Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland
|
|
- Hilmar Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland 2014 Rapporten er udarbejdet af stud. Scient. pol., Cecilie Carlsen Boll, Aarhus Universitet, i samarbejde med overtandlæge Marianne Blegvad og overtandlæge Ingelise Hansen. Alle henvendelser, kommentarer eller spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til Cecilie Carlsen Boll på frk.boll@hotmail.com.
2 Indhold 1. Indledning Metoden bag undersøgelsen... 2 Data... 2 Afhængige variable... 3 Uafhængige variable... 4 Hvad gør modellernes os i stand til at se? Resultater på landsplan... 7 Fluoridindhold i drikkevand... 7 Uddannelsesniveau... 8 Kvinders uddannelsesniveau... 8 Ledighed... 8 Børn af enlige forsørgere... 9 Indkomst... 9 Etnicitet Resultater for Holstebro Kommune... 9 Gennemsnitlig forekomst af karies hos de 15-årige børn... 9 Procentvis andel af 15-årige med DMF-S= Procentvis andel af 15-årige med DMF-S> Nyeste forskning Public Service Motivation Transformationsledelse Konklusion Appendiks A. Tabel over ustandardiserede residualer (DMFS-GNSN, DMFS=0, DMFS>6) for samtlige kommuner i landet B. Grafer over Regions Midtjyllands kommuner og hver af de uafhængige variabler C. Tabel over ustandardiserede regressionskoefficienter for de tre modeller Litteraturliste
3 1. Indledning På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland præsenteres hermed resultaterne af en undersøgelse af tandsundheden blandt 15-årige børn i landets kommuner. Undersøgelsen har haft til formål at klarlægge, i hvilken grad udvalgte socioøkonomiske faktorer influerer på kariesforekomsten blandt landets 15-årige børn. Undersøgelsen har desuden haft til formål at klarlægge tandsundheden blandt de 15-årige børn i de enkelte kommuner i Region Midtjylland. Rapporten er struktureret således, at afsnit 2 beskriver metoden og datagrundlaget bag undersøgelsen. I afsnit 3 præsenteres undersøgelsen resultater på landsplan. Afsnit 4 præsenterer undersøgelsens resultater for de enkelte kommuner i Region Midtjylland. Afsnit 5 giver en kort sammenfatning af nyere forskning inden for tandplejesektoren foretaget af studerende og ansatte på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Afsnit 6 konkluderer kort på undersøgelsens resultater. 2. Metoden bag undersøgelsen I det følgende redegøres for de metodiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen. Der vil ligeledes redegøres for undersøgelsen datagrundlag, de afhængige og uafhængige variable, samt kort beskrives, hvad undersøgelsens resultater gør os i stand til at se. Data Undersøgelsens data er hentet fra tre kilder: 1) Data vedrørende kariesforekomsten fra Sundhedsstyrelsen Centrale Ondontologiske Register (SCOR-tal) på 15-årige i alle landets kommuner i ) Populationsdata vedrørende kommunernes sociale og økonomiske forhold fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Danmarks Statistik. 3) Dataudtræk fra GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland) Jupiter database over fluoridindholdet i drikkevand fra vandboringer i hele landet. Undersøgelsens afhængige og uafhængige variable er udvalgt med udgangspunkt i, hvilke faktorer tidligere forskning har påvist kan have betydning for tandsundheden. Der er dog nogle praktiske og metodiske hensyn, som har sat en naturlig begrænsning for, hvilke og hvor mange variable, der kan inddrages i undersøgelsen. 2
4 Den første begrænsning vedrører muligheden for at indsamle validt data for samtlige af landets kommuner. Populationsdata på landsplan er ofte både besværligt og dyrt at komme i besiddelse af. Usikker dataindsamling betyder desuden, at meget data er af svingende kvalitet. Af både praktiske og økonomiske hensyn begrænses data for undersøgelsens socioøkonomiske variable derfor til at komme fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Danmarks Statistisk, da disse registre tilbyder systematisk indsamlet, validt data. Den anden begrænsning skal findes i den statistiske model. Undersøgelsen indeholder kun 98 analyseenheder (landets kommuner), hvilket sætter en metodisk begrænsning for, hvor mange variable der kan inddrages i modellerne. Inddrages for mange variable, vil den statistiske model blive så usikker, at det ikke er muligt at sige noget meningsfuldt ud fra undersøgelses resultater. Inddrages færre variable bliver det derimod muligt med en rimelig statistisk sikkerhed at aflæse meningsfulde resultater. Den tredje begrænsning knytter sig til begrebet multikollinaritet. Multikollinaritet opstår, når to eller flere af de uafhængige variable korrelerer indbyrdes. Stærk multikollinaritet resulterer i usikre statistiske koefficienter, som gør det svært at estimere præcist, hvordan de enkelte uafhængige variable påvirker tandsundheden. Dette betyder i praksis, at det er nødvendigt at begrænse antallet af uafhængige variable, der er stærkt indbyrdes forbundet (Stubager og Mannemar 2011) Afhængige variable For at få et nuanceret billede af tandsundheden blandt de 15-årige børn anvendes i alt tre forskellige mål for kariesforekomst fra Sundhedsstyrelsen Centrale Ondontologiske Register (SCOR-tal) på 15- årige børn i alle landets kommuner i ) Den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15-årige børn (DMFS-GNSN) 2) Den procentvise andel af 15-årige børn med DMF-S=0 (kode 0 ikke inkluderet) (DMFS=0) 3) Den procentvise andel af 15-årige børn med DMF-S>6 (DMFS>6) Selvom et stort antal tandlæger står bag indberetningen af kariesforekomsten hos danske børn, betyder de meget specificerede standarder for indberetning, at reliabiliteten og validiteten af SCORtallene generelt vurderes som høj. Det var ikke muligt i forbindelse med denne undersøgelse at få oplyst indberetningsprocenter for de 15-årige børn i alle landets kommuner. Region Midtjyllands kommuners indberetningsprocenter (figur 1) vidner dog om, at der forekommer variation i indberetningen af de 15-årige børn, kommunerne imellem. SCOR-tallenes validitet må derfor anses 3
5 som nedsat, da det er uvist om disse afspejler tandsundheden hos et repræsentativt udsnit af de 15- årige børn i kommunen. Figur 1: Region Midtjyllands Kommuners indberetningsprocenter for 15-årige børn Uafhængige variable Meget forskning inden for tandplejeområdet har påvist, at et barns tandsundhed er stærkt påvirket af dets forældres sociale og økonomiske ressourcer (Andersen og Blegvad 2002; Andersen og Blegvad 2006; Kristensen et al. 2010; Ekstrand et al. 2003). Da det ikke i denne undersøgelse har været muligt, at sammenholde forældrenes socioøkonomiske baggrund med det enkelte barns tandsundhed, vil den formodede sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og tandsundhed i stedet undersøges på kommuneniveau. På baggrund af i alt seks socioøkonomiske variable sammensættes et billede af den enkelte kommunes samlede socioøkonomiske profil. Forventningen er, at kommuner, som scorer højt på de socioøkonomiske variable, generelt har flere ressourcestærke forældre og derfor også må forventes at have børn med bedre tandsundhed. Nedenfor vil de enkelte socioøkonomiske variable kort præsenteres. Det gælder for alle variable, at de nyeste tilgængelige tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Danmarks Statistik anvendes. At meget data er fra 2012 vurderes ikke at udgøre noget problem da de socioøkonomiske variable er relativt stabile over tid. For det første undersøges det, om det generelle uddannelsesniveau i kommunen har en signifikant betydning for tandsundheden hos de 15-årige børn. Det generelle uddannelsesniveau blandt 4
6 kommunens indbyggere måles ved en opgørelse af den procentvise andel af kommunens indbyggere, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskolen (data fra 2012). Da det i nogle undersøgelser har vist sig, at især moderes uddannelse har en selvstændig betydning for barnets tandsundhed (Ekstrand et al. 2003), inddrages for det andet et selvstændigt mål for kvinders uddannelsesniveau. Kvinders uddannelsesniveau i en kommune er opgjort som den samlede procentvise andel af kommunens kvinder, der har opnået en bacheloruddannelse, lang videregående uddannelse eller forskeruddannelse (data fra 2013). Som undersøgelsens tredje socioøkonomiske variabel inddrages et mål for den generelle ledighed i en kommune målt som antallet af fuldtidsledige pr. 100 indbyggere (data fra 2011). Undersøgelsens fjerde variabel er et mål for antallet af børn af enlige forsørgere pr. 100 indbyggere i kommunen (data fra 2012). Undersøgelser af tandsundhed har vist forskellige resultater i forhold til betydningen af etnicitet. Mens det i nogle undersøgelser er påvist, at børn med anden etnisk baggrund end dansk har markant dårligere tandsundhed end etniske danske børn (Sundby & Petersen 2003, Christensen, 2008), så har etnicitet i andre undersøgelser vist sig at være af langt mindre betydning for tandsundheden (Andersen og Blegvad, 2002). Som den femte variabel inddrages derfor etnicitet målt som antallet af kommunens indbyggere der har dansk statsborgerskab og kommer fra ikkevestlige lande, pr indbygger (data fra 2012). Den sidste variabel som medtages, for at få et samlet billede af kommunernes socioøkonomiske profil, er et mål for den gennemsnitlige indkomst opgjort som borgerens erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomst brutto og anden ikke-klassificerbar indkomst summeret, opgjort i kr. (data fra 2012). Udover de seks socioøkonomiske variable medtages fluoridindhold i drikkevand som en syvende variabel. Fluoridindhold i drikkevand har i mange tilfælde vist sig at være den faktor, der kan forklare den største variation i tandsundheden (Ekstrand et al., 2003, Andersen og Blegvad, 2006). I denne undersøgelse opgøres fluoridindhold i drikkevand i milligram pr. liter (data fra perioden ). Fluoridindhold i drikkevand er som den eneste variabel naturligt logaritmetransformeret for at opfylde betingelserne for linerær regression (Stubager og Mannemar, 2011). Hvad gør modellernes os i stand til at se? Den statistiske sammenhæng mellem de syv uafhængige variable og tandsundheden blandt de 15- årige børn i kommunerne fastlægges ved hjælp af en lineær regressionsmodel (OLS). Der opbygges i alt tre forskellige modeller - én for hver af de tre afhængige variabler. 5
7 Model 1 undersøger sammenhængen mellem samtlige af de uafhængige variable og den gennemsnitlige forekomst af karies blandt de 15-årige (DMFS-GNSN). Model 2 undersøger sammenhængen mellem samtlige af de uafhængige variable og den procentvise andel af 15-årige med DMF-S=0 (DMFS=0). Model 3 undersøger sammenhængen mellem samtlige uafhængige variable og den procentvise andel af 15-årige med DMF-S>6 (DMFS>6). På baggrund af den statistiske model fremkommer to centrale resultater ét på landsplan og ét på kommunalt plan. Resultaterne på landsplan fortæller os med, hvilken statistisk sandsynlighed de enkelte uafhængige variable kan siges at have en signifikant betydning for tandsundheden blandt 15-årige børn på landsplan. Mere præcist udtrykker modellens regressionskoefficienter, hvordan en stigning på 1 enhed i den uafhængige variabel påvirker den afhængige variabel, når alt andet holdes lige. I denne undersøgelse arbejdes med et alpha-niveau på <0,1 fremfor det mere konventionelle alpha-niveau på <0,05. Dette skyldes, at undersøgelsen (med undtagelse af fluoridindhold i drikkevand) udelukkende behandler populationsdata, hvorfor det anvendte statistikprogram reelt overestimerer modellernes statistiske usikkerhed (Andersen og Blegvad, 2006). Resultaterne på kommunalt plan er de såkaldte ustandardiserede residualer, som den statistiske model udregner for hver enkelt kommune. En kommunes residual er udtryk for, hvordan tandsundheden blandt de 15-årige børn i denne kommune er sammenlignet med, hvad man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske profil og fluoridindhold i drikkevandet. Kommunernes residualer gør os således i stand til at sammenligne de 15-årige børns tandsundhed efter at have kontrolleret for hver enkelt kommunes baggrundsvariable. Residualet udregnes ved først at finde den generelle sammenhæng mellem en række baggrundsvariable og børnenes tandsundhed. Efter denne generelle sammenhæng er etableret, anvendes modellen til at udregne den forventede tandsundhed for kommunens 15-årige børn. Residualet er forskellen mellem denne udregnede forventede tandsundhed og den faktiske tandsundhed. I en undersøgelse, hvor den gennemsnitlige kariesforekomst er afhængig variabel, vil en kommunes residual på -0,2 betyde, at børnene i den pågældende kommune i gennemsnit har 0,2 færre karierede tandflader, end man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsvariable. I en undersøgelse hvor andelen af børn med DMF-S=0 er afhængig variabel vil et residual på +3,5 betyde, at andelen af 15-årige børn med DMF-S=0 i den pågældende kommune er 3,5 procentpoint højere end man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsvariable. 6
8 Det er vigtigt at understrege, at det alene på landsplan er muligt at sige noget statistisk sikkert om, hvilke af de uafhængige variable der påvirker tandsundheden blandt de 15-årige. Det er således ikke muligt at afgøre, hvilke baggrundsvariable der har betydning for den enkelte kommunes resultat. 3. Resultater på landsplan Helt generelt kan det konstateres, at de enkelte socioøkonomiske variable har forskellige betydning for tandsundheden blandt de 15-årige børn, alt efter om den afhængige variabel er DMFS-GNSN, DMFS=0 eller DMFS>6 (oversigt over de ustandardiserede regressionskoefficienter findes i tabel 1, appendiks C). De tre modeller har alle en pæn forklaringskraft. Model 1 forklarer 42 % af variationen i den gennemsnitlige kariesforekomst, model 2 forklarer 45 % af variationen i den procentvise andel af 15- årige med DMF-S=0 og model 3 forklarer 37 % af variationen i den procentvise andel af 15-årige med DMF-S>6 (se appendiks 3 for præcise R 2 -værdier for de tre modeller). I det følgende vil det præsenteres, hvordan de syv uafhængige variable hver især påvirker tandsundheden blandt de 15- årige børn på landsplan. Fluoridindhold i drikkevand Fluoridindholdet i drikkevandet er som forventet den variabel, som i alle tre modeller har størst betydning for tandsundheden blandt landets 15-årige børn. Når fluoridindholdet i drikkevandet stiger 10 procentpoint, så falder den gennemsnitlige forekomst af karies med 0,04 karierede tandflader, andelen af børn med DMF-S=0 stiger 0,36 procentpoint og andelen af børn med DMF- S>6 falder 0,29 procentpoint. Som det fremgår af figur 2 varierer fluoridindholdet i de enkelte kommuners drikkevand betydeligt, hvorfor denne faktor kan tilskrives stor betydning for variationerne i tandsundhed blandt kommunernes 15-årige børn. 7
9 Figur 2: Fluoridindhold i drikkevand (mg/l) blandt Region Midtjyllands kommuner Uddannelsesniveau Det generelle uddannelsesniveau blandt kommunens borger har en signifikant betydning for den gennemsnitlige kariesforekomst hos de 15-årige og andelen af kommunernes 15-årige med DMF- S=0. Når andelen af kommunens borgere, hvis højest færdiggjorte uddannelse er grundskolen stiger med 1 procentpoint, så stiger den gennemsnitlige forekomst af karies med 0,05 tandflader, mens andelen af 15-årige med DMF-S=0 falder med 1,4 procentpoint. Det generelle uddannelsesniveau blandt kommunens borgere har i undersøgelsen ingen signifikant betydning for kommunernes andel af 15-årige børn med DMF-S>6. Kvinders uddannelsesniveau Kvinders uddannelsesniveau har en beskeden effekt på andelen af kommunernes 15-åriges børn med DMF-S=0. Sammenhængen går desuden imod, hvad man umiddelbart skulle forvente, da en stigning på 1 procentpoint i andelen af kvinder med en bachelor-, lang videregående- eller forskeruddannelse betyder et fald i andelen af børn med DMF-S=0 på knap 1 procentpoint. Variablen har ingen signifikant betydning for den gennemsnitlige forekomst af karies og andelen af børn med DMF-S>6. Ledighed Antallet af fuldtidsledige i en kommune har betydning for den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15-årige og andelen af 15-årige med DMF-S=0. Variablens effekt går dog imod, hvad man skulle forvente. Når antallet af fuldtidsledige pr. 100 indbygger stiger med 1 ledig, så falder den gennemsnitlige kariesforekomst med 0,15 tandflade og andelen af 15-årige med DMF-S=0 stiger 8
10 med 3,2 procentpoint. Ledigheden i en kommune har ingen signifikant betydning for andelen af børn med DMF-S>6. Børn af enlige forsørgere Antallet af børn af enlige forsørgere har en signifikant betydning for andelen af 15-årige med DMF- S>6. Når antallet af børn af enlige forsørgere pr. 100 indbygger stiger med 1 barn, så stiger andelen af 15-årige med DMF-S>6 0,4 procentpoint. Antallet af børn af enlige forsørgere har ingen signifikant betydning for den gennemsnitlige forekomst af karies og andelen af børn med DMF-S=0. Indkomst Det gennemsnitlige indkomstniveau blandt en kommunes borgere har en signifikant betydning for den gennemsnitlige kariesforekomst samt andelen af 15-årige børn med DMF-S=0. Når det gennemsnitlige indkomstniveau i en kommune stiger med kr., så falder det gennemsnitlige forekomst af karies med 0,04 tandflader og andelen af børn med DMF-S=0 stiger med 0,6 procentpoint. Det gennemsnitlige indkomstniveau har ingen signifikant betydning for andelen af børn med DMF-S>6. Etnicitet Antallet af en kommunes statsborgere fra ikke-vestlige lande har ingen signifikant betydning for tandsundheden i nogle af de tre modeller. 4. Resultater for Holstebro Kommune Figur 3, figur 4 og figur 5 viser de enkelte kommuners ustandardiserede residualer for hhv. DMFS- GNSN, DMFS=0 og DMFS>6. Som det fremgår af figurerne er tandsundheden blandt de 15-årige børn i Holstebro Kommune generelt dårligere, end man skulle forvente på baggrund af Holstebro Kommunes socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevand. Holstebro Kommune har en relativt høj indberetningsprocent blandt 15-årige børn på 81,8 %, hvorfor validiteten af kommunens SCOR-tal må antages at være forholdsvis høj. Gennemsnitlig forekomst af karies hos de 15-årige børn Holstebro Kommunes ustandardiserede residual for DMFS-GNSN er 0,4 (figur 3). De 15-årige børn i Holstebro Kommune har således i gennemsnit 0,4 flere karierede tandflader end forventet. Procentvis andel af 15-årige med DMF-S=0 Holstebro Kommunes ustandardiserede residual for DMFS=0 er -10,81 (figur 4). Dette er udtryk for, at andelen af 15-årige børn med DMF-S=0 i Holstebro Kommune er 10,81 procentpoint lavere end forventet. 9
11 Procentvis andel af 15-årige med DMF-S>6 Holstebro Kommunes ustandardiserede residual for DMFS>6 er 2,02 (figur 5). Andelen af 15-årige børn med DMF-S>6 er således 2,02 procentpoint højere end forventet. Se appendiks A for en oversigt over de ustandardiserede residualer i samtlige kommuner i landet. jjj Figur 3: Ustandardiserede residualer for DMFS-GNSN blandt 15 årige børn i kommunerne i Region Midt Figur 4: Ustandartiserede residualer for DMFS=0 blandt 15 årige børn i kommunerne i Region Midt
12 Figur 5: Ustandardiserede residualer for DMFS>6 blandt 15 årige børn i kommunerne i Region Midt Nyeste forskning Den danske tandplejesektor har igennem de seneste år udgjort det empiriske grundlag for dele af den forskning, der udarbejdes af studerende og ansatte på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet (Kofoed og Thiesen, 2012; Panum, 2013; Jacobsen, 2012). I det følgende vil enkelte dele af disse forskningsprojekters resultater præsenteres, dog i en yderst forsimplet form. Public Service Motivation Begrebet Public Service Motivation (PSM) er efterhånden undersøgt i store dele af den offentlige sektor. En generel definition af PSM er et individs orientering mod at levere service til folk med det formål at gøre godt for andre og samfundet (Hondeghem og Perry, 2009 oversat i Jacobsen 2013). En væsentlig årsag til, at PSM er interessant er forventningen om, at PSM har betydning for performance i leveringen af offentlig service (Perry et al., 2010). I 2013 undersøgte Line Panum i en undersøgelse af i alt 252 danske tandlæger, hvordan PSM hos danske tandlæger påvirker tandlægernes adfærd i form af den konkrete service, der møder borgerne, og tandlægernes performance i form af den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15- årige børn. Undersøgelsen viste for det første, at de danske tandlæger som faggruppe generelt har høj PSM. Tandlæger er altså en gruppe serviceproducenter, der i høj grad er motiveret af at gøre det godt for andre og samfundet. Undersøgelsen viste for det andet, at den enkelte tandlæges PSMprofil har en signifikant betydning for tandlægens adfærd og dermed den konkrete service, der 11
13 møder borgeren. Den individuelle tandlæges PSM-profil har f.eks. betydning for tandlægens prioritering af en forebyggende indsats, tandlægens brug af lattergas samt tandlægens deltagelse i politiske fora. Undersøgelsen viste for det tredje, at PSM hos de danske tandlæger langt hen ad vejen hænger sammen med performance, således at de kommuner, hvis tandlæger har høj grad af PSM også har en mindre gennemsnitlig forekomst af karies, efter der er kontrolleret for en lang række baggrundsvariable. I 2012 undersøgte Christian Bøtcher Jacobsen ligeledes med udgangspunkt i PSM-litteraturen, hvordan danske tandlægers PSM-profil har betydning for, om de finder ansættelse i kommuner med større eller mindre sociale udfordringer. Undersøgelsen viste, at varierende grader af sociale udfordringer appellerer til medarbejdere med forskellige typer PSM. Tandlæger, der er motiveret af den PSM-dimension der kaldes compassion, vil være mere tilbøjelige til at arbejde i kommuner med store sociale udfordringer, da tandlæger med denne profil i højere grad vil være motiveret til at arbejde med børn, der mere eller mindre uforskyldt står overfor vanskelige livssituationer. Disse tandlæger vil således vægte det individuelle hensyn hos dårligt stillede børn højere, end hensynet til samfundet generelt set. I modsætning til dette vil tandlæger, der er motiveret af den såkaldte public interest-dimension, være tilbøjelige til at arbejde i kommuner med mindre sociale udfordringer, da disse i mindre grad er fokuseret på de enkelte brugeres behov, men derimod er mere fokuserede på at gavne samfundet generelt. Jacobsens resultater er interessante i forhold til rekruttering og fastholdelse af offentligt ansatte, og meget tyder på, at offentlige ledere skal være opmærksomme på, at organisatoriske karakteristika har betydning for, hvilke medarbejdere en organisation tiltrækker samt muligheden for at fastholde disse. Transformationsledelse I et speciale fra 2012 retter Martin Dam Kofoed og Peter Thiesen blikket fra de praktiserende tandlægers motivation til overtandlægernes ledelsesstil, når de undersøger sammenhængen mellem overtandlægens grad af transformationsledelse og kvaliteten af den danske tandpleje. At være en transformativ leder indebærer kort fortalt at være visionær, opstille målsætninger for organisationen, agere som rollemodel for sine medarbejdere, samt stimulere sine medarbejdere intellektuelt ved bl.a. at give nye udfordringer. Kendetegnende for transformative ledere er derfor, at de er dygtige til at identificere organisationens mål og mission, og samtidig at de i høj grad kan motivere deres ansatte til at arbejde målrettet og effektivt for at nå disse (Kofoed og Thiesen, 2012: 4). Kofoed og Thiesen undersøger transformationslitteraturens hovedpåstand om, at der er en positiv sammenhæng mellem en leders grad af transformationsledelse og den pågældende organisations performance. I modsætning til hovedparten af forskningen inden for transformationslitteraturen måler Kofoed og Thiesen performance (kvaliteten i den danske 12
14 tandpleje) med både et objektivt mål og et subjektivt mål. Det objektive mål er kommunernes SCORtal, der tilbyder et uafhængigt, validt mål for kvaliteten af den danske tandpleje. Det subjektive mål er et bredere mål for kvalitet, der bygger på tandlægernes egen opfattelse af målopfyldelse på både klinik- og kommuneniveau. De to forskellige måleinstrumenter viser sig at være afgørende, idet undersøgelsens resultater ingen støtte finder til den almindelige forestilling om, at overtandlægens grad af transformationsledelse har en positiv sammenhæng med kvaliteten af den danske tandpleje, når denne måles vha. det objektive kvalitetsmål. Undersøgelsens fund sår således tvivl om den eller gængse opfattelse af, at lederens grad af transformationsledelse er positivt forbundet med performance. Undersøgelsen finder til gengæld indikationer på, at den positive sammenhæng mellem transformationsledelse og kvalitet eksisterer, når kvalitet måles vha. det subjektive kvalitetsmål, dvs. tandlægernes egen opfattelse af målopfyldelse. Meget tyder således på, at tandlægerne inddrager andet end kariesforekomsten i deres vurdering af kvaliteten af serviceydelser. 6. Konklusion På landsplan støtter undersøgelsens resultater op om forventningen om, at socioøkonomiske faktorer og fluoridindholdet i drikkevandet har stor betydning for tandsundheden hos de 15-årige børn. Det varierer dog, hvilke variable der har en signifikant betydning, alt efter hvilket mål for tandsundhed der fokuseres på. For den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15-årige børn (model 1) gælder det, at et højt fluoridindhold i drikkevand samt høj gennemsnitsindkomst reducerer DMFS-GNSN, mens lavt uddannelsesniveau og højt ledighedsprocent forøger DMFS-GNSN hos de 15-årige. For den procentvise andel af 15-årige med DMF-S=0 (model 2) gælder det, at højt fluoridindhold i drikkevand, høj gennemsnitsindkomst samt lidt overraskende høj ledighed alle forøger DMFS=0, mens lavt uddannelsesniveau både generelt og for kvinder specifikt reducerer andelen af DMFS=0. For den procentvise andel af 15-årige med DMF-S>6 (model 3) gælder det, at et højt fluoridindhold i drikkevand reducerer DMFS>6 mens et højt antal børn af enlige forsørgere forøger DMFS>6. På kommunalt plan viste de ustandardiserede residualer, hvordan tandsundheden blandt de 15- årige børn i de enkelte kommuner er, sammenlignet med, hvad man skulle forvente på baggrund af kommunens socioøkonomiske profil og mængde af fluorid i drikkevandet. For Holstebro Kommune kunne det konkluderes, at de 15-årige børn i kommunen generelt har dårligere tandsundhed end man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsvariable. Holstebro Kommune har en højere gennemsnitlig forekomst af karies hos de 15-årige, en mindre andel af 15-årige med DMF-S=0, samt 13
15 en større andel af børn med DMF-S>6, end man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevandet. Undersøgelsens tre modeller forklarer hver især op i mod 45 % af variationen i tandsundheden hos de 15-årige børn. Selvom dette er ganske meget, så er der stadig en stor del af variationen i børns tandsundhed, der kan tilskrives variable, som ikke indgår i denne undersøgelse. Yderligere forskning indenfor tandplejesektoren vil derfor kunne bidrage til et mere fyldestgørende billede af, hvad der har betydning for tandsundheden hos de danske børn, og dermed også give et mere præcist billede af, hvordan de enkelte kommuner performer. 7. Appendiks A. Tabel over ustandardiserede residualer (DMFS-GNSN, DMFS=0, DMFS>6) for samtlige kommuner i landet Region Hovedstaden Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Albertslund Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Furesø Kommune Allerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune
16 Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Bornholms Kommune Region Sjælland Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Greve Kommune Køge Kommune Roskilde Kommune Solrød Kommune Odsherred Kommune Holbæk Kommune Faxe Kommune Kalundborg Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Sorø Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Guldborgsund Kommune Vordingborg Kommune Region Syddanmark Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Middelfart Kommune Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Nordfyns Kommune Langeland Kommune Ærø Kommune Haderslev Kommune Billund Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Aabenraa Kommune
17 Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Region Midtjylland Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Horsens Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Lemvig Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Odder Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Samsø Kommune Skanderborg Kommune Aarhus Kommune Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Hedensted Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Region Nordjylland Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Morsø Kommune Thisted Kommune Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Vesthimmerlands Kommune Læsø Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Jammerbugt Kommune Aalborg Kommune Hjørring Kommune
18 B. Grafer over Regions Midtjyllands kommuner og hver af de uafhængige variabler Fluoridindhold i drikkevand (mg/l) Andel af kommunens kvinder der har en bacheloruddannelse, en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse (%)
19 Antal fuldtidsledige pr. 100 indbygger Antal børn af enlige forsørgere pr. 100 indbygger
20 Gennemsnitlig indkomst blandt kommunenes borgere i kr Antallet af kommunens statsborgere fra ikke-vestlige lande pr indbygger
21 C. Tabel over ustandardiserede regressionskoefficienter for de tre modeller Tabel 1: Lineær regressionsanalyse (OLS) af tandsundheden blandt de 15 årige børn i landets kommuner. Ustandardiserede regressionskoefficienter og signifikans (to-sidet). DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Konstant 1,282 70,530*** 0,771 Uddannelsesniveau 0,048** -1,415*** 0,186 Kvinders uddannelsesniveau 0,014-0,935** -0,079 Ledighed -0,147** 3,203** -0,717 Etnicitet 0,000 0,002 0,000 Børn af enlige forsørgere 0,043-0,361 0,388** Indkomstniveau -0,04* 0,570** -0,129 Fluoridindhold i drikkevand (Ln) -0,391*** 3,598*** -2,863*** Antal observationer Justeret R 2 0,416 0,447 0,374 Note: Afhængig variabel: DMFS-GNSN, DMFS=0, DMFS>6, 15 årige 2013, ***; **; *: signifikant på 0,01; 0,05; 0,1-niveau, Ustandardiserede regressionskoefficienter 8. Litteraturliste Andersen, Lotte Bøgh og Marianne Blegvad (2002): Private or Public Service Provision? Economic and Professional Incentives in Danish Dental Care for Children, Aarhus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Andersen, Lotte Bøgh og Marianne Blegvad (2006): Does Ownership Matter for the Delivery of Professionalized Public Services? Cost Efficiency and Effectiveness in Private and Public Dental Care for Children in Denmark, Public Administration, vol. 84, nr. 1, pp Christensen, Lisa Bøge (2008): Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund I Københavns kommune, København: Københavns kommune, Børne- og ungdomsforvaltningen, Børne- og Ungdomstandplejen. Ekstrand, M.R. et al. (2003): Influence of Different Variables on the Inter-Municipality Variation in Caries Experience in Danish Adolescents, Caries Research, vol. 37, nr. 2, pp
22 Jacobsen, Christian Bøtcher, (2012): Public Service Motivation og udfordringer for offentligt ansatte: Kalder offentlig service?, Politica, vol. 44, nr. 1, pp Kofoed, Martin Dam og Peter Thiesen (2012): Transformationsledelse og kvalitet i den offentlige sektor Et sammenhængsstudie med den kommunale børnetandpleje som case, Aarhus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Kristensen, Eva et al., (2010): Caries hos børn og unge, fluorid i drikkevandet, forældreindtægt og køn. Tandlægebladet, vol. 114, nr. 6, pp Panum, Line, (2013): Public Service Motivations positive effekter? Et studie af sammenhængen mellem Public Service Motivation, adfærd og performance, Aarhus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Perry, James L., Annie Hondeghem og Lois R. Wise (2010): Revisiting the Motivational Bases of Public Service: Twenty Years of Research and an Agenda for the Future, Public Administration Review, vol. 70, nr. 5, pp Stubager, Rune og Kim Mannemar Sønderskov (2011): Forudsætninger for lineær regressionof variansanalyse efter mindste kvadraters metode. 5 udgave, Aarhus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Sundby, A og P.E. Petersen (2003): Oral health status in relation to ethnicity of children in the Municipality of Copenhagen, Denmark, International Journal of Paediatric Dentistry, The British Paedodontic Society and the International Association of Dentistry for Children, vol. 13, nr. 3, pp
Biltilgængelighed for familierne i Danmark
Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereTandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland
Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland 2014 Rapporten er udarbejdet af stud. Scient. pol., Cecilie Carlsen Boll, Aarhus Universitet, i samarbejde med overtandlæge Marianne Blegvad og overtandlæge
Læs mereTandsundhed hos 15-a rige børn i Danmark
Tandsundhed hos 15-a rige børn i Danmark 2014 Rapporten er udarbejdet af stud. Scient. pol., Cecilie Carlsen Boll, Aarhus Universitet, i samarbejde med overtandlæge Marianne Blegvad og overtandlæge Ingelise
Læs mereAntal undersøgte kvinder efter 1. invitation (tæller)
1 DKLS Indikator 2A Patobank udtrækket er dannet den 12.01.2012 for 24 mdr. siden og 12 mdr. frem Tabel 12A. Andelen af kvinder, der får taget celleprøve fra livmoderhalsen inden for 90 dage efter første
Læs mereI regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.
Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste
Læs mereEfterskolen og kommunerne
Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereBilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereStore forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig
Læs mereAnvisninger i den almene bolig sektor i 2015
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor
Læs mereTABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION
Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne
Læs mereDe rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Læs mereProjektstatistik i Pleje.net
Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 apr14 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201
Læs mereUdmelding af landstal for 2016
4. Asylkontor UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 1. april 2015 Sagsnummer: 15/058495 Sagsbehandler: pep Udmelding af landstal for 2016 Det følger af integrationslovens
Læs mereTandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.
Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereLettelser i topskatten gør Danmark skævere
NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget
Kommunaludvalget KOU alm. del - Svar på Spørgsmål 87 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. maj 2006 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2006-2414-74 Sagsbeh.: mja Fil-navn: I:/mja/kom
Læs mereLO's jobcenterindikatorer 3. kvartal 2014
Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet
Læs mere28.000 ledige har fået brev om akutberedskab
1. oktober 2012 Michel Klos 28.000 ledige har fået brev om akutberedskab Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge.
Læs mereSådan rammer nulvækst dit område
Sådan rammer nulvækst dit område Finansministeriets beregninger viser, at nulvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020 koster 32.000 offentlige ansatte og svarer til en besparelse på det offentlige
Læs mereØget forskel i indkomsterne deler de danske byer
Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj
Læs mereYderkommuner vil være vinderkommuner
September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereQ1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen 2016. Besvaret: 352 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Q1 Dit barns alder Besvaret: 352 Sprunget over: 0 10 8 6 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 0,0 0 5,97% 21 6,53% 23 11,65% 41 8,81% 31 12,22% 43 11,08% 39 7,95%
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereBekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse
Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse I medfør af skatteforvaltningslovens 8, stk., jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx x, fastsættes
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereSammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt N O T A T Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt
Læs mereDødssted i Danmark i perioden 2004 til 2006
Dødssted i Danmark i perioden 2004 til 2006 Palliativt Videncenter, Marts 2013 (LJ og RV) Officielle tal for, hvor danskerne dør, er ikke offentliggjort siden 1999. Dødssted fremgår af dødsattesten og
Læs mereTabel 1: Kommunernes serviceramme 2016
Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2016 Udvikling i serviceudgifterne fra regnskab 2014 til teknisk beregnet vejledende serviceramme for 2016 (G.1-12) Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra budget
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs merefra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling.
NOTAT 20. januar 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002190-2 Børne- og ungeområdet Børne- og Ungestaben Baggrundsorientering om i dagtilbud på Frederiksberg På baggrund af indslag bragt i DR den 4. og
Læs mereTabel 1: Kommunernes serviceramme 2017
30. juni 2016 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017 Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2015 til teknisk beregnet vejledende serviceramme for 2017 (G.1-12) Udvikling i serviceudgifterne
Læs mereStatus for ledighed og ministermål
-netværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål - Netværksdialogmøde 2. kvartal 2014-11. marts 2014 Marts 2014
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 607 1. august 2013 Dato: 12. juli 2013 BRK/ENI/LKS/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 607 1. august 2013 Dato: 12. juli 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereReformen af førtidspension og fleksjob
Reformen af førtidspension og fleksjob Jobindsats: jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 Tilgang til ressourceforløb
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereSe hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012
Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012 Alene i juli 2012 vil 38.500 langtidsledige falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke finder et job inden. Baggrunden er, at man har indfaset
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 608 1. september 2013 Dato: 22. august 2013 BRK/ENI/LKS/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 608 1. september 2013 Dato: 22. august 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereAntal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe
Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereN O TAT. Definitioner på nøgletal 2010 udsendt 3. juli 2009. Tabel 1: kommunernes finansieringsbehov 2010
N O TAT Definitioner på nøgletal 2010 udsendt 3. juli 2009 Tabel 1: kommunernes finansieringsbehov 2010 Nøgletal Definition Vækst i udskrivningsgrundlag pr. Tallet beskriver væksten fra det budgetterede
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198 Offentligt. kommuner Ringkøbing-Skjern Varde Fanø Esbjerg. beliggende i Varde Kommune
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198 Offentligt Oversigt over s enheder og opgaver fordelt på kommuner. Flere af enhederne løser udvalgte opgaver på tværs af landet. Disse opgaver
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereTal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2008
Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2008 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Elevtilgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu) steg i 2008 med over 20 pct. Færre kvinder startede på egu. Den typiske
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 621 1. januar 2014 Dato: 20. december 2013 BRK/ENI/RKP/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 621 1. januar 2014 Dato: 20. december 2013 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereStatus for ministermål
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereEmne: Ledige boliger Nr.: 701
ORIENTERER Emne: Ledige boliger Nr.: 701 Dato: 7. januar 2016 BRK/ENI/RKP/lbw Ledige boliger pr. 1. januar 2016 Ledighedsopgørelsen pr. 1. januar 2016 er den sidste månedlige ledighedsopgørelse, som udsendes
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereOpfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret
NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereEmne: Ledige boliger Nr.: 691. Ophør af den månedlige indberetning af ledige boliger
ORIENTERER Emne: Ledige boliger Nr.: 691 Dato: 1. oktober 20 BRK/ENI/RKP/lbw Ophør af den månedlige indberetning af ledige boliger Landsbyggefondens statistik om ledige boliger i den almene boligsektor
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereEmne: Ledige boliger og udlejningssituationen Nr.: 698. Månedlig opgørelse af ledige boliger, indberetningen af udlejningssituationen
ORIENTERER Emne: Ledige boliger og udlejningssituationen Nr.: 698 Dato: 9. december 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af ledige boliger, indberetningen af udlejningssituationen ophører. Antal ledige
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereSamletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 625 1. marts 2014 Dato: 25. februar 2014 BRK/ENI/RKP/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 625 1. marts 2014 Dato: 25. februar 2014 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling januar 2014 3,8 4,1 - samme periode sidste år januar 2013 5,2 5,5
A-Dagpenge Aktuel måling marts 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 4. kvt 2013 3,0 3,1 - samme periode sidste år 4.
Sygedagpenge Aktuel måling februar 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereTal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007
Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Der var en mindre stigning på 3 pct. i elevtilgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu) i 2007. Blandt de nystartende
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling februar 2014 4,0 4,2 - samme periode sidste år februar 2013 5,3 5,4
A-Dagpenge Aktuel måling april 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereNavn: Frederiksborg Brand og Redning. Status:
Status pr. 11. april 2016 Navn: Hovedstadens Beredskab 1. www.beredskab.albertslund dk. (arbejdstitel) 2. Areal: 272 km 2 3. Antal indbyggere: 915.313 4. Antal stationer: 13 og en vagtcentral 5. Antal
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-maj 14 3,1 3,1 - samme periode sidste år Jan-maj 13 3,1 3,3
Sygedagpenge Aktuel måling maj 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mere