TIL AT VÆLGE. gode. Du får mad uden rester af sprøjtegift 2. Du får mad med mere smag 3. Du får rene varer uden sminke 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIL AT VÆLGE. gode. Du får mad uden rester af sprøjtegift 2. Du får mad med mere smag 3. Du får rene varer uden sminke 4"

Transkript

1 1 Du får mad uden rester af sprøjtegift 2 Du får mad med mere smag 3 Du får rene varer uden sminke 4 Økologiske dyr har bedre leveforhold 5 Økologi er godt for vores grundvand 6 Bevar en rig og ren natur 7 Du får mad med flere gode stoffer 8 Nej tak til gensplejset mad 9 Ø-mærket står for grundig kontrol 10 Økologi er godt for ulande 10 gode GRUNDE TIL AT VÆLGE

2 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 1: Du får mad uden rester af sprøjtegift Økologisk produktion bygger på forsigtighedsprincippet. Når du spiser økologisk, slipper du derfor for rester af de sprøjtegifte, den ikke-økologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme. Sprøjtegiftene kaldes også pesticider. Ikke-økologisk frugt og grønt Undersøgelser tyder på, at tidlig eksponering for pesticider kan påvirke udviklingen af forplantnings- og hormonsystemet hos mennesker. Sundhedsstyrelsens tidsskrift miljø og sundhed, nr. 3, december Se hele artiklen Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder på > Formidlingsblad > 14. årgang, nr. 3, december Rester af sprøjtemidler 54% Ingen sprøjtemidler 46% Da Fødevarestyrelsen i 2008 undersøgte over 1500 prøver af ikke økologisk frugt og grønt, blev der fundet rester af sprøjtegift i 54 procent. 2

3 Sprøjtemidler i danske bær og frugter I 60% af ikke økologiske jordbær er der rester af sprøjtemidler I 71% af ikke økologiske pærer er der rester af sprøjtemidler Kemikalier skader mænds kønsorganer Pesticider og andre hormonforstyrrende stoffer bidrager med stor sandsynlighed til en del af de tilfælde, hvor drenge fødes med misdannet penis, eller hvor testiklerne ikke befinder sig i pungen ved fødslen. Det er konklusionen i en rapport udarbejdet af professor Richard Sharpe fra The Queen s Medical Research Institute i Storbritannien. Rapporten opsummerer den viden, der i dag findes om sammenhængen mellem kemikalier og mænds evne til forplantning. Kilde: Male Reproductive Health Disorders and the Potential Role of Exposure to Environmental Chemicals her: > Diseases and chemicals > Testicular Dysgenesis Syndrome. I 46 % af ikke økologiske æbler er der rester af sprøjtemidler Undersøgelsen er fra 2008, offentliggjort i december Kilde: Pesticidrester i fødevarer Findes på > Publikationer. Fem dage med bonus Rester af sprøjtegift kan spores i urinen fra børn, der lever af ikke-økologisk mad. Det viser en undersøgelse fra universiteter i Atlanta og Seattle i USA. I undersøgelsen fandt forskerne rester af to meget udbredte sprøjtemidler i urinen fra de 23 skolebørn, som levede af almindelig ikke-økologisk mad. Derefter fik børnene hovedsageligt økologisk mad i fem dage, og straks forsvandt giftresterne fra urinen. Da børnene gik tilbage til den mad, de plejede at spise, kunne sprøjtemidlerne igen spores i deres urin. Undersøgelsen blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives i februar Findes på Du kan undgå pesticider 98 procent af vores indtag af pesticider stammer fra 20 almindelige afgrøder bl.a. hvede, kartofler og æbler. Men du kan undgå pesticider i din mad, hvis du spiser økologisk. Rikke Bille, cand. scient. i miljøkemi og testkoordinator i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Det betyder alt for mig at dyrke grøntsager uden sprøjtemidler Hvis jeg ikke kunne være fri for at sprøjte mine afgrøder, ville jeg slet ikke være landmand. Det betyder alt for mig. I stedet for at sprøjte, dyrker jeg sorter, som er særligt modstandsdygtige, og jeg har andre ugiftige metoder til at forebygge sygdom, skadedyr og ukrudt i markerne. Peter Bay Knudsen, økologisk landmand og gartner, Tåsinge. 3

4 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 2: Mindre vand = mere smag Økologiske grøntsager er ikke så store som ikke-økologiske. De indeholder nemlig mindre vand derfor er smagen mere koncentreret. Tørstof (smag) Vand Mindre smag med kunstgødning Når æbletræer får kunstgødning, taber æblerne kuløren og forbliver grønne, selv når de er modne. De smager desuden af mindre. Det viser en undersøgelse, som er lavet på Landbohøjskolen. Kokken: Smag og næring hænger sammen Der er en nær sammenhæng mellem mere smag, mere næring og mindre vand i de økologiske råvarer. Når landmanden ikke bruger kemikalier, så er grøntsagerne længere tid om at vokse sig store, og så optager de flere af de naturlige stoffer i jorden, så de bliver både stærkere og mere smagfulde. Henrik Boserup, kok, kogebogsskribent med mere som helst bruger økologiske råvarer. Kilde: Hvad er det du spiser? Forlaget Hovedland, af Ane Bodil Søgaard, tidligere forskningslektor og mag. scient. Troels V. Østergaard. Økologisk superkylling En superkylling. Det udtryk brugte stjernekokken Francis Cardenau, da Børsens Fødevarepris i august 2008 blev givet til Rose Poultry for firmaets økologiske kylling. Kilde: 4

5 Du får mad med mere smag Europæisk hæder til fynsk øl Det rent økologiske Ørbæk Bryggeri på Fyn blev i 2008 hædret med to guldmedaljer i konkurrencen European Beer Star Award. Det var øllene Fynsk Forår og Dark Horse, der vandt de fornemme priser. Kilde: Økologiske grøntsager indeholder generelt flere nærings- og smagsstoffer og mindre vand pr. kg end ikke-økologiske grøntsager. Det er fordi, økologiske landmænd ikke pacer deres planter med kunstgødning og sprøjtemidler, men lader dem vokse i naturligt tempo. Derfor indeholder økologiske grøntsager generelt forholdsvis mere tørstof og tilsvarende mindre vand end ikke-økologiske. Kilde: Økologiske fødevarer. Vidensyntese udført i regi af Forskningsinstitut for Human Ernæring, KVL (Landbohøjskolen). FØJO-rapport nr. 14, Kan findes via > Publikationer > FØJO-rapporter. Det er tydeligt, at de økologiske æg smager bedst, når vi blindsmager. Ulla Uebel til Politiken.dk/tjek 19. marts Ulla Uebel er civilingenniør og underviser på procesteknolog-uddannelsen, erhvervsakademi sjælland. Nordens bedste ost I konkurrence med flere hundrede andre oste blev en økologisk Danablu fra Bornholms Andelsmejeri kåret som Nordens bedste i Det skete ved Landsmejeriudstillingen i Herning. Kilde: 5

6 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 3: Økologisk slik er uden farvestoffer, der gør børn hyperaktive En række farvestoffer kan sammen med konserveringsmidlet Atamon gøre børn hyperaktive. Børnene får svært ved at koncentrere sig og sidde stille. Det er dokumenteret i en undersøgelse, som en gruppe britiske læger har gennemført. Økologiske fødevarer er helt fri for disse farvestoffer og Atamon. Men både Atamon og de seks farvestoffer, der var med i undersøgelsen, bliver meget brugt i ikkeøkologisk slik, saft og sodavand. (Atamon er også kendt som natriumbenzoat og E211). Kilde: The Lancet, 3. november Du får rene varer uden sminke Øko-varer fri for 321 stoffer Fødevareindustrien i EU har generelt lov til at bruge 370 forskellige tilsætningsstoffer: Farvestoffer, konserveringsmidler, emulgatorer, aromastoffer osv. De 370 stoffer har hver et E-nummer, som det har fået tildelt af EU. I økologisk mad er kun 49 af disse stoffer tilladt af dem er bandlyst. De 49 stoffer er tilladt i de økologiske varer, hvor det er nødvendigt at bruge dem. Eksempelvis er pektin, som udvindes af citron- og appelsinskaller, uundværlig når marmelade skal have en god konsistens. Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer eller sødemidler. Reglerne for tilsætning af stoffer med E-numre til økologiske varer er nemlig meget skrappere end for ikke-økologiske fødevarer. Kilder: Fødevarestyrelsen, > Fødevaresikkerhed > Teknologi, tilsætningsstoffer > Tilsætningsstoffer. EU s Økologiforordning. 6

7 Al mad burde være økologisk I stedet for at de økologiske varer er mærket med et rødt Ø-mærke, burde der være en gul advarselstrekant på de varer, som er fremstillet med sprøjtemidler og alle mulige underlige tilsætningsstoffer. Mik Schack, journalist, kogebogsforfatter og tv-vært Dansk Økologi siger nej til nitrit De danske producenter er enige om ikke at bruge nitrit i deres økologiske produkter, også selv om EU har givet lov til det. Nitrit virker konserverende og giver kødpålæg en rød farve, men stoffet er også under mistanke for at kunne give kræft. Næsten alle pålægsprodukter, som ikke er økologiske, indeholder nitrit, og indtil videre tillader EU også mindre mængder af stoffet i økologisk pålæg. Men den tilladelse bliver altså ikke brugt i Danmark. Det er de økologiske producenter enige om at holde fast ved. Kilde: Paul Holmbeck, direktør, Økologisk Landsforening. Foto: Henrik Damgaard E309 E309 E202 E214 E310 E310 E214 E202 E120 E127 E E311 E E203 E102 E122 E128 E210 E218 E312 E312 E218 E210 E316 E319 E320 E261 E262 E263 E212 E131 E200 E127 E129 E128 Økologi mod E124 E120 E123 E122 overfølsomhed E102 E100 E104 E123 E129 E211 E260 E315 E315 E260 E211 E104 E101 E110 E124 E131 E212 E110 E200 E213 E261 E262 E263 E316 E319 E320 E213 I ikke-økologiske varer er det tilladt at bruge syv gange så mange tilsætningsstoffer, som det er i økologiske. E270 E296 E296 E270 E290 E330 E330 E290 E101 E100 Mange tilsætningsstoffer kan give overfølsomhedsreaktioner med symptomer som børneeksem, nældefeber og hævelse i hud og slimhinder, mere sjældent høfeber og astma. Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er sjælden, men omfanget er dårligt dokumenteret. De overfølsomhedsgivende tilsætningsstoffer bruges stort set ikke i økologiske produkter. Det er således en klar fordel ved at spise økologiske frem for konventionelle produkter, at der ikke er risiko for overfølsomhedsreaktioner. Citat fra bogen Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor, som er udgivet af forskningscenteret ICROFS i november Bogen kan læses via hjemmesiden > Publikationer > Bøger. E407 E407 7

8 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 4: Skrabehøns: 9 Fritgående: 9 Økologiske: 6 Burhøns: 13* Øko-køer har udeliv Indendørs, antal høns pr. kvadratmeter: * Indtil 2012 må der være helt op til 16 burhøns pr. kvadratmeter i nogle bure. Alle økologiske køer er ude på græs mindst seks timer om dagen i fem måneder eller mere hver sommer. Blandt de ikke-økologiske køer går udviklingen i retning af, at færre og færre har mulighed for at nyde udelivet på en græsmark om sommeren. I dag er det mere end halvdelen af de ikke-økologiske køer, der aldrig kommer udenfor deres stald. Kilder: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på dk og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Så tæt bor høns Udendørs, antal høns pr. 100 kvadratmeter: Økologiske: 25 Skrabehøns: Har intet udeareal Burhøns: Har intet udeareal Fritgående: 25 Dyrenes Beskyttelse anbefaler forbrugerne at købe økologisk svinekød, for hos økologiske svin er der ingen problemer med skuldersår. Vi arbejder for, at alle køer skal på græs om sommeren, som de økologiske er det. Det er både sundt og naturligt for dem at være ude. Bent Hindrup Andersen, formand for Husdyrudvalget i Dyrenes Beskyttelse Kyllinger med naturlig vækst En økologisk kylling er af en race, der vokser i et naturligt tempo og med en harmonisk udvikling af kroppen. Den kan gå ud under åben himmel, fra den er omkring tre uger gammel, og den får økologisk foder. Ikke-økologiske kyllinger er af en race, der er fremavlet til at vokse ekstremt hurtigt og få et meget stort brystparti i forhold til benenes størrelse. Derfor går de ofte dårligt den sidste tid inden slagtning. Helt konkret vokser ikke-økologiske kyllinger 50 procent hurtige end de økologiske, de har kun halvt så meget plads i stalden, og de kommer aldrig ud i det fri. 8 Kilder: Rose Poultry og Dyrenes Beskyttelse

9 Økologiske dyr har bedre leveforhold Høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug. Økologiske høns, køer, svin og andre husdyr har god plads at bevæge sig på får grovfoder, som er godt for dyrenes velbefindende og forebygger sygdomme har adgang til udearealer, når årstiden tillader det skal i det hele taget have forhold, der imødekommer deres naturlige adfærd og behov skal have økologisk foder. Dog må op til 5 procent af foderet til svin og fjerkræ være ikke-økologisk indtil år 2012, hvorefter alt foderet skal være økologisk. Læs mere på > Økologi Derfor! og se de præcise regler i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på > Økologi > VejleD Ninger til økologi. Mindre salmonella hos øko-grise Økologiske grise har mindre risiko for at have salmonella i tarmen end grise, der lever hele livet i en stald. Det viser en undersøgelse fra Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Undersøgelsen bygger på tarmprøver fra grise, hvoraf en tredjedel var økologiske. 11 procent af de grise, der aldrig havde været udenfor stalden, havde salmonella i tarmen. For de økologiske var tallet syv procent. Kilde: > Publikationer > Notat: Sammenligning af salmonellaforekomst Ret til at rode En økologisk so skal bo i en hytte på en mark mindst fem måneder hver sommer, og de fleste gør det hele året. Herude føder soen sine unger de små grise. På marken kan dyrene rode i jorden og bade i mudder, som de elsker. De allerfleste ikke-økologiske svin lever hele livet lukket inde i en stald, og grisene bliver taget fra deres mor, allerede når de er tre eller fire uger gamle. Hos økologerne sker adskillelsen først, når grisene er syv uger. Så kommer de normalt ind i en stald, men de har stadig adgang til en udendørs løbegård. Kilder: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på og Danish Meat Association se > Husdyrproduktion > Viden om... > Produktion af grise. 9

10 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 5: Økologi er godt for vores grundvand Vores fælles vand er truet Hvert år bliver der lukket mere end 100 boringer til den danske vandforsyning, fordi boringerne er forurenet med pesticider. Mellem 15 og 20 procent af det danske grundvand er nu forurenet af pesticider og har et højere indhold af dem end reglerne tillader. I det danske grundvand er der fundet 83 forskellige pesticider, eller delvist nedbrudte kemiske forbindelser derfra. Kilde: DANVA (foreningen for danske vandværker og spildevandsanlæg), Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler, der kan sive ned i grundvandet. Så når du køber økologiske varer, er du med til at spare vores fælles vand for rester af de giftstoffer, som ikke-økologiske landmænd sprøjter deres marker med. I Danmark er vi fra naturens side beriget med helt rent vand i undergrunden. Vi har i mange år været så heldige, at vi bare kan pumpe grundvand op og sende det ud som prima drikkevand i vores haner uden videre rensning. Men de seneste årtier er mere og mere grundvand desværre blevet forurenet med sprøjtemidler. 10

11 230 ton mindre gift I Danmark bliver et areal næsten lige så stort som Lolland-Falster ( hektar) dyrket økologisk i dag. Hvis arealet ikke var blevet dyrket økologisk, ville det hvert år være blevet sprøjtet med omkring 230 ton af de giftstoffer, de ikke-økologiske landmænd bruger. Sådan passer økologi på grundvandet Ubehagelig overraskelse Selv om myndigheder og forskere i mange år har holdt øje med landbrugets forbrug af pesticider, bliver midlerne ved med at give ubehagelige overraskelser. For eksempel blev det i 2008 opdaget, at en kemisk forbindelse, der stammer fra sprøjtemidlet rimsulfuron, bliver ved med at sive ned fra jordoverfladen - selv tre år efter midlet er blevet brugt til at slå ukrudt ihjel på ikke-økologiske marker med kartofler. Kilde: GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Se pressemeddelelse fra 9. september 2008 på > nyheder. Så meget grundvand bliver skånet for mødet med sprøjtemidler, når du drikker eller spiser økologiske fødevarer: 1 liter økologisk mælk: 200 liter grundvand. 1 økologisk bøf på 250 gram: 750 liter grundvand. 1 økologisk æg på 50 gram: 75 liter grundvand. 1 portion økologisk havregryn på 50 gram: 34 liter grundvand. liter Med økologi er vi med til at sikre, at vi også i fremtiden kan forsyne danskerne med rent urenset drikkevand. 600 Carl-Emil Larsen, direktør for vandværkernes forening DANVA (Dansk vand- og spildevandsforening) 800 Tallene angiver den mængde grundvand, der årligt dannes af regnvand under det landbrugsareal, som er nødvendigt for at producere den enkelte fødevare. Tallene er gennemsnitlige. Kilde: 11

12 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 6: Flere vilde blomster med økologi Sommerfugle trives på øko-landbrug Der er flere sommerfugle på og omkring økologisk dyrkede marker, end der er på andre landbrugsarealer. Det fandt to svenske forskere fra universitetet i Lund ud af i en undersøgelse, de offentliggjorde i Størst forskel fandt de i områder i Sverige, der ligner Danmark. Det vil sige områder præget af ensartede marker i fladt terræn. Her var både antallet af sommerfugle og mængden af forskellige arter dobbelt så stor på de økologiske marker, som på de ikke-økologiske. Jo længere tid et landbrug er blevet dyrket økologisk, jo flere vilde plantearter er der i de levende hegn mellem markerne. Det konstaterede seniorforsker Beate Strandberg fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), da hun i sommeren 2008 undersøgte hegnene på en række økologiske og konventionelle (det vil sige ikke-økologiske) landbrug. På den fede lerjord fandt vi i gennemsnit 33 forskellige plantearter i hegnene på de konventionelle bedrifter og 52 på de økologiske. Hvor jorden er sandet, var tallene 22 på de konventionelle og 40 arter på de økologiske bedrifter, fortæller hun. Især er der flere forskellige blomstrende urter i de økologiske hegn. Det betyder, at der også er mere pollen og nektar, som bier og andre insekter lever af. Så mange slags vilde planter er der i hegnene på økologiske og ikke-økologiske landbrug på sandet jord. Kilde: Journal of Applied Ecology, december Kan findes via www3.interscience.wiley.com > Life Sciences > Ecology 12

13 Bevar en rig og ren natur Naturen er rigere og renere på økologiske arealer. Det skyldes dels, at de økologiske landmænd ikke gør brug af de sprøjtemidler, som andre landmænd bruger, og dels at de anvender mindre gødning end de ikke-økologiske landmænd. Undersøgelser dokumenterer blandt andet, at der i gennemsnit er 30 procent flere vilde planteog dyrearter på økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord. Kilde: Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor, udgivet af forskningscenteret ICROFS i november Bogen kan læses via hjemmesiden Sprøjtegift i åer Regn skyller sprøjtemidler fra de ikke-økologiske landbrug ud i vandløb og søer. Når giftstofferne kommer op i en vis mængde, er de til fare for vandplanter, fisk og andre dyr. I 2006 undersøgte Danmarks Miljøundersøgelser fem af Danmarks største åer for rester af 14 forskellige pesticider. Alle 14 blev fundet i større eller mindre omfang. Ingen af åerne var helt fri for sprøjtemidler. Danmarks Naturfredningsforening peger på økologisk jordbrug som den åbenlyse vej til at genskabe et landbrug i balance med natur, miljø og landskab. Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Et renere hav Alle planter har brug for kvælstof som næring, og derfor anvender både økologiske og ikke-økologiske landmænd kvælstofholdig gødning. For økologerne vil det i praksis sige gødning fra husdyr eller planter. Men hvis der kommer for meget kvælstof ud på markerne, fører det til forurening og iltsvind i havet. Af hensyn til vandmiljøet gælder det altså om at spare på kvælstoffet. Økologiske landmænd med malkekvæg udleder kg mindre kvælstof pr. hektar til vandmiljøet, sammenlignet med deres ikke-økologiske kolleger. Det vil sige, at når vi køber økologiske mejeriprodukter i stedet for ikke-økologiske, bliver hav og fjorde renere. Kilde: Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor, udgivet af forskningscenteret ICROFS i november Bogen kan læses via hjemmesiden Kilde: DMU Rapport nr. 646, Vandmiljø og Natur Kan findes vis > Udgivelser > Faglige rapporter > Nr

14 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 7: Du får mad med flere gode stoffer Forskningsresultater viser, at økologiske fødevarer ofte indeholder flere sundhedsfremmende stoffer end ikke-økologiske fødevarer. Men sundhed for det enkelte menneske er en kompliceret affære med utroligt mange faktorer, der spiller ind. Så mens vi venter på større klarhed over økologiske varers sundhedsmæssige effekt, må vi se på de mange pile, der peger den vej. Her er et par stykker af dem: Godt for planten, godt for dig I gennemsnit indeholder økologisk dyrket frugt og grønt formentlig flere og større mængder af de sekundære metabolitter, hedder det i en rapport fra en gruppe forskere ved Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. De såkaldte sekundære metabolitter findes i alle planter og har stor betydning for deres forsvar mod sygdomme og skadedyr. Sandsynligvis er en stor del af de sekundære stoffer også gavnlige for menneskers forsvar mod forskellige sygdomme. Den nævnte rapport indgår i bogen Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor, som er udgivet af forskningscenteret ICROFS i november Bogen kan læses via hjemmesiden > Publikationer > Bøger. Tomater ændrer sig ved økologisk dyrkning Når tomater dyrkes økologisk, får de et højere indhold af flavonider en gruppe stoffer, der hører til familien af antioxidanter, og som ifølge nogle forskningsstudier kan forebygge kræft. Det viser et 10 år langt forsøg ved University of California-Davis i USA. Mængden af flavonider i universitetets tomater blev større og større, jo længere tid jorden blev dyrket økologisk. Til sidst var der 97 procent flere flavonider i de økologiske tomater end i de ikke-økologiske. Kilde: Journal of Agricultural and Food Chemistry, 23. juni

15 Økologisk mælk: 948 nmol equol Ikke-økologisk mælk: 168 nmol equol Flere gavnlige stoffer i økologisk mælk Indholdet af equol og andre såkaldte fytoøstrogener er i gennemsnit langt højere i økologisk mælk end i ikke-økologisk. Det fandt forskere fra det daværende Danmarks JordbrugsForskning ud af, da de i 2002 undersøgte mælken fra 7 ikke-økologiske og 13 økologiske gårde. Andre forskeres undersøgelser tyder på, at fytoøstrogener som equol kan være med til at forebygge forskellige former for kræft, knogleskørhed og andre sygdomme. Kilde: Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, april Kan findes via > Publikationer > FØJOenyt. Mælk med mere af den gode fedt Økologisk mælk indeholder gennemsnitligt flere Omega-3 og visse andre fedtsyrer, end der er i den ikke-økologiske mælk. En af disse andre fedtsyrer er CLA, som ifølge nogle undersøgelser formentlig har en forebyggende virkning mod cancer. En schweizisk-tysk-hollandsk undersøgelse har vist, at en ammende mor kan øge mængden af CLA i sin brystmælk, alt efter hvor stor en del af hendes kost, der er økologisk. 312 ammende mødre deltog i undersøgelsen. Kilde: British Journal of Nutrition, april Mere af det gode, mindre af det dårlige Jeg vurderer økologiske varer som sundere end andre, fordi de indeholder flere af de gode stoffer - eksempelvis mineraler og planternes immunstoffer. Og de indeholder mindre af det dårlige som pesticidrester, nitrat og tilsætningsstoffer. Per Brændgaard Mikkelsen, ernæringskonsulent, cand.scient. i human ernæring. 15

16 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 8: Derfor nej til gensplejsning Gensplejsning er en teknik til at overføre arvelige egenskaber fra en art til en anden, selv om de to (for eksempel en plante og en bakterie) aldrig vil kunne mikse deres egenskaber på naturlig måde. Ved hjælp af gensplejsning er det muligt at designe Genetisk Modificerede Organismer (GMO). Økologerne har mange grunde til at sige nej til gensplejsning. De vigtigste er: De biologiske og arvemæssige konsekvenser er ukendte og uoprettelige, da de vil nedarves fra generation til generation. De sundhedsmæssige konsekvenser er ikke undersøgt til bunds. Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis gensplejsede planter breder sig i naturen. Al brug af GMO er forbudt i økologisk landbrug. Dog må syge dyr få medicin, som er fremstillet ved hjælp af gensplejsning det er nemlig ofte den eneste medicin, der kan fås. Ikke-økologisk o Ikke-økologiske dyr får gensplejset foder Gensplejsning skaber nye problemer De fleste GMO-afgrøder er designet til at kunne tåle sprøjtemidler, som slår alle andre planter ihjel. Derfor kan de landmænd, der dyrker GMO, øge deres forbrug af sprøjtemidler mod ukrudt. Forbruget af ukrudtsmidlet Roundup er således steget med hele 1900 procent på marker med sojabønner i USA, efter soja-farmerne i 1994 begyndte at dyrke GMO-soja. Det har ført til, at flere arter ukrudt er blevet modstandsdygtige over for Roundup. Derfor har farmerne også øget forbruget af andre sprøjtemidler, som ukrudtet endnu ikke er blevet modstandsdygtigt overfor. Kilde: Friends of the Earth International: Who benefits from GM Crops? Findes via Ingen gensplejsede afgrøder må bruges i foder til økologiske dyr. I alt 16 gensplejsede afgrøder må bruges til foder til ikke-økologiske køer, svin og høns i EU 10 sorter GMO-majs, 3 sorter GMO-raps og 3 sorter GMO-soja. Læs mere på 16

17 Nej tak til gensplejset mad Gensplejsning er unaturligt Vi kan ikke overskue konsekvenserne af gensplejsning. Gensplejsning står også i modsætning til den økologiske idé om et landbrug fri for kunstige hjælpestoffer. Vi vil producere fødevarer på en mere naturlig måde. Landmand Ernst Hørlück, medlem af Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening. Inden for økologisk produktion bliver der hverken brugt gensplejsning til føde til mennesker eller til foder til dyrene. Hvorimod praktisk talt alle mejeriprodukter, kød og æg, som ikke er økologiske, er baseret på gensplejsede afgrøder. Dyrene i ikke-økologiske landbrug får nemlig foder, der delvist består af gensplejsede sojabønner og andre gensplejsede råvarer, der importeres fra Nord- og Sydamerika. Kilder: Plantedirektoratet (www.pdir.dk) og 17

18 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 9: Ø-mærket står for grundig kontrol Det røde danske Ø-mærke og EU s økologilogoer er din garanti for økologisk kvalitet. Når du køber en økologisk vare med et af disse mærker, kan du stole på, at de detaljerede regler for økologisk produktion er blevet fulgt hele vejen fra landmandens mark til hylden i butikken. Det holder et grundigt kontrolsystem øje med. Læs mere på > Økologi Derfor! > Stol på Ø-mærket. Gode mærker Det danske røde Ø Det danske røde Ø-mærke kan du finde på økologiske produkter, der er helt eller delvist produceret i Danmark, eller som er pakket her i landet. Det sidste kan for eksempel være økologiske appelsiner, der er lagt i plastikposer på en virksomhed i Danmark. EU s grønne logoer for økologi Begge EU s grønne økologilogoer er dokumentation for, at varen er produceret i overensstemmelse med EU s økologiregler. Varen er kontrolleret i et andet land, men ikke af myndighederne i Danmark med mindre den også bærer det røde Ø. 18

19 Kontrol fra jord til bord Inden en landmand kan få lov at sælge sine produkter som økologiske, skal han først søge myndighederne om autorisation som økolog. Desuden skal hans marker igennem to års omlægning. I de to år skal jorden dyrkes efter økologiske regler, men uden at korn, grøntsager og andre afgrøder må sælges som økologiske. Det må de først efter de to år og en godkendelse. Alle økologiske landmænd får mindst én gang om året besøg af en kontrollør, som tjekker, at reglerne bliver fulgt. Det gælder også for de landmænd, som er ved at lægge om til økologi. I Danmark bliver kontrollen udført af Plantedirektoratet, som er en myndighed under Fødevareministeriet. International kontrol I alle lande, som eksporterer økologiske varer til Danmark, er der kontrolsystemer, som svarer til de danske. I de fleste andre lande er det private organer, der står for kontrollen. Men disse er under statsligt opsyn og godkendt af EU. De regler, de kontrolleres efter, er mindst lige så skrappe som EU s økologi-regler lige som de danske regler også er. Kilder: Fødevarestyrelsen: Vejledning om økologiske fødevarer m.v., og EU s økologiforordninger (kan findes via > Mærkning > Økologi). Kilder: > Økologi Derfor! > Stol på Ø-mærket Og > Økologi > Vejledninger til økologi. Økologi for sig Ministeriet: Stol på Ø-mærket Forbrugerne kan stole på Ø-mærket, fordi økologisk produktion er underlagt skarp kontrol. Landmændene er klar over, at Ø-mærkets troværdighed er afgørende for, om forbrugerne køber økologiske produkter. Der er et godt samarbejde med erhvervet, hvilket er med til at sikre en effektiv kontrol og dermed skabe tillid til Ø-mærket. En virksomhed, som arbejder med økologiske produkter, skal omhyggeligt sørge for, at de økologiske varer bliver holdt adskilt fra eventuelle ikke-økologiske varer. Ellers kan virksomheden få en bøde og miste retten til at handle med økologi. Mindst én gang om året bliver virksomheder, der producerer økologiske varer, kontrolleret af en repræsentant for myndighederne enten den lokale Fødevareregion eller Plantedirektoratet. Kilder: Fødevarestyrelsen: Vejledning om økologiske fødevarer m.v. (kan findes via > Mærkning > Økologi > Kontrol) og Plantedirektoratet: Økologikontrol (kan findes via > Økologi > Vejledninger til økologi). Ane Frost Førde, chefkonsulent i Plantedirektoratet under Fødevareministeriet. 19

20 Hvorfor vælge økologi? Grund nr. 10: Økologien er klart en af de muligheder for landmænd i Afrika, som rigtigt anvendt kan skabe både øget produktion, øget indtjening og øget bæredygtighed. Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Mere frugtbar jord Hvis ikke bønder gør noget aktivt for at bevare jordens frugtbarhed, bliver den hurtigt udpint og fattig på næring til planterne. Men med økologiske metoder kan bønder i ulande øge jordens indhold af næringsrigt organisk stof. Det sker især ved at gøde markerne med kompost fra planterester, husdyrgødning og kvælstofsamlende planter. Det er forklaringen på, at omlægning til økologi meget ofte giver større høst i den tredje verden. Læs mere på > Forbrugere > Lige nu > Øko Temaer > Økologi & Sult. Flere fordele ved økologi FN-rapporten fortæller om 15 grupper af bønder i Kenya, Tanzania, Uganda og Malawi, der er gået over til at dyrke jorden økologisk. Søjlerne viser hvor mange af de 15 grupper, der har fået fordele af økologien. 15 FN-rapport: Økologi er et godt middel mod fattigdom Når bønder i Afrika tager økologiske metoder i brug, får de kontante fordele ud af det. Det er konklusionen i en fælles rapport fra to FN-organer for handel, udvikling og miljø, UNCTAD og UNEP. Blandt andet peger rapporten på disse gevinster: Bønderne sparer de penge, de ellers skulle have brugt til sprøjtemidler og kunstgødning De får større høst og derfor flere varer, som de kan sælge De kan tage højere priser, når de er underlagt økologikontrol De kan tjene penge på forarbejdning af de økologiske produkter Kilde: Organic Agriculture and Food Security in Africa. Kan findes via > Digital Library Mere mad fra egen produktion* Mere frugtbar jord og andre miljøfordele Øget lokalt samarbejde Mere viden om dyrkning og sundhed Større indtægt * For to af grupperne var det dyrkning af bomuld, der blev lagt om til økologi, så der gav omlægningen ikke direkte mere mad på bordet. Den sidste gruppe havde ikke tal for høstens størrelse. Med andre ord førte omlægning til økologi til større produktion af mad alle de 13 steder, hvor det blev målt. Kilde: Organic Agriculture and Food Security in Africa. Kan findes via > Digital Library. 20

TIL AT VÆLGE. gode. Du får mad uden rester af sprøjtegift 2. Du får mad med mere smag 3. Du får rene varer uden sminke 4

TIL AT VÆLGE. gode. Du får mad uden rester af sprøjtegift 2. Du får mad med mere smag 3. Du får rene varer uden sminke 4 1 Du får mad uden rester af sprøjtegift 2 Du får mad med mere smag 3 Du får rene varer uden sminke 4 Økologiske dyr har bedre leveforhold 5 Økologi er godt for vores grundvand 6 Bevar en rig og ren natur

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

GODE GRUNDE VÆLGE. til at

GODE GRUNDE VÆLGE. til at 10 GODE GRUNDE til at VÆLGE 1. DU FÅR MAD UDEN RESTER AF SPRØJTEGIFTE / 2. DU FÅR MAD MED MERE SMAG / 3. DU FÅR RENE VARER UDEN SMINKE / 4. ØKOLOGISKE DYR HAR BEDRE FORHOLD / 5. ØKOLOGI ER GODT FOR VORES

Læs mere

gode grunde vælge til at

gode grunde vælge til at 10 gode grunde til at vælge 1. Du får mad uden rester af sprøjtegifte / 2. Du får mad med mere smag / 3. Du får rene varer uden sminke / 4. Økologiske dyr har bedre forhold / 5. Økologi er godt for vores

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1 Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 2 Hej med dig! Hej med dig! Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Marts 2012. Overemne PROJEKTOPGAVE. Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D. Underemne [1]

Marts 2012. Overemne PROJEKTOPGAVE. Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D. Underemne [1] Marts 2012 PROJEKTOPGAVE Overemne Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D Underemne Ø [1] Indledning...Side 2 Problemstilling, problemformulering og arbejdsbeskrivelse... Side 3 Hvad er økologi?... Side 4 Hvad

Læs mere

PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE

PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE COPENHAGEN FOOD FAIR 2015 SØNDAG D. 22/2 2015 10.30 Tea2You, Q Kaffe og Kakao: Kom til morgenkaffe- og teceremoni med stort Ø for Økologi. 11.30 Them Andelsmejeri,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze Godt nyt til os, der går ind for økologi - også når vi går ud 93% af dine gæster ved, at det røde Ø-mærke betyder, at en vare er

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Ernæringsprincipper. for børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1

Ernæringsprincipper. for børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1 Ernæringsprincipper for børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1 Ishøj Kommunes børnepolitik har overskriften et godt børneliv- et fælles ansvar. For den del af børnepolitikken, der omhandler

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

KÆRE VÆRT. Vi har en fælles opgave i at sikre, at forbrugerne ikke bare træffer et valg foran køledisken, men at de træffer et bevidst valg.

KÆRE VÆRT. Vi har en fælles opgave i at sikre, at forbrugerne ikke bare træffer et valg foran køledisken, men at de træffer et bevidst valg. KÆRE VÆRT Foråret nærmer sig og det samme gør Økodag, der afholdes den 13. april. Det er dejligt, at så mange af jer har fundet tid og overskud til at åbne dørene for de mange forbrugere, der gerne vil

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

SUPER PANDEKAGE "OPSKRIFTEN PÅ SUPERPANDEKAGE" Saml håret og tag ure, armbånd og fingerringe af! MEL

SUPER PANDEKAGE OPSKRIFTEN PÅ SUPERPANDEKAGE Saml håret og tag ure, armbånd og fingerringe af! MEL MEL Økologisk stenmalet SUPER PANDEKAGE "OPSKRIFTEN PÅ SUPERPANDEKAGE" Hej venner! Hvad er det vigtigste at huske på, inden vi starter på at det sjove i køkkenet? Saml håret og tag ure, armbånd og fingerringe

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

annoncetillæg Stemplet med

annoncetillæg Stemplet med annoncetillæg Stemplet med Mød landmænd der leverer Ø-varen Sådan foregår økologi-kontrollen Hvem er de økologiske forbrugere? Jagten efter guld omlægning af offentlige køkkener Mælken driver værket Vi

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere