Spar på energien! Spar på energien!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spar på energien! Spar på energien!"

Transkript

1 Spar på energien! Kraftvarme Spar på energien! lllll NYT lll Spar på energien! Foreningen Danske Kraftvarmeværker og DFP har sammen taget initiativ til et nyt branchetilbud omkring opfyldelse af fjernvarmeselskabernes energispareforpligtelse: N U M M E R D E C E M B E R Foreningen Danske Kraftvarmeværker og DFP har sammen taget initiativ til et nyt branchetilbud omkring opfyldelse af fjernvarmeselskabernes energispareforpligtelse: Spar på energien! Hold Foreningen fokus Danske Kraftvarmeværker på den og DFP røde har sammen tråd, taget initiativ så til et nyt holder vi branchetilbud omkring opfyldelse af fjernvarmeselskabernes energispareforpligtelse: styr på resten... ganske enkelt! Hold fokus på den røde tråd, så holde Hold fokus på den røde tråd, så holder vi styr på resten... ganske enkelt! Foreningen Danske Kraftvarmeværker Slip for indberetningen og DFP har sammen taget initiativ til et nyt branchetilbud styr omkring på opfyldelse resten af fjernvarmeselskabernes... ganske energispareforpligtelse: enkelt! Slip for administration af indkøb Egne besparelser Slip for håndtering Slip for indberetningen samt audit og kvalitetssikring Slip for indberetningen Brug energien på egne, dokumenterede besparelser Slip for administration Slip for administration af indkøb af indkøb Hold fokus på den røde tråd, så holder vi styr på resten... ganske enkelt! Slip for håndtering Slip for samt håndtering audit og samt kvalitetssikring audit og kvalitetssikring Egne besparelser Egne besparelser Brug energien Brug på energien egne, dokumenterede på egne, dokumenterede besparelser besparelser Yderligere besparelser Slip for indberetningen Slip for administration af indkøb Egne besparelser Yderligere besparelser Kvalitetssikring Intern audit Kvalitetssikring Intern audit Yderligere besparelser Ekstern audit Ekstern audit Kvalitetssikring Intern audit Administration Administration Indberetning Indberetning MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER Ekstern audit Yderligere besparelser Kvalitetssikring Administration Slip for håndtering samt audit og kvalitetssikring Brug energien på egne, dokumenterede besparelser Intern audit Ekstern audit tning

2 Bestyrelsen Kraftvarme lllll NYT lll Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv Odense SØ Tlf Fax Mobil Indhold har ordet Glædelig Jul og Godt Nytår Bestyrelsen: Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade Augustenborg Tlf Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade Nørager Tlf Morten Knudsgård Dan-Farm Holding A/S Ålborgvej Hadsund Tlf Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen Bramming Tlf Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej Odder Tlf Bestyrelsen har ordet 2 Vigtig energispareaftale er på plads 4 Energispareaftalen i hovedtræk 8 Anvendelsen af roer i biogasanlæg 10 Det optimale kraftvarmeværk 12 Nyt fra Decentral Energihandel 14 Fra gylle og organisk affald til CO2-neutralt transport 16 Kraftvarmedag og Generalforsamling Næste års Kraftvarmedag og Generalforsamling finder sted - lørdag, den 16. marts på Montra Hotel Sabro Kro. Reserver allerede nu dagen. Vi er i gang med at sammensætte et spændende program for Kraftvarmedagen, hvor hovedvægten vil omhandlede den nye energispareaftale, hvorfor vi opfordrer vores medlemmer til at møde talrigt op for ikke at gå glip af vigtige informationer. Invitation til Træfpunkt forventes udsendt i denne måned. Vores trofaste annoncører vil have fortrinsret, men Foreningen ser meget gerne nye udstillere på Kraftvarmedagen. Nyt fra Licitation 17. udbudsrunde Decentral Gashandel ApS har igen afholdt sit eget EUudbud. Udbudsrunden har ikke været så omfattende som tidligere, idet runden kun omfattede leverancer til 35 forbrugssteder med en samlet gasmængde på 1,4 mio. m3n over 2 år med gaskontrakter på basis af DONG Energy s Erhvervspris samt 1 forbrugssted med en gasmængde på 0,9 mio. m3n over 1 år på basis af børspriser via Nord Pool Gas børs, De bydende gasleverandører var: DONG Naturgas A/S, Naturgas Fyn A/S og HMN Gashandel A/S. Vinder af bud på DONG Energy s Erhvervspris blev Naturgas Fyn A/S og vinder af bud på Nord Pool Gas børs blev HMN Gashandel A/S. Decentral Gashandel ApS ser frem til et godt samarbejde med de vindende gasleverandører i fællesindkøbet. Nyt fra Biomasse-kraftvarme giver god økonomi og godt miljø 18 Virksomhedens finansielle politik 20 Forgasning til kraftvarme et godt alternativ 22 Nyt fra Energitilsynet 25 STATISTIKKER Mini- og store anlæg - september 26 Mini- og store anlæg - oktober 26 Drift og vedligehold af biogasanlæg 27 Fremskridt for det danske gasmarked 28 Graddøgn 29 Nyt fra branchen 30 Biogas Taskforce undersøger barrierer for biogasudbygningen 31 Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf , Fax Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Se nærmere om ny aktøraftale på side 14 Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej Nordborg Tlf Kraftvarme Nyt Bestyrelsen og Sekretariatet ønsker alle medlemmer og læsere af bladet en glædelig jul og et godt nytår! Sekretariatet holder delvis ferielukket i uge 52. D E C EM B ER 2012 Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll

3 Optimer din produktion med Neas Energy Nu hedder vi Neas Energy og arbejder stadig på at levere løsninger, der sikrer størst mulig værdi i din varmeproduktion. Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf: og hør mere. Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur. neasenergy.com tlf:

4 Vigtig energispareaftale er på plads Af Martin Lidegaard Klima-, energi- og bygningsminister Foto:Christian Stæhr Den 13. november 2012 kunne klima-, energi- og bygningsministeren sætte sin underskrift på en ny energispareaftale med energiselskaberne om energispareindsatsen i Aftalen sparer samlet energi svarende til et års forbrug i husstande. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at indgå en aftale med alle energiselskaberne om energispareindsatsen i Dermed er der enighed om den konkrete udmøntning af energisparemålene i den energipolitiske aftale fra marts i år. Jeg vil gerne takke selskaberne for positivt at have medvirket til at få den nye aftale på plads, og jeg er meget tilfreds med, at de vil påtage sig væsentligt forøgede forpligtigelser. Energibesparelser er et helt afgørende element i regeringens energipolitik, og energiselskaberne er en helt central aktør i realiseringen af energisparemålene. Forøgelse af energisparemålene I forbindelse med energiforliget blev selskabernes sparemål forøget i forhold til den nuværende aftale fra 2009, og ifølge aftalen skal selskaberne nu medvirke til at realisere energibesparelser på i alt 10,7 PJ (petajoule) årligt i 2013 og 2014 og 12,2 PJ i Det svarer samlet set til et års forbrug i husstande og er en fordobling i forhold til forpligtigelserne i 2009-aftalen. Fjernvarmeselskaberne spiller en stor rolle for, at målene vil blive nået. Ud af det samlede mål udgør fjernvarmesektorens sparemål 3,7 PJ i 2013 og 2014 og 4,3 PJ i Jeres centrale rolle i energispareindsatsen forpligter. Der er stor fokus på, at I og de øvrige sektorer lever op til de ambitiøse mål. Og der vil være interesse for, at I leverer besparelser af god kvalitet og lever op til kravene om omkostningseffektivitet. Energibesparelser en del af den grønne omstilling Vi har for alvor begyndt omstillingen af vores energisystem fra kul, olie og gas til at blive 100 procent baseret på vedvarende energi. Her er reduktioner af energiforbruget gennem energibesparelser og -effektiviseringer helt afgørende for at nå målet så omkostningseffektivt som muligt. Derfor er der med energiforliget fra den 22. marts i år også fastholdt et stærkt fokus på energieffektivitet som et væsentligt bidrag mod et fossilfrit samfund. Sætter gang i hjulene Det gavner ikke kun klimaet og Danmarks forsyningssikkerhed. De kommende års ekstra fokus på energibesparelser skaber også øget vækst og beskæftigelse. I 2013 og 2014 øges energiselskabernes energispareramme med ca. 600 mio. kr. pr. år. De øgede investeringer, som selskabernes indsats vil generere, vurderer vi vil medføre en merbeskæftigelse på personer om året. Investeringer i omkostningseffektive energibesparelser kan også være med til at øge virksomhedernes konkurrenceevne og dermed på sigt fremme vækst og beskæftigelse. Målrettet indsats Med den nye energispareaftale med net- og distributionsselskaberne er rammerne for en meget vigtig del af den samlede energispareindsats på plads. Energiselskabernes indsats leverer størstedelen af de nationale mål for energibesparelser, og med en fordobling af sparemålene frem mod 2020 i forhold til det nuværende niveau vil selskabernes indsats også i fremtiden udgøre en større og større del Fortsættes på side 6 Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og mangeårig erfaring inden for: Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer. Bestemmelse af gassens sammensætning. Formaldehydeemission fra gasmotorer. Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer. Rådgivning om energioptimering. Rådgivning ved driftssvigt eller havari. Måling af virkningsgrad til beregning af energiafgift Vurdering af målere og afregningsprincipper. Kurser. DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg Dansk Gasteknisk Center a/s. Dr. Neergaards Vej 5B Hørsholm TLF.: Fax: Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

5 markedets bedste pba-software giver dig markedets bedste overblik... Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller Kraftvarme Nyt DECEMBER

6 Vigtig energispareaftale fortsat af vores samlede indsats for energibesparelser. De resultater, som selskaberne har medvirket til at opnå siden den første aftale i 2006, har i høj grad været medvirkende til det høje niveau for energibesparelser, vi har i Danmark. Den nye energispareaftale er på mange måder en fortsættelse og styrkelse af den hidtidige indsats. Vi har på baggrund af evalueringer og erfaringsopbygning fået styrket grundlaget for, hvordan besparelser opgøres og dokumenteres, og der er fortsat fokus på en effektiv indsats, som sikrer flest mulige besparelser, der ikke bare kommer af sig selv. Nye tiltag i aftalen Der introduceres også helt nye elementer i den nye energispareaftale. Blandt andet er transportsektoren blevet inkluderet. Transportsektoren er en af nøgleudfordringerne i forhold til at reducere drivhusgasudledningen, og jeg ser meget frem til at se resultaterne af selskabernes indsats på dette område. Bygninger og erhverv er to andre områder, hvor der fortsat er potentialer for store energibesparelser, og hvor der også stadig er behov for, at der sker en ekstra indsats. Derfor er der i energiforliget fra marts indføjet, at net- og distributionsselskabernes indsats skal målrettes eksisterende bygninger og erhverv. Hidtil har der været gode resultater i erhvervssektoren, hvor en stor del af besparelserne realiseres. Nu er der behov for, at fokus i øget grad rettes mod at realisere besparelser i de eksisterende bygninger. Vi kender alle sammen udfordringerne i forhold til bygningers lange levetid og det forhold, at der kan gå mange år i mellem, at der foretages større renoveringer. Derfor er det særlig vigtigt at gribe chancen for en fremtidssikret energirenovering af en bygning, når mulighederne er der. Selskaberne er centrale aktører I takt med at omfanget af energiselskabernes spareindsats øges, er det vigtigt, at vi har fokus på, at indsatsen sker så effektivt som muligt. Målet med indsatsen er, at selskaberne skal medvirke til at realisere konkrete energibesparelser, der kommer de enkelte husholdninger og virksomheder til gavn. Der følger et stort ansvar med opgaven for energiselskaberne i og med, at det er forbrugernes penge, der finansierer energispareindsatsen. Det er derfor helt centralt, at energiselskaberne ikke bare lever op til sparemålet, men også er aktivt medvirkende til, at de retningsliner, vi nu har fået på plads for at få en bedre, mere effektiv og markedsgjort indsats, også overholdes. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at de intentioner, der er beskrevet i den energipolitiske aftale efterleves. Jeg ser nu frem til, at vi i de kommende år ser resultaterne af den nye aftale, så vi kan fastholde vores niveau for energieffektivitet med energiselskaberne som en helt afgørende aktør. GLOBAL SPILLER LOKALT TEAM Kontakt os i dag, og få den optimale naturgasaftale for din virksomhed. Energy Solutions for your Business Account Manager Øst Store virksomheder Janni Servais Tlf.: Account Manager Øst Mindre virksomheder Preben Petersen Tlf.: Shell Naturgas 6 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

7 SIKKERHED EKSPERTISE TILSTEDEVÆRELSE INDSIGT DIN SAMARBEJDSPARTNER HELE VEJEN VI GIVER DIG STÆRKERE KOMPETENCER Det giver tryghed at vide, at jeg har DONG Energy s kompetencer og store setup at trække på, når jeg er ude hos mine kunder. Troværdighed og tillid er vigtigt for mig i mit arbejde, når jeg i fællesskab med kunden finder den rigtige energiaftale. Per Olesen Key account manager FÅ ØGET BUDGETSIKKERHED Med DONG Energy får dit kraftvarmeværk en samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for branchen. Det giver dig den bedst mulige budgetsikkerhed til gavn for dine forsyningskunder. Kontakt os på og hør mere om dine muligheder eller ring direkte til din kontaktperson. Kraftvarme Nyt DECEMBER

8 Energispareaftalen i hovedtræk Af Mette Hansen Afdelingsleder Dansk Fjernvarme Som aftalen ligger nu kan der i korthed siges: 1. Solvarmeanlæggene forbliver uændret i aftalen for den kommende 3-års periode og delvist Herefter skal aftalen genforhandles. 2. Ledningsnetsbesparelser kan fortsat medregnes med en opstramning omkring dokumentationen, som ikke er urimelig og skaber klarhed over reglerne hos fjernvarmselskaberne. 3. Som et helt nyt område kommer enkelte områder inden for transport til at kunne tælles med som energibesparelse. Det sker på fire afgrænsede, nøje definerede områder, hvor det forventes at være muligt at opgøre besparelser. I den nuværende aftale står udtrykkeligt, at det er reduktion af det endelige energiforbrug (ekskl. transport). I det ny energiforlig fra marts er ekskl. transport fjernet. Det er ikke forventningen, at det er en aktivitet mange fjernvarmeselskaber vil kaste sig over, Men måske vil muligheden for at finde besparelser på flere områder være med til at holde den samlede pris på besparelser nede. 4. Målene forøges. Den nuværende fordeling af 6,1 PJ fra fastholdes. Mer-forpligtelsen på 75% svarende til 4,6 PJ fordeles efter salget (incl. nettab) opgjort i Energistatistikken Elsektoren har, fra den første aftalestart i 2006 indvilget i at tage en væsentlig større del af sparemålet, end deres faktiske salg berettigede til. Ved start på den nuværende aftaleperiode i 2010, blev fordelingsnøglen fra den første aftale blot forlænget. For den kommende periode er Landsdækkende rådgivning til energisektoren siden fordelingen at de nuværende 6,1 PJ fastholdes i den nuværende fordeling og at forøgelsen (75% = 4,6 PJ) deles efter endeligt energiforbrug incl. nettab. Da fjernvarmeselskaberne desuden er vokset ved udbygning primært i olie- og gasområder, betyder det, at fjernvarmens andel af det øgede mål fremover er noget større. Faktisk bliver det nye samlede mål for branchen 3,7 PJ mod tidligere 1,9 PJ en forøgelse på knapt 95%. Nuværende 2013 og 2014: 2015: Mål PJ % af base PJ % af base PJ % af base Olie 0,2 0,91% 0,5 2,22% 0,6 2,65% Naturgas 1,1 1,58% 2,0 2,90% 2,3 3,33% El 2,9 2,37% 4,5 3,69% 5,0 4,11% Fjernvarme 1,9 1,39% 3,7 2,71% 4,3 3,14% I alt 6,1 1,74% 10,7 3,06% 12,2 3,49% Note: Basen er endeligt energiforbrug incl. nettab i Der er indført et kriterium om, at hvis tilbagebetalingstiden er under 1 år på projekter som opgøres specifikt, kan man medtage besparelsen, men ikke give tilskud (som faktisk nogle gange giver næsten negative tilbagebetalingstider i virksomheder finansieret af energiforbrugerne). Kriteriet vurderes at være ok, men det kræver selvfølgelig noget mere dokumentation at skulle kende investeringen mv. Men det bør holde prisen på opgaven nede. 6. Der skal ifgl. Energiaftalen oprettes en pulje, der skal sikre konvertering af procesenergi over på vedvarende energi og fjernvarme. Energiselskaber kan medvirke til disse projekter og yde rådgivning, evt. finansiere rådgivning, men ikke give konkret tilskud til projekter, som får tilskud fra VE-puljen. Reglerne for VE-puljen er ikke endeligt udformet, men de vurderes i et vist omfang at kunne medvirke til at holde prisen på besparelser nede. 7. Der er krav om større synlighed af opgaver og omkostninger. Kravet giver primært sekretariatsarbejde, hvis Energitilsynet vil være med til at give os de oplysninger, de allerede har. Hvis ikke vil det kræve, at fjernvarmeselskaberne også indberetter anvendte kroner til Dansk Fjernvarme, og for de værker, som har forskudte regnskabsår, vil det betyde indberetning af økonomital i september. Energitilsynet har tilkendegivet, at de er positive over for at minimere indberetningerne, så vi håber, det kan optimeres ad den vej. 8. Der er krav om bedre opdeling i kontoplan for at kunne indmelde mere detaljeret til Energitilsynet. Kra- 8 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

9 vene vurderes ikke vanskelige at opfylde, når blot Dansk Fjernvarmes kontoplan og DFF-EDB s finansog forbrugersystem indrettes til håndteringen. Den opgave er allerede igangsat i de to sekretariater. 9. Positivt er, at det allerede nu er det indskrevet, at har man for mange besparelser for denne periode, kan man videreføre besparelserne til næste aftaleperiode. Det er en regel, som har været meget efterspurgt af medlemmerne for den nuværende aftale. 10. Aftaler skal fremover opgøres efter de regler, som var gældende, da aftalen blev indgået. Det er en meget stor forbedring, som har været et ønske fra rigtig mange medlemmer. Det betyder, at hvis man indgår en aftale i november, som først bliver realiseret til april, skal den opgøres efter de regler, som gjaldt i november. Så selvom man måske efter de ny regler ikke kan tælle aktiviteten med som besparelse, så kan man stadig bruge den, hvis den var OK efter de gamle regler. 11. Det bliver muligt at parkere besparelser hos en aktør og først indberette dem næste år. Reglen vil forventeligt mest blive aktuel, hvis man har koncernforbundne selskaber, hvilket der ikke er så mange fjernvarmeselskaber, som har. Men det vurderes, at reglen kan give en lidt større fleksibilitet i energisparemarkedet, med mindre udsving på prisen til følge. 12. En generel opstramning af hvilke besparelser, som kan medtælles, som følge af udviklingen, så de mindste værdier udgår ex. at lægge 5 cm isolering på loftet. Det vurderes ikke få reel stor betydning, men det er jo en opstramning. Det sker som et led i, at energiselskabernes indsats skal have fokus på øget additionalitet det skal være besparelser som ikke forventes at ville være sket uden energiselskabernes medvirken. Det sker samtidig med, at standardværdikataloget forenkles betydeligt, ved at mange næsten-ens værdier lægges sammen. Det skulle gerne gøre kataloget langt mere brugervenligt, end det er i dag. 13. Derudover er der nogle ændringer af mere teknisk karakter med ændringer i skemaer, dokumentation mv. som ikke burde give anledning til bestyrelsesovervejelser, men som selvfølgelig skal læses og implementeres hos medlemmerne. Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx Risikoanalyse Udarbejdelse af udbud Løbende forsikringsrådgivning Rådgivning i skadessituationer Årlig forsikringsgennemgang Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på Gunnar Jørgensen d m Niels K. Pedersen d m Jørn Skrøder Jensen d Martin Lambert d m Peter Dalsgaard d m Kraftvarme Nyt DECEMBER

10 Anveldelsen af roer i biogasanlæg Af Michael Støckler Bioenergichef Videncentret for Landbrug De seneste år er der sket en kraftig udbygning med biogasanlæg i Tyskland. Udbygningen er sket på baggrund af de gunstige afregningsregler for salg af strømmen fra biogasanlæggene, og der er på nuværende tidspunkt mere end biogasanlæg i Tyskland. Hovedparten af de tyske biogasanlæg er baseret på anvendelsen af majsensilage. Der er nu ved at ske en ændring i anvendelsen af majs, som energiafgrøde til i stedet at anvende roer, og det er der en række gode grunde til. Desuden giver den udbredte anvendelse af majs en vis modstand af æstetiske grunde, da majsen fylder meget i landskabet og i perioder tager en del af udsynet langs vejene. Danske forsøg med energiafgrøder gennemført af Videncentret for Landbrug (VFL) og Århus Universitet viser, at roer er den afgrøde som under danske forhold giver det største tørstofudbytte. Det har indtil nu ikke været muligt at finde andre afgrøder eller kombinationer af afgrøder, som kan give mere end roerne. Desuden har roerne den fordel, at de står længe på markerne og har en meget lang vækstsæson, hvilket nedvætter den potentielle udvaskning af næringsstoffer fra markerne. En af de tekniske udfordringer ved anvendelsen af roer til biogasproduktioner er, at roerne gerne skal vaskes for sand og jord, inden de kan anvendes, men når roerne vaskes er det ikke længer muligt at opbevare dem i kuler på traditionel vis. En af fordelene ved at anvende roer er, at de omsættes meget hurtigt i biogasanlæggene. Tyske erfaringer KWS og VFL gennemførte i oktober måned en studietur til Tyskland for at høre om de tyske erfaringer med anvendelsen af roer til biogasproduktion. Der arbejdes pt. med mindst tre alternative metoder til høst, lagring og anvendelse af roer til biogas: 1. Roerne tages op, rengøres og samensileres med majsensilage, som kan opsuge en del af saftafløbet fra de snittede roer. Ensilagen tilføres biogasanlægget på traditionel vis. 2. Roerne tages op rengøres og snittes til en pulp, der opbevares i laguner eller tankanlæg, hvorfra pulpen pumpes direkte til biogasreaktoren. 3. Roerne tages op, rengøres og lægges i overdækket kule, hvor de ensileres. Herfra tilføres de biogasanlægget med en læsser med snitter i grabben. Udstyr til vask og snitning af roer på biogasanlæg. Det viste udstyr anvendes til vask og snitning af roerne, der herfra pumpes til en lagune med en dobbelt membran, hvor den øverste membran anvendes som overdækning. Et at de nyeste tiltag er at opbevarer roerne hele efter at de er vasket. De vaskede roer lægges på en befæstet plads og overdækkes med plast. I den første periode efter oplægning forekommer et kraftigt saftafløb fra roerne, og dette afløb opsamles og pumpes til biogasanlægget, hvor det meget hurtigt omsættes. Herefter kan man løbende anvende de ensilerede roer ved at snitte dem og indføde dem til biogasanlægget. Befæstet plads til opbevaring af hele roer. Hele vaskede roer lægges i kule i op til 7 m højde og overdækkes med plastic. Saftafløbet pumpes direkte til biogasanlægget. Roerne ændre kvalitet og konsistens under ensileringen, men energitabet er minimalt. Pladsen skal gøres syreresistent, da der dannes en række organiske syrer og alkohol i de ensilerede roer. 10 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

11 Grab med snitter i bunden til et indføde de ensilerede roer med. De tyske erfaringer med anvendelse af roer til biogasproduktion er særdeles gode og de tekniske problemer, der er med rensning og opbevaring er til at overkomme. Indfødningen til biogasreaktoren kan være ganske simpel. Danske tiltag I forbindelse med vedtagelsen af energiforliget i foråret er rammebetingelserne for etablering og drift af biogasanlæg i Danmark forbedret ganske betragtelig. Selv under de nye rammebetingelser er biogas baseret på gylle alene ikke nogen god forretning, der skal nogle mere energirige produkter til, for at driften kan blive rentabel. Her er anvendelsen af roer meget interessant og kan vise sig at være den mest optimale energiafgrøde under danske forhold. Flere af de eksisterende biogasanlæg anvender allerede roer i deres biogasproduktion. Viden og erfaringer om vask og opbevaring af roerne er vigtig for anvendelsen i biogasanlæg, og som omtalt er tyskerne godt i gang. Desuden gennemføres flere fulskala anvendelser i år i Danmark. CATERPILLAR GAS-MOTORER Med Caterpillars opdaterede 2012 produkt program tilbyder Pon Power gas-motorer i hele produktspekteret fra 400kWe til 6500 kwe i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet. Bliv optimeret på: Driftsomkostning Driftssikkerhed Virkningsgrad Levetid NATURGAS & BIOGAS Med motoren følger naturligvis Pon Powers 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt originale reservedele af særlig høj kvalitet. Vores anlæg lever op til fremtidens krav og muligheder. Endnu bedre driftssikkerhed - endnu lavere driftsomkostninger. Kraftvarme Nyt DECEMBER

12 Det optimale kraftvarmeværk Af Erik Povlsen Indehaver JPH Energi A/S Rådgivende Ingeniørfirma og Ib Hansen Indehaver JPH Energi A/S Rådgivende Ingeniørfirma sterende anlæg samt regnet på forskellige optimeringer af anlægget. Biogas motor Frifelt/Roager Kraftvarmeværk a.m.b.a. Værket fik sidste år mulighed for at købe biogas fra en lokal landmand. Begge motorer kører i dag på biogas, men værket har beholdt naturgas, således at motorerne kan køre på naturgas eller ren biogas. Fremtidens decentrale kraftvarmeværk vil blive en meget væsentlig medspiller på det frie el-marked, hvor kraftvarmeværkerne skal være med til at stabilisere el-systemet i nært samspil med vindmøller og centrale værker. Samtidig skal værkerne sikre sig, at de kan levere varme til forbrugerne til så lav en pris som muligt. Fremtidens decentrale kraftvarmeværk er ikke længere kun et naturgasfyret anlæg, men vil komme til at bestå af flere produktionsanlæg som f.eks. gasmotorer, gaskedler, biobrændselskedler, varmepumper, el-kedler, solfangeranlæg og overskudsvarme. Kravene vil stige for værkernes evne til at optimere og hele tiden følge med i, hvad der tjener det enkelte værk bedst og samtidig ændrer forudsætningerne sig hele tiden. Det er derfor meget vigtigt, at man som driftsansvarlig og bestyrelse søger for at bruge en uvildig rådgiver til at undersøge og udarbejde det bedst mulige beslutningsgrundlag. Det er vigtigt, at det anlæg, hvor den primære varmeproduktion på 80-85% sker, kører så optimalt som muligt. Det vil sige: Lavest mulige service og driftsomkostninger Højst mulig virkningsgrad for varme og el Lavest mulig emission og afgifter Billigste brændsel, f.eks. naturgas eller biogas. For de fleste værker vil det primære varmeproduktionsanlæg være deres gasmotoranlæg. Desværre har der været en tendens i branchen til kun at kigge på anlæg, der kan dække et mindre varmegrundlag, og der er ofret mange ressourcer og penge på anlæg, der kun dækker op til 15-20% af varmegrundlaget! Desværre kan beslutningerne om at ofre penge på nye sekundære anlæg, så som solfangeranlæg og el-kedel, være taget før det eksisterende anlæg er optimeret og dermed på et forkert grundlag. Vi har herunder kort beskrevet tre værker, hvor man med succes har kigget og kritisk gennemgået det eksi- Billede, der viser dobbelt gasrampe for både natur- og biogas til gasmotor. Samtidigt med, at værket er blevet uafhængigt af naturgas, har man også fået et billigere brændsel. I forbindelse med overgang til biogas har JPH Energi, som rådgivende ingeniør regnet på forskellige optimeringsmuligheder bl.a.: Udskiftning motorerne med nye motorer i samme størrelse eller større motorer Opgradere og hovedoverhale motorerne Større akkumuleringstank. For Frifelt/Roager Kraftvarmeværk a.m.b.a. viste det sig, at den optimale løsning var, at opgradere motorerne i forbindelse med en planlagt hovedoverhaling, motorerne fik således en større el-ydelse og en højere virkningsgrad end tidligere. Naturgas motor - Ejby Fjernvarme a.m.b.a. I efteråret 2011 var driftsleder Brian Ottosen begyndt at regne på forskellige muligheder for at optimere og ændre sit anlæg, da den eksisterende Wärtsilä gasmotor stod for en snarlig hovedrenovering. I samarbejde med JPH Energi fik driftslederen og bestyrelsen overblik over de forskellige muligheder, og der blev sat et realistisk anlægs- og driftsbudget op, inden beslutningen blev taget. Overvejelserne gik lige fra biogas til ekstra røggaskøler og varmepumpe. 12 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

13 Værket valgte en løsning med en ny gasmotor Jenbacher 620 F12 plus en ekstra kondenserende røggaskøler. Gasmotoren blev idriftsat her i efteråret år 2012 med følgende forbedringer: Forbedring af total virkningsgrad med 10,1% til totalt 100% Serviceudgifter reduceret med 64%. Disse ændringer har medført, at marginalprisen på varme inkl. kapitalomkostning til det nye anlæg er faldet med ca. 12%. Værket har således mulighed for at sætte varmeprisen tilsvarende ned, selvom der er investeret i et nyt motoranlæg, som desuden har væsentlig lavere emissionsniveau. Naturgas motor Løkkensvejens Kraftvarmeværk a.m.b.a. På Løkkensvejens Kraftvarmeværk var udgifterne til driften af den eksisterende Wärtsilä motor forbundet med store omkostninger, som resulterede i en høj varmepris. Løkkensvejens Kraftvarmeværk er et barmarksværk, men det var ikke kommet med på listen over de 35 dyreste og kunne derfor ikke få lov til at etablere et biobrændselsanlæg. Efter vurdering af forskellige alternative løsninger, besluttede bestyrelsen i samråd med JPH Energi, at man i stedet for at foretage et kostbart serviceeftersyn på den gamle motor, ville installere en ny motor. Der blev indhentet tilbud og valget faldt på en Jenbacher 616 F12 Billede af LT2 røggaskøler. gasmotor. Fortsættes på side 14 Jenbacher gasmotorer Jenbacher gasmotorer nbacher anden anden sekundær sekundær energikilde energikilde anden sekundær energikilde motorer Jenbacher anden sekundær energikilde Varmepumper Varmepumper Varmepumper Vælger Vælger du den du den rigtige rigtige vej? vej? Vælger du den rigtige vej? Vælger du den rigtige vej? FØRST FØRST Optimer gasmotor Optimer gasmotor anlægget FØRST anlægget Optimer gasmotor anlægget.din primære energikilde FØRST.din primære energikilde Optimer Kontakt.din primære gasmotor Jenbacher anlægget på energikilde tlf.: Kontakt Jenbacher for mere information på tlf.: Kontakt Jenbacher for mere information på tlf.: for mere information.din primære energikilde Varmepumper Solvarme Solvarme Solvarme Kontakt Jenbacher Elkedler på tlf.: Elkedler for mere information Elkedler Kraftvarme Nyt DECEMBER

14 Det optimale kraftvarmeværk fortsat Den nye motor er installeret i det eksisterende motorrum og røggassystem m.m. er genanvendt. Disse ændringer har medført, at produktionsprisen på varme inkl. kapitalomkostning til det nye anlæg er faldet med ca. 14%. Uvildig rådgivning For at opnå en god teknisk løsning, der er optimal for varmeværket, er det vigtigt, at man har den rigtige samarbejdspartner, der kan hjælpe varmeværket med vurdering af den rigtige løsning, projektering, udbud og myndighedsbehandling. JPH Energi er et uvildig rådgivende ingeniørfirma, dvs. at vi varetager varmeværkets interesser og udbyder de forskellige leverancer til de aktuelle leverandører og entreprenører. Dette betyder, at der bliver konkurrence på anlægget og dermed attraktive/skarpe priser. Rådgiverens rolle er at give en uvildig vejledning i, hvad der er optimalt for varmeværket for at opnå den bedste fremtidssikring, drifts- og anlægsøkonomisk. Billede af den nye motor på Løkkensvejens Kraftvarmeværk. Rådgiveren udarbejder lønsomhedsvurderinger med belysning af de forskellige alternative muligheder, hvilket giver varmeværket og bestyrelsen et godt beslutningsgrundlag. Nyt fra ranchen Køb af energibesparelser Som det fremgår af artiklen fra vores energiminister Martin Lidegaard er der den 13. november 2012 indgået en ny energispareaftale, som træder i kraft pr. nytår og på side 8 har vi fået afdelingsleder Mette Hansen fra Dansk Fjernvarme til at lave en oplistning af aftalens hovedpunkter. De kommende års krav om opfyldelse af selskabernes energisparekrav er ved den nye aftale blevet væsentlig større i forhold til i år. Decentral Energihandel ApS har derfor med virkning fra den 1. januar 2013 indgået en samarbejdsaftale med DFP vedrørende kvalitetssikring, auditering og indberetning af energibesparelser for Net- og Distributionsselskaber. Med udgangspunkt i denne samarbejdsaftale introducerer Decentral Energihandel ApS et nyt produkt: Aktørfuldmagt. Aktørfuldmagten går i korte træk ud på, at et Net- og Distributionsselskab indgår en kontrakt om indkøb af nødvendige energibesparelser samt administration, kvalitetssikring, auditering og indberetning til Energistyrelsen via Dansk Fjernvarme. Net- og Distributionsselskabet kan selv bidrage med energibesparelser fra egne netbesparelser (netbesparelser, solvarme, konverteringer m.m.) fra eget net, fra aftale med slutbrugere, fra aftaler med egne aktører og fra egne indkøb i anden sammenhæng. Indberetningen omfatter både egne og købte energibesparelser. Det er helt op til det enkelte Net- og Distributionsselskab om man ønsker at blive frigjort for en masse administrativt arbejde ved at indgå en aktørfuldmagt. Interesserede Net- og Distributionsselskaber kan få aktørfuldmagten tilsendt til gennemsyn forinden indgåelse af kontrakt. Aktørfuldmagten kan rekvireres via mail: fdkv.dk Decentral Energihandel ApS vil fortsat tilbyde at formidle køb og salg af energibesparelser via de kendte fuldmagter. Decentral Energihandel ApS har de sidste par år formidlet en væsentlig del af Net- og Distributionsselskabernes energibesparelser og ser frem til en fortsat udvikling. Aktørfuldmagt Kontrakt vedrørende gennemførelse af energispareaktiviteter 1. Parterne Imellem undertegnede: Net- eller distributionsselskab: Navn: xxx Adresse: xxx Postnr. og by: xxx CVR nr.: xxx EAN nr.: xxx Kontaktperson: xxx Adgangskode: xxx xxx (i det efterfølgende kaldt Selskabet ) og medundertegnede Aktør: Navn: Decentral Energihandel ApS Adresse: Agerhatten 16 A, 1. tv., Indgang 2 Postnr. og by: 5220 Odense SØ CVR nr.: Kontaktperson: Erik Nørregaard Hansen (i det efterfølgende kaldt Aktøren ) er indgået følgende kontrakt: 2. Formål Det er denne aktørfuldmagts formål at definere rammer for ydelser og vilkår for begge parter. Formålet er også at præcisere de krav og regler, der fremgår af gældende Bekendtgørelsen og aftale om Energiselskabernes energispareindsats. 3. Aftalegrundlag Aftalen omhandler levering og administration af dokumenterede, realiserede energibesparelser, som er tilvejebragt i overensstemmelse med kravene i: Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi, HMN Naturgas, DONG Gas Distribution, Naturgas Fyn, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Energi- og Olieforum. Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 677 af 21.juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Side 1 af 8 14 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

15 Har du også svært ved at ramme den laveste fastpris? Vil du være sikker på en gennemsnitlig terminspris og høj budgetsikkerhed, bør du vælge Porteføljegas. Porteføljegas er fra Naturgas Fyn. Vi indkøber løbende din gas i månederne inden din leveringsaftale træder i kraft. Din fastpris bliver herefter beregnet som et gennemsnit af de daglige handler. Med Porteføljegas kan du altså opnå høj budgetsikkerhed til en gennemsnitlig terminspris. Porteføljegas giver dig også fleksibilitet. I tilfælde af at prisen falder markant i indkøbsperioden, kan du til enhver tid prissikre den mængde, som ikke allerede er fastlåst. Kontakt os og få en gennemgang af Porteføljegas og dine muligheder. Sjælland Christian Smidt tlf Fyn Niels Egedal tlf Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf Til hele Danmark Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet. Se mere på Kraftvarme Nyt DECEMBER _NGF_A4_Ann_Erhverv_portefoelje.indd 1 12/10/

16 Fra gylle og organisk affald til CO 2 -neutralt transport Af Helle Junker Forretningsudvikler Bionaturgas Danmark og Jørn Windahl Ladekjær Forretningsudvikler Bionaturgas Danmark Danmark har et unikt biogaspotentiale. Og det vil Naturgas Fyns nye datterselskab, Bionaturgas Danmark, realisere ved at være involveret i procent af den biogas, der bliver sendt ud i naturgasnettet i Danmark. Biogasproduktion vil skabe vækst og arbejdspladser, afhjælpe vores affaldsproblemer, styrke vores hjemlige forsyningssikkerhed og give os den grønne, CO 2 -neutrale energi, der er helt afgørende for fremtidens energiforsyning særligt i transportsektoren. Men der er behov for yderligere politiske tiltag både for at flytte det organiske affald fra forbrænding til forgasning og for at skabe gennembruddet for biogas i transportsektoren. Det nye energiforlig Forårets energiforlig åbnede op for, at gasselskaber kan blive investorer i den biogas-industri, som Danmark i årevis har ventet på skulle komme op i gear. Og den opgave har Naturgas Fyn taget på sig. Gennem det nye datterselskab Bionaturgas Danmark vil vi bidrage aktivt til at nå målet om det fossilfri Danmark ved at være den stærke samarbejdspartner, der kan medvirke til at realisere Danmarks biogaspotentiale. Vi har en erklæret målsætning om at være involveret i procent af al opgraderet biogasproduktion i Danmark. Som et selskab under Naturgas Fyn leverer vi ekspertise og viden om drift og distribution af gas. Og et solidt finansielt grundlag. Vi har allerede fem konkrete biogasprojekter i støbeskeen og flere projekter vil komme til. Opgraderet biogas i naturgasnettet Biogas bliver en hel central energikilde, når samfundet fremover skal baseres på energi fra mere fluktuerende energikilder som vind og sol. Bionaturgas er betegnelsen for biogas, der er opgraderet, så den har samme kvalitet som traditionel naturgas. I forhold til naturgas, der består af 90 procent metan, indeholder den rå biogas en del CO 2, som i opgraderingsprocessen fjernes fra gassen. Tilbage er CO 2 -neutral bionaturgas, der har den store fordel, at den kan lagres i det eksisterende naturgasnet og bruges fleksibelt til både opvarmning, elproduktion og i transportsektoren, når der er behov for det henover året og døgnet. Positive effekter for miljøet, landbruget og beskæftigelsen Samtidig har biogasproduktion en række positive effekter for miljøet og landbruget: Den reducerer udslippet af metan og lattergas samt mindsker lugtgener og hindrer udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Forgasningen giver derudover mulighed for at genvinde og bruge fosforindholdet og kvælstofindholdet i biomassen til gødning. Biogasanlæg skaber samtidig vækst og varige arbejdspladser i Danmark - særligt i udkantsområderne. En udbygning med større biogasanlæg vil øge den årlige beskæftigelse med personer i anlægsperioden og med personer om året i driftsfasen over en 20-årig periode ifølge Landbrug og Fødevarer. Bæredygtig biogasproduktion kræver adgang til organisk affald Som investor i biogasbranchen har vi en erklæret målsætning om at udfase brugen af energiafgrøder i biogasproduktionen. Lige nu vil vi være nødt til at bruge majs i nogle af vores planlagte anlæg, da der ikke er nok alternativer, som kan tilføre biomasse til den relativt tynde gylle - og dermed muliggøre produktionen af biogas. Men i det lange perspektiv skal vi sikre en bæredygtig forsyning til biogasanlæggene - og det får vi ikke med majs. Organisk affald er løsningen, men i dag havner langt det meste organiske affald på et forbrændingsanlæg sammen med vores øvrige affald. Her har man imidlertid kun begrænset glæde af det organiske affald, for plastaffald og lignende har en meget højere brandværdi. Derfor er løsningen også klar: Plastic skal bruges til forbrænding organisk affald til biogassen. Og det forudsætter, at adgangen til organisk affald bliver kraftigt forbedret. Regeringen lægger med en ny ressourcestrategi op til, at vi skal prioritere affaldssorteringen, men det kræver en række klare tiltag. For det første er det vigtigt, at vi hurtigt får vedtaget en affaldsstrategi, så danskernes organiske affald bliver sorteret i stedet for blot at gå op i røg. Dernæst må vi også ændre en række incitamenter. For eksempel viser beregninger fra Finansministeriet, at kommuner, der ejer et forbrændingsanlæg, brænder 33 procent mere affald af end kommuner, der ikke ejer et anlæg. Ingen kan bebrejde kommunerne for at værne om deres investering, så derfor er vi nødt til at ændre på rammerne for området, hvis vi vil øge genanvendelsen af affald og sikre mere forgasning. Det kunne ske ved at fortsætte liberaliseringen af markedet med udbud af forbrændingsopgaverne på et frit marked. Det kræver, at det bliver tilladt at tjene penge på området, men resultatet vil til gengæld være, at kommunerne får et mindre incitament til at brænde det organiske 16 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

17 affald af, samtidig med at borgerne formentlig i længden vil få en billigere affaldssortering. Biogas er vejen til CO 2 -reduktion i transportsektoren Det er i transportsektoren, at biogassen for alvor kan gøre en forskel for at opnå målsætningen om et Danmark fri for fossile brændsler. Allerede i 2020 skal transportsektoren leverer en 20 procent CO 2 -reduktion. Og særligt den tunge transport, der står for cirka 20 procent af transportsektorens samlede CO 2 -udledning, er ikke til at komme udenom, hvis målene skal nås. For den tunge transport kan ikke køre på el. Energistyrelsen vurderer, at biogaspotentialet i transportsektoren svarer til 20 procent af det årlige energiforbrug i transportsektoren. Der er med andre ord store CO 2 -besparelser at hente ved brugen af CO 2 -neutral biogas, som gradvist vil erstatte den indledende brug af naturgas i transportsektoren Og forudsætningerne er på plads: Gas i transporten er en moden teknologi. Der er 14,5 mio. gasbiler i verden, heraf godt 1,6 millioner i Europa. Danmark er et af de eneste lande, der ikke udnytter teknologien. Pt. er der kun 15 gasbiler i Danmark alle ejet af Naturgas Fyn. Vi har et af Europas mest vidtforgrenede naturgasnet, som kan anvendes til et net af fyldestationer, og Naturgas Fyn vil investere i udbygning af fyldestationer parallelt med, at der kommer en tilstrækkelig volumen i antallet af gasdrevne køretøjer. Politisk vilje til afgiftsomlægninger Men et gennembrud for gas i transportsektoren kræver politisk vilje til afgiftsomlægninger. For som systemet er skruet sammen nu, er både prisen på gasbiler og gas som transportbrændsel højere end i vores nabolande. Gasbiler er lidt dyrere at fremstille end benzinbiler, bl.a. fordi der både skal være en benzintank og en gastank, men da registreringsafgiften udgør 180 procent af værdien over kr. på en almindelig personbil, giver en merfremstillingspris på eksempelvis kr. en merpris hos forhandleren på kr. Og brændstofsafgiften på gas er mere end dobbelt så høj som i Sverige og Tyskland, hvor staten har valgt at nedsætte afgifterne for at fremme efterspørgsel og brug af miljørigtig transport. Derfor foreslår Naturgas Fyn 1. En teknologineutral omlægning af registreringsafgiften, så afgiften i stedet for at følge bilens værdi tager udgangspunkt i bilens CO 2 -udledning og dens forurenings- samt støjgener. 2. At man sænker brændstofsafgiften for gas med 2 kr. pr. m 3, som ifølge beregninger fra COWI kan skabe et lille incitament hos vognmændene til at skifte til gas i den tunge transport. Samtidig mener vi, at det offentlige bør gå forrest i omstillingen ved i fremtiden at stille krav om anvendelse af gas i forbindelse med indkøb af tunge køretøjer og transportydelser. Tiltagene vil skabe forudsætningerne for, at biogas kan få sit gennembrud i den danske transportsektor. JPH ENERGI A/S Rådgivende ingeniørfirma ENERGI BRANCHENS TEKNISKE SAMARBEJDS- PARTNER... Kraftvarmeanlæg Kedelcentraler Biogasanlæg Biobrændselsanlæg Solfangeranlæg Solcelleanlæg Fjernvarmenet Regulerkraft El-kedler Energimærkning Tilstandsvurdering Samfundsøkonomi Projektansøgninger Lønsomhedsvurdering JPH ENERGI A/S Uvildig Rådgivning Vi vurderer de forskellige optimerings muligheder f.eks. for et kraftvarmeværk Vi gør noget for klimaet Dronninglund: Slotsgade Dronninglund tlf Skanderborg: Danmarksvej 30 H Skanderborg tlf Ny gasmotor: Fordele: Bedre el-virkningsgrad Mindre service udgifter Ulemper: Stor investering Usikkert antal driftstimer pga. elpris Større/ekstra akkumuleringstank: Fordele: Bedre driftsøkonomi for motorer Større fleksibilitet på frit el-marked Mulighed for varmeakk. fra el-kedel Ulemper: Ingen energi besparelse Lavtemperaturkøler, LT eller LT2: Fordele: Bedre varmevirkningsgrad ca. 10% Marginalprisen for motoranlægget falder Ulemper: LT2, returen skal være under 40 C Economiser på kedel: Fordele: Bedre varmevirkningsgrad 10-20% Nyt gaskedelanlæg: Fordele: Bedre varmevirkningsgrad Mindre stilstandstab Større kedel som dækker varmebehov Nye hovedpumper: Fordele: El besparelse Det tæller med i energibesparelser Ny el-kedel: Fordele: Mulighed for at købe billig varme i spot Ulemper: Mange usikkerhedsfaktorer Solvarme: Fordele: Gratis varme i sommerhalvåret Ulemper: Stor investering, ingen varme om vinteren Kraftvarme Nyt DECEMBER

18 Biomasse-kraftvarme giver god økonomi og godt miljø Af Jens Dall Bentzen Direktør Dall Energy Som en del af energiforliget blev regeringen og forligskredsen i foråret enige om, at biomasse kraftvarmeværker skal have 115 øre/kwh for den strøm de producerer. Det nye tilskud er mest kendt som et tilskud til biogasanlæg. Men tilskuddet gælder også kraftvarme-anlæg, der baserer sig på termisk forgasning. Det giver et helt nyt perspektiv på biomasse-teknologier baseret på disse teknikker. Dall Energy og en række partnere: Dansk Energi Service, COWI A/S og Juel Arkitekter har udarbejdet et detaljeret studie af et biomasse-kraftvarmeværk til opførelse i en mindre provinsby baseret på termisk forgasning. Studiet viste, at projektet vil have en meget kort tilbagebetalingstid. Jf. varmeforsyningsloven skal den gode økonomi tilfalde varmeforbrugerne. COWI beregnede, at varmeforbrugerne i byen ville kunne spare ca kr./år på varmeregningen. Den gode økonomi i projektet skyldes delvist den højere el-afregningspris og delvist, at brændslet (træflis) er markant billigere en Naturgas. Men projektet var også tildelt et tilskud fra Energistyrelsen på 9 mio. kr. idet teknologien er meget miljøvenlig og teknologien repræsenterer et stort eksport potentiale. Det er Dall Energys vurdering, at denne type biomasse-kraftvarmeværker kan blive løsningen for mange af de ORC kraftvarmemaskine fra Turboden. 8 MW Dall Energy biomassenovn på Bogense Fjernvarme. Jens Dall Bentzen, Dall Energy, vinder titel som årets opfinder i naturgasfyrede kraftvarmeværkers økonomiske udfordringer, som ikke bliver mindre i fremtiden. Hvis naturgas-kraftvarmeværket beholdes, kan kapaciteten sælges til Energinet.dk, som spids- og reservelast. Biomasse-kraftvarmeværket kan køre grundlast, og producere en miljøvenlig og økonomisk fordelagtig varme. Dall Energy er nu på udkig efter et varmeværk eller kraftvarmeværk, der er interesseret et i miljøvenligt biomasse-kraftvarmeværk. Hvis der indgås aftale om et projekt i en overskuelig fremtid, kan tilskuddet fra EUDP tilfalde den nye anlægsvært. 18 Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

19 Føler du dig viklet ind i energisparekrav? Det er godt at spare på energien det skal vi alle. Vi kan gøre dig fri af administrationen, indberetningen, indkøb af evt. manglende besparelser og alt det andet bureaukratiske: Fokuser på egne besparelser, så vikler vi resten ud... ganske enkelt! Slip for indberetningen Slip for administration af indkøb Slip for håndtering samt audit og kvalitetssikring Brug energien på egne, dokumenterede besparelser Kontakt os, hvis I vil vide mere: Tlf.: Kraftvarme Nyt DECEMBER

20 Virksomhedens finansielle politik Af Connie Jensen Finansrådgiver Danske Bank Når man driver virksomhed, vil man altid være eksponeret over for risici af forskellig art. Der er risiko for, at virksomhedens IT-systemer bryder ned, at de bestilte råvarer ikke leveres, at en ledende medarbejder bliver syg i længere tid, eller at virksomheden måtte bogføre et tab pga. stigende renter. Det vigtigste i den forbindelse er, at ledelsen i virksomheden er bevidst om disse risici og kan forholde sig til dem. Vi vil her i artiklen beskæftige os med nogle af de finansielle risici, som virksomheden kan blive udsat for. Formålet med en finansiel politik Har I en politik for, hvor meget af jeres finansiering, der må ligge i variabel rente?, spørger vi ofte ledelsen om, når vi holder møde med virksomheden. Ja, det har vi. Det er sådan ca %, kunne svaret så være. Er politikken nedskrevet, så alle relevante personer kender den? Og ofte er svaret hertil: Nej. Hvis virksomheden ønsker at have en politik for afdækning af de finansielle risici hvilket vi meget anbefaler skal den skrives ned! På den måde får ledelsen drøftet igennem, hvilke risici, den ønsker at tage og hvilke risici, den absolut ikke ønsker, og som derfor skal afdækkes. Finansrådgiverne i Danske Bank er gerne behjælpelige med input og sparring omkring udformning af en finansiel politik. Ved at besvare en række spørgsmål får ledelsen opsat rammer for den risiko, der skal gælde for virksomheden. Den finansielle politik skal beskrive: de overordnede rammer for risikostyringen hvordan risici håndteres operationelt? ansvar og beføjelser i forbindelse med udførelsen af den aktive risikostyring. Afgrænsning af risikoelementer Den finansielle politik vil typisk beskrive risikostyring på både aktiv- og passivsiden. På den måde sikrer virksomheden sig en sammenhæng i håndteringen af f.eks. renterisiko. Har virksomheden stort likviditetsoverskud og lige så store lån, skal ledelsen forholde sig til, om renterisikoen på aktivsiden opvejer risikoen på lånesiden, om likviditeten skal investeres og lån skal rentesikres eller om de to sider af balancen skal behandles hver for sig f.s.v.a. risikostyring. På aktivsiden skal den finansielle politik beskrive, indenfor hvilke rammer overskydende likviditet kan pla- ceres/investeres. Må der investeres i aktier? Må det være enkeltaktier eller via investeringsforeninger? Må der investeres i virksomhedsobligationer? Må der investeres i high yield obligationer altså obligationer med lav rating/ høj kreditrisiko (se markering af risiko i forhold til afkast på risikoindikator nedenfor)? Må der investeres i værdipapirer, hvor der er en valutakursrisiko? Dette vil være nogle af de spørgsmål, der skal besvares, når risikopolitikken på aktivsiden skal skrives. Risikoindikatoren viser den typiske sammenhæng mellem risikoen ved og fine afkastmuligheder af investeringen. Kilde: Danske Invest På passivsiden er det typisk risici på finansieringen, som ledelsen skal tage stilling til. For det første: Er finansieringen rigtigt sammensat? Er der lang commitment (tilsagn) på den del af finansieringen, der vedrører anlægsinvesteringer? Udløber en stor del af finansieringen på samme tidspunkt? Er finansieringen så stor, at rentestigninger kan have væsentlig effekt på resultatet? Hvor stor en del af finansieringen skal have fast rente og i hvor lang tid? Skal renten afdækkes ved optagelse af fastrentelån eller via finansielle instrumenter? På grafen herunder ses udviklingen på 3 mdr. renten og 10 års renten i DKK siden Kilde: Danske Bank og Reuters. Note: Tallene er historiske, og tidligere afkast kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidig afkast. Renterne er baseret på dagskonvektion ACT/ Kraftvarme Nyt DECEMBER 2012

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere