Sjællandsprojektet. Sjællandsprojektet politikermødet den 16. juni 2009 i Korsør Vejen til Strukturbillede Sjælland 2030

Transkript

1 Sjællandsprojektet Sjællandsprojektet - Noter fra politikermødet den 16. juni 2009 i Korsør Sjællandsprojektet politikermødet den 16. juni 2009 i Korsør Vejen til Strukturbillede Sjælland

2 Sjællandsprojektet Noter fra politikermødet den 16. juni 2009 i Korsør om de udarbejdede scenarier og kursen mod et Strukturbillede Sjælland 2030 Ordstyrer Jens Stenbæk, viceborgmester, formand for KKR og KL s Teknik- og Miljøudvalg. Der var 67 deltagere fra 16 kommuner, regionen og de to ministerier. Den 17. kommune havde meldt afbud på grund af et daglangt økonomiudvalgsmøde. Hvert indlæg blev fulgt af debat, og i pausen kunne man se på en udstilling om arbejdet med dataindsamlingen, scenarierne og det kommende idékatalog. Politikermødet konkluderede som følger Om scenarierne: De udarbejdede 2 scenarier 2030 blev accepteret som beregningsgrundlag for udarbejdelsen af Strukturbillede Sjælland Om retningen for det kommende Strukturbillede Sjælland 2030, der skal styrke regionens muligheder: Bør befolkningstilvæksten lokaliseres i større og stærkere hovedbyer? Svar: - ja Er det større og stærkere hovedbyer, der efterspørges af fremtidens arbejdspladser? Svar: - ja Skal hovedbyerne være koblet på effektive jernbaner og moderne stationsbyer? Svar: - ja Skal der planlægges for tætte, velstrukturerede og energieffektive byer? Svar: - ja 2

3 Skal mindre byer og landdistrikter fungere som gode bosteder, men uden byvækst? Svar: - Intentionen om 0-vækst her er for så vidt rigtig, men der skal nok ikke regnes helt med 0-vækst. Velkomst Jens Stenbæk bød velkommen og sagde, at det vi er på vej med, er et fælles grundlag for fremtiden men ikke en regionplan og ikke et landsplandirektiv. Derimod sigtes der mod at formulere hovedlinjer for et samarbejde fremover, der skal stille regionen bedre, og hvor deltagerne i mødet i dag må tage stilling til både form, indhold og graden af indbyrdes binding til hovedlinjerne. Jens Stenbæk 3

4 Introduktion til mødet Teknisk direktør Torben Nøhr, Vordingborg Kommune, gjorde rede for Sjællandsprojektets arbejdsform, formål og status, og lagde vægt på, at der etableres en samarbejdsmodel mellem kommunerne, regionen og staten. Projektet lægger op til en bedre balance til hovedstaden og en bæredygtig samlet byudvikling med sammenhæng mellem trafikinvesteringer og byvækst. Torben Nøhr omtalte desuden det kommende idékatalog, herunder valget af Ringsted, Haslev og Tølløse som planøvelsesbyer og foreslog, at der også tegnes på en ny stationsby med parkér- og rejsfunktion. Torben Nøhr 4

5 Sjællandsprojektet set fra staten Vicedirektør Sven Koefoed-Hansen, By- og Landskabsstyrelsen, roste Sjællandsprojektets arbejdsform og nævnte den statslige forventning om, at man i planlægningen anslår en bæredygtig linje for den kommende byudvikling. Dette vil matche den kommende Landsplanredegørelse 2009 samt miljøministerens kommende Bypolitiske Redegørelse 2010, der begge vil opstille udgangspunkter for og forventninger til en bæredygtig byudvikling og bystruktur. Sven Koefoed Hansen 5

6 Statens jernbaner Anlægschef Martin Munk Hansen, Trafikstyrelsen, gennemgik herefter trafikplanen Samfundsøkonomisk baserede vurderinger af trafikomfang og infrastruktur på statens jernbanenet. Planen opgør fordele og ulemper ved øget og reduceret togbetjening. Fordele er tidsgevinster, billetindtægter og miljøgevinster. Ulemper kan være større omkostninger til drift, vedligehold og togmateriel samt tidstab for gennemrejsende, der skal holde ved et ekstra stop. Baneplanens screening af mulige stationsændringer viser, at der kunne skabes basis for flere stationer, men - togdrift giver ikke overskud, og ønsker kommunerne bedre togbetjening, må der også skabes et tilstrækkeligt passagergrundlag og det stiller krav til kommunens byudvikling. Martin Munk Hansen Martin Munk Hansen 6

7 R-net og direktbusser Per Gellert, udviklings- og rådgivningschef, MOVIA, fortalte, at det regionale net betjener de større byer med udgangspunkt i de regionale rejser og forbinder de store byer. Nettet skal være nemt, enkelt og synligt. Der skal fokus på hastighed og komfort, og busnettet skal give forbindelse mellem bane og bus. Der sættes mål om ½-times drift i hverdages dagtimer. Derudover timedrift ugen igennem. Køretid fra 6 eller 7 om morgenen til 24 om natten. Der er stigende trængsel mod København, og der satses på 11 distancelinjer med direktbusser, primært mod København. Per Gellert 7

8 De 2 scenarier Vejen til Sjælland 2030 grundlag for strukturbilledet Projektchef Kristian Bransager, COWI, fremlagde resultatet af det første halv års arbejde samt oplæg om grundlaget for arbejdet med Strukturbillede Sjælland De 2 scenarier: De enkelte kommuner, regionen og staten bidrog til det omfattende datagrundlag, der ligger bag de to scenarier. Opstillingen af de to scenarier er sket i tæt diskussion med Fagligt Forum, som er den gruppe på gennemsnitligt 30 planlæggere fra kommunerne, regionen og staten, der har holdt diskussionsmøder månedligt siden projektets start. Det ene scenario fremskrivningsscenariet er en fremskrivning af det nuværende lokaliseringsmønster frem til Det andet scenario - scenariet for en bæredygtig byudvikling - samler tilvæksten i stationsbyerne og sætter fokus på en tættere bebyggelse og et ændret transportvalg. Begge scenarier bygger på samme vækstprognoser og flytter ikke befolkningsvækst over kommunegrænsen. Efter at der i Fagligt Forum var opnået enighed om hovedlinjer for de to målbare scenarier, er der gennemført et større regnearbejde, der viser, hvordan en ændret lokalisering af boliger og arbejdspladser i kommunen, større tæthed i boligbyggeriet og øget hastighed i den kollektive trafik vil forbedre regionens balance til hovedstadskommunerne, stimulere en fælles vækst og begrænse transportarbejdet og CO2-udslip. Kristian Bransager Begge scenarier forudsætter samme befolkningstilvækst (ca ), mens det bæredygtige scenario forudsættes at give en større samlet tilvækst af arbejdspladser end fremskrivningsscenariet. 8

9 Effekterne af det bæredygtige scenario i forhold til fremskrivningsscenariet er beregnet for befolkningstilvæksten frem til Beregningerne viser, at den største reduktion af transportarbejdet (transportbehovet) og af CO2-udslippet opnås ved at placere tilvæksten i de 52 stationsbyer med vægt på de største byer. Desuden får ikke-stationsbyerne Skælskør, Præstø og Stege en tilvækst. Den næststørste gevinst kommer ved at placere denne tilvækst stationsnært (centralt) i stationsbyerne. Det gælder både boliger og arbejdspladser. Større hastighed på banerne giver kun reduktioner på i størrelsesordenen 1 %, men til gengæld gælder denne beregning alle regionens borgere samt tilvækst, og det blev understreget, at effekterne kan blive større ved at øge hastighederne mere end forudsat, forbedre rejsekomfort, frekvens mv., ligesom indførelse af kørselsafgifter for biler vil øge togenes konkurrencedygtighed. For at kunne gøre scenarierne målbare, har det været arbejdsmæssigt nødvendigt at karakterisere samtlige regionens byer m.h.t. størrelse, funktionsindhold og tilgængelighed, i første række med tog og regionalbus. Det førte til arbejdsbetegnelserne A-, B-, C-byer. Disse betegnelser ligger nu bag os. Fremover benævnes disse byer som store, mellemstore og små stationsbyer. Desuden indgår Skælskør, Præstø og Stege. 9

10 Sjællandsprojektet - Noter fra politikermødet den 16. juni 2009 i Korsør Grundlag for Strukturbillede Sjælland 2030: M.h.t. grundlaget for det kommende Strukturbillede Sjælland 2030, der nu skal udarbejdes, var oplægget som følger: Regionalt: - fortsat befolkningstilvækst - styrket samspil med hovedstadsområdet, Syddanmark og Nordtyskland mv. og samtidig en stærkere region med større grad af selvstændighed. Trafikalt: Den kollektive transport, cykling og gang bærer en større del af trafikken biltransport dominerer stadig, men er dæmpet bedre løsninger for godstransport på bane og skib bedre fremkommelighed og samtidig mindre energiforbrug, tidstab og CO2-udslip. Erhvervsliv: Mange flere vidensarbejdspladser lokaliseret i større og stærkere hovedbyer hovedbyer koblet på effektive jernbaner og moderne stationer udvikling i større industri- og logistikvirksomheder i visse områder. Byer og bosætning: Befolkningsvækst lokaliseret i større og stærkere hovedbyer - tætte, velstrukturerede og energieffektive byer mindre byer og landdistrikterne som gode bosteder, men uden eller med meget begrænset byvækst. Konklusioner om det kommende strukturbillede fremgår forrest i dette notat. 10

11 11

12 Deltagerliste Sjællandsprojektet - Noter fra politikermødet den 16. juni 2009 i Korsør Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune Borgmester Henrik Holmer Viceborgmester Erling B. Nielsen Kst. kommunaldirektør Torben Rasmussen Udviklingschef Martin Nilsson Teknik- og miljødirektør Torben Nøhr Lejre Kommune Lejre Kommune KKR Sjælland KKR Sjælland Kommunalbest.medlem Hans Olsen Teknisk direktør Lene Jensen Formand f. KKR Sjælland Jens Stenbæk Chefkonsulent Thomas Nymann Stevns Kommune Stevns Kommune Stevns Kommune Sorø Kommune Sorø Kommune Sorø Kommune Sorø Kommune Solrød Kommune Forvaltningsdirektør Bjørn Voltzmann Planlægger Bjørn Søeborg Kommuneplanlægger Sara Berg Borgmester Ivan Hansen Konst. dir. f. Teknik og miljø Morten Olesen Fagcenterchef Christian Schou Planlægger Lene Eriksen Borgmester Niels Hörup Borgmester Lis Tribler Næstfm. f. Udv. f. plan, erhverv og udvikling Ole Drost Kommunaldirektør Egon Bo Udviklingsdirektør Rie Perry Chef f. Plan & erhverv Per B. Madsen Servicedirektør Lars Hansen Chefkonsulent Benedict Moos Kalundborg Kommune Holbæk Kommune Holbæk Kommune Holbæk Kommune Holbæk Kommune Holbæk Kommune Guldborgsund Kommune Greve Kommune Greve Kommune Faxe Kommune Faxe Kommune Faxe Kommune Faxe Kommune Faxe Kommune Borgmester Kaj Buch Jensen Borgmester Jørn Sørensen Teknisk direktør Anders Asmind Planchef Jens Hedegaard Planlægger Sille Krüger Planlægger Mads Næsgaard Schmidt Borgmester Kaj Petersen Borgmester Hans Barlach Byplanlægger Mads Rue Borgmester René Tuekær Kommunaldirektør Sven Gerner Nielsen Fagdir. f. Teknik og miljø Thomas Eriksen Planlægger Anders M. Nielsen Planlægger Mikael Saugstrup Nielsen Roskilde Kommune Roskilde Kommune Roskilde Kommune Roskilde Kommune Kommunaldirektør Henrik Kolind Teknisk direktør Ole Møller Planchef Jan Bille Afsnitsleder Plan Esben Paludan Region Sjælland Region Sjælland Region Sjælland Region Sjælland Regionsrådsformand Kristian Ebbensgård Regionsrådsmedlem Jørn Christensen Regionsrådsmedlem Knud Munksgaard Regionsrådsmedlem Henning Fougt Ringsted Kommune Ringsted Kommune Ringsted Kommune Ringsted Kommune Ringsted Kommune Ringsted Kommune Odsherred Kommune Næstved Kommune Næstved Kommune Lolland Kommune Borgmester Niels Ulrich Hermansen Udvalgsformand Thorkil Mølgaard Kommunaldirektør Søren Lund Hansen Teknisk direktør Lars Mørk Udviklingsdirektør Carsten Torrild Planchef Torben Wissing Borgmester Finn Madsen Teknik- og miljødirektør Svend W. Jensen Afdelingschef Ebbe Møller Olesen Sektorchef Jytte Harpøth Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen Vejdirektoratet Movia Movia Movia By- og landskabsstyrelsen By- og landskabsstyrelsen By- og landskabsstyrelsen By- og landskabsstyrelsen By- og landskabsstyrelsen Anlægschef Martin Munk Hansen Civilingeniør Jan Jørgensen Akademiingeniør Claus Gade Udviklings- og rådgivningschef Per Gellert Projektleder Claus Lund Andersen Teamchef Lars Richter Vicedirektør Sven Koefoed-Hansen Kontorchef Sten Pedersen Planlægger Annette Klysner Planlægger Gert Agger Arkitekt Axel Thrige Laursen Lejre Kommune Borgmester Flemming Jensen COWI A/S Projektchef Kristian Bransager 12