Service for ældre og handicappede

Transkript

1 Service for ældre og handicappede 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Udgangspunktet for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs indsats er, at hjælpen tilrettelægges i dialog med borgeren, med særlig fokus på borgerens egne ressourcer, motivation og handlemuligheder. De tre styrende værdier i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er: troværdighed, respekt og engagement. Afdelingen lægger vægt på, at opgaverne altid udføres af engageret og fagligt dygtigt personale, der respekterer borgerens livsværdier, holdninger og erfaringer. Vi arbejder kontinuerligt på at yde en service, hvor kvalitet og fleksibilitet er i højsædet. Hovedudfordringen i de kommende år er et stigende antal ældre og et svindende rekrutteringsgrundlag. Derfor skal afdelingen afdække, hvilke opgaver der mest hensigtsmæssigt løses af hvilke faggrupper, og om nogle opgaver fremover kan løses ved hjælp af ny teknologi, frem for af plejepersonalet. Efter strukturreformen har kommunerne fået et særligt ansvar for sundhedsfremme, forebyggelse og træning. Vi arbejder i afdelingen på at finde nye veje til at arbejde forebyggende, så borgerne opnår at bliver mere selvhjulpne med en højere livskvalitet til følge. Reformen har også medført, at personalet skal løse opgaver af stigende kompleksitet og der er kommet stor fokus på at formindske antallet af indlæggelsesdage på sygehuset. Det stiller nye krav til personalets faglighed og til tilrettelæggelsen af de kommunale tilbud. Disse udfordringer er udgangspunktet for indsatsområderne i 2008 og Her vil fokus blandt andet være på udvikling af hjemmesygeplejen, træningsområdet og tilbud til yngre, så vi til hver en tid kan levere specialiserede tilbud af høj faglig kvalitet. Desuden vil vi gennemføre initiativerne i sundhedspolitikken gennem målrettede indsatser på KRAM områderne (kost, rygning, alkohol og motion). 2. Organisation Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er organiseret med det formål at tilgodese borgeren bedst muligt. Lokalcentrene er kernen i organisationen det er her fra, at pleje, sygepleje, praktisk hjælp, madservice, aktiviteter og træning leveres. Regionerne har fokus på driften af lokalcentrene, herunder på økonomien, opfølgning på tilsyn, sygefravær og arbejdsmiljø. Desuden rådgiver og koordinerer regionerne specialer så som sygepleje, ergo- og fysioterapi, demens samt borgerinddragelse, dvs. samarbejdet med frivillige, pårørende, brugerråd, beboer- pårørenderåd m.v. De øvrige afdelinger har bl.a. ansvaret for økonomistyring, personaleuddannelse og rådgivning, organisationsudvikling, visitation af borgere, ældre- og plejeboliger, udbetaling af pension og boligstøtte samt betjening af rådmand og direktør. Opgaverne indenfor sundhedsfremme og forebyggelse, medfinansiering og genoptræning, som overgik til kommunen i forbindelse med strukturreformen, varetages af dels af Sundhedsstaben, dels af de nyoprettede sundheds- og træningscentre.

2 Organisation i Sundhed & Omsorg Kommunikation Sundhed Sekretariat Rådmand Direktør Bygning Personale og Organisation IT Service og Support Økonomi og Myndighed Region Syd Region Nord Lokalcentre Lokalcentre 3. Beskrivelse af ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Århus Kommune. Opgaver Afdelingen har disse opgaver: Drift af lokalcentre og plejehjem Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Århus Kommune Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Kørselsordninger Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg 4. Mål for effekt og ydelser 4.1. Overordnede mål for effekt og ydelser Vi skal tilbyde omsorg og pleje i dialog med borgerne, ud fra den enkeltes ressourcer og behov Vi skal sikre et udbud af boliger, der imødekommer borgernes særlige behov Vi vil fremme sundheden for alle borgere i Århus Kommune Vi skal være konkurrencedygtige i hjemmehjælpen Kvaliteten af den administrative service skal udvikles og forbedres

3 Delmål og målopfyldelse { Vi skal tilbyde omsorg og pleje i dialog med borgerne, ud fra den enkeltes ressourcer og behov (ændret mål) { Delmål 1: Vi vil give pleje og praktisk hjælp af høj kvalitet (Effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Der ses her på både den faglige kvalitet i plejen og den praktiske hjælp ved hjælp af tilsynets vurderinger, og på hvilken kvalitet borgerne oplever de får. Det kommunale tilsyn undersøger, om lokalcentrene lever op til Servicelovens bekendtgørelse på området, magtanvendelsesloven og de kommunalt vedtagne kvalitetsstandarder for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Ved tilsynsbesøg gives som samlet konklusion en vurdering fra 1 til 4, hvor 1 betyder ingen bemærkninger. For vurderingerne 2,3 og 4 er der faste grænser for hvor hurtigt der skal følges op på bemærkningerne fra tilsynet. Målet er, at lokalcentrene i gennemsnit skal have en bedømmelse på 1,9 ved første tilsynsbesøg. Bedømmelse tilsyn Samlet bedømmelse, gennemsnit (MP058) * 1,9 1,9 1,9 *Ny målemetode fra 2008 Note: målet er et gennemsnitstal for vurderingen på samtlige 37 lokalcentre for første tilsynsbesøg Borgernes tilfredshed med hjælpen er et vigtigt mål for kvaliteten. Det er jo i sidste ende borgernes oplevelse af hjælpen, der sammen med fagligheden viser, om vi som afdeling gør det godt. Der gennemføres tilfredshedsundersøgelser for alle borgerne i fritvalgsområdet og i plejeboligerne. Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen? (MP001) 4,1 4,0 4,1 4,1 Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed overfor individuelle ønsker og behov? (MP002) , ,2 I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget? (MP004) ,4 4,4 4,4 Hvor tilfreds er du med den personlige pleje du modtager? (MP069) 4,2 4,2 4,2 Note: Gennemsnitstallene er udregnet ved at Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1.

4 Tilfredshed med pleje, praktisk hjælp i plejeboliger Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet? (MP059) * 4,2 4,2 4,2 Hvor tilfreds er du med den personlige pleje? (MP062) * 4,1 3,9 3,9 Note: Målet angiver et gennemsnitstal, som er udregnet ved at Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. * Undersøgelsen gennemføres som et interview/samtale i ulige år. { Delmål 2: Modtagere af madservice skal være tilfredse med madtilbuddet (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg tilbyder varieret og veltillavet mad til borgere, der ikke selv er i stand til at lave mad. Borgernes tilfredshed med madtilbuddet i fritvalgsområdet måles via tilfredshedsundersøgelser. Brugertilfredshed madservice Hvor tilfreds er du med maden (plejeboliger)? (MP 061) * 4,1 3,9 4 Hvor tilfreds er du med madordningen alt i alt (frit valg)? (MP025) 3,8 4,0 4,1 4,1 * Undersøgelsen gennemføres som et interview/samtale i ulige år. { Delmål 3: Vi vil have fokus på at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv (ydelsesmål / Effektmål) (nyt mål) Sundhed og Omsorg har ansvaret for træning efter Serviceloven. Budgetmål for 2009 skal afspejle intentionen om mere fokus på træningsområdet. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgernes ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Der vil ofte visiteres til træning i stedet for midlertidig hjemmehjælp. Der er en forventning om, at en træningsindsats vil kunne aflæses i mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Målet er, at der, via en omprioritering indenfor den samlede økonomiske ramme, visiteres flere til træning end tidligere, og at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv. Ydelsesmålet er, at antallet af borgere, der visiteres til genoptræning eller ved ligeholdende træning efter servicelovens 86, skal øges med 5 procent i 2009 i forhold til antallet i I de efterfølgende år vil målet være en mindre stigning end i I takt med at der nås et vist niveau i antallet af træningsvisitationer, skal relevansen af målet genovervejes. Der arbejdes også med et effektmål om, at en bestemt andel af borgere skal nå målet med træningsindsatsen. Et træningsforløb tager afsæt i de mål, som visitator og udfører sætter sammen med borgeren. Omdrejningspunktet for mange borgere er træning i daglige færdigheder. Succeskriteriet for andelen af borgere, der når målet med træningen, skal afklares via et pilotprojekt i 2008 og 2009, med henblik på at få et ambitiøst og realistisk mål.

5 Træning Stigning i antal borgere visiteret til træning**(mp077) * * 5% i forhold til * 2008 *Note: Nyt mål fra 2009 ** Efter Servicelovens 86 (såvel genoptræning som vedligeholdende træning) { Delmål 4: Borgerne skal have indflydelse på lokalcentret og opleve det som deres sted (Effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Frivillige og pårørende er en vigtig ressource, idet de medvirker til at støtte op om borgernes udfoldelsesmuligheder i lokalområdet. Vi skal tage udgangspunkt i de ressourcer, som er til stede i det frivillige arbejde, og give borgere i lokalområdet mulighed for at bruge lokalcentrene og have indflydelse på udbuddet af aktiviteter. Indflydelse på lokalcentrene Har du indflydelse på dit * * * 4,0 lokalcenter? (MP080) Har du mulighed for at * * * 4,0 igangsætte frivillige aktiviteter på lokalcentret? (MP081) Bidrager frivillige ud over * * * 4,0 brugerrådet til aktiviteterne? (MP082) Note: målet angiver et gennemsnitstal, som er udregnet ved at meget stor indflydelse/mulighed/antal bidrag tillægges værdien 5, stor indflydelse mv. 4, hverken eller 3, begrænset indflydelse mv. 2, ingen indflydelse mv. 1. Brugerråd bliver stillet alle tre spørgsmål, beboer-pårørenderåd bliver stillet de to første spørgsmål. *Nye spørgsmål fra 2009 Det er vigtigt, at både brugerrådene og øvrige frivillige har mulighed for at igangsætte aktiviteter på lokalcentrene. Det er med til at skabe liv og gode sociale netværk. De er en proces i gang med at revidere vedtægterne for brugerråd og beboerpårørenderåd, så brugerrådene sikres stor indflydelse på de frivillige aktiviteter og beboer-pårørenderådene sikres stor indflydelse på kvaliteten af plejen. { Delmål 5: Vi skal bruge en så høj andel tid sammen med brugerne som mulig (Effektmål) (flyttet mål) For borgerne er tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her de har den personlige kontakt med personalet og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Direkte brugertid i frit valgsområdet Direkte brugertid (MP029) 56% * 56% *Var ikke et mål i Er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp.

6 Vi skal sikre borgerne et udbud af boliger, der imødekommer borgernes særlige behov (Ydelsesmål) Delmål 1: Borgerne skal have mulighed for at bo i det område af Århus, de ønsker (ydelsesmål) Status og forventet målopfyldelse: Ældre og plejekrævende borgere skal så vidt muligt have mulighed for at bo der hvor de ønsker, hvorfor udbygningen skal planlægges på en måde der - også geografisk set - sikrer et varieret udbud af pleje- og ældreboliger. Efterspørgslen vil altså være styrende for, hvor der opføres boliger. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg tilstræber, at udbuddet varieres, så borgerne får alternative muligheder for at leve et aktivt liv og opbygge sociale netværk. I 2008 igangsættes en proces, der skal resultere i fastlæggelse af en boligpolitik for afdelingen. I udarbejdelsen af boligpolitikken skal indgå overvejelser om boligernes indretning og beliggenhed, således at de i størst mulig udstrækning kan leve op til allerede kendte og forventede fremtidige krav til sådanne boliger. Det skal ligeledes overvejes, hvorledes it-teknologiske landvindinger kan indgå i byggeriet, således at hverdagen kan lettes så meget som muligt for såvel beboere som personale. I boligpolitikken skal også indgå overvejelser om den fremtidige brug af de eksisterende ældreboliger. Det skal herunder afklares, om boligerne skal moderniseres eller overgå til andre formål, såfremt der i fremtiden må konstateres stigende ledighed i denne boligtype. Målene på boligområdet tilpasses boligpolitikken efterfølgende. Ældreboliger Med baggrund i den aktuelle efterspørgsel efter ældreboliger finder magistratsafdelingen, at det nuværende antal ældreboliger vil være tilstrækkeligt til at i mødekomme efterspørgslen i en årrække. Såfremt der ikke er visiterede på venteliste til ledige ældreboliger, søges disse boliger udlejet til ældre, som ikke opfylder alle visitationskrav, men som alligevel kan profitere af en bedre indrettet bolig. Plejeboliger Magistratsafdelingen vil koncentrere indsatsen om at fremskaffe et tilstrækkeligt antal moderne plejeboliger, som kan imødekomme den nuværende og den forventede fremtidige efterspørgsel. Ved udgangen af 2007 rådede magistratsafdelingen over 2180 plejeboliger, svarende til en dækning på 21,4 %, udregnet på grundlag af antallet af 80-årige og derover i kommunen. Med den allerede planlagte udbygning vil dækningsprocenten udgøre 25,8 % i 2012 for derefter at falde til 24,9 % i Der tilstræbes på den baggrund en dækningsprocent for plejeboliger på 26.

7 Plejeboliger, dækningsprocenter for 80-årige og derover R2007 B2008 B2009 B2010 B2011 B2012 Århus Kommune (MP084) 21,4 21,5 23,5 26,1 25,9 25,8 I forbindelse med boligpolitikken skal der laves en analyse af, hvad den fremtidige dækningsprocent skal være. Delmål 2: Vi skal tilbyde et passende antal tidssvarende pleje- og ældreboliger (ydelsesmål) (ændret mål) Status og forventet målopfyldelse: Utidssvarende plejehjemspladser og beskyttede boliger skal moderniseres til egentlige plejeboliger. Sideløbende skal der ske en udbygning af det samlede antal plejeboliger. Plejeboliger i Århus Kommune: Ultimo R2007 B2008 B2009 B2010 B2011 B2012 Boliger i alt (MP085) En dækningsprocent for plejeboliger på 26 % af befolkningen på 80 år og derover resulterer i behov for at beslutte følgende tilvækst: Tilvækst i antal boliger under forudsætning af uændret dækningsprocent: År 2010 År 2015 År 2020 År 2025 År 2028 Antal +80-årige Antal boliger ved 26 % dækning Vedtaget udbygning Behov for tilvækst Magistratsafdelingen oplever stigende vanskeligheder med at udleje plejehjemsboliger og beskyttede boliger, der endnu ikke er blevet moderniseret. Det er derfor nødvendigt, at der snarest muligt træffes beslutning om modernisering af disse boliger. Alternativt kan der blive tale om, at de nuværende bygninger overgår til andre formål, og at der i stedet opføres nye plejeboliger. Plejeboliggaranti Folketinget har i april 2006 vedtaget en lov om indførelse af plejeboliggaranti. Garantien indebærer, at der skal fremsættes tilbud om tildeling af en plejebolig senest 2 måneder efter det tidspunkt, hvor der foreligger en visitation til en plejebolig. Garantien omfatter dog ikke, hvis borger ønsker en bestemt bolig. Garantien skal kunne opfyldes fra og med den 1. januar Med den planlagte plejeboligudbygning forventes det, at Århus Kommune vil kunne leve op til plejeboliggarantien.

8 Vi vil fremme sundheden for alle borgere i kommunen (Effektmål / Ydelsesmål) Sundhedspolitikken for Århus Kommune forventes vedtaget i starten af Det overordnede mål for sundhedspolitikken er flere gode leveår for alle. Dvs. der er både tale om længere levetid og bedre leveår. Delmål 1: Vi skal skabe de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse (Effektmål) Dette vil vi gøre via Århus Kommunes Sundhedspolitik. Her vil vi give overblik over sundhedstilbud og udvikle sundhedstilbud for forskellige målgrupper. Vi vil medvirke til udvikling af kompetencer for at fremme sundhed i hverdagen for borgere og ansatte. En indikator på effekten af indsatsen er middellevetiden (dvs. hvor gammel forventes en nyfødt i dag at blive). Regeringens målsætning er, at middellevetiden skal øges med 3 år i løbet af de næste 10 år målet for Århus Kommune er, at middellevetiden øges mere end dette. Opgørelserne over middellevetiden laves dog ikke systematisk. Derfor bruges gennemsnitsalder ved død som indikator for, om vi har skabt de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen. I perioden 2001 til 2006 er gennemsnitsalderen ved død i Århus Kommune steget med 1,4 år. Dette svarer til udviklingen i middellevetiden. Målet er, at gennemsnitsalderen ved død i Århus Kommune stiger mere end 0,3 år pr. år Gennemsnitlig levetid (nyt mål) År 2007 B2008 B2009 B2010 B2011 B2012 Gennemsnitlig levetid (MP078) 75,1 >75,4 >75,7 >76,0 >76,3 >76,6 Note: Måles ved at se på gennemsnitsalder ved død. Målet kan ikke bruges til sammenligning med andre kommuner, da der ikke tages højde for forskelle i befolkningssammensætningen i kommunerne. Delmål 2: Århus Kommunes medfinansiering af sundhedsvæsenet stiger mindre eller falder mere end andre kommuner (effektmål) (ændret mål) Kommunerne skal efter strukturreformen medfinansiere sundhedsvæsenet. For Århus Kommune drejer det sig om omkring 500 mio. kr. Kommunerne får derved et incitament til at øge den forebyggende indsats. Dette sker bl.a. via Sundhedspolitikken, som udmøntes via indsatser i forhold til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Derudover er der fokus på udvikling af sundhedstilbud for forskellige målgrupper. Der knytter sig dog stor usikkerhed til denne sammenhæng. Der udvikles hele tiden nye behandlinger og derved vil en evt. reduktion i antallet af indlæggelser som følge af en kommunal indsat ofte blive afløst af en indsats på et nyt område. Derved vil den samlede aktivitet i sundhedsvæsenet ikke blive reduceret. Der fokuseres derfor på, om Århus Kommune kan begrænse stigningen i udgifterne mere end det er tilfældet på landsplan.

9 Udgift pr. indbygger Udgifter til medfinansiering pr. indbygger, kr (MP074) Århus Region Midtjylland Hele landet Stigning Århus< stigning på landsplan Stigning Århus< stigning på landsplan Stigning i den kommunale medfinansiering i procent Procentvise ændringer B 2008 B ,4 0,2 Århus Region Midtjylland 2,8 0,4 Hele landet (MP083) 2,6 0 Stigning Århus< stigning på landsplan Stigning Århus< stigning på landsplan { Delmål 3: Sundhedsklinikkerne skal være centrum for den sundhedsfaglige og forebyggende indsats (ydelsesmål) (ændret mål) Sygeplejerskerne i Sundhed og Omsorg gør et stort stykke arbejde med at lede og planlægge sygepleje, udføre sygepleje, formidle sygepleje og udvikle sygeplejen. Der bliver oprettet sundhedsklinikker på et stigende antal lokalcentre, hvor borgerne kan komme og modtage behandling. I sundhedsklinikkerne kan borgeren modtage en egentlig sygeplejefaglig behandling, men klinikkerne har også et langt bredere sigte. Her formidles kontakt til de øvrige tilbud på lokalcentret, til caféerne og aktiviteterne. Og der ydes en indsats for, at borgeren får et lokalt netværk blandt jævnaldrende og interessefæller. Sundhedsklinikkerne er dermed et vigtigt led i den forebyggende indsats i kommunen. Målet er, at sundhedsklinikkerne skal dække en stigende andel af sygeplejerskeydelserne. Det måles enten ved en totalopgørelse eller ved en stikprøve af disponeringen. Brug af sundhedsklinikkerne Sundhedsklinikkerne skal dække en stigende andel af sygeplejerskeydelserne (MP075) * 18% 25% 30% *Nyt mål fra 2008 Delmål 4: Sundhedsbesøgene (de forebyggende hjemmebesøg) skal være et vigtigt bidrag til, at borgerne forbliver raske og sunde (ydelsesmål) Sundhedsbesøgene er et bidrag til at styrke borgerens sundhed og helbred og sætter fokus på borgernes ressourcer. Med sundhedsbesøgene kommer vi ud til borgerne før vi kender dem i andre sammenhænge, og kan dermed på et tidligt tidspunkt tale med borgerne om deres ressourcer og behov. Med besøgene arbejdes sundhedsfremmende og forebyggende, ved at der informeres om kommunens sundhedstilbud og om muligheder for sociale aktiviteter. Derfor vil vi arbejde på, at en stigende andel borgere modtager besøg.

10 Status og målopfyldelse: Sundhedsbesøgene tilbydes til alle borgere over 75 år der ikke modtager pleje eller praktisk hjælp. Denne gruppe udgjorde i personer. Målet for 2009 er at 40 % skal modtage besøg. Andel der modtager sundhedsbesøg R2006 R2007 B2008 B2009 Et stigende antal borgere skal modtage * * 40 % 40 % mindst ét besøg (MP008) *Data for 2006 og 2007 er ikke valide grundet indkøringsperiode. Vi skal være konkurrencedygtige i hjemmeplejen (organisation/ressourcer) (ændret mål) I forbindelse med indførelsen af frit valg er konkurrence samtidig blevet en del af dagligdagen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, særligt i forhold til den praktiske hjælp. Til at vurdere vores konkurrencedygtighed er det essentielt at vide, hvor meget af arbejdstiden vi bruger hos borgeren, hvilke omkostninger der er ved indsatsen, samt i hvilken udstrækning borgerne er tilfredse. Hertil bruger vi de to parametre: prisen samt tilfredshedsgraden. { Delmål 1: vi skal have lave omkostninger og bruge mest mulig tid hos borgerne (ressourcer / organisation)(ændret mål) Status og forventet målopfyldelse: Prisen for hjemmehjælpen afhænger af, hvor stor andel af arbejdstiden personalet i hjemmeplejen bruger sammen med borgerne og hvilke omkostninger, der er ved at levere hjælpen (eks. løn og udgifter til lokaler). Den siger altså noget om Sundhed og Omsorgs effektivitet og konkurrenceevne. I forbindelse med indførelsen af rene praktisk hjælp teams i 2008 er der sat et mål for timeprisen på 234 kr. Rene praktisk hjælp teams kan bemandes med uuddannet personale og der er eksempelvis mindre behov for kompetenceudvikling til denne opgave end til plejeopgaver. Samtidig er der behov for en belysning af rationelarbejdstilrettelæggelse ved at udskille ren praktisk hjælp. Det at der tilbringes mere tid hos borgerne til en lavere løn betyder, at der kan opnås en lavere pris og en forbedret konkurrenceevne. Der måles også på antallet af hjælpere indenfor praktisk hjælp. Det er vanskeligt at nedbringe antallet af hjælpere til borgere, som modtager omfattende pleje, da et stort dagligt behov nødvendigvis betyder, at flere forskellige mennesker må komme i hjemmet. Ren praktisk hjælp leveres i dagtimerne med større interval. Her er der omvendt mulighed for at nedbringe antallet af forskellige hjælpere. Pris og antal hjælpere, praktisk hjælp Pris * * 234***Pris < 234*** Antal hjælpere** (MP056) 1,0 1,1 1,4 1,1 *Priser for ren praktisk hjælp blev først beregnet fra 2008 **Antallet af hjælpere beregnes over en 4 ugers periode *** kr. i 2008 pris og lønniveau

11 { Delmål 2: Modtagerne af praktisk hjælp og madservice i Århus Kommune skal være tilfredse med tilbuddet (effekt) Status og forventet målopfyldelse: Målet er, at modtagerne af praktisk hjælp skal være mere tilfredse med den praktiske hjælp leveret af Århus Kommune end med den praktiske hjælp fra private leverandører. Ligeledes skal modtagere af madservice være mere tilfredse med madtilbuddet leveret af Århus Kommune end maden leveret af private leverandører. Tilfredshed med Århus Kommune og de private leverandører Borgerne skal være mere tilfredse med den praktiske hjælp modtaget fra Århus Kommune (MP030) ÅK=3,91 ÅK=3,82 Private Private leverandører leverandører= =4,08 3,96 ÅK>Private leverandører ÅK>Private leverandører Tilfredshed med Århus Kommune og de private leverandører Borgerne skal være mere tilfredse med madtilbuddet modtaget fra Århus Kommune (MP031) ÅK=3,79 Private leverandøre ÅK=4,00 r =3,37 Private=4,00 ÅK>Private leverandøre r ÅK>Private leverandøre r Kvaliteten af den administrative service skal udvikles og forbedres (ydelser/effekt) { Delmål 1: Hjælp tildeles ud fra borgerens individuelle behov (ydelser/effekt) Status og forventet målopfyldelse: Hjælp skal tildeles ud fra en individuel, konkret vurdering af borgerens samlede situation og behov og ud fra gældende lovgivnings rammer og kommunens serviceniveau. Der foretages registrering af antallet af sager, hvor kommunens afgørelse stadfæstes i Det Sociale Nævn inden for områderne: pleje, praktisk hjælp, madservice, afløsning/ aflastning, træning, hjælpemidler, boligindretning samt pension og boligstøtte. Afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes Pleje, praktisk hjælp, mv. (MP063) 90,5% 80% 90% Pension (MP064) 100% 90% 95% Boligstøtte (MP065) 83,3% 85% 85% Note: Det er først muligt per 2007 at adskille afgørelser vedrørende de enkelte delområder. Borgerens tilfredshed med den tildelte hjælp måles i en ny brugertilfredshedsundersøgelse af visitationen. Målepunktet afspejler, hvorvidt borgeren følger sit behov for hjælp opfyldt.

12 Tilfredshed med den tildelte hjælp I hvor høj grad lever afgørelsen om den tildelte hjælp op til dine forventninger? (MP079) 3,4 3,5 3,5 3,5 Note: I lød spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med det tildelte antal timers hjemmehjælp I brugertilfredshedsundersøgelsen måles også borgernes tilfredshed med visitationen. Målepunktet afspejler hvorvidt visitationen gennemføres med inddragelse af borgers egen vurdering af behov. Tilfredshed med visitationen R2006 R2007 B2008* B2009 I hvor høj grad oplevede du, at visitatoren tog hensyn til dine * * 3,7** 4,0** behov?(mp075) *Målet er nyt fra 2008 **Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, i nogen grad tillægges værdien 4, hverken eller tillægges værdien 3, i mindre grad tillægges værdien 2 og slet ikke tillægges værdien 1. { Delmål 2: Behandlingen af borgerhenvendelser skal være kvalificeret og effektiv (ydelser). Personlige hjælpemidler omfatter brystproteser, kompressionsstrømper, bleer, stomiposer, m.v. Sagsbehandlingstiden (fra borger første gang søger om hjælp til afgørelse er truffet) til personlige hjælpemidler må maksimalt udgøre 20 arbejdsdage, hvor der ikke kræves speciallægeerklæring. Hvis sagsbehandlingstiden forventes at blive længere end fristen, afsendes der kvitteringsbrev med bemærkning om forventet tidspunkt for afgørelse. Sagsbehandlingstid personlige hjælpemidler Andelen af personlige hjælpemidler sagsbehandlet inden for 20 arbejdsdage* (MP038) 78,5% 85,0% 85,0% 5. Særlige indsatsområder Udvikling af sygeplejen Sundhed og Omsorg står overfor en række udfordringer indenfor sygeplejen i form af borgere med komplekse behov, der udskrives tidligere fra sygehusene, rekrutteringsproblemer og stigende krav og forventninger til en individuel og specialiseret behandling. Det sætter ekstra fokus på personalets faglighed og på behovet for målrettet kompetenceudvikling gennem Sundhedsakademiet. Udviklingen nødvendiggør også, at sygeplejerskernes tid prioriteres til det, de er bedst til. Sygeplejeprofilen, der fastlægger sygeplejerskernes kompetencer og opgaver, skal sikre, at vi kan imødegå disse udfordringer. De øgede muligheder for kompetenceudvikling, specialisering og deltagelse i faglige netværk skal samtidig medvirke til at sikre, at Sundhed og Omsorg er en attraktiv arbejdsplads for denne medarbejdergruppe. Endelig skal der fokus på de vanskelige overgange mellem myndigheder, så vi sikrer, at borgerne får service af høj kvalitet hele vejen igennem.

13 Det gør vi ved at fremme kompetenceudvikling ved at opbygge en organisering, som fremmer læring og sparring via netværk og mødestrukturer, og undersøge behovet for videreuddannelse og specialisering at undersøge hvordan vi kan udnytte mobil teknologi til gavn for borgere og medarbejdere at udvikle en vidensbaseret praksis ved blandt andet at udarbejde kliniske retningslinjer, ved at oprette en sygeplejeportal og ved at udvikle samspillet med forskningsinstitutionerne at undgå unødige indlæggelser bl.a. ved at afsøge foranstaltninger, som kan reducere antallet af indlæggelser af svage borgere og kronisk syge. Det skal ske i regi af sundhedsaftalen, i et tæt samarbejde med hospitalerne og de praktiserende læger. At udarbejde en sygeplejeprofil og her igennem vurdere om andre faggrupper i højere grad kan overtage hidtidige sygeplejeopgaver at undersøge mulighederne for telemedicin at styrke samarbejdet med hospitalerne og de praktiserende læger inden for rammerne af sundhedsaftalen, så borgerne oplever bedre hospitalsudskrivelser. Udvikling af træningsområdet Borgerne, der har behov for træning, har en forventning om, at der er sammenhæng i de tilbud, som Sundhed og Omsorg tilbyder. Det udfordrer kommunens økonomi og evne til at sammensætte tilbud, der er tilpasset borgernes behov. Samtidig kan træning medvirke til at sætte fokus på borgernes ressourcer, så borgerne forbliver selvhjulpne længst muligt. Med strukturreformen har kommunen fået et samlet ansvar for træningsområdet. I 2008 overtager kommunerne også opgaver vedrørende den vederlagsfri fysioterapi, der i dag ligger hos regionernes sygesikring. For at borgerne kan opleve, at der er en høj kvalitet i træningstilbuddene, skal vi sikre, at Sundhed og Omsorg lever op til de faglige krav til opgaveløsningen, at der sker en faglig dokumentation, og at der løbende sker en faglig kompetenceudvikling af personalet. Der skal skabes en god sammenhæng mellem lokalcentrenes tilbud og de nye træningstilbud, der etableres. Det er også afgørende med sammenhæng til sundhedsaftalen, hospitalerne og de praktiserende læger. Det gør vi ved at der udarbejdes en vision for træningsområdet i Århus Kommune om sammenhængende og gode træningsforløb for borgerne at sikre at visitator er tovholder i træningsforløbene

14 at sikre en bred vifte af trænings- og rehabiliteringstilbud som matcher borgernes forskellige behov at sikre borgerne med genoptræningsplan hurtig iværksættelse af genoptræning efter sygehusudskrivning, og iværksættelse af vedligeholdelsestræning til de borgere, der efterfølgende har behov herfor at arbejde på at etablere et kommunalt neurocenter for at sikre sammenhængende trænings- og rehabiliteringstilbud for borgere med senhjerneskadeapopleksiområdet. Psykiatri, misbrug og senhjerneskade Sundhed og Omsorg yder hjælp til borgere med en psykiatrisk funktionsnedsættelse, misbrug og senhjerneskade. Opsamlede erfaringer viser, at der er et behov for at sætte fokus på disse tre målgrupper i Sundhed og Omsorg, for på bedste måde at kunne imødekomme disse borgeres særlige ønsker og behov. Det overordnede mål er at sikre borgere inden for de tre målgrupper hjælp, som netop tager udgangspunkt i disse borgeres særlige ønsker og behov. Indsatsen i 2008 vil være første skridt i retning af at nå det overordnede mål, og vil blive efterfulgt af yderligere to projekter i hhv og 2010, som skal sikre gennemførelsen af konkrete udviklingstiltag. Da der er tale om et område med mange interessenter og mange mulige tilgangsvinkler, vil arbejdet blive gennemført ud fra en bred samarbejdsmodel, hvor de mange aktører, herunder brugerrepræsentanter, vil indgå i projektet. Det gør vi ved at afklare og beskrive opgaverne i forhold til Socialforvaltningen at indsamle viden om de tre målgrupper at kortlægge de tre målgruppers ønsker og behov at gennemføre kompetenceudvikling for personalet at skabe interne afklaringer omkring rammer, retning, råderum og relationer for medarbejdere der arbejder med de tre målgrupper at udarbejde et opfølgningsprojekt for hhv og 2010 på baggrund af den kortlagte viden og økonomi at synliggøre de tre målgrupper og tilbuddene i Sundhed og Omsorg. Initiativer i sundhedspolitikken Sundhed og Omsorg har ansvaret for udvikling af sundhedspolitikken for Århus Kommune, som skal koordineres på tværs af sektorer, afdelinger og faggrupper, så borgerne møder integrerede sundhedsindsatser i deres hverdag. Afsættet er WHO's sundhedsdefinition: "en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom". Sundhedspolitikkens titel er "Vi vil gi' Århus et KRAM". Det betyder at livsstilsemner som kost, rygning, alkohol og motion prioriteres, samtidigt med at sundhedsfremme, trivsel og byens vision om en by i bevægelse udvikles.

15 Repræsentanter fra de enkelte magistratsafdelinger bidrager med faglig viden og indsigt til udvikling af fælles strategier for et sundhedsfremmende bysamfund på de fire kramområder. Det gør vi ved at give borgere, ansatte og samarbejdspartnere nem adgang til og overblik over lokale sundhedstilbud via udvikling af hjemmesider og målrettet kommunikation at udvikle sundhedstilbud for forskellige målgrupper. SundhedsCenter Århus vil i projektperioden frem til 2009 lave sundhedsskoler med patientundervisning for borgere med kronisk sygdom og tilbyde formidling og information til nuværende og potentielle kronikere. Sundhedshus for Unge (tidl. Lysthuset) vil lave kampagner og sundhedstilbud for ungegruppen, imens tilbuddene i Sundhedscenter Vest målrettes behovene hos borgerne i området. Der udvikles også tilbud til virksomhederne om at skabe sunde arbejdspladser at medvirke til udvikling af kompetencer blandt medarbejdere, der har mulighed for at fremme sundhed i hverdagen for borgere eller ansatte, således at Århus Kommune kan leve op til de faglige krav for opgaveløsning, dokumentation og kvalitetsudvikling. 6. Supplerende nøgletal 6-by nøgletallene opdateres hvert andet år. De nyeste er på baggrund af budget 2007.

16 Sundhedsområdet: 7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2004 til 2007 og budget for 2008: R 2004 R 2005 R 2006 R 2007 B kr. i 2009-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug Kommende år Sektorens budget for 2008 til 2012: B 2008* BO 2009 BO 2010 BO 2011 BO kr. i 2009-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug *) Budget ,5 % Sektor 3.31 Decentraliseret område B/R 2008* B 2009 BO 2010 BO 2011 BO kr. i 2009-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo *) Nettobudgettet for 2008 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter + 4,5 %. 1) Rammen omfatter 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld).

17 Magistraten besluttede på møde den 16. juni, at der i budget 2009 skal budgetlægges, således at afdelingernes decentraliserede rammer overholdes. Denne beslutning indebar, at Sundhed og Omsorgs budget blev sænket med 84 mio. kr. Med budgetforliget for Budget er MSO bevilget 35 mio. kr. til opretholdelse af servicestandarderne på fritvalgs-området. Sundhed og Omsorg er på baggrund af regnskabsresultatet for 2007 i gang med en større tilpasningsøvelse i Den vil fortsætter i 2009 og eventuelt efterfølgende år. I forbindelse med udarbejdelse af forventet regnskab for 2009, som bl.a. bliver beskrevet i tillægsbevillingen for 2009 samt i de løbende økonomiopfølgninger, bliver det vurderet hvordan tilpasninger af forbruget forløber og om det er nødvendigt med yderligere justeringer i effektivitet, service eller budget. Sektor 3.32 KB bevillinger B/R 2008* B 2009 BO 2010 BO 2011 BO kr. i 2009-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo *) Nettobudgettet for 2008 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter + 4,5 %. 1) Rammen omfatter 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Der er i 2009 afsat 4 mio. kr. fra opsparingen til ombygningen af Frichsparken. Sektor 3.37 Sundhed styrbar B/R 2008* B 2009 BO 2010 BO 2011 BO kr. i 2009-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo *) Nettobudgettet for 2008 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter + 4,5 %. 1) Rammen omfatter 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Sundhedsområdet er stadig nyt, og der er fortsat en usikkerhed om udviklingen i forbruget.