KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

Transkript

1 Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet bedømt ud fra 47 indikatorer. Sammenligningen er foretaget således, at den enkelte kommune kun sammenlignes med andre kommuner, som ikke har en meget anderledes aldersmæssig og social (socioøkonomisk) sammensætning. Tlf Sagsnr.: 13/22748 Generelle bemærkninger Det er en fordel for en kommune at være i en lille sammenligningsgruppe, da det er lettere at blive nummer ét, hvis kommunen kun har 3 konkurrenter, end hvis der f.eks. (som i Rudersdals tilfælde) er 46 andre kommuner i sammenligningsgruppen. Metoden betyder, at der ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af grupperne. Når Ishøj f.eks. får topkarakteren 1 i produktivitet, betyder det, at der ikke med rimelighed kan siges at være andre af de tre kommuner i Ishøjs gruppe, der har en højere produktivitet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Ishøj har bedre produktivitet end Greve, der har et produktivitetstal på 0,97 og indgår i gruppe sammen med 69 kommuner. Derfor giver det f.eks. heller ikke mening at konkludere, at Rudersdal er nr. 86, når der kun er 47 kommuner i Rudersdals gruppe. Der er tale om en omfattende og relevant analyse, som kan inspirere kommunerne til at lære af de kommuner, der klarer sig bedst i undersøgelsen. Men undersøgelsen giver desværre også et skævt billede på en række områder. Hertil kommer, at sådanne beregninger er forbundet med betydelig usikkerhed, herunder usikkerhed som følge af forskelle i kommunernes dataafgrænsning og kontering. Hvis en kommune har valgt at prioritere områder, der ikke er omfattet af KORAs 47 serviceindikatorer, vil den få et lavere beregnet serviceniveau. KORAs beregninger er foretaget på grundlag af tal for , hvilket betyder, at senere ændringer, der kan påvirke kommunens service og produktivitet, ikke indgår.

2 KORA anvender en metode, som søger at stille den enkelte kommune i det bedst mulige lys. Det sker ved, at indikatorer, hvor en kommune har en relativ høj service sammenlignet med andre kommuner, vil vægte relativt tungt i beregningen af kommunens samlede service. Men denne tildeling af høj vægt til gode indikatorer kan indebære, at udgiftsmæssigt små områder kan få en uforholdsmæssig stor vægt, mens store udgiftsområder får en relativt lav vægt. Dermed kan den samlede serviceindikator for området blive misvisende. Når indikatorerne sammenvejes på denne måde, vil opgørelsesmetoden favorisere kommuner med stor variation i serviceindikatorerne. Endvidere fremgår det af KORAs rapport, at de anvendte restriktioner for vægtningen af indikatorerne har stor betydning for det beregnede effektiviseringspotentiale. De indikatorer, KORA anvender, er overvejende såkaldte outputindikatorer, som siger noget om omfanget af kommunens indsats. Derimod er der kun få indikatorer, som siger noget om effekten af kommunens indsats (outcome-indikatorer). KORA har for hvert område og for den samlede opgørelse udpeget nogle kommuner som forbilleder, som Rudersdal forventes at kunne lære af, hvis produktiviteten ønskes øget, jf. tabel 1. I tabel 1 er også vist KORAs tal for produktiviteten i Rudersdals nabokommuner og Gentofte Kommune. Som det fremgår, ligger produktiviteten i de viste kommuner typisk et stykke under 1. Tallene i tabel 1 og de udpegede forbilleder giver indtryk af, at opgørelsen blandt andet er påvirket af regionale pris- og lønforskelle. Tabel 1. KORAs produktivitetsopgørelse for udvalgte kommuner Dagtilbud Folkeskole mv. Ældre Samlet Allerød 1,00 0,91 0,73 0,9371 Furesø 0,85 0,85 0,76 0,9413 Gentofte 0,87 0,81 0,77 0,9369 Hørsholm 0,94 0,83 0,77 0,9784 Lyngby-Taarbæk 0,94 0,90 0,78 0,9128 Rudersdal 0,92 0,83 0,75 0,9265 Forbilleder for Billund Dragør og Rudersdal Skanderborg Ringkøbing- Skjern Herning og Kerteminde Vejen, Billund, Syddjurs, Vejle og Kerteminde Note: En produktivitet på f.eks. 0,90 betyder, at kommunen ifølge KORA kan spare 10 procent af de anvendte omkostninger (ved uændret serviceniveau). Kolonnen Samlet er ikke udtryk for et gennemsnit af de tre viste delområder. 2

3 KORA har opgjort følgende beløb som Rudersdal Kommunes besparelsespotentiale på de tre hovedområder (dagtilbud, folkeskole og ældreområdet) og det samlede besparelsespotentiale: Dagtilbud: Folkeskole: Ældre: Samlet: 21 mio. kr. 88 mio. kr. 120 mio. kr mio. kr. Det er ikke muligt at foretage nærmere sammenligning af KORAs indikatorer for Rudersdal Kommune og de viste forbilleder, da KORA kun oplyser et gennemsnitstal for samtlige kommunerne i sammenligningsgruppen. Nedenfor kommenteres KORAs analyse for hvert af de tre hovedområder. Dagtilbud Der indgår kun fire indikatorer i KORAs beskrivelse af dagtilbudsområdet (personalenormering i dagpleje og i daginstitutioner, andel pædagogisk uddannede og sygefravær). En del af forklaringen på, at Billund Kommune kan løse opgaven billigere end Rudersdal Kommune, kan findes i forskellene i dækningsgrad for de 0-2-årige, som er den børnegruppe, der er dyrest at passe. I Billund var det således i gennemsnit 64,5 procent og i Rudersdal 68,7 procent af de 0-2-årige, der blev passet i dagpleje og daginstitution i Folkeskole Eleverne i Rudersdal Kommune har landets bedste resultat ved afgangsprøverne. Det afspejles dog ikke i KORAs undersøgelse, hvor der benyttes en tvivlsom opgørelse af undervisningseffekten, som tildeles relativt stor vægt i den samlede opgørelse for skoleområdet. Undervisningseffekten er et beregnet udtryk for, hvor meget den enkelte skole formår at hæve elevernes karaktermæssige niveau korrigeret for elevernes sociale baggrund. For flere kommuner giver KORAs opgørelse et helt andet resultat end en tilsvarende analyse foretaget af Cepos. Ifølge undervisningsministeriets nationale tests har eleverne i Rudersdal et karaktergennemsnit væsentligt over landsgennemsnittet (når der korrigeres for social baggrund). Disse resultater indgår dog ikke i KORAs undersøgelse. 3

4 Derimod er klassekvotienten en af de anvendte indikatorer. Ifølge Skoleområdet er der imidlertid ikke dokumentation for, at en lav klassekvotient giver en bedre undervisningskvalitet. Endvidere tildeler indikatoren fejlagtigt et lavere serviceniveau til de kommuner (herunder Rudersdal), der har relativt store klasser, fordi der undervises med to lærere og to hold (differentieret undervisning). Ifølge en opgørelse fra KL har 87 procent af lærerne i Rudersdal Kommune linjefagskompetence. Det er mere end landsgennemsnittet og niveauet i de tre forbilleder Ringkøbing-Skjern, Herning og Kerteminde, hvor andelen ligger mellem 75 og 83 procent. Denne indikator indgår dog heller ikke blandt KORAs 10 indikatorer for skoleområdet. Ældre KORAs opgørelse giver et misvisende billede på ældreområdet. Det skyldes blandt andet, at private leverandører af hjemmehjælp ikke indgår i den af KORA anvendte indikator for personalet i ældreplejen. Da Rudersdal Kommune har en relativt høj andel af private leverandører, betyder KORAs indikator, at kommunen fejlagtigt fremstår med et lavere serviceniveau end f.eks. Dragør og Skanderborg, der er udpeget som forbilleder. I Dragør og Skanderborg benyttede henholdsvis ca. 20 og 30 procent af de ældre, der var visiteret til hjemmehjælp med frit valg i , privat hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel udgjorde over 45 procent i Rudersdal. Hertil kommer, at personalet på Lions Park Søllerød heller ikke indgår i KORAs personaleopgørelse. Da udgifterne til private leverandører derimod indgår i KORAs opgørelse af produktiviteten, kommer Rudersdal Kommune således både til at fremstå som en kommune med lavt serviceniveau og lav produktivitet på ældreområdet. Hertil kommer, at analysen ikke inddrager borgernes sundhedstilstand. Serviceindikatorerne tager således ikke højde for, at borgerne i Rudersdal Kommune kan have et mindre behov for (og ønske om) plejeboliger, hjemmehjælp og forebyggende hjemmebesøg. Der anvendes endvidere en række indikatorer for serviceniveauet, som går stik imod Rudersdal Kommunes bestræbelser på at gøre de ældre mere selvhjulpne. Det drejer sig f.eks. om indikatorer for antal ældre i plejeboliger, personale i ældreplejen pr. 65+ årig og andel 65+ årige, der modtager varig hjemmehjælp. Rudersdal Kommune bruger betydelige beløb på den forebyggende indsats (herunder dagcentre). Men denne indsats indgår ikke i KORAs 4

5 indikatorer og bliver derfor ikke afspejlet i opgørelsen af kommunens serviceniveau og produktivitet. KORAs indikator for ventetid på plejebolig er baseret på oplysninger for , som derfor ikke omfatter de to nye plejecentre, der blev indviet i 2012 i Rudersdal Kommune. Afsluttende bemærkninger Benchmarking er et nyttigt redskab for kommunerne til at blive inspireret af hinanden til nye og bedre metoder at løse opgaverne på. Rudersdal Kommune vil gerne lære af andre kommuner og bestræber sig vedvarende på at løse opgaverne så effektivt som muligt. Derfor har kommunens budgetforslag gennem flere år indeholdt en benchmarking, hvor nøgletal for kommunen sammenlignes med lands- og regionsgennemsnittet samt nabokommunerne og Gentofte Kommune. Benchmarking indebærer mange faldgrupper, men sammenligningen kan bruges som en indikator på, om der er behov for at foretage nærmere analyser af service- og/eller udgiftsniveauet på et givet område. Sigtet med KORAs analyse er godt. Men det er ærgerligt, at KORA ikke har inddraget kommunerne under udarbejdelsen af rapporten, så kommunerne havde haft mulighed for at påpege nogle af problemerne med de anvendte indikatorer, før analysen blev afsluttet. Problemerne med de anvendte indikatorer mv. betyder, at rapporten desværre bliver mindre anvendelig for kommunerne. Samtidig virker det besynderligt, at den enkelte kommune dels skal betale for at få KORAs mere detaljerede tal for kommunen, dels ikke får adgang til de tilsvarende detaljerede oplysninger for sammenligningskommunerne. Tilmed skriver KORA, at kommunerne ikke må udveksle de detaljerede oplysninger med andre kommuner uden eksplicit tilladelse fra KORA. Det overordnede formål med benchmarkingen er, at kommunerne skal kunne lære af de bedste. Derfor virker det uhensigtsmæssigt, at kommunerne ikke kan få adgang til det samlede talmateriale, så Rudersdal Kommune f.eks. kunne se, hvilke af de 46 andre sammenligningskommuner, der klarer sig bedst inden for hver enkelt indikator. 5