NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet

Transkript

1 Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr Brevid Ref. KTH Dir. tlf NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august 2013 Indledning Produktivitetskommissionen offentliggjorde i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i juni måned et arbejdsnotat om Produktivitet i den offentlige sektor hvor er problemerne? samt en rapport om Kommunale serviceniveauer og produktivitet udarbejdet af KORA, hvor der peges på, at der er et betydeligt potentiale for øget produktivitet, effektivitet og kvalitet i den kommunale sektor, hvis de mindre effektive enheder kan hæve deres produktivitet op på niveau med de mest effektive sammenlignelige enheder. I dag (29. august) er dette fulgt op med et mere detaljeret notat fra KORA, hvor der præsenteres serviceniveau og produktivitet for de enkelte kommuner. Produktivitetskommissionen/KORA fremhæver, at et særskilt formål med analyserne er at pege på, at der er behov for en bedre indsats for at tydeliggøre den service, som borgerne modtager gennem opstilling af bedre mål for service (indikatorer). Endvidere ønsker man at introducere en ny og mere avanceret metode til benchmarking på det kommunale område. På denne baggrund finder forvaltningen det positivt, at kommissionen forsøger at sætte tal på produktiviteten i kommunerne, og at det er et godt bidrag til debatten om produktiviteten i den offentlige sektor. Det er en spændende ny måde at benchmarke kommunerne på og forvaltningen vil se nærmere på analysen med interesse. Det tyder på, at vi kan lære noget og at der kan være et potentiale for at forbedre produktiviteten. Det er ikke muligt, at kommentere på de konkrete tal eller komme med forklaringer på stående fod. Det kræver, at vi kommer længere ind i materialet. I analysen nævnes, at det er muligt at rekvirere mere detaljeret materiale, så vi har en reel mulighed for at analysere og kommentere på sammenligningerne. Dette materiale er bestilt. Forvaltningen vil gennemgå resultaterne nærmere, når vi modtager det detaljerede materiale og vende tilbage med mere om analysen. På baggrund af analysen er det endvidere relevant at undersøge, om nogle af de anvendte indikatorer fremover bør anvendes i Roskilde Kommune i forbindelse med Resultater i Roskilde og dette arbejde er igangsat. Hovedresultater og resultater for Roskilde Kommune Hovedresultaterne i rapporterne, der omhandler alle kommuner er: At der samlet for den kommunale sektor kan findes et betydeligt milliardbeløb (5 mia.kr) ved at hæve produktiviteten i de kommuner med lavere produktivitet. Dvs. det er uden at sænke serviceniveauet. Forskellen i produktivitet er betydelig op til 25 pct. på udvalgte områder.

2 Side2/5 At kommuner kan være særdeles produktive på nogle områder, mens de på andre områder har en lavere produktivitet. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at en kommune har høj produktivitet på alle områder. Alle analyserne er baseret på, at der er udpeget i alt 47 indikatorer for serviceniveau, som sammen med udgiftsniveau anvendes til at angive produktivitet og det angives af Produktivitetskommissionen/KORA, at der er væsentlige forbehold og derfor er det ikke en facitliste. Metoden beskrives nærmere nedenfor. For Roskilde Kommune angives følgende om serviceniveau: Et samlet serviceniveau på 1, hvilket betyder, at det i analysen ikke har været muligt at pege på andre kommuner, der ud fra en samlet betragtning kan siges at have en højere samlet service. Roskilde Kommune er kun sammenlignet med kommuner, der har en lignende demografisk og socioøkonomisk baggrund. På 8 udvalgte fagområder angives serviceniveauet til at ligge på mellem 0,7 og 1, med den laveste service på vejvæsen (0,68), efterfulgt af ældre (0,88), arbejdsmarkedsforanstaltninger (0,89), det specialiserede socialområde (0,9), Folkeskole, SFO mv. (0,92). Både dagtilbud, sundhed og forebyggelse samt kultur og fritid ligger på 1. For Roskilde Kommune angives følgende om produktivitet: En samlet produktivitet på 0,93 hvilket betyder, at Roskilde Kommune samlet set kan blive 7 pct. mere produktive På 3 fagområder angives produktiviteten særskilt: o Dagtilbud: 0,85 o Folkeskole, SFO mv: 0,75 o Ældre: 0,81 hvilket betyder, at der peges på mulige produktivitetsforbedringer på mellem 15 og 25 pct. på disse områder, hvis Roskilde Kommune kan løfte produktiviteten op til samme niveau, som de mest produktive sammenlignelige kommuner. I analysen peges på, at der er en væsentlig usikkerhed omkring resultatet, pga. forskellig konteringspraksis og konteringsfejl i konteringen af udgifterne mellem de kommuner, der er sammenlignet. Der peges i analysen på, at der specielt på ældreområdet er data, som ikke er så robuste, pga. problemer med at afgrænse området. Ud fra de baggrundstal, som der er adgang til på nuværende tidspunkt er forvaltningen vidende om, at der er fejl, som kan forrykke konklusionen for Roskilde Kommune.

3 Side3/5 Metode Beregningerne bygger på en opgørelse af serviceniveau på baggrund af indikatorer set som gennemsnit over perioden , som sættes overfor udgiftsniveauet i regnskab og på denne måde dannes et mål for produktiviteten. KORA har udvalgt 8 serviceområder og inden for disse identificeret i alt 47 indikatorer, der anvendes ved vurderingen af den service kommunerne leverer til borgerne. De 8 serviceområder er: Dagtilbud, Folkeskole inkl. SFO og specialskole Ældreområdet Udsatte børn og unge, sindslidende og voksne handicappede Biblioteksvæsen, kultur og fritid Vejvæsen Sundhed og forebyggelse Arbejdsmarkedsforanstaltninger For området administration indgår der ikke nogen indikatorer, da Produktivitetskommissionen/KORA har fundet det svært at måle i forhold til borgere. Produktivitetskommissionen/KORA vurderer, at der med opstillingen af de 8 serviceområder og 47 indikatorer er dækket ca. 75 procent af kommunernes samlede serviceudgifter. Blandt de 47 indikatorer er nogle udtryk for effekt, nogle er udtryk for resultater, mens der også er nogle, som egentlig er input, men som vurderes at havde væsentlig betydning for den leverede service. Produktivitetskommissionen/KORA peger på, at et væsentligt forbehold i forhold til analysen og resultatet er, at man er nødt til at tage udgangspunkt i de målbare indikatorer, der findes i øjeblikket og at man derfor kun indfanger en del af den kommunale service. De 47 indikatorer er angivet i bilag 1.

4 Side4/5 Bilag 1. Indikatorer for kommunal service anvendt i KORA s rapport Kommunale serviceniveauer og produktivitet. Serviceområde Indikatorer for serviceniveau Dagtilbud Personalenormering dagpleje Personalenormering daginstitutioner Andel pædagogisk uddannede i daginstitutioner Procentdel raske årsværk blandt dagtilbudsansatte Folkeskole inkl. SFO og specialskole 1/klassekvotient Lærer-elevratio Antal planlagte undervisningstimer pr. klasse Afholdte timer pr. klasse Procentdel raske årsværk blandt lærere Personalenormering i SFO og fritidshjem Andel pædagoger og lærere i SFO og fritidshjem Udgifter til kommunale og regionale specialskoler Undervisningseffekt for hhv. humanistiske fag og naturfag1 Ældreområdet Indskrevne fra kommunen pr. vægtet 65+ årig i alt på plejehjem, i plejeboliger til ældre, ældreboliger samt øvrige boliger for ældre Personaleårsværk i ældreplejen pr. vægtet 65+ årig Andel 65+ årige (vægtet) der modtager varig hjemmehjælp Antal visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager Forebyggende hjemmebesøg pr. 75+ årig 1/antal genindlæggelser vedrørende forebyggelige diagnoser (slagtilfælde, væskemangel mv.) pr. 67+ årig gennemsnitlig ventetid til plejebolig for personer på generel venteliste, som har fået tilbudt bolig i året Udsatte børn og unge, sindslidende og voksne handicappede Nettodriftsudgift til anbringelser pr årig i forhold til det forventede, givet kommunens demografiske og socioøkonomiske sammensætning Nettodriftsudgift til forebyggende foranstaltninger pr årig i forhold til det forventede, givet kommunens demografiske og socioøkonomiske sammensætning Antal botilbud for sindslidende og voksne handicappede pr årig (betalingskommune) Enhedsudgift pr. botilbud for sindslidende og voksne handicappede Biblioteksvæsen, kultur og fritid Bestand af bøger pr. indbygger Bestand af lydbøger, musikoptagelser og andre materialer pr. indbygger Brug af elektroniske ressourcer (downloads) pr. indbygger Udlån af bøger pr. indbygger Udlån af lydbøger, musikoptagelser og andre materialer pr. indbyggerdikatorer for serviceniveau Aktive lånere pr. indbygger Personaleårsværk på biblioteker pr. indbygger Akademikerandel af bibliotekspersonalet Hovedbibliotekets åbningstimer pr. uge

5 Side5/5 Udgifter til museer, biografer, teatre, folkeoplysning mv. Vejvæsen Kilometer kommunal vej pr. indbygger i forhold til det forventede, givet kommunens befolkningstæthed Vejvedligeholdelsesstandard2 Sundhed og forebyggelse Antal heltidsansatte læger og sundhedsplejere i sundhedstjenesten pr årig Antal heltidsansatte tandlæger og klinikassistenter i den kommunale tandpleje pr. indskrevet (inkl. omsorgstandpleje) Andel læger og tandlæger af det samlede sundhedspersonale Andel indskrevne i omsorgstandpleje i pct. af de indskrevne i kommunal tandpleje Børns tandsundhed antal dages ventetid til genoptræning (ssi.dk) Arbejdsmarkedsforanstaltninger a-dagpenge i forhold til det forventede, givet befolkningens sammensætning og de lokale arbejdsmarkedsforhold3 kontanthjælp i forhold til det forventede, givet befolkningens sammensætning og de lokale arbejdsmarkedsforhold3 sygedagpenge i forhold til det forventede, givet befolkningens sammensætning og de lokale arbejdsmarkedsforhold3 permanente ydelser (ekskl. efterløn) i forhold til det forventede, givet befolkningens sammensætning og de lokale arbejdsmarkedsforhold3 Noter: 1Beregnes særskilt af KORA 2Baseres på data om belægningsindeks fra 3Beregnes særskilt af KORA, med reference til data fra jobindsats.dk