REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER"

Transkript

1 Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne lov vil have tre effekter. For det første vil loven for nogle patientgrupper medføre længere ventetid. Indtil nu har mange patienter, som ikke kan blive behandlet på regionernes sygehuse indenfor 1 måned, vælge at lade sig behandle på et privathospital. Med den netop vedtagne lov, vil nogle af disse patienter fremover vente op til 2 måneder på behandling. Hertil kommer, at der indføres en ny udredningsret, som i sig selv kan bidrage til at øge ventetiden for patienterne. Udredningsretten giver nemlig regionerne pligt til at udrede patienterne indenfor maksimalt 1 måned, men der er en risiko for, at regionerne vil opfatte denne ventetid som en ret til at bruge en hel måned på udredning, hvorfor nogle patienter fremover risikerer at vente længere tid på udredning end nødvendigt. Andre patienter vil muligvis vente kortere. Endeligt er der i loven et udefineret tidsrum mellem udredning og behandling, som kan forøge ventetiden yderligere. Alt i alt risikerer nogle patientgrupper med denne lov en samlet ventetid på op til 3 måneder hvis ikke mere hvor de tidligere har ventet betydeligt kortere tid. For det andet vil loven betyde, at behandlinger flyttes fra privathospitalerne til de offentlige hospitaler, hvilket kan vise sig at blive dyrt for samfundet. En differentieret behandlingsgaranti betyder, at de offentlige hospitaler får længere tid til at behandle patienterne, hvorved de i højere grad vil kunne udjævne eventuelle udsving i patientstrømme og beholde flere af patienterne i eget regi. Men at flytte patienter fra privathospitalerne til de offentlige hospitaler er dog kun rent samfundsøkonomisk en god ide, hvis de offentlige hospitaler rent faktisk kan udføre behandlingerne billigere end privathospitalerne. Og dette er der ikke entydigt belæg for. Faktisk er der en risiko for, at man med denne lov vil begynde at betale mere for behandlinger, end man gør i dag, hvilket samlet vil give mindre sundhed for samme skattekrone. For det tredje vil loven betyde, at arbejdsgiverne kan risikere en længere periode, hvor medarbejderne er sygemeldt, idet nogle af de erhvervsaktive (med mindre alvorlige sygdomme) fremover skal forvente længere tid på behandling. Dette vil resultere i højere samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med højere sygedagpengeudbetalinger og et mindre arbejdsudbud. Loven har dog også positive elementer. Fx at regeringen med denne lov forsøger at tage hånd om de borgere, der bliver kastet rundt mellem hospitalsafdelinger og praktiserende læger i længere forløb uden resultater. På bundlinjen vil loven dog forringe en stor del af patienternes rettigheder i form af længere ventetider samt muligvis også forringe samfundsøkonomien, og dermed give borgerne mindre sundhed for samme skattekrone. 1. Det udvidede frie sygehusvalg Det udvidede frie sygehusvalg blev indført den 1. juli 2002 og indebærer, at en patient, som er henvist til offentlig sygehusbehandling får udvidede valgmuligheder, hvis det på regionens sygehuse, herunder offentlige og private aftalesygehuse, ikke er muligt at tilbyde behandling indenfor 1 måned (30 dage). 1 Udvidede valgmuligheder betyder, at patienten fx kan vælge at få 1 Jf. 87 i lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 om sundhedsloven. CEPOS Landgreven 3, København K

2 foretaget undersøgelsen eller behandlingen på et privathospital eller en privatklinik her i landet eller på et sygehus i udlandet, som regionerne har indgået aftale med. 2 Det er vigtigt at bemærke, at ventetiden på 1 måned i dag beregnes som 30 dage fra datoen, hvor sygehuset i bopælsregionen modtager en henvisning fra henvisende læge, og frem til den dato, hvor behandlingen i det offentlige sygehusvæsen kan starte. 3 I tidsfristen på 1 måned medregnes dog ikke perioder, hvor personen gennemgår et forundersøgelsesforløb, medmindre at denne overstiger 2 uger Den nye lov Regeringen har vedtaget en ny lov 5, som ændrer grundlæggende træk ved det udvidede frie sygehusvalg. Særligt fremhæves to elementer: 2.1 En ret til hurtig udredning (træder i kraft 1. september 2013) 2.2 En differentieret behandlingsgaranti (træder i kraft 1. januar 2013) Årsagen til, at disse to tilsyneladende uafhængige elementer kobles i loven er, at de ifølge regeringen samlet set er udgiftsneutrale og derfor ikke medfører merudgifter for regionerne, kommunerne eller staten. Som det fremgår af nedenstående er der dog grund til at tro, at den vedtagne lov ikke er udgiftsneutralt, hvorfor tiltagene reelt bør betragtes isoleret. Nedenfor gennemgås de to elementer enkeltvis. 2.1 Retten til hurtig udredning Som det er i dag regulerer sundhedsloven generelt ikke, hvor lang tid der må medgå til udredning af patienter. Ved aftale med regionerne i oktober 2007 er der imidlertid indført pakkeforløb for kræftsygdomme, og med aftalen om regionernes økonomi for 2009 er der indført tilsvarende forløb for hjertesygdomme. 6 Regeringen indfører derfor pr. 1. september 2013 en ny rettighed for patienter, der indebærer, at alle somatiske patienter indenfor 30 dage efter at henvisningen fra den praktiserende læge er modtaget på et af regionens sygehuse, skal være udredt. Hvis ikke det er fagligt muligt at afslutte udredningen inden for 30 dage, indebærer rettigheden at patienten som minimum skal have en plan for et videre udredningsforløb indenfor de samme 30 dage, jf. boks 1. Det er centralt at bemærke, at hensigten med loven er, at vurderingen af om patienten sidenhen ifølge den differentierede behandlingsgaranti - kan vente 30 eller 60 dage på behandling, skal baseres på den gennemførte udredning og derfor først starter efter udredningen er afsluttet. 7 2 Det bør understreges, at der i dag ikke er tale om automatisk viderehenvisning til behandling under det udvidede frie sygehusvalg. Viderehenvisning kræver et aktivt tilvalg af behandling på et aftalesygehus fra patienten. 3 sundhedsvæsenet. 4 Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. 5 Lovforslag nr. L 30: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet (Ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.). 6 sundhedsvæsenet. 7 sundhedsvæsenet. 2

3 Boks 1: Udredningsretten 82 b. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. 79, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. 75, stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter ikke henvisning til psykiatrisk udredning. Kilde: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet. Med udredningsretten ønsker regeringen bl.a. at sikre, at når en patient først er henvist til hospitalet, så har hospitalet ansvaret for at afklare diagnosen. Derved ønsker regeringen at undgå, at patienter bliver kastet rundt mellem hospitalsafdelinger og praktiserende læger i et længere forløb uden nogle resultater. Desuden ønsker regeringen at sikre, at udredningen ikke bliver for lang. Hvis ikke det er muligt for regionerne at indfri retten til udredning, så indføres der en mulighed for klageadgang via patientombuddet. Nedenfor gennemgås CEPOS kommentarer til regeringens netop vedtagne lov om ret til hurtig udredning. Der er ingen garanti Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at udredningsretten, som i folkemunde er blevet kaldt en udredningsgaranti netop ikke er en garanti, men en rettighed. Udredningsretten er en ret for borgerne, som medfører den pligt for regionerne, at de skal sikre, at patienterne i sygehusvæsenet udredes inden 30 dage, hvis det fagligt er muligt og en pligt til at bruge kapaciteten andre steder i offentligt såvel som i privat regi, hvis det er nødvendigt. Udredningsret uden sanktionsmuligheder Det bør bemærkes, at udredningsretten er uden nævneværdige sanktionsmuligheder, hvis regionerne ikke overholder udredningsretten. Eksempelvis giver udredningsretten ikke patienterne mulighed for at søge alternativer til det regionale tilbud, såfremt regionernes sygehuse ikke kan imødekomme tidsfristen. Regionerne har dog ifølge lovbemærkningerne en pligt til at bruge kapaciteten i privat regi, hvis det er nødvendigt. Men der er ingen nævneværdige sanktionsmuligheder for patienterne (bortset fra klageadgang), hvis regionerne ikke gør dette. Desuden står det ikke helt klart på baggrund af loven, om regionerne grundet ressource- eller kapacitetsbegrænsninger har lov til at undlade at udrede patienterne indenfor en måned. 8 Udredningsretten kan i sig selv bidrage til at forøge ventetiden Som det er i dag, så medregnes perioder, hvor patienten gennemgår et forundersøgelsesforløb, almindeligvis ikke i behandlingsgarantien på 1 måned. Dog medregnes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt undersøgelse i ventetidsgarantien. 9 Denne 2-ugersregel er med til at skabe fremdrift i forundersøgelsesforløbet. Desuden har patienter, der venter længere tid end 1 måned på en diagnostisk undersøgelse, i dag ret til at få undersøgelsen foretaget udenfor det offentlige. Formålet med udredningsretten er at sikre, at der maksimalt må gå 1 måned, fra man er henvist til man er udredt. Og for nogle patientgrupper må man forvente, at udredningsretten vil føre til hurtigere udredning. Særligt gælder dette patienter, som i dag kastes frem og tilbage mellem hospitalsafdelinger og deres praktiserende læge. Man må antage, at udredningsretten som gør 8 Et folketingssvar fra den 23. november 2012 (nr. 145 (L30) viser, at hvis de kapacitetsmæssige udfordringer skyldes mangel på en helt særlig ressource, fx en sjælden ekspertise, som regionen allerede i fuldt omfang anvender og hvor det ikke er realistisk at tilkøbe ydelsen udefra, så er det grund nok til, at udredningsretten ikke overholdes. 9 Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. 3

4 hospitalet ansvarlig for at afklare diagnosen - vil bevirke, at disse patienter hurtigere finder frem til den relevante ekspert og bliver udredt. Omvendt er der en betydelig risiko for, at man i regionerne vil opfatte udredningsretten, som en ret til at bruge en hel måned på udredning, før behandlingsgarantien træder i kraft. Også selvom det ikke fagligt er nødvendigt. Dette incitament styrkes endvidere af, at dem, der planlægger udredningen, ofte vil være ansat samme sted som dem, der skal foretage behandlingen. Herved risikerer man at give de ansatte incitament til at lade patienter vente længe på udredning, hvis køen til behandling i forvejen er lang. Hvis det er tilfældet, vil udredningsretten i sig selv bidrage til at øge ventetiden for patienterne på op til 1 måned. Hertil kommer, at der kan gå lang tid fra diagnosen er kendt (udredningen) til patienten indkaldes til samtale om behandling. En kort udredningsret kan, med mindre patientens samtykke til behandling er indeholdt i udredningsretten, således dække over en lang ventetid. Endeligt vil udredningsretten for nogle patientgrupper ikke have nogen effekt. Dette er typisk de patienter med diffuse symptomer. Disse patienter vil formentligt overskride tidsgrænsen for udredning og ende ud med en plan for udredning. Der findes ifølge sundhedsministeriet 10 ingen tal på, hvor mange patienter der allerede i dag udredes inden for en måned, og hvor mange patienter der med den nye udredningsret forventes at blive stillet bedre end tidligere. CEPOS har derfor spurgt samtlige hospitalsdirektører, jf. notatet Hospitalsdirektørerenes forventninger til udredningsretten. De hospitalsdirektører, der havde mulighed for at deltage i undersøgelsen, svarede, at ca. 91 pct. af deres patienter i dag udredes indenfor 1 måned. Når retten til hurtig udredning bliver indført, er det deres vurdering, at 97 pct. af alle patienter fremover vil være udredt indenfor 1 måned. Udredningsretten dækker ikke alle Til slut er det værd at bemærke, at der er sket en ændring med den nuværende lov sammenlignet med det lovforslag, der blev fremlagt i foråret 11. Den nuværende lov indeholder kun en udredning for dem, der er visiteret til sygehuse, hvor det tidligere udkast indeholdt en udredning for alle. Udredningsretten i den nuværende lov omfatter således hverken patienter, som udredes i almen praksis eller speciallægepraksis eller psykiatriske patienter. Det faktum, at udredningsretten kun gælder dem, der er visiteret til sygehuse, kan øge nogle patientgruppers tilskyndelse til at blive henvist til et hospital, således at de som patient er omfattet af udredningsretten. Dette vil modvirke sundhedsvæsenets LEON-princip om, at behandlingerne skal ske på laveste effektive omkostningsniveau, da nogle patienter vil blive stillet bedre ved at blive henvist hurtigt til et hospital, selvom det havde været billigere at patienten blev udredt hos fx den praktiserende læge eller en speciallæge. 10 Samtale med sundhedsministeriet samt lovforslagets 1. behandling. 11 Fx udtalte Sundhedsminister Astrid Krag til TV2 nyhederne den 27. april 2012: Vi ligestiller de psykiatriske patienter med resten af patienterne. De har jo ikke haft nogen ret indtil nu, de bliver altså også en del af denne her udredningsret: diagnosegarantien. 4

5 2.2 Behandlingsgarantien Med loven har regeringen differentieret behandlingsgarantien, så ventetiden afhænger af sygdommens alvor. Herved får de mest syge patienter efter de er udredt og har givet samtykke til behandling - ret til at vælge behandling på private sygehuse og klinikker efter 1 måned (30 dage), hvorimod retten til behandling i privat regi for de mindre syge først udløses, hvis patienten stilles en ventetid på 2 måneder (60 dage) i udsigt, jf. boks 2. Boks 2: Differentieret behandlingsgaranti 87. En person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 2 måneder kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, jf. dog stk. 2. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus. Stk. 2. Når personen er henvist til behandling af alvorlig sygdom, er fristen, jf. stk. 1, dog 1 måned. Kilde: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet. Egen fremhævning. Det er Sundhedsstyrelsen, der skal udarbejde de vejledende kriterier for, hvornår en patient kan få ret til udvidet frit sygehusvalg efter 1 måned, og hvornår patienten må vente 2 måneder. Kriterierne udarbejdes med udgangspunkt i god klinisk praksis. Nedenfor gennemgås CEPOS kommentarer til loven om differentieret behandlingsgaranti. Patienter skal vente op til 3 måneder på behandling I bemærkningerne til lovforslaget står der, at: Formålet med at differentiere ventetiden under det udvidede frie sygehusvalg er at prioritere de mest syge patienter først og give sygehusene større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behandlingen. Det bør understreges, at ingen patienter med denne lov hverken de patienter med alvorlige eller dem med ikke-alvorlige sygdomme for ret til en kortere ventetid på behandling sammenlignet med det, de allerede har i dag. De mest syge vil formentligt have samme vilkår som før, idet der allerede i dag foregår en lægefaglig prioritering af patienterne. De mest syge vil få en hurtig udredning og en hurtig behandling. De mindre syge patienter kan med denne lov risikere at vente op til 3 måneder på behandling 12. Først skal de vente op til 1 måned på udredning og dernæst skal de vente op til 2 måneder på behandling. Dette fremgår meget implicit af regeringens konsekvensopgørelse, jf. boks 3 nedenfor. Boks 3: Konsekvenser for borgerne Forslaget vedrørende ret til hurtig udredning forventes at lette de administrative byrder for patienterne, fordi patienterne i udgangspunktet kun skal have kontakt med ét sygehus som led i et udredningsforløb. Forslaget vedrørende differentiering af retten til udvidet frit sygehusvalg forventes at have mindre konsekvenser for borgere med mindre alvorlige sygdomme, som fremover vil være stillet en længere ventetid på behandling i udsigt, før de får ret til udvidet frit sygehusvalg. Lovforslaget om sygehusenes adgang til at afvise patienter med bopæl inden for den pågældende region er en præcisering af eksisterende praksis og har derfor ikke administrative konsekvenser for borgerne. Kilde: sundhedsvæsenet. Egen fremhævning. Negative konsekvenser for erhvervslivet Ifølge loven vil den differentierede behandlingsgaranti forventes at have negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, jf. boks 4 nedenfor. 12 Måske endda længere, da der er et udefineret tidsrum mellem udredningsgarantien og behandlingsgarantien. 5

6 Boks 4: Konsekvenser for erhvervslivet Forslaget vedrørende differentieret udvidet frit sygehusvalg forventes at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, dvs. de private sygehuse og klinikker, idet en del af de patienter, som i dag behandles inden for 30 dage under det udvidede frie sygehusvalg, fremover må forventes at blive behandlet i det offentlige. Omvendt kan der blive behov for, at regionerne hver især indgår flere aftaler end hidtil om diagnostiske ydelser på private sygehuse og klinikker med henblik på, at regionerne kan overholde deres pligt til så vidt muligt at afslutte udredningen af henviste patienter inden for 1 måned. Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Kilde: sundhedsvæsenet. Egen fremhævning. Den direkte konsekvens vil være, at der flyttes patienter fra privathospitalerne til de offentlige hospitaler. Dette vil umiddelbart fjerne omsætning fra privathospitalerne. Derudover vil loven for mange patienter betyde et forlænget behandlingsforløb. Dels fordi udredningen ikke er nogen garanti og dels fordi nogle af de somatiske patienter vil skulle vente længere tid på behandling. For de erhvervsaktive borgere vil dette resultere i øgede sygedagpengeudbetalinger, og for arbejdsgiverne vil resultatet være et mindre arbejdsudbud. Den faktiske effekt vil man først kunne beregne, når man ved hvilke behandlinger, der i praksis vil have 1 hhv. 2 måneders ventetid. Retningslinjerne for, hvorvidt en patient skal vente 1 eller 2 måneder, fremgår af boks 5. Boks 5: Visitationsmodel under sygehusstrejken Ifølge Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. skal afgørelsen om, hvorvidt en sydom er alvorlig træffes ud fra følgende hensyn: - Hvorvidt udsigten til væsentlig bedring eller helbredelse forringes betydeligt ved udsættelse af behandlingen med yderligere 1 måned. - Hvorvidt tilstanden er ledsaget af daglige og stærke smerter med behov for stærk smertestillende medicin, og der er udsigt til, at behandling kan lindre eller fjerne smerterne i væsentlig grad. - Hvorvidt der er daglige svære funktionsnedsættelser, hvor der er udsigt til, at behandling kan bedre eller normalisere funktionsnedsættelsen i væsentlig grad. I vurderingen af funktionsnedsættelsen kan følgende bl.a. indgå: Manglende mulighed for at bevare beskæftigelse, udføre almindelige og nødvendige personlige gøremål i dagligdagen, personlig hygiejne, fødeindtagelse, forflytning m.v. Kilde: Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling. Mindre sundhed for samme skattekrone? Ifølge regeringen vil loven som både indeholder udredningsretten og den differentierede behandlingsgaranti totalt set være udgiftsneutralt og vil derfor ikke medføre merudgifter for hverken regionerne, kommunerne eller staten. Regeringen vurderer, at loven om differentieret behandlingsgaranti vil reducere udgifter for regionerne, idet det bliver lettere at planlægge behandlingerne, og idet den bedre behandling som følge af bedre planlægning vil reducere antallet af klager. Omvendt vurderer regeringen, at denne besparelse vil blive modsvaret af merudgifter forbundet med udredningsretten, idet denne ret dels kræver en kapacitetsopbygning, og idet den dels vil resulterer i flere klager sundhedsvæsenet. 6

7 Man må som udgangspunkt betvivle udsagnet om, at loven totalt set vil være udgiftsneutral. Det skyldes, at sundhedsministeren ifølge et brev til folketingets formand angiver, at sundhedsministeriet ikke har noget kvalificeret skøn for, hvor mange der vil blive påvirket af dette af denne lov 14, hvorfor det ikke kan være muligt at beregne de økonomiske effekter. Hertil kommer, at det langt er fra sikkert, at en differentieret behandlingsgaranti isoleret set vil reducere udgifterne for regionerne. Hvorvidt en differentieret behandlingsgaranti reducerer regionernes udgifter afhænger grundlæggende af to elementer. For det første afhænger det af, hvor mange patienter, der flyttes fra privathospitalerne til de offentlige hospitaler. For det andet afhænger det af, om det vil være billigere eller dyrere at behandle patienterne i offentligt regi. Nedenfor betragtes de to elementer enkeltvis. Antal patienter: Hvor mange patienter, der flyttes fra privathospitalerne til de offentlige hospitaler, vil afhænge af flere ting. Dels vil det afhænge af hvilke behandlinger, der vil være underlagt en to måneders ventetidsgaranti. Dels vil det afhænge af, hvor store udsving der er i belægningsgraderne på disse behandlinger på de offentlige hospitaler og derved, i hvor høj grad de offentlige hospitaler har mulighed for at bruge den differentierede behandlingsgaranti til at udjævne antallet af udførte behandlinger over tid og undgå, at patienter tilvælger privathospitalerne. 15 Prisen: Dernæst vil den økonomiske konsekvens for regionerne afhænge af, hvad det koster at øge produktionen på de offentlige hospitaler opholdt mod alternativomkostningen, dvs. hvad det alternativt koster at lade patienter behandle på privathospitalerne. Hvis der allerede i dag er ledig kapacitet på de offentlige hospitaler, eller hvis det er muligt at frigøre ressourcer som følge af, at man opnår større fleksibilitet i tilrettelæggelsen i behandlingen af patienter, må man forvente, at der i et kortsigtet perspektiv er penge at spare ved at hive patienter tilbage i offentligt regi. Dette er under antagelse af, at marginalomkostningen på offentlige hospitaler ligger under det, som det koster at behandle patienterne på privathospitalerne. Hertil må dog knyttes to bemærkninger. - Hvis der er masser af ledig kapacitet på de offentlige hospitaler, så kan det betyde, at vi i dag ikke har tilpasset de offentlige hospitaler til efterspørgslen og således bruger for mange penge på driften. Det er desuden ikke særligt sandsynligt, at der er ledig kapacitet, da der i forvejen er lange ventelister på mange behandlinger. - Hvis der ikke er ledig kapacitet på de offentlige hospitaler, men det er muligt at skaffe ledig kapacitet ved bedre opgavetilrettelæggelse, så er det på længere sigt ikke nødvendigvis den rette vej frem. Behandlinger bør på sigt udføres der, hvor behandlingerne udføres til den laveste gennemsnitlige omkostning. Det tilgængelige datamateriale tyder på, at simple standardiserede behandlinger på offentlige hospitaler i gennemsnit udføres til 100 pct. af DRG-taksten, mens behandlinger på privathospitaler udføres til 63 pct. af DRG-taksten. 16 Og selv når man tager højde for forskelle i rammevilkår, indikerer dette, at flere af de simple opgaver på sigt bør flyttes til privathospitalerne. Og måske ville man få mere sundhed for samme skattekrone, hvis man i stedet lagde opgaverne hos privathospitalerne og i dette regi frigjorde ressourcer ved at sikre en bedre opgavetilrettelæggelse. Hvis der ikke (eller kun i begrænset omfang) er ledig kapacitet på de offentlige hospitaler, betyder det, at man kan være nødt til at åbne nye afdelinger, købe flere maskiner og ansætte 14 Brev fra Sundhedsministeren til formanden for Folketinget dateret 29. oktober Desuden har det også betydning for hvor stor stigningen er i den generelle efterspørgsel efter sundhedsydelser. 16 CEPOS (2011): Regionernes udbud af sundhedsydelser. 7

8 flere læger mv. for at håndtere de mange nye patienter. 17 Gør man dette, så kan konsekvensen meget vel være, at man risikerer at udføre behandlinger til en takst, der ligger over den pris behandlinger i dag udføres til på privathospitalerne. Derved får man ved denne lov mindre sundhed for samme skattekrone. Uensartet behandling Endeligt kommer, at loven om differentieret behandlingsgaranti formentligt vil skabe en uensartet behandling i sundhedssystemet. Der er ingen tvivl om, at det ideelle må være, at to patienter med samme sygdom ikke oplever, at den ene får ret til behandling indenfor en måned, mens den anden skal vente op til to (måske tre) måneder på behandling. Men det vil formentligt aldrig være muligt for Sundhedsstyrelsen at opstille så objektive kriterier. Selvom regeringen vil sikre, at der bliver opstillet kriterier for, hvornår en sygdom er alvorlig, og hvornår den er mindre alvorlig, så vil valget mellem 1 måned (30 dage) og 2 måneder (60 dage) altid bero på en lægefaglig vurdering, som afhænger af lægens subjektive vurdering af patienten og patientens evne til at tale sin sag. 3. Konklusion På bundlinjen vil denne lov således forringe patientens rettigheder. Ingen patienter får ret til at vente kortere, men mange får pligt til at vente længere. Patienter med alvorlige sygdomme har samme ret som tidligere og patienter med mindre alvorlige sygdomme risikerer fremover ventetider på op til 3 måneder (hvis ikke mere). Desuden kobler loven to tilsyneladende uafhængige elementer: Udredningsretten og den differentierede behandlingsgaranti. Argumentet for at koble disse to elementer er, at de tilsammen er udgiftsneutrale. Men dette estimat er meget usikkert, da regeringen rent faktisk ikke ved, hvor mange patienter, som vil blive påvirket af loven 18, og derved ikke har mulighed for at beregne, om loven rent faktisk er udgiftsneutralt. Endvidere er der også en begrundet risiko for, at en differentieret behandlingsgaranti modsat regeringens forventning vil forringe samfundsøkonomien, hvorved loven ikke alene vil øge ventetiderne, men også give mindre sundhed for samme skattekrone. Det er en god ide, at tage hånd om udredningen af de patienter, som bliver kastet rundt mellem hospitalsafdelinger og praktiserende læge i længere forløb uden resultater. Men ret til hurtig udredning behøver ikke at ske på bekostning af ret til hurtig behandling. 17 Og muligvis er det netop det der lægges op til i lovbemærkningerne, hvor der står, at de frigivne ressourcer skal anvendes til yderligere at styrke sundhedsindsatsen. 18 Brev fra Sundhedsministeren til formanden for Folketinget dateret 29. oktober

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Når du er henvist til sygehus

Når du er henvist til sygehus Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 2 Ret til hurtig udredning... 2 Udvidet frit sygehusvalg... 3 Udvidede

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013 Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. september 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig udredning... 5 Hvad indebærer retten til hurtig

Læs mere

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014 Sy ygeh hus svalg Når du erndehenvist til sygehus Gælden 1. jan nuar 31.. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 3 Ret til

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014 Sygehusvalg Når du er henvist til sygehus Gældende 1. januar 31. januar 2014 Gældende fra 1. september 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Lovgivning Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse følger af Sundhedsloven og er præciseret i Bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital.

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. 2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. Resumé: Udtalt, at en borger var berettiget til behandling på et andet sygehus i medfør af 17 i bekendtgørelse om

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende

Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Marts 2012 Region Hovedstaden Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Når du bliver henvist til hospitalet/region Hovedstadens Psykiatri 04 Henvisning

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kørsel til og fra hospitalet

Kørsel til og fra hospitalet Kørsel til og fra hospitalet Præhospitalet September 2013 Indholdsfortegnelse Har du ret til tilskud eller kørsel... 3 Tilskud til kørsel... 4 Kørsel med siddende patientbefordring... 5 Anden kørsel...

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER

REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2014 INDLEDNING Resume I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

3. 81, stk. 1, affattes således: Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-5.

3. 81, stk. 1, affattes således: Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-5. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling i forbindelse med behandling

Læs mere

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige sundhedsforsikring Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige Men vi har måttet sande, at samfundet ændrer sig, og behovet for behandling bliver større og større. Gabet vokser mellem danskernes efterspørgsel

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed Rundspørge til landets medlemmer af regionsrådene i de fem regioner 121 ud af 204 har gennemført hele rundspørgen Hvor positiv eller negativ er du over for lovforslaget? Meget positiv 51,1% Delvist positiv

Læs mere

Den gamle historie (indtil ca. 2009)

Den gamle historie (indtil ca. 2009) Hvor er behandlingspsykiatrien på vej hen? Psykiatrien på vej mod ligestilling med det øvrige sundhedsområde DRG konference Herning, 3. oktober 2013 www.regionmidtjylland.dk Den gamle historie (indtil

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Klinik for spiseforstyrrelser

Klinik for spiseforstyrrelser Klinik for spiseforstyrrelser Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at undersøgelse,

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 PATIENTVEJLEDNINGEN

ÅRSBERETNING 2013 PATIENTVEJLEDNINGEN ÅRSBERETNING 2013 PATIENTVEJLEDNINGEN Indholdsfortegnelse Patientvejledningen i Region Sjælland... 3 Henvendelser... 4 Opfølgning på problemstillinger omtalt i årsberetningen 2012... 5 Ny lovgivning i

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Kørsel til og fra hospitalet

Kørsel til og fra hospitalet Kørsel til og fra hospitalet Februar 2015 Præhospitalet Region Midtjylland Læs om reglerne for at blive kørt til og fra hospitalet og om mulighederne for at få tilskud, hvis du kører i bil, bus eller tog.

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr.

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr. Blanketten skal indsendes til Kost & Ernæringsforbundet, Holmbladsgade 70, 2300 København S. Hvis Kost & Ernæringsforbundet har modtaget blanketten inden den 15. i måneden, træder sundhedsforsikringen

Læs mere

Kontrakt. mellem. [navn, adresse, CVR-nummer og SKS-sygehusnummer skal indsættes her] (Herefter benævnt leverandøren )

Kontrakt. mellem. [navn, adresse, CVR-nummer og SKS-sygehusnummer skal indsættes her] (Herefter benævnt leverandøren ) 1.9.2014 Kontrakt mellem [navn, adresse, CVR-nummer og SKS-sygehusnummer skal indsættes her] (Herefter benævnt leverandøren ) og Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø CVR-nummer 55832218 om

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden? Grafik: Girafisk Design og GraFOA

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere