Studieordning for Kandidatuddannelsen i Geografi & geoinformatik 2005 (Revideret med virkning pr. 1. september 2008)

Transkript

1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Geografi & geoinformatik 2005 (Revideret med virkning pr. 1. september 2008) 1 Uddannelsens mål 2 Titler 3 Adgangskrav til uddannelsen 4 Uddannelsens varighed 5 Uddannelsens årsstruktur 6 Uddannelsens struktur 7 Uddannelsens studieelementer 8 Kandidatspecialet 9 Eksamen 10 Maksimal studietid 11 Dispensationer 12 Andre bestemmelser 13 Ikrafttræden m.v. De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser samt senere ændringer til disse. LBK nr af 7. december 2007 (Universitetsloven). Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). Studieordningen fastsættes i henhold til 18 i Universitetsloven, 67 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 33 i Eksamensbekendtgørelsen og 19 i Karakterbekendtgørelsen. Denne studieordning og dermed kandidatuddannelsen i geografi & geoinformatik ved Københavns Universitet hører under Studienævn for kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (herefter benævnt Kandidatstudienævnet), og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. 1

2 1. Uddannelsens mål Uddannelsens mål er at give den studerende kendskab til og indsigt i det geografiske fagfelts videregående teori og metoder med henblik på at kunne analysere og forholde sig kritisk til natur-, miljø- eller samfundsmæssig strukturer og forandringer samt ændringernes procesmæssige og rumlige aspekter. Uddannelsens studieelementer giver den studerende mulighed for at foretage en selvvalgt, individuel sammensætning af uddannelsen, som kan rumme en større eller mindre andel af studieelementer fra andre uddannelser. Uddannelsen kvalificerer til varetagelse af akademiske erhvervsfunktioner og til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2. Fagspecifikke kompetencer En kandidatuddannelse i geografi & geoinformatik giver specifik faglig kompetence at kunne beskæftige sig videnskabeligt, problemorienteret og kritisk med geografisk relevante problemstillinger indenfor aspekter af natur, miljø og samfund, samt til at kunne arbejde på højt videnskabeligt niveau indenfor det geografifaglige felt eller felter, som kandidaten har specialiseret sig indenfor. En kandidatuddannelse i geografi & geoinformatik giver desuden forståelse for geografifagets særlige identitet og anvendelsesmæssige perspektiver, f.eks. i forhold til arbejdsmarkedet. Stk Generelle akademiske kompetencer En kandidatuddannelse i geografi & geoinformatik giver desuden en række generelle akademiske kompetencer: At formulere sig på videnskabeligt korrekt sprog, argumentere videnskabeligt og føre en videnskabelig diskussion samt formidle videnskabeligt stof på forskellige niveauer At identificere, opstille og udarbejde forslag til løsning af komplekse videnskabelige problemstillinger mht. teori, metode og empiri på basis af selvstændigt tilegnet viden på højt niveau At integrere, vurdere, diskutere og perspektivere teoretiske, metodiske og empiriske valg herunder udvise refleksiv og kritisk sans overfor de trufne valg samt videnskabens muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete problemstilling Selvstændigt at udføre større dataindsamlinger Kritisk at vurdere egen faglighed og eget fags relationer til andre fag, herunder at kunne koble og vurdere litteratur indenfor et felt i forhold litteratur indenfor andre tilgrænsende faglige retninger samt være bevidst om at anvende akademiske tekster i korrekt og bevidst videnskabelig sammenhæng Selvstændigt at tilrettelægge egen læringsstrategi, -mål og -situation samt til indgå i forskellige lærings- og samarbejdskontekster, f.eks. med studerende/kandidater indenfor andre fagområder 2

3 2. Titler Uddannelsen i geografi & geoinformatik leder frem til en kandidatgrad i geografi & geoinformatik med betegnelsen cand.scient. i geografi & geoinformatik. På engelsk Master of Science (MSc) in geography & geoinformatics. 3. Adgangskrav til uddannelsen Følgende bacheloruddannelser er adgangsgivende til kandidatuddannelsen i geografi & geoinformatik: Bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik fra Københavns Universitet Bacheloruddannelsen i geografi, landinspektør eller plan & miljø fra Aalborg Universitet Bacheloruddannelsen i geografi eller Internationale Udviklingsstudier (evt. i kombination med andet fag) fra Roskilde Universitetscenter (med samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig basisuddannelse) Bacheloruddannelsen i naturressourcer fra Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole Bacheloruddannelsen i miljøteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet Alle bacheloruddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er adgangsgivende, såfremt den studerende har fulgt en adgangsgivende fagpakke. Oplysninger om adgangsgivende fagpakker fremgår af Bilag 1. Fagpakken kan, afhængigt af hvilken bacheloruddannelse den enkelte student har gennemført, kræves suppleret med forskellige studieelementer på kandidatuddannelsen alt efter bacheloruddannelsens indhold, dog svarende til max. ½ årsværk. Endvidere optages studerende med andre bacheloruddannelser efter individuel ansøgning. Kandidatstudienævnet kan stille krav om supplering af forskellige studieelementer, dog svarende til max. ½ årsværk. Kandidatstudienævnet kan dispensere fra ovennævnte adgangskrav, såfremt ansøgeren ud fra en konkret faglig vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med de i 3 opregnede. 4. Uddannelsens varighed Kandidatuddannelsen i geografi & geoinformatik er normeret til 2 års fuldtidsstudium svarende til 2 årsværk (= 120 ECTS-point). Stk. 2. Uddannelseslængderne angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 3. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 3

4 5. Uddannelsens årsstruktur Et studieår består af 4 blokke à 15 ECTS-point, hver af et omfang svarende til ni uger. Blokkene består af minimum syv ugers undervisning med mulighed for udvidelse af undervisningsperioden op til de fulde ni uger, jf. fakultetets eksamensregler. Stk. 2. Før hver af de fire undervisningsblokke er indlagt en vejledningsuge. Vejledningsugerne kan bruges bl.a. til faglig vejledning, studie- og erhvervsvejledning samt til studiesociale og studiepolitiske arrangementer eller til korte intensive kursusforløb som f.eks. IT-kurser, skrivekurser, studiekurser eller litteratursøgningskurser. Stk. 3. Vejledningsugerne kan benyttes til afholdelse af reeksamener jf. fakultetets eksamensregler. 6. Uddannelsernes struktur Kandidatuddannelsen består af henholdsvis et modulopbygget undervisningsforløb og et kandidatspeciale. Stk. 2. Det modulopbyggede undervisningsforløb består af min. 60 ECTS-point og max. 90 ECTSpoint alt efter specialets omfang. Stk Valgfrie moduler. I kandidatuddannelsen kan indgå studieelementer fra andre dele af Københavns Universitetet, andre danske universiteter eller forskningsinstitutioner samt udenlandske universiteter med et samlet omfang af op til ½ årsværk (30 ECTS-point). Stk Studieelementer fra andre uddannelser skal, for at kunne indgå i kandidatuddannelsen, forhåndsgodkendes af Kandidatstudienævnet. Stk Med henblik på uddannelse til tofagskandidat skal der indgå mellem ½ og 1 årsværk (30-60 ECTS-point) fra det andet fag - afhængig af, hvor stor en del af det andet fag, der indgår som del af den studerendes bacheloruddannelse. Med hensyn til sammensætningen af det andet fag henvises til den pågældende uddannelses studieordning. Stk Praktik og Internationalisering. Kandidatstudienævnet kan godkende praktik- og udlandsophold, både det faglige indhold og niveau. Der henvises i øvrigt til fakultetets uddannelsesregler på området. Stk. 3. Kandidatspecialet har et omfang på ½ årsværk (30 ECTS-point), men kan såfremt det er af eksperimentel karakter, udvides til at omfatte 1 årsværk (60 ECTS-point). Stk Såfremt uddannelsen er en tofagsuddannelse, skal specialet være på 30 ECTS-point. Stk. 4. Hele eller dele af det modulopbyggede undervisningsforløb på kandidatuddannelsen kan, efter ansøgning til Kandidatstudienævnet, sammensættes af studieelementer fra andre universiteter, såfremt der ved indskrivningstidspunktet foreligger en samlet uddannelsesplan. 4

5 7. Uddannelsens studieelementer Det modulopbyggede undervisningsforløb består af konstituerende studieelementer af en størrelse på enten 7,5 eller 15 ECTS-point, som skal udgøre mindst 90 ECTS-point af uddannelsens særlige faglige kompetence, inklusive kandidatspecialet. Studieelementerne viderefører og udbygger bacheloruddannelsens emnekredse og skal bidrage til at give den studerende et omfattende teoretisk og metodisk fagligt grundlag. I det modulopbyggede undervisningsforløb opbygger den studerende sin individuelle kompetenceprofil. Stk Udbuddet af valgfri studieelementer er sammensat i kompetenceretninger, bortset fra hvor særlige forhold gør sig gældende. Kompetenceretninger er sammensat af et antal studieelementer, som hører til samme emneområde, således at de kan følges sideløbende eller successivt. Formålet hermed er, at den studerende skal kunne gennemføre en faglig progression inden for et valgt emneområde, og supplere med fagelementer fra andre kompetenceretninger. Antal og benævnelse af udbudte kompetenceretninger fremgår af Bilag 3 og Bilag 4. Udbuddet kan ændres af Kandidatstudienævnet én gang årligt pr. 1. september efter godkendelse af Dekanen. Stk Den studerende sammensætter selv hvilke studieelementer, der skal indgå i kandidatuddannelsen, bortset fra kandidatspecialet. Den studerende er ikke forpligtet til at følge en af de udbudte kompetenceretninger. Stk Udbuddet af konstituerende begrænset valgfri studieelementer fremgår af Bilag 2 samt af gældende lektionskatalog. Udbuddet kan ændres af Kandidatstudienævnet én gang årligt pr. 1. september efter godkendelse af Dekanen. 8. Kandidatspecialet Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Emneafgrænsning og tidsfrist for aflevering skal godkendes af Kandidatstudienævnet, hvorefter den studerende betragtes som specialestuderende. Stk. 2. Kandidatspecialet kan efter ansøgning til Kandidatstudienævnet udføres som en gruppeopgave. Stk. 3. Hvis nødvendig ekspertise eller udstyr ikke findes på de til uddannelsen tilknyttede institutter eller andre særlige forhold taler herfor, kan kandidatspecialet udføres som eksternt speciale ved andre institutter på Københavns Universitet, ved et andet universitet eller ved en offentlig eller privat forskningsinstitution/virksomhed (ekstern institution). Dog skal den studerendes altid tildeles en intern hovedvejleder. Stk Den studerende skal før et eksternt kandidatspeciale påbegyndes træffe aftale med en ansvarlig vejleder på et til uddannelsen knyttet institut (intern vejleder). Den eksterne institution udpeger en fast tilknyttet forsker (ekstern vejleder), som sammen med den interne vejleder medvirker ved tilrettelæggelsen af kandidatspecialestudiet. Stk. 4. Ved specialestudiets start skal den studerende indgå en specialekontrakt, som kan findes her: 5

6 Stk. 5. Ved kandidatspecialets afslutning afleveres en specialerapport over det udførte arbejde, jf. Stk.. 1. Stk Specialerapporten forsynes med et resumé på dansk og engelsk, eller efter ansøgning til Kandidatstudienævnet på et andet sprog. Resumeet indgår ikke særskilt i den samlede bedømmelse af specialerapporten. 9. Eksamen Ud over den faglige vurdering indgår formidlingsevnen ved bedømmelsen af kandidatspecialet. Derudover indgår formulerings- og staveevnen i den samlede bedømmelse, hvis denne vanskeliggør en bedømmelse. Dog vægtes det faglige indhold tungest. Stk. 2. Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved prøver med ekstern censur og skal dække uddannelsens væsentligste områder. Det er den studerendes ansvar, at dette krav overholdes. Stk. 3. Bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt må højst benyttes ved prøver, der dækker 1/3 af den enkelte studerendes uddannelse. Det er den studerendes ansvar, at dette krav overholdes. Stk I det omfang uddannelsen inkluderer studieelementer uden for fagets institutter betragtes disse som forhåndsgodkendt merit og er således omfattet af Eksamensbekendtgørelsens 10 og 35. Stk. 4. Kandidatspecialet afsluttes med en individuel eksamen, der dels består af udarbejdelse af en skriftlig specialerapport og dels en efterfølgende individuel mundtlig præsentation/forsvar heraf. Det mundtlige forsvar skal afholdes senest 8 uger efter den skriftlige indlevering. Såfremt specialet er udført i gruppesamarbejde skal det tydeligt fremgå hvem der er ansvarlige for hvilke afsnit, således at en individuel bedømmelse er mulig. Stk Kandidatspecialet afslutter uddannelsen, dog kan Kandidatstudienævnet i særlige tilfælde dispensere herfra. Stk Specialerapporten og dens referencer udgør pensum ved kandidatspecialeeksamen. Stk Specialerapporten og den mundtlige eksamen bedømmes samlet, og der gives én karakter efter 7-trinsskalaen og med ekstern censur. I forbindelse med bedømmelsen udfærdiger vejleder og censor en skriftlig udtalelse om specialerapporten, der udleveres i umiddelbar forlængelse af den mundtlige eksamen. Stk Afhandlinger/publicerede artikler kan indgå som en del af specialerapporten. Hvis disse har andre end den studerende som forfatter, skal rapporten indeholde en sammenfatning af disse artikler/manuskripter, og der skal foreligge medforfattererklæringer, der klargør den studerendes andel af arbejdet. 6

7 10. Maksimal studietid Reglerne om maksimale studietider kan ses her: Dispensationer Kandidatstudienævnet kan inden for bekendtgørelsens rammer dispensere for de regler i nærværende studieordning, som alene er udformet af Kandidatstudienævnet. Stk. 2 Kandidatstudienævnet kan godkende, at gennemførte/beståede studieelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres til uddannelsen. 12. Andre bestemmelser Som supplement til denne studieordning skal der foreligge en lektionsplan. Stk. 2. Lektionsplanen indeholder en oversigt over fakultets uddannelser med kursusbeskrivelser for de enkelte kurser. Kursusbeskrivelsen skal som minimum indeholde kursets formål og indhold tidsmæssige placering regler for deltagelse kursets underviser pensum eksamensform henvisning til kursushjemmesider målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve Stk Lektionsplanen indeholder bestemmelser om, hvilke obligatoriske dele af et kursus, der skal være gennemført på tilfredsstillende måde, før man kan indstille sig til prøve i det pågældende kursus. Stk Lektionsplanen indeholder oplysninger om de tilfælde, hvor undervisningen i et kursus har særlige faglige forudsætninger. Stk Lektionsplanen er tilgængelig på SIS. Stk. 3. Fakultetets fælles uddannelsesregler kan findes på Fakultetets hjemmeside. 13. Ikrafttræden m.v. Nærværende studieordning afløser pr. 1. september 2005 Studieordningen for Kandidatuddannelsen i geografi af d. 23. juni 1994 med senere ændringer. 7

8 Stk. 2. Studieordningen træder i kraft for alle studerende der påbegynder kandidatuddannelsen pr. 1. september 2005 eller senere. Stk. 3. Studerende optaget før 1. september 2005 kan søge studienævnet om overflytning til nærværende studeordning. Stk. 4. Denne studieordning skal revideres senest pr. 1. september

9 Bilag 1 Adgangsgivende fagpakke til kandidatuddannelsen i geografi & geoinformatik Sammensætningen af den adgangsgivende fagpakke i geografi & geoinformatik er afhængig af hvilken bacheloruddannelse den enkelte studerende er optaget på. Fagpakken er af 1 årsværks varighed og har for de enkelte optagelsesområder nedenstående indhold: De kemiske fag, de matematiske fag, de fysiske fag, datalogi og idræt: Natur- & kulturlandskabet 1, Natur- & kulturlandskabet 2, GIS & kartografi, Vækst, velfærd & regulering, Klima, jord & vand, Samfundsmæssige væsentlige stofstrømme, Globalisering & rumlig forandring, Globale geografiske regioner. Geologi: Natur- og kulturlandskabet 1, Natur & kulturlandskabet 2, Vækst, velfærd & regulering, Klima, jord & vand, Samfundsmæssige væsentlige stofstrømme, Globalisering & rumlig forandring, Globale geografiske regioner, Problemorienteret projektarbejde. Andre uddannelser: Studerende fra andre uddannelser skal søge studienævnet om hvilke fagpakker der med deres baggrund kvalificerer til optagelse på geografi & geoinformatik kandidatuddannelsen. Størrelsen af fagpakkerne vil afhænge af, med hvilken baggrund man søger om optagelse, men for ikke naturvidenskabelige studerende kan fagpakkerne godt være større end 1 årsværk. 9

10 Bilag 2 Konstituerende begrænset valgfri studieelementer Blok Kursusnavn Bemærkninger 1 Urbanisering i Syd - 1 Geografiens tværfaglige potentiale - fra videnskabsteori til praktisk anvendelse - 1 Erhvervs- & arbejdsmarkedsgeografi - 1 Det åbne land - planlægning & udvikling - 1 Det estuarine & marine miljø - 1 Hydrologiske & fluviale processer - 1 Klimaændringer - årsager, effekter, begrænsning & tilpasning Læreanstalternes Fælles Byplankursus (LFB) - 2 Globalisering & industriel omstrukturering i udviklingslandene - 2 Landbrugssystemer, ressourceforvaltning & miljø - 2 Kulturlandskabet - karakterisering & forvaltning - 2 Stedsidentitet & rum - hverdagsliv, livsstil & bostedsstrategier - 2 Det globale storbysystem - storbykonkurrence & strategisk planlægning - 2 Kystmiljøet - sedimenttransport & morfologi - 2 Avancerede studier i hydrologiske & fluviale processer - 2 Økologisk klimatologi & klimaændringer - 2 Jordbundsprocesser, landbrug & miljø - 3 International migration - strømme, netværk & diaspora - 3 Landbrug, miljødegradering & klimaændringer i Sahel - 3 Velfærdsforskelle i EU-landene - 3 Videnssamfundets geografi - 3 Planlægning, forvaltning & bypolitik - 3 Remote sensing af bio-geosfæren - 3 Avancerede studier i økologisk klimatologi & klimaændringer - 3 Avancerede studier i kystmiljøet - sedimentransport & morfologi - 3 GIS-baseret bygeografisk analyse -? Felt- & metodekursus: Interdisciplinary Land Use and Natural Ressource Management (ILUNRM) - 4 Landevaluering & naturressourceforvaltning - 4 Bæredygtig miljøudvikling i et europæisk perspektiv - 4 Avanceret Remote Sensing af bio-geosfæren - 4 Øer i en globaliseret verden: ressourcestrømme, migration & livelihood - 4 Feltstudier af miljø- & jordbundsprocesser - 4 Avancerede studier af det estuarine & marine miljø - 4 Projektledelse & -styring - 4 Environmental impact assessment (KVL) - 4 VVM i praksis Felt- & metodekursus - Tanzania - 4 Regionalkursus med ekskursion - Italien - 10