Kræftrådgivninger i det 21. århundrede. - overordnet program for rådgivninger i Kræftens Bekæmpelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftrådgivninger i det 21. århundrede. - overordnet program for rådgivninger i Kræftens Bekæmpelse"

Transkript

1 Kræftrådgivninger i det 21. århundrede - overordnet program for rådgivninger i Kræftens Bekæmpelse

2 Arkitema K/S 2008 Trykkeri Damgaard-Jensen A/S Sat med Foundry Sans ISBN udgave, 1. oplag Opdateret version af programmet med tilhørende delrapporter er tilgængeligt på følgende hjemmesider: Realdania Kræftens Bekæmpelse Arkitema Health

3 Kræftrådgivninger i det 21. århundrede - overordnet program for rådgivninger i Kræftens Bekæmpelse Udarbejdet i perioden november 2006-februar 2008 af Arkitema Health for Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Realdania. Projektets styregruppe: Anne Nissen, afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse Marianne Kofoed, projektleder, Realdania Helen Bernt Andersen, sygeplejedirektør, Rigshospitalet Birgitte Andersen, ledende oversygeplejerske, Herlev Sygehus Niels Uhrenfeldt, chef for Anlæg og bygning, Region Nordjylland Anne Vinkel, chef for Mennesker og Kultur, Kræftens Bekæmpelse Sussie Brandrup, rådgivningschef, Kræftens Bekæmpelse Anne Mette Skautrup, sekretær, Kræftens Bekæmpelse Rådgivere: Pernille Weiss Terkildsen, chef for Arkitema Health Jeanet Lemche, sundhedsantropolog Lise Jacobsen, stud. arch. Maj Bastholm Petrin, arkitekt alle Arkitema Health

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Forord af Arne Rolighed s Indledning s Baggrund s Fakta om rådgivningerne s Rådgivningerne i det 21. århundrede overordnede anbefalinger s stedet hvad er en rådgivning? s bygningen s rummene s ankomst s entré s fællesrum s garderobe s køkken/alrum s bibliotek/informationsområde s plads til børn og unge s grupperum s træningsrum s sanserum s samtalerum s lounge s toilet, bad og omklædning s medarbejdernes rum s uderummet s materialer, møbler, farver og udsmykning s møbler s tekstiler s grønne planter s generelt farvevalg (tekstiler, vægge og møbler) s udsmykning s gulvbelægning s akustik s dagslys og kunstig belysning s arealbehov s Projektets elementer - delkonklusioner s litteraturundersøgelse s observationsanalyse s studierejse og learning journey s rådgivningernes ledere s kræftramte, medarbejdere og eksperter om rådgivningerne s. 38

6

7 1. Forord Der sker store forandringer i sundhedsvæsnet i disse år: Behandlingerne bliver stadig mere specialiserede, og mere og mere foregår i ambulant regi. Der er planer om store nye hospitalsbyggerier i løbet af de næste 20 år. Og samtidig tyder alt på, at antallet af kræftpatienter vil stige, primært på grund af længere levealder. Også inden for kræftbehandlingen sker der nye landvindinger. Alt dette vil betyde nye udfordringer for Kræftens Bekæmpelse kræftrådgivning i fremtiden. Inspireret af blandt andet Maggie Centres i England og Skotland og Programmet for Det gode hospice i Danmark kontaktede Kræftens Bekæmpelse derfor Realdania med ønsket om at få midler til at udarbejde et byggeprogram for fremtidens kræftrådgivninger. Heldigvis fandt Realdania projektet interessant, og Arkitema Health fik opgaven i samarbejde med styregruppen. Kræftens Bekæmpelse ønsker med dette program at gå nye veje for at sikre kræftpatienter og deres familier optimale betingelser under og efter behandling. Vi har et ønske om at kræftrådgivningernes arkitektoniske udformning og beliggenhed skal signalere åbenhed, tilgængelighed og samtidig invitere til fortrolighed og privathed. De skal være rummelige i forhold til mange mennesker og stor aktivitet og samtidig være præget af en stemning af ro og en afslappet, varm atmosfære. Rådgivningerne skal invitere til, at man som bruger kan gå ind og orientere sig, uden nødvendigvis at have taget stilling til, om man vil bruge tilbuddene. Nøgleordene skal være fleksibilitet, tryghed og åbenhed i mødet med patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Vægten i dette program ligger på etablering af nye kræftrådgivninger tæt på hospitalerne, men Kræftens Bekæmpelse vil bruge programmet til udvikling af kræftrådgivninger over hele landet, uanset beliggenhed og uanset om de allerede er etableret eller ej. Kræftens Bekæmpelse ønsker at kunne tilbyde kræftramte støtte og rådgivning både tæt på hospitalet og i lokalområdet. I Kræftens Bekæmpelse glæder vi os til at anvende programmet. Dette er ikke en opgave, som Kræftens Bekæmpelse kan løfte alene. Dets virkeliggørelse kræver samarbejde med kræftramte, regioner, kommuner, primærsektor, fonde, arkitekter m.fl. Det er min forhåbning, at programmet vil have stor positiv indflydelse på rådgivningsarbejdet til gavn for mennesker ramt af kræft. Tak til de mange, der har bidraget med deres erfaringer, til programmets styregruppe, til Realdania og ikke mindst til Arkitema Health. Arne Rolighed Adm. direktør Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 7

8 2. Indledning Dette byggeprogram handler om, hvordan man kan udvikle de fysiske rammer for Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger, så disse imødekommer fremtidens behov og ønsker blandt kræftramte, og samtidig udgør en attraktiv arbejdsplads for ansatte og frivillige. Arbejdet med programmet blev sat i gang november 2006 og afsluttedes februar At lave et byggeprogram, som omfatter samtlige kræftrådgivninger i Kræftens Bekæmpelse, er et projekt, som kobler fysiske forhold og muligheder til de behov og krav, som kræftramte, ansatte, frivillige og eksterne samarbejdspartnere har. Programmet favner således både fysiske elementer, men i høj grad også organisatoriske og faglige vilkår og muligheder. For at sikre overskuelighed i det omfattende materiale, er det organiseret således, at nærværende program præsenterer de overordnede konklusioner. Programmet hviler på et fundament af flere enkeltstående undersøgelser, analyser, workshops og en studierejse. Alt dette materiale danner således baggrund for dette program og kan hentes på og Rapport Del-rapporter I programmet omtales alle brugere af rådgivningerne konsekvent som kræftramte. Denne betegnelse favner både kræftpatienter, pårørende og tidligere kræftpatienter (som ofte kaldes overlevere ). Alle kræftramte uanset relation til selve diagnosen prioriteres af Kræftens Bekæmpelse som målgruppe for rådgivningen. Programmet henvender sig primært til konkrete byggeudvalg i Kræftens Bekæmpelse og deres rådgivere (arkitekter). Det skal indgå som et inspirationsværktøj for at sikre, at alle elementer fysiske og indholdsmæssige er indtænkt ved nybygning eller opbygning af rådgivninger, herunder brugernes ønsker og behov, nyeste viden, samt den stadige udvikling af relationer mellem sundhedsvæsnets aktører på tværs af sektorer og fagskel. Det optimale vil være at anvende nærværende program til at bygge nye fleksible huse til kræftrådgivningerne. Huse, som er udformet på baggrund af anbefalingerne i dette program. Virkeligheden kan dog være sådan, at dette ikke er muligt. Derfor er det vigtigt for styregruppen at understrege, at programmet også kan anvendes til ombygninger, rådgivninger, der indrettes i en etage af et eksisterende hus, eller indgå som en integreret del af f.eks. et sundhedscenter. Det er styregruppens håb, at programmet også kan give inspiration til andre organisationer i udviklingen af tidssvarende tilbud til forskellige brugergrupper f.eks. de mange nye sundhedscentre i kommunerne. For at følge op på og udvikle byggeprogrammet bør der foretages løbende evaluering af indhold og processer. Udover at evaluere selve etableringen af fremtidige rådgivninger kan en evaluering sætte fokus på nogle af Kræftens Bekæmpelses særlige indsatsområder, f.eks.: En mere repræsentativ besøgsprofil Et stærkere og mere konkret samarbejde mellem rådgivningerne 8 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

9 og hospitalernes kræftcentre og den primære sundhedssektor (f.eks. egen læge og kommunale sundhedscentre) Høj medarbejdertilfredshed Understøttelse af vision og mission Arbejdet er gennemført under ledelse af Pernille Weiss Terkildsen, chef for Arkitema Health. Arkitema har stået for undersøgelser, alle workshops, analyser og studietur. Der er nedsat en styregruppe for programmet bestående af repræsentanter fra store hospitaler og regioner, fra Realdania og Kræftens Bekæmpelse. Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 9

10 3. Baggrund Det kræver de allerbedste betingelser at overvinde en kræftsygdom. Derfor har Kræftens Bekæmpelse gennem 25 år haft kræftrådgivninger, hvor kræftpatienter og deres pårørende gratis kan få støtte og rådgivning. Kræftens Bekæmpelse nåede for et par år siden sin målsætning om at have en kræftrådgivning i hvert amt, i de byer hvor kræftbehandlingen primært finder sted. Disse 15 rådgivninger yder psykosocial rådgivning på et højt fagligt niveau. Kræftrådgivningerne har gennem årene hjulpet rigtig mange kræftramte og har gennem sit tætte samarbejde med hospitalerne været med til at sætte de bløde værdier på dagsordenen. Undersøgelsen Kræftpatientens Verden 1 viser, at mange kræftpatienters behov ofte overses eller underprioriteres. Mange kræftpatienter oplever en lang række alvorlige og væsentlige problemer eller manglende tilbud om støtte, som medfører, at der er mere belastende at få kræft, end det behøvede at være. Undersøgelsen peger på, der bør sættes ind på to centrale tidspunkter i kræftpatientens forløb: Når kræftdiagnosen stilles At komme godt i gang, og når behandlingen er afsluttet og patienten skal videre i livet: At komme godt videre. Undersøgelsen viser også, at Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud ikke er tilstrækkelig kendte af kræftpatienter. Synlighed skal prioriteres, og tilgængelighed til rådgivningstilbud skal gøres nemmere, ved at rådgivning gives tæt på patienterne, både under og efter behandling. Samtidig ønsker man at tiltrække nye brugergrupper, for eksempel mennesker, der ikke i dag i særligt stort omfang søger hjælp, for eksempel mennesker med knappe ressourcer, ældre mennesker og mænd. Kommunalreformen har betydet store ændringer i ansvarsfordelingen mellem hospitaler og kommuner. Mange opgaver er flyttet til kommune og primærsektor. Patientforløbet bliver stadig mere komplekst for kræftramte. En stadig større del af kræftbehandlingen foregår ambulant, hvorfor kræftpatienter tilbringer en stor del af behandlingstiden i hjemmet, samtidig med at hospitalet har behandlingsansvaret. Disse forhold betyder, at kræftrådgivningerne skal tænkes ind i såvel en regional som en kommunal sammenhæng. Inspirationen til det nye rådgivningskoncept kommer fra Maggie Centres i Skotland, som har eksisteret siden Der er fem centre og flere på tegnebrættet. Fælles for alle centre er, at de er placeret i forbindelse med det lokale onkologiske hospital, og at de er bygget / ombygget til formålet. De er alle tegnet af kendte arkitekter med udgangspunkt i, at det overordnede arkitektoniske koncept skal tiltrække opmærksomhed og signalere, at bygningen har en særlig funktion og et særligt indhold. Maggie Centrene udtaler selv, at de anser arkitekturen for at være et nøgleelement i deres succes. De mener, at deres tilbud til patienter og pårørende fungerer godt på grund af det miljø, de tilbydes i. Alle Maggie Centre er placeret på hospitalernes matrikler, således kræftramte og professionelle har hurtig og nem adgang. Maggie Centrene har standardiserede tilbud og aktiviteter, således der ikke er forskel i de tilbud, der gives de kræftramte. Også indretningen i relation til valg af farver, belysning, møbler og udsmykning er centralt styret. Selv om Kræftens Bekæmpelse ikke umiddelbart vil overføre Maggie Centrenes koncept til Danmark, er der megen inspiration at hente i Maggie Centrene. I Kræftens Bekæmpelses fremtidige rådgivningskoncept indgår brugen af arkitektur, som et nyt element i grundlaget for at gøre rådgivningstilbuddene bedre. Der er i dag evidens for, at arkitekturen kan være med til at skabe bedre muligheder for at tackle sygdommen hos patienten. Man taler om The healing architecture 2. Der er forsket en del i de fysiske rammers betydning for helbred og heling. Der foreligger dokumenteret viden om, at indbydende arkitektur virker afstressende. En positiv og afslappet atmosfære kan hjælpe en utryg og usikker patient til at slappe af og få overskud til næste fase af sygdomsog behandlingsforløb. En udformning af bygningen så arkitekturen i sig selv er med til at appellere til nysgerrighed, åbenhed og tillid, vil inspirere flere mennesker til at opsøge rådgivning. 1 Rapporten kan downloades i uddrag eller i helhed eller 2 Ulrich, R.S; Zimring C.; Joseph, A.; Choudhary, R. (2004): The role of the physical environment in the hospital of the 21st century: A once-in-a-lifetime opportunity. Concord, CA: The Center for Health Design. 10 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

11 Kræftens Bekæmpelse vil skabe kræftrådgivninger, hvor man straks føler sig, om ikke hjemme, så på hjemmebane. Der skal lægges vægt på, at de fysiske rammer kan understøtte Patientstøtteafdelingens mission for rådgivningsarbejdet. Der skal netop skabes nogle gode rammer, der tager hensyn til mennesker i en svær situation. Rådgivningen skal være en bred vifte af muligheder, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov, ikke mindst i behovet for at møde andre mennesker, der er i samme svære situation som én selv. Rådgivningssamtaler skal suppleres med et bredt udbud af muligheder, for eksempel stresshåndtering, patientundervisning, fysisk aktivitet, kostvejledning, kreative udtryksformer. Kræftrådgivningerne skal også rumme en stor frivillig aktivitet. Med hensyn til den fremtidige placering af kræftrådgivningerne vil Kræftens Bekæmpelse have to sideløbende spor: 1) Kræftrådgivninger tæt ved de store kræftafdelinger, for derigennem at fungere i grænselandet mellem hospitalet og patienternes/pårørendes liv uden for hospitalet. Huset kan sikre, at man ikke forlader hospitalets grund uden hjælp til at komme videre. 2) Kræftrådgivninger i lokalområder, enten som selvstændige enheder eller tilknyttet sundhedscentre o.lign. Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 11

12 4. Fakta om rådgivningerne Kræftens Bekæmpelse har i de sidste ca. 20 år haft rådgivningsfaciliteter rundt omkring i Danmark, hvor kræftramte og deres pårørende har kunnet henvende sig for at få enten personlige samtaler hos typisk psykolog eller socialrådgiver, eller deltage i diverse gruppeaktiviteter. Alle kræftramte er velkomne til at henvende sig telefonisk eller personligt. Normalt har rådgivningerne åbent hver dag inden for almindelig arbejdstid. Rådgivningen er gratis. Rådgivningerne er organiseret i Kræftens Bekæmpelse under Patientstøtteafdelingen (PSA), som har nedenstående mission for sin virksomhed. PSA s mission Vi kæmper for mennesker ramt af kræft! Det betyder, at - Vi kæmper for, at patienten bliver mødt som menneske - Vi kæmper for de pårørende og efterladte - Vi kæmper for en hurtig diagnose - Vi kæmper for en optimal behandling - Vi kæmper for et optimalt patientforløb - Vi kæmper for et godt liv efter kræftbehandling - Vi kæmper for en værdig afslutning på livet 12 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

13 Der findes 15 rådgivninger og fire satellitter. Der pågår i øjeblikket en koordinering på tværs af rådgivningerne med det formål at kunne give alle kræftramte samme tilbud uanset bopæl, ligesom vidensdeling og forskning i kræftrådgivninger også koordineres på tværs af de enkelte rådgivninger. Rådgivningernes medarbejdere er typisk psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og andre med en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund. Hver rådgivning har også en til flere sekretærer ansat. Derudover varetager frivillige mange forskellige funktioner afhængig af egne kompetancer og de forskellige opgaver, der er i rådgivningen. Omfanget og organiseringen varierer mellem rådgivningerne. Sammen med de ansatte koordinerer og udfører de rådgivning til kræftramte, hvor de frivillige ofte står for sociale gruppeaktiviteter og værtindelignende funktioner. Kræftramte opsøger rådgivningerne enten via kendskab fra medierne, hospitalerne, bybilledet eller personlige relationer. Besøgstallene for rådgivningerne har gennem en årrække været stigende, og tendensen fortsætter. De nuværende relationer mellem areal, antal besøg, medarbejdere og frivillige fremgår af nedenstående tabel fra udvalgte rådgivninger. Som det fremgår af nærværende rapport er arealbehovet stigende. Sted Samlet areal (ca.) Antal besøgende pr uge Ålborg Vejle Lyngby Hillerød Århus** Sundhedscenter for kræftramte i Kbh. 170 m2 170 m2 400 m2 140 m2 300 m2 ca. 300 m2 (bor sammen med andre kommunale sundhedscenterfunktioner på ialt ca. 600 m2) *Hver dag er et mindre antal frivillige heraf aktive i rådgivningen. **I 2009 åbner den nye kræftrådgivning i Århus, Hejmdal. Frank Gehry har tegnet huset, der ligger på Kommunehospitalets grund. Antal faste medarbejdere 8 (+2 konsulenter) 9 7 (+1 konsulent) Antal fast tilknyttede frivillige* Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 13

14 5. Rådgivningerne i det 21. århundrede overordnede anbefalinger Dette kapitel er rapportens centrale. Det er her de overordnede anbefalinger præsenteres og beskrives. Rådgivninger, som står overfor et byggeprojekt det være sig ny-, ombygning eller indretning - opfordres til at læse anbefalingerne som ideer, der kan danne grundlag for konkrete og lokalt tilpassede ønsker, krav og behov. Arkitekter og andre rådgivere opfordres til at betragte kapitlet på samme måde; formuleringerne er ønsker og værdier, der som minimum - skal understøttes af det arkitekttoniske koncept og de rumlige disponeringer. 5.1 Stedet hvad er en rådgivning i Kræftens Bekæmpelse? Rådgivningerne skal overordnet set understøtte Kræftens Bekæmpelses mission for patientstøtte. Dette betyder, at stedet, hvor rådgivningen placeres, skal signalere tryghed og åbenhed. Dette er en udfordring al den stund, at rådgivningerne også skal placeres i realistisk gå-afstand til hospitalerne. Denne relation er vigtig, blandt andet for at understøtte kendskab til rådgivningen så tidligt i kræftforløbet som muligt, og for at gøre det nemmere for kræftramte at bruge rådgivningen som en naturlig og integreret del af patientforløbet. Rådgivningen skal være til at finde i bybilledet eller i hospitalsområdet. Arkitekturen har her en afgørende betydning sammen med en tydelig og forståelig skiltning. En rådgivning kan med en venlig, human og imødekommende arkitektur sende signaler til borgere, at rådgivning er en naturlig og integreret del af samfundslivet. Det er dog vigtigt at respektere mange borgeres ønske om diskretion og anonymitet omkring rådgivning og kontakt med sundhedsrelaterede instanser. Rådgivningen ønskes at være til at finde i bybilledet eller på hospitalsområdet på en positiv og livsbekræftende måde. Kræftens Bekæmpelses rådgivninger har solitært fokus på kræftramte. Hvis ikke skiltningen ved og omkring rådgivningerne tydeligt markerer, at rådgivningen er forbeholdt kræftramte, vil denne også tiltrække andre patientgrupper. Uanset hvilken sygdom en patient bærer, vil en oplevelse af at være gået forkert med sine problemer og tanker være ubehagelig. Derfor bør skiltningen omkring Kræftens Bekæmpelses rådgivninger tydeligt indikere, hvem målgruppen for tilbuddet er. Stedet rådgivningen er ikke kun selve bygningen, men i høj grad også selve grunden, hvorpå rådgivningen ligger. Denne bør, udover at ligge i nærheden af offentlig transport og rigeligt med parkeringsmuligheder, helst være en grund med plads nok til et varieret og oplevelsesrigt uderum. Landskabet i form af haveanlæg, stier, træer, blomster etc. byder på mange aktivitetsmuligheder for kræftramte og rådgivere. Bygning og landskabet stedet, skal helst fremstå som et hele, hvor man indefra har noget livsbekræftende og naturligt at se på, og hvor man udenfor har noget meningsfuldt og aktivitetspræget at foretage sig, trods det alvorlige emne, man er samlet omkring. Især af hensyn til samtaler mellem kræftramte og rådgiverne byder landskabet på en ramme, hvori de vante hierarkier mellem patient og professionel opløses og overtages af en mere ligeværdig og demokratisk dialog. Dersom rådgivningen ikke kan placeres med egen haveanlæg, bør rådgivningen ligge i nærheden af offentligt tilgængelige uderum/parker/naturområde. 14 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

15 Det anbefales derfor, at: rådgivningen placeres et sted, som signalerer tryghed og åbenhed. rådgivningen ligger tæt på hospitalet og helst i umiddelbar nærhed af kræftcenterets hovedindgang. rådgivningen, hvis denne ikke kan placeres tæt på hospitalet, får en nær tilknytning til et eventuelt sundhedscenter eller placeres centralt for borgerens mulighed for at bruge rådgivningen. rådgivningen skal være til at få øje på, og skiltningen skal tydeligt forklare, hvad det er for et sted. rådgivningen bør signalere en grad af privathed. rådgivningen skal ligge tæt på offentlig transport og parkering. rådgivningen skal have et uderum/landskabsrum til aktiviteter og samtaler (eller adgang til tilsvarende offentlige arealer i nærheden). 5.2 Bygningen Som det fremgår af projektets delelementer, er det meget vigtigt, at rådgivningerne ikke på nogen måde ligner en institution eller en offentlig bygning. Institutionspræget giver associationer til hospitalsvæsnet og hospitalsafdelingerne, som rådgivningerne netop forventes at give de kræftramte en pause fra. Dette er en reel udfordring for selve bygningen, som i fremtiden skal placeres tæt på hospitalet. Rådgivningerne beskrives ofte i kraft af deres uformelle hjemlighed. De rådgivninger, som roses/ fremhæves meget i observationsundersøgelsen (læs side 35) er dem, som ligner et hjem både i størrelse og indretning. Hvis rådgivningen ikke ligner en institution eller et offentligt kontor, så beskrives den som et hjem i form af et hus med en hoveddør, en have og ikke højere end et par etager. Dette ønske om menneskelige skala og nedtonede proportioner kan kobles direkte til behovet for åbenhed, ligeværd, imødekommenhed, intimitet, tryghed. Ligesom stedet, skal selve bygningen derudover signalere værdier som ro, genkendelighed, omsorg og varme. Det skal være en bygning, som i sit formsprog, materialevalg og arkitektoniske elementer befordrer uformel omsorg og relationer mellem kræftramte. Det anbefales derfor, at: bygningen ser særlig ud og hermed signalerer, at den rummer noget særligt. bygningen forholder sig til sine omgivelser og fremstår som en helhed præget af ro, åbenhed, intimitet og tryghed. 5.3 Rummene og deres indbyrdes relationer Nedenfor er en gennemgang af mulige rum og steder, som ønskes etableret i fremtidens rådgivninger. Disse rum er udvalgt, fordi de hver især præsenterer funktioner, som ønskes prioriteret i fremtidens rådgivninger. Som et grundlæggende vilkår gælder det, at rummene forholder sig til hinanden på en måde, som understøtter Kræftens Bekæmpelses mission for sine rådgivningsindsatser. Dette betyder, at alle rådgivningernes brugere skal stimuleres af rummenes formsprog og indretninger med henblik på at skabe en oplevelse af hjemlighed, tryghed, ro, imødekommenhed, overskuelighed og genkendelighed. Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 15

16 Hospitalets kræftcenter Parkeringsplads Offentlig transport entre garderobe fællesrum lounge medarbejderes rum plads til børn bibliotek køkken/alrum grupperum samtalerum sanserum træningsrum uderum fællesareal lounge medarbejderes areal uderummet Hoveddiagram for funktioner Dette diagram er en grafisk afbildning af de funktioner, et givent rådgivningcenter optimalt set bør indeholde, samt deres relationer til hinanden. F.eks. bør grupperum og træningsrum placeres op ad hinanden med forbindelse til fællesrummet og uderummet. Funktionerne henviser ikke nødvendigvis til enkelte rum, f.eks kan funktionen samtalerum omfatte flere rum i den endelige udformning. De følgende deldiagrammer understøtter grafisk anbefalingerne til de enkelte funktioner, så man kan orientere sig om funktionernes placering i helheden. I visse tilfælde viser deldiagrammerne endvidere støttefunktioner til enkelte funktioner Ankomst For mange kræftramte er det at besøge en rådgivning første gang et stort skridt. For mange betyder dette en endelig erkendelse af, at de har en alvorlig sygdom, og at de (måske) har brug for en eller anden form for støtte. Den kræftramte har mange tanker og overvejelser med sig, når han eller hun nærmer sig rådgivningen, og en del har overvejet mange gange frem og tilbage om de nu også vil/tør/mener at have nok brug for at henvende sig. Når beslutningen er taget om at besøge rådgivningen, er det vigtigt, at ankomstsituationen er optimalt imødekommende. Det anbefales derfor, at: hoveddøren er til at få øje på, og den må ikke være for mørk, da dette for mange kræftramte giver associationer til døden. man kan nærme sig hoveddøren uden at blive iagttaget indefra eller af andre udenfor i nærheden. man hurtigt kan danne sig et overblik af ankomstområdets informationer vedrørende åbningstider. ankomsten er selvfølgelig og ligesom resten af bygningen handicapvenlig. 16 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

17 Hospitalets kræftcenter Parkeringsplads Offentlig transport entre garderobe fællesrum lounge medarbejderes rum plads til børn bibliotek køkken/alrum grupperum samtalerum sanserum træningsrum uderum Deldiagram Entre En entre slår den første tone an for den stemning, man som besøgende oplever. Denne stemnings betydning aftager over tid, men for de første og i relation til rådgivning af kræftramte vigtige besøg, er det afgørende, at oplevelsen er imødekommende og hurtigt forstærker de venlige og uformelle signaler, der kommer fra hele bygningens udstråling. Tilsyneladende oplever en del det at begive sig ind på ukendte områder og formentligt især i relation til områder relateret til sundhedsvæsnet som noget, der aktiverer et flugt-beredskab. Dette skal forstås således, at mange tilsyneladende gerne vil være i nærheden af udgangen, før de for alvor går videre ind i bygningen. Det at kunne se omgivelserne og stedet lidt an på tæt hold uden at være kommet helt over dørtærsklen menes at give en slags landingsbane, før de går videre og tager imod den opmærksomhed, der naturligt vil komme dem i møde. Det anbefales derfor, at: entreområdet udformes som et vindfang, som er stort nok til at man kan stå dér i kortere tid og orientere sig uden at spærre vejen for andre forbipasserende. man skal kunne se, hvad der foregår længere inde i bygningen, og især skal man kunne se køkken/alrummet, uden selv at blive eksponeret/blive set på af dem, som sidder dér. hoveddøren og bygningsmaterialerne omkring entreen bør være transparente. der fra entréområdet gives direkte adgang til garderobe, fællesrum, køkken/alrum og værested. Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 17

18 Hospitalets kræftcenter Parkeringsplads Offentlig transport entre toiletter garderobe lounge medarbejderes rum plads til børn fællesrum bibliotek køkken/alrum grupperum samtalerum sanserum terrasse træningsrum uderum Deldiagram Fællesrum Når man træder ind i fællesrummet, er det vigtigt, at lokalet virker overskueligt, imødekommende og trygt. Rummets funktioner skal være genkendelige med tydelige referencer til et hjem og dettes funktioner, f.eks køkken og opholdsområde omkring et spisebord. Man skal let kunne orientere sig om rummets forskellige funktioner og ved hjælp af de genkendelige referencer føle sig så tryg, at man uhindret bevæger sig videre rundt i rummet. Nedenfor bliver fællesrummets forskellige funktioner og rumlige elementer udførligt gennemgået Garderobe Som besøgende på rådgivningen vil en oplevelse af hjemlighed og accept af ophold i længere tid ad gangen ofte afhænge af, om man kan komme af med sit overtøj på en betryggende og ligetil måde. Hvis man skal gå rundt med sit overtøj og sin eventuelle taske hele tiden, fordi der ikke er et egnet anbringelsessted, så kan oplevelsen af at være til ulejlighed eller i vejen nemt opstå. Det anbefales derfor, at: der forefindes et garderobested med god plads til at efterlade overtøj m.v. på en betryggende måde. der forefindes mindre aflåselige skabe til tasker og andre personlige værdigenstande. der forefindes toilet(-ter) Køkken/alrum Som et gennemgående tema for alle adspurgte i projektets delrapporter finder vi et fænomen, som vi vælger at kalde det fælles tredje. Dette begreb defineres som aktiviteter, som handler om noget andet og mere håndgribeligt, end det, der egentligt er i fokus. Her kan et køkken/alrum skabe det centrale sted i rådgivningerne, hvor brugerne kan mødes i en uformel og afslappet atmosfære. For de fleste mennesker er køkkenets funktioner velkendte, og de kan derfor finde noget genkendeligt og trygt i køkkenets symbolske arkitektur. Køkkenet er et rum, der indbyder til samvær og samtale i forbindelse med nogle velkendte aktiviteter som f.eks. kaffebrygning eller madlavning. 18 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

19 Det fælles køkken/alrum i rådgivningerne kan være det rum, der skaber rammerne for det fælles tredje. Mange efterspørger et fælles køkken/alrum, og de ønsker, at det er et åbent køkken med de klassiske køkkenfunktioner, og at det signalerer, at det må bruges af alle, der kommer i rådgivningerne. Køkken/ alrummet skal kunne tilbyde brugerne kolde og varme drikke, lidt at spise, f.eks. frugt eller brød, samtidig med at de måske kommer i snak med andre brugere af rådgivningerne. For at understøtte de hjemlige associationer i rådgivningen, skal der ikke være et traditionelt receptionsområde i hverken ankomst/entre eller køkken/alrum. Nye besøgende forventes af blive hilst velkommen af medarbejdere og andre brugere på en naturlig og uformel måde. Det anbefales derfor, at: køkken/alrum placeres centralt i rådgivningen og så det kan ses fra entreen. der bør etableres en naturlig ankomstzone ved køkkenet, hvor nye besøgende, der kommer på rådgivningen for første gang, kan tage ophold inden de modtages/orienteres om rådgivningens aktiviteter og tilbud. køkkenet skal være stort nok til, at det er tilgængeligt for flere mindre grupper på én gang. køkkenet skal indrettes, så det er nemt at aflæse indholdet i skabene og gerne med et cafeagtigt præg. der må ikke være nogle blinde gyder i køkkenet man skal kunne komme til og fra, fra flere vinkler omkring køkkenet. der skal være gode samtalepladser umiddelbart ved køkkenets funktioner. i alrumsdelen af køkkenområdet skal der være plads til et stort spisebord, som skal kunne placeres, så det samler rummet og bliver et naturligt sted for uformelle samtaler. køkken/alrum bør sammen med biblioteksområdet udgøre rådgivningens hjemlige element, hvor der er indrettet med genkendelige elementer fra rigtige boliger. køkken/alrum og tilstødende gangarealer bør have mange kroge og nicher rum i rummet, som kan bruges af mindre grupper til uformelle samtaler eller af enkelte til læsning eller refleksion. fra køkken/alrum bør der være udgang til et terrasseområde, som der kan åbnes til og forbindes med når vejret tillader dette Bibliotek/informationsområde Mange kræftramte kommer til rådgivningerne for netop at få råd og vejledning. Derfor er det vigtigt, at rådgivningerne også fremover prioriterer denne funktion højt i sine rum og indretninger. Fremtidens kræftramte vil være endog meget velinformerede. Derfor er det vigtigt, at rådgivningerne byder på et biblioteks- og informationsmiljø, som fremmer mulighederne for at få dannet overblik og få prioriteret i vidensmængderne. Mange vil i fremtiden kunne læse deres egen patientjournal via en computer med internetadgang og vil især have behov for vejledning i at navigere i informationerne og hjælp til at forstå, hvad der står om deres sygdom. Dette udfordrer den gængse opfattelse af et bibliotek som et sted, hvor den enkelte går stille og alene rundt og leder/læser bøger og informationer. I fremtiden skal der være plads til den kræftramtes egne bærbare computer, der skal være stationære computere med gode printermuligheder. Der skal selvfølgelig være et bredt udvalg af bøger om kræftrelaterede emner, og der skal være et ajourført udvalg af relevante pjecer m.v. Men især skal der være gode faciliteter for uforstyrrede samtaler omkring fremtidens primære videnskilde computeren. Kræftrådgivninger i det 21. århundrede l 19

20 Det anbefales derfor, at: bibliotek og informationsområdet placeres i relation til køkken/ alrum, så dette kan benyttes/inddrages ved større arrangementer. biblioteket må gerne have en slags dagligstue/pejsestue stemning, hvor tempoet er roligt og afslappet, og hvorfra rådgivningens hjemlighed udstråler. området bør udformes og indrettes, så der er flere mindre nicher rum i rummet - til fordybelse/læsning. der skal være plads til stationære computere, som man kan sidde flere omkring, ligesom der skal være pladser til medbragte bærbare computere, som kræftramte selv anvender. rummet skal kunne afskærmes fra køkken/alrum (med en foldedør?), så det kan fungere som et større grupperum, men med bibliotekets intimitet og hygge Plads til børn og unge Mange kræftramte har mindre børn, som derfor er med deres forældre i rådgivningerne. Men forældrene kan føle, at børnene kommer til at forstyrre, hvad der i øvrigt foregår, samt at det kan være svært at gennemføre en samtale med en rådgiver, når børnene er med. Derfor er det vigtigt, at rådgivningen har plads og rum til, at mindre børn kan være der på en naturlig og tryg måde. Mange unge på mellem 12 og 18 år kan komme til at føle sig lidt udenfor i et overvejende voksent selskab. Men disse unge har et reelt behov for rådgivning og imødekommenhed i relation til deres udfordringer som kræftramte. Derfor er det vigtigt, at rådgivningerne indtænker denne aldersgruppe i sin indretning. Det anbefales derfor, at: der indrettes et børnehjørne i køkken/alrummet, så mindre børn har noget at lege med og eventuelt kan blive holdt under opsyn, hvis deres forældre er til samtale. der indrettes i de største rådgivninger et ungdomshjørne i bibliotek/informationsområdet, hvor den unge bl.a. kan arbejde med en computer eller se tv. 20 l Kræftrådgivninger i det 21. århundrede

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

DEMENS OG ARKITEKTUR

DEMENS OG ARKITEKTUR DEMENS OG ARKITEKTUR - endnu et felt i gråzoner Kathrine Godtkjær Lauritsen og Pernille Weiss Terkildsen Demensplejehjemmet Aalborg Øst Demensplejehjemmet Aalborg Øst PROJEKTETS RAMMEVILKÅR 72 boliger

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE I KØBENHAVN

SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE I KØBENHAVN SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE I KØBENHAVN KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Ejendomme Tekst og redigering: Arkitema k/s Alectia a/s Københavns Kommune

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE

INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE MAJ 2014 Tegnelaboratoriet v/ Maibritt Larsson Udarbejdet i samarbejde mellem borgere, foreninger, skoleledelse og skolebestyrelse & Ikast-Brande

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Velkommen til BusinessPark Aalborg

Velkommen til BusinessPark Aalborg Sofiendalsvej 88-94, 9200 Aalborg SV Velkommen til BusinessPark Aalborg MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Viby Centret 24 8260 Viby J datea.dk BusinessPark Aalborg...... ligger i et godt erhvervsområde i den

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/funktionalitet/ opdateret 01 02 15 FUNKTIONALITET

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/funktionalitet/ opdateret 01 02 15 FUNKTIONALITET FUNKTIONALITET Loftslifte, afstande mellem arbejdsstationerne, videndeling og gode indeklimaforhold har betydning for personalets stressniveau, arbejdsglæde og risikoen for behandlingsfejl Der er en lang

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Velkommen til Delfinen

Velkommen til Delfinen Velkommen til Delfinen Nyttige ting at vide om den første store dag Kære Alle i Delfinen vil gerne sige velkommen. Vi glæder os til at starte op og lære Jer at kende. Der skal ske mange ting i de næste

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2014 2 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald,

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

MED LOV SKAL LAND BYGGES!

MED LOV SKAL LAND BYGGES! MED LOV SKAL LAND BYGGES! MØDET MED 2 ADVOKATFIRMAER I ÅRHUS RECEPTION ADVOKATFIRMA I ÅRHUS VENTEVÆRELSE ADVOKATFIRMA I ÅRHUS FORDELINGSGANG ADVOKATFIRMA I ÅRHUS BIBLIOTEK ADVOKATFIRMA I ÅRHUS ADVOKATKONTOR

Læs mere

Værd at vide. Flytning fra plejehjemmet til annekset. Lions Park Søllerød

Værd at vide. Flytning fra plejehjemmet til annekset. Lions Park Søllerød Værd at vide Flytning fra plejehjemmet til annekset Lions Park Søllerød 1 Kære beboer Lions Park Søllerød opfører et nyt moderne Plejecenter med 72 plejeboliger. Det nuværende plejehjem vil blive renoveret,

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

DET AKTIVERENDE HOSPITAL

DET AKTIVERENDE HOSPITAL DET AKTIVERENDE HOSPITAL Idékatalog til udformning af fysiske omgivelser i hospitalssektoren DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid DET AKTIVERENDE HOSPITAL

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Mit oplæg: -Hvad menes der med Helende arkitektur? -Stressforskningens

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte

Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte fokus på hvilke arbejdsfunktioner, der er behov for

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERskolen, mørke afd. Mørke afd. LÅSBY AFD. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Book en fremvisning hos Sadolin & Albæk 70 11 66 55 Og kom i selskab med bl.a. IF, Santander Bank og Hilti Københavns billigste arbejdspladser

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvordan bygger man et nyt hospital...?

Hvordan bygger man et nyt hospital...? - til over 300.000 indbyggere... Herning Oplandsforening december 2007 Hvem er jeg, at jeg kan sige noget om emnet? - sygeplejerske - leder med et stramt budget - sundhedspolitiker - cand. scient. i sundhedsvidenskab

Læs mere

Vi bygger Region Hovedstadens strategi Ventet og Velkommen ind i væggene. Patienterne er projektets omdrejningspunkt

Vi bygger Region Hovedstadens strategi Ventet og Velkommen ind i væggene. Patienterne er projektets omdrejningspunkt Vi bygger Region Hovedstadens strategi Ventet og Velkommen ind i væggene Tina Holm, Ledende oversygeplejerske Projektbeskrivelse Ombygning af 4-sengsstuer og nye patientmodtagelser Redaktion NHH, byggeafdelingen

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur - hvordan inddrage patientsikkerhed?

Principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur - hvordan inddrage patientsikkerhed? december 2008 Principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur - hvordan inddrage patientsikkerhed? Baggrund I aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2008 er fremtidens

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Book en fremvisning hos Sadolin & Albæk 70 11 66 55 Og kom i selskab med bl.a. IF, Santander Bank og Hilti Københavns billigste arbejdspladser

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter:

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter: Box 25 Arkitekter Store Kongensgade 40 G 4. DK 1264 København K Tlf.: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk www.box25arkitekter.dk 06.02.13 Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bilag. Pulje til fysiske rammer i psykiatrien. Projekt nr. 1: Udeophold til Afsnit S4 i Vordingborg

Bilag. Pulje til fysiske rammer i psykiatrien. Projekt nr. 1: Udeophold til Afsnit S4 i Vordingborg Bilag Pulje til fysiske rammer i psykiatrien Projekt nr. 1: Udeophold til Afsnit S4 i Vordingborg Afsnit S4 er et højtskærmet afsnit. Pleje og behandling er tilrettelagt sådan, at de mest psykisk syge,

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

ET TILBUD TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE I ET PARTNERSKAB MELLEM KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG REALDANIA. Byggeprogram: Syv nye Kræftrådgivninger

ET TILBUD TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE I ET PARTNERSKAB MELLEM KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG REALDANIA. Byggeprogram: Syv nye Kræftrådgivninger ET TILBUD TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE I ET PARTNERSKAB MELLEM KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG REALDANIA Byggeprogram: Syv nye Kræftrådgivninger Konkurrencesekretariat Søren Jensen Rådgivende ingeniørfirma A/S

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere