Gammel Kongevej m.fl.

Transkript

1 KØBENHAVNS COPENHAGEN MUSEUM MUSEUM OF REPORT 2011 Gammel Kongevej m.fl. / ARCHAEOLOGICAL Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt KBM 3857, j.nr Stine Wozniak

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum 2011

3 Indhold 1 Resumé Introduktion Kulturhistorisk baggrund og topografi Arkæologisk historik Kulturhistorisk potentiale og mål Metode Resultater Levn og bevaringsgrad Fund Murværk Kulturhistorisk tolkning Bedømmelse Referencer Litteratur Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Fotoliste A-nr. Liste Københavns Museums Strategidokumenter Internet referencer Administrative data Appendix Figurliste Tabelliste

4 1 Resumé I forbindelse med etablering af fjernvarme i baggårdene til Gammel Kongevej 23-25, 29 og Vesterbrogade 34-38, 46 blev omkring 202 m 3 jord på et samlet stræk á 90 m i 1,5 m dybde UGN udgravet med længere pauser imellem i perioden november 2009 og igen januar-februar Københavns Museum førte arkæologisk tilsyn med sagen. I det berørte område blev der registreret fragmenter af tals murværk. Perioder: tallet Konstruktioner: Murværk Nøgleord: Nyere tid In connection with the construction of new district heating pipes in several backyards between Gammel Kongevej and Vesterbrogade an archaeological watching brief was undertaken in november 2009 and from january-february 2010 by the Museum of Copenhagen. The results were primarily fragments of walls and foundation from former buildings from the 17-18th Century. Periods: 18 th and 19 th Century Features: Masonry Keywords: Postmedieval 4

5 Figur 1. Oversigtskort med Gammel Kongevej 23-25, 29 samt Vesterbrogade 46 markeret med røde prikker. 5

6 2 Introduktion I forbindelse med etablering af fjernvarme på Gammel Kongevej 23-25, 29 samt Vesterbrogade 46 førte Københavns Museum arkæologisk tilsyn med anlægsarbejdet. Store dele af anlægsarbejdet lå stille i længere perioder, hvilket, i samspil med en ikke optimal kommunikation, resulterede i at det arkæologiske tilsyn blev sporadisk, og arkæologerne gik flere gange forgæves på benævnte adresser. Det arkæologiske tilsyn blev varetaget af Københavns Museum i perioden 2.nov februar 2010 som periodevist dagligt tilsyn udført af cand.mag Karen Bork, ba. Zenon Topcagic og ba. Stine Wozniak. Tilsynet blev finansieret af Københavns Energi efter budgetgodkendelse af Kulturarvsstyrelsen, og Aarsleff Kamco varetog gravearbejdet. 6

7 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi Den Københavnske topografi har ændret sig meget gennem århundrederne såvel indenfor middelalderens mure som udenfor. Det berørte område lå forholdsvis ubebygget hen udenfor middelalderbyen indtil sidste halvdel af 1800-tallet, hvor de gamle demarkationslinier ophævedes og de nuværende brokvarterer anlagdes. En af Københavns ældst kendte landeveje, der i de skriftlige kilder benævnes alfarvej, er ikke arkæologisk erkendt, men er tilnærmelsesvist lokaliseret ud fra de skriftlige kilder i form af skøder og adkomstbreve, ifølge hvilke den kan placeres nært ved eller direkte på de berørte matrikler. Landevejen, der omtales første gang som landevej i 1624, gik fra byen i sydvestlig retning ud til oplandet. Vejen lå lidt syd for nuværende Gammel Kongevej. Denne anlagdes under Christian d.iv. som stats- eller kongevej og fik sit nuværende navn, Gammel Kongevej, ved anlæggelsen af den nye kongevej, Frederiksberg Allé, omkring år Det for nærværende udgravning relevante stykke nærmest Skt. Jørgens Sø berører sandsynligvis en del af den tidligste vej, som måske skal dateres til 1500-tallet snarere end 1600-tallet. Umiddelbart nord for området ligger Skt. Jørgens Sø, der ifølge H.U. Ramsing i 1600-tallet havde sit oprindelige og naturlige udløb i Kalvebod Strand. Udløbet eller bækken omtales første gang i 1543 som den onde bech ved sancte Jørgen... hvor det blev vognmændene pålagt at bygge en farbar vej henover. Der har således efter alt at dømme eksisteret en indfaldsvej allerede i 1500-tallets midte. Bækkens forløb er udlagt af Ramsing, men det er uvist, hvilke kilder han har benyttet sig af. Intet tyder på, at han har benyttet sig af andre kilder end de skriftlige. Figur 2. Stenbroen over bækken ved Skt. Jørgen (Christophersen 1985:161). Søerne var tidligere af stor betydning for Københavns drikkevandsforsyning, og blev anvendt som reserve-vandreservoir helt op til , men vandet har også været udnyttet i befæstningsøjemed siden middelalderen. I løbet af 1600-tallet udbyggedes voldanlægget, og en voldgrav førtes fra Skt. Jørgens Sø i nord til havneløbet i syd. Voldgraven blev i 1800-tallet rørlagt på matriklen, der svarer til matriklen på nutidens Gammel Kongevej Bramsen 1991, p Bramsen 1990, p

8 4 Arkæologisk historik Der er forholdsvis få og sporadiske undersøgelser fra området. Arkæologiske forekomster er ligeledes sjældne, overvejende fordi området tidligere ikke har været i arkæologernes søgelys, idet man førhen primært fokuserede på middelalderbyen og dermed gravearbejde indenfor voldgaderne. Af mindre isolerede fund i det berørte område kan bl.a. nævnes et bødkret trækar, der fremkom under udgravning til elevatorskakt på Vesterbrogade (KBM2482) samt en pålstav fra bronzealderen ((ca f.v.t.) Sb.nr ). Af yderligere interesse er især tilsynet med gravningen under Codanhus (KBM2549), Gammel Kongevej 66 i 2002, hvor der fremkom lodrette skakter, beklædt med træ, som i en dybde af 11 m førte ned til underjordiske træbeklædte gange. Det underjordiske gangsystem har højst sandsynligt været en del af den vandforsyning, som P. Andersen forestod på grunden i slutningen af 1860 erne. Der blev konstateret borehuller i gangene, hvorfra grundvandet blev boret op og fordelt via gangene. Derudover er der på Gammel Kongevej 33 fundet murværk opført i kridtstenskvadre. I forbindelse hermed fremkom yderligere gule flensborgsten, hvorudfra anlægget dateres til tallet. Senest blev der i 2009 ført arkæologisk tilsyn med renovering af fjernvarme på Gammel Kongevej langs Skt. Jørgens Sø (KBM3878). Her fremkom rester af murværk, der efter al sandsynlighed udgør en del af en fæstning fra 1620 erne. Yderligere fremkom 3 pæle, der sandsynligvis har været en del af konstruktionen i forbindelse med inddæmningen af Skt. Jørgen Sø. De arkæologiske levn vidner om en bydel, der i kraft af sin placering blev relativt sent bebygget, men var centralt beliggende ifht. forbindelsesvejene til og fra byen. KBM No Dept cultural layers (m) Dept modern debris (m) Subsoil level (metres above sea level) Type of remains Granitsten fra formodet1800-tals bebyggelse. Skakter fra Frederiksbergs vandforsygning fra midt tal Bødkret trækar Sbnnr Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området. Bronzealder pålstav. 8

9 5 Kulturhistorisk potentiale og mål De berørte matrikler ligger umiddelbart syd for Skt. Jørgens Sø på matriklerne mellem Gammel Kongevej, Stenosgade, Vesterbrogade og Bagerstræde. En placering, der potentielt spænder over flere interessante arkæologiske forekomster. Overordnet er det berørte område arkæologisk set forholdsvist underbelyst, men de tidligere arkæologiske udgravninger samt de historiske kilder peger på et område, der har stort arkæologisk potentiale og rummer mulighed for oplysninger om København, byens indfaldsveje samt den urbane ekspansion i 1800-årene. Nærværende udgravning kunne berøre levn fra 1600-tals befæstning, hvis beliggenhed og udformning netop her udelukkende kendes fra de historiske kilder og endnu ikke er arkæologisk påvist. Tilsvarende gør sig gældende for den tidlige indfaldsvej til byen fra sidste halvdel af 1500-tallet. Vejen kendes fra de skriftlige kilder, hvor den ud fra skøder og adkomstbreve dateres til det sidste halvdel af 1500-tallet. Selv samme kilder danner baggrund for vejens placering og forløb, men arkæologisk er den endnu ikke iagttaget. En arkæologisk påvisning ville ikke alene stedfæste indfaldsvejen, men ydermere eventuelle faser og forløb og eventuelle udbedringer og dermed kunne bidrage til en nærmere datering af vejen end den hidtidige. Ligeledes kunne det være interessant at finde bækken eller Skt. Jørgens Søs udløb samt overgangsstedet med det lille broforløb. Om end placeringen af de nævnte lokaliteter er uvis, kan landevejen såvel som overgangsstedet og bækken udmærket ligge indenfor nærværende berørte matrikler. Herudover forventedes det at støde på levn fra aktiviteter i området i form af bebyggelser og levn fra tidligere tiders dagligliv hovedsagligt fra perioden 1850 erne og fremefter, hvor området bebygges tæt. Men også spor efter og 1700-tallets sporadiske bebyggelse og aktiviteter var forventet. Endelig gav et tidligere fund af en økse fra bronzealderen, en såkaldt pålstav, forhåbninger om yderligere spor efter forhistoriske aktiviteter i området. 9

10 6 Metode Udgravningen forløb som arkæologisk tilsyn udført af arkæologer fra Københavns Museum. Hvor der fremkom arkæologisk interesser, blev disse registreret og indmålt ved brug af målebånd og tommestok i forhold til stående bygninger. Dybden er i alle grøfterne målt fra nuværende gadeniveau. Der blev kun indsamlet enkelte genstande, der alle dateredes til tallet. De indsamlede genstande blev udelukkende benyttet til en generel datering af lagene, og blev sidenhen kasseret efter gennemgang af registreringsmedarbejder. Der blev ikke udtaget prøver til naturvidenskabelige analyser. 10

11 7 Resultater Udgravningerne resulterede i de forventede levn fra nyere tid i form af fragmenter af murværk fra o.1800-årene samt et genstandsmateriale, der dateredes til samme periode. Materialet vidnede om aktiviteterne på stedet i 1800-tallets København, hvor byens tidstypiske diversitet og liv bl.a. kom til udtryk i små baggårde klemt inde mellem diverse nu forlængst nedrevne baghuse, tilbygninger, toiletter og skure. 7.1 Levn og bevaringsgrad Lag Der blev registreret 6 lag, hvoraf de 5 var brokke- eller nedbrudningslag fra tallet, mens et enkelt havde karakter af opfyldslag. 7.2 Murværk Der registreredes 3 reelle murværk i grøfterne henholdsvis A100, A103 og A107, hvoraf ingen afvigede fra det generelle tals materiale eller på anden måde var større arkæologisk interesse. Figur 3. Murværket A107. Foto: Københavns Museum. 7.3 Fund Der blev løbende indsamlet og hjemtaget fund fra grøfterne, men kun i små mængder. Fundene understøttede de i felten bestemte dateringer, der henførte det arkæologiske materiale til årene. Det sparsomme genstandsmateriale blev hjemtaget og gennemgået af den registreringsansvarlige på museet. Det skønnedes, at fundene ikke skulle magasineres eller på anden måde indgå i nærmere registrering. 11

12 8 Kulturhistorisk tolkning De fremkomne arkæologiske levn er alle bygninger, der kan henføres til 1800-tallet, hvor byen sprængte sine rammer og brokvarterene, herunder Vesterbro, blev anlagt og efterfølgende udbygget. Bygningerne repræsenterer klassiske københavnske baggårde i slutningen af 1800-tallet komplet med tilbygninger og baghuse. 12

13 9 Bedømmelse Som nævnt er der stort arkæologisk potentiale i området, der hidtil har været forholdsvist underbelyst. Tidligere gravninger og de historiske kilder vidner om et område, der først bebygges i nyere tid, men har været et vigtigt led i forbindelse mellem by og land siden efterreformatorisk tid; måske endda tidligere. Hertil kommer enkeltfund, der kan tyde på aktiviteter i området i forhistorisk tid, næmere bestemt bronzealderen. Om end nærværende gravning ikke har bidraget med oplysninger vedrørende de tidlige efterreformatoriske hændelser, er det ikke desto mindre et område, der fortsat skal er af stor arkæologisk interesse, hvorfor ingen arkæologisk tilstedeværelse under gravninger kan vurderes som nyttesløs uanset resultatet. 13

14 10 Referencer 10.1 Litteratur Bramsen, B., 1990, København før og nu og aldrig. Bd.9. Bramsen, B., 1991, København før og nu og aldrig. Bd.12. Christophersen, A., 1985, København og omegn gennem 6000 år. En kortlægning af de arkæologiske interesseområder I Københavns Kommune Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Sb.nr , KBM2156, Bagerstræde. Sb.nr , KBM2549, Gammel Kongevej 66. Sb.nr , KBM2482, Vesterbrogade Sb.nr Fotoliste Foto- nr. Motiv Set fra Placering Dato/ sign. 1 Mørtellag i fladen (A101) N Baggård nr.23 19/1-10 ZT 2 Grøften i baggården nr.23 ved Gl.Kongevej oversigtsfoto. N Baggård nr.23 20/1-10 ZT 3 A103 ses i profilen og fladen V Bagerstræde ved nr.9 2/1-10 ZT 4 A103 ses i profilen og fladen V Bagerstræde ved nr A103 i østvendt profil V Detailbillede af skifterne i A103 V A103 i fladen. Bemærk at den skråner ned i fladen S Murværk A107 Ø Baggård Vesterbrogade Murværk med beton A108 S /11-09 KBP 10.4 A-nr. Liste A-nr. Beskrivelse Tolkning Placering Dato/ 100 Murværk med røde tegl i størrelsen 22x11x6 cm. Røde tegl i toppen og gule tegl herunder. Kompakt gråhvid mørtel. 101 Murermesterbeton med kloak mod syd. Fremkom ca.70 cm under Baggård Vesterbrogade sign. 19/1-10 ZT 1800-tals fundament

15 101b gårdbelægning. Lag bestående af gråhvid mørtel. Fremkom ca. 1m UGN og fortsatte ned i 1,8m UGN. I laget var iblandet gule teglstykker. En mønt, 5 øre, blev fundet i eller omkring laget. 102 Brokkelag bestående af løst sandet jord, ødelagte tegl, småsten, stykker af murermesterbeton samt fund. 103 Murkonstruktion bestående af gule teglsten (A104) opmuret i en bue. Teglstenene står på højkant i 3 skifter. Beliggende midt i grøften I N-S-lig retning. Der er desuden en rest af et murværk, som formentlig hører til buen, dog meget ødelagt. Toppunktet ligger 0,58 m UGN 1,28 m UGN. Samlede længde ca.3,20 m. 104 Gule teglsten i størrelsen 110x52x225 mm. 105 Meget kraftigt bindende mørtel. Rødbrunt. 106 Gulbrunt leret sand med mange små gule teglstykker, småsten samt andet moderne affald. Ligger under og omkring A Murermesterbeton 109 Murværk bestående af gule tegl á 21x11x4 cm. Gråhvid kompakt mørtel kunne ligne beton. Murværket bestod også af et gulvlag af mørtel/beton. Murværket lå over A Betonlag med mange småsten ligger direkte under asfalten. 111 Siltet/sandet ler. Sortbrunt lag iblandet mørtel samt gule teglstykker, småsten og en smule formuldede træstykker. 112 Gråbrunt sandet brokkelag. Porøst. Med gule og orange tegl iblandet samt en del Ødelagt murværk Synes at være af dansk normalformat ( ). Del af A103. Del af A103. Opfyldslag. Murværket lå lidt inde i gården. Mørtlen så ny ud formentlig 1800-tal. Ser ud til at garden er blevet udvidet på et tidspunkt. Baggård nr.23 20/1/10 ZT Bagerstræde v.nr.9 Baggården nr.25 Gl. Kongevej. T Opfyldslag tals brokkelag SHL/SDW SHL/SDW SHL/SDW 2/2-10 ZT 15/2-10 ZT 15

16 småsten, trækulsnister og trækulsstykker Københavns Museums Strategidokumenter Feature Typology Københavns Museum Field Manual Københavns Museum Finds Handbook Københavns Museum Projekthåndbog Københavns Museum Project Design Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag Public Procurement nr Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskap. Københavns Museum. Report management Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum Internet referencer KUAS Vejledning Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside per 11. Available at: [Accessed ]. 16

17 11 Administrative data Case number KUAS Case number KBM 3857 County Municipality/City Parish j.nr Københavns Amt Sokkelund Herred Street/block Gammel Kongevej 23-25,29. Vesterbrogade 49. Duration field phase Staff Investigated area (m 2 ) and % of total Investigated volume (m 3 ) and % of total Coordination system X-coordinate Y-coordinate Height system Metres above sea level Contractor/Client Archive material Finds material Zenon Topcagic, Amanda Summerfield, Karen Bork, Stine Wozniak. 17

18 12 Appendix 12.1 Figurliste Figur 1. Oversigtskort med Gammel Kongevej 23-25,29 samt Vesterbrogade 46 markeret med røde prikker.. 5 Figur 2. Illustartion efter Braun og Hogenberg: Civitates orbis terrarum IV, Köln 1588 gengivet i A. Christophersen Figur 3. Murværk A107. Foto: Københavns Museum Tabelliste Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området. 18