5. søndag efter påske 10. maj 2015

Transkript

1 Kl Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden igen og går til Faderen. Jesus har altid været i nærkontakt med sin Far. Han har altid været ét med sin Far. De to far og søn har altid været uadskillelige. Det gjaldt fra før Jesus blev menneske. Men også som menneske levede Jesus i kraft af at han var ét med sin himmelske Far. Tænk på dengang han som 12-årig sad inde i templet i Jerusalem og snakkede med alle de skriftkloge! Hans forældre, Maria og Josef, havde haft ham med til påskefest i hovedstaden for første gang. Da de skulle rejse hjem igen til Nazareth, opdagede de at Jesus ikke var med. De skyndte sig tilbage og ledte fortvivlet efter ham i flere dage. Til sidst fandt de ham, og hans mor spurgte ham: "Hvorfor gjorde du så- 1

2 dan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige." Men Jesus svarede: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg bør være hos min fader?" (Luk. 2,48-49) For Jesus var det det eneste naturlige og selvfølgelige: at være hos sin fader, ikke hos sin jordiske fader Josef, men hos sin himmelske Far. Sådan havde Jesus det hele sit liv. Han hørte fuldstændig sammen med sin Far. Han elskede sin far og ønskede kun at gøre hans vilje. Alt hvad Jesus gjorde og sagde hang sammen med at han var sin fars søn. Selv sagde Jesus det også meget tydeligt: "Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen." (Joh. 5,19) Det glædelige budskab til disciplene dengang og til os i dag er at vi får lov at have det samme tætte forhold til Gud som Jesus havde! Vi har også lov at kalde Gud vores himmelske Far! I dåben har han gjort os til sine børn. Han har adopteret os og givet os ret til at være hans børn. Som hans børn kan vi altid være sikre på at han passer på os og sørger godt for os. Det er desværre ikke alle der forbinder noget godt med ordet "far". Det er slet ikke alle der synes om at kalde Gud for far. Der var engang en evangelist i Australien der lige var færdig med at læse teologi på universitetet. En dag kom han til at tale med en dreng på gaden om Gud. Evangelisten sagde til ham: "Gud er som en far." Så lynede drengens øjne af had, og han svarede vredt: "Hvis han er lige som den gamle, så kan du godt beholde ham for mig." Det viste sig senere at drengens far havde voldtaget hans søster gentagne gange og ofte slået hans mor. Men heldigvis er Bibelens billede af Gud som vores himmelske far helt anderledes. Ifølge Bibelen er Gud en far der elsker os og kun ønsker at gøre alt muligt godt for os. Hvis vi kommer bort fra ham, vil han tålmodigt vente på at vi kommer hjem til ham. Han står der med udbredte arme for at tage imod os, ligegyldigt hvor meget vi så end har svigtet og levet et dårligt liv. En sådan far kan jeg fortælle jer en god historie om: Der var i Thailand en ung mand der var blevet rig af at sælge opium og drive prostitution i hovedstaden Bangkok. Han hed Sawat. Han var kommet til Bangkok for at slippe væk fra det ensformige liv hjemme i landsbyen hvor han kom fra. Han oplevede mange spændende ting i storbyen, og så længe han havde heldet med sig, var han populær. Men så en dag gik det galt for ham. Han blev udplyndret; og mens han forsøgte at komme til tops igen, blev han arresteret. Alting gik galt for Sawat. Det rygtedes i underverdenen at han var politispion. Til sidst boede han i en lille hytte ved byens losseplads. 2

3 Mens han sad der i sit lille skur, tænkte han på sin familie og især på sin far. Han huskede på hvad faderen havde sagt til ham, da de tog afsked med hinanden: "Jeg vil vente på dig!" Ville hans far stadig vente på ham, efter alt det han havde gjort for at vanære familiens navn? Ville han modtage ham derhjemme, efter at han havde ladet hånt om alt hvad han havde hørt om Guds kærlighed? Der var for længe siden gået rygter i landsbyen om hans kriminalitet og hans synd. Til sidst skrev han et brev til sin far: "Kære far, jeg vil gerne komme hjem, men jeg ved ikke om du vil tage imod mig efter alt hvad jeg har gjort. Jeg har syndet slemt, far. Tilgiv mig! Lørdag aften tager jeg toget, som går gennem vores landsby. Hvis du stadig venter på mig, vil du så binde en hvid klud i det store træ foran huset?" Mens han rejste hjem med toget, tænkte han på alt det han havde gjort forkert i sit liv. Han vidste at hans far havde ret til at nægte at se ham. Og da toget endelig nærmede sig landsbyen, blev han fyldt med frygt. Hvad skulle han dog gøre, hvis der ikke hang nogen hvid klud i træet? Over for Sawat sad en venlig fremmed, som lagde mærke til hvor nervøs han var blevet. Til sidst kunne Sawat ikke holde det ud længere. Hele historien brast ud af ham på én gang. Han fortalte manden det hele. Og da de nåede landsbyen, sagde Sawat: "Åh, jeg kan ikke klare det, vil De ikke se efter for mig? Hvad nu hvis min far ikke vil tage imod mig?" Sawat begravede ansigtet mellem knæene. "Kan De se det? Der er kun ét hus med et stort træ foran." "Unge mand, din far har ikke hængt én klud... Se! Han har dækket hele træet med hvide klude!" Sawat troede knapt sine egne øjne. Dér var træet, dækket med hvide klude, og i forhaven dansede hans gamle far op og ned, mens han glad svingede med en hvid klud. Han løb ved siden af toget, og da det stoppede ved stationen, omfavnede han sin søn, mens han græd af glæde. "Jeg har ventet på dig", udbrød han henrykt. (Floyd McClung Jr.: Guds Faderhjerte. Lychnos 1985) Sådan længes Gud, vor himmelske far, efter at vi skal vende om og komme hjem til ham.vi er hans børn, og han elsker os meget højt. Det er et stort privillegium at vi får lov at kalde den almægtige Gud, himlens og jordens skaber, for vores far. Lige som hans egen søn Jesus får også vi lov at bede ham om hvad som helst. Når vi gør det, bliver vor glæde fuldkommen. Det lyder i dagens tekst som om Jesus giver os en blankocheck ved at sige "Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det." Hvorfor får vi så ikke alt hvad vi beder om? Og hvad vil det sige at bede i Jesu navn? 3

4 For at belyse de to spørgsmål vil jeg fortælle om Joni Tada. Som helt ung blev hun stærkt handicappet ved en badeulykke. Hun blev lam fra halsen og nedefter. Hun har skrevet flere bøger om sit vanskelige liv og om sit forhold til Gud. I bogen "Skjult styrke" skriver han bl.a. om de ord, som vi i dag har hørt Jesus sige til sine disciple: "Jeg klyngede mig af al min kraft til Johannes 16,23-24: 'Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen.' Altså bad jeg. For at gøre en lang historie meget kort: Jeg blev ikke helbredt. I hvert fald ikke den form for helbredelse jeg var ude efter. Det var først flere år senere jeg begyndte at skimte en lille smule af hvad [det] kunne betyde. Hvad betyder det at bede i Jesu navn? Jeg er kommet til den overbevisning at det betyder at bede på den måde der stemmer overens med Jesu væsen eller liv. Hvis du tænker over det, giver Jesu liv os et udmærket eksempel på hvad vi kan bede om i vore bønner. Jesus blev spottet og bagtalt... men vi mener måske at det helt klart må være Guds vilje at vort omdømme skal være fint og nypudset. Jesus havde ikke noget virkeligt hjem, et sted, hvor han kunne lægge sit hoved til hvile... men vi er overbevist om at det er Guds vilje at vi skal have det nye hus længere henne ad gaden. Jesus var en "smerternes mand og kendt med sygdom"... og alligevel var der en tid hvor jeg troede at ord som lidelse og skuffelse end ikke skulle findes i en kristens ordforråd. Forstår du hvor jeg vil hen? Når vi beder i Jesu navn, bør vi vente at få skænket egenskaber, der stemmer overens med dette navn. Karaktertræk som tålmodighed og selvkontrol og fortrøstning. Vi kan bede om økonomisk fremgang, en ny karriere, succes hos det modsatte køn eller fysisk helbredelse, men Gud vælger måske at give os noget endnu mere værdifuldt, noget der ligger endnu nærmere ved det hans navn og væsen står for: Hans nærvær. Hans perspektiv. Hans udholdenhed. Hans dybe og varige fred midt i trængsel og smerte og ensomhed og skuffelse. Vil Gud give os sundhed og et godt omdømme? Venner der ikke vil svigte os? Et nyt job? En ægtefælle? Måske. Men på den anden side vil Gud måske give os netop det som [disse vers] siger han vil give: Glæde. Og vor glæde skal være fuldkommen... hvordan vores kår end er." (Joni Eareckson Tada: Skjult styrke. Lohse S ) Vi behøver ikke bekymre os for noget som helst. Tværtimod må bede til Gud om alt. Så vil vi opleve at Gud fylder os med sin fred. (Fil. 4,6-7) Vi må bede om alt, og Gud både vil og kan hjælpe os. Men det er ikke altid vi selv ved hvad der tjener os bedst. Gud ved bedst, og han vil altid give os det der er bedst for os, til sin tid og på 4

5 sin måde. Denne livsvisdom har Lina Sandell udtrykt så fint i sin lille børnesalme "Ingen er så tryg i fare" med disse ord: Om han tager, om han giver, samme Fader han dog bliver, og hans mål er kun det ene, barnets sande vel at tjene. (DDS. 49,5) For at vi skal vide hvordan vi skulle bede til Gud, lærte Jesus sine disciple den bøn som vi alle kender så godt: Fadervor. Den bøn skal vi alle sammen bede lidt senere i dag, når konfirmanderne står omkring alteret. Jesus havde selv et inderligt og tæt forhold til sin Far. Han sagde ikke højtideligt "Fader vor", men "Abba". Det er et jødisk ord der bedst kan oversættes med "Fa-a-r", altså sådan som et barn siger til sin far. Det er nok det mest vidunderlige ord vi har i Bibelen. Det gjorde så stærkt indtryk på de første kristne, at de ikke nøjedes med at oversætte det, men de bevarede det i den form som Jesus selv havde brugt: "Abba". At tale til Gud på den måde viser os hvordan Jesus havde et tillidsfuldt og inderligt forhold til Gud. Tænk det forhold må vi også have til ham! Amen. 5