Vor genbo fra Kronborgvej-siden var Mellemmøllen en høj, flot majestæt med vidt udsyn og rankhed. Den havde fire lange, kraf-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vor genbo fra Kronborgvej-siden var Mellemmøllen en høj, flot majestæt med vidt udsyn og rankhed. Den havde fire lange, kraf-"

Transkript

1 Minder fra barndomsår i Thisted af Helge Hjortdal I artiklen beskriver forfatteren sin barndom i Thisted fra slutningen af 1920 erne til begyndelsen af 1940 erne. Læserne får et indtryk af såvel Østre Skole som den gamle Realskole på Plantagevej. Også mulighederne for sport og idræt i byen beskrives, og forfatteren omtaler tillige forholdene i de første besættelsesår, hvor netop sport og idræt fik stor betydning for byens børn og unge, hvis udfoldelsesmuligheder i andre henseender var begrænset af de særlige forhold i disse år. Artiklen rundes af med et afsnit om øgenavne, der kunne ramme både høj og lav, og hvoraf mange huskes den dag i dag. Erindringen om min barndom i Thisted, hvor jeg blev født i 1927, går tilbage til årene på Mirabellevej 1 det gule hus med de grønmalede vinduesrammer, der lå på hjørnet til Kronborgvej og herfra genbo til Mellemmølle. Vor familie min far og mor, min bror og søster trivedes alle i de dejlige omgivelser. En stille fredelig vej, hvor der kørte få biler, og hvor man stort set kendte dem, der kørte i dem. Der var ingen fartproblemer dengang, kan jeg regne ud: Jeg hørte en gang fiskemanden, der kom i sin bil hver tirsdag formiddag, sige til min mor, at en af deres fælles bekendte havde han set komme flyvende i sin bil udad Hanstholmvej med 60 kilometer i timen! Familierne på vejen boede i deres beskedne huse med haver, der blev dyrket til nytte og til pryd. Det var solide, jævne folk, de var venlige og ordentlige, passede deres arbejde og havde deres særpræg, som gjorde det festligt og underholdende at se og høre dem»optræde«. Vor genbo på Mirabellevej var en lille»rund«skrædder med guldrandede briller og hvid»manke«. Hans kone var tysker, som radbrækkede det danske sprog på de mest pudserløjerlige måder. Hun kom ofte over vejen på visit hos min mor som regel når for- middagskaffen kunne forventes klar! Der var ikke tale om genbesøg, men min mor havde utroligt mange morsomme oplevelser, når»fru Tysker«berettede om sine problemer og oplevelser i hverdagen i Thy set med»stortyske«øjne. Mellemmølle Vor genbo fra Kronborgvej-siden var Mellemmøllen en høj, flot majestæt med vidt udsyn og rankhed. Den havde fire lange, kraf- Vue over Thisted med Mellemmølle i baggrunden

2 tige vinger og hat på toppen med de små krøjevinger, som snurrede rundt, når vinden skiftede retning. Møllen var flittig og driftig vestenvinden er en god, stabil partner for møller i Thy. De flotte brungrønne spåner, der beklædte møllen fra top til tå og hele vejen rundt om»maven«var en fryd for øjet. Vi kunne fra vore vinduer følge de mange hestevogne, som kom rullende fra omegnens gårde og husmandsbrug med fyldte kornsække, der blev»vippet«over på en tohjulet sækkevogn, én ad gangen, og kørt ind gennem en lille dør til møllens dystre indre, hvor de ankomne sække blev placeret i række og rækkefølge, nøje afgrænset fra andre»leverancer«. Efter nogle blæsende dage med møllevingerne på»rundtur«kom melsække og sække med klid ud af»hullet«igen, blev læs- set på de ventende hestevogne og kørt af sted. Bonden fik mel til brød, og grise og andre dyr på gården fik klid til grutning ja, og mølleren fik lidt penge i lommerne. Min bror og jeg var så heldige, at vi vel som genboer fik lov til at komme ind og opleve den mærkelige, lidt mystiske verden, som en mølles indre kan siges at være for børn: Halvmørkt derinde og rumlende lyde på flere etager, når møllen arbejdede, den støvede duft af mel, sindrige konstruktioner, arbejdsopgaver gennem flere stokværk, maskiner, apparater og indretninger med hver sin funktion til fri beskuelse, trappeforløb fra etage til etage og fra én funktion til en anden. Og alle de pragtfulde, blanke, pudsede og slidte trækonstruktioner: Stolper, bjælker, stænger, brædder og luger ja, og remme, der forbinder de forskellige hjul og maskiner. Mølleren selv var en alsidig håndværker nærmest alvidende. Det var en sorg for os, da de lange vinger og den flotte hat blev»ofret«og erstattet af nogle små hurtigløbervinger på et jernstativ deroppe, hvor tidligere den flotte hat havde prydet dette skønne bygningsværk.»a er bleven for gammel«sagde mølleren som forklaring på forandringen. Forfatterens mor (til højre) med sine tre børn og gæster i haven på Mirabellevej i Børnelege omkring Mirabellevej Vi havde mange legekammerater fra hele kvarteret omkring Mirabellevej. Vi lavede drager af forskellig»bonitet«, spillede kugler med stivfrosne fingre og kolde fødder hvert år i marts måned. Det var en ufravigelig tradition, at et hul blev lavet på en plads eller sti uden sten og andre ujævnheder og så rullede gule, røde og blå lerkugler af sted fra 5-6 spillere, som kæmpede om at ligge tættest ved hullet og som belønning herfor var den første

3 til at»høste«de mange kugler, der lå bedst placeret.»røvere og soldater«huserede i kvarteret næsten hele året. Vi sendte drager til vejrs efter store anstrengelser med at producere dem! Vi sov i telte syet af sække fra Dampmøllen på skift i hinandens haver, hvorfra vi ofte også på skift! løb af sted og søgte tilbage til de hjemlige senge. Vi legede gartner hos hinanden og udførte»gratis havearbejde«med beplantning af bede, som forældrene så havde besvær med først at vise hensyn og respekt, senere ved at sløjfe igen. Vi spillede fodbold med en tennisbold på Mirabellevej, hvor vi må have hentet bolden inde i fru Mortensens smukke forhave i hundredvis af gange. Aldrig har hun skældt os ud, men nøjedes med et suk og et livsudslukt blik imod os, hvilket var meget værre end en regulær»balle«. Det var festlige og fredelige barneår i et miljø, der var varmt og kærligt. Alle mødre var hjemme, ingen havde arbejde på et kontor eller i en butik. Vi lærte at omgås hinan- den i leg og at tage hensyn til de andres meninger. Vi kunne nu også godt tage en»tørn«, når det var det mest nærliggende. Østre Skole Den afgørende begivenhed i et barns tilværelse er nok, at skolegangen begynder. For mit vedkommende var det den 1. april 1934, og det var i Østre Skole på Munkevej. Min skolevej var kort og uden problemer. Jeg gik ned ad Kronborgvej, forbi frøken Kabells have med en hytte og i sæsonen mange smukke blomster. Hun kom forår og efterår i sin have bogstaveligt talt hver eftermiddag, når vejret da ikke var helt umuligt. Hun kom gående med korte skridt og med en kaffekande og en brødpose i hånden. Hun var altid venlig og smilende, og hun blev nogle år senere min brors klasselærer, hvad både han og hun var meget tilfredse med. Jeg gik videre ad Kronborgvej og kiggede ind i den store skolehave, hvor jeg tror op Østre Skole på Munkevej

4 4.D. på Østre Skole i Forfatteren står som nr. 2 fra højre i midterste række. imod 100 skolebørn fra»brostenskvartererne«kunne få tildelt et bed på vel 2x1,5 meter, som de efter skoletid tilsåede, vedligeholdt og hentede blomster og grøntsager fra i sommerens løb. Det hele skete under kyndig ledelse af et par lærere, som brugte megen tid og pædagogisk indsats til gavn og glæde for de små»gartnerlærlinge«. En konkurrence om de flotteste blomster, det største græskar og den højeste solsikke var årets begivenhed for deltagerne. Min skolevej til Østre Skole førte mig forbi et hus, der lå på hjørnet ned til Munkevej. I det hvide hus var der vel af myndighederne anbragt en mand, der lå i et værelse med et hvidt lagen for vinduet, og hvorfra vi ofte hørte råb og skrig og banken i gulvet med en stok. Vi syntes, det var synd for ham og jeg var lidt bange! Skoledagen i Østre Skole startede med, at alle børn fra de klasser tog opstilling klassevis i skolegården, når klokken ringede. Det var et ganske bestemt sted og det samme mønster hver dag. Hver klasse gik for sig og fulgte efter hinanden, de yngste klasser først, ind i bygningen og tog opstilling på den lange brede gang på 1. sal. Man tog opstilling klassevis med de yngste forrest og nærmest»centrum«, som var det sted, hvor skoleinspektør P. L. Hald og viceinspektør Antonsen havde deres»faste plads«som de to ledende personer. Antonsen med sin violin, P.L. Hald med en salmebog og et stykke papir, indeholdende oplysninger til lærere og elever, der forudsattes at være til stede alle. Det var faktisk et festligt arrangement, som jeg tror alle satte pris på. Der blev sunget af hjertens lyst. Antonsen strøg fiolen, og Hald gav nogle stilfærdige, men nyttige oplysninger til lærere og elever. Herefter gik vi til vore klasselokaler, og læreren, som skulle have os i den første time, sørgede for, at alle hans elever stod ved siden af deres bænk med foldede hænder, hvorefter Fadervor blev bedt af alle med lærerens stemme som den dominerende. Det var helt normalt og naturligt for os og så begyndte altså dagens skoleskema

5 Vi havde den festlige og morsomme lærer Søren Christian Madsen i flere fag i 1. klasse, Men han blev»byttet«bort med H. A. Riis- Olesen, som ikke havde fundet sig til rette på realskolen. Frøken Steensig med det røde hår og de stelløse briller lærte os regning. Gymnastik tog den herlige Poul Bunk sig af sportsmand af den rette støbning. Han var en prægtig lærer og personlighed, som jeg havde stor glæde og et fint udbytte af at opleve som træner og leder i en årrække også efter min afrejse fra Thisted. Han var en pryd for sporten, højt respekteret som leder på stadion og i sin skole. I klassen på Østre Skole lagde jeg mærke til de store forskelle, der var mellem os elever både m.h.t. tøj, kunnen og opførsel. Der var i klassen store aldersforskelle, som især skyldtes, at nogle af eleverne allerede efter 1. skoleår måtte»gå om«og tage endnu et år i samme klassetrin. Jeg husker et brødrepar, hvoraf den ene, da vi var i 4. klasse, havde haft 6 års skolegang, nemlig 2 år i hver af de 3 første klasser, medens storebroderen var et år længere fremme, idet han allerede havde haft et år i 4. klasse og nu var på 7. skoleår. Han gik ud af skolen og var færdig med det livsafsnit samtidig med, at jeg og to andre fra klassen fortsatte skoletiden i Realskolen. Det var noget, jeg virkeligt lagde mærke til og fandt så uretfærdigt. Jeg havde nogle gode samtaler med min mor derhjemme om disse og andre uretfærdigheder i livet. Men skoletiden på Østre Skole var for mig en dejlig tid med gode kammerater, som jeg var sammen med både i skoletiden og udenfor. Vi svømmede både i»badehuset«fra den store mole ved havnen, hvor der var dybt vand og mange bølger men også i Dragsbæk og på»strøget«øst for byen. I det hele taget har fjorden betydet meget for mig i mine år i Thisted og den dag i dag står Limfjorden i et særligt skær i min erindring også når jeg i hverdagen bevæger mig rundt i hovedstadsområdet. Realskolen Efter Østre Skole var Realskolen stedet, hvor man kunne hente kundskaber, som kunne være til nytte i det liv, der altid ligger forude som det spændende og uvisse. Vi var kun tre, som gik over til»realen«, som Niels Hausgaard synger om! Det var Sven Th. Christensen og Jørgen Bornerup og vi holdt sammen så forskellige vi end var og vedblev at være og havde gode oplevelser, som vi senere har kunnet dvæle ved. På realskolen mødte vi klassekammerater, der kom fra Vestre Skole, Thingstrup, Skinnerup, Nors og Vang. Den blandede klasse var god og velfungerende, og vi havde gode lærere, der skaffede os kundskaber i de forskellige fag hver på sin vis, med sit gemyt og sit»vidensniveau«. Vi følte, at vi lærte noget, og at alle skulle»med på holdet«. Vi havde en god tone og stemning i klassen. Vi var ikke»dydsmønstre«, men lavede da løjer og numre med både lærere og indbyrdes. Sådan skal det vist være i en velfungerende skoleverden. Jeg fik leveret»frisk fra fad«en sidekammerat i klassen. Han kom fra Hjørring, og hans far havde etableret sig som næse-, øreog halsspecialist i Thisted. Hans Bertelsen blev en god kammerat og ven og selv nu mere end 60 år senere finder vi hinanden, besøger hinanden og holder kontakten og dermed liv i vore år sammen i Thisted. En cykeltur gennem Thisted»Hvordan så Thisted ud i dine drengeår?«,»hvad husker du især fra den tid, når man skal have et billede af byen?«. Sådanne spørgs

6 Realskolen på Plantagevej. mål får jeg ofte. Jeg synes, at jeg kan bidrage lidt ved at fortælle lidt om, hvordan min skolevej så ud. Det har jeg berørt lidt, da jeg gik på Østre Skole. Men nu Realskolen. Jeg cyklede altid i skole fra Mirabellevej jeg skulle jo nå hjem til middagsmaden i pausen fra kl til kl Det var den galvaniserede spisepause: Ikke mindre, ikke mere. Min rute på cyklen var ned ad Kronborgvej, forbi Østre Skoles bagside og det efterfølgende ægpakkeri lige før svinget ind i Korsgade, hvis små hyggelige huse med det smalle fortov lå i en smuk række, lige før vi kom til Spangbergs kafferisteri. Der var en skøn duft af kaffe, når man blot skulle passere. Ellers var det måske lidt rigeligt hver dag at skulle indsnuse kaffeduften fra morgen til aften! Bachs store maskinværksted vendte ryggen til på hjørnet til Østergade og her så man også Årslevs Træhandel, hvor den dygtige og venlige Årslev altid var i gang med arbejdet tidligt om morgenen. Hans forretning var fyldt med kvalitet i trævarer, både nyttige brugsting og dejlige legesager og da i høj grad rigtige træsko, der var solide og pæne. Jeg havde den store glæde at lære hans søn Kaj at kende som en usædvanlig god og dygtig kammerat, som jeg boede sammen med i det første år, jeg var på kostskole i Birkerød. I Østergade passerede jeg Søstrene Jensen og Undéns Fabrik begge havde vanskelige salgsvilkår under den tyske besættelse. Urmager Sørensens smukke gamle hus der stadig står med alderens skønhed i husrækken lå før Pasteur, som var en voksende virksomhed med gode mejerivarer. På den anden side af Østergade lå det store hus, hvor revisor Brandt havde plads til sin revisionsforretning og sin store børneflok. Det var for resten en usædvanlig festlig familie, hvor de mange børn fik lov til at udfolde sig og bruge fantasi og initiativ i vid udstrækning. Resultatet er da også blevet en flok pragtfulde individualister, som har fundet gode og morsomme måder at leve livet på. På hjørnet af Østergade og Nytorv lå Hvass store møbelforretning, og overfor på højre side af Østergade lå kiosken, som i min

7 tid blev ledet af P. C. Christiansen, en utraditionel og fantasifuld mand, som ydede service, uanset hvad man havde brug for, uanset lukketider og uden persons anseelse. Som en særlig service for fodboldinteresserede kunne han på underfundig og humoristisk vis gennem»en udsendt medarbejder«melde fodboldresultater efter 1. halvleg og efter kampenes afslutning, når TIK s mellemrækkehold spillede på udebane. De skilte og tal, han opererede med, skabte tvivl og spænding i utrolig grad, når han efter telefonsamtaler med den»udsendte medarbejder«skrev resultaterne på store hjemmelavede skilte om søndagen! Ved siden af kiosken kom konditoriet, som familien Olsen i en årrække lavede til en af byens virkelige fristelser. Ved siden heraf kom Otto Jensens isenkramforretning med alt til værktøjskasser og køkkenskuffer. Gennem den smalle gyde mellem Grand Hotel og Bjerre Christensen kom jeg til den sidste fase af turen til Realskolen. Poul Jensens dystre ligkistemagasin blev fulgt af Slikmutters lille hjørnebutik og så var man fremme ved målet: Skolen lå med frøken Jensens blomsterbutik som udsmykning af skolens gavl som vor efeubevoksede lærested i 5 år. Gode år på Realskolen Det var gode læreår på Realskolen. Vi havde dygtige og engagerede lærere og blev motiveret til at få erhvervet gode kundskaber. Jeg tror, det har spillet en rolle for vor iver og interesse for at dygtiggøre os, at vi fra 1939 levede i krigens skygge og fra 1940 havde krigen i umiddelbar nærhed. Vort land var besat af fremmede tropper, og levevilkårene blev Lærer A. C. Frederiksen med realklassen i skoleåret

8 tilpasset den nye situation. Der var rationeringer og vanskeligheder med at fremskaffe forskellige vigtige produkter, der var mørklægning, udgangsforbud, luftalarmer og ubehagelige situationer på gader, i restauranter, på sportspladser og i det hele taget var trygheden borte. Vi følte, at vi havde fået pålagt et farligt ansvar også for fremtiden. De elever, der kom fra oplandet, havde ofte vanskeligheder med at nå frem. Rutebiler blev aflyst måske endda nedlagt togene kørte efter bedste evne for at holde køreplanerne, som blev mere og mere indskrænkede. De skoleelever fra omegnskommunerne, der var henvist til at cykle til skolen, kæmpede med punkteringer og revnede dæk, nedslidte nav og kæder. Min klassekammerat og gode ven Niels Hove cyklede hver dag året rundt fra Vang om morgenen og tilbage om eftermiddagen. Han måtte ganske ofte om vinteren trække sin punkterede cykel gennem snedriver og i streng frost tidligt om morgenen i et forsøg på at nå frem til skolen. Og hvordan kunne han få repareret dæk og slanger? Skolen var et rart og trygt sted. Vi fik lov til at fungere og passe os selv og vi havde ingen nazister eller tyskvenlige på skolen og lærerne prøvede at forklare os fordelen ved at kunne»køre videre«på normal måde. Vi havde gode lærere, dygtige og engagerede, men selvfølgelig meget forskellige. Vi havde i vor klasse især glæde og udbytte af timerne med vor klasselærer gennem alle årene, A. C. Frederiksen, som var en personlighed, meget vidende og af stort format. Han krævede opmærksomhed og modspil og havde ikke meget til overs for dem, der ikke gad dygtiggøre sig til livet i vort samfund. O. Frederiksen var også en god lærer for os. Han var en stilfærdig, men myndig og bestemt person, som lærte os regning, matematik, geometri og lignende»kunster«uden at docere og uden at opgive nogen! Peter Skov var vor tysklærer en svær post under Danmarks besættelse af tyske tropper. Men han var en meget afholdt og fremragende tysklærer, der fik os interesseret i at høre om tysk sprog og kultur og bestemt ikke i den herskende tyske filosofi og politik! Fru Marius Jørgensen, kaldet Sulla, lærte os engelsk og lod os synge engelske sange så det gjaldede også når tyske soldater passerede skolen ude på vejen. Vi lavede nu nok lidt mere halløj hos Sulla end hos de andre lærere! Besættelsen Gode år i onde tider! Ja, for livet uden for skolen var i»vor egen hånd«. Det var mærkeligt for os børn, der begyndte at blive halvvoksne, at fatte og forstå alvoren og uhyggen i alt det, der foregik, ikke alene ude i verden, men også her tæt på i vort eget land. Vi lyttede om aftenen til den engelske radio. Det gav os en mere direkte og stærkere fornemmelse af krigens rædsler og den barske kamp, der blev berettet om. Og vi fik sommetider vore tvivl om, hvad der var sandt og hvad der var løgn og propaganda. Vi havde også følelserne med i hele tvivlsspørgsmålet. Vi holdt jo med de allierede og ville gerne tro, at det de fortalte os var sandt. Og vi vidste da i hvert fald, at de tyske oplysninger om hele situationen og enkeltheder ikke stod til troende. Men vi fik også engang imellem oplysninger gennem BBC den engelske radio som kunne rokke ved vor tillid og tro m.h.t. sandheden i de engelske oplysninger. Jeg husker vor store skuffelse og tvivl, da vi havde hørt det britiske kommuniké om Royal Air Force s togt til Jylland:»Natten til i går angreb Royal Air Force marinebasen i Thisted og nedkastede bomber over det militære anlæg«. Vi vidste med sik

9 kerhed, at der af en engelsk bombemaskine var droppet en mindre bombe, som lavede et hul i isen på den tilfrosne fjord, mere end to kilometer fra Dragsbæk. Men vi var børn, der var ved at blive voksne troede vi da! Og vi levede da et liv med mange oplevelser og glæder. Vort kammeratskab var nok styrket ved, at vi havde en ekstra grund til sammenhold og samarbejde. Sport og idræt under besættelsen Og et af de områder, som trods krig og besættelse levede videre og trivedes, var sporten. Taget bredt og i almindelighed. Det var spejderbevægelsen, svømmesporten, atletik og vel især fodbold. Det var nok det sidste, der var mest tilslutning til. Vi var mange elever fra skolerne og fra andre miljøer som spillede fodbold i Thisted Idræts Klub, TIK, der havde en ganske særlig placering i vor hverdag i disse år. Vi spillede på hold efter alder og kvalifikationer i begyndelsen på dyrskuepladsen ved Thingstrupvej, med to fodboldbaner, der skrånede ned mod byen mod nord/øst. TIK havde nok en vis brugsret, men ejendomsretten var vist hos landboforeningerne. Der blev nogle gange hvert år holdt dyrskuer på den store»mark«, hvor de mange udvalgte præmiedyr blev fremvist og vurderet og hvor de mange dyr, hver på sin vis og i sit naturlige omfang lagde en»stinkende hilsen«i græsset, hvor der så dagen efter skulle spilles fodbold. Så flyttede man til det nye stadion i Dragsbæk med bedre men ikke flere baner til fodboldspillet, men dog med bedre forhold til atletik. Der var stor søgning til sporten i Dragsbæk. Og det jeg husker som noget interessant og sikkert uventet var, at vi drenge, der i sportslig henseende var ved at blive juniorer, havde Træner Poul Bunk med TIK s juniorhold

10 fundet et sted eller et forum, hvor vi, foruden at pleje det sportslige, også havde fået et sted, hvor vi udvekslede oplysninger om alt vedrørende krig og besættelse, rationering og tyskvenlighed, om hændelser, som ikke kom i aviserne, om forretninger, der gerne ville eller bestemt ikke ville sælge til besættelsesmagten. Vi vidste ikke noget om den modstandsbevægelse, der var under opbygning og udvikling. Vi vidste noget om værnemagere og deslige, som vi ikke havde noget til overs for. Vi kunne også med egne øjne se»feltmadrasser«promenere på gaden på steder og tidspunkter, der gav anledning til at tænke og fordømme det for os unge meget mærkelige fænomen. Stadion blev i disse første besættelsesår for mange unge på flere måder et slags samlingssted. Vi spillede fodbold, javist vi lavede også noget ved atletikken især takket være Marius Jørgensen men vi mødtes også foran Starch Lauritsens bod med is og andre gode sager. Den lå ved siden af klubhuset lidt diskret og meget praktisk! Her blev mange spørgsmål rejst, mange problemer belyst, og vi fik en slags ekstra udbygget kammeratskab og et kendskab indbyrdes, som rakte videre ud. Mange af de ting, som optog os i forbindelse med hverdagslivet, og proble- mer, som vi ikke kunne, ville eller turde rejse andre steder, kom frem til endevending og yderligere belysning. Det er mærkeligt, at vi her fandt et sted og et forum, som gav os svar på nogle spørgsmål, som vi måske havde tumlet med alene, og hvor skolen og dens lærere og måske endda forældrene ikke var panelet for vore problemer og vor tvivl. Jeg kan ikke lade være med at tage en person frem, som aldrig er blevet takket eller anerkendt for sin indsats: Stadion var også»bette Nis«. Han var et kapitel for sig. Lille af vækst, ensom, næsten døv, altid i arbejde på stadion med større ting, småting eller ingenting, når han blot skulle rette ryggen op og se ud over den flotte grønne græsplæne, han lige havde slået, og nu skulle til at lave kridtstreger på til den forestående kamp. Han var hjælpsom, stilfærdig, beskeden, venlig, rar og tilfreds. Han var et menneske, der fyldte nogle pladser ud med sin lidt primitive, men ægte venlighed, sin hjælpsomhed og hjertelighed. Han var et omvandrende aktiv for idrætsklubben og mange mennesker, der i de dramatiske og mærkeligt oplevelsesfattige år kom på stadion på stille hverdage. Han var ikke med i samtaler og diskussioner med os unge eller de voksne. Han gav en hjælpende hånd, når et par fodboldstøvler skulle Thisteds gamle stadion i Dragsbæk

11 repareres eller rettes til, og han kunne næsten altid finde en fodbold, som vi kunne låne udenfor træningstiden. Fodboldbanerne blev udsat for en utrolig intens benyttelse: Voksne spillere til 3-4 seniorhold, ynglinge, juniorer og drenge i massevis skulle have træningstider. Der var et hav af kampe i de forskellige rækker og Marius Jørgensen og hans atletikkæmpere skulle have plads til hammerkast, kuglestød, højdespring ja, og alle de andre atletikdiscipliner! Det gik ganske godt, fordi vi vidste, at der ikke var alternative muligheder. Hvert år var der sportsuge med optog gennem hele byen med alle slags sportsudøvere med flag og hornmusik. Fest i gaden og flotte oplevelser på stadion med stærke fodboldhold fra Aalborg og andre»storbyer«i kamp med vort eget førstehold, der var nået op til mesterrækken. Atletikken bød på 3000 m løb med Danmarksmestrene Aksel Pedersen fra Nykøbing M og Harry Siefert fra København ja, og meget andet hver dag i en hel uge og med tilskuere til de største af ugens begivenheder. Der var også et festligt telt beskedent og ikke for sikkert i blæsevejr med revy, hvor byens borgere kom under behandling, cirkus med hjemmelavede numre inden for klovneverdenen og jazzmusik udført af lokale topmusikere! Jo jo, der skete skam noget, der var værd at deltage i. Ja, så var sportsugen og den sidste del af sommerferien forbi, og jeg drog af sted med DSB-tog i august 1943 og var herefter forhenværende Thisted-dreng. Små beretninger fra datidens Thisted Nå jeg i dag tænker tilbage til årene i Thisted ved overgangen fra fredelige forhold til verdenskrigens indtog, er der en række hændel- ser og oplevelser, som viser glimt af den gamle tid, før verdenskrigen for alvor greb ind i alle menneskers hverdag. En mand, der dagligt gik forbi vort hus i Nørregade (hvortil vi var flyttet i 1939), standsede en dag brat og beslutsomt. Han spurgte folk på fortovet, om de havde set ham den neger, der gik rundt omme i Storegade og på torvet. Vi skulle skynde os derom, for så kunne vi nå at se ham! Det var jo helt usædvanligt, at en fremmed farvet mand vistnok en amerikaner pludseligt dukkede op i Thisted! Det var en sensation, og folk strømmede til for at se ham på nærmere hold! Hvordan ser sådan en mand ud? Hvordan er han klædt? Taler han med folk? Manden, der allerede havde set ham og altså tilskyndede os til at få den oplevelse med, sagde som ekstra trumf at»han er så sort i huden, at Futti godt kan gå hjem og lægge sig«. Futti var skorstensfejer Knud Brøchner Poulsen, min fodboldkammerat fra stadion. Han var selvfølgelig sort over det hele, når han var på arbejde! Det var også en sensation, da vi vel i 1938 hørte en mærkelig brummen eller summende lyd oppe i luften. Vi sad i vort klasseværelse på realskolen med vinduerne på klem. Den lyd var os ikke bekendt den havde vi aldrig hørt før. En af klassens drenge, der sad nærmest vinduet, proklamerede med høj stemme og runde opspilede øjne:»en flyvemaskine!«. Alle med læreren forrest løb ud i skolegården, der i løbet af få øjeblikke var en summende bikube, hvor eleverne styrtede ud af døren og for rundt i skolegården for at finde et sted, hvor de rigtigt kunne se vidunderet, den lille flyvemaskine oppe på Guds klare himmel. Det hele varede vel fem minutter, men vi så med egne øjne en flyvemaskine og den var virkeligt højt oppe i luften! Fantastisk og et samtaleemne resten af dagen på skolen og vel også udenfor! Og næste dag

12 var flyvemaskinen da også omtalt i avisen:»den fløj i østlig retning og skulle vel til flyvestationen i Aalborg«. Vi fik også besøg af et marinefly, der landede på Limfjorden ud for svineslagteriet vel meter fra land. Besætningen blev sejlet i land af en af bådene i fiskerihavnen. Der var tre personer i flyet i uniformer og med teknisk udstyr og andet tingeltangel hængende over skuldrene. Da de nåede til land, var der allerede forsamlet mange mennesker, der flokkedes om de dristige folk, som fløj rundt oppe i luften og forstod at lande på vandet! Næste dag var der et menneskemylder, der havde taget plads på molen og på kajen for at se besætningen sejle ud til flyet, gå ombord og et kvarters tid senere komme frem igen og sejle tilbage til molen. Det var storslået at stå der lige ved siden af»kaptajnen«. Det var her min to år yngre bror blev inspireret til at sige:»når jeg bliver stor, vil jeg være flyvestyrer!«det blev han nu aldrig. Jeg nævnte Futti. Han var en festlig og hjælpsom kammerat nogle år ældre end os andre af fodboldspillets udøvere og en dygtig svømmer i badehuset i Dragsbæk, hvor han kom, når han var vasket ren hjemmefra! Jeg mødte ham nogle gange, når jeg i min studietid var hjemme på ferie. Han var den samme slagfærdige, lystige og hyggelige kammerat, der altid fandt ud af problemer og vanskeligheder, takket være det gode humør, han altid medbragte. Han indbød mig en eftermiddag i en sådan ferieuge, da jeg mødte ham på Nytorv, til at gå med ind på»børsen«, den restaurant, der dengang lå i Mellemgade.»Der skal jeg ind hver dag kl. 5 for at tage noteringen og gøre mig bekendt med kurserne. Hver dag kl. 5: kursudsvingene og hvad enten de er gået op eller ned, så fejres det med en øl én øl og så af sted hjem til aftensmaden kl. 6.«Jeg husker, at thistedboerne var ret utilfredse med, at den tyske besættelsesmagt beslaglagde Simons Bakker og dér opførte en marinebase og rekreationsbygninger foruden egentlige militære anlæg. Vi havde haft nogle glimt af sårede tyske soldater, der blev indlagt på basens hospital i Dragsbæk. Det var sørgelige glimt af unge mænd, der var lemlæstet på en eller flere måder med nogle uhyggeligt synlige skader. For dem var der sandelig forskel på Rusland og Dragsbæk! Jeg tænkte i disse krigsår på en mærkelig oplevelse, jeg havde i august 1939 lige før den anden verdenskrig begyndte. Det var, da jeg sammen med min ven Hans Bertelsen havde svømmet rundt i badehuset på molen ved fiskerihavnen så to mænd sidde på den kommunale bænk på molen. Det viste sig at være Hans far, ørelæge Bertelsen, og en mand med mørke solbriller. Da Bertelsen opdagede, at det var Hans og mig, råbte han os an. Hans nåede ganske kort at fortælle mig, at»min fars ven er englænder og blind«. Vi hilste så på den engelske ven, der var på besøg hos Bertelsen, og han sagde til os på klart og langsomt engelsk, at vi var gode svømmere. Han havde kunnet høre vore svømmetag og rytmen og var meget tilfreds med det! Vi i hvert fald jeg fandt det spændende at tale med en rigtig englænder. Vi havde haft engelsk i realskolen hos Sulla et par år og var jo i høj grad begyndere. Men vi fortalte, så godt vi nu kunne, at vi havde svømmet crawl, taget et udspring fra broen og svømmet under vandet. Samtalen sluttede, og Hans og jeg gik videre. Jeg var helt benovet over at have talt med en englænder, der tilmed var blind. Begge dele var usædvanligt. Jeg spurgte Hans, hvordan han var blevet blind eller var han født blind? Hans fortalte meget alvorligt, at hans fars ven havde været soldat i den engelske hær under første verdenskrig. Han havde kæmpet på

13 vestfronten i Frankrig, hvor et tysk projektil havde ramt hans øjne, så han blev blind resten af livet. Og Hans føjede til, mens han kiggede på mig med et alvorligt ansigtsudtryk:»og projektilet blev affyret umiddelbart efter, at våbenstilstanden var blevet proklameret!«. De første par krigsvintre havde vi meget stærk kulde med temperaturer ned til minus 30 grader. Det gav mange problemer, men havde også den gode følge, at Limfjorden frøs til, så vi kunne løbe på skøjter og spille»ishockey«. Støvler og skøjter var ikke topklasse, støvlehæle kunne ikke repareres, skøjter var en mangelvare, og remme til at holde skøjterne på plads gik i stykker og kunne ikke fornyes eller repareres. Det var for de fleste et dårligt udstyr til skøjtesportens udøvelse, men det skulle jo gå.»ishockey«blev spillet med»tilpassede«ting som f.eks. puck er, fremstillet af de efterhånden mere og mere sjældne blikdåser, konservesdåser og lign., fyldt op med lidt sand og»indsvøbt«i et stykke tøj, som kunne forlænge holdbarheden. Som slagstokke til ishockey benyttede vi f.eks. gamle spadserestokke med håndtaget nedad. Også træstykker med særlig krumning eller gevækster kunne ses anvendt som slagkraft i ishockey. Vi spillede nogle drabelige kampe mod hinanden ofte med OF som medspillende dommer. Det var festligt, men udstyret havde ikke nogen lang holdbarhed! Vi løb lange ture på den 30 cm tykke is. Den kunne holde til, at vi løb over fjorden til Mors. Det blev muligt, da isbryderne måtte opgive at friholde en sejlrende. Den langvarige og stærke frost gav også mulighed for undervejs at hugge små friske sild»sildinger«op af isen. Store stimer var døde af kulde og fik deres endeligt fastfrosne i isen. Vi kunne i løbet af en times tid hugge en spand frosne småsild op for at tage dem med hjem til aftensmaden. De blev stegt sprøde i en pande, og hvor var de gode! En eftermiddag på isen i blæst, streng frost og til slut sprøde sildinger til aftensmad: Det var datidens paradis og hvor faldt man dog utrolig tidligt i søvn! En redningsaktion på isen Selv om der altså var meget tyk is på fjorden, var der dog et sted, hvor der kunne være fare på færde. Det var ud for svineslagteriet, hvor store mængder af varmt spildevand blev lukket ud, og omkring dette udløb havde politiet sat advarselsskilte op, som faktisk forbød skøjteløb netop dér. Men! En af vore»skøjtekolleger«, Poul Iversen, søn af byens daværende borgmester, viste ikke fornøden respekt for skiltene, hvorpå der var skrevet en advarsel om, at isen var usikker»inden for det afspærrede område«og færdsel derfor forbudt. Poul fandt nok advarslen for rigoristisk og dristede sig i hvert fald ind på det forbudte område. Han røg gennem isen dog med hoved og hænder fri, men kunne ikke redde sig op fra hullet i isen. Hver gang han forsøgte at få kroppen med op, knækkede isen under ham, og han vendte tilbage til det våde element! Vi 7-8 drenge ovenpå isen men i behørig afstand til Poul kunne jo ikke gå eller skøjte hen til ham, så ville isen brække sammen af vægten. Jeg fik så den vist ret nærliggende idé, at vi tog vore halstørklæder af, og sammen med andre tililende kammeraters halstørklæder fik vi bundet dem sammen, så der blev en»redningsline«, der var lang nok til, at vi kunne trække Poul op af hullet og slæbe ham på maven så langt væk fra det famøse hul, at isen kunne bære og den forkomne Poul løbe hjem til Østerbakken. Jeg havde fulgt ham på den strabadserende løbetur og modtog en skyndsom

14 tak fra hans mor, der modtog sin søn i delvist vådt, delvist stivfrosset tøj. Nogle dage efter kom fru Iversen ud til min mor de kendte i øvrigt hinanden godt og medbragte en dåse med hjemmebagte småkager som tak for redningsdåden! Der var ikke tale om Carnegiefondens festivitas og belønning for druknendes redning, men jeg må da også erkende, at mit»mod«og min»livsfare«ved redningsdåden nok også lå i underkanten af det belønningsværdige. I øvrigt var sådan en samling hjemmebagte kager også i en noget højere kurs i disse krigstider end i dag! Nogle borgere fik øgenavne Jeg er kommet til at fundere over, hvorfor vi i Thisted også i min barndom udstyrede mange borgere i byen med betegnelser, kælenavne, øgenavne eller hvad man nu skal kalde fænomenet. Nogle gæster fra andre dele af landet, især Københavnsområdet, hvor jeg har»huseret«, siden jeg forlod Thisted i 1943, har moret og undret sig over denne skik. Jeg har prøvet at skærpe hukommelsen om dette fænomen. Hvem var det, der fik navnene? Var det ondskabsfuldt eller sårende? Var det et interessant kulturhistorisk bidrag til at forstå folkesjælen i vor hyggelige by? Var det en rammende identifikation eller et supplement til personligheden? Det er svært at afgøre, hvad denne dobbelte navngivning skyldes, og hvem der finder på at tilføje noget til en person med eget dåbsnavn fra fødselen. Der synes ikke at være noget nedvurderende eller diskriminerende ved skikken. Alle kan rammes, store som små, rige som fattige, lokale personer som indvandrere, alle slags fag og beskæftigelser, unge og gamle. Jeg kan ikke opstille et register eller en oversigt over navne og personer, men på stående fod kan jeg komme i tanker om en række tilnavne, som jeg tror mange i Thisted i dag kan supplere med yderligere eksempler. Dem, jeg umiddelbart husker, er»hakkelsmads«,»kræn Skulder«,»Den døde Slagter«,»Bag mi Røv«,»Bonde Niels«,»Den hvide Mand«,»Krikbusse«,»Kløj og Smut«,»æ Jernbager«,»æ Tørk«(tyrken),»Valdemar Sommerlue«,»Pølsekaj«,»Tangobarbereren«,»Sparebøssen«,»Jens Bøf«,»Røde Ingvard«,»Jens Futsko«,»Whisky Bob«,»Harald Halvtolv«,»Geden«,»Kræn Spyt«og»Andreas Tysker«. Ja, alle kan føje til i dag, og nogle kan huske og genkende de eksempler, jeg har nævnt og som måske vil vise sig at være ufuldkommen allerede næste år. Men det giver da lidt kolorit over det, der blot hedder købstadens befolkning. Det var så et bidrag fra en gammel Thisted-dreng til årets udgave af Historisk Årbog. Jeg er mere end nogensinde tidligere klar over, at det stadig er min by og mit land, der ligger derovre. Helge Hjortdal Født i Cand. jur Sekr. i statsminsteriet. Ministersekr Kontorchef i statsministeriet Bureauchef i folketinget Direktør smst

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere