ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?"

Transkript

1 ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: Økologisk Landsforening 2007

2 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter sig mange spørgsmål til økologien, og meget kan besvares med fakta andre svar handler om følelser og holdninger. Mange holdninger handler om myter myter, der måske havde hold i virkeligheden engang, men som i dag er en saga blot fordi økologien er blevet professionel. Andre myter handler om manglende viden om fakta. I det følgende prøver vi at give myterne et modspil med fakta. Myte: Det er for dyrt! Fakta: Det behøver det ikke være! Men det er også fakta, at du kan omlægge til minimum 75% økologi i dit storkøkken uden at det koster dig mere. Det handler om at ændre rutiner og vaner, og de specialuddannede omlægningskonsulenter, du kan kontakte via Økologisk Landsforening, ved hvordan det kan gøres. Gode Historier Hos Nykredit i København var der budgetteret med 10% højere udgifter, da køkkenet lagde om til næsten 100% økologi. Et år efter viser realiteterne, at bespisningen af de medarbejdere faktisk er blevet billigere så meget, at det har været muligt at ansætte en ekstra medarbejder i kantinen. Besparelserne kommer fra en udnyttelsesgrad af råvarerne på næsten 100%, fordi der er gået sport i at tænke alternativt. Samtidig er tidligere tiders overflødighedshorn af retter erstattet af en buffet med udvalgte lækkerier, hvor brød, gryn og pasta mætter, så forbruget af kød er reduceret. På Fredericia Sygehus er 45% af maden økologisk. Her giver alternativ tænkning økonomisk gevinst. Der spares f.eks kr. om året ved at skære tomaterne i mindre stykker. Nakkesteg har erstattet kamstegen. Brød bages med havregrød. I vinterperioden erstatter grønkål dyr salat på smørrebrødet. Og der er kålrabi, pastinakker og selleri i farsbrødene. På universitetet i Århus er kantinen på Matematisk kendt for sin gode, rigelige og rimelige mad. Det meste er økologisk, og økonomien hænger sammen, fordi kantinebestyreren har skabt et netværk af leverandører, der holder køkkenet orienteret om ugens tilbud. Økologi kan også sagtens være sund økonomi. Myte: Man kan ikke stole på, at varerne er økologiske Fakta: Kontrollen med øko-mærkede varer er meget effektiv Myten stammer fra økologiens barndom. I dag er kontrollen med øko-mærkede varer meget effektiv og omfattende, og branchens aktører er professionelle producenter, der ikke spiller hasard med deres ry og rygte. Der er kontrol med alle led af den økologiske produktion og fremstilling. Økologiske kvægproducenter skal føre logbog med detaljerede data for hver enkelt kalv og ko, og det er Plantedirektoratet, der godkender og mindst én gang om året kontrollerer såvel de økologiske jordbrug som de virksomheder, der forsyner de økologiske jordbrug med foder, såsæd osv. Både bogføringen af rå- og færdigvarer samt selve produktionen gennemgås bl.a. testes produkterne for genmodificerede organismer, der ikke er tilladt i økologisk produktion. Fødevarestyrelsen tager sig af kontrollen af de virksomheder, der forarbejder de økologiske produkter. Al økologisk produktion skal være anmeldt, og produktionen skal foregå efter en

3 økologirapport, der udarbejdes af den lokale fødevareregion. Rapporten beskriver i detaljer de krav, som virksomheden skal opfylde. Det gælder bl.a. dokumentation for, at alle indkøbte råvarer er økologiske. Der skal udarbejdes særskilt regnskab over salget af økologiske færdigvarer. Oplysningerne krydskontrolleres virksomhederne imellem. Hvis der både fremstilles økologiske og konventionelle produkter i samme virksomhed, skal processerne være skarpt adskilt enten i hver sit lokale eller adskilt i tid. Økologiske varer fra EU kan frit importeres til Danmark, hvis de er kontrollerede og produceret efter reglerne. I alle andre EU-lande varetages kontrollen af private kontrolorganer typisk foreninger for økologiske landmænd og forbrugere. Økologiske produkter fra lande udenfor EU kan sælges i Danmark, hvis reglerne og kontrollen i det pågældende land er godkendt af EU dvs., at reglerne mindst svarer til betingelserne for økologisk produktion i EU. Ellers skal der særlig tilladelse til importen. Udenlandske økologiske produkter kan forsynes med det danske Ø-mærke, hvis produkterne f.eks. er pakket om i Danmark og dermed er underlagt den danske fødevarekontrol. Når der en sjælden gang dukker en sag op i medierne, om at der er en der ikke har overholdt reglerne, er det netop fordi kontrollen er så stram, at der er stor risiko for at blive fanget, hvis man forsøger at snyde. Myte: Man kan ikke smage forskel Fakta: Prøv! Selvfølgelig er der produkter, hvor det er svært at smage økologien. Men mon ikke de fleste er enige om, at f.eks. økologiske grønsager smager af mere. Logisk nok, for uden kunstgødning bruger økologisk frugt og grønt længere tid på at vokse sig store og spisefærdige. Til gengæld indeholder de mindre vand end de konventionelle typer og dermed mere næring pr. kilo. Der er også mange, som mener, at det kan smages, at økologiske husdyr lever frit og godt, spiser groft og sundt og får god tid til at vokse sig store og kødfulde. Det tager f.eks. kyllingen 81 dage at nå sin slagtevægt på 2 kg. Kalven får sødmælk de første 90 dage efter fødslen, og grisene fodres med både grovfoder og kraftfoder, der indeholder meget energi, mange fibre og masser af næringsstoffer. Og så er der den økologiske blomme i et æg, der tager farve efter årstiden. Kraftig gul om sommeren, når hønen spiser frisk græs og grønt mere bleg om vinteren, når der er grovfoder på menuen. For ikke at tale om mejeriprodukterne og melet... Så det handler nok ikke kun om etik og dyrevelfærd, når de fleste kendte kokke i høj grad bekender sig til økologien. Men dyrevelfærd giver en god smag i munden! Myte: Omlægning til økologi i køkkenet kræver mere arbejde og mere plads Fakta: Omlægning til økologi kræver ændrede arbejdsrutiner Når grønsagerne fylder mere på menuen, fylder de også i køkkenet og på arbejdsplanen, fordi de måske kommer urensede fra leverandøren. Men hos Miljøkontrollen i København laves der hver dag næsten 100% økologisk mad til 80 personer i et mikroskopisk, gammelt anrettekøkken, mens grønsagerne renses på dispensation i et lille opvaskerum ved siden af køkkenet. Der kan visse steder være tale om, at kølekapaciteten skal øges, hvis ikke der er daglige leverancer fra grossisterne.

4 Men ellers handler det mest om ændrede arbejdsrutiner, fordi udvalget af økologisk halvfabrikata og frostvarer stadig er begrænset. Myte: De økologiske leverancer er ustabile Fakta: Det økologiske vareudbud svinger med årstiderne Det er rigtigt, at udvalget af økologiske råvarer er meget sæsonbestemt, og det skal tænkes ind i menuplanlægningen. Det er en kærkommen udfordring for de fleste kokke og køkkenledere, og hos Miljøkontrollen i København laver man kun menuplan for en uge ad gangen. Et par dage før råvarerne skal leveres, tjekker man for en sikkerheds skyld, om ønskerne kan opfyldes. Meldingen lyder, at det er meget sjældent, at planerne må justeres, fordi leverandørerne må melde pas. Men det er også fakta, at importerede, økologiske produkter oftere er i restordre end produkter fra konventionelle leverandører. Derfor er det vigtigt at lave en klar aftale med sine grossister om, hvordan restordrer håndtereshertil. Myte: De økologiske grossister dækker kun storbyerne Fakta: Flere grossister med bredt sortiment er landsdækkende Der findes flere landsdækkende grossister, som lagerfører mellem og økologiske produkter. Den store fokus på økologi har også vakt interessen hos en række af de konventionelle grossister, som har opbygget et specielt økologisk sortiment. Se listen over grossister her. Også listen af specialleverandører udvikler sig fra dag til dag. Du kan se den aktuelle liste ved at klikke her. Hos Kvadrat uden for Ebeltoft, der producerer boligtekstiler, frygtede man også problemer med levering, da man gik over til økologi i kantinen. Frygten var ubegrundet. Leverancerne kommer punktligt 3 gange om ugen. Myte: Kantinegæsterne vil hellere have sovs og kartofler end økologi Fakta: Økologi tiltrækker og fastholder medarbejdere Selvfølgelig er der mange, der ønsker at holde fast i vaner og traditioner. Når de vrænger på næsen af økologien, er det sandsynligvis fordi, de sætter lighedstegn mellem økologi og salatbar. De mangler at blive præsenteret for de muligheder, som den økologiske udfordring giver et godt køkkenpersonale. Det er efterhånden ofte, at man støder på økologi som et personalegode i stillingsannoncer efter nye medarbejdere. BRF kredit i København er en af de virksomheder, der målrettet bruger kantinens udbud af gode og sunde retter til at tiltrække og fastholde gode, unge medarbejdere. Det samme er tilfældet hos Nykredit og hos Jyske Bank i Silkeborg, hvor økologien er en del af en overordnet kostpolitik, der både skal sikre de medarbejdere ordentlig mad på arbejdet samtidig med, at den enkelte medarbejder skal påvirkes til også at vælge den gode smag derhjemme. Og det virker. Hos Kvadrat lyder en af kommentarerne, at man får lyst til at yde lidt mere, når firmaet viser, at man tænker på medarbejdernes ve og vel. Og i øvrigt går man ofte en tur i køkkenet for at få inspiration til gryderne derhjemme.

5 Hvad er økologi? Hvad er fakta? Fakta om økologisk frugt og grønt Frø og planter skal være af økologisk oprindelse. Afgrøderne må først sælges som økologiske det tredje år efter omlægningen fra konventionel drift. Der bruges ikke kunstgødning i økologiens verden kun organisk gødning fra husdyr, nedpløjet kløvergræs eller kompost. Det gør jorden levende og rig på næringsstoffer. Levende jord giver mulighed for at planternes rødder kan vokse sig dybe og forgrenede, så de bliver gode til at optage vand og næringsstoffer. Men uden kunstgødning bruger økologisk frugt og grønt længere tid på at vokse sig store og spisefærdige. Til gengæld indeholder de mindre vand end de konventionelle typer og dermed mere næring pr. kilo. Flere undersøgelser peger også på, at økologiske grønsager har et lidt højere indhold af tørstof, C-vitaminer og kostfibre. I gennemsnit er indholdet af forskellige antioxidanter 30% højere, hvilket bidrager væsentligt til at give kroppen et bedre immunforsvar. Den økologiske landmand må ikke bruge syntetiske sprøjtemidler mod ukrudt, sygdomme og insekter. I stedet bruges sædskifte det vil sige skift mellem forskellige afgrøder fra år til år i samme jord. En sygdom eller et skadedyr trives nemlig sjældent på forskellige planter en sygdom eller et skadedyr i afgrøderne det ene år overføres derfor sjældent til den nye afgrøde året efter. I drivhusene dyrkes planterne i jord eller spagnum. Skadedyrsbekæmpelsen sker primært biologisk f.eks. med nyttedyr. Fakta om økologisk kød Økologiske husdyr skal leve under forhold, der er i bedst mulig overensstemmelse med dyrenes naturlige adfærd og behov. Det er god etik og dyrevelfærd giver en god smag i munden! Dyrene skal have mulighed for daglig motion og de skal på græs om sommeren. De må ikke bindes og de skal have så god plads, at de kan bevæge sig naturligt. Der skal være frisk luft og dagslys i staldene og rent halm eller anden strøelse på liggearealerne. Dyrene skal kunne pleje hud og fjer. Alt kvæg fodres 100% økologisk. For svin og fjerkræ kan der stadig bruges 10-15% konventionelt gmo-frit foder, da det endnu ikke er muligt at skaffe det resterende foder økologisk. Der må ikke være tilsat antibiotika eller andre lægemidler, vækstfremmere eller farve-, aroma- og konserveringsmidler. Foderet må heller ikke indeholde ingredienser fremstillet ved gensplejsning. Dyrene skal året rundt have grovfoder i form af f.eks. græs, hø, halm, ensilage, gulerødder eller roer. Grovfoder giver deres maver noget at arbejde med, og det opfylder dyrenes naturlige behov for at søge føde og tygge drøv. Men grovfoder indeholder ikke så meget energi pr. kg som kraftfoder det betyder, at dyrene ikke vokser så hurtigt, og køerne giver mindre mælk. Det er en af forskellene på at økologiske varer er lidt dyrere. Princippet i det økologiske landbrug er at forebygge sygdomme i stedet for at helbrede. Økologiske dyr må kun behandles med medicin ordineret af en dyrlæge, og behandlede dyr må først slagtes efter dobbelt så lang tid som ikke-økologiske dyr. Der gælder særligt skrappe regler for dyrenes transport til slagteriet og behandlingen under selve slagtningen. Specielt for økologiske grise Økologiske smågrise tages først fra soen, når de er mindst syv uger gamle det sker typisk efter tre uger i det konventionelle landbrug. Syv uger med soens mælk giver smågrisene stor mod-

6 standskraft og en sund fordøjelse. Alle økologiske svin skal leve løsgående og med adgang til en udendørs løbegård, hvor der er materialer, de kan rode i. Søerne skal have adgang til græsarealer mindst 150 dage om året. Det er vigtigt, at grisenes foder indeholder mange fibre. Foruden grovfoder fodres grisene også hver dag med kraftfoder f.eks. byg, hvede, havre, raps og majs, som indeholder meget energi og har en god sammensætning af næringsstoffer. Specielt for økologisk kvæg Økologiske kalve skal have dækket deres naturlige behov for at sutte. Kalvene skal have sødmælk i minimum 90 dage efter fødslen. Økologiske kalve må ikke sælges til opfedning i udlandet. Dyrene må ikke bindes. Store kalve og køer skal være på græs i sommerhalvåret, og der skal være adgang til læ og skygge. Økologiske kvægproducenter skal føre logbog med detaljerede data for hver enkelt kalv og ko. Oplysningerne kontrolleres af Plantedirektoratet. Specielt for økologisk fjerkræ Æglæggende høns skal gå på strøet gulv ikke i bure eller på netgulv og højst 6 høns pr. m2. I hønsehuset skal der være reder, siddepinde og fri adgang til foderet. Om dagen skal der være så lyst, at hønsene er aktive, og om natten skal der være mørkt, så de får hvile. Hønsene har adgang til en udendørs hønsegård, og mange avlere har haner i flokken, så de naturlige adfærdsformer tilgodeses både socialt og når det gælder parring, skrabeadfærd og lysten til støvbadning, fjerpudsning m.m.. Æglæggende høns har brug for foder med meget energi, fordi de bevæger sig hele dagen. Korn udgør den væsentligste del af foderet, men de har også adgang til grovfoder i form af roer, gulerødder og ensilage. Jo mere hønsene skraber, og jo mere grovfoder de æder, jo færre æg lægger de. Derfor er økologiske æg dyrere end æg fra konventionelle høns. Økologiske slagtekyllinger skal være en langsomvoksende race, så knoglernes vækst kan følge med vægten i de 81 dage, der går, før kyllingen har nået en slagtevægt på ca. 2 kg. En økologisk flok af slagtekyllinger må højst være på stk. Der stilles særlige krav til staldenes opvarmning, luftfugtighed og ventilation, og fra 6-ugers alderen (9 uger om vinteren) skal kyllingerne have adgang til udearealer med græs. Slagtekyllingernes foder indeholder op til 80% korn mest hvede. Resten er grøntfoder de holder meget af frisk, afklippet græs og ensilage, som også er en vigtig del af kyllingernes trivsel, fordi det er foder, som kyllingerne selv skal finde. Fakta om økologiske æg Farven på blommen varierer afhængig af årstiden. Frisk græs og grønt bevirker, at blommen er mest gul om sommeren. Om vinteren får hønsene andet grovfoder, og farven bliver mere bleg. Økologiske høns må ikke næbtrimmes, fordi næbbet i naturen fungerer som et sanseorgan. Den økologiske landmand skal give hønsene nogle naturlige levevilkår.

7 Fakta om forarbejdede økologiske produkter Fakta om økologiske mejeriprodukter Mælk til økologiske mejeriprodukter kommer fra køer, der æder 100% økologisk foder. Da de økologiske køer får forholdsvis mere fiberholdigt grovfoder og mindre proteinrigt kraftfoder end køer på konventionelle landbrug, giver de økologiske køer i gennemsnit ikke så meget mælk. Til gengæld viser undersøgelser fra Statens Mejeriforsøg, at økologisk mælk indeholder mere protein med ernæringsmæssig værdi for mennesker. Også indholdet af C-vitaminer og den flerumættede fedtsyre linolensyre er højere linolensyre menes bl.a. at kunne forebygge hjerte-karsygdomme. Endelig er der en tendens til, at økologisk mælk har et øget indhold af fyto-østrogener, som kan virke forebyggende på udviklingen af kræft, hjertekarsygdomme og knogleskørhed. Den økologiske mælk holdes adskilt fra konventionel mælk gennem hele produktionsforløbet, og processen er indrettet, så mælken bliver pumpet så lidt rundt som muligt. Økologisk mælk pasteuriseres som al anden mælk for at fjerne eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier, mens det meste af den økologiske mælk er uhomogeniseret, så fedtpartiklerne beholder deres normale struktur. Økologisk ost fremstilles uden brug af tilsætningsstoffer heller ikke nitrat, der i konventionel osteproduktion bruges til at hæmme uønsket vækst af bakterier. Derfor stilles der meget skrappe krav til kvalitet og hygiejne i den økologiske mejeriproduktion. Hvis en økologisk ko bliver behandlet med veterinær medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før mælken må sendes til mejeriet i forhold til restriktionerne for konventionelle køer. Fakta om økologisk mel De økologiske dyrkningsmetoder giver melet andre egenskaber end mel af konventionelt korn. Økologisk mel har en anden sammensætning af protein og gluten, der er med til at give melet sine bageegenskaber. En dej med økologisk mel bør æltes kraftigere, og den skal være blødere end normalt, hvis melets gode bagekraft skal udnyttes fuldt ud. Det er tilladt at bruge op til 5% ikke-økologiske ingredienser i et forarbejdet produkt der er godkendt økologisk. Fordi der stadig er ingredienser, der ikke kan fremstilles økologisk f.eks. visse krydderier. Der må ikke anvendes ingredienser, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsning eller som har været udsat for bakteriedræbende bestråling. Produkterne må ikke indeholde andre tilsætningsstoffer end de få, der er særligt tilladte i økologiske produkter. Al økologisk produktion skal være anmeldt, og produktionen skal foregå efter den økologirapport, der efterfølgende udarbejdes af den lokale fødevareregion. Rapporten beskriver i detaljer de krav, som virksomheden skal opfylde. Det gælder bl.a. dokumentation for, at alle indkøbte råvarer er økologiske. Der skal udarbejdes særskilt regnskab over salget af økologiske færdigvarer. Oplysningerne krydskontrolleres virksomhederne imellem. Produktion af økologiske og konventionelle varer skal være skarpt adskilt enten i hvert sit lokale

8 eller adskilt i tid. Fakta om økologiske udenlandske produkter Der gælder ens regler for økologisk landbrug og produktion i hele EU med undtagelse af reglerne om tilladte tilsætningsstoffer i kød-, mejeri- og ægprodukter. EU godkender flere E-numre end de danske myndigheder. Hvis et produkt fra et andet EU-land indeholder nogle af disse tilsætningsstoffer når det importeres til Danmark, skal det være oplyst på emballagen. Alle andre økologiske EU-varer kan frit importeres til Danmark, hvis de er kontrollerede og produceret efter reglerne. I Danmark er det de statslige myndigheder, der står for kontrollen. I alle andre EU-lande varetages kontrollen af private kontrolorganer typisk foreninger for økologiske landmænd og forbrugere. Økologiske produkter fra lande udenfor EU kan sælges i Danmark, hvis reglerne og kontrollen i det pågældende land er godkendt af EU dvs., at reglerne mindst svarer til betingelserne for økologisk produktion i EU. Ellers skal der særlig tilladelse til importen. Udenlandske økologiske produkter kan forsynes med det danske Ø-mærke, hvis produkterne f.eks. er pakket om i Danmark og dermed er underlagt den danske fødevarekontrol.

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1 Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 2 Hej med dig! Hej med dig! Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden.

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 FAKTA 5:1 Sikre fødevarer fra jord til bord Der er mange involveret i en fødevares vej fra jord til bord. F.eks. starter fremstillingen af en ost hos landmanden, der malker sine køer. Mælken køres til

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening Medlemmerne: Landbrug Virksomheder Køkkener Andre - Borgere/forbrugere Opgaverne: Rådgivning og landbrugsudvikling - Salgsfremme og markedsudvikling Information, events og forbrugerkampagner

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT Lavt kulhydratindhold Uden hvede, majs, soja og gluten NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT SAMMENSAT Naturlig hensigtsmæssig føde har et højt indhold af frisk kød eller fisk, som kopierer det, som hunde og katte

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

KONFERENCE 4. OKTOBER 2016

KONFERENCE 4. OKTOBER 2016 KONFERENCE 4. OKTOBER 2016 2011 Projektet er skabt ud fra økologiresultaterne i København, fordi mere jord i DK skulle gøres økologisk. På baggrund af prognose på sammenhæng mellem kilo & hektar. Investering

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

annoncetillæg Stemplet med

annoncetillæg Stemplet med annoncetillæg Stemplet med Mød landmænd der leverer Ø-varen Sådan foregår økologi-kontrollen Hvem er de økologiske forbrugere? Jagten efter guld omlægning af offentlige køkkener Mælken driver værket Vi

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere