Service for ældre og handicappede

Transkript

1 - 1 - Service for ældre og handicappede 1. Baggrund Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Udgangspunktet for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs indsats er sundhedsfremme og forebyggelse. Omsorg, pleje og aktivitet til de svageste borgere prioriteres højt, og ressourcerne anvendes så de svageste borgere altid tilgodeses. Hjælpen skal tilrettelægges så den bidrager til at holde borgeren sund og aktiv. Dette skal gøres med speciel fokus på borgernes egne ressourcer og handlemuligheder. Sunde mennesker er mere raske. Det der holder gamle mennesker sunde er: at de har sammenhæng i deres liv, er herre i eget hus, har viden om det der foregår, har handlekraft og oplever at deres liv er meningsfyldt. Det vil vi som medarbejdere og ledere gøre alt for at sikre. De tre styrende værdier i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er: troværdighed, respekt og engagement. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg lægger vægt på, at opgaverne altid udføres af et engageret og ansvarligt personale, der respekterer borgerens livsværdier, holdninger og erfaringer. I 2007 vil fokus være rettet specielt mod de udfordringer som opstår i forbindelse med strukturreformen, herunder udfordringen med sygehusopgaven, genoptræning og sundhed og forebyggelse. Der vil også være fokus på de frivilliges muligheder samt hvordan vi samarbejde med de pårørende. Administrationen omfatter Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs centrale administration. Den administrative sektor i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er tæt knyttet til de decentrale enheder - lokalcentrene. Byrådet ønsker, at de administrative udgifter skal holdes i ro. Byrådet forudsætter derfor, at de administrative udgifter ikke vokser i faste priser, medmindre Byrådet udtrykkeligt har vedtaget merudgifter til administration (dog under hensyn til de økonomiske udsvingsgrænser i decentraliseringsordningerne). 2. Mål 2.1 Overordnede mål Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har følgende overordnede mål i 2007:

2 - 2 - Vi skal give omsorg og pleje med fokus på den enkeltes sundhed Vi skal sikre et udbud af boliger, der imødekommer borgernes særlige behov Vi vil tilbyde borgerne rammer til et sundt og aktivt liv Vi skal være konkurrencedygtige Administrationen Det overordnede mål for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs administrative område er udformet, så det retter sig mod hvordan borgerne oplever den administrative service. Kvaliteten af den administrative service skal udvikles og forbedres. 2.2 Delmål og målopfyldelse Vi skal give omsorg og pleje med fokus på den enkeltes sundhed Delmål 1: Borgerne skal opleve høj kvalitet i plejen og den praktiske hjælp Status og forventet målopfyldelse: Der gennemføres tilfredshedsundersøgelse i forhold til samtlige borgere på fritvalgsområdet, der modtager pleje og praktisk hjælp inden udgangen af Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet R2002 R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen? Hvor tilfreds er du med den personlige pleje, du modtager? Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? I hvilken grad får du den hjælp, du har fået bevilget? I hvilken grad optræder personalet venligt, lyttende og imødekommende? 81 % 84 % 83 % 80 % (4,03) 79% 75% 85%** (4,19) Ingen data 82 % 80 % 80 % (4,11) 88 % 86 % 88 % 86 % (4,30) 93 % 94 % 95 % 93 % (4,64) 85 % 4,05* - 4,19* 85 % 4,15* 90 % 4,35* 95 % 4,65*

3 - 3 - * pr er procenttal blevet erstattet af gennemsnitstal, da disse giver et mere korrekt billede af udviklingen. R2005 er af samme grund også angivet med gennemsnitstal i parentes. Note: Gennemsnitstallene er udregnet ved at Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. ** I 2005 er udelukkende medtaget besvarelser fra de, der er registret som modtagere af personlig pleje hos Århus Kommune Tilfredshedsundersøgelse i plejeboliger R2002 R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 Hvor tilfreds er du alt i alt * * * 4,18 ** 4,18 med personalet? Hvor tilfreds er du alt i alt * * * 4,22 ** 4,22 med at bo i plejeboligen? Hvor tilfreds er du med maden? Hvor tilfreds er du med den personlige pleje? * * * 3,91 ** 3,91 * * * 3,9 ** 3,9 Note: Gennemsnitstallene er udregnet ved at Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. ** Undersøgelsen gennemføres som et interview/samtale i ulige år. Delmål 2: Vores service skal målrettes mod de fysisk og psykisk svage borgere Status og forventet målopfyldelse: Afdelingens hjælp rettes mod de svageste borgere, og kan vurderes ved at sammenholde borgere, der modtager personlig pleje med, hvor mange ydelser/timer de pågældende borgere får. Resultatet skal være, at de svageste borgere får flest timer personlig pleje. Borgerne kategoriseres efter funktionsniveau alt efter deres behov (graden af selvhjulpenhed). Funktionsniveauet beskriver borgeren på en lang række variable. Personlig pleje* R2002 R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 Procentandel til de svageste borgere 94,9 % 94,4 % 95,5 % 97,4% 95 % 95 % *Stikprøve på baggrund af data fra omsorgssystemet. Der arbejdes med at målingen fremover skal omfatte flere opgaver end personlig pleje. Delmål 3: Sårbare borgeres evne til at håndtere dagligdagen skal forbedres Status og målopfyldelse: Undersøgelse blandt sårbare/svage ældre viser, at 84 % efter et sundhedsfremmende og forebyggende ophold på Seniorcentret Saxild Strand, oplever at klare sig bedre i dagligdagen. Indsatsen skal styrkes til også at omfatte ophold på ferie-og kursuscentrene Hou og Skæring.

4 - 4 - Samlet belægningsprocent for alle 3 ferie og kursuscentre R2003 R2004 R2005 B2006 B % * * 65% 68% * Målet er nyt pr Der foregår ligeledes et meget stort arbejde med at forbedre de sårbare borgers evne til at håndtere dagligdagen. Der arbejdes med at målingen fremover viser det. Delmål 4: Modtagere af madservice skal være tilfredse med madtilbuddet (nyt) Status og forventet målopfyldelse i fritvalgsområdet (Opdelt med særskilte målinger for hhv. ugentlig levering, daglig levering og mad fra lokalcentrenes caféer): Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skal tilbyde varieret og veltillavet mad til borgere, der ikke selv er i stand til at lave mad. Borgernes tilfredshed med madtilbuddet måles via tilfredshedsundersøgelser. Brugertilfredshed madservice R2002 R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 Hvor tilfreds er du med madordningen 76 % 83 % 80 % 81 % 82 % 4,05 alt i alt? (4,02) Ugentlig levering * * * 79% 82 % 4,05 (3,96) Daglig levering * * * 80% 82 % 4,05 (4,02) Café på lokalcentret * * * 83% 85 % 4,15 (4,09) * pr er procenttal blevet erstattet af gennemsnitstal, da disse giver et mere korrekt billede af udviklingen. R2005 er af samme grund også angivet med gennemsnitstal i parentes Men at spise handler ikke bare om ernæring. For mange udgør måltiderne vigtige højdepunkter på dagen. Et måltid er også en oplevelse, hvor hyggelige omgivelser, madens udseende, den gode duft og smag har betydning. Vi opretter madgrupper på lokalcentrene, hvor man både kan lære om sund mad og lære nye mennesker at kende. Samtidig udbreder vi kendskabet til de madgrupper, der allerede eksisterer, og vi arbejder med at lave individuel kostvejledning i eget hjem Delmål 5: Lokalcentrene skal give en god pleje. (Nyt) Ved kommunale tilsynsbesøg gives som samlet konklusion en vurdering fra 1 til 4, hvor 1 betyder ingen bemærkninger. Dette betyder, at det observerede lever op til lovgivning, forvaltningens regler, instruktioner, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard.

5 - 5 - For vurderingerne 2,3 og 4 er der faste grænser for hvor hurtigt der skal følges op på bemærkningerne fra tilsynet. Status og forventet målopfyldelse: Målet er udtryk for at opfølgningen foregår efter de rammer, der er vedtaget af byrådet Andel tilsynsbesøg, hvor opfølgning er sket indenfor fristen * Målet er nyt i 2007 R2003 B2004 R2005 B2006 B2007 * * * * 100% Vi skal sikre et udbud af boliger, der imødekommer borgernes særlige behov Delmål 1: Borgerne skal have mulighed for at blive boende i nærområdet Status og forventet målopfyldelse: Ældre og plejekrævende borgere skal så vidt muligt have mulighed for at blive boende i deres nærområde, hvorfor udbygningen skal planlægges på en måde der - også geografisk set - sikrer et varieret udbud af pleje- og ældreboliger. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vil derfor tilstræbe at udbuddet varieres på en sådan måde at borgerne får alternative muligheder for at leve et aktivt liv og opbygge sociale netværk. I tilknytning hertil har Byrådet i november 2004 besluttet, at Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skal søge at fremskaffe flere og mere fleksible ældreboliger i den bestående boligmasse. Hensigten er at tilgodese ældre, som ikke opfylder alle krav til at blive visiteret til en pleje- eller ældrebolig, men som alligevel ønsker en bedre indrettet bolig, der kan gøre dagligdagen mere overskuelig. Behovet for egentlige pleje- og ældreboliger opgøres ud fra det antal boliger, der rådes over og de forventede fremtidige behov. Befolkningstallet fremskrives i henhold til den forventede befolkningsudvikling i de enkelte lokalområder. Der opsættes dækningsgrader for regionerne, som beskriver hvor stor en andel af de 80+ årige, der kan tilbydes en bolig. Dækningsgrader for 80 årige og derover, fordelt på regioner R2004 R2005 B2006 B2007 B2008 B2009 Region Nord 48,8 47,7 48,5 47,8 46,0 46,4 Region Midt 35,3 35,6 40,1 42,1 44,1 45,4

6 - 6 - Region Syd 38,2 40,0 43,4 44,9 46,3 45,4 Gennemsnit 40,2 40,6 43,7 44,8 45,4 45,7 (hele kommunen) Note: I fordelingen er medtaget moderniserings- og udbygningsplanens Fase I og II samt 15 pleje- og ældreboliger ved Lokalcenter Sabro. Ved revisionen af moderniserings- og udbygningsplanen i 1999 blev der tilstræbt en dækning på 48,3 %. I tillæg hertil udarbejdes dækningsgrader for lokalcentrene (samdriftsenhederne), således at fremtidigt pleje- og ældreboligbyggeri kan placeres i områder med relativ lav dækning. Området inden for Ringgaderne betragtes i denne sammenhæng som en samlet enhed. Delmål 2: Vi skal tilbyde et passende antal moderne pleje- og ældreboliger Status og forventet målopfyldelse: Utidssvarende plejehjemspladser skal moderniseres til egentlige plejeboliger. Sideløbende skal der ske en udbygning af det samlede antal plejeboliger. Moderniserings- og udbygningsplanens Fase I, der omfatter plejehjemsboliger uden eget bad og toilet, forventes afsluttet i Fase II, der omfatter plejehjemsboliger og beskyttede boliger med små bad og toilet-rum, forventes afsluttet i Moderniseringsplanens Fase III, der omfatter de resterende plejehjemsboliger og beskyttede boliger i kommunen, påbegyndes i 2006 med renovering af 208 beskyttede boliger til pleje- og ældreboliger efter reglerne i almenboligloven. Der opføres desuden 15 pleje- og ældreboliger ved Lokalcenter Sabro, således at første etape af Fase III omfatter i alt 223 boliger. Det må forudses, at der inden for en overskuelig årrække vil være behov for at modernisere de øvrige beskyttede boliger og plejehjemsboliger, der indgår i moderniseringsplanens Fase III. Der er ikke på nuværende tidspunkt afsat midler til at gennemføre denne modernisering. Når moderniserings- og udbygningsplanens Fase I, II og første etape af Fase III er afsluttet, vil Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg råde over følgende antal boliger:

7 - 7 - Plejeboliger, ældreboliger og øvrige boliger i alt - efter afslutning af Fase I, II og første etape af Fase III: Ultimo R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 B2008 B 2009 Boliger i alt Afdelingen arbejder til stadighed på at optimere udnyttelsen af den samlede boligmasse, herunder at ledigblevne boliger genudlejes hurtigst muligt. Der overvejes forskellige tiltag, som kan bidrage til en fortsat effektiv udnyttelse af afdelingens boligmasse. Af det samlede boligantal anvendes ca. 100 boliger til korttidsophold i forbindelse med aflastning, genoptræning, udskrivning fra hospital m.v. Set i lyset af den kommende strukturreform overvejer Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, hvorledes anvendelsen af disse korttidspladser kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Når overvejelserne er afsluttet, fremsendes indstilling til Byrådet herom. Såfremt der i Århus Kommune skal tilstræbes en dækning med pleje- og ældreboliger, der svarer til halvdelen af befolkningen på 80 år og derover, vil der være behov for at beslutte følgende tilvækst: Tilvækst i antal boliger under forudsætning af uændret dækningsprocent År 2010 År 2015 År 2020 År 2025 Antal +80-årige Antal boliger ved 50% dækning Vedtaget udbygning *) Behov for tilvækst *) Nedgangen i boligantallet skyldes, at Vor Frue Kloster fra og med år 2004 gradvist ønsker selv at disponere over institutionens boliger i henhold til fundatsen for Vor Frue Kloster Plejeboliggaranti Det forventes, at Folketinget i 2006 vedtager et lovforslag om indførelse af en plejeboliggaranti. Garantien forventes at indebære, at der skal kunne fremsættes tilbud om tildeling af en plejebolig senest 2 måneder efter det tidspunkt, hvor der foreligger en visitation til en plejebolig. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar Den fremtidige plejeboligudbygning tilrettelægges således, at Århus Kommune til enhver tid kan opfylde plejeboliggarantien. Vi vil tilbyde borgerne rammer til et sundt og aktivt liv I forhold til budget 2006 er 3 delmål udgået: o Vi vil skabe flere tilbud, hvor motion og bevægelse kombineres med sociale aktiviteter

8 - 8 - o Rammerne skal inspirere borgerne til at styrke eget liv og fællesskabet o Sundhedsfremme og forebyggelse skal styrkes og udvikles Delmål 1: Borgerne skal have indflydelse på lokalcentrene og opleve det som deres sted Status og forventet målopfyldelse: Rammer og omgivelser har stor betydning for borgernes aktivitetsniveau. Det er vigtigt at lokalcentrene kan støtte op om borgernes udfoldelsesmuligheder i lokalområdet. Lokalcentret skal være en integreret del af lokalsamfundet. Derfor er det vigtigt at borgere i alle aldre kender til centret, kommer der, og har indflydelse på udbuddet af aktiviteter. Brugerindflydelse R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 Tilfredshed med brugerrådets indflydelse * * * 75 % 75 % Tilfredshed med beboer- og pårørenderådets indflydelse * * * 75 % 75 % Hvordan ser du som helhed på dit 74 % 76 % 74 % lokalcenter/plejehjem? (4,08) 76 % 4,10 Er du tilfreds med lokalcenterets åbningstider? * * * 90 % 90 % * målet er nyt 2006 ** pr er dette procenttal blevet erstattet af gennemsnitstal, da det giver et mere korrekt billede af udviklingen. R2005 er af samme grund også angivet med gennemsnitstal i parentes *** Det skal bemærkes, at tallet ikke bygger på et validt datagrundlag, idet svarprocenten har været lav. Delmål 2: Vi vil styrke sundhedsbesøgene (de forebyggende besøg) i at være et vigtigt bidrag til, at borgerne forbliver raske og sunde. (Flyttet mål) Status og målopfyldelse: I dag tilbydes sundhedsbesøg (forebyggende hjemmebesøg) til alle borgere over 75 år. De forebyggende hjemmebesøg er et bidrag til at styrke borgerens sundhed og helbred og sætte fokus på borgernes ressourcer, også i forhold til socialt, frivilligt arbejde. Alle skal tilbydes besøg. R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 Procentdel der får mindst ét * * * 70% 70% besøg * Målet er nyt pr Der måles på første besøg. Der er en række borgere, som ikke ønsker at få besøg. Delmål 3: Færdigbehandlede patienter skal af hensyn til borgeren udskrives hurtigst muligt (Flyttet mål) Status og forventet målopfyldelse:

9 - 9 - Den gennemsnitlige ventetid opgøres. I sundhedsaftalen med Århus Amt for komplicerede udskrivninger (borgere, der ikke kan udskrives til egen bolig), står der, at udskrivning skal foregå hurtigst muligt. Sundhedsaftalen R2000 R2001 R2002 R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 Gns. ventetid ved komplicerede udskrivninger målt i arbejdsdage 26,8 dage 27,9 dage 18,4 dage 15,8 dage 15 dage 13,6 dage 15 dage 15 dage Vi skal være konkurrencedygtige I forbindelse med indførelsen af frit valg er konkurrence blevet en del af dagligdagen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til at vurdere vores konkurrencedygtighed er det essentielt at vide, hvor meget af tiden vi bruger ude hos borgeren samt i hvilken udstrækning de er tilfredse. Hertil bruger vi de to parametre: Den direkte brugertid samt tilfredshedsgraden. Delmål 1: Hjælperne skal bruge en så høj andel tid sammen med borgerne som muligt Status og forventet målopfyldelse: Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer ude hos borgeren med den forbrugte normering incl. udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. R2004 R2005 B2006 B2007 Direkte brugertid* 55,3 % 54,7 % 56 % 56 % * Den direkte brugertid er beregnet ud fra pleje og praktisk hjælp i dagtimerne. Delmål 2: Modtagere af praktisk hjælp i Århus Kommune skal være tilfredse. Modtagere af madservice skal være tilfredse med madtilbuddet. (Ændret)

10 Borgerne skal være mere tilfredse med den praktiske hjælp modtaget fra Århus Kommune. Borgerne skal være mere tilfredse med madtilbudet modtaget fra Århus Kommune. * målet er nyt i 2006 Administrationen R2004 R2005 B2006 B2007 ÅK=3,90 Private leverandører=3,91 ÅK=3,85 Private leverandører=3,90 ÅK=3,95 Private leverandører=3,85 ÅK > Private leverandører ÅK > Private leverandører Kvaliteten af den administrative service skal udvikles og forbedres. I forhold til budget 2006 er to delmål udgået: o Borgerne skal have hjælpemidler leveret hurtigst muligt o Borgere med samme behov skal have samme hjælp Delmål 1: Hjælp tildeles ud fra borgerens individuelle behov. Status og forventet målopfyldelse: ÅK > Private leverandører ÅK > Private leverandører Hjælp skal tildeles ud fra en individuel, konkret vurdering af borgerens samlede situation og behov og ud fra gældende lovgivnings rammer. Der foretages registrering af antallet af sager, hvor kommunens afgørelse stadfæstes i Det Sociale Nævn (dvs. inden for områderne: pleje, praktisk hjælp, madservice, afløsning/aflastning, træning, hjælpemidler, boligindretning samt pension og boligstøtte). Registreringen foretages i 3 kategorier, mål vedr. tildeling af pleje, praktisk hjælp mv., mål vedr. pension samt et mål vedr. boligstøtte. a) Mål vedr. pleje, praktisk hjælp mv. Hjælp tildeles ud fra borgerens R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 individuelle behov Procentandel sager indbragt for Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes* 83 % * 96,3% 80 % 80 % * Ny målemetode med virkning for budget 2005 ff. b) Mål vedr. pension

11 Hjælp tildeles ud fra borgerens individuelle behov Procentandel sager indbragt for Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes* R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 * * * 90 % 90 % c) Mål vedr. boligstøtte Hjælp tildeles ud fra borgerens individuelle behov Procentandel sager indbragt for Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes* R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 * * * 85 % 85 % Borgernes tilfredshed med den tildelte hjælp måles i den årlige bruger-undersøgelse. Målepunktet afspejler hvorvidt borgeren føler sit behov for hjælp opfyldt. Tilfredshed med tildelte hjælp R2003 R2004 R2005 B2006 B2007 Tilfredshed med tildelte hjælp 53 % 59 % 60 % 65 % 3,50* (3,27) * pr er procenttal blevet erstattet af gennemsnitstal, da disse giver et mere korrekt billede af udviklingen. R2005 er af samme grund også angivet med gennemsnitstal i parentes Sammenlignet med landsgennemsnittet ligger Århus Kommune med sine 3,27 i 2005 under landsgennemsnittet på 3,39. Målet er for 2007 er 3,50. Det skal opnås ved at sætte mere fokus på forventningsafstemning i dialogen med borgeren i visitationen. Delmål 2: Behandlingen af borgerhenvendelser skal være kvalificeret og effektiv. (ændret) Der måles på sagsbehandlingstiden dvs. fra borgers henvendelse og til afgørelse træffes. Det afgørende for borgeren er, hvor hurtigt der træffes en afgørelse. Sagsbehandlingstiden ved borgerhenvendelser må ikke overskride svarfristerne for de enkelte områder. Hvis sagsbehandlingstiden forventes at blive længere end fristen, afsendes der kvitteringsbrev med bemærkning om forventet tidspunkt for afgørelse. Status og forventet målopfyldelse: Hjælpemidler opdeles i genbrugshjælpemidler (kørestole rollatorer m.v.) og personlige hjælpemidler (brystproteser, kompressionsstrømper, bleer, stomiposer, m.v.) Genbrugshjælpemidler opdeles endvidere i hhv. type 1 APV-hjælpemidler (dvs. plejesenge, personløftere mv.), hvilket er hjælpemidler jf. Arbejdsmiljøhåndbogen og type 2

12 genbrugshjælpemidler (dvs. kørestole, rollatorer mv.), idet administrationen for de to typer er forskellige. Genbrugshjælpemidler: APV-hjælpemidler skal pga. krav i Arbejdsmiljøhåndbogen leveres fra dag til dag., hvilket medfører, at der i praksis ikke er nogen sagsbehandling i det APVhjælpemidlerne blot leveres dagen efter. For type 2 hjælpemidler må sagsbehandlingstiden maksimalt være 22 arbejdsdage. Sagsbehandlingstid genbrugshjælpemidler* R2003 B2004 B2005 B2006 B2007 Type 2: Andel af hjælpemidler, sagsbehandlet inden for 22 arbejdsdage* ** ** ** 85 % 85 % Målemetode: Stikprøver fra omsorgssystemet. Andelen på 85 % viser sager, som er færdigbehandlet indenfor 22 arbejdsdage. I andelen indgår der ikke udsendte kvitteringsbreve. Personlige hjælpemidler: Sagsbehandlingstiden (fra borger første gang søger om hjælp til afgørelse er truffet) til personlige hjælpemidler må maximalt udgøre 22 arbejdsdage, hvor der ikke kræves speciallægeerklæring Sagsbehandlingstid personlige R2003 R2004 R2005 B2006 ** B2007 ** hjælpemidler* Andel af personlige hjælpemidler sagsbehandlet inden for 22 arbejdsdage* 85 % 85 % * Målemetode: Totaltræk fra omsorgssystemet på brystproteser og kompressionsstrømper ** Ny målemetode med virkning for budget Andelen på 85 % viser sager, som er færdigbehandlet indenfor 22 arbejdsdage. I andelen indgår der ikke udsendte kvitteringsbreve. Delmål 3: Boligindretning skal tilbydes hurtigst muligt. Status og forventet målopfyldelse: Sagsbehandlingstiden ved boligindretninger skal være hurtig og effektiv. Den rigtige indretning kan være afgørende f.eks. i forbindelse med udskrivning fra sygehus. Boligindretning er et vidt begreb - og dækker fra ændringer af dørtrin til speciel indretning af boliger. Sagsbehandlingstiden for de mere omfattende former for boligindretning varierer meget, idet sådanne sager ofte kræver indhentelse af ekstern bistand mv.

13 Af samme grund foretages der registrering af sagsbehandlingstiden for de mindre boligindretninger (opsætning af håndtag, støttegreb mv. og fjernelse af dørtrin). Sagsbehandlingstid boligindretninger* R2003 B2004 R2005 B2006 B2007 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid til mindre boligindretninger (arbejdsdage) 9,0 10,0 8,7 10,0 10,0 * Målemetode: Stikprøver fra omsorgssystemet. 2.3 Særlige indsatsområder Kvalitetsudvikling af praktikken på sundhedsuddannelserne Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vil være blandt de fremmeste på læringsområdet indenfor praktikuddannelserne på sundhedsområdet. Målet er at sikre, at elever og studerende får en god uddannelse, og udvikler de kompetencer der er behov for på ældreområdet indenfor plejen. Der er nedsat et projektteam som skal kortlægge ressourceforbruget på sundhedsuddannelsesområdet og undersøge elevernes oplevelse af praktikken gennem interviews og spørgeskemaundersøgelser. Sideløbende gennemføres kompetenceudviklingsforløb for vejledere og uddannelsesansvarlige. Projektet afsluttes med implementering af det gode uddannelsesforløb. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg søger at tiltrække de bedst kvalificerede ansøgere til uddannelserne bl.a. ved at deltage i uddannelsesmesser, tildele voksenelevløn efter fastlagte kriteriet, tilbyde praktikforløb til potentielle ansøgere, indgå aftale med Social- og sundhedsskolen om at alle grundforløbselever kommer i en uges praktik. Der arbejdes desuden på at oprette et antal traineestillinger på lokalcentrene. Tilpasning af plejeboligtilbudene Målet med indsatsområdet er i højere grad at kunne give svage ældre mulighed for at bo sammen med andre ligestillede ældre og derved skabe mulighed større værdighed for den enkelte under opholdet. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg nedsatte i 2005 en fokusgruppe om De svage ældre, som skulle komme med forslag til et værdigt liv i plejeboligerne. Blandt de forslag gruppen pegede på var bl.a. at der skal gives et plejetilbud, hvor der i den konkrete tildeling af boliger skelnes mellem svage ældre fysisk handicappede og svage ældre psykisk handicappede. Det er fokusgruppens forslag, at tilbuddet etableres på større plejeenheder i forbindelse med lokalcentre. Forslaget kan gennemføres uden meromkostninger, men en succesrig implementering på længere sigt, vil kræve et tæt samarbejde med de pårørende om at finde det rette tilbud til den ældre. Der vil ligeledes være behov for en mere koordineret plejeboligtildeling mellem lokalcentrene og samtidig at

14 de ældre og deres pårørende er indstillet på, at ønsket om at bo med ligestillede i nogle tilfælde vil skulle ske på bekostning af ønsker om en bestemt geografisk placering af plejeboligen. Sundhed i Århus Kommune - nye opgaver Ændringerne i den kommunale opgavevaretagelse på sundhedsområdet som følge af strukturreformen skal implementeres og sundhedsområdet i Århus Kommune skal udvikles på en helhedsorienteret måde. Der er behov for en helhedsorienteret kommunal satsning på sundhedsfremme og forebyggelse, bl.a. fordi kommunerne fremover får ansvaret for den borgerrettede forebyggelse samt en større del af den patientrettede forebyggelse. Samarbejde med den nye Region Midtjylland, herunder samarbejde og koordinering med praksis- og sygehussektoren, bliver centralt for løsningen af opgaverne på sundhedsområdet i Århus Kommune. De kommende sundhedsaftaler kommer til at omfatte en række obligatoriske emner, der i det store og hele er indeholdt i den nuværende sundhedsaftale det gælder samarbejde om indlæggelser, udskrivelser af svage ældre, genoptræning og hjælpemiddelområdet. Hertil kommer fremover emnerne sundhedsfremme og forebyggelse samt mennesker med sindslidelser. Herudover er der andre emner, der vil være relevante for en sundhedsaftale, f.eks. specialtandpleje, hospice, respiratorpatienter samt kommunal varetagelse af sygeplejeopgaver for sygehusene (f.eks. posedialyse) og den kommunale medfinansiering. Kommunen har kun indirekte styringsmuligheder i forhold til de sygehusudgifter kommunen fremover er medfinansierende overfor. Lægerne beslutter, hvad der skal ske med patienten. På sygesikringsområdet er det borgeren, der fastlægger aktivitetsniveauet. Regionen fastlægger den økonomiske ramme f.eks. iværksætter nye behandlinger. Det kan være svært for kommunen at finde områder, hvor man kan etablere alternative løsninger end regionens løsninger. På mange områder har kommunen ikke viden/ekspertise til at overtage aktiviteten (f.eks. operationer, fødsler, hjertesygdomme og kræftbehandling). Hvis der findes områder, hvor kommunen kan overtage opgaven skal kommunen gøre det til 30 % af udgiften, og som en sidste forudsætning for succes kræves, at regionen nedsætter aktiviteten og ikke bruger de ledige ressourcer til anden aktivitet og derved giver kommunen en yderligere merudgift. Kommunens indsats på forebyggelse og sundhedsfremme er central for at nedbringe antallet af indlæggelser og dermed udgifter. Samarbejde med den nye Region Midtjylland, herunder samarbejde og koordinering med praksis- og sygehussektoren, bliver også centralt for løsningen af opgaverne på sundhedsområdet i Århus Kommune. Sundhedsaftalerne er her et vigtigt redskab. Frivillighedspolitikken Målet med frivillighedspolitikken er, at styrke, udvikle og forny det frivillige sociale arbejde. Frivilligpolitikken bygger videre på sundhedspolitikken og på ideer fra fremtidsambassadørerne. I

15 overensstemmelse med målet vil frivillighedspolitikkens overordnede fokus være på at skabe de bedst mulige vilkår for det frivillige sociale arbejde. Frivillighedspolitikken vil dermed indeholde initiativer, der omfatter vejledning, støtte, sparring og kurser til frivillige også udover den hjælp vi allerede yder i frivillighusene. Frivillighedspolitikken vil indeholde en række indsatsområder, som skal sikre, at målet nås. Det drejer sig blandt andet om: Styrkelse af det frivillige arbejde på lokalcentrene Markedsføring og synliggørelse af det frivillige område Anerkendelse og værdsættelse af frivilligt arbejde Udvikling af frivillighusene Kommunens samarbejde med frivillige foreninger og organisationer Nye former for frivilligt arbejde For hvert indsatsområde vil der blive opstillet delmål samt en række konkrete initiativer. Administrationen Overtagelse af nye genoptræningsopgaver fra 2007 i forbindelse med strukturreformen Kommunerne får med strukturreformen myndigheds- og finansieringsansvaret for al genoptræning, der ikke sker under sygehusindlæggelse. Kommunerne kan vælge at løse opgaverne ved egne institutioner eller ved at indgå aftaler med regionens sygehuse, private leverandører eller lignende. Borgere, der efter sygehusophold har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal have en genoptræningsplan med ved udskrivelsen. Kommunerne skal medfinansiere udgifterne til genoptræning under indlæggelse, men dækker 100 % udgifterne til den ambulante genoptræning efter sygehusindlæggelse. Det gælder også den del af den ambulante genoptræning den specialiserede ambulante genoptræning som fortsat skal løses ved sygehusene. Der er tale om en ny opgave, og der er fortsat en række uafklarede forhold både i relation til opgavens omfang, form og indhold. Indsatsområdet består af en række delmål: Senest 1. april 2007 skal der indgås en sundhedsaftale med Region Midtjylland, hvor genoptræning vil være et af aftaleområderne Da genoptræning efter sygehusophold er en ny opgave for Sundhed og Omsorg må der accepteres begyndervanskeligheder. Disse forventes løst efter det første kvartal Fra 1. januar 2007 vil Sundhed og Omsorg løse genoptræningsopgaver efter Sundhedsloven og efter Serviceloven. Det vil stille større krav til registreringen af ydelserne. Det skal der arbejdes med løbende i 2007.

16 Der må forventes stort pres på genoptræningsområdet. Det bliver derfor en vigtig opgave at holde øje med serviceniveauet og registrere, hvor der sker ændringer, og hvad årsagerne er dertil. Kvaliteten af den administrative service skal udvikles og forbedres Der stilles stadig stigende krav til den kommunale opgaveløsning og derved styring. Formålet er både at gøre hverdagen lettere for borgere og medarbejdere, men også for at forbedre beslutningsgrundlaget. Løsning af denne udfordring afhænger af de tilgængelige værktøjer. Kontoret for Pension og Boligstøtte har ansvaret for hver måned at sikre, at der beregnes og udbetales ca folkepensioner og ca boligstøttebeløb, svarende til ca ydelser månedligt. På Pension og Boligstøtteområdet indføres ultimo 2006 KMD-sag. Systemet er velegnet til elektronisk håndtering af afdelingens mere end årlige ekspeditioner. Samtidig giver systemet mulighed for bedre og mere effektiv opfølgning på de løste opgaver. Målene for Pension og Boligstøtteområdet skal på den baggrund videreudvikles i 2007, for at sikre udnyttelse af de styringsmæssige fordele ved indførelse KMD-sag. De reviderede mål for området skal indgå i Budget Udmøntning af den internationale strategi Byrådet har besluttet, at hver magistratsafdeling senest d. 1. december 2006 udarbejder en handlingsplan, der understøtter de 8 hovedindsatsområder i Århus Kommunes internationale strategi. Konkret betyder det, at afdelingen i 2007 vil arbejde med følgende temaer: Markedsføre Århus som international viden, kultur og idrætsby. Synliggøre og markedsføre Århus interesser i EU, herunder tiltrække EU-midler til Århusregionen. Tiltrække internationale arrangementer til Århus. Tilbyde et professionelt modtageapparat ved udenlandske besøg, hvor kommunen fremstår som én samlet enhed. Samarbejde med venskabsbyer. Indgå målrettede Partnerskabssamarbejder med andre byer. Inddrage det internationale element i de enkelte forvaltningers strategier og mål. Deltage aktivt i netværkssamarbejde under EUROCITIES eller Union of Baltic Cities samt at gennemføre udvalgsture og øvrige studieture for at lære af og dele viden med andre byer Der udpeges 8-10 ambassadører for det internationale arbejde på forskellige relevante områder indenfor afdelingens opgaver. Det er tanken at ambassadørerne indledningsvist skal på studietur til Bruxelles for at få inspiration specifikt inden for eget fagområde og for at få skabt et internationalt netværk. Efterfølgende skal ambassadørerne arbejde med at integrere og videreudvikle det internationale arbejde på hver deres felt samt indgå i arbejdet med at formulere afdelingens fremtidige handlingsplan på det internationale område. Med Amtets nedlæggelse og kommunens overtagelse af en del af sundheds-

17 området åbner der sig nye muligheder for internationalt samarbejde og ekstern medfinansiering af projekter. Implementering af Fælles sprog II med et sundhedsfremmende sigte. Formålet med at indføre Fælles sprog II er at implementere en helhedsvurdering i samarbejdet med borgeren. Denne vurdering tager afsæt i 2 ting: Måden borgeren anskuer hverdagen på og en faglig vurdering af borgerens faktiske behov for hjælp. Måden borgeren anskuer hverdagen på kortlægges gennem et struktureret interview, hvor borgene fortæller hvordan de anskuer hverdagen på forskellige områder. Det er f.eks. måltider, personlig hygiejne, at komme omkring, daglig husførelse, indkøb, vedligeholdelse af bolig og have, arbejde, uddannelse, kontakt til familie og venner, interesser og hobbys m.m.. Borgeren skal også angive en bedømmelse af hver af disse hverdagsaktiviteters betydning for borgeren, samt i hvilket omfang de mener selv at kunne udføre disse aktiviteter. Den faglige vurdering af borgerens behov for hjælp sker i forhold til 5 funktionsniveauer og har til formål at beskrive hvor meget hjælp borgeren har behov for til at udføre aktiviteter som bl.a.: at flytte sig, at spise, og at sikre sammenhæng i hverdagen m.m..

18 Økonomi 3.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2002 til 2005 og budget for 2006: R 2002 R 2003 R 2004 R 2005 B kr. i 2007-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 5.160, , , , ,2 Reduktionen i nettodriftsudgifterne fra 2002 til 2003 kan hovedsageligt henføres til indførelse af frit valgs ordningen og heraf følgende overførsel af visitatorer til administrationssektoren Nedgangen i nettodriftsudgifterne fra 2003 til 2004 skyldes først og fremmest en konteringsmæssig ændring fra Indenrigsministeriet, således at renter og afdrag vedrørende ældreboliger på knap 52 mio. kr., der tidligere var konteret under det decentraliserede område (hovedkonto 5), fremover skal registreres på hovedkonto 7 og 8. Hertil kommer sparekravet fra budgetforlig 2004 på 15 mio. kr. Administrationen Frem til Budget 2007 var administrationen placeret på en egen sektor sektor 3.60 Administration m.v. Sektorens regnskabsresultat for årene 2002 til 2005 og budget for 2006: R 2002 R 2003 R 2004 R 2005 B kr. i 2007-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 168,0 295,4 292,5 284,5 269,7 Faldet i nettodriftsudgifter og stillingsforbrug fra 2005 til er dels en følge af sparekravet fra Budget 2004, dels en følge af budgetudskydelsen fra 2006 til Kommende år

19 Sektorens budget for 2006 til 2010 B 2006* B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr. i 2007-priser - - antal fuldtidsansatte- Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 5.415, , , , ,80 *) Budget ,8 %. Incl. Administrationen fra den tidligere sektor 3.60 Væksten i nettodriftsbudgettet fra 2006 til på mio. kr. pr. år skyldes primært overtagelsen af sundhedsområdet fra amtet i forbindelse med strukturreformen. I forhold til administrationen stiger nettodriftsudgifterne samt stillingsforbruget fra 2006 til 2007, hvilket skyldes flere forskellige faktorer: Tilførslen af Boligstøttekontoret - i overensstemmelse med Byrådets beslutning af 14. december 2005 Tilbageførsel af IT-driftsbudgetterne indstilling fra Borgmesterens Afdeling er tiltrådt af Magistraten den 3. april Tilførsel af budget som konsekvens af strukturreformen fra Amtet. Budgetudskydelsen fra 2006 til 2007 erklæring vedtaget af Magistraten den 6. juni Oprettelsen af en stilling til varetagelse af annonceringer i Sundhed & Omsorg, tilførslen sker fra hovedkonto 5, hvor budgettet til eksternt reklamebureau er konverteret til oprettelse af en stilling i den centrale administration. Sundhedsområdet Den 1. januar 2007 overtager kommunerne en lang række opgaver fra amterne. Byrådet har på møde den 22. juni 2005 besluttet, at Sundhed og Omsorg overtager opgaverne vedrørende sundhed og hjælpemiddelområdet. Som det fremgår af nedenstående tabel, drejer det sig samlet om knap 900 mio. kr., hvor sundhedsområdet omfatter de 850 mio. kr. og hjælpemiddelområdet omfatter godt 50 mio. kr. Budget 2007 for sundhed og hjælpemidler Mio. kr Grundbidraget 326,6 Aktivitetsafhængigt bidrag 450 Genoptræning 45,3 Sundhedsfremme og forebyggelse 10,6 Færdigbehandlede patienter 5,4 Hjælpemidler 56,6 I alt 894,5

20 Den kommunale medfinansiering (grundbidraget og det aktivitetsafhængige bidrag). Fra 2007 er det besluttet, at kommunerne skal finansiere omkring 20 % af de samlede sundhedsudgifter. Knap halvdelen af disse udgifter kommer fra grundbidraget. Dette er fastlagt til kr. pr. indbygger (i 2003-niveau), i 2007 er beløbet kr. pr. indbygger. Beløbet kan hæves til kr. (2003-niveau) af regionsrådet. Dette sker efter drøftelse i kontaktudvalget (samarbejdsorgan mellem region og kommune, der består af regionsrådsformanden og borgmestrene i kommunerne). En evt. stigning gennemføres ikke, hvis mindste 2/3-dele af kommunerne modsætter sig en stigning. Derudover skal kommunen betale et aktivitetsafhængigt bidrag, hvor kommunerne betaler efter faktisk forbrug af sundhedsydelser i regionen. Dette gælder stort set alle sundhedsydelser, dvs. indlæggelser og ambulante besøg, besøg ved praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv. Et stort forbrug af sundhedsydelser giver således store udgifter og et lille forbrug giver små udgifter for kommunen. Det er en forudsætning bag strukturreformen, at dette vil øge kommunernes incitament til forebyggelse og til at etablere alternative tilbud til indlæggelser. Muligheder for påvirkning af den kommunale medfinansiering. Da det fortsat er regionen der fastlægger omfanget af tilbuddene, og da det er regionen, der beslutter om behandlinger skal iværksættes, er kommunens påvirknings- og styringsmuligheder imidlertidig meget begrænsede. I forhold til grundbidraget vil udgifterne afhænge af, dels befolkningsudviklingen, dels af beslutninger i regionsrådet. I princippet kan 1/3-del af kommunerne og regionen beslutte en forhøjelse af grundbidraget for alle kommunerne i regionen. Her er kommunens muligheder for påvirkning af udgifterne således også meget begrænsede. Derudover skal en række øvrige forudsætninger være opfyldt: 1. Kommunen skal finde områder, hvor der kan etableres alternative tilbud (der er mange behandlinger, der ikke kan overtages af kommunen, f.eks. kan operationer og andre komplicerede behandlinger ikke overtages). 2. Disse alternative tilbud som kommunen etablerer, skal laves til mindre end 30% af regionens udgifter. 3. Regionen skal ikke genbruge de ledige ressourcer (sengepladser) der bliver som følge af den kommunale aktivitet på området. Regionen skal nedlægge aktivitet svarende til den aktivitet, kommunen overtager. Genoptræning. Det er besluttet, at kommunerne skal overtage den genoptræning, der foregår efter indlæggelsen (den ambulante genoptræning). En del af denne genoptræning er dog så specialiseret, at den fortsat skal foregå på sygehuset med kommunalt finansieringsansvar. Kommunen kan selv fastlægge, hvorledes de vil varetage den øvrige del af opgaven, dvs. om de vil købe ydelsen ved sygehuset eller ved de privatpraktiserende fysioterapeuter eller om de vil hjemtage opgaven.

21 For at undgå kassetænkning, er det samtidig besluttet, at kommunen skal finansiere 70 % af udgifterne til den genoptræning, der foregår under indlæggelse. Området er præget af stor usikkerhed i forhold til både omfang og indhold. Endvidere gælder, at taksterne på området stadig ikke er fastlagt. Denne usikkerhed gør, at det er vanskeligt at fastlægge omfanget af denne opgave, og derved knytter der sig stor usikkerhed til de forventede udgifter på området. Sundhedsfremme og forebyggelse. Dette område skal ses i tæt sammenhæng med den kommunale medfinansiering. Ideen er, at kommunen ved at lave en ekstra indsats på forebyggelsesområdet, vil kunne begrænse antallet af indlæggelser og derved spare midler til den aktivitetsafhængige finansiering. En del af disse midler skal bl.a. bruges til Sundhedscentreret, der er et projekt der skal køre i 3 år. Endvidere skal der bruges midler til drift af Lysthuset, der er et center for fremme af unges seksuelle sundhed i Århus Amt. Færdigbehandlede patienter mv. Fra 1. januar 2007 skal kommunerne betale en takst på godt kr. pr. dag, patienterne er færdigbehandlet på sygehuset, men ikke kan udskrives på grund af manglende kommunalt tilbud. Amterne har i dag kunne opkræve dette beløb, men det er aftalt mellem Århus Amt og Århus Kommune, at beløbet ikke opkræves, i stedet er der arbejdet på, at sikre et mere hensigtsmæssigt patientforløb. Det er vurderet, at over de næste 3 år, vil antallet af færdigbehandlede patienter blive halveret og derved vil udgiften blive reduceret tilsvarende. På dette område er ligeledes indeholdt 0,1 mio. kr. som følge af ændringer i klageadgangen på sundhedsområdet. Hjælpemidler. Dette område omfatter forskellige hjælpemidler, der i slutningen af 90 erne blev flyttet fra kommunerne til amtet. Disse går nu tilbage til kommunerne. Det drejer sig bl.a. om høreapparatet, biler, arm- og benproteser, optiske synshjælpemidler og særlige IT-hjælpemidler. For hovedparten af disse hjælpemidler gælder, at det reelt er speciallæger, der beslutter, om hjælpemidler skal bevilliges og/eller også er områderne kendetegnet ved, at det er objektive kriterier, der afgør, om man er berettiget til hjælpemidler, f.eks. giver en bestemt hørenedsættelse ret til høreapparat. Kommunens styringsmuligheder på disse områder er derfor begrænset. I beløbet er også indeholdt Århus Kommunes udgifter til Hjælpemiddelcentralen, som er en rådgivningsinstitution i forhold til forskellige hjælpemidler placeret ved Marselisborg Centret. Denne institution har Århus Kommune valgt at overtage fra amtet. Budgetmodellen. Budgetmodellen resulterer i følgende tilpasning af budgettet til befolkningsudviklingen:

22 : 28,9 mio. kr. (77,6 stillinger). 2008: 50,5 mio. kr. (135,5 stillinger). 2009: 71,7 mio. kr. (192,6 stillinger). 2010: 89,8 mio. kr. (240,9 stillinger). Endvidere er der foretaget budgetudskydelser på 23,8 mio. kr. fra 2006 til Endelig er udgifterne til boligsikring som følge af førtidspensionsreformen forhøjet med 9,1 mio. kr. netto i 2007 stigende til 17,6 mio. kr. netto i Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2007 til 2010: 3.31 B/R 2006* B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr. i 2007-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo *) Nettobudgettet for 2006 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter + 2,8 %. Incl. Administrationen fra den tidligere sektor ) Rammen omfatter sektor ) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Administrationen hovedkonto 6 I forhold til administrationen forventes der underskud fra og med budget Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har fokus på det forventede underskud, som finansieres af de opsparede midler på den centrale administration. Årsagen til stigningen i nettobudgettet og dermed det forventede underskud skyldes til dels budgetudskydelsen fra 2006 til 2007, og dels nedgang i de budgetterede byggesagshonorarer. De nuværende byggeprojekter forventes færdige i løbet af 2009, hvorefter der for øjeblikket - ikke er fastlagt flere byggerier. Ved regnskabet 2005 er der foreslået afsat 21 mio. kr. til plejeboliger til yngre senhjerneskadede og yngre svært scleroseramte, samt til fase 3 af boligmoderniseringsfasen. Hvis dette bliver en realitet, resulterer det i yderligere byggesagshonorarer i størrelsesordenen 2,1 mio. kr., som vil fordeles sig over årene , således vil underskuddet blive tilsvarende lavere. Den nuværende opsparing skal ses i lyset af at der de sidste par år har været en forventning om et fald i niveauet af byggesagshonorarer på sigt.

23 Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2007 til 2010: 3.32 B/R 2006* B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr. i 2007-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo *) Nettobudgettet for 2006 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter + 2,8 %. 1) Rammen omfatter... 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld).