ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?"

Transkript

1 ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: Økologisk Landsforening 2007

2 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter sig mange spørgsmål til økologien, og meget kan besvares med fakta andre svar handler om følelser og holdninger. Mange holdninger handler om myter myter, der måske havde hold i virkeligheden engang, men som i dag er en saga blot fordi økologien er blevet professionel. Andre myter handler om manglende viden om fakta. I det følgende prøver vi at give myterne et modspil med fakta. Myte: Det er for dyrt! Fakta: Det behøver det ikke være! Men det er også fakta, at du kan omlægge til minimum 75% økologi i dit storkøkken uden at det koster dig mere. Det handler om at ændre rutiner og vaner, og de specialuddannede omlægningskonsulenter, du kan kontakte via Økologisk Landsforening, ved hvordan det kan gøres. Gode Historier Hos Nykredit i København var der budgetteret med 10% højere udgifter, da køkkenet lagde om til næsten 100% økologi. Et år efter viser realiteterne, at bespisningen af de medarbejdere faktisk er blevet billigere så meget, at det har været muligt at ansætte en ekstra medarbejder i kantinen. Besparelserne kommer fra en udnyttelsesgrad af råvarerne på næsten 100%, fordi der er gået sport i at tænke alternativt. Samtidig er tidligere tiders overflødighedshorn af retter erstattet af en buffet med udvalgte lækkerier, hvor brød, gryn og pasta mætter, så forbruget af kød er reduceret. På Fredericia Sygehus er 45% af maden økologisk. Her giver alternativ tænkning økonomisk gevinst. Der spares f.eks kr. om året ved at skære tomaterne i mindre stykker. Nakkesteg har erstattet kamstegen. Brød bages med havregrød. I vinterperioden erstatter grønkål dyr salat på smørrebrødet. Og der er kålrabi, pastinakker og selleri i farsbrødene. På universitetet i Århus er kantinen på Matematisk kendt for sin gode, rigelige og rimelige mad. Det meste er økologisk, og økonomien hænger sammen, fordi kantinebestyreren har skabt et netværk af leverandører, der holder køkkenet orienteret om ugens tilbud. Økologi kan også sagtens være sund økonomi. Myte: Man kan ikke stole på, at varerne er økologiske Fakta: Kontrollen med øko-mærkede varer er meget effektiv Myten stammer fra økologiens barndom. I dag er kontrollen med øko-mærkede varer meget effektiv og omfattende, og branchens aktører er professionelle producenter, der ikke spiller hasard med deres ry og rygte. Der er kontrol med alle led af den økologiske produktion og fremstilling. Økologiske kvægproducenter skal føre logbog med detaljerede data for hver enkelt kalv og ko, og det er Plantedirektoratet, der godkender og mindst én gang om året kontrollerer såvel de økologiske jordbrug som de virksomheder, der forsyner de økologiske jordbrug med foder, såsæd osv. Både bogføringen af rå- og færdigvarer samt selve produktionen gennemgås bl.a. testes produkterne for genmodificerede organismer, der ikke er tilladt i økologisk produktion. Fødevarestyrelsen tager sig af kontrollen af de virksomheder, der forarbejder de økologiske produkter. Al økologisk produktion skal være anmeldt, og produktionen skal foregå efter en

3 økologirapport, der udarbejdes af den lokale fødevareregion. Rapporten beskriver i detaljer de krav, som virksomheden skal opfylde. Det gælder bl.a. dokumentation for, at alle indkøbte råvarer er økologiske. Der skal udarbejdes særskilt regnskab over salget af økologiske færdigvarer. Oplysningerne krydskontrolleres virksomhederne imellem. Hvis der både fremstilles økologiske og konventionelle produkter i samme virksomhed, skal processerne være skarpt adskilt enten i hver sit lokale eller adskilt i tid. Økologiske varer fra EU kan frit importeres til Danmark, hvis de er kontrollerede og produceret efter reglerne. I alle andre EU-lande varetages kontrollen af private kontrolorganer typisk foreninger for økologiske landmænd og forbrugere. Økologiske produkter fra lande udenfor EU kan sælges i Danmark, hvis reglerne og kontrollen i det pågældende land er godkendt af EU dvs., at reglerne mindst svarer til betingelserne for økologisk produktion i EU. Ellers skal der særlig tilladelse til importen. Udenlandske økologiske produkter kan forsynes med det danske Ø-mærke, hvis produkterne f.eks. er pakket om i Danmark og dermed er underlagt den danske fødevarekontrol. Når der en sjælden gang dukker en sag op i medierne, om at der er en der ikke har overholdt reglerne, er det netop fordi kontrollen er så stram, at der er stor risiko for at blive fanget, hvis man forsøger at snyde. Myte: Man kan ikke smage forskel Fakta: Prøv! Selvfølgelig er der produkter, hvor det er svært at smage økologien. Men mon ikke de fleste er enige om, at f.eks. økologiske grønsager smager af mere. Logisk nok, for uden kunstgødning bruger økologisk frugt og grønt længere tid på at vokse sig store og spisefærdige. Til gengæld indeholder de mindre vand end de konventionelle typer og dermed mere næring pr. kilo. Der er også mange, som mener, at det kan smages, at økologiske husdyr lever frit og godt, spiser groft og sundt og får god tid til at vokse sig store og kødfulde. Det tager f.eks. kyllingen 81 dage at nå sin slagtevægt på 2 kg. Kalven får sødmælk de første 90 dage efter fødslen, og grisene fodres med både grovfoder og kraftfoder, der indeholder meget energi, mange fibre og masser af næringsstoffer. Og så er der den økologiske blomme i et æg, der tager farve efter årstiden. Kraftig gul om sommeren, når hønen spiser frisk græs og grønt mere bleg om vinteren, når der er grovfoder på menuen. For ikke at tale om mejeriprodukterne og melet... Så det handler nok ikke kun om etik og dyrevelfærd, når de fleste kendte kokke i høj grad bekender sig til økologien. Men dyrevelfærd giver en god smag i munden! Myte: Omlægning til økologi i køkkenet kræver mere arbejde og mere plads Fakta: Omlægning til økologi kræver ændrede arbejdsrutiner Når grønsagerne fylder mere på menuen, fylder de også i køkkenet og på arbejdsplanen, fordi de måske kommer urensede fra leverandøren. Men hos Miljøkontrollen i København laves der hver dag næsten 100% økologisk mad til 80 personer i et mikroskopisk, gammelt anrettekøkken, mens grønsagerne renses på dispensation i et lille opvaskerum ved siden af køkkenet. Der kan visse steder være tale om, at kølekapaciteten skal øges, hvis ikke der er daglige leverancer fra grossisterne.

4 Men ellers handler det mest om ændrede arbejdsrutiner, fordi udvalget af økologisk halvfabrikata og frostvarer stadig er begrænset. Myte: De økologiske leverancer er ustabile Fakta: Det økologiske vareudbud svinger med årstiderne Det er rigtigt, at udvalget af økologiske råvarer er meget sæsonbestemt, og det skal tænkes ind i menuplanlægningen. Det er en kærkommen udfordring for de fleste kokke og køkkenledere, og hos Miljøkontrollen i København laver man kun menuplan for en uge ad gangen. Et par dage før råvarerne skal leveres, tjekker man for en sikkerheds skyld, om ønskerne kan opfyldes. Meldingen lyder, at det er meget sjældent, at planerne må justeres, fordi leverandørerne må melde pas. Men det er også fakta, at importerede, økologiske produkter oftere er i restordre end produkter fra konventionelle leverandører. Derfor er det vigtigt at lave en klar aftale med sine grossister om, hvordan restordrer håndtereshertil. Myte: De økologiske grossister dækker kun storbyerne Fakta: Flere grossister med bredt sortiment er landsdækkende Der findes flere landsdækkende grossister, som lagerfører mellem og økologiske produkter. Den store fokus på økologi har også vakt interessen hos en række af de konventionelle grossister, som har opbygget et specielt økologisk sortiment. Se listen over grossister her. Også listen af specialleverandører udvikler sig fra dag til dag. Du kan se den aktuelle liste ved at klikke her. Hos Kvadrat uden for Ebeltoft, der producerer boligtekstiler, frygtede man også problemer med levering, da man gik over til økologi i kantinen. Frygten var ubegrundet. Leverancerne kommer punktligt 3 gange om ugen. Myte: Kantinegæsterne vil hellere have sovs og kartofler end økologi Fakta: Økologi tiltrækker og fastholder medarbejdere Selvfølgelig er der mange, der ønsker at holde fast i vaner og traditioner. Når de vrænger på næsen af økologien, er det sandsynligvis fordi, de sætter lighedstegn mellem økologi og salatbar. De mangler at blive præsenteret for de muligheder, som den økologiske udfordring giver et godt køkkenpersonale. Det er efterhånden ofte, at man støder på økologi som et personalegode i stillingsannoncer efter nye medarbejdere. BRF kredit i København er en af de virksomheder, der målrettet bruger kantinens udbud af gode og sunde retter til at tiltrække og fastholde gode, unge medarbejdere. Det samme er tilfældet hos Nykredit og hos Jyske Bank i Silkeborg, hvor økologien er en del af en overordnet kostpolitik, der både skal sikre de medarbejdere ordentlig mad på arbejdet samtidig med, at den enkelte medarbejder skal påvirkes til også at vælge den gode smag derhjemme. Og det virker. Hos Kvadrat lyder en af kommentarerne, at man får lyst til at yde lidt mere, når firmaet viser, at man tænker på medarbejdernes ve og vel. Og i øvrigt går man ofte en tur i køkkenet for at få inspiration til gryderne derhjemme.

5 Hvad er økologi? Hvad er fakta? Fakta om økologisk frugt og grønt Frø og planter skal være af økologisk oprindelse. Afgrøderne må først sælges som økologiske det tredje år efter omlægningen fra konventionel drift. Der bruges ikke kunstgødning i økologiens verden kun organisk gødning fra husdyr, nedpløjet kløvergræs eller kompost. Det gør jorden levende og rig på næringsstoffer. Levende jord giver mulighed for at planternes rødder kan vokse sig dybe og forgrenede, så de bliver gode til at optage vand og næringsstoffer. Men uden kunstgødning bruger økologisk frugt og grønt længere tid på at vokse sig store og spisefærdige. Til gengæld indeholder de mindre vand end de konventionelle typer og dermed mere næring pr. kilo. Flere undersøgelser peger også på, at økologiske grønsager har et lidt højere indhold af tørstof, C-vitaminer og kostfibre. I gennemsnit er indholdet af forskellige antioxidanter 30% højere, hvilket bidrager væsentligt til at give kroppen et bedre immunforsvar. Den økologiske landmand må ikke bruge syntetiske sprøjtemidler mod ukrudt, sygdomme og insekter. I stedet bruges sædskifte det vil sige skift mellem forskellige afgrøder fra år til år i samme jord. En sygdom eller et skadedyr trives nemlig sjældent på forskellige planter en sygdom eller et skadedyr i afgrøderne det ene år overføres derfor sjældent til den nye afgrøde året efter. I drivhusene dyrkes planterne i jord eller spagnum. Skadedyrsbekæmpelsen sker primært biologisk f.eks. med nyttedyr. Fakta om økologisk kød Økologiske husdyr skal leve under forhold, der er i bedst mulig overensstemmelse med dyrenes naturlige adfærd og behov. Det er god etik og dyrevelfærd giver en god smag i munden! Dyrene skal have mulighed for daglig motion og de skal på græs om sommeren. De må ikke bindes og de skal have så god plads, at de kan bevæge sig naturligt. Der skal være frisk luft og dagslys i staldene og rent halm eller anden strøelse på liggearealerne. Dyrene skal kunne pleje hud og fjer. Alt kvæg fodres 100% økologisk. For svin og fjerkræ kan der stadig bruges 10-15% konventionelt gmo-frit foder, da det endnu ikke er muligt at skaffe det resterende foder økologisk. Der må ikke være tilsat antibiotika eller andre lægemidler, vækstfremmere eller farve-, aroma- og konserveringsmidler. Foderet må heller ikke indeholde ingredienser fremstillet ved gensplejsning. Dyrene skal året rundt have grovfoder i form af f.eks. græs, hø, halm, ensilage, gulerødder eller roer. Grovfoder giver deres maver noget at arbejde med, og det opfylder dyrenes naturlige behov for at søge føde og tygge drøv. Men grovfoder indeholder ikke så meget energi pr. kg som kraftfoder det betyder, at dyrene ikke vokser så hurtigt, og køerne giver mindre mælk. Det er en af forskellene på at økologiske varer er lidt dyrere. Princippet i det økologiske landbrug er at forebygge sygdomme i stedet for at helbrede. Økologiske dyr må kun behandles med medicin ordineret af en dyrlæge, og behandlede dyr må først slagtes efter dobbelt så lang tid som ikke-økologiske dyr. Der gælder særligt skrappe regler for dyrenes transport til slagteriet og behandlingen under selve slagtningen. Specielt for økologiske grise Økologiske smågrise tages først fra soen, når de er mindst syv uger gamle det sker typisk efter tre uger i det konventionelle landbrug. Syv uger med soens mælk giver smågrisene stor mod-

6 standskraft og en sund fordøjelse. Alle økologiske svin skal leve løsgående og med adgang til en udendørs løbegård, hvor der er materialer, de kan rode i. Søerne skal have adgang til græsarealer mindst 150 dage om året. Det er vigtigt, at grisenes foder indeholder mange fibre. Foruden grovfoder fodres grisene også hver dag med kraftfoder f.eks. byg, hvede, havre, raps og majs, som indeholder meget energi og har en god sammensætning af næringsstoffer. Specielt for økologisk kvæg Økologiske kalve skal have dækket deres naturlige behov for at sutte. Kalvene skal have sødmælk i minimum 90 dage efter fødslen. Økologiske kalve må ikke sælges til opfedning i udlandet. Dyrene må ikke bindes. Store kalve og køer skal være på græs i sommerhalvåret, og der skal være adgang til læ og skygge. Økologiske kvægproducenter skal føre logbog med detaljerede data for hver enkelt kalv og ko. Oplysningerne kontrolleres af Plantedirektoratet. Specielt for økologisk fjerkræ Æglæggende høns skal gå på strøet gulv ikke i bure eller på netgulv og højst 6 høns pr. m2. I hønsehuset skal der være reder, siddepinde og fri adgang til foderet. Om dagen skal der være så lyst, at hønsene er aktive, og om natten skal der være mørkt, så de får hvile. Hønsene har adgang til en udendørs hønsegård, og mange avlere har haner i flokken, så de naturlige adfærdsformer tilgodeses både socialt og når det gælder parring, skrabeadfærd og lysten til støvbadning, fjerpudsning m.m.. Æglæggende høns har brug for foder med meget energi, fordi de bevæger sig hele dagen. Korn udgør den væsentligste del af foderet, men de har også adgang til grovfoder i form af roer, gulerødder og ensilage. Jo mere hønsene skraber, og jo mere grovfoder de æder, jo færre æg lægger de. Derfor er økologiske æg dyrere end æg fra konventionelle høns. Økologiske slagtekyllinger skal være en langsomvoksende race, så knoglernes vækst kan følge med vægten i de 81 dage, der går, før kyllingen har nået en slagtevægt på ca. 2 kg. En økologisk flok af slagtekyllinger må højst være på stk. Der stilles særlige krav til staldenes opvarmning, luftfugtighed og ventilation, og fra 6-ugers alderen (9 uger om vinteren) skal kyllingerne have adgang til udearealer med græs. Slagtekyllingernes foder indeholder op til 80% korn mest hvede. Resten er grøntfoder de holder meget af frisk, afklippet græs og ensilage, som også er en vigtig del af kyllingernes trivsel, fordi det er foder, som kyllingerne selv skal finde. Fakta om økologiske æg Farven på blommen varierer afhængig af årstiden. Frisk græs og grønt bevirker, at blommen er mest gul om sommeren. Om vinteren får hønsene andet grovfoder, og farven bliver mere bleg. Økologiske høns må ikke næbtrimmes, fordi næbbet i naturen fungerer som et sanseorgan. Den økologiske landmand skal give hønsene nogle naturlige levevilkår.

7 Fakta om forarbejdede økologiske produkter Fakta om økologiske mejeriprodukter Mælk til økologiske mejeriprodukter kommer fra køer, der æder 100% økologisk foder. Da de økologiske køer får forholdsvis mere fiberholdigt grovfoder og mindre proteinrigt kraftfoder end køer på konventionelle landbrug, giver de økologiske køer i gennemsnit ikke så meget mælk. Til gengæld viser undersøgelser fra Statens Mejeriforsøg, at økologisk mælk indeholder mere protein med ernæringsmæssig værdi for mennesker. Også indholdet af C-vitaminer og den flerumættede fedtsyre linolensyre er højere linolensyre menes bl.a. at kunne forebygge hjerte-karsygdomme. Endelig er der en tendens til, at økologisk mælk har et øget indhold af fyto-østrogener, som kan virke forebyggende på udviklingen af kræft, hjertekarsygdomme og knogleskørhed. Den økologiske mælk holdes adskilt fra konventionel mælk gennem hele produktionsforløbet, og processen er indrettet, så mælken bliver pumpet så lidt rundt som muligt. Økologisk mælk pasteuriseres som al anden mælk for at fjerne eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier, mens det meste af den økologiske mælk er uhomogeniseret, så fedtpartiklerne beholder deres normale struktur. Økologisk ost fremstilles uden brug af tilsætningsstoffer heller ikke nitrat, der i konventionel osteproduktion bruges til at hæmme uønsket vækst af bakterier. Derfor stilles der meget skrappe krav til kvalitet og hygiejne i den økologiske mejeriproduktion. Hvis en økologisk ko bliver behandlet med veterinær medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før mælken må sendes til mejeriet i forhold til restriktionerne for konventionelle køer. Fakta om økologisk mel De økologiske dyrkningsmetoder giver melet andre egenskaber end mel af konventionelt korn. Økologisk mel har en anden sammensætning af protein og gluten, der er med til at give melet sine bageegenskaber. En dej med økologisk mel bør æltes kraftigere, og den skal være blødere end normalt, hvis melets gode bagekraft skal udnyttes fuldt ud. Det er tilladt at bruge op til 5% ikke-økologiske ingredienser i et forarbejdet produkt der er godkendt økologisk. Fordi der stadig er ingredienser, der ikke kan fremstilles økologisk f.eks. visse krydderier. Der må ikke anvendes ingredienser, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsning eller som har været udsat for bakteriedræbende bestråling. Produkterne må ikke indeholde andre tilsætningsstoffer end de få, der er særligt tilladte i økologiske produkter. Al økologisk produktion skal være anmeldt, og produktionen skal foregå efter den økologirapport, der efterfølgende udarbejdes af den lokale fødevareregion. Rapporten beskriver i detaljer de krav, som virksomheden skal opfylde. Det gælder bl.a. dokumentation for, at alle indkøbte råvarer er økologiske. Der skal udarbejdes særskilt regnskab over salget af økologiske færdigvarer. Oplysningerne krydskontrolleres virksomhederne imellem. Produktion af økologiske og konventionelle varer skal være skarpt adskilt enten i hvert sit lokale

8 eller adskilt i tid. Fakta om økologiske udenlandske produkter Der gælder ens regler for økologisk landbrug og produktion i hele EU med undtagelse af reglerne om tilladte tilsætningsstoffer i kød-, mejeri- og ægprodukter. EU godkender flere E-numre end de danske myndigheder. Hvis et produkt fra et andet EU-land indeholder nogle af disse tilsætningsstoffer når det importeres til Danmark, skal det være oplyst på emballagen. Alle andre økologiske EU-varer kan frit importeres til Danmark, hvis de er kontrollerede og produceret efter reglerne. I Danmark er det de statslige myndigheder, der står for kontrollen. I alle andre EU-lande varetages kontrollen af private kontrolorganer typisk foreninger for økologiske landmænd og forbrugere. Økologiske produkter fra lande udenfor EU kan sælges i Danmark, hvis reglerne og kontrollen i det pågældende land er godkendt af EU dvs., at reglerne mindst svarer til betingelserne for økologisk produktion i EU. Ellers skal der særlig tilladelse til importen. Udenlandske økologiske produkter kan forsynes med det danske Ø-mærke, hvis produkterne f.eks. er pakket om i Danmark og dermed er underlagt den danske fødevarekontrol.

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1 Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 2 Hej med dig! Hej med dig! Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden.

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

annoncetillæg Stemplet med

annoncetillæg Stemplet med annoncetillæg Stemplet med Mød landmænd der leverer Ø-varen Sådan foregår økologi-kontrollen Hvem er de økologiske forbrugere? Jagten efter guld omlægning af offentlige køkkener Mælken driver værket Vi

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze Godt nyt til os, der går ind for økologi - også når vi går ud 93% af dine gæster ved, at det røde Ø-mærke betyder, at en vare er

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Marts 2012. Overemne PROJEKTOPGAVE. Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D. Underemne [1]

Marts 2012. Overemne PROJEKTOPGAVE. Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D. Underemne [1] Marts 2012 PROJEKTOPGAVE Overemne Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D Underemne Ø [1] Indledning...Side 2 Problemstilling, problemformulering og arbejdsbeskrivelse... Side 3 Hvad er økologi?... Side 4 Hvad

Læs mere

KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen?

KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ØKOLOGI I KØKKENET KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ELLER OMLÆGNING? Rutiner og arbejdsgange skal ændres hvor det er muligt. Merpris hentes ved lav fra bunden ØKOLOGISK TOPSCORER REGIONSHOSPITALET

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed.

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. 1 Frokostkompagniet s koncept Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. Vi bruger årstidens råvarer. Vores mad skal præsentere sig

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Hugo og Asta går i 1. klasse på Æblebakkeskolen. En dag i det store spisefrikvarter kommer Asta til at kigge ned i Hugos madkasse.

Læs mere

Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad

Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad Favrskov Mad Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad Hvem er vi Favrskov Mad har et moderne køkken, der har mange års erfaringer med at lave mad til pensionister, efterlønsmodtagere og andre visiterede borgere.

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet.

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. 9 Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. Takket være moderne avlsmetoder vokser kyllingerne hurtigere og hurtigere

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere