Vor genbo fra Kronborgvej-siden var Mellemmøllen en høj, flot majestæt med vidt udsyn og rankhed. Den havde fire lange, kraf-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vor genbo fra Kronborgvej-siden var Mellemmøllen en høj, flot majestæt med vidt udsyn og rankhed. Den havde fire lange, kraf-"

Transkript

1 Minder fra barndomsår i Thisted af Helge Hjortdal I artiklen beskriver forfatteren sin barndom i Thisted fra slutningen af 1920 erne til begyndelsen af 1940 erne. Læserne får et indtryk af såvel Østre Skole som den gamle Realskole på Plantagevej. Også mulighederne for sport og idræt i byen beskrives, og forfatteren omtaler tillige forholdene i de første besættelsesår, hvor netop sport og idræt fik stor betydning for byens børn og unge, hvis udfoldelsesmuligheder i andre henseender var begrænset af de særlige forhold i disse år. Artiklen rundes af med et afsnit om øgenavne, der kunne ramme både høj og lav, og hvoraf mange huskes den dag i dag. Erindringen om min barndom i Thisted, hvor jeg blev født i 1927, går tilbage til årene på Mirabellevej 1 det gule hus med de grønmalede vinduesrammer, der lå på hjørnet til Kronborgvej og herfra genbo til Mellemmølle. Vor familie min far og mor, min bror og søster trivedes alle i de dejlige omgivelser. En stille fredelig vej, hvor der kørte få biler, og hvor man stort set kendte dem, der kørte i dem. Der var ingen fartproblemer dengang, kan jeg regne ud: Jeg hørte en gang fiskemanden, der kom i sin bil hver tirsdag formiddag, sige til min mor, at en af deres fælles bekendte havde han set komme flyvende i sin bil udad Hanstholmvej med 60 kilometer i timen! Familierne på vejen boede i deres beskedne huse med haver, der blev dyrket til nytte og til pryd. Det var solide, jævne folk, de var venlige og ordentlige, passede deres arbejde og havde deres særpræg, som gjorde det festligt og underholdende at se og høre dem»optræde«. Vor genbo på Mirabellevej var en lille»rund«skrædder med guldrandede briller og hvid»manke«. Hans kone var tysker, som radbrækkede det danske sprog på de mest pudserløjerlige måder. Hun kom ofte over vejen på visit hos min mor som regel når for- middagskaffen kunne forventes klar! Der var ikke tale om genbesøg, men min mor havde utroligt mange morsomme oplevelser, når»fru Tysker«berettede om sine problemer og oplevelser i hverdagen i Thy set med»stortyske«øjne. Mellemmølle Vor genbo fra Kronborgvej-siden var Mellemmøllen en høj, flot majestæt med vidt udsyn og rankhed. Den havde fire lange, kraf- Vue over Thisted med Mellemmølle i baggrunden

2 tige vinger og hat på toppen med de små krøjevinger, som snurrede rundt, når vinden skiftede retning. Møllen var flittig og driftig vestenvinden er en god, stabil partner for møller i Thy. De flotte brungrønne spåner, der beklædte møllen fra top til tå og hele vejen rundt om»maven«var en fryd for øjet. Vi kunne fra vore vinduer følge de mange hestevogne, som kom rullende fra omegnens gårde og husmandsbrug med fyldte kornsække, der blev»vippet«over på en tohjulet sækkevogn, én ad gangen, og kørt ind gennem en lille dør til møllens dystre indre, hvor de ankomne sække blev placeret i række og rækkefølge, nøje afgrænset fra andre»leverancer«. Efter nogle blæsende dage med møllevingerne på»rundtur«kom melsække og sække med klid ud af»hullet«igen, blev læs- set på de ventende hestevogne og kørt af sted. Bonden fik mel til brød, og grise og andre dyr på gården fik klid til grutning ja, og mølleren fik lidt penge i lommerne. Min bror og jeg var så heldige, at vi vel som genboer fik lov til at komme ind og opleve den mærkelige, lidt mystiske verden, som en mølles indre kan siges at være for børn: Halvmørkt derinde og rumlende lyde på flere etager, når møllen arbejdede, den støvede duft af mel, sindrige konstruktioner, arbejdsopgaver gennem flere stokværk, maskiner, apparater og indretninger med hver sin funktion til fri beskuelse, trappeforløb fra etage til etage og fra én funktion til en anden. Og alle de pragtfulde, blanke, pudsede og slidte trækonstruktioner: Stolper, bjælker, stænger, brædder og luger ja, og remme, der forbinder de forskellige hjul og maskiner. Mølleren selv var en alsidig håndværker nærmest alvidende. Det var en sorg for os, da de lange vinger og den flotte hat blev»ofret«og erstattet af nogle små hurtigløbervinger på et jernstativ deroppe, hvor tidligere den flotte hat havde prydet dette skønne bygningsværk.»a er bleven for gammel«sagde mølleren som forklaring på forandringen. Forfatterens mor (til højre) med sine tre børn og gæster i haven på Mirabellevej i Børnelege omkring Mirabellevej Vi havde mange legekammerater fra hele kvarteret omkring Mirabellevej. Vi lavede drager af forskellig»bonitet«, spillede kugler med stivfrosne fingre og kolde fødder hvert år i marts måned. Det var en ufravigelig tradition, at et hul blev lavet på en plads eller sti uden sten og andre ujævnheder og så rullede gule, røde og blå lerkugler af sted fra 5-6 spillere, som kæmpede om at ligge tættest ved hullet og som belønning herfor var den første

3 til at»høste«de mange kugler, der lå bedst placeret.»røvere og soldater«huserede i kvarteret næsten hele året. Vi sendte drager til vejrs efter store anstrengelser med at producere dem! Vi sov i telte syet af sække fra Dampmøllen på skift i hinandens haver, hvorfra vi ofte også på skift! løb af sted og søgte tilbage til de hjemlige senge. Vi legede gartner hos hinanden og udførte»gratis havearbejde«med beplantning af bede, som forældrene så havde besvær med først at vise hensyn og respekt, senere ved at sløjfe igen. Vi spillede fodbold med en tennisbold på Mirabellevej, hvor vi må have hentet bolden inde i fru Mortensens smukke forhave i hundredvis af gange. Aldrig har hun skældt os ud, men nøjedes med et suk og et livsudslukt blik imod os, hvilket var meget værre end en regulær»balle«. Det var festlige og fredelige barneår i et miljø, der var varmt og kærligt. Alle mødre var hjemme, ingen havde arbejde på et kontor eller i en butik. Vi lærte at omgås hinan- den i leg og at tage hensyn til de andres meninger. Vi kunne nu også godt tage en»tørn«, når det var det mest nærliggende. Østre Skole Den afgørende begivenhed i et barns tilværelse er nok, at skolegangen begynder. For mit vedkommende var det den 1. april 1934, og det var i Østre Skole på Munkevej. Min skolevej var kort og uden problemer. Jeg gik ned ad Kronborgvej, forbi frøken Kabells have med en hytte og i sæsonen mange smukke blomster. Hun kom forår og efterår i sin have bogstaveligt talt hver eftermiddag, når vejret da ikke var helt umuligt. Hun kom gående med korte skridt og med en kaffekande og en brødpose i hånden. Hun var altid venlig og smilende, og hun blev nogle år senere min brors klasselærer, hvad både han og hun var meget tilfredse med. Jeg gik videre ad Kronborgvej og kiggede ind i den store skolehave, hvor jeg tror op Østre Skole på Munkevej

4 4.D. på Østre Skole i Forfatteren står som nr. 2 fra højre i midterste række. imod 100 skolebørn fra»brostenskvartererne«kunne få tildelt et bed på vel 2x1,5 meter, som de efter skoletid tilsåede, vedligeholdt og hentede blomster og grøntsager fra i sommerens løb. Det hele skete under kyndig ledelse af et par lærere, som brugte megen tid og pædagogisk indsats til gavn og glæde for de små»gartnerlærlinge«. En konkurrence om de flotteste blomster, det største græskar og den højeste solsikke var årets begivenhed for deltagerne. Min skolevej til Østre Skole førte mig forbi et hus, der lå på hjørnet ned til Munkevej. I det hvide hus var der vel af myndighederne anbragt en mand, der lå i et værelse med et hvidt lagen for vinduet, og hvorfra vi ofte hørte råb og skrig og banken i gulvet med en stok. Vi syntes, det var synd for ham og jeg var lidt bange! Skoledagen i Østre Skole startede med, at alle børn fra de klasser tog opstilling klassevis i skolegården, når klokken ringede. Det var et ganske bestemt sted og det samme mønster hver dag. Hver klasse gik for sig og fulgte efter hinanden, de yngste klasser først, ind i bygningen og tog opstilling på den lange brede gang på 1. sal. Man tog opstilling klassevis med de yngste forrest og nærmest»centrum«, som var det sted, hvor skoleinspektør P. L. Hald og viceinspektør Antonsen havde deres»faste plads«som de to ledende personer. Antonsen med sin violin, P.L. Hald med en salmebog og et stykke papir, indeholdende oplysninger til lærere og elever, der forudsattes at være til stede alle. Det var faktisk et festligt arrangement, som jeg tror alle satte pris på. Der blev sunget af hjertens lyst. Antonsen strøg fiolen, og Hald gav nogle stilfærdige, men nyttige oplysninger til lærere og elever. Herefter gik vi til vore klasselokaler, og læreren, som skulle have os i den første time, sørgede for, at alle hans elever stod ved siden af deres bænk med foldede hænder, hvorefter Fadervor blev bedt af alle med lærerens stemme som den dominerende. Det var helt normalt og naturligt for os og så begyndte altså dagens skoleskema

5 Vi havde den festlige og morsomme lærer Søren Christian Madsen i flere fag i 1. klasse, Men han blev»byttet«bort med H. A. Riis- Olesen, som ikke havde fundet sig til rette på realskolen. Frøken Steensig med det røde hår og de stelløse briller lærte os regning. Gymnastik tog den herlige Poul Bunk sig af sportsmand af den rette støbning. Han var en prægtig lærer og personlighed, som jeg havde stor glæde og et fint udbytte af at opleve som træner og leder i en årrække også efter min afrejse fra Thisted. Han var en pryd for sporten, højt respekteret som leder på stadion og i sin skole. I klassen på Østre Skole lagde jeg mærke til de store forskelle, der var mellem os elever både m.h.t. tøj, kunnen og opførsel. Der var i klassen store aldersforskelle, som især skyldtes, at nogle af eleverne allerede efter 1. skoleår måtte»gå om«og tage endnu et år i samme klassetrin. Jeg husker et brødrepar, hvoraf den ene, da vi var i 4. klasse, havde haft 6 års skolegang, nemlig 2 år i hver af de 3 første klasser, medens storebroderen var et år længere fremme, idet han allerede havde haft et år i 4. klasse og nu var på 7. skoleår. Han gik ud af skolen og var færdig med det livsafsnit samtidig med, at jeg og to andre fra klassen fortsatte skoletiden i Realskolen. Det var noget, jeg virkeligt lagde mærke til og fandt så uretfærdigt. Jeg havde nogle gode samtaler med min mor derhjemme om disse og andre uretfærdigheder i livet. Men skoletiden på Østre Skole var for mig en dejlig tid med gode kammerater, som jeg var sammen med både i skoletiden og udenfor. Vi svømmede både i»badehuset«fra den store mole ved havnen, hvor der var dybt vand og mange bølger men også i Dragsbæk og på»strøget«øst for byen. I det hele taget har fjorden betydet meget for mig i mine år i Thisted og den dag i dag står Limfjorden i et særligt skær i min erindring også når jeg i hverdagen bevæger mig rundt i hovedstadsområdet. Realskolen Efter Østre Skole var Realskolen stedet, hvor man kunne hente kundskaber, som kunne være til nytte i det liv, der altid ligger forude som det spændende og uvisse. Vi var kun tre, som gik over til»realen«, som Niels Hausgaard synger om! Det var Sven Th. Christensen og Jørgen Bornerup og vi holdt sammen så forskellige vi end var og vedblev at være og havde gode oplevelser, som vi senere har kunnet dvæle ved. På realskolen mødte vi klassekammerater, der kom fra Vestre Skole, Thingstrup, Skinnerup, Nors og Vang. Den blandede klasse var god og velfungerende, og vi havde gode lærere, der skaffede os kundskaber i de forskellige fag hver på sin vis, med sit gemyt og sit»vidensniveau«. Vi følte, at vi lærte noget, og at alle skulle»med på holdet«. Vi havde en god tone og stemning i klassen. Vi var ikke»dydsmønstre«, men lavede da løjer og numre med både lærere og indbyrdes. Sådan skal det vist være i en velfungerende skoleverden. Jeg fik leveret»frisk fra fad«en sidekammerat i klassen. Han kom fra Hjørring, og hans far havde etableret sig som næse-, øreog halsspecialist i Thisted. Hans Bertelsen blev en god kammerat og ven og selv nu mere end 60 år senere finder vi hinanden, besøger hinanden og holder kontakten og dermed liv i vore år sammen i Thisted. En cykeltur gennem Thisted»Hvordan så Thisted ud i dine drengeår?«,»hvad husker du især fra den tid, når man skal have et billede af byen?«. Sådanne spørgs

6 Realskolen på Plantagevej. mål får jeg ofte. Jeg synes, at jeg kan bidrage lidt ved at fortælle lidt om, hvordan min skolevej så ud. Det har jeg berørt lidt, da jeg gik på Østre Skole. Men nu Realskolen. Jeg cyklede altid i skole fra Mirabellevej jeg skulle jo nå hjem til middagsmaden i pausen fra kl til kl Det var den galvaniserede spisepause: Ikke mindre, ikke mere. Min rute på cyklen var ned ad Kronborgvej, forbi Østre Skoles bagside og det efterfølgende ægpakkeri lige før svinget ind i Korsgade, hvis små hyggelige huse med det smalle fortov lå i en smuk række, lige før vi kom til Spangbergs kafferisteri. Der var en skøn duft af kaffe, når man blot skulle passere. Ellers var det måske lidt rigeligt hver dag at skulle indsnuse kaffeduften fra morgen til aften! Bachs store maskinværksted vendte ryggen til på hjørnet til Østergade og her så man også Årslevs Træhandel, hvor den dygtige og venlige Årslev altid var i gang med arbejdet tidligt om morgenen. Hans forretning var fyldt med kvalitet i trævarer, både nyttige brugsting og dejlige legesager og da i høj grad rigtige træsko, der var solide og pæne. Jeg havde den store glæde at lære hans søn Kaj at kende som en usædvanlig god og dygtig kammerat, som jeg boede sammen med i det første år, jeg var på kostskole i Birkerød. I Østergade passerede jeg Søstrene Jensen og Undéns Fabrik begge havde vanskelige salgsvilkår under den tyske besættelse. Urmager Sørensens smukke gamle hus der stadig står med alderens skønhed i husrækken lå før Pasteur, som var en voksende virksomhed med gode mejerivarer. På den anden side af Østergade lå det store hus, hvor revisor Brandt havde plads til sin revisionsforretning og sin store børneflok. Det var for resten en usædvanlig festlig familie, hvor de mange børn fik lov til at udfolde sig og bruge fantasi og initiativ i vid udstrækning. Resultatet er da også blevet en flok pragtfulde individualister, som har fundet gode og morsomme måder at leve livet på. På hjørnet af Østergade og Nytorv lå Hvass store møbelforretning, og overfor på højre side af Østergade lå kiosken, som i min

7 tid blev ledet af P. C. Christiansen, en utraditionel og fantasifuld mand, som ydede service, uanset hvad man havde brug for, uanset lukketider og uden persons anseelse. Som en særlig service for fodboldinteresserede kunne han på underfundig og humoristisk vis gennem»en udsendt medarbejder«melde fodboldresultater efter 1. halvleg og efter kampenes afslutning, når TIK s mellemrækkehold spillede på udebane. De skilte og tal, han opererede med, skabte tvivl og spænding i utrolig grad, når han efter telefonsamtaler med den»udsendte medarbejder«skrev resultaterne på store hjemmelavede skilte om søndagen! Ved siden af kiosken kom konditoriet, som familien Olsen i en årrække lavede til en af byens virkelige fristelser. Ved siden heraf kom Otto Jensens isenkramforretning med alt til værktøjskasser og køkkenskuffer. Gennem den smalle gyde mellem Grand Hotel og Bjerre Christensen kom jeg til den sidste fase af turen til Realskolen. Poul Jensens dystre ligkistemagasin blev fulgt af Slikmutters lille hjørnebutik og så var man fremme ved målet: Skolen lå med frøken Jensens blomsterbutik som udsmykning af skolens gavl som vor efeubevoksede lærested i 5 år. Gode år på Realskolen Det var gode læreår på Realskolen. Vi havde dygtige og engagerede lærere og blev motiveret til at få erhvervet gode kundskaber. Jeg tror, det har spillet en rolle for vor iver og interesse for at dygtiggøre os, at vi fra 1939 levede i krigens skygge og fra 1940 havde krigen i umiddelbar nærhed. Vort land var besat af fremmede tropper, og levevilkårene blev Lærer A. C. Frederiksen med realklassen i skoleåret

8 tilpasset den nye situation. Der var rationeringer og vanskeligheder med at fremskaffe forskellige vigtige produkter, der var mørklægning, udgangsforbud, luftalarmer og ubehagelige situationer på gader, i restauranter, på sportspladser og i det hele taget var trygheden borte. Vi følte, at vi havde fået pålagt et farligt ansvar også for fremtiden. De elever, der kom fra oplandet, havde ofte vanskeligheder med at nå frem. Rutebiler blev aflyst måske endda nedlagt togene kørte efter bedste evne for at holde køreplanerne, som blev mere og mere indskrænkede. De skoleelever fra omegnskommunerne, der var henvist til at cykle til skolen, kæmpede med punkteringer og revnede dæk, nedslidte nav og kæder. Min klassekammerat og gode ven Niels Hove cyklede hver dag året rundt fra Vang om morgenen og tilbage om eftermiddagen. Han måtte ganske ofte om vinteren trække sin punkterede cykel gennem snedriver og i streng frost tidligt om morgenen i et forsøg på at nå frem til skolen. Og hvordan kunne han få repareret dæk og slanger? Skolen var et rart og trygt sted. Vi fik lov til at fungere og passe os selv og vi havde ingen nazister eller tyskvenlige på skolen og lærerne prøvede at forklare os fordelen ved at kunne»køre videre«på normal måde. Vi havde gode lærere, dygtige og engagerede, men selvfølgelig meget forskellige. Vi havde i vor klasse især glæde og udbytte af timerne med vor klasselærer gennem alle årene, A. C. Frederiksen, som var en personlighed, meget vidende og af stort format. Han krævede opmærksomhed og modspil og havde ikke meget til overs for dem, der ikke gad dygtiggøre sig til livet i vort samfund. O. Frederiksen var også en god lærer for os. Han var en stilfærdig, men myndig og bestemt person, som lærte os regning, matematik, geometri og lignende»kunster«uden at docere og uden at opgive nogen! Peter Skov var vor tysklærer en svær post under Danmarks besættelse af tyske tropper. Men han var en meget afholdt og fremragende tysklærer, der fik os interesseret i at høre om tysk sprog og kultur og bestemt ikke i den herskende tyske filosofi og politik! Fru Marius Jørgensen, kaldet Sulla, lærte os engelsk og lod os synge engelske sange så det gjaldede også når tyske soldater passerede skolen ude på vejen. Vi lavede nu nok lidt mere halløj hos Sulla end hos de andre lærere! Besættelsen Gode år i onde tider! Ja, for livet uden for skolen var i»vor egen hånd«. Det var mærkeligt for os børn, der begyndte at blive halvvoksne, at fatte og forstå alvoren og uhyggen i alt det, der foregik, ikke alene ude i verden, men også her tæt på i vort eget land. Vi lyttede om aftenen til den engelske radio. Det gav os en mere direkte og stærkere fornemmelse af krigens rædsler og den barske kamp, der blev berettet om. Og vi fik sommetider vore tvivl om, hvad der var sandt og hvad der var løgn og propaganda. Vi havde også følelserne med i hele tvivlsspørgsmålet. Vi holdt jo med de allierede og ville gerne tro, at det de fortalte os var sandt. Og vi vidste da i hvert fald, at de tyske oplysninger om hele situationen og enkeltheder ikke stod til troende. Men vi fik også engang imellem oplysninger gennem BBC den engelske radio som kunne rokke ved vor tillid og tro m.h.t. sandheden i de engelske oplysninger. Jeg husker vor store skuffelse og tvivl, da vi havde hørt det britiske kommuniké om Royal Air Force s togt til Jylland:»Natten til i går angreb Royal Air Force marinebasen i Thisted og nedkastede bomber over det militære anlæg«. Vi vidste med sik

9 kerhed, at der af en engelsk bombemaskine var droppet en mindre bombe, som lavede et hul i isen på den tilfrosne fjord, mere end to kilometer fra Dragsbæk. Men vi var børn, der var ved at blive voksne troede vi da! Og vi levede da et liv med mange oplevelser og glæder. Vort kammeratskab var nok styrket ved, at vi havde en ekstra grund til sammenhold og samarbejde. Sport og idræt under besættelsen Og et af de områder, som trods krig og besættelse levede videre og trivedes, var sporten. Taget bredt og i almindelighed. Det var spejderbevægelsen, svømmesporten, atletik og vel især fodbold. Det var nok det sidste, der var mest tilslutning til. Vi var mange elever fra skolerne og fra andre miljøer som spillede fodbold i Thisted Idræts Klub, TIK, der havde en ganske særlig placering i vor hverdag i disse år. Vi spillede på hold efter alder og kvalifikationer i begyndelsen på dyrskuepladsen ved Thingstrupvej, med to fodboldbaner, der skrånede ned mod byen mod nord/øst. TIK havde nok en vis brugsret, men ejendomsretten var vist hos landboforeningerne. Der blev nogle gange hvert år holdt dyrskuer på den store»mark«, hvor de mange udvalgte præmiedyr blev fremvist og vurderet og hvor de mange dyr, hver på sin vis og i sit naturlige omfang lagde en»stinkende hilsen«i græsset, hvor der så dagen efter skulle spilles fodbold. Så flyttede man til det nye stadion i Dragsbæk med bedre men ikke flere baner til fodboldspillet, men dog med bedre forhold til atletik. Der var stor søgning til sporten i Dragsbæk. Og det jeg husker som noget interessant og sikkert uventet var, at vi drenge, der i sportslig henseende var ved at blive juniorer, havde Træner Poul Bunk med TIK s juniorhold

10 fundet et sted eller et forum, hvor vi, foruden at pleje det sportslige, også havde fået et sted, hvor vi udvekslede oplysninger om alt vedrørende krig og besættelse, rationering og tyskvenlighed, om hændelser, som ikke kom i aviserne, om forretninger, der gerne ville eller bestemt ikke ville sælge til besættelsesmagten. Vi vidste ikke noget om den modstandsbevægelse, der var under opbygning og udvikling. Vi vidste noget om værnemagere og deslige, som vi ikke havde noget til overs for. Vi kunne også med egne øjne se»feltmadrasser«promenere på gaden på steder og tidspunkter, der gav anledning til at tænke og fordømme det for os unge meget mærkelige fænomen. Stadion blev i disse første besættelsesår for mange unge på flere måder et slags samlingssted. Vi spillede fodbold, javist vi lavede også noget ved atletikken især takket være Marius Jørgensen men vi mødtes også foran Starch Lauritsens bod med is og andre gode sager. Den lå ved siden af klubhuset lidt diskret og meget praktisk! Her blev mange spørgsmål rejst, mange problemer belyst, og vi fik en slags ekstra udbygget kammeratskab og et kendskab indbyrdes, som rakte videre ud. Mange af de ting, som optog os i forbindelse med hverdagslivet, og proble- mer, som vi ikke kunne, ville eller turde rejse andre steder, kom frem til endevending og yderligere belysning. Det er mærkeligt, at vi her fandt et sted og et forum, som gav os svar på nogle spørgsmål, som vi måske havde tumlet med alene, og hvor skolen og dens lærere og måske endda forældrene ikke var panelet for vore problemer og vor tvivl. Jeg kan ikke lade være med at tage en person frem, som aldrig er blevet takket eller anerkendt for sin indsats: Stadion var også»bette Nis«. Han var et kapitel for sig. Lille af vækst, ensom, næsten døv, altid i arbejde på stadion med større ting, småting eller ingenting, når han blot skulle rette ryggen op og se ud over den flotte grønne græsplæne, han lige havde slået, og nu skulle til at lave kridtstreger på til den forestående kamp. Han var hjælpsom, stilfærdig, beskeden, venlig, rar og tilfreds. Han var et menneske, der fyldte nogle pladser ud med sin lidt primitive, men ægte venlighed, sin hjælpsomhed og hjertelighed. Han var et omvandrende aktiv for idrætsklubben og mange mennesker, der i de dramatiske og mærkeligt oplevelsesfattige år kom på stadion på stille hverdage. Han var ikke med i samtaler og diskussioner med os unge eller de voksne. Han gav en hjælpende hånd, når et par fodboldstøvler skulle Thisteds gamle stadion i Dragsbæk

11 repareres eller rettes til, og han kunne næsten altid finde en fodbold, som vi kunne låne udenfor træningstiden. Fodboldbanerne blev udsat for en utrolig intens benyttelse: Voksne spillere til 3-4 seniorhold, ynglinge, juniorer og drenge i massevis skulle have træningstider. Der var et hav af kampe i de forskellige rækker og Marius Jørgensen og hans atletikkæmpere skulle have plads til hammerkast, kuglestød, højdespring ja, og alle de andre atletikdiscipliner! Det gik ganske godt, fordi vi vidste, at der ikke var alternative muligheder. Hvert år var der sportsuge med optog gennem hele byen med alle slags sportsudøvere med flag og hornmusik. Fest i gaden og flotte oplevelser på stadion med stærke fodboldhold fra Aalborg og andre»storbyer«i kamp med vort eget førstehold, der var nået op til mesterrækken. Atletikken bød på 3000 m løb med Danmarksmestrene Aksel Pedersen fra Nykøbing M og Harry Siefert fra København ja, og meget andet hver dag i en hel uge og med tilskuere til de største af ugens begivenheder. Der var også et festligt telt beskedent og ikke for sikkert i blæsevejr med revy, hvor byens borgere kom under behandling, cirkus med hjemmelavede numre inden for klovneverdenen og jazzmusik udført af lokale topmusikere! Jo jo, der skete skam noget, der var værd at deltage i. Ja, så var sportsugen og den sidste del af sommerferien forbi, og jeg drog af sted med DSB-tog i august 1943 og var herefter forhenværende Thisted-dreng. Små beretninger fra datidens Thisted Nå jeg i dag tænker tilbage til årene i Thisted ved overgangen fra fredelige forhold til verdenskrigens indtog, er der en række hændel- ser og oplevelser, som viser glimt af den gamle tid, før verdenskrigen for alvor greb ind i alle menneskers hverdag. En mand, der dagligt gik forbi vort hus i Nørregade (hvortil vi var flyttet i 1939), standsede en dag brat og beslutsomt. Han spurgte folk på fortovet, om de havde set ham den neger, der gik rundt omme i Storegade og på torvet. Vi skulle skynde os derom, for så kunne vi nå at se ham! Det var jo helt usædvanligt, at en fremmed farvet mand vistnok en amerikaner pludseligt dukkede op i Thisted! Det var en sensation, og folk strømmede til for at se ham på nærmere hold! Hvordan ser sådan en mand ud? Hvordan er han klædt? Taler han med folk? Manden, der allerede havde set ham og altså tilskyndede os til at få den oplevelse med, sagde som ekstra trumf at»han er så sort i huden, at Futti godt kan gå hjem og lægge sig«. Futti var skorstensfejer Knud Brøchner Poulsen, min fodboldkammerat fra stadion. Han var selvfølgelig sort over det hele, når han var på arbejde! Det var også en sensation, da vi vel i 1938 hørte en mærkelig brummen eller summende lyd oppe i luften. Vi sad i vort klasseværelse på realskolen med vinduerne på klem. Den lyd var os ikke bekendt den havde vi aldrig hørt før. En af klassens drenge, der sad nærmest vinduet, proklamerede med høj stemme og runde opspilede øjne:»en flyvemaskine!«. Alle med læreren forrest løb ud i skolegården, der i løbet af få øjeblikke var en summende bikube, hvor eleverne styrtede ud af døren og for rundt i skolegården for at finde et sted, hvor de rigtigt kunne se vidunderet, den lille flyvemaskine oppe på Guds klare himmel. Det hele varede vel fem minutter, men vi så med egne øjne en flyvemaskine og den var virkeligt højt oppe i luften! Fantastisk og et samtaleemne resten af dagen på skolen og vel også udenfor! Og næste dag

12 var flyvemaskinen da også omtalt i avisen:»den fløj i østlig retning og skulle vel til flyvestationen i Aalborg«. Vi fik også besøg af et marinefly, der landede på Limfjorden ud for svineslagteriet vel meter fra land. Besætningen blev sejlet i land af en af bådene i fiskerihavnen. Der var tre personer i flyet i uniformer og med teknisk udstyr og andet tingeltangel hængende over skuldrene. Da de nåede til land, var der allerede forsamlet mange mennesker, der flokkedes om de dristige folk, som fløj rundt oppe i luften og forstod at lande på vandet! Næste dag var der et menneskemylder, der havde taget plads på molen og på kajen for at se besætningen sejle ud til flyet, gå ombord og et kvarters tid senere komme frem igen og sejle tilbage til molen. Det var storslået at stå der lige ved siden af»kaptajnen«. Det var her min to år yngre bror blev inspireret til at sige:»når jeg bliver stor, vil jeg være flyvestyrer!«det blev han nu aldrig. Jeg nævnte Futti. Han var en festlig og hjælpsom kammerat nogle år ældre end os andre af fodboldspillets udøvere og en dygtig svømmer i badehuset i Dragsbæk, hvor han kom, når han var vasket ren hjemmefra! Jeg mødte ham nogle gange, når jeg i min studietid var hjemme på ferie. Han var den samme slagfærdige, lystige og hyggelige kammerat, der altid fandt ud af problemer og vanskeligheder, takket være det gode humør, han altid medbragte. Han indbød mig en eftermiddag i en sådan ferieuge, da jeg mødte ham på Nytorv, til at gå med ind på»børsen«, den restaurant, der dengang lå i Mellemgade.»Der skal jeg ind hver dag kl. 5 for at tage noteringen og gøre mig bekendt med kurserne. Hver dag kl. 5: kursudsvingene og hvad enten de er gået op eller ned, så fejres det med en øl én øl og så af sted hjem til aftensmaden kl. 6.«Jeg husker, at thistedboerne var ret utilfredse med, at den tyske besættelsesmagt beslaglagde Simons Bakker og dér opførte en marinebase og rekreationsbygninger foruden egentlige militære anlæg. Vi havde haft nogle glimt af sårede tyske soldater, der blev indlagt på basens hospital i Dragsbæk. Det var sørgelige glimt af unge mænd, der var lemlæstet på en eller flere måder med nogle uhyggeligt synlige skader. For dem var der sandelig forskel på Rusland og Dragsbæk! Jeg tænkte i disse krigsår på en mærkelig oplevelse, jeg havde i august 1939 lige før den anden verdenskrig begyndte. Det var, da jeg sammen med min ven Hans Bertelsen havde svømmet rundt i badehuset på molen ved fiskerihavnen så to mænd sidde på den kommunale bænk på molen. Det viste sig at være Hans far, ørelæge Bertelsen, og en mand med mørke solbriller. Da Bertelsen opdagede, at det var Hans og mig, råbte han os an. Hans nåede ganske kort at fortælle mig, at»min fars ven er englænder og blind«. Vi hilste så på den engelske ven, der var på besøg hos Bertelsen, og han sagde til os på klart og langsomt engelsk, at vi var gode svømmere. Han havde kunnet høre vore svømmetag og rytmen og var meget tilfreds med det! Vi i hvert fald jeg fandt det spændende at tale med en rigtig englænder. Vi havde haft engelsk i realskolen hos Sulla et par år og var jo i høj grad begyndere. Men vi fortalte, så godt vi nu kunne, at vi havde svømmet crawl, taget et udspring fra broen og svømmet under vandet. Samtalen sluttede, og Hans og jeg gik videre. Jeg var helt benovet over at have talt med en englænder, der tilmed var blind. Begge dele var usædvanligt. Jeg spurgte Hans, hvordan han var blevet blind eller var han født blind? Hans fortalte meget alvorligt, at hans fars ven havde været soldat i den engelske hær under første verdenskrig. Han havde kæmpet på

13 vestfronten i Frankrig, hvor et tysk projektil havde ramt hans øjne, så han blev blind resten af livet. Og Hans føjede til, mens han kiggede på mig med et alvorligt ansigtsudtryk:»og projektilet blev affyret umiddelbart efter, at våbenstilstanden var blevet proklameret!«. De første par krigsvintre havde vi meget stærk kulde med temperaturer ned til minus 30 grader. Det gav mange problemer, men havde også den gode følge, at Limfjorden frøs til, så vi kunne løbe på skøjter og spille»ishockey«. Støvler og skøjter var ikke topklasse, støvlehæle kunne ikke repareres, skøjter var en mangelvare, og remme til at holde skøjterne på plads gik i stykker og kunne ikke fornyes eller repareres. Det var for de fleste et dårligt udstyr til skøjtesportens udøvelse, men det skulle jo gå.»ishockey«blev spillet med»tilpassede«ting som f.eks. puck er, fremstillet af de efterhånden mere og mere sjældne blikdåser, konservesdåser og lign., fyldt op med lidt sand og»indsvøbt«i et stykke tøj, som kunne forlænge holdbarheden. Som slagstokke til ishockey benyttede vi f.eks. gamle spadserestokke med håndtaget nedad. Også træstykker med særlig krumning eller gevækster kunne ses anvendt som slagkraft i ishockey. Vi spillede nogle drabelige kampe mod hinanden ofte med OF som medspillende dommer. Det var festligt, men udstyret havde ikke nogen lang holdbarhed! Vi løb lange ture på den 30 cm tykke is. Den kunne holde til, at vi løb over fjorden til Mors. Det blev muligt, da isbryderne måtte opgive at friholde en sejlrende. Den langvarige og stærke frost gav også mulighed for undervejs at hugge små friske sild»sildinger«op af isen. Store stimer var døde af kulde og fik deres endeligt fastfrosne i isen. Vi kunne i løbet af en times tid hugge en spand frosne småsild op for at tage dem med hjem til aftensmaden. De blev stegt sprøde i en pande, og hvor var de gode! En eftermiddag på isen i blæst, streng frost og til slut sprøde sildinger til aftensmad: Det var datidens paradis og hvor faldt man dog utrolig tidligt i søvn! En redningsaktion på isen Selv om der altså var meget tyk is på fjorden, var der dog et sted, hvor der kunne være fare på færde. Det var ud for svineslagteriet, hvor store mængder af varmt spildevand blev lukket ud, og omkring dette udløb havde politiet sat advarselsskilte op, som faktisk forbød skøjteløb netop dér. Men! En af vore»skøjtekolleger«, Poul Iversen, søn af byens daværende borgmester, viste ikke fornøden respekt for skiltene, hvorpå der var skrevet en advarsel om, at isen var usikker»inden for det afspærrede område«og færdsel derfor forbudt. Poul fandt nok advarslen for rigoristisk og dristede sig i hvert fald ind på det forbudte område. Han røg gennem isen dog med hoved og hænder fri, men kunne ikke redde sig op fra hullet i isen. Hver gang han forsøgte at få kroppen med op, knækkede isen under ham, og han vendte tilbage til det våde element! Vi 7-8 drenge ovenpå isen men i behørig afstand til Poul kunne jo ikke gå eller skøjte hen til ham, så ville isen brække sammen af vægten. Jeg fik så den vist ret nærliggende idé, at vi tog vore halstørklæder af, og sammen med andre tililende kammeraters halstørklæder fik vi bundet dem sammen, så der blev en»redningsline«, der var lang nok til, at vi kunne trække Poul op af hullet og slæbe ham på maven så langt væk fra det famøse hul, at isen kunne bære og den forkomne Poul løbe hjem til Østerbakken. Jeg havde fulgt ham på den strabadserende løbetur og modtog en skyndsom

14 tak fra hans mor, der modtog sin søn i delvist vådt, delvist stivfrosset tøj. Nogle dage efter kom fru Iversen ud til min mor de kendte i øvrigt hinanden godt og medbragte en dåse med hjemmebagte småkager som tak for redningsdåden! Der var ikke tale om Carnegiefondens festivitas og belønning for druknendes redning, men jeg må da også erkende, at mit»mod«og min»livsfare«ved redningsdåden nok også lå i underkanten af det belønningsværdige. I øvrigt var sådan en samling hjemmebagte kager også i en noget højere kurs i disse krigstider end i dag! Nogle borgere fik øgenavne Jeg er kommet til at fundere over, hvorfor vi i Thisted også i min barndom udstyrede mange borgere i byen med betegnelser, kælenavne, øgenavne eller hvad man nu skal kalde fænomenet. Nogle gæster fra andre dele af landet, især Københavnsområdet, hvor jeg har»huseret«, siden jeg forlod Thisted i 1943, har moret og undret sig over denne skik. Jeg har prøvet at skærpe hukommelsen om dette fænomen. Hvem var det, der fik navnene? Var det ondskabsfuldt eller sårende? Var det et interessant kulturhistorisk bidrag til at forstå folkesjælen i vor hyggelige by? Var det en rammende identifikation eller et supplement til personligheden? Det er svært at afgøre, hvad denne dobbelte navngivning skyldes, og hvem der finder på at tilføje noget til en person med eget dåbsnavn fra fødselen. Der synes ikke at være noget nedvurderende eller diskriminerende ved skikken. Alle kan rammes, store som små, rige som fattige, lokale personer som indvandrere, alle slags fag og beskæftigelser, unge og gamle. Jeg kan ikke opstille et register eller en oversigt over navne og personer, men på stående fod kan jeg komme i tanker om en række tilnavne, som jeg tror mange i Thisted i dag kan supplere med yderligere eksempler. Dem, jeg umiddelbart husker, er»hakkelsmads«,»kræn Skulder«,»Den døde Slagter«,»Bag mi Røv«,»Bonde Niels«,»Den hvide Mand«,»Krikbusse«,»Kløj og Smut«,»æ Jernbager«,»æ Tørk«(tyrken),»Valdemar Sommerlue«,»Pølsekaj«,»Tangobarbereren«,»Sparebøssen«,»Jens Bøf«,»Røde Ingvard«,»Jens Futsko«,»Whisky Bob«,»Harald Halvtolv«,»Geden«,»Kræn Spyt«og»Andreas Tysker«. Ja, alle kan føje til i dag, og nogle kan huske og genkende de eksempler, jeg har nævnt og som måske vil vise sig at være ufuldkommen allerede næste år. Men det giver da lidt kolorit over det, der blot hedder købstadens befolkning. Det var så et bidrag fra en gammel Thisted-dreng til årets udgave af Historisk Årbog. Jeg er mere end nogensinde tidligere klar over, at det stadig er min by og mit land, der ligger derovre. Helge Hjortdal Født i Cand. jur Sekr. i statsminsteriet. Ministersekr Kontorchef i statsministeriet Bureauchef i folketinget Direktør smst

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Mandag den 26. juli. Endelig, da klokken var 10 fik vi huset for os selv og koloni ugen kunne

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Race report fra Triple Ironman i Lensahn

Race report fra Triple Ironman i Lensahn Race report fra Triple Ironman i Lensahn Jeg vil her skrive lidt om projektet 3 double ironman - fra ide til handling. Da jeg i 2011 gennemførte Copenhagen Challenge, var det en super fed oplevelse, og

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere