Indhold: Undersøgelsens resultat s. 1 Sagens baggrund s. 2 Sagens data s. 2 Metode og forløb s. 2 Resultater s. 7

Transkript

1 NM II 523/2006 Kirke Sonnerup Kirke Sonnerup Sogn, Voldborg Herred, København Amt Nationalmuseet, Middelalder og renæssance-enheden Beretning ved Hans Mikkelsen Figur 1 Sonnerup Kirke, set fra sydøst Indhold: Undersøgelsens resultat s. 1 Sagens baggrund s. 2 Sagens data s. 2 Metode og forløb s. 2 Resultater s. 7 Undersøgelsens resultat Ved undersøgelsen registreredes kormure i både syd og nord fra den oprindelige kirke. Desuden ses indersiden af nuværende kormure at bestå af munkesten, hvilket kunne tale for at disse mure tilhører det efterfølgende, senmiddelalderlige kor. Et større antal natursten formodes at stamme fra trin, som menes at føre op til et højere liggende, middelalderlig alter. 1

2 Sagens baggrund Kirke Sonnerups menighedsråd har fået tilladelse til at installere varme i koret i forbindelse med en udskiftning af det eksisterende gulvlag. I forbindelse med at murerne fjernede sandfyld er man stødt på bygningsrester umiddelbart øst for triumfvæggen, både mod syd og nord Sagens data Undertegnede besøgte Kirke Sonnerup henholdsvis 19. og 21. januar januar var arkitekt Erik Bahn, Arkitekterne Bahn til stede for at orientere om projektet. Metode og forløb Nuværende kor og apsis er opført i På triumvæggens østside ses mod syd og nord rester af frådstensmur. Disse murrester skal ikke fjernes, da de planlagte konvektorer bør kunne placeres et andet sted. Ved søndre side af triumfvæggen er bevaret så meget murværk, at her foretages både en planmåling og en opstalt, begge 1:20 (T1-3). Alle fremgravede bygningsdele opmåles på plan 1:50 og fotograferes. Bygningsarkæologisk beskrivelse af T1-3 Opstalt A-B, søndre triumfbues nordside, T2 + foto 454 Opmålingen er placeret således, at Pkt. A kan indplaceres på opmåling fra 1991, umiddelbart vest for søndre triumfvæg. Figur 2. Nordside af søndre korbue, set fra nord 2

3 1. Denne del er ikke frilagt. I overfladen ses at kun den vestlige halvdel af triumfvæggens fundament er bevaret. 2 Mørtellag. Meget taler for, at dette lag er identisk med mørtellag registreret i 1991 som Mørtel underlag for trin) - synes bekræftet af afstanden til stolestaderne 1991/trægulvet. 3. Iagttagelserne er vanskeliggjort af pålagt mørtel. I 1991 er frådstenen opfattet som frådstenstrin, hvilket ikke forekommer urimeligt 4 Nuværende kortrin (fjernet) er registreret i Yngre reparation. Sammenholdt med iagttagelserne på murstykke BC (østsiden af triumfvæggen) ses, at den del af muren (og resten ovenover) stammer fra ombygningen i I 1875 påmurede man de nuværende nordligste 37cm på den oprindelige triumfbue. Det synlige, nedre stykke af muren består af tilhuggede frådsten (i Pkt. B) og natursten sat i mørtel. 6 Stor natursten under NØ hjørne af søndre korbue. Stenen bærer påmuringen af korbuen, og stenene må være placeret dér på samme tid (1875). Stenen er placeret på mindre frådsten, som enten er sat på oprindelig gulv eller gulvet er fjernet; se foto Opstalt B-C, østside af søndre triumfvæg, T3 + foto 461 Figur 3. Frådstensmur fra oprindelig kor + senmiddelalderlig kor?, set fra nordøst 3

4 7. Tilhuggede frådsten. Antagelig den nederste, indvendige del af sydmuren i det romanske kor. Iagttagelserne i selve opstalten vanskeliggøres af den senere påmuret del af triumfbuen, og den bærende sten (6). Længere mod øst optræder frådstenen som blank mur. Den østligste blok er ca. 75cm lang muligvis har den været længere, da østenden er skråt afhugget. I murstykket ved nordre triumfvæg er frådstensmuren bevaret i endnu et skifte se foto 477. Figur 4. Nordmur i oprindelig kor, frådsten; set fra syd 8 Sydmuren i det oprindelige kor har været en kassemur, hvor (8) udgjorde kassefylden. De anvendte sten er af meget forskellig størrelse. I samme niveau som indvendig mur (7) ses syd herfor en større natursten og syd for den i et højere liggende skifte ses en lang natursten, som bærer nuværende mur. Fyldet i opstalt B-C (oven på (7)), består af små natursten. Den stiplede linie, som er stort set lodret, angiver, at der kan være tale om sekundært opmurede natursten nord for den stiplede linie. 1. Det ville være forventeligt, at der her (nord for den stiplede linie) burde stå en frådstenskvader, som udgør indersiden i søndre vange i korbuen i den oprindelige kirke 2. Desuden synes der at være en naturlig skillelinie i mørtlen, selv om den er vanskelig at iagttage og dokumentere; se foto 449 4

5 I den nordre korbue er iagttagelserne heller ikke helt entydige. Nord for den yngre opmuring (5) ses som mod syd natursten, men her mod nord ses endvidere en gul teglsten se foto 480. Teglstenens dimensioner kan ikke afgøres, men teglsten overhovedet har næppe indgået i byggeriet af den oprindelige kirke. Derfor synes overfladen af den oprindelige triumfbue at være blevet repareret i 1875 (eller tidligere). Det er ikke muligt at undersøge triumfmuren oven på (8), hverken mod syd eller nord pga. pudslag. MEN Kunne man forestille sig, at den påståede (af Kornerup) opførelse af et gotisk kor her aftegner sig i murværket ved (8). Altså at triumfbuen har været nedtaget til niveau med toppen af (7), og at koret blev udvidet i gotikken. Dermed kan den lange natursten østligst i 2 skifte udgøre indersiden af kormur eller nok rettere fundament, da korgulvet måske allerede på dette tidspunkt har ligget højt jf. trin i overgang kor/skib registreret i Opstalt C-D, østside af søndre triumfvæg, T3 9 Både syd- og nordmur består af røde munkesten (hele sten, ¾ sten, halve sten og måske endnu mindre dele) foto 556 og 557 (syd) og foto 560, 561, 562, 565 og 566 (nord). Disse munkesten giver ikke grundlag for en datering af sydmur eller nordmur. Blot kan det måske undre, hvis man har anvendt større mængder teglsten til korets indvendige side i 1875, hvor byggematerialet angiveligt bestod af frådsten (Danmarks Kirker III, Københavns Amt 2. Bind s. 896 ). Under vinduet i korets sydside ses regulært munkeskifte af munkesten; foto 547 I sydmuren ses umiddelbart øst for (7)/(8) en delvis udfyldning med mindre, gule teglsten; foto I opstalt A-B ses vest for (6) en vandret mørtelflade antagelig gulv 11 I opstalt C-D ses under (7) en næse af mørtel fra (7). Mørtlen en knækket, inden laget er blevet vandret antagelig gulv. Tættere ved triumfvæggen ses endnu et mørtellag, beliggende lidt højere. I kirkens nordside ses tilsvarende to niveauer af mørtel, og det nederste ligger også op mod det nederste skifte af frådsten (uden dog at udgøre en næse ). Da der både mod syd (5-6cm) og nord er tale om beskedne niveauforskelle kan det næppe udelukkes, at i hvert fald mod syd der er tale om ét gulvlag!! se endvidere fotos 465, 471 og 474 Plantegning af kor og apsis, T4 12 På grundplan af kirken (1:50), er et større antal natursten indmålt. Disse sten udgør nærmest et N-S gående bælte, umiddelbart øst for det opmålte murværk (7)/(8). Stenene er netop synlige i det niveau, hvortil er nedgravet for at projektet kan udføres. I sydsiden ses, at bunden af den sydligste sten ligger i niveau med mørtelgulv (11), eller er gravet lidt ned under gulvniveau (det er vanskeligt at afgøre, da det omtalte mørtelgulv er fjernet omkring stenen undtages tæt ved den nederste frådsten i sydmuren (7)). Overkant af denne natursten ligger 19-20cm over mørtelgulvet, så bedste forslag til anvendelse for disse sten må være et trin op mod et højere placeret alter. Overside af de omtalte natursten er nogenlunde identisk (største afvigelse 5-6cm). Disse sten har næppe båret selve alteret, som i givet fald ville komme alt for tæt på triumfvæggen og skibet. 5

6 13 To natursten umiddelbart syd for nordmur i apsis (vestligst) indmålt på plan 1:50; foto Tilsvarende (13) mod syd; foto Ved (13) under hjørnet kor og apsis mod syd ses et fremspring mod nord i muren af munkesten se foto 574 og 577. Det nederste, synlige skifte springer en smule frem mod nord over en mindre strækning. Det er umuligt at afgøre, hvorfor dette fremspring er opstået, men hvis der er tale om en reparation er en sådan næppe udført efter Denne iagttagelse kunne måske understøtte formodningen om, at der er bevaret rester af et gotisk kor, hvis inderside består af røde munkesten. 16 Apsis Langs indersiden af apsis ses en bræmme af natur- og teglsten. En nedgravning langs disse sten viser, at der er beton udlagt over disse natur- og teglsten. Det er derfor umuligt at eftersøge apsis fra oprindelig kirke med mindre natur- og teglsten langs nuværende apsis har indgået i (fundament/sokkel til) den oprindelige apsis?? Figur 5. Indvendig side af sydmur i nuværende kor opført af munkesten senmiddelalderlig kor?, set fra NV 6

7 Resultater Øst for henholdsvis søndre og nordre triumfvæg registreredes murværk af frådsten langs de nuværende kormure. Murværket stammer sandsynligvis fra den oprindelige kirke, og dets dimensionerne stemmer overens med iagttagelser på triumfvæggens østside, hvorved indvendig bredde af oprindelig kor er ca. 3,5 meter. I Danmarks Kirker III, Københavns Amt 2. Bind s. 892 note 4 argumenteres for, at den romanske kor havde apsis dette element kunne ikke undersøges nærmere. Ifølge Kornerup (Danmarks Kirker III, Københavns Amt 2. Bind s. 896) blev kor (og apsis) nedrevet I den senere Middelalder. Dette kor med lige afsluttet østgavl var opført af munkesten. Indvendigt i koret ses væggen både mod syd og nord at være opbygget af munkesten (en del i munkeskifte). Da ombygningen af kor i 1875 blev udført i frådsten kunne de iagttagne murpartier af munkesten måske være rester af det omtale kor fra senmiddelalderen. Ca. 1,5 meter øst for østsiden af triumfvæggen ses et antal større natursten i et N-S bælte og med topkoter i nogenlunde samme niveau. Stenene ligger for tæt på triumfvæggen til at de har kunnet bære et alter, men de kunne i stedet være en del af et eller flere trin op imod et højere liggende alter mod øst. Denne formodning stemmer overens med iagttagelser umiddelbart vest for den søndre triumfvæg i 1991, som viser en kraftig hævning af korets gulvniveau i middelalderen Fotoliste, digital Nr. Motiv Set fra Dato 439 Murværk ved korets sydmur, øst for triumfvæg N 19/ Samme, med del af østside af triumfvæg Ø Samme, nærbillede Ø Samme NØ Triumfbue sydlige del, nord side N Som 439 uden blitz N Som 453 uden blitz NØ Frådstenskvader (7) med gulvlag Ø Samme, nærbillede Ø Mørtel gulvlag (11) på kvader (7) Ø Murværk ved korets nordmur, øst for triumfvæg S Samme, uden blitz S Samme, med del af østside af triumfvæg Ø Samme, uden blitz Ø Samme, med mørtel gulvlag Ø Murværk ved korets nordmur, set for triumfvæg Ø Samme SØ Samme, oversigt SØ Oversigt af murværk, både syd og nord Ø Oversigt af murværk, syd NØ Oversigt af murværk, nord SØ Oversigt af kor og apsis, fra skib V Opstalt A-B, vestligste del N 21/ Opstalt A-B N Opstalt B-C Ø - 7

8 527 Sten (6) i opstalt B-C Ø Opstalt B-C med frådstensmur (7) Ø Frådsten (7), nærbillede N Frådsten (7) og dele af opstalt C-D N Frådsten (7) med sten fra trin (12) NV Samme SØ Munkesten i munkeskifte under vindue i kor (syd) N Tilmuring med gule teglsten øst for opstalt C-D N Munkestensmur øst for opstalt C-D NV Munkestensmur østligst i kor (syd) NV Munkestensmurværk øst for frådstensmur (nord) SØ Munkestensmurværk øst for foto 560 (nord) S Munkestensmurværk østligst i kor (nord) SV Samme, nærbillede SV Som foto 561 SØ Natursten ved apsis (13) S Natursten ved apsis (14) N Samme NV Kirke Sonnerup SØ - Kirke Sonnerup, Tegningsliste Nr. Emne 1:20 Sign Dato 1 Plan af søndre vange i triumfvæg - og kor i oprindelig kirke 1:20 HM 21/ Opstalt af søndre vange i triumfvæg, nordside 1:20 HM - 3 Opstalt af søndre vange i triumfvæg, østside + sydside i kor 1:20 HM 21/ Plan af sten i kor og apsis 1:50 HM 19+21/1 Nationalmuseet marts 2007 Hans Mikkelsen 8