Kræftrådgivninger i det 21. århundrede. - overordnet program for rådgivninger i Kræftens Bekæmpelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftrådgivninger i det 21. århundrede. - overordnet program for rådgivninger i Kræftens Bekæmpelse"

Transkript

1 Kræftrådgivninger i det 21. århundrede - overordnet program for rådgivninger i Kræftens Bekæmpelse

2 Arkitema K/S 2008 Trykkeri Damgaard-Jensen A/S Sat med Foundry Sans ISBN udgave, 1. oplag Opdateret version af programmet med tilhørende delrapporter er tilgængeligt på følgende hjemmesider: Realdania Kræftens Bekæmpelse Arkitema Health

3 Kræftrådgivninger i det 21. århundrede - overordnet program for rådgivninger i Kræftens Bekæmpelse Udarbejdet i perioden november 2006-februar 2008 af Arkitema Health for Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Realdania. Projektets styregruppe: Anne Nissen, afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse Marianne Kofoed, projektleder, Realdania Helen Bernt Andersen, sygeplejedirektør, Rigshospitalet Birgitte Andersen, ledende oversygeplejerske, Herlev Sygehus Niels Uhrenfeldt, chef for Anlæg og bygning, Region Nordjylland Anne Vinkel, chef for Mennesker og Kultur, Kræftens Bekæmpelse Sussie Brandrup, rådgivningschef, Kræftens Bekæmpelse Anne Mette Skautrup, sekretær, Kræftens Bekæmpelse Rådgivere: Pernille Weiss Terkildsen, chef for Arkitema Health Jeanet Lemche, sundhedsantropolog Lise Jacobsen, stud. arch. Maj Bastholm Petrin, arkitekt alle Arkitema Health

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Forord af Arne Rolighed s Indledning s Baggrund s Fakta om rådgivningerne s Rådgivningerne i det 21. århundrede overordnede anbefalinger s stedet hvad er en rådgivning? s bygningen s rummene s ankomst s entré s fællesrum s garderobe s køkken/alrum s bibliotek/informationsområde s plads til børn og unge s grupperum s træningsrum s sanserum s samtalerum s lounge s toilet, bad og omklædning s medarbejdernes rum s uderummet s materialer, møbler, farver og udsmykning s møbler s tekstiler s grønne planter s generelt farvevalg (tekstiler, vægge og møbler) s udsmykning s gulvbelægning s akustik s dagslys og kunstig belysning s arealbehov s Projektets elementer - delkonklusioner s litteraturundersøgelse s observationsanalyse s studierejse og learning journey s rådgivningernes ledere s kræftramte, medarbejdere og eksperter om rådgivningerne s. 38

6

7 1. Forord Der sker store forandringer i sundhedsvæsnet i disse år: Behandlingerne bliver stadig mere specialiserede, og mere og mere foregår i ambulant regi. Der er planer om store nye hospitalsbyggerier i løbet af de næste 20 år. Og samtidig tyder alt på, at antallet af kræftpatienter vil stige, primært på grund af længere levealder. Også inden for kræftbehandlingen sker der nye landvindinger. Alt dette vil betyde nye udfordringer for Kræftens Bekæmpelse kræftrådgivning i fremtiden. Inspireret af blandt andet Maggie Centres i England og Skotland og Programmet for Det gode hospice i Danmark kontaktede Kræftens Bekæmpelse derfor Realdania med ønsket om at få midler til at udarbejde et byggeprogram for fremtidens kræftrådgivninger. Heldigvis fandt Realdania projektet interessant, og Arkitema Health fik opgaven i samarbejde med styregruppen. Kræftens Bekæmpelse ønsker med dette program at gå nye veje for at sikre kræftpatienter og deres familier optimale betingelser under og efter behandling. Vi har et ønske om at kræftrådgivningernes arkitektoniske udformning og beliggenhed skal signalere åbenhed, tilgængelighed og samtidig invitere til fortrolighed og privathed. De skal være rummelige i forhold til mange mennesker og stor aktivitet og samtidig være præget af en stemning af ro og en afslappet, varm atmosfære. Rådgivningerne skal invitere til, at man som bruger kan gå ind og orientere sig, uden nødvendigvis at have taget stilling til, om man vil bruge tilbuddene. Nøgleordene skal være fleksibilitet, tryghed og åbenhed i mødet med patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Vægten i dette program ligger på etablering af nye kræftrådgivninger tæt på hospitalerne, men Kræftens Bekæmpelse vil bruge programmet til udvikling af kræftrådgivninger over hele landet, uanset beliggenhed og uanset om de allerede er etableret eller ej. Kræftens Bekæmpelse ønsker at kunne tilbyde kræftramte støtte og rådgivning både tæt på hospitalet og i lokalområdet. I Kræftens Bekæmpelse glæder vi os til at anvende programmet. Dette er ikke en opgave, som Kræftens Bekæmpelse kan løfte alene. Dets virkeliggørelse kræver samarbejde med kræftramte, regioner, kommuner, primærsektor, fonde, arkitekter m.fl. Det er min forhåbning, at programmet vil have stor positiv indflydelse på rådgivningsarbejdet til gavn for mennesker ramt af kræft. Tak til de mange, der har bidraget med deres erfaringer, til programmets styregruppe, til Realdania og ikke mindst til Arkitema Health. Arne Rolighed Adm. direktør Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 7

8 2. Indledning Dette byggeprogram handler om, hvordan man kan udvikle de fysiske rammer for Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger, så disse imødekommer fremtidens behov og ønsker blandt kræftramte, og samtidig udgør en attraktiv arbejdsplads for ansatte og frivillige. Arbejdet med programmet blev sat i gang november 2006 og afsluttedes februar At lave et byggeprogram, som omfatter samtlige kræftrådgivninger i Kræftens Bekæmpelse, er et projekt, som kobler fysiske forhold og muligheder til de behov og krav, som kræftramte, ansatte, frivillige og eksterne samarbejdspartnere har. Programmet favner således både fysiske elementer, men i høj grad også organisatoriske og faglige vilkår og muligheder. For at sikre overskuelighed i det omfattende materiale, er det organiseret således, at nærværende program præsenterer de overordnede konklusioner. Programmet hviler på et fundament af flere enkeltstående undersøgelser, analyser, workshops og en studierejse. Alt dette materiale danner således baggrund for dette program og kan hentes på og Rapport Del-rapporter I programmet omtales alle brugere af rådgivningerne konsekvent som kræftramte. Denne betegnelse favner både kræftpatienter, pårørende og tidligere kræftpatienter (som ofte kaldes overlevere ). Alle kræftramte uanset relation til selve diagnosen prioriteres af Kræftens Bekæmpelse som målgruppe for rådgivningen. Programmet henvender sig primært til konkrete byggeudvalg i Kræftens Bekæmpelse og deres rådgivere (arkitekter). Det skal indgå som et inspirationsværktøj for at sikre, at alle elementer fysiske og indholdsmæssige er indtænkt ved nybygning eller opbygning af rådgivninger, herunder brugernes ønsker og behov, nyeste viden, samt den stadige udvikling af relationer mellem sundhedsvæsnets aktører på tværs af sektorer og fagskel. Det optimale vil være at anvende nærværende program til at bygge nye fleksible huse til kræftrådgivningerne. Huse, som er udformet på baggrund af anbefalingerne i dette program. Virkeligheden kan dog være sådan, at dette ikke er muligt. Derfor er det vigtigt for styregruppen at understrege, at programmet også kan anvendes til ombygninger, rådgivninger, der indrettes i en etage af et eksisterende hus, eller indgå som en integreret del af f.eks. et sundhedscenter. Det er styregruppens håb, at programmet også kan give inspiration til andre organisationer i udviklingen af tidssvarende tilbud til forskellige brugergrupper f.eks. de mange nye sundhedscentre i kommunerne. For at følge op på og udvikle byggeprogrammet bør der foretages løbende evaluering af indhold og processer. Udover at evaluere selve etableringen af fremtidige rådgivninger kan en evaluering sætte fokus på nogle af Kræftens Bekæmpelses særlige indsatsområder, f.eks.: En mere repræsentativ besøgsprofil Et stærkere og mere konkret samarbejde mellem rådgivningerne 8 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

9 og hospitalernes kræftcentre og den primære sundhedssektor (f.eks. egen læge og kommunale sundhedscentre) Høj medarbejdertilfredshed Understøttelse af vision og mission Arbejdet er gennemført under ledelse af Pernille Weiss Terkildsen, chef for Arkitema Health. Arkitema har stået for undersøgelser, alle workshops, analyser og studietur. Der er nedsat en styregruppe for programmet bestående af repræsentanter fra store hospitaler og regioner, fra Realdania og Kræftens Bekæmpelse. Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 9

10 3. Baggrund Det kræver de allerbedste betingelser at overvinde en kræftsygdom. Derfor har Kræftens Bekæmpelse gennem 25 år haft kræftrådgivninger, hvor kræftpatienter og deres pårørende gratis kan få støtte og rådgivning. Kræftens Bekæmpelse nåede for et par år siden sin målsætning om at have en kræftrådgivning i hvert amt, i de byer hvor kræftbehandlingen primært finder sted. Disse 15 rådgivninger yder psykosocial rådgivning på et højt fagligt niveau. Kræftrådgivningerne har gennem årene hjulpet rigtig mange kræftramte og har gennem sit tætte samarbejde med hospitalerne været med til at sætte de bløde værdier på dagsordenen. Undersøgelsen Kræftpatientens Verden 1 viser, at mange kræftpatienters behov ofte overses eller underprioriteres. Mange kræftpatienter oplever en lang række alvorlige og væsentlige problemer eller manglende tilbud om støtte, som medfører, at der er mere belastende at få kræft, end det behøvede at være. Undersøgelsen peger på, der bør sættes ind på to centrale tidspunkter i kræftpatientens forløb: Når kræftdiagnosen stilles At komme godt i gang, og når behandlingen er afsluttet og patienten skal videre i livet: At komme godt videre. Undersøgelsen viser også, at Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud ikke er tilstrækkelig kendte af kræftpatienter. Synlighed skal prioriteres, og tilgængelighed til rådgivningstilbud skal gøres nemmere, ved at rådgivning gives tæt på patienterne, både under og efter behandling. Samtidig ønsker man at tiltrække nye brugergrupper, for eksempel mennesker, der ikke i dag i særligt stort omfang søger hjælp, for eksempel mennesker med knappe ressourcer, ældre mennesker og mænd. Kommunalreformen har betydet store ændringer i ansvarsfordelingen mellem hospitaler og kommuner. Mange opgaver er flyttet til kommune og primærsektor. Patientforløbet bliver stadig mere komplekst for kræftramte. En stadig større del af kræftbehandlingen foregår ambulant, hvorfor kræftpatienter tilbringer en stor del af behandlingstiden i hjemmet, samtidig med at hospitalet har behandlingsansvaret. Disse forhold betyder, at kræftrådgivningerne skal tænkes ind i såvel en regional som en kommunal sammenhæng. Inspirationen til det nye rådgivningskoncept kommer fra Maggie Centres i Skotland, som har eksisteret siden Der er fem centre og flere på tegnebrættet. Fælles for alle centre er, at de er placeret i forbindelse med det lokale onkologiske hospital, og at de er bygget / ombygget til formålet. De er alle tegnet af kendte arkitekter med udgangspunkt i, at det overordnede arkitektoniske koncept skal tiltrække opmærksomhed og signalere, at bygningen har en særlig funktion og et særligt indhold. Maggie Centrene udtaler selv, at de anser arkitekturen for at være et nøgleelement i deres succes. De mener, at deres tilbud til patienter og pårørende fungerer godt på grund af det miljø, de tilbydes i. Alle Maggie Centre er placeret på hospitalernes matrikler, således kræftramte og professionelle har hurtig og nem adgang. Maggie Centrene har standardiserede tilbud og aktiviteter, således der ikke er forskel i de tilbud, der gives de kræftramte. Også indretningen i relation til valg af farver, belysning, møbler og udsmykning er centralt styret. Selv om Kræftens Bekæmpelse ikke umiddelbart vil overføre Maggie Centrenes koncept til Danmark, er der megen inspiration at hente i Maggie Centrene. I Kræftens Bekæmpelses fremtidige rådgivningskoncept indgår brugen af arkitektur, som et nyt element i grundlaget for at gøre rådgivningstilbuddene bedre. Der er i dag evidens for, at arkitekturen kan være med til at skabe bedre muligheder for at tackle sygdommen hos patienten. Man taler om The healing architecture 2. Der er forsket en del i de fysiske rammers betydning for helbred og heling. Der foreligger dokumenteret viden om, at indbydende arkitektur virker afstressende. En positiv og afslappet atmosfære kan hjælpe en utryg og usikker patient til at slappe af og få overskud til næste fase af sygdomsog behandlingsforløb. En udformning af bygningen så arkitekturen i sig selv er med til at appellere til nysgerrighed, åbenhed og tillid, vil inspirere flere mennesker til at opsøge rådgivning. 1 Rapporten kan downloades i uddrag eller i helhed eller 2 Ulrich, R.S; Zimring C.; Joseph, A.; Choudhary, R. (2004): The role of the physical environment in the hospital of the 21st century: A once-in-a-lifetime opportunity. Concord, CA: The Center for Health Design. 10 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

11 Kræftens Bekæmpelse vil skabe kræftrådgivninger, hvor man straks føler sig, om ikke hjemme, så på hjemmebane. Der skal lægges vægt på, at de fysiske rammer kan understøtte Patientstøtteafdelingens mission for rådgivningsarbejdet. Der skal netop skabes nogle gode rammer, der tager hensyn til mennesker i en svær situation. Rådgivningen skal være en bred vifte af muligheder, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov, ikke mindst i behovet for at møde andre mennesker, der er i samme svære situation som én selv. Rådgivningssamtaler skal suppleres med et bredt udbud af muligheder, for eksempel stresshåndtering, patientundervisning, fysisk aktivitet, kostvejledning, kreative udtryksformer. Kræftrådgivningerne skal også rumme en stor frivillig aktivitet. Med hensyn til den fremtidige placering af kræftrådgivningerne vil Kræftens Bekæmpelse have to sideløbende spor: 1) Kræftrådgivninger tæt ved de store kræftafdelinger, for derigennem at fungere i grænselandet mellem hospitalet og patienternes/pårørendes liv uden for hospitalet. Huset kan sikre, at man ikke forlader hospitalets grund uden hjælp til at komme videre. 2) Kræftrådgivninger i lokalområder, enten som selvstændige enheder eller tilknyttet sundhedscentre o.lign. Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 11

12 4. Fakta om rådgivningerne Kræftens Bekæmpelse har i de sidste ca. 20 år haft rådgivningsfaciliteter rundt omkring i Danmark, hvor kræftramte og deres pårørende har kunnet henvende sig for at få enten personlige samtaler hos typisk psykolog eller socialrådgiver, eller deltage i diverse gruppeaktiviteter. Alle kræftramte er velkomne til at henvende sig telefonisk eller personligt. Normalt har rådgivningerne åbent hver dag inden for almindelig arbejdstid. Rådgivningen er gratis. Rådgivningerne er organiseret i Kræftens Bekæmpelse under Patientstøtteafdelingen (PSA), som har nedenstående mission for sin virksomhed. PSA s mission Vi kæmper for mennesker ramt af kræft! Det betyder, at - Vi kæmper for, at patienten bliver mødt som menneske - Vi kæmper for de pårørende og efterladte - Vi kæmper for en hurtig diagnose - Vi kæmper for en optimal behandling - Vi kæmper for et optimalt patientforløb - Vi kæmper for et godt liv efter kræftbehandling - Vi kæmper for en værdig afslutning på livet 12 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

13 Der findes 15 rådgivninger og fire satellitter. Der pågår i øjeblikket en koordinering på tværs af rådgivningerne med det formål at kunne give alle kræftramte samme tilbud uanset bopæl, ligesom vidensdeling og forskning i kræftrådgivninger også koordineres på tværs af de enkelte rådgivninger. Rådgivningernes medarbejdere er typisk psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og andre med en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund. Hver rådgivning har også en til flere sekretærer ansat. Derudover varetager frivillige mange forskellige funktioner afhængig af egne kompetancer og de forskellige opgaver, der er i rådgivningen. Omfanget og organiseringen varierer mellem rådgivningerne. Sammen med de ansatte koordinerer og udfører de rådgivning til kræftramte, hvor de frivillige ofte står for sociale gruppeaktiviteter og værtindelignende funktioner. Kræftramte opsøger rådgivningerne enten via kendskab fra medierne, hospitalerne, bybilledet eller personlige relationer. Besøgstallene for rådgivningerne har gennem en årrække været stigende, og tendensen fortsætter. De nuværende relationer mellem areal, antal besøg, medarbejdere og frivillige fremgår af nedenstående tabel fra udvalgte rådgivninger. Som det fremgår af nærværende rapport er arealbehovet stigende. Sted Samlet areal (ca.) Antal besøgende pr uge Ålborg Vejle Lyngby Hillerød Århus** Sundhedscenter for kræftramte i Kbh. 170 m2 170 m2 400 m2 140 m2 300 m2 ca. 300 m2 (bor sammen med andre kommunale sundhedscenterfunktioner på ialt ca. 600 m2) *Hver dag er et mindre antal frivillige heraf aktive i rådgivningen. **I 2009 åbner den nye kræftrådgivning i Århus, Hejmdal. Frank Gehry har tegnet huset, der ligger på Kommunehospitalets grund. Antal faste medarbejdere 8 (+2 konsulenter) 9 7 (+1 konsulent) Antal fast tilknyttede frivillige* Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 13

14 5. Rådgivningerne i det 21. århundrede overordnede anbefalinger Dette kapitel er rapportens centrale. Det er her de overordnede anbefalinger præsenteres og beskrives. Rådgivninger, som står overfor et byggeprojekt det være sig ny-, ombygning eller indretning - opfordres til at læse anbefalingerne som ideer, der kan danne grundlag for konkrete og lokalt tilpassede ønsker, krav og behov. Arkitekter og andre rådgivere opfordres til at betragte kapitlet på samme måde; formuleringerne er ønsker og værdier, der som minimum - skal understøttes af det arkitekttoniske koncept og de rumlige disponeringer. 5.1 Stedet hvad er en rådgivning i Kræftens Bekæmpelse? Rådgivningerne skal overordnet set understøtte Kræftens Bekæmpelses mission for patientstøtte. Dette betyder, at stedet, hvor rådgivningen placeres, skal signalere tryghed og åbenhed. Dette er en udfordring al den stund, at rådgivningerne også skal placeres i realistisk gå-afstand til hospitalerne. Denne relation er vigtig, blandt andet for at understøtte kendskab til rådgivningen så tidligt i kræftforløbet som muligt, og for at gøre det nemmere for kræftramte at bruge rådgivningen som en naturlig og integreret del af patientforløbet. Rådgivningen skal være til at finde i bybilledet eller i hospitalsområdet. Arkitekturen har her en afgørende betydning sammen med en tydelig og forståelig skiltning. En rådgivning kan med en venlig, human og imødekommende arkitektur sende signaler til borgere, at rådgivning er en naturlig og integreret del af samfundslivet. Det er dog vigtigt at respektere mange borgeres ønske om diskretion og anonymitet omkring rådgivning og kontakt med sundhedsrelaterede instanser. Rådgivningen ønskes at være til at finde i bybilledet eller på hospitalsområdet på en positiv og livsbekræftende måde. Kræftens Bekæmpelses rådgivninger har solitært fokus på kræftramte. Hvis ikke skiltningen ved og omkring rådgivningerne tydeligt markerer, at rådgivningen er forbeholdt kræftramte, vil denne også tiltrække andre patientgrupper. Uanset hvilken sygdom en patient bærer, vil en oplevelse af at være gået forkert med sine problemer og tanker være ubehagelig. Derfor bør skiltningen omkring Kræftens Bekæmpelses rådgivninger tydeligt indikere, hvem målgruppen for tilbuddet er. Stedet rådgivningen er ikke kun selve bygningen, men i høj grad også selve grunden, hvorpå rådgivningen ligger. Denne bør, udover at ligge i nærheden af offentlig transport og rigeligt med parkeringsmuligheder, helst være en grund med plads nok til et varieret og oplevelsesrigt uderum. Landskabet i form af haveanlæg, stier, træer, blomster etc. byder på mange aktivitetsmuligheder for kræftramte og rådgivere. Bygning og landskabet stedet, skal helst fremstå som et hele, hvor man indefra har noget livsbekræftende og naturligt at se på, og hvor man udenfor har noget meningsfuldt og aktivitetspræget at foretage sig, trods det alvorlige emne, man er samlet omkring. Især af hensyn til samtaler mellem kræftramte og rådgiverne byder landskabet på en ramme, hvori de vante hierarkier mellem patient og professionel opløses og overtages af en mere ligeværdig og demokratisk dialog. Dersom rådgivningen ikke kan placeres med egen haveanlæg, bør rådgivningen ligge i nærheden af offentligt tilgængelige uderum/parker/naturområde. 14 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

15 Det anbefales derfor, at: rådgivningen placeres et sted, som signalerer tryghed og åbenhed. rådgivningen ligger tæt på hospitalet og helst i umiddelbar nærhed af kræftcenterets hovedindgang. rådgivningen, hvis denne ikke kan placeres tæt på hospitalet, får en nær tilknytning til et eventuelt sundhedscenter eller placeres centralt for borgerens mulighed for at bruge rådgivningen. rådgivningen skal være til at få øje på, og skiltningen skal tydeligt forklare, hvad det er for et sted. rådgivningen bør signalere en grad af privathed. rådgivningen skal ligge tæt på offentlig transport og parkering. rådgivningen skal have et uderum/landskabsrum til aktiviteter og samtaler (eller adgang til tilsvarende offentlige arealer i nærheden). 5.2 Bygningen Som det fremgår af projektets delelementer, er det meget vigtigt, at rådgivningerne ikke på nogen måde ligner en institution eller en offentlig bygning. Institutionspræget giver associationer til hospitalsvæsnet og hospitalsafdelingerne, som rådgivningerne netop forventes at give de kræftramte en pause fra. Dette er en reel udfordring for selve bygningen, som i fremtiden skal placeres tæt på hospitalet. Rådgivningerne beskrives ofte i kraft af deres uformelle hjemlighed. De rådgivninger, som roses/ fremhæves meget i observationsundersøgelsen (læs side 35) er dem, som ligner et hjem både i størrelse og indretning. Hvis rådgivningen ikke ligner en institution eller et offentligt kontor, så beskrives den som et hjem i form af et hus med en hoveddør, en have og ikke højere end et par etager. Dette ønske om menneskelige skala og nedtonede proportioner kan kobles direkte til behovet for åbenhed, ligeværd, imødekommenhed, intimitet, tryghed. Ligesom stedet, skal selve bygningen derudover signalere værdier som ro, genkendelighed, omsorg og varme. Det skal være en bygning, som i sit formsprog, materialevalg og arkitektoniske elementer befordrer uformel omsorg og relationer mellem kræftramte. Det anbefales derfor, at: bygningen ser særlig ud og hermed signalerer, at den rummer noget særligt. bygningen forholder sig til sine omgivelser og fremstår som en helhed præget af ro, åbenhed, intimitet og tryghed. 5.3 Rummene og deres indbyrdes relationer Nedenfor er en gennemgang af mulige rum og steder, som ønskes etableret i fremtidens rådgivninger. Disse rum er udvalgt, fordi de hver især præsenterer funktioner, som ønskes prioriteret i fremtidens rådgivninger. Som et grundlæggende vilkår gælder det, at rummene forholder sig til hinanden på en måde, som understøtter Kræftens Bekæmpelses mission for sine rådgivningsindsatser. Dette betyder, at alle rådgivningernes brugere skal stimuleres af rummenes formsprog og indretninger med henblik på at skabe en oplevelse af hjemlighed, tryghed, ro, imødekommenhed, overskuelighed og genkendelighed. Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 15

16 Hospitalets kræftcenter Parkeringsplads Offentlig transport entre garderobe fællesrum lounge medarbejderes rum plads til børn bibliotek køkken/alrum grupperum samtalerum sanserum træningsrum uderum fællesareal lounge medarbejderes areal uderummet Hoveddiagram for funktioner Dette diagram er en grafisk afbildning af de funktioner, et givent rådgivningcenter optimalt set bør indeholde, samt deres relationer til hinanden. F.eks. bør grupperum og træningsrum placeres op ad hinanden med forbindelse til fællesrummet og uderummet. Funktionerne henviser ikke nødvendigvis til enkelte rum, f.eks kan funktionen samtalerum omfatte flere rum i den endelige udformning. De følgende deldiagrammer understøtter grafisk anbefalingerne til de enkelte funktioner, så man kan orientere sig om funktionernes placering i helheden. I visse tilfælde viser deldiagrammerne endvidere støttefunktioner til enkelte funktioner Ankomst For mange kræftramte er det at besøge en rådgivning første gang et stort skridt. For mange betyder dette en endelig erkendelse af, at de har en alvorlig sygdom, og at de (måske) har brug for en eller anden form for støtte. Den kræftramte har mange tanker og overvejelser med sig, når han eller hun nærmer sig rådgivningen, og en del har overvejet mange gange frem og tilbage om de nu også vil/tør/mener at have nok brug for at henvende sig. Når beslutningen er taget om at besøge rådgivningen, er det vigtigt, at ankomstsituationen er optimalt imødekommende. Det anbefales derfor, at: hoveddøren er til at få øje på, og den må ikke være for mørk, da dette for mange kræftramte giver associationer til døden. man kan nærme sig hoveddøren uden at blive iagttaget indefra eller af andre udenfor i nærheden. man hurtigt kan danne sig et overblik af ankomstområdets informationer vedrørende åbningstider. ankomsten er selvfølgelig og ligesom resten af bygningen handicapvenlig. 16 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

17 Hospitalets kræftcenter Parkeringsplads Offentlig transport entre garderobe fællesrum lounge medarbejderes rum plads til børn bibliotek køkken/alrum grupperum samtalerum sanserum træningsrum uderum Deldiagram Entre En entre slår den første tone an for den stemning, man som besøgende oplever. Denne stemnings betydning aftager over tid, men for de første og i relation til rådgivning af kræftramte vigtige besøg, er det afgørende, at oplevelsen er imødekommende og hurtigt forstærker de venlige og uformelle signaler, der kommer fra hele bygningens udstråling. Tilsyneladende oplever en del det at begive sig ind på ukendte områder og formentligt især i relation til områder relateret til sundhedsvæsnet som noget, der aktiverer et flugt-beredskab. Dette skal forstås således, at mange tilsyneladende gerne vil være i nærheden af udgangen, før de for alvor går videre ind i bygningen. Det at kunne se omgivelserne og stedet lidt an på tæt hold uden at være kommet helt over dørtærsklen menes at give en slags landingsbane, før de går videre og tager imod den opmærksomhed, der naturligt vil komme dem i møde. Det anbefales derfor, at: entreområdet udformes som et vindfang, som er stort nok til at man kan stå dér i kortere tid og orientere sig uden at spærre vejen for andre forbipasserende. man skal kunne se, hvad der foregår længere inde i bygningen, og især skal man kunne se køkken/alrummet, uden selv at blive eksponeret/blive set på af dem, som sidder dér. hoveddøren og bygningsmaterialerne omkring entreen bør være transparente. der fra entréområdet gives direkte adgang til garderobe, fællesrum, køkken/alrum og værested. Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 17

18 Hospitalets kræftcenter Parkeringsplads Offentlig transport entre toiletter garderobe lounge medarbejderes rum plads til børn fællesrum bibliotek køkken/alrum grupperum samtalerum sanserum terrasse træningsrum uderum Deldiagram Fællesrum Når man træder ind i fællesrummet, er det vigtigt, at lokalet virker overskueligt, imødekommende og trygt. Rummets funktioner skal være genkendelige med tydelige referencer til et hjem og dettes funktioner, f.eks køkken og opholdsområde omkring et spisebord. Man skal let kunne orientere sig om rummets forskellige funktioner og ved hjælp af de genkendelige referencer føle sig så tryg, at man uhindret bevæger sig videre rundt i rummet. Nedenfor bliver fællesrummets forskellige funktioner og rumlige elementer udførligt gennemgået Garderobe Som besøgende på rådgivningen vil en oplevelse af hjemlighed og accept af ophold i længere tid ad gangen ofte afhænge af, om man kan komme af med sit overtøj på en betryggende og ligetil måde. Hvis man skal gå rundt med sit overtøj og sin eventuelle taske hele tiden, fordi der ikke er et egnet anbringelsessted, så kan oplevelsen af at være til ulejlighed eller i vejen nemt opstå. Det anbefales derfor, at: der forefindes et garderobested med god plads til at efterlade overtøj m.v. på en betryggende måde. der forefindes mindre aflåselige skabe til tasker og andre personlige værdigenstande. der forefindes toilet(-ter) Køkken/alrum Som et gennemgående tema for alle adspurgte i projektets delrapporter finder vi et fænomen, som vi vælger at kalde det fælles tredje. Dette begreb defineres som aktiviteter, som handler om noget andet og mere håndgribeligt, end det, der egentligt er i fokus. Her kan et køkken/alrum skabe det centrale sted i rådgivningerne, hvor brugerne kan mødes i en uformel og afslappet atmosfære. For de fleste mennesker er køkkenets funktioner velkendte, og de kan derfor finde noget genkendeligt og trygt i køkkenets symbolske arkitektur. Køkkenet er et rum, der indbyder til samvær og samtale i forbindelse med nogle velkendte aktiviteter som f.eks. kaffebrygning eller madlavning. 18 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

19 Det fælles køkken/alrum i rådgivningerne kan være det rum, der skaber rammerne for det fælles tredje. Mange efterspørger et fælles køkken/alrum, og de ønsker, at det er et åbent køkken med de klassiske køkkenfunktioner, og at det signalerer, at det må bruges af alle, der kommer i rådgivningerne. Køkken/ alrummet skal kunne tilbyde brugerne kolde og varme drikke, lidt at spise, f.eks. frugt eller brød, samtidig med at de måske kommer i snak med andre brugere af rådgivningerne. For at understøtte de hjemlige associationer i rådgivningen, skal der ikke være et traditionelt receptionsområde i hverken ankomst/entre eller køkken/alrum. Nye besøgende forventes af blive hilst velkommen af medarbejdere og andre brugere på en naturlig og uformel måde. Det anbefales derfor, at: køkken/alrum placeres centralt i rådgivningen og så det kan ses fra entreen. der bør etableres en naturlig ankomstzone ved køkkenet, hvor nye besøgende, der kommer på rådgivningen for første gang, kan tage ophold inden de modtages/orienteres om rådgivningens aktiviteter og tilbud. køkkenet skal være stort nok til, at det er tilgængeligt for flere mindre grupper på én gang. køkkenet skal indrettes, så det er nemt at aflæse indholdet i skabene og gerne med et cafeagtigt præg. der må ikke være nogle blinde gyder i køkkenet man skal kunne komme til og fra, fra flere vinkler omkring køkkenet. der skal være gode samtalepladser umiddelbart ved køkkenets funktioner. i alrumsdelen af køkkenområdet skal der være plads til et stort spisebord, som skal kunne placeres, så det samler rummet og bliver et naturligt sted for uformelle samtaler. køkken/alrum bør sammen med biblioteksområdet udgøre rådgivningens hjemlige element, hvor der er indrettet med genkendelige elementer fra rigtige boliger. køkken/alrum og tilstødende gangarealer bør have mange kroge og nicher rum i rummet, som kan bruges af mindre grupper til uformelle samtaler eller af enkelte til læsning eller refleksion. fra køkken/alrum bør der være udgang til et terrasseområde, som der kan åbnes til og forbindes med når vejret tillader dette Bibliotek/informationsområde Mange kræftramte kommer til rådgivningerne for netop at få råd og vejledning. Derfor er det vigtigt, at rådgivningerne også fremover prioriterer denne funktion højt i sine rum og indretninger. Fremtidens kræftramte vil være endog meget velinformerede. Derfor er det vigtigt, at rådgivningerne byder på et biblioteks- og informationsmiljø, som fremmer mulighederne for at få dannet overblik og få prioriteret i vidensmængderne. Mange vil i fremtiden kunne læse deres egen patientjournal via en computer med internetadgang og vil især have behov for vejledning i at navigere i informationerne og hjælp til at forstå, hvad der står om deres sygdom. Dette udfordrer den gængse opfattelse af et bibliotek som et sted, hvor den enkelte går stille og alene rundt og leder/læser bøger og informationer. I fremtiden skal der være plads til den kræftramtes egne bærbare computer, der skal være stationære computere med gode printermuligheder. Der skal selvfølgelig være et bredt udvalg af bøger om kræftrelaterede emner, og der skal være et ajourført udvalg af relevante pjecer m.v. Men især skal der være gode faciliteter for uforstyrrede samtaler omkring fremtidens primære videnskilde computeren. Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 19

20 Det anbefales derfor, at: bibliotek og informationsområdet placeres i relation til køkken/ alrum, så dette kan benyttes/inddrages ved større arrangementer. biblioteket må gerne have en slags dagligstue/pejsestue stemning, hvor tempoet er roligt og afslappet, og hvorfra rådgivningens hjemlighed udstråler. området bør udformes og indrettes, så der er flere mindre nicher rum i rummet - til fordybelse/læsning. der skal være plads til stationære computere, som man kan sidde flere omkring, ligesom der skal være pladser til medbragte bærbare computere, som kræftramte selv anvender. rummet skal kunne afskærmes fra køkken/alrum (med en foldedør?), så det kan fungere som et større grupperum, men med bibliotekets intimitet og hygge Plads til børn og unge Mange kræftramte har mindre børn, som derfor er med deres forældre i rådgivningerne. Men forældrene kan føle, at børnene kommer til at forstyrre, hvad der i øvrigt foregår, samt at det kan være svært at gennemføre en samtale med en rådgiver, når børnene er med. Derfor er det vigtigt, at rådgivningen har plads og rum til, at mindre børn kan være der på en naturlig og tryg måde. Mange unge på mellem 12 og 18 år kan komme til at føle sig lidt udenfor i et overvejende voksent selskab. Men disse unge har et reelt behov for rådgivning og imødekommenhed i relation til deres udfordringer som kræftramte. Derfor er det vigtigt, at rådgivningerne indtænker denne aldersgruppe i sin indretning. Det anbefales derfor, at: der indrettes et børnehjørne i køkken/alrummet, så mindre børn har noget at lege med og eventuelt kan blive holdt under opsyn, hvis deres forældre er til samtale. der indrettes i de største rådgivninger et ungdomshjørne i bibliotek/informationsområdet, hvor den unge bl.a. kan arbejde med en computer eller se tv. 20 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Grafisk Design. Komposition. Skrifttyper og Typografier

Grafisk Design. Komposition. Skrifttyper og Typografier Komposition Komposition betyder: [Kom]=sammen og [ponere]=stille, sætte Det handler om at skabe orden og helhed i mediet. Det der skal formidles videre det skal fungere sådan at modtageren hurtig kan skabe

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Københavns Tømrerlaug. tømrerprisen

Københavns Tømrerlaug. tømrerprisen Københavns Tømrerlaug 2012 tømrerprisen Kræftpatienter i trygge rammer D et kræver de allerbedste vilkår at overvinde en kræftsygdom. Det er almindelig kendt, at de fysiske rammer betyder rigtig meget

Læs mere

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ November 203 Undervisning Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Individuel fordybelse Fordybelse

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Indledning. Farvelære

Indledning. Farvelære Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 13/12 2007 Indledning Jeg vil fortælle og vise lidt om de forskellige begreber der følger med Grafisk design. Som medieprodukt har jeg valgt min hjemmeside. Jeg

Læs mere

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/stemning/ opdateret 01 02 15 STEMNING

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/stemning/ opdateret 01 02 15 STEMNING STEMNING Indretning og patienternes mulighed for at tage personlige ejendele med har betydning for deres evne til at fastholde selvforståelse og identitetsfølelse Patienter er ofte igennem meget forskellige

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS rh arkitekter REV. 2012.01.10 VISION På baggrund af de strukturændringer som Region Sjællands sygehusplan 2010 medfører, etablerer Region Sjælland og Kalundborg Kommune et sundheds-

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne Den røde farve lægger op til bevægelse Specialdesignet legehus på Ørestad Skole, København Udviklet i samarbejde med CORE Arkitekter OM HØJER MØBLER Højer Møbler er

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad er en attraktiv arbejdsplads? Ny reform Hvad har den af betydning for jeres forberedelse? Kulturændring Fra den traditionelle

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Evaluering af Hejmdal

Evaluering af Hejmdal Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Evaluering af Hejmdal - Udvikling i brugernes profil - Brugerundersøgelse - Samarbejde med onkologisk afdeling Dokumentation og Udvikling Oktober 2011

Læs mere

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Power point for lærere er mulig at bruge som forberedelse inden power point for elever vises Farver er en subjektiv opfattelse. Der kan aldrig siges

Læs mere

Uddrag af Funktionsbeskrivelse for OPP Vejle. 1. Baggrund. 1.1 Planlægning af fremtidens psykiatri

Uddrag af Funktionsbeskrivelse for OPP Vejle. 1. Baggrund. 1.1 Planlægning af fremtidens psykiatri Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Gert Frost Afdeling: Anlægssekretariatet E mail: Gert.Frost@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 11/32550 Telefon: 76631074 Dato: 4. januar 2013 Uddrag af Funktionsbeskrivelse

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Det gælder uanset om vi besøger en kær ven eller en virksomhed.

Det gælder uanset om vi besøger en kær ven eller en virksomhed. Du træder ind af døren og selvom det er længe siden du var her sidst, mærker du med det samme, hvor du er. Det store mahognispejl i midten af lokalet, lampen der altid står tændt og de friske blomster

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Velkommen til Delfinen

Velkommen til Delfinen Velkommen til Delfinen Nyttige ting at vide om den første store dag Kære Alle i Delfinen vil gerne sige velkommen. Vi glæder os til at starte op og lære Jer at kende. Der skal ske mange ting i de næste

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Arbejdspladsindretning // BÆKKE SKOLE Vejen kommunes folkeskoler - 17. marts 2014

Arbejdspladsindretning // BÆKKE SKOLE Vejen kommunes folkeskoler - 17. marts 2014 Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Arbejdspladsindretning // BÆKKE SKOLE Vejen kommunes folkeskoler - 17. marts 2014 kolofon bække

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk

HERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 HERNINGSHOLMSKOLEN WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014 PROGRAM 16:00 VELKOMST/INTRO 16:20 ØVELSE 1, A&B

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Projekt: Anvendelse og indretning af fælles faciliteter på Fælleden. Projektejeren er en navngiven leder eller chef.

Projekt: Anvendelse og indretning af fælles faciliteter på Fælleden. Projektejeren er en navngiven leder eller chef. Projektindstilling Projekt: Anvendelse og indretning af fælles faciliteter på Fælleden Ansvarlige for projektet Projektejer Projektejeren er en navngiven leder eller chef. Projektleder Projektidé Baggrund

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. Forslag til indretning af tag-etage i Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. v. arkitekter cand. arch. Trine og Kåre Birk 04.09.2011 Nuværende etageplan Nuværende indretning Problemformulering Tagetagen

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

DEMENS OG ARKITEKTUR

DEMENS OG ARKITEKTUR DEMENS OG ARKITEKTUR - endnu et felt i gråzoner Kathrine Godtkjær Lauritsen og Pernille Weiss Terkildsen Demensplejehjemmet Aalborg Øst Demensplejehjemmet Aalborg Øst PROJEKTETS RAMMEVILKÅR 72 boliger

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Forstander: Jeanette Perri Larsen Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN INDLEDNING Folketinget vedtog i februar 2016 lov en tilføjelse ( 81 a) til gældende lov om social service, som betyder, at hver kommune skal udarbejde

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Behov Nyt børnehus og skoleudvidelse Børnehuset Fakta Skoleudvidelsen Fakta Etablering af nyt børnehus ved Spurvelundskolen:

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtidens skole - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtiden? Hvilke kompetencer har nutidens børn brug for at udvikle til fremtiden? Hvad er den attraktive

Læs mere

SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE I KØBENHAVN

SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE I KØBENHAVN SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE I KØBENHAVN KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Ejendomme Tekst og redigering: Arkitema k/s Alectia a/s Københavns Kommune

Læs mere

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning funky Futurisme Motorer og maskiner, racerbiler og flyvemaskiner, turbiner og stempler! De italienske avantgardekunstnere, der skabte futurismen i starten af 1900-tallet, var forelskede i fremtiden og

Læs mere

Velkommen til BusinessPark Aalborg

Velkommen til BusinessPark Aalborg Sofiendalsvej 88-94, 9200 Aalborg SV Velkommen til BusinessPark Aalborg MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Viby Centret 24 8260 Viby J datea.dk BusinessPark Aalborg...... ligger i et godt erhvervsområde i den

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Familieværket VÆRDI- OG FUNKTIONPROGRAM (BYGGEPROGRAM 1) 1 of 8. Præsentation. Formål. Indledning

Familieværket VÆRDI- OG FUNKTIONPROGRAM (BYGGEPROGRAM 1) 1 of 8. Præsentation. Formål. Indledning 1 of 8 Familieværket VÆRDI- OG FUNKTIONPROGRAM (BYGGEPROGRAM 1) A Præsentation B Formål C Indledning D Vision og værdier D.1 Syddjurs Kommune (Ældrepolitik, sundhedspolitik, handicappolitik, klima- og

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Projektbeskrivelse - Økonomiafdelingen på vej i Ny Campus Vejle Målsætning En samlet fleksibel og mobil økonomiafdeling på vej i ny Campus i Vejle Afprøve at arbejde i forskellige zoner & i forskellige

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester

Læs mere

UCL pilotprojekter Runde 2. Blangstedgårdsvej Learning Support Center. Fokuspunkter - uddrag af målsætning samt opsamlinger. Zoneinddeling af LCS

UCL pilotprojekter Runde 2. Blangstedgårdsvej Learning Support Center. Fokuspunkter - uddrag af målsætning samt opsamlinger. Zoneinddeling af LCS UCL pilotprojekter Runde 2. Blangstedgårdsvej Learning Support Center 29. Marts 2012 Fokuspunkter - uddrag af målsætning samt opsamlinger Skabe et mødestedet på UCL bl.a. ved etablering af café/lounge-

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere