montra Hotel Sabro Kro. Reserver allerede nu dagen. Vi er i gang med at sammensætte et spændende program for Kraftvarmedagen, hvor hovedvægten vil omhandlede den nye energispareaftale, hvorfor vi opfordrer vores medlemmer til at møde talrigt op for ikke at gå glip af vigtige informationer. Invitation til Træfpunkt forventes udsendt i denne måned. Vores trofaste annoncører vil have fortrinsret, men Foreningen ser meget gerne nye udstillere på Kraftvarmedagen. Nyt fra Licitation 17. udbudsrunde Decentral Gashandel ApS har igen afholdt sit eget EUudbud. Udbudsrunden har ikke været så omfattende som tidligere, idet runden kun omfattede leverancer til 35 forbrugssteder med en samlet gasmængde på 1,4 mio. m3n over 2 år med gaskontrakter på basis af DONG Energy s Erhvervspris samt 1 forbrugssted med en gasmængde på 0,9 mio. m3n over 1 år på basis af børspriser via Nord Pool Gas børs, De bydende gasleverandører var: DONG Naturgas A/S, Naturgas Fyn A/S og HMN Gashandel A/S. Vinder af bud på DONG Energy s Erhvervspris blev Naturgas Fyn A/S og vinder af bud på Nord Pool Gas børs blev HMN Gashandel A/S. Decentral Gashandel ApS ser frem til et godt samarbejde med de vindende gasleverandører i fællesindkøbet. Nyt fra Biomasse-kraftvarme giver god økonomi og godt miljø 18 Virksomhedens finansielle politik 20 Forgasning til kraftvarme et godt alternativ 22 Nyt fra Energitilsynet 25 STATISTIKKER Mini- og store anlæg - september 26 Mini- og store anlæg - oktober 26 Drift og vedligehold af biogasanlæg 27 Fremskridt for det danske gasmarked 28 Graddøgn 29 Nyt fra branchen 30 Biogas Taskforce undersøger barrierer for biogasudbygningen 31 Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf , Fax grafisk@one2one.dk Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Se nærmere om ny aktøraftale på side 14 Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej Nordborg Tlf Kraftvarme Nyt Bestyrelsen og Sekretariatet ønsker alle medlemmer og læsere af bladet en glædelig jul og et godt nytår! Sekretariatet holder delvis ferielukket i uge 52. D E C EM B ER 2012 Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll

3 Optimer din produktion med Neas Energy Nu hedder vi Neas Energy og arbejder stadig på at levere løsninger, der sikrer størst mulig værdi i din varmeproduktion. Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf: og hør mere. Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur. neasenergy.com tlf:

4 Vigtig energispareaftale er på plads Af Martin Lidegaard Klima-, energi- og bygningsminister Foto:Christian Stæhr Den 13. november 2012 kunne klima-, energi- og bygningsministeren sætte sin underskrift på en ny energispareaftale med energiselskaberne om energispareindsatsen i Aftalen sparer samlet energi svarende til et års forbrug i husstande. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at indgå en aftale med alle energiselskaberne om energispareindsatsen i Dermed er der enighed om den konkrete udmøntning af energisparemålene i den energipolitiske aftale fra marts i år. Jeg vil gerne takke selskaberne for positivt at have medvirket til at få den nye aftale på plads, og jeg er meget tilfreds med, at de vil påtage sig væsentligt forøgede forpligtigelser. Energibesparelser er et helt afgørende element i regeringens energipolitik, og energiselskaberne er en helt central aktør i realiseringen af energisparemålene. Forøgelse af energisparemålene I forbindelse med energiforliget blev selskabernes sparemål forøget i forhold til den nuværende aftale fra 2009, og ifølge aftalen skal selskaberne nu medvirke til at realisere energibesparelser på i alt 10,7 PJ (petajoule) årligt i 2013 og 2014 og 12,2 PJ i Det svarer samlet set til et års forbrug i husstande og er en fordobling i forhold til forpligtigelserne i 2009-aftalen. Fjernvarmeselskaberne spiller en stor rolle for, at målene vil blive nået. Ud af det samlede mål udgør fjernvarmesektorens sparemål 3,7 PJ i 2013 og 2014 og 4,3 PJ i Jeres centrale rolle i energispareindsatsen forpligter. Der er stor fokus på, at I og de øvrige sektorer lever op til de ambitiøse mål. Og der vil være interesse for, at I leverer besparelser af god kvalitet og lever op til kravene om omkostningseffektivitet. Energibesparelser en del af den grønne omstilling Vi har for alvor begyndt omstillingen af vores energisystem fra kul, olie og gas til at blive 100 procent baseret på vedvarende energi. Her er reduktioner af energiforbruget gennem energibesparelser og -effektiviseringer helt afgørende for at nå målet så omkostningseffektivt som muligt. Derfor er der med energiforliget fra den 22. marts i år også fastholdt et stærkt fokus på energieffektivitet som et væsentligt bidrag mod et fossilfrit samfund. Sætter gang i hjulene Det gavner ikke kun klimaet og Danmarks forsyningssikkerhed. De kommende års ekstra fokus på energibesparelser skaber også øget vækst og beskæftigelse. I 2013 og 2014 øges energiselskabernes energispareramme med ca. 600 mio. kr. pr. år. De øgede investeringer, som selskabernes indsats vil generere, vurderer vi vil medføre en merbeskæftigelse på personer om året. Investeringer i omkostningseffektive energibesparelser kan også være med til at øge virksomhedernes konkurrenceevne og dermed på sigt fremme vækst og beskæftigelse. Målrettet indsats Med den nye energispareaftale med net- og distributionsselskaberne er rammerne for en meget vigtig del af den samlede energispareindsats på plads. Energiselskabernes indsats leverer størstedelen af de nationale mål for energibesparelser, og med en fordobling af sparemålene frem mod 2020 i forhold til det nuværende niveau vil selskabernes indsats også i fremtiden udgøre en større og større del Fortsættes på side 6 Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og mangeårig erfaring inden for: Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer. Bestemmelse af gassens sammensætning. Formaldehydeemission fra gasmotorer. Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer. Rådgivning om energioptimering. Rådgivning ved driftssvigt eller havari. Måling af virkningsgrad til beregning af energiafgift Vurdering af målere og afregningsprincipper. Kurser. DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg Dansk Gasteknisk Center a/s. Dr. Neergaards Vej 5B Hørsholm TLF.: Fax: Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

5 markedets bedste pba-software giver dig markedets bedste overblik... Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller Kraftvarme Nyt DECEMBER

6 Vigtig energispareaftale fortsat af vores samlede indsats for energibesparelser. De resultater, som selskaberne har medvirket til at opnå siden den første aftale i 2006, har i høj grad været medvirkende til det høje niveau for energibesparelser, vi har i Danmark. Den nye energispareaftale er på mange måder en fortsættelse og styrkelse af den hidtidige indsats. Vi har på baggrund af evalueringer og erfaringsopbygning fået styrket grundlaget for, hvordan besparelser opgøres og dokumenteres, og der er fortsat fokus på en effektiv indsats, som sikrer flest mulige besparelser, der ikke bare kommer af sig selv. Nye tiltag i aftalen Der introduceres også helt nye elementer i den nye energispareaftale. Blandt andet er transportsektoren blevet inkluderet. Transportsektoren er en af nøgleudfordringerne i forhold til at reducere drivhusgasudledningen, og jeg ser meget frem til at se resultaterne af selskabernes indsats på dette område. Bygninger og erhverv er to andre områder, hvor der fortsat er potentialer for store energibesparelser, og hvor der også stadig er behov for, at der sker en ekstra indsats. Derfor er der i energiforliget fra marts indføjet, at net- og distributionsselskabernes indsats skal målrettes eksisterende bygninger og erhverv. Hidtil har der været gode resultater i erhvervssektoren, hvor en stor del af besparelserne realiseres. Nu er der behov for, at fokus i øget grad rettes mod at realisere besparelser i de eksisterende bygninger. Vi kender alle sammen udfordringerne i forhold til bygningers lange levetid og det forhold, at der kan gå mange år i mellem, at der foretages større renoveringer. Derfor er det særlig vigtigt at gribe chancen for en fremtidssikret energirenovering af en bygning, når mulighederne er der. Selskaberne er centrale aktører I takt med at omfanget af energiselskabernes spareindsats øges, er det vigtigt, at vi har fokus på, at indsatsen sker så effektivt som muligt. Målet med indsatsen er, at selskaberne skal medvirke til at realisere konkrete energibesparelser, der kommer de enkelte husholdninger og virksomheder til gavn. Der følger et stort ansvar med opgaven for energiselskaberne i og med, at det er forbrugernes penge, der finansierer energispareindsatsen. Det er derfor helt centralt, at energiselskaberne ikke bare lever op til sparemålet, men også er aktivt medvirkende til, at de retningsliner, vi nu har fået på plads for at få en bedre, mere effektiv og markedsgjort indsats, også overholdes. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at de intentioner, der er beskrevet i den energipolitiske aftale efterleves. Jeg ser nu frem til, at vi i de kommende år ser resultaterne af den nye aftale, så vi kan fastholde vores niveau for energieffektivitet med energiselskaberne som en helt afgørende aktør. GLOBAL SPILLER LOKALT TEAM Kontakt os i dag, og få den optimale naturgasaftale for din virksomhed. Energy Solutions for your Business Account Manager Øst Store virksomheder Janni Servais Tlf.: janni.servais@shell.com Account Manager Øst Mindre virksomheder Preben Petersen Tlf.: preben.petersen@shell.com Shell Naturgas 6 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

7 SIKKERHED EKSPERTISE TILSTEDEVÆRELSE INDSIGT DIN SAMARBEJDSPARTNER HELE VEJEN VI GIVER DIG STÆRKERE KOMPETENCER Det giver tryghed at vide, at jeg har DONG Energy s kompetencer og store setup at trække på, når jeg er ude hos mine kunder. Troværdighed og tillid er vigtigt for mig i mit arbejde, når jeg i fællesskab med kunden finder den rigtige energiaftale. Per Olesen Key account manager FÅ ØGET BUDGETSIKKERHED Med DONG Energy får dit kraftvarmeværk en samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for branchen. Det giver dig den bedst mulige budgetsikkerhed til gavn for dine forsyningskunder. Kontakt os på og hør mere om dine muligheder eller ring direkte til din kontaktperson. Kraftvarme Nyt DECEMBER

8 Energispareaftalen i hovedtræk Af Mette Hansen Afdelingsleder Dansk Fjernvarme Som aftalen ligger nu kan der i korthed siges: 1. Solvarmeanlæggene forbliver uændret i aftalen for den kommende 3-års periode og delvist Herefter skal aftalen genforhandles. 2. Ledningsnetsbesparelser kan fortsat medregnes med en opstramning omkring dokumentationen, som ikke er urimelig og skaber klarhed over reglerne hos fjernvarmselskaberne. 3. Som et helt nyt område kommer enkelte områder inden for transport til at kunne tælles med som energibesparelse. Det sker på fire afgrænsede, nøje definerede områder, hvor det forventes at være muligt at opgøre besparelser. I den nuværende aftale står udtrykkeligt, at det er reduktion af det endelige energiforbrug (ekskl. transport). I det ny energiforlig fra marts er ekskl. transport fjernet. Det er ikke forventningen, at det er en aktivitet mange fjernvarmeselskaber vil kaste sig over, Men måske vil muligheden for at finde besparelser på flere områder være med til at holde den samlede pris på besparelser nede. 4. Målene forøges. Den nuværende fordeling af 6,1 PJ fra fastholdes. Mer-forpligtelsen på 75% svarende til 4,6 PJ fordeles efter salget (incl. nettab) opgjort i Energistatistikken Elsektoren har, fra den første aftalestart i 2006 indvilget i at tage en væsentlig større del af sparemålet, end deres faktiske salg berettigede til. Ved start på den nuværende aftaleperiode i 2010, blev fordelingsnøglen fra den første aftale blot forlænget. For den kommende periode er Landsdækkende rådgivning til energisektoren siden fordelingen at de nuværende 6,1 PJ fastholdes i den nuværende fordeling og at forøgelsen (75% = 4,6 PJ) deles efter endeligt energiforbrug incl. nettab. Da fjernvarmeselskaberne desuden er vokset ved udbygning primært i olie- og gasområder, betyder det, at fjernvarmens andel af det øgede mål fremover er noget større. Faktisk bliver det nye samlede mål for branchen 3,7 PJ mod tidligere 1,9 PJ en forøgelse på knapt 95%. Nuværende 2013 og 2014: 2015: Mål PJ % af base PJ % af base PJ % af base Olie 0,2 0,91% 0,5 2,22% 0,6 2,65% Naturgas 1,1 1,58% 2,0 2,90% 2,3 3,33% El 2,9 2,37% 4,5 3,69% 5,0 4,11% Fjernvarme 1,9 1,39% 3,7 2,71% 4,3 3,14% I alt 6,1 1,74% 10,7 3,06% 12,2 3,49% Note: Basen er endeligt energiforbrug incl. nettab i Der er indført et kriterium om, at hvis tilbagebetalingstiden er under 1 år på projekter som opgøres specifikt, kan man medtage besparelsen, men ikke give tilskud (som faktisk nogle gange giver næsten negative tilbagebetalingstider i virksomheder finansieret af energiforbrugerne). Kriteriet vurderes at være ok, men det kræver selvfølgelig noget mere dokumentation at skulle kende investeringen mv. Men det bør holde prisen på opgaven nede. 6. Der skal ifgl. Energiaftalen oprettes en pulje, der skal sikre konvertering af procesenergi over på vedvarende energi og fjernvarme. Energiselskaber kan medvirke til disse projekter og yde rådgivning, evt. finansiere rådgivning, men ikke give konkret tilskud til projekter, som får tilskud fra VE-puljen. Reglerne for VE-puljen er ikke endeligt udformet, men de vurderes i et vist omfang at kunne medvirke til at holde prisen på besparelser nede. 7. Der er krav om større synlighed af opgaver og omkostninger. Kravet giver primært sekretariatsarbejde, hvis Energitilsynet vil være med til at give os de oplysninger, de allerede har. Hvis ikke vil det kræve, at fjernvarmeselskaberne også indberetter anvendte kroner til Dansk Fjernvarme, og for de værker, som har forskudte regnskabsår, vil det betyde indberetning af økonomital i september. Energitilsynet har tilkendegivet, at de er positive over for at minimere indberetningerne, så vi håber, det kan optimeres ad den vej. 8. Der er krav om bedre opdeling i kontoplan for at kunne indmelde mere detaljeret til Energitilsynet. Kra- 8 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

9 vene vurderes ikke vanskelige at opfylde, når blot Dansk Fjernvarmes kontoplan og DFF-EDB s finansog forbrugersystem indrettes til håndteringen. Den opgave er allerede igangsat i de to sekretariater. 9. Positivt er, at det allerede nu er det indskrevet, at har man for mange besparelser for denne periode, kan man videreføre besparelserne til næste aftaleperiode. Det er en regel, som har været meget efterspurgt af medlemmerne for den nuværende aftale. 10. Aftaler skal fremover opgøres efter de regler, som var gældende, da aftalen blev indgået. Det er en meget stor forbedring, som har været et ønske fra rigtig mange medlemmer. Det betyder, at hvis man indgår en aftale i november, som først bliver realiseret til april, skal den opgøres efter de regler, som gjaldt i november. Så selvom man måske efter de ny regler ikke kan tælle aktiviteten med som besparelse, så kan man stadig bruge den, hvis den var OK efter de gamle regler. 11. Det bliver muligt at parkere besparelser hos en aktør og først indberette dem næste år. Reglen vil forventeligt mest blive aktuel, hvis man har koncernforbundne selskaber, hvilket der ikke er så mange fjernvarmeselskaber, som har. Men det vurderes, at reglen kan give en lidt større fleksibilitet i energisparemarkedet, med mindre udsving på prisen til følge. 12. En generel opstramning af hvilke besparelser, som kan medtælles, som følge af udviklingen, så de mindste værdier udgår ex. at lægge 5 cm isolering på loftet. Det vurderes ikke få reel stor betydning, men det er jo en opstramning. Det sker som et led i, at energiselskabernes indsats skal have fokus på øget additionalitet det skal være besparelser som ikke forventes at ville være sket uden energiselskabernes medvirken. Det sker samtidig med, at standardværdikataloget forenkles betydeligt, ved at mange næsten-ens værdier lægges sammen. Det skulle gerne gøre kataloget langt mere brugervenligt, end det er i dag. 13. Derudover er der nogle ændringer af mere teknisk karakter med ændringer i skemaer, dokumentation mv. som ikke burde give anledning til bestyrelsesovervejelser, men som selvfølgelig skal læses og implementeres hos medlemmerne. Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx Risikoanalyse Udarbejdelse af udbud Løbende forsikringsrådgivning Rådgivning i skadessituationer Årlig forsikringsgennemgang Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på Gunnar Jørgensen d m guj@aon.dk Niels K. Pedersen d m nkp@aon.dk Jørn Skrøder Jensen d jsj@aon.dk Martin Lambert d m mla@aon.dk Peter Dalsgaard d m ped@aon.dk Kraftvarme Nyt DECEMBER

10 Anveldelsen af roer i biogasanlæg Af Michael Støckler Bioenergichef Videncentret for Landbrug De seneste år er der sket en kraftig udbygning med biogasanlæg i Tyskland. Udbygningen er sket på baggrund af de gunstige afregningsregler for salg af strømmen fra biogasanlæggene, og der er på nuværende tidspunkt mere end biogasanlæg i Tyskland. Hovedparten af de tyske biogasanlæg er baseret på anvendelsen af majsensilage. Der er nu ved at ske en ændring i anvendelsen af majs, som energiafgrøde til i stedet at anvende roer, og det er der en række gode grunde til. Desuden giver den udbredte anvendelse af majs en vis modstand af æstetiske grunde, da majsen fylder meget i landskabet og i perioder tager en del af udsynet langs vejene. Danske forsøg med energiafgrøder gennemført af Videncentret for Landbrug (VFL) og Århus Universitet viser, at roer er den afgrøde som under danske forhold giver det største tørstofudbytte. Det har indtil nu ikke været muligt at finde andre afgrøder eller kombinationer af afgrøder, som kan give mere end roerne. Desuden har roerne den fordel, at de står længe på markerne og har en meget lang vækstsæson, hvilket nedvætter den potentielle udvaskning af næringsstoffer fra markerne. En af de tekniske udfordringer ved anvendelsen af roer til biogasproduktioner er, at roerne gerne skal vaskes for sand og jord, inden de kan anvendes, men når roerne vaskes er det ikke længer muligt at opbevare dem i kuler på traditionel vis. En af fordelene ved at anvende roer er, at de omsættes meget hurtigt i biogasanlæggene. Tyske erfaringer KWS og VFL gennemførte i oktober måned en studietur til Tyskland for at høre om de tyske erfaringer med anvendelsen af roer til biogasproduktion. Der arbejdes pt. med mindst tre alternative metoder til høst, lagring og anvendelse af roer til biogas: 1. Roerne tages op, rengøres og samensileres med majsensilage, som kan opsuge en del af saftafløbet fra de snittede roer. Ensilagen tilføres biogasanlægget på traditionel vis. 2. Roerne tages op rengøres og snittes til en pulp, der opbevares i laguner eller tankanlæg, hvorfra pulpen pumpes direkte til biogasreaktoren. 3. Roerne tages op, rengøres og lægges i overdækket kule, hvor de ensileres. Herfra tilføres de biogasanlægget med en læsser med snitter i grabben. Udstyr til vask og snitning af roer på biogasanlæg. Det viste udstyr anvendes til vask og snitning af roerne, der herfra pumpes til en lagune med en dobbelt membran, hvor den øverste membran anvendes som overdækning. Et at de nyeste tiltag er at opbevarer roerne hele efter at de er vasket. De vaskede roer lægges på en befæstet plads og overdækkes med plast. I den første periode efter oplægning forekommer et kraftigt saftafløb fra roerne, og dette afløb opsamles og pumpes til biogasanlægget, hvor det meget hurtigt omsættes. Herefter kan man løbende anvende de ensilerede roer ved at snitte dem og indføde dem til biogasanlægget. Befæstet plads til opbevaring af hele roer. Hele vaskede roer lægges i kule i op til 7 m højde og overdækkes med plastic. Saftafløbet pumpes direkte til biogasanlægget. Roerne ændre kvalitet og konsistens under ensileringen, men energitabet er minimalt. Pladsen skal gøres syreresistent, da der dannes en række organiske syrer og alkohol i de ensilerede roer. 10 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

11 Grab med snitter i bunden til et indføde de ensilerede roer med. De tyske erfaringer med anvendelse af roer til biogasproduktion er særdeles gode og de tekniske problemer, der er med rensning og opbevaring er til at overkomme. Indfødningen til biogasreaktoren kan være ganske simpel. Danske tiltag I forbindelse med vedtagelsen af energiforliget i foråret er rammebetingelserne for etablering og drift af biogasanlæg i Danmark forbedret ganske betragtelig. Selv under de nye rammebetingelser er biogas baseret på gylle alene ikke nogen god forretning, der skal nogle mere energirige produkter til, for at driften kan blive rentabel. Her er anvendelsen af roer meget interessant og kan vise sig at være den mest optimale energiafgrøde under danske forhold. Flere af de eksisterende biogasanlæg anvender allerede roer i deres biogasproduktion. Viden og erfaringer om vask og opbevaring af roerne er vigtig for anvendelsen i biogasanlæg, og som omtalt er tyskerne godt i gang. Desuden gennemføres flere fulskala anvendelser i år i Danmark. CATERPILLAR GAS-MOTORER Med Caterpillars opdaterede 2012 produkt program tilbyder Pon Power gas-motorer i hele produktspekteret fra 400kWe til 6500 kwe i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet. Bliv optimeret på: Driftsomkostning Driftssikkerhed Virkningsgrad Levetid NATURGAS & BIOGAS Med motoren følger naturligvis Pon Powers 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt originale reservedele af særlig høj kvalitet. Vores anlæg lever op til fremtidens krav og muligheder. Endnu bedre driftssikkerhed - endnu lavere driftsomkostninger. Kraftvarme Nyt DECEMBER

12 Det optimale kraftvarmeværk Af Erik Povlsen Indehaver JPH Energi A/S Rådgivende Ingeniørfirma og Ib Hansen Indehaver JPH Energi A/S Rådgivende Ingeniørfirma sterende anlæg samt regnet på forskellige optimeringer af anlægget. Biogas motor Frifelt/Roager Kraftvarmeværk a.m.b.a. Værket fik sidste år mulighed for at købe biogas fra en lokal landmand. Begge motorer kører i dag på biogas, men værket har beholdt naturgas, således at motorerne kan køre på naturgas eller ren biogas. Fremtidens decentrale kraftvarmeværk vil blive en meget væsentlig medspiller på det frie el-marked, hvor kraftvarmeværkerne skal være med til at stabilisere el-systemet i nært samspil med vindmøller og centrale værker. Samtidig skal værkerne sikre sig, at de kan levere varme til forbrugerne til så lav en pris som muligt. Fremtidens decentrale kraftvarmeværk er ikke længere kun et naturgasfyret anlæg, men vil komme til at bestå af flere produktionsanlæg som f.eks. gasmotorer, gaskedler, biobrændselskedler, varmepumper, el-kedler, solfangeranlæg og overskudsvarme. Kravene vil stige for værkernes evne til at optimere og hele tiden følge med i, hvad der tjener det enkelte værk bedst og samtidig ændrer forudsætningerne sig hele tiden. Det er derfor meget vigtigt, at man som driftsansvarlig og bestyrelse søger for at bruge en uvildig rådgiver til at undersøge og udarbejde det bedst mulige beslutningsgrundlag. Det er vigtigt, at det anlæg, hvor den primære varmeproduktion på 80-85% sker, kører så optimalt som muligt. Det vil sige: Lavest mulige service og driftsomkostninger Højst mulig virkningsgrad for varme og el Lavest mulig emission og afgifter Billigste brændsel, f.eks. naturgas eller biogas. For de fleste værker vil det primære varmeproduktionsanlæg være deres gasmotoranlæg. Desværre har der været en tendens i branchen til kun at kigge på anlæg, der kan dække et mindre varmegrundlag, og der er ofret mange ressourcer og penge på anlæg, der kun dækker op til 15-20% af varmegrundlaget! Desværre kan beslutningerne om at ofre penge på nye sekundære anlæg, så som solfangeranlæg og el-kedel, være taget før det eksisterende anlæg er optimeret og dermed på et forkert grundlag. Vi har herunder kort beskrevet tre værker, hvor man med succes har kigget og kritisk gennemgået det eksi- Billede, der viser dobbelt gasrampe for både natur- og biogas til gasmotor. Samtidigt med, at værket er blevet uafhængigt af naturgas, har man også fået et billigere brændsel. I forbindelse med overgang til biogas har JPH Energi, som rådgivende ingeniør regnet på forskellige optimeringsmuligheder bl.a.: Udskiftning motorerne med nye motorer i samme størrelse eller større motorer Opgradere og hovedoverhale motorerne Større akkumuleringstank. For Frifelt/Roager Kraftvarmeværk a.m.b.a. viste det sig, at den optimale løsning var, at opgradere motorerne i forbindelse med en planlagt hovedoverhaling, motorerne fik således en større el-ydelse og en højere virkningsgrad end tidligere. Naturgas motor - Ejby Fjernvarme a.m.b.a. I efteråret 2011 var driftsleder Brian Ottosen begyndt at regne på forskellige muligheder for at optimere og ændre sit anlæg, da den eksisterende Wärtsilä gasmotor stod for en snarlig hovedrenovering. I samarbejde med JPH Energi fik driftslederen og bestyrelsen overblik over de forskellige muligheder, og der blev sat et realistisk anlægs- og driftsbudget op, inden beslutningen blev taget. Overvejelserne gik lige fra biogas til ekstra røggaskøler og varmepumpe. 12 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

13 Værket valgte en løsning med en ny gasmotor Jenbacher 620 F12 plus en ekstra kondenserende røggaskøler. Gasmotoren blev idriftsat her i efteråret år 2012 med følgende forbedringer: Forbedring af total virkningsgrad med 10,1% til totalt 100% Serviceudgifter reduceret med 64%. Disse ændringer har medført, at marginalprisen på varme inkl. kapitalomkostning til det nye anlæg er faldet med ca. 12%. Værket har således mulighed for at sætte varmeprisen tilsvarende ned, selvom der er investeret i et nyt motoranlæg, som desuden har væsentlig lavere emissionsniveau. Naturgas motor Løkkensvejens Kraftvarmeværk a.m.b.a. På Løkkensvejens Kraftvarmeværk var udgifterne til driften af den eksisterende Wärtsilä motor forbundet med store omkostninger, som resulterede i en høj varmepris. Løkkensvejens Kraftvarmeværk er et barmarksværk, men det var ikke kommet med på listen over de 35 dyreste og kunne derfor ikke få lov til at etablere et biobrændselsanlæg. Efter vurdering af forskellige alternative løsninger, besluttede bestyrelsen i samråd med JPH Energi, at man i stedet for at foretage et kostbart serviceeftersyn på den gamle motor, ville installere en ny motor. Der blev indhentet tilbud og valget faldt på en Jenbacher 616 F12 Billede af LT2 røggaskøler. gasmotor. Fortsættes på side 14 Jenbacher gasmotorer Jenbacher gasmotorer nbacher anden anden sekundær sekundær energikilde energikilde anden sekundær energikilde motorer Jenbacher anden sekundær energikilde Varmepumper Varmepumper Varmepumper Vælger Vælger du den du den rigtige rigtige vej? vej? Vælger du den rigtige vej? Vælger du den rigtige vej? FØRST FØRST Optimer gasmotor Optimer gasmotor anlægget FØRST anlægget Optimer gasmotor anlægget.din primære energikilde FØRST.din primære energikilde Optimer Kontakt.din primære gasmotor Jenbacher anlægget på energikilde tlf.: Kontakt Jenbacher for mere information på tlf.: Kontakt Jenbacher for mere information på tlf.: for mere information.din primære energikilde Varmepumper Solvarme Solvarme Solvarme Kontakt Jenbacher Elkedler på tlf.: Elkedler for mere information Elkedler Kraftvarme Nyt DECEMBER

14 Det optimale kraftvarmeværk fortsat Den nye motor er installeret i det eksisterende motorrum og røggassystem m.m. er genanvendt. Disse ændringer har medført, at produktionsprisen på varme inkl. kapitalomkostning til det nye anlæg er faldet med ca. 14%. Uvildig rådgivning For at opnå en god teknisk løsning, der er optimal for varmeværket, er det vigtigt, at man har den rigtige samarbejdspartner, der kan hjælpe varmeværket med vurdering af den rigtige løsning, projektering, udbud og myndighedsbehandling. JPH Energi er et uvildig rådgivende ingeniørfirma, dvs. at vi varetager varmeværkets interesser og udbyder de forskellige leverancer til de aktuelle leverandører og entreprenører. Dette betyder, at der bliver konkurrence på anlægget og dermed attraktive/skarpe priser. Rådgiverens rolle er at give en uvildig vejledning i, hvad der er optimalt for varmeværket for at opnå den bedste fremtidssikring, drifts- og anlægsøkonomisk. Billede af den nye motor på Løkkensvejens Kraftvarmeværk. Rådgiveren udarbejder lønsomhedsvurderinger med belysning af de forskellige alternative muligheder, hvilket giver varmeværket og bestyrelsen et godt beslutningsgrundlag. Nyt fra ranchen Køb af energibesparelser Som det fremgår af artiklen fra vores energiminister Martin Lidegaard er der den 13. november 2012 indgået en ny energispareaftale, som træder i kraft pr. nytår og på side 8 har vi fået afdelingsleder Mette Hansen fra Dansk Fjernvarme til at lave en oplistning af aftalens hovedpunkter. De kommende års krav om opfyldelse af selskabernes energisparekrav er ved den nye aftale blevet væsentlig større i forhold til i år. Decentral Energihandel ApS har derfor med virkning fra den 1. januar 2013 indgået en samarbejdsaftale med DFP vedrørende kvalitetssikring, auditering og indberetning af energibesparelser for Net- og Distributionsselskaber. Med udgangspunkt i denne samarbejdsaftale introducerer Decentral Energihandel ApS et nyt produkt: Aktørfuldmagt. Aktørfuldmagten går i korte træk ud på, at et Net- og Distributionsselskab indgår en kontrakt om indkøb af nødvendige energibesparelser samt administration, kvalitetssikring, auditering og indberetning til Energistyrelsen via Dansk Fjernvarme. Net- og Distributionsselskabet kan selv bidrage med energibesparelser fra egne netbesparelser (netbesparelser, solvarme, konverteringer m.m.) fra eget net, fra aftale med slutbrugere, fra aftaler med egne aktører og fra egne indkøb i anden sammenhæng. Indberetningen omfatter både egne og købte energibesparelser. Det er helt op til det enkelte Net- og Distributionsselskab om man ønsker at blive frigjort for en masse administrativt arbejde ved at indgå en aktørfuldmagt. Interesserede Net- og Distributionsselskaber kan få aktørfuldmagten tilsendt til gennemsyn forinden indgåelse af kontrakt. Aktørfuldmagten kan rekvireres via mail: deh@ fdkv.dk Decentral Energihandel ApS vil fortsat tilbyde at formidle køb og salg af energibesparelser via de kendte fuldmagter. Decentral Energihandel ApS har de sidste par år formidlet en væsentlig del af Net- og Distributionsselskabernes energibesparelser og ser frem til en fortsat udvikling. Aktørfuldmagt Kontrakt vedrørende gennemførelse af energispareaktiviteter 1. Parterne Imellem undertegnede: Net- eller distributionsselskab: Navn: xxx Adresse: xxx Postnr. og by: xxx CVR nr.: xxx EAN nr.: xxx Kontaktperson: xxx Adgangskode: xxx xxx (i det efterfølgende kaldt Selskabet ) og medundertegnede Aktør: Navn: Decentral Energihandel ApS Adresse: Agerhatten 16 A, 1. tv., Indgang 2 Postnr. og by: 5220 Odense SØ CVR nr.: Kontaktperson: Erik Nørregaard Hansen deh@fdkv.dk (i det efterfølgende kaldt Aktøren ) er indgået følgende kontrakt: 2. Formål Det er denne aktørfuldmagts formål at definere rammer for ydelser og vilkår for begge parter. Formålet er også at præcisere de krav og regler, der fremgår af gældende Bekendtgørelsen og aftale om Energiselskabernes energispareindsats. 3. Aftalegrundlag Aftalen omhandler levering og administration af dokumenterede, realiserede energibesparelser, som er tilvejebragt i overensstemmelse med kravene i: Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi, HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Energi- og Olieforum. Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 677 af 21.juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Side 1 af 8 14 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

15 Har du også svært ved at ramme den laveste fastpris? Vil du være sikker på en gennemsnitlig terminspris og høj budgetsikkerhed, bør du vælge Porteføljegas. Porteføljegas er fra Naturgas Fyn. Vi indkøber løbende din gas i månederne inden din leveringsaftale træder i kraft. Din fastpris bliver herefter beregnet som et gennemsnit af de daglige handler. Med Porteføljegas kan du altså opnå høj budgetsikkerhed til en gennemsnitlig terminspris. Porteføljegas giver dig også fleksibilitet. I tilfælde af at prisen falder markant i indkøbsperioden, kan du til enhver tid prissikre den mængde, som ikke allerede er fastlåst. Kontakt os og få en gennemgang af Porteføljegas og dine muligheder. Sjælland Christian Smidt tlf Fyn Niels Egedal tlf Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf Til hele Danmark Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet. Se mere på Kraftvarme Nyt DECEMBER _NGF_A4_Ann_Erhverv_portefoelje.indd 1 12/10/

16 Fra gylle og organisk affald til CO 2 -neutralt transport Af Helle Junker Forretningsudvikler Bionaturgas Danmark og Jørn Windahl Ladekjær Forretningsudvikler Bionaturgas Danmark Danmark har et unikt biogaspotentiale. Og det vil Naturgas Fyns nye datterselskab, Bionaturgas Danmark, realisere ved at være involveret i procent af den biogas, der bliver sendt ud i naturgasnettet i Danmark. Biogasproduktion vil skabe vækst og arbejdspladser, afhjælpe vores affaldsproblemer, styrke vores hjemlige forsyningssikkerhed og give os den grønne, CO 2 -neutrale energi, der er helt afgørende for fremtidens energiforsyning særligt i transportsektoren. Men der er behov for yderligere politiske tiltag både for at flytte det organiske affald fra forbrænding til forgasning og for at skabe gennembruddet for biogas i transportsektoren. Det nye energiforlig Forårets energiforlig åbnede op for, at gasselskaber kan blive investorer i den biogas-industri, som Danmark i årevis har ventet på skulle komme op i gear. Og den opgave har Naturgas Fyn taget på sig. Gennem det nye datterselskab Bionaturgas Danmark vil vi bidrage aktivt til at nå målet om det fossilfri Danmark ved at være den stærke samarbejdspartner, der kan medvirke til at realisere Danmarks biogaspotentiale. Vi har en erklæret målsætning om at være involveret i procent af al opgraderet biogasproduktion i Danmark. Som et selskab under Naturgas Fyn leverer vi ekspertise og viden om drift og distribution af gas. Og et solidt finansielt grundlag. Vi har allerede fem konkrete biogasprojekter i støbeskeen og flere projekter vil komme til. Opgraderet biogas i naturgasnettet Biogas bliver en hel central energikilde, når samfundet fremover skal baseres på energi fra mere fluktuerende energikilder som vind og sol. Bionaturgas er betegnelsen for biogas, der er opgraderet, så den har samme kvalitet som traditionel naturgas. I forhold til naturgas, der består af 90 procent metan, indeholder den rå biogas en del CO 2, som i opgraderingsprocessen fjernes fra gassen. Tilbage er CO 2 -neutral bionaturgas, der har den store fordel, at den kan lagres i det eksisterende naturgasnet og bruges fleksibelt til både opvarmning, elproduktion og i transportsektoren, når der er behov for det henover året og døgnet. Positive effekter for miljøet, landbruget og beskæftigelsen Samtidig har biogasproduktion en række positive effekter for miljøet og landbruget: Den reducerer udslippet af metan og lattergas samt mindsker lugtgener og hindrer udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Forgasningen giver derudover mulighed for at genvinde og bruge fosforindholdet og kvælstofindholdet i biomassen til gødning. Biogasanlæg skaber samtidig vækst og varige arbejdspladser i Danmark - særligt i udkantsområderne. En udbygning med større biogasanlæg vil øge den årlige beskæftigelse med personer i anlægsperioden og med personer om året i driftsfasen over en 20-årig periode ifølge Landbrug og Fødevarer. Bæredygtig biogasproduktion kræver adgang til organisk affald Som investor i biogasbranchen har vi en erklæret målsætning om at udfase brugen af energiafgrøder i biogasproduktionen. Lige nu vil vi være nødt til at bruge majs i nogle af vores planlagte anlæg, da der ikke er nok alternativer, som kan tilføre biomasse til den relativt tynde gylle - og dermed muliggøre produktionen af biogas. Men i det lange perspektiv skal vi sikre en bæredygtig forsyning til biogasanlæggene - og det får vi ikke med majs. Organisk affald er løsningen, men i dag havner langt det meste organiske affald på et forbrændingsanlæg sammen med vores øvrige affald. Her har man imidlertid kun begrænset glæde af det organiske affald, for plastaffald og lignende har en meget højere brandværdi. Derfor er løsningen også klar: Plastic skal bruges til forbrænding organisk affald til biogassen. Og det forudsætter, at adgangen til organisk affald bliver kraftigt forbedret. Regeringen lægger med en ny ressourcestrategi op til, at vi skal prioritere affaldssorteringen, men det kræver en række klare tiltag. For det første er det vigtigt, at vi hurtigt får vedtaget en affaldsstrategi, så danskernes organiske affald bliver sorteret i stedet for blot at gå op i røg. Dernæst må vi også ændre en række incitamenter. For eksempel viser beregninger fra Finansministeriet, at kommuner, der ejer et forbrændingsanlæg, brænder 33 procent mere affald af end kommuner, der ikke ejer et anlæg. Ingen kan bebrejde kommunerne for at værne om deres investering, så derfor er vi nødt til at ændre på rammerne for området, hvis vi vil øge genanvendelsen af affald og sikre mere forgasning. Det kunne ske ved at fortsætte liberaliseringen af markedet med udbud af forbrændingsopgaverne på et frit marked. Det kræver, at det bliver tilladt at tjene penge på området, men resultatet vil til gengæld være, at kommunerne får et mindre incitament til at brænde det organiske 16 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

17 affald af, samtidig med at borgerne formentlig i længden vil få en billigere affaldssortering. Biogas er vejen til CO 2 -reduktion i transportsektoren Det er i transportsektoren, at biogassen for alvor kan gøre en forskel for at opnå målsætningen om et Danmark fri for fossile brændsler. Allerede i 2020 skal transportsektoren leverer en 20 procent CO 2 -reduktion. Og særligt den tunge transport, der står for cirka 20 procent af transportsektorens samlede CO 2 -udledning, er ikke til at komme udenom, hvis målene skal nås. For den tunge transport kan ikke køre på el. Energistyrelsen vurderer, at biogaspotentialet i transportsektoren svarer til 20 procent af det årlige energiforbrug i transportsektoren. Der er med andre ord store CO 2 -besparelser at hente ved brugen af CO 2 -neutral biogas, som gradvist vil erstatte den indledende brug af naturgas i transportsektoren Og forudsætningerne er på plads: Gas i transporten er en moden teknologi. Der er 14,5 mio. gasbiler i verden, heraf godt 1,6 millioner i Europa. Danmark er et af de eneste lande, der ikke udnytter teknologien. Pt. er der kun 15 gasbiler i Danmark alle ejet af Naturgas Fyn. Vi har et af Europas mest vidtforgrenede naturgasnet, som kan anvendes til et net af fyldestationer, og Naturgas Fyn vil investere i udbygning af fyldestationer parallelt med, at der kommer en tilstrækkelig volumen i antallet af gasdrevne køretøjer. Politisk vilje til afgiftsomlægninger Men et gennembrud for gas i transportsektoren kræver politisk vilje til afgiftsomlægninger. For som systemet er skruet sammen nu, er både prisen på gasbiler og gas som transportbrændsel højere end i vores nabolande. Gasbiler er lidt dyrere at fremstille end benzinbiler, bl.a. fordi der både skal være en benzintank og en gastank, men da registreringsafgiften udgør 180 procent af værdien over kr. på en almindelig personbil, giver en merfremstillingspris på eksempelvis kr. en merpris hos forhandleren på kr. Og brændstofsafgiften på gas er mere end dobbelt så høj som i Sverige og Tyskland, hvor staten har valgt at nedsætte afgifterne for at fremme efterspørgsel og brug af miljørigtig transport. Derfor foreslår Naturgas Fyn 1. En teknologineutral omlægning af registreringsafgiften, så afgiften i stedet for at følge bilens værdi tager udgangspunkt i bilens CO 2 -udledning og dens forurenings- samt støjgener. 2. At man sænker brændstofsafgiften for gas med 2 kr. pr. m 3, som ifølge beregninger fra COWI kan skabe et lille incitament hos vognmændene til at skifte til gas i den tunge transport. Samtidig mener vi, at det offentlige bør gå forrest i omstillingen ved i fremtiden at stille krav om anvendelse af gas i forbindelse med indkøb af tunge køretøjer og transportydelser. Tiltagene vil skabe forudsætningerne for, at biogas kan få sit gennembrud i den danske transportsektor. JPH ENERGI A/S Rådgivende ingeniørfirma ENERGI BRANCHENS TEKNISKE SAMARBEJDS- PARTNER... Kraftvarmeanlæg Kedelcentraler Biogasanlæg Biobrændselsanlæg Solfangeranlæg Solcelleanlæg Fjernvarmenet Regulerkraft El-kedler Energimærkning Tilstandsvurdering Samfundsøkonomi Projektansøgninger Lønsomhedsvurdering JPH ENERGI A/S Uvildig Rådgivning Vi vurderer de forskellige optimerings muligheder f.eks. for et kraftvarmeværk Vi gør noget for klimaet Dronninglund: Slotsgade Dronninglund tlf jph@jph.dk Skanderborg: Danmarksvej 30 H Skanderborg tlf skanderborg@jph.dk Ny gasmotor: Fordele: Bedre el-virkningsgrad Mindre service udgifter Ulemper: Stor investering Usikkert antal driftstimer pga. elpris Større/ekstra akkumuleringstank: Fordele: Bedre driftsøkonomi for motorer Større fleksibilitet på frit el-marked Mulighed for varmeakk. fra el-kedel Ulemper: Ingen energi besparelse Lavtemperaturkøler, LT eller LT2: Fordele: Bedre varmevirkningsgrad ca. 10% Marginalprisen for motoranlægget falder Ulemper: LT2, returen skal være under 40 C Economiser på kedel: Fordele: Bedre varmevirkningsgrad 10-20% Nyt gaskedelanlæg: Fordele: Bedre varmevirkningsgrad Mindre stilstandstab Større kedel som dækker varmebehov Nye hovedpumper: Fordele: El besparelse Det tæller med i energibesparelser Ny el-kedel: Fordele: Mulighed for at købe billig varme i spot Ulemper: Mange usikkerhedsfaktorer Solvarme: Fordele: Gratis varme i sommerhalvåret Ulemper: Stor investering, ingen varme om vinteren Kraftvarme Nyt DECEMBER

18 Biomasse-kraftvarme giver god økonomi og godt miljø Af Jens Dall Bentzen Direktør Dall Energy Som en del af energiforliget blev regeringen og forligskredsen i foråret enige om, at biomasse kraftvarmeværker skal have 115 øre/kwh for den strøm de producerer. Det nye tilskud er mest kendt som et tilskud til biogasanlæg. Men tilskuddet gælder også kraftvarme-anlæg, der baserer sig på termisk forgasning. Det giver et helt nyt perspektiv på biomasse-teknologier baseret på disse teknikker. Dall Energy og en række partnere: Dansk Energi Service, COWI A/S og Juel Arkitekter har udarbejdet et detaljeret studie af et biomasse-kraftvarmeværk til opførelse i en mindre provinsby baseret på termisk forgasning. Studiet viste, at projektet vil have en meget kort tilbagebetalingstid. Jf. varmeforsyningsloven skal den gode økonomi tilfalde varmeforbrugerne. COWI beregnede, at varmeforbrugerne i byen ville kunne spare ca kr./år på varmeregningen. Den gode økonomi i projektet skyldes delvist den højere el-afregningspris og delvist, at brændslet (træflis) er markant billigere en Naturgas. Men projektet var også tildelt et tilskud fra Energistyrelsen på 9 mio. kr. idet teknologien er meget miljøvenlig og teknologien repræsenterer et stort eksport potentiale. Det er Dall Energys vurdering, at denne type biomasse-kraftvarmeværker kan blive løsningen for mange af de ORC kraftvarmemaskine fra Turboden. 8 MW Dall Energy biomassenovn på Bogense Fjernvarme. Jens Dall Bentzen, Dall Energy, vinder titel som årets opfinder i naturgasfyrede kraftvarmeværkers økonomiske udfordringer, som ikke bliver mindre i fremtiden. Hvis naturgas-kraftvarmeværket beholdes, kan kapaciteten sælges til Energinet.dk, som spids- og reservelast. Biomasse-kraftvarmeværket kan køre grundlast, og producere en miljøvenlig og økonomisk fordelagtig varme. Dall Energy er nu på udkig efter et varmeværk eller kraftvarmeværk, der er interesseret et i miljøvenligt biomasse-kraftvarmeværk. Hvis der indgås aftale om et projekt i en overskuelig fremtid, kan tilskuddet fra EUDP tilfalde den nye anlægsvært. 18 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

19 Føler du dig viklet ind i energisparekrav? Det er godt at spare på energien det skal vi alle. Vi kan gøre dig fri af administrationen, indberetningen, indkøb af evt. manglende besparelser og alt det andet bureaukratiske: Fokuser på egne besparelser, så vikler vi resten ud... ganske enkelt! Slip for indberetningen Slip for administration af indkøb Slip for håndtering samt audit og kvalitetssikring Brug energien på egne, dokumenterede besparelser Kontakt os, hvis I vil vide mere: Tlf.: mail@fdkv.dk Kraftvarme Nyt DECEMBER

20 Virksomhedens finansielle politik Af Connie Jensen Finansrådgiver Danske Bank Når man driver virksomhed, vil man altid være eksponeret over for risici af forskellig art. Der er risiko for, at virksomhedens IT-systemer bryder ned, at de bestilte råvarer ikke leveres, at en ledende medarbejder bliver syg i længere tid, eller at virksomheden måtte bogføre et tab pga. stigende renter. Det vigtigste i den forbindelse er, at ledelsen i virksomheden er bevidst om disse risici og kan forholde sig til dem. Vi vil her i artiklen beskæftige os med nogle af de finansielle risici, som virksomheden kan blive udsat for. Formålet med en finansiel politik Har I en politik for, hvor meget af jeres finansiering, der må ligge i variabel rente?, spørger vi ofte ledelsen om, når vi holder møde med virksomheden. Ja, det har vi. Det er sådan ca %, kunne svaret så være. Er politikken nedskrevet, så alle relevante personer kender den? Og ofte er svaret hertil: Nej. Hvis virksomheden ønsker at have en politik for afdækning af de finansielle risici hvilket vi meget anbefaler skal den skrives ned! På den måde får ledelsen drøftet igennem, hvilke risici, den ønsker at tage og hvilke risici, den absolut ikke ønsker, og som derfor skal afdækkes. Finansrådgiverne i Danske Bank er gerne behjælpelige med input og sparring omkring udformning af en finansiel politik. Ved at besvare en række spørgsmål får ledelsen opsat rammer for den risiko, der skal gælde for virksomheden. Den finansielle politik skal beskrive: de overordnede rammer for risikostyringen hvordan risici håndteres operationelt? ansvar og beføjelser i forbindelse med udførelsen af den aktive risikostyring. Afgrænsning af risikoelementer Den finansielle politik vil typisk beskrive risikostyring på både aktiv- og passivsiden. På den måde sikrer virksomheden sig en sammenhæng i håndteringen af f.eks. renterisiko. Har virksomheden stort likviditetsoverskud og lige så store lån, skal ledelsen forholde sig til, om renterisikoen på aktivsiden opvejer risikoen på lånesiden, om likviditeten skal investeres og lån skal rentesikres eller om de to sider af balancen skal behandles hver for sig f.s.v.a. risikostyring. På aktivsiden skal den finansielle politik beskrive, indenfor hvilke rammer overskydende likviditet kan pla- ceres/investeres. Må der investeres i aktier? Må det være enkeltaktier eller via investeringsforeninger? Må der investeres i virksomhedsobligationer? Må der investeres i high yield obligationer altså obligationer med lav rating/ høj kreditrisiko (se markering af risiko i forhold til afkast på risikoindikator nedenfor)? Må der investeres i værdipapirer, hvor der er en valutakursrisiko? Dette vil være nogle af de spørgsmål, der skal besvares, når risikopolitikken på aktivsiden skal skrives. Risikoindikatoren viser den typiske sammenhæng mellem risikoen ved og fine afkastmuligheder af investeringen. Kilde: Danske Invest På passivsiden er det typisk risici på finansieringen, som ledelsen skal tage stilling til. For det første: Er finansieringen rigtigt sammensat? Er der lang commitment (tilsagn) på den del af finansieringen, der vedrører anlægsinvesteringer? Udløber en stor del af finansieringen på samme tidspunkt? Er finansieringen så stor, at rentestigninger kan have væsentlig effekt på resultatet? Hvor stor en del af finansieringen skal have fast rente og i hvor lang tid? Skal renten afdækkes ved optagelse af fastrentelån eller via finansielle instrumenter? På grafen herunder ses udviklingen på 3 mdr. renten og 10 års renten i DKK siden Kilde: Danske Bank og Reuters. Note: Tallene er historiske, og tidligere afkast kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidig afkast. Renterne er baseret på dagskonvektion ACT/ Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012