q-park danmark verenskomst DI Overenskomst ll (AHO) Serviceforbundet Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning

Transkript

1 q-park danmark overenskomst Indgået mellem DI Overenskomst ll (AHO) og Serviceforbundet for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning gældende for Q-Park A/S Parkeringsservicemedarbejdere DI nr verenskomst

2 Overenskomst mellem DI Overenskomst II (AHO) og Serviceforbundet for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning gældende for Q-Park Danmark A/S Parkeringsservicemedarbejdere DI nr

3 Indhold 1. Overenskomstområde Ansættelse Opsigelsesregler...4 3a. Fratrædelsesgodtgørelse Arbejdstidsbestemmelse a. Helbredskontrol ved natarbejde Lønbestemmelse Lønudbetaling Månedsnorm Overarbejde Særlig opsparing Ferie Frihed/feriefridage a Seniorordning Sygdom, herunder tilskadekomst Frihed ved barns sygdom Børns hospitalsindlæggelse Barsel Arbejdsmarkedspension Kompetenceudvikling Tillidsmandsregler Regler for behandling af faglig strid DA/LO Udviklingsfonden Overenskomstfravigende forsøgsordninger Overenskomstens varighed Bilag A - om tillidsrepræsentanter Bilag B - om regler for behandling af faglig strid Bilag C - om Social dumping Bilag D Om elektroniske dokumenter Bilag E redaktionelle ændringer

4 1. Overenskomstområde Overenskomsten omfatter alle serviceopgaver for parkeringsservicemedarbejdere i Q-Park Danmark A/S. 2. Ansættelse Stk. 1. Alle ansatte efter 1 omtales herefter som parkeringsservicemedarbejdere. Ansættelse kan ske som fuldtids/deltidsbeskæftiget medarbejdere. Stk. 2. Ved ansættelsen skal der foreligge et skriftligt ansættelsesbevis, hvor det fremgår om vedkommende er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget, samt eventuelt andre ved ansættelsen trufne aftaler. Disse aftaler kan aldrig være i strid med overenskomsten eller ansættelsesbevisloven. Ansættelsesbeviset skal som minimum indeholde de punkter anført i EFdirektivet 91/533 EØF. Stk. 3. Medarbejderen skal give møde på den af selskabet anviste adresse. Arbejdet udføres i tilknytning til de parkeringsarealer, som selskabet til enhver tid driver. Medarbejderens transporttid ved transport mellem mødestedet og de parkeringsarealer, som medarbejderen skal tilse, er en del af arbejdstiden. Selskabet dækker medarbejderens udgifter til transport mellem mødestedet og de parkeringsarealer, som medarbejderen skal tilse. Såfremt det aftales, at medarbejderen skal benytte egen bil, betaler selskabet kørselsgodtgørelse efter Statens takster. Stk. 4. Ved fuldtidsbeskæftigede parkeringsservicemedarbejdere forstås medarbejdere med en normeret arbejdstid på mellem 30 og 37 timer pr. uge. Stk. 5. Ved deltidsbeskæftigede parkeringsservicemedarbejdere forstås medarbejdere med en arbejdstid på indtil 30 timer pr. uge. Parterne er enige om ikke at benytte deltidsbeskæftigede, hvor de driftsmæssige forhold muliggør ansættelse af fuldtidsbeskæftigede. Stk. 6. Der udleveres uniform til medarbejderne. 3. Opsigelsesregler Stk. 1. Ved ansættelse af nye medarbejdere gælder en prøvetid på 3 måneder, hvor opsigelse kan ske med dags varsel. Stk. 2. I øvrigt gælder følgende opsigelsesfrister: Fra arbejdsgiverside: Fra 3 mdr. til 1 års beskæftigelse Fra 1 års til 3 års beskæftigelse Fra 3 års til 10 års beskæftigelse Efter 10 års beskæftigelse 7 dage 28 dage 56 dage 90 dage 4

5 Fra medarbejderside: Fra 3 mdr. til 1 års beskæftigelse Fra 1 års til 3 års beskæftigelse Fra 3 års til 8 års beskæftigelse Efter 8 års beskæftigelse 4 dage 7 dage 21 dage 28 dage 3a. Fratrædelsesgodtgørelse Stk. 1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er omfattet af funktionærloven, er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler. Stk. 3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse. Stk. 4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt. Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen. 4. Arbejdstidsbestemmelse Stk. 1. Den ugentlige arbejdstid fremgår af medarbejderens ansættelsesaftale. Der kan etableres varierende ugentlig arbejdstid, idet den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over en 12 ugers periode skal være svarende til den aftalte ugentlige arbejdstid. Stk. 2. Medarbejderne skal kende deres arbejdsdage/tider 8 dage frem. Stk. 3. Fuldtidsbeskæftigede har krav på 2 arbejdsfrie dage pr. uge. Dagene behøver ikke at være sammenhængende. Dog skal der altid være en weekend fri indenfor en 4 ugers periode. Stk. 4. Fuldtidsbeskæftigede kan ikke arbejde mindre end 30 timer pr. uge og deltidsbeskæftigede ikke mindre end 6 timer pr. uge. Stk. 5. Tilsiges en medarbejder uden for vedkommendes arbejdstid til et møde, f.eks. hos arbejdsgiveren, hos en kunde eller i retten, ydes kørselsgodtgørelse og overtidsbetaling for den medgåede tid inkl. transporttid. Disse timer indgår ikke i parkeringsservicemedarbejderens pligtige arbejdstid. 5

6 Stk. 6. Virksomheden fastsætter stedet, hvor spisetiden afholdes. Spisetiden andrager en halv time for vagter på over 4 timer. 4a. Helbredskontrol ved natarbejde Medarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse som natarbejder. Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år. 5. Lønbestemmelse Stk. 1. Til timelønsansatte udgør den samlede timeløn pr.: pr. 1. marts 2012 kr. 136,45 pr. 1. marts 2013 kr. 138,30 Stk. 2. Til medarbejdere på månedsløn udgør månedslønnen (160,33 timer, jf. 7) pr.: pr. 1. marts 2012 kr ,80 pr. 1. marts 2013 kr ,41 Månedslønnen reduceres forholdsmæssigt i forhold til antallet af arbejdstimer mellem 30 og 37 jf. 2, stk. 4. Stk. 3. Tillægsbetalinger Ved arbejde mellem kl og på hverdage betales et tillæg pr. 1. marts 2012 på 27,45 kr. pr. time, og pr. 1. marts 2013 på 27,83 kr. pr. time. Ved arbejde på lørdage efter kl og søn- og helligdage betales et tillæg pr. 1. marts 2011 på 43,08 kr. pr. time. 6. Lønudbetaling Stk. 1. Til samtlige parkeringsservicemedarbejdere overføres lønnen hver måned til lønkonto i det pengeinstitut, som den pågældende måtte ønske. Stk. 2. Lønnen skal være til rådighed på kontoen den sidste hverdag i måneden. 7. Månedsnorm Overenskomstens månedsnorm svarer til 160,33 timer pr. måned. 6

7 8. Overarbejde Stk. 1. For arbejde ud over månedsnormen jf. 7 ydes overtidstillæg med 50 % af timelønnen. For ansatte på månedsløn, er det månedslønnen omregnet til timeløn, der er grundlag for beregning af overtidsbetaling. Overarbejde kan afspadseres. I så fald hensættes timelønnen og overtidstillægget udbetales. Stk. 2. Deltidsbeskæftigede modtager først overtidsbetaling, når der arbejdes udover månedsnormen for fuldtidsbeskæftigede, jf. 7. Stk. 3 Til medarbejdere, der arbejder den 1. maj efter kl , grundlovsdag efter kl , juleaftens- eller nytårsaftensdag ydes erstatningsfrihed svarende til det præsterede antal arbejdstimer. 9. Særlig opsparing Stk. 1. Medarbejdere, omfattet af overenskomsten, opsparer pr. 1. maj ,0 % af den ferieberettigende løn som særlig opsparing. Stk. 2. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing. Stk. 3. Ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræden opgøres saldoen og beløbet udbetales. 10. Ferie Der afholdes ferie i henhold til gældende ferielov. Hovedorganisationernes Standardaftale A om feriekort er gældende. I tilfælde af rekonstruktion indestår DI Overenskomst II for medarbejdernes krav på feriegodtgørelse i henhold til nærværende overenskomst mod aflevering af transporterklæring på kravet. DI Overenskomst II forbeholder sig ved skriftlig meddelelse herom til forbundet at ophæve garantiforpligtelsen med 14 dages varsel, således at den almindelige feriegiroordning er gældende for tiden herefter. 11. Frihed/feriefridage Stk. 1. Friheden Medarbejderne har ret til frihed 1. maj fra kl , grundlovsdag fra kl , juleaftensdag, nytårsaftensdag, søgnehelligdage og 5 feriefridage pr. kalenderår. Følgende dage er søgnehelligdage: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 1. Påskedag, 2. Påskedag, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 1. og 2. Pinsedag, 1. og 2. juledag. 7

8 Stk. 2. Betaling til medarbejdere ansat på månedsløn Medarbejdere ansat på månedsløn holder fri uden afkortning i månedslønnen. Månedsnormen nedskrives med den i stk.1 omtalte frihed. Stk. 3. Betaling til medarbejdere ansat på timeløn Til medarbejdere ansat på timeløn henlægger arbejdsgiveren 6,75 % af den ferieberettigende løn til dækning af frihed de nævnte dage. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse. For hver hele fridag udbetales à conto et beløb svarende til 7,4 normaltimer. For 1. maj og grundlovsdag foretages en forholdsmæssig beregning. Der kan ikke udbetales større beløb à conto end det indestående på den enkelte medarbejders frihedskonto. Der kan dog begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte udbetales et acontobeløb, selvom der ikke er dækning for det på frihedskontoen. Eventuelt underskud på kontoen som følge heraf kan modregnes i medarbejderens løntilgodehavende ved fratræden eller kalenderårets udløb. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på frihedskontoen, og restbeløbet udbetales. Forskudsbeløbet for 1. januar fradrages dog i alle tilfælde frihedskontoen for det foregående kalenderår. DI Overenskomst II garanterer for beløbenes udbetaling. Stk. 4. Om 1. maj og grundlovsdag gælder følgende: Arbejde kan udføres 1. maj efter kl , grundlovsdag efter kl og betales med overtidssatsen. Såfremt der er fastlagt en middagspause umiddelbart forud for dette klokkeslæt arbejdes der igennem i middagspausen uden særligt vederlagt. Stk. 5 Om juleaftensdag og nytårsaftensdag gælder følgende: Friheden regnes fra normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag. Det er en betingelse for betalingen, at der er lidt et indtægstab. Såfremt der arbejdes på disse dage, betales med overtidssatsen. Stk. 6. Om feriefridage gælder følgende: Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. ferieloven. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgiverens side. Ferielovens regler om risikoovergang i tilfælde af sygdom er gældende. Ved sygdom, der anmeldes over for arbejdsgiveren efter normal arbejdstids begyndelse på den 1. af flere sammenhængende feriefridage, anses feriefridagene for afviklet. Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en feriefridag 7,4 time pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. 11a Seniorordning Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. 16, til seniorfridage. 8

9 Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen månedslønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. 11, stk. 3. Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. 11, stk.6. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. 11, stk. 3 og stk. 6. Ved afholdelse af seniorfridage afkortes månedslønnede medarbejdere i månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales. Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. 11. DI garanterer for beløbenes udbetaling. 12. Sygdom, herunder tilskadekomst Stk. 1. I sygdomstilfælde gælder reglerne i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge med senere ændringer. Stk. 2a). Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom og tilskadekomst til ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 6 måneder. Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i medfør af Sygedagpengelovens regler. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under sygdom (i op til 3 måneder), indkaldelse til militærtjeneste (i op til 3 måneder), orlov i forbindelse med graviditet og barsel og afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt lønmodtageren genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne. Stk. 2b). Sygeløn til ansatte ydes af arbejdsgiveren i indtil 56 kalenderdage, regnet fra 1. hele fraværsdag. 9

10 Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode. Stk. 2c). Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn. Beregningsgrundlaget for sygelønnen er den ansattes forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, incl. systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er beregningsgrundlaget den ansattes indtjening pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fraværet, incl. systematisk forekommende genetillæg og eksklusive uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven (ATP-reglerne), og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med ovennævnte maksimum. Feriegodtgørelse af sygelønnen beregnes i henhold til Ferielovens 25, medmindre andet er aftalt i overenskomsten. Stk. 2d). Hvor der er indgået en aftale i henhold til Sygedagpengelovens 56, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til regler herom i Sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for 56-aftalen. 13. Frihed ved barns sygdom Stk. 1. Medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten med mindst 1 års anciennitet i virksomheden, indrømmes frihed med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Stk. 2. Frihed gives kun til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pasningsmulighed etableres, og kan højst omfatte barnets første sygedag. Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af en tro- og loveerklæring. 14. Børns hospitalsindlæggelse Stk. 1. Til medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet indrømmes der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år. Stk. 2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Stk. 3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Stk. 4. Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden. 10

11 15. Barsel Stk. 1. Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Stk. 2. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under "fædreorlov". Stk. 3. Med virkning fra den 1. juli 2012 yder arbejdsgiveren endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger. Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 140,00 pr. time. De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende. Stk. 4. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald. 16. Arbejdsmarkedspension Stk. 1. Q-Park Danmark A/S firmapensionsordning er etableret i Pension Danmark. Stk. 2. Ansatte, der pr. 1. maj 2012 er fyldt 18 år og i forvejen er optaget i en arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere ansættelsesforhold, eller har været ansat mindst 5 måneder i virksomheden er omfattet af ovennævnte arbejdsmarkedspensionsordning gældende for Q-Park Danmark A/S. Stk. 3. Bidragene udgør: Arbejdsgiver Arbejdstager I alt 8,0 % 4,0 % 12,0 % 11

12 Stk. 4. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør: Arbejdsgiverbidrag Arbejdstagerbidrag Samlet bidrag kr. pr. time / kr. pr. time / kr. pr. time / kr. pr. måned kr. pr. måned kr. pr. måned pr. 1. juli ,00/1.120,00 3,50/560,00 10,50/1.680,00 For deltidsansatte beregnes pensionsbidraget på samme måde som det allerede gældende pensionsbidrag. Stk. 5. Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning. Medarbejdere omfattet af overenskomsten kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodning, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag, kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Eventuelle administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til at øge opsparingen. 17. Kompetenceudvikling Der oprettes en kompetenceudviklingsfond eller babyfond til en kompetenceudviklingsfond. Fondens bestyrelse eller babyfondens uddannelsesudvalg sammensættes paritetisk af lønmodtagerrepræsentanter og arbejdsgiverrepræsentanter. Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomheden med henblik på at forbedre såvel medarbejdernes kompetencer som virksomhedens konkurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvikling vil være et element i at sikre en større opmærksomhed om behovet for til stadighed at være i stand til at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virksomheden. Parterne vil i overenskomstperioden drøfte, hvilke uddannelsesaktiviteter der har relevans for medarbejdere og virksomhed, og parterne vil forsøge at arbejde for, at disse aktiviteter kan støttes via fonden. Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomheden til fonden indbetaler 520 kr. pr. fuldtidsansat om året. Pr. 1. april 2012 forhøjes bidrag til fonden til 780 kr. pr. fuldtidsansat om året. For deltidsansatte betales forholdsmæssigt. 18. Tillidsmandsregler Parterne er enige om at følge de tillidsmandsregler, der fremgår af vedlagte bilag A. 19. Regler for behandling af faglig strid Parterne er enige om at følge de til enhver tid gældende regler for behandling af faglig strid, jf. vedlagte bilag B. 12

13 20. DA/LO Udviklingsfonden Parterne er enige om, at bidraget til DA/ LO Udviklingsfonden følger aftalen mellem DA og LO. Bidraget udgør pr. 1. januar øre pr. præsteret arbejdstime. 21. Overenskomstfravigende forsøgsordninger Overenskomstens parter er enige om, at der er mulighed for, at der under forudsætning af lokal enighed kan gennemføres forsøg, som fraviger overenskomstens bestemmelser. Forsøgsordninger forudsætter overenskomstparternes godkendelse. 22. Overenskomstens varighed Overenskomsten kan tidligst opsiges til 1. marts Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet er aftalt mellem hovedorganisationerne. København september 2013 DI Overenskomst II (AHO) sign. Sannie Tvermoes Serviceforbundet for VSL sign. Toni Vagn Rytkønen Q-Park Danmark A/S sign. Alex Pedersen 13

14 Bilag A - om tillidsrepræsentanter Stk. 1. Hvor vælges en tillidsrepræsentant I enhver virksomhed - eller for større virksomheders vedkommende i enhver afdeling af denne med 5 arbejdere eller derover, vælger de dér beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant. I virksomheder eller afdelinger med under 5 arbejdere vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det. Stk. 2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der har arbejdet mindst 1 år på den pågældende virksomhed. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de arbejdere, der har arbejdet der længst. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed. Stk. 3. Valg af tillidsrepræsentant Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der kun er gyldigt, når mindst en trediedel af de dér beskæftigede arbejdere har stemt for vedkommende. Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af Serviceforbundet for VSL og meddelt DI Overenskomst II for de pågældende virksomheder, der dog er berettiget til at gøre indsigelse mod valget over for forbundet. Serviceforbundet giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsrepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse. Fra DI Overenskomst II' side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset. Stk. 4. Stedfortræder for tillidsrepræsentant Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori han fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt han opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til stk. 2. Stk. 5. Samarbejde Det er tillidsrepræsentantens såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet. Stk. 6. Klager og henstillinger Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger ønsker det, kan han forelægge deres klager eller henstillinger for ledelsen, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Føler han sig ikke stillet tilfreds ved ledelsens afgørelse, står det ham frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen; men det er hans og hans kollegers pligt at forsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af Serviceforbundet. 14

15 Stk. 7. Talsmand På virksomheder med holddriftsarbejde kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor han ikke arbejder, og som omfatter mindst fire arbejdere, udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten. Stk. 8. Funktion i arbejdstiden Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for hans produktive arbejde. Dersom det er nødvendigt, at han for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal han forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Parterne er enige om følgende: Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Der er mellem parterne enighed om, at tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af: - Reglerne for behandling af faglig strid - Hovedaftalen - Arbejdsretsloven Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer. Der er enighed om, at de i bestemmelsen i øvrigt beskrevne rettigheder og pligter er uændrede i forhold til ovenstående fortolkningsbidrag. Stk. 9. Aflønning Hvis aftale i henhold til stk. 8, 2. afsnit, er truffet, eller hvis der på ledelsens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og arbejderne, skal han for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal. Ved møder uden for arbejdstiden på arbejdsgivers foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid. Ved samarbejdsudvalgsmøder følges Samarbejdsnævnets retningslinier. Stk. 10. Klubformand Hvis arbejderne på en virksomhed, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand. Stk. 11. Afskedigelse af tillidsrepræsentant En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give ham et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har han dog krav på 6 måneders varsel. 15

16 Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse. Stk. 12. Fremgangsmåde ved afskedigelse Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 11, 1. afsnit, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1-3, skal han rette henvendelse til DI Overenskomst II, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid. Mæglingsmøde skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt. En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes i varselsperioden, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling. Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst. Stk. 13. En tillidsrepræsentant, der ophører med hvervet efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 8 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i henhold til 3. Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter. Bilag B - om regler for behandling af faglig strid 1. Lokal forhandling Opstår der på en virksomhed en retstvist, skal uoverensstemmelsen søges bilagt ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden. Forhandlingerne skal påbegyndes og afsluttes så hurtigt som muligt. Opnås der ved forhandling på virksomheden ikke enighed, fortsætter forhandlingerne under medvirken af Serviceforbundet og DI Overenskomst II. Der udarbejdes et referat af forhandlingerne, som skal indeholde følgende oplysninger: - Navnene på de personer, der deltager i forhandlingen, med angivelse af, om disse repræsenterer de ansatte eller virksomheden. - Beskrivelse af uoverensstemmelsens indhold og karakter. - Beskrivelse af den forhandlingsløsning, der opnås eller en angivelse af hver parts hovedsynspunkter. - Referatet dateres og underskrives af tillidsrepræsentanten (hvor en sådan er valgt og har deltaget), den lokale serviceforbundsafdelings repræsentant, repræsentanten for virksomhedens ledelse samt hvor DI Overenskomst II har deltaget af repræsentanten herfra. Er parterne enige, kan mægling efter nedenstående pkt. 2 iværksættes uden forudgående lokal forhandling. 16

17 2. Mæglingsmøde Opnås der ikke enighed ved den lokale forhandling, kan DI Overenskomst II eller Serviceforbundet begære mægling i sagen. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen. Har der været lokale forhandlinger, jf. pkt. 1, skal referatet vedlægges. Mæglingsmøde skal, såfremt en af parterne kræver dette, eller såfremt det er af betydning for sagens afklaring, holdes på den virksomhed, hvor uoverensstemmelsen er opstået. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 3 uger efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mæglingsmødet ledes forhandlingerne af organisationernes mæglingsmænd, der søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat af forhandlingerne, og dette underskrives med bindende virkning for parterne og de respektive organisationer af mæglingsmændene. 3. Faglig voldgift Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan den, medmindre der i Hovedaftalen eller andetsteds er fastsat andre regler, henvises til afgørelse ved faglig voldgift, såfremt en af organisationerne fremsætter begæring herom. Den organisation der ønsker sagen videreført, skal, inden 14 arbejdsdage efter at forhandlingerne er endt uden enighed, skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift over for den modstående organisation. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand og 2 repræsentanter fra hver af parterne. Organisationerne anmoder i fællesskab Arbejdsretten om at udpege en opmand som formand for voldgiftsretten. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem opmanden og organisationerne. Senest 15 hele arbejdsdage før retsmødet fremsender klageren til opmanden og modparten et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl senest 14 hele arbejdsdage før retsmødet. Den indklagede organisation skal snarest og senest 5 hele arbejdsdage før retsmødet til opmanden og den klagende organisation fremsende sit svarskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl senest 4 hele arbejdsdage før retsmødet. Supplerende klage- eller svarskrift kan udveksles i det omfang, det ligger inden for rammerne af sagens påstand, og det begrundes, hvorfor det ikke var medtaget i klage- /svarskriftet. Er klageskriftet ikke modtaget, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen. 17

18 Påberåber en organisation sig forsinkelse med klageskriftet i en faglig voldgift, skal dette meddeles modparten snarest muligt og senest kl arbejdsdagen før retsmødet. Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forretningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler. I afstemning herom deltager opmanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal. Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal opmanden alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres. Opmandens kendelse bør så vidt muligt foreligge 14 arbejdsdage efter retsmødet og så vidt muligt på diskette. Bilag C - om Social dumping Stk. 1 På overenskomstområder, hvor der under forhandlingerne har været rejst krav om regler om social dumping/løndumping, gælder følgende: Denne aftale vedrører behandling af uoverensstemmelser om udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark. Aftalen bidrager fsva. de ikkeoverenskomstdækkede virksomheder til at skabe bedre muligheder for at undgå arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst og fsva. de overenskomstdækkede virksomheder til at sikre arbejdsroen og overholdelsen af overenskomstmæssige vilkår for den udenlandske arbejdskraft. Forbundet retter omgående henvendelse til den overenskomstbærende arbejdsgiverforening, såfremt man bliver bekendt med forhold, der kan forudses at medføre problemer eller uoverensstemmelser. Tilsvarende retter arbejdsgiverforeningen omgående henvendelse til forbundet. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående møde mellem overenskomstparterne. Repræsentanter for de involverede parter herunder fra forbundene kan deltage. Alle relevante baggrundsoplysninger forelægges eller fremskaffes hurtigst muligt. Medlemsvirksomheder, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, skal indpasse denne i virksomhedens lønniveau, ligesom øvrige overenskomstmæssige vilkår skal overholdes. Med hensyn til indlejede vikarer finder bestemmelsen dog kun anvendelse, såfremt der efter overenskomsten allerede gælder forpligtelser i relation til aflønningen af indlejede vikarer. Hvor en udenlandsk virksomhed er involveret i entreprise for en medlemsvirksomhed, og hvor den pågældende virksomhed ikke er overenskomstdækker, tilstræber overenskomstparterne ligeledes en forhandlingsløsning. 18

19 Hvis en ikke-overenskomstdækker virksomhed, der arbejder som underleverandør for en overenskomstbærende virksomhed / medlemsvirksomhed, er ramt af en lovligt varslet konflikt mod den overenskomstbærende virksomhed / medlemsvirksomhed af en organisation under DA, kan det konfliktende forbund rette henvendelse til virksomheden / virksomhedens organisation med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. På mødet kan blandt andet drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan den sympatikonfliktramtes organisation rette henvendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående organisation så hurtigt som muligt. Parterne er enige om i sådanne situationer, at virksomheden kan optages i arbejdsgiverforeningen eller i en anden under DA hørende medlemsorganisation, selvom konflikt er bebudet eller varslet. Såfremt konflikten er etableret, gælder Hovedaftalens 2, stk. 6. Forbundet forpligter sig til at afgive konfliktvarsel med mindst 14 dages kalenderdage. Kopi tilstilles arbejdsgiverforeningen. Såfremt den udenlandske virksomhed under forhandlingerne eller efterfølgende optages som medlem ar arbejdsgiverforeningen, skal lønniveauet tilpasses, eventuelt under organisationernes medvirken. stk. 2 DA og LO er enige om at arbejde for at modvirke social dumping. DA og LO ønsker med denne aftale at understøtte de rammer, som overenskomstparterne etablerer med henblik på en koordineret indsats i forhold til social dumping. Medlemsvirksomhederne opfordres til allerede ved udbud i licitation/indgåelse af aftaler med udenlandske leverandører at betinge sig arbejdsydelser leveret på danske overenskomstmæssige vilkår gennem indmeldelse i en dansk arbejdsgiverorganisation. DA og LO er ligeledes enige om at bidrage aktivt til, at det arbejde, som overenskomstparterne udfører, foregår inden for rammerne af den danske model og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og EU-retlige regulering. Indsatsen skal gennemføres på grundlag af følgende principper, som parterne er enige om: - Gældende lovgivning national såvel som EU-ret skal overholdes - Der skal sikres en effektiv efterlevelse af gældende regler - Enhver form for omgåelse af overenskomsterne er uacceptabel Parterne er enige om, at indsatsen mod social dumping kan antage flere former, herunder: - At søge afdækning af hvorvidt kontrolsystemerne er tilstrækkelig effektive, - Løbende drøftelser parterne imellem, - Fælles oplysningskampagner om gældende og kommende regler, som f.eks. regler om registrering af udenlandske tjenesteydere (RUT) m.v., - En koordineret interessevaretagelse i forhold til andre aktører, herunder Beskæftigelsesministeriets følgegruppe vedr. Østaftalen, - Fælles udredning og analyser, - Afholdelse af seminarer og konferencer. 19

20 Med hensyn til at søge afdækning af, hvorvidt kontrolsystemerne er tilstrækkelig effektive, er LO og DA enige om, at myndighederne skal tilsikre en effektiv kontrol med lovgivning og overholdelse af relevante regelsæt i øvrigt, herunder arbejdsmiljølovgivningen og udlændingelovgivningen samt reglerne om udstationering m.v. Der er desuden enighed om, at sanktionsniveauet ved konstaterede lovovertrædelser bør have en åbenbar præventiv virkning. Indsatsen koordineres i fællesskab af DA og LO i et til formålet nedsat koordinationsudvalg, som mødes 2 gange om året, medmindre udvalget er enigt om noget andet. Det er koordinationsudvalgets opgave at koordinere og tilrettelægge indsatsen. Udvalget kan om nødvendigt nedsætte underudvalg. LO og DA er enige om, at det eksisterende konfliktløsningssystem skal anvendes, udnyttes effektivt og videreudvikles til imødegåelse af omgåelse af de gældende kollektive overenskomster. Bilag D Om elektroniske dokumenter Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via . Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden. Bilag E redaktionelle ændringer Parterne er enige om, at der i forbindelse med renskrivningen af overenskomsten skal ske en gennemgang af sprog og udtryk, for derigennem at gøre overenskomsten nemmere forståelig. 20