Oplæg vedr. informationstavler i naturområder v/hans Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening

Transkript

1 Grønt Råd den Bilag 6.1 Oplæg vedr. informationstavler i naturområder v/hans Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening anmodede i vinter Lyngby-Taarbæk Kommune om tilladelse til at opsætte informationstavler i Tordals Mose og på Borrebakken for at fortælle borgerne om deres naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier. I april modtog Lyngby-Taarbæk Kommune forslag til tekster på enheder svarende til teksterne på plancherne i bl.a. Mølleådalen, der er 50x50 cm inden for rammerne svarende til cm 2 og 56x56 cm inkl. rammerne. Den 29. april fik vi meddelelse om, at vi skulle forkorte teksterne, så de kunne være på de små informationstavler, der er opstillet ved bl.a. Sneglebjerget og Louisekilden i Frederiksdal Skov, og som er på 31x43 cm = cm 2 inden for rammerne med den begrundelse, at områderne er forholdsvis små, så tavler i den store størrelse vil blive for dominerende. Da der er 88% mere plads inden for rammerne på tavlerne i Mølleådalen end på tavlerne i Frederiksdal Skov vil det kræve en kraftig reduktion i både tekst og illustrationer. Danmarks Naturfredningsforening mener, at det er vigtigt at informere borgerne om de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier i kommunens grønne områder, men at det selvfølgelig skal ske i respekt for disse. Da Danmarks Naturfredningsforening har folderkasser under en række af informationstavlerne i kommunen har vi gjort os nogle erfaringer. Den store informationstavle i Frederiksdal ses af meget få borgere, fordi den er usynlig fra omgivelserne, og det kan ses ved, at der stort set ikke bliver taget foldere her. Til gengæld er der stor afsætning på foldere ved den lille informationstavle ved Sneglebjerget, fordi den er synlig for alle, der går ad Kulhusvej. Indtil for et års tid siden var der kun få, der kom ned til Louisekilden, fordi den var blevet skjult af et upasset bøgepur, men da Danmarks Naturfredningsforening tog initiativ til at få bøgepurret beskåret, så informationstavlen, kilden og åslyngen igen blev synlig, steg afsætningen af foldere og dermed antallet af besøgende med %. Danmarks Naturfredningsforenings afsætter hvert år i alt ca foldere i folderkasserne under informationstavlerne i Mølleådalen mellem Fuglevad og Brede og i Frederiksdal. Det viser, at borgerne generelt er meget interesserede i at få viden om kommunens natur og kulturhistorie. Vi mener også, at det bør være muligt at tilpasse størrelsen af informationstavlerne, så den kan præsentere områdets vigtigste værdier på en rimelig måde. Vi mener heller ikke, at en informationstavle på 50x50 cm, der ligger ned, vil skæmme Tordals Mose eller Borrebakken væsentligt, hvis de placeres under hensyntagen til områdets værdier. Grønt Råd anmodes om at tage stilling til følgende spørgsmål: Ønsker Grønt Råd, at der opsættes informationstavler i kommunens grønne områder Hvilke formkrav skal informationstavlerne opfylde Hvilke kriterier skal lægges til grund for informationstavlernes størrelse Bilag 1. Tekst til Informationstavle ved søen i Tordals Mose Udkast til LTK Bilag 2. Brev til Lyngby-Taarbæk Kommune 1. maj

2 Bilag 1: Tekst til Informationstavle ved søen i Tordals Mose Udkast til LTK Søen blev gravet i 1991 af Danmarks Naturfredningsforening i en vinteroversvømmet lavning i den tidligere opfyldte mose. Mosen var her dækket af ca. 1 meter jordfyld. I 2010 blev søen udvidet mod syd med et større lavvandet område. Søen er blandt de mest værdifulde i kommunen på grund af dens rige plante- og dyreliv. Her yngler bl.a. butsnudet frø, skrubtudse, grøn frø, lille vandsalamander, guldsmede, vandnymfer, tanglopper, døgnfluelarver og vårfluelarver. Blishønen yngler hvert år i søen. Mosen mod øst blev naturgenoprettet fra skov til mose i 2004 af Lyngby-Taarbæk Kommune. Træerne og buskene blev fældet, og afløbet blev hævet ca. 1,25 meter, så området blev så vådt, at det igen blev mose. På grund af vandindvinding tørrer mosen ud hver sommer, men den har alligevel fået en meget værdifuld mosevegetation med bl.a. vandmynte, vandrøllike, starer, bittersød natskygge og søkogleaks. De lysåbne arealer har en stor bestand af mørk kongelys og almindelig agermåne og spredte forekomster af skov-løg, løgkarse, skov-fladbælg, kær-tidsel, almindelig knopurt, gul fladbælg og lægekulsukker. Skoven på skrænten mod nord har mange gamle eg og bøg med et smukt forårsflor for neden bestående af hvid anemone, gul anemone, hulrodet lærkespore, liden lærkespore, vorterod, almindelig guldstjerne og bingelurt. Naturplejen Danmarks Naturfredningsforening har plejet søen siden 1991 og mosen siden 2004 for at forhindre, at de gror til med især dunhammer, tagrør og pil. På de lysåbne arealer forhindres opvækst af træer og buske, og i skoven beskæres opvækst af elm og ahorn for at bevare den som en blandet ege- og bøgeskov. Ligger i tunneldal Tordals Mose ligger i en tunneldal, der løber fra Furesø gennem Lyngby Sø til Øresund ved Klampenborg. Den blev dannet under den sidste istid for ca år siden. Ved slutningen af istiden skabte isen Ermelundsbakken, så der opstod en langstrakt sø mellem Ermelundsbakken og Lyngby. I denne sø opstod senere Tordals Mose og Lyngby Mose, der havde afløb til Mølleåen gennem Toftebækken. Boplads i stenalderen Arkæologiske fund viser, at der har været bopladser i Tordals Mose siden jægerstenalderen, der sluttede f.kr. Fra jægerstenalderen er det vigtigste fund en boplads, der har ligget som en ø i Tordals Mose, og hvor der bl.a. er fundet en kærneøkse, flækker, flækkeblokke og et spidsvåben. Fra bronzealderen, der sluttede 500 f.kr. kendes et stort antal gravhøje både nord og syd for Tordals Mose. Fæstningskanal anlagt I blev Fæstningskanalen anlagt gennem Tordals Mose som led i Københavns Landbefæstning. Den skulle lede vand fra Furesøen til Ermelundvej, så der kunne skabes en sammenhængende oversvømmelse fra Øresund til Utterslev Mose. Ved anlæggelsen af Fæstningskanalen blev størstedelen af Tordals Mose dækket af overskudsjord og den østlige del blev afvandet, så den sprang i skov. Fredning I 1996 rejste Danmarks Naturfredningsforening fredningssag for Ermelundskilen fra Lyngby Sø til Ermelunden for at bevare Fæstningskanalen som fortidsminde i hele sin udstrækning og for at bevare og forbedre dens funktion som levested og spredningskorridor for det vilde plante- og dyreliv. I 2002 blev Fæstningskanalen og Ermelundskilen fredet. 2

3 Bilag 2. DN Lyngby-Taarbæk Kommune Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf Kgs. Lyngby Telefon: , hans@nielsen.mail.dk Dato: 1. maj 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Miljø & Plan Lyngby Rådhus 2800 Kgs. Lyngby Att: Malene Fischer Vedr. informationstavler i Tordals Mose og på Borrebakken Danmarks Naturfredningsforening i Lyngby-Taarbæk har modtaget jeres bemærkninger til vores forslag til informationstavler i Tordals Mose og på Borrebakken. Vi er ikke enige med jer i, at de skal være i den lille størrelse, da det vil betyde en kraftig reduktion i tekstmængden og dermed en forringelse af tavlernes informationsværdi. Jeres begrundelse er: Da områderne er forholdsvis små, mener vi, at tavler i den store størrelse vil blive for dominerende. Vi mener ikke, at områdernes størrelse bør have nogen betydning for tavlernes størrelse, da der i et lille område godt kan være mere at fortælle om og vise end i et stort område. I Tordals Mose er der både en sø, en mose, en skov, lysåbne arealer og Fæstningskanalen at fortælle om, og hvis hvert af disse 5 områder skal indeholde nogen reel information, kræver det plads. På den lille informationstavle, der bl.a. findes ved Kulhusvej/Sneglebjerget, ved Louisekilden og ved det store fattigkær i den sydlige ende af Lyngby Åmose, er der et areal inden for rammerne på 31x43 cm = cm 2 På den store informationstavle, der bl.a. findes ved møllerne i Frederiksdal, Fuglevad og Brede og ved den store gravhøj ved Hvidegården, er der et areal inden for rammerne på 50x50 cm = cm 2. Arealet er således 88% større på den store informationstavle end på den lille informationstavle, og det gør en kæmpeforskel på, hvad der er plads til. Der findes også en endnu større informationstavle i Lyngby Åmose syd ved Prinsessestien og neden for Åmosebakken, i Folkeparken og ved Søpromenaden med et areal inden for rammerne på 61x43 cm = cm 2. Da informationstavlerne kun er ca. 1 meter høje, og tavlerne en næsten vandrette er de mindre synlige end de lodrette skilte, der findes i de samme naturområder. Danmarks Naturfredningsforening er på den baggrund ikke indstillet på at reducere tekstmængden, men vil i stedet sætte spørgsmålet om informationstavlernes størrelse på dagsordenen for Grønt Råds møde den 23. maj. Vi vil endvidere anmode medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget om at sætte sagen på Teknik- og Miljøudvalgets møde i juni med henblik på at få fastlagt velbegrundede retningslinjer for informationstavlernes størrelse, der sikrer en rimelig balance mellem hensynet til borgernes information om naturen og beskyttelsen af naturen. Med venlig hilsen Hans Nielsen 3

4 Bilag 1: Fotos af synligheden af de små og de store informationstavler Bilag 2: Fotos af skilte i Tordals Mose og Lyngby Åmose Bilag 1: Fotos af synligheden af de små og de store informationstavler De 4 nederste fotos er taget 10 meter fra tavlen. Den lille tavle total 37x49 cm (Sneglebjerget) Den store tavle total 56x56 cm (Fuglevad) Fotoene viser, at tavlerne kun er synlige, når man er placeret foran dem. Ser man dem fra siden eller bagfra er de meget lidt synlige. 4

5 Bilag 2: Foto af skilte i naturen i Tordals Mose og Lyngby Åmose Tordals Mose 2,5 meter høje skilte i Tordals Mose ved Ermelundstien Lyngby Åmose Ved det største fattigkær Skilt ved søen i Tordals Mose Lyngby Åmose neden for Sorgenfri Kirke 5