Erfaringer fra pilotområderne i Egtved Ådal og Grejs Ådal

Transkript

1 Erfaringer fra pilotområderne i Egtved Ådal og Grejs Ådal 1

2 Fotograf til fotos i denne pjece: Carsten Cramer. 2

3 Hvad er Smart Natura? Smooth Methods of communication, cooperation and Awareness Raising Tools of the Natura 2000-plans - forkortet Smart Natura Smart Natura er et projekt, der skal afdække, hvordan vi gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere kan sikre en smidig og omkostningseffektiv drift og pleje af de unikke naturtyper, som findes i Danmarks 246 Natura 2000-områder. Det overordnede mål i projektet Projektet er med til at sikre en smidig og omkostningseffektiv gennemførelse af Natura 2000-planerne til gavn for biodiversiteten, naturværdier og de mennesker, der bor i Natura 2000-områderne. Målet er at udvikle metoder og værktøjer til at sikre en sådan implementering via frivillige plejeaftaler. Kommunikation benyttes som middel til udviklingen af aktiv inddragelse og forbedring af samarbejdsaftaler. Der er mange aktører med erfaring og ekspertise, som kommer på banen her: Forskellige typer af lodsejere, rådgivere inden for både skovbrug og landbrug og kommuner med forskellige fagfolk, som alle har deres unikke kompetencer, bidrager med løsningsforslag til pleje og bevarelse af naturtyperne. Dialog, involvering og samarbejde er vejen frem mod et fælles mål. Bag projektet står Vejle Kommune og Videncentret for Landbrug. Projektet løber frem til midten af 2015 og er støttet af EU-Life-programmet. 3

4 4

5 Hvordan udvikles Smart Natura? Metoderne og værktøjerne udvikles i tæt samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Vejle Kommune, rådgivere og lodsejere og tager afsæt i en opfattelse af, at viden, kommunikation og samarbejde mellem de forskellige parter er afgørende for at skabe gensidigt ejerskab til Natura 2000-handleplanerne. Værktøjerne vil blive udviklet på basis af processen med at implementere de konkrete Natura 2000-planer for pilotområderne Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal. Værktøjerne udvikles dels ved at indsamle tidligere, praktiske erfaringer og dels ved afprøvning af nye måder at gøre tingene på. Efterfølgende vil den lokale arbejdsgruppe indhente respons og evaluere resultaterne for afslutningsvis at tilpasse værktøjerne. Denne pjece fortæller om vores arbejde med Smart Natura, og de erfaringer vi har fået indtil nu. Vi begynder at kunne se de første skitser til metoder og værktøjer. Her kan du læse om erfaringerne fra vores to pilotområder. 5

6 Pilotområderne nær Vejle Øvre Grejs Ådal Habitatområdet Øvre Grejs Ådal omfatter skov og lysåbne arealer langs Grejs Å og Fårup Sø, der er en næringsrig sø på 95 ha. Den modtager ca. to tredjedele af sit vand fra kilder enten i søen eller op til søen. På nordsiden af Fårup Sø er der fortrinsvis højstammet bøgeskov, men ned mod søen er udbredte ellesumpe, som rummer en række jernholdige kildevæld. Der er lysåbne arealer på sydsiden af søen med overdrev og dyrkede marker. Øst for Fårup Sø åbner sig en forholdsvis bred ådal med eng- og mosearealer langs Grejs Å. På nordsiden af ådalen rejser Jelling Skov sig, som en skræntskov på ådalsskrænten. Skoven domineres af bøgebevoksninger med indslag af elle- og askeskov i bunden af ådalen. I dette område er der fundet områder med kildekalk. Længere mod øst bliver ådalen smallere, og der er et større fald på Grejs Å. Der findes en del eng- og mosearealer ned til åen, men det dominerende landskabselement er løvskovene på ådalsskrænterne. I disse skove findes en række hurtigtstrømmende skovbække med et kraftigt fald. Egtved Ådal Natura 2000-området Egtved Ådal har et areal på ha., hvoraf 37 ha er statsejet. Området er et meget kuperet og varieret tunneldalssystem omkring vandløbene Egtved Å og Vejle Å. Ådalen rummer en lang række habitatnaturtyper. I bunden af dalen findes vandløbene med tilgrænsende bræmmer af høje urter. Desuden ligger der partier med ferske enge og moser, herunder rigkær og skovbevoksede moser samt elle- og askesumpe. På de tørre partier op ad ådals-skrænterne findes overdrev og hedearealer samt småskove af både løv- og nåletræ. Overdrevene er et meget dominerende landskabselement, og de fleste af overdrevene er sure overdrev. Flere steder på skrænterne, både i skovene og på de lysåbne arealer, findes der kildevæld med kalkholdigt vand. Størstedelen af området er en del af Nybjerg Mølle-fredningen, hvis formål det er at bevare de landskabelige værdier og beskytte de naturvidenskabelige interesser i navnlig geologisk, botanisk og zoologisk henseende. Fredningen tilsigter desuden at give offentligheden øget adgang til området. 6

7 7 7

8 Græsningsfællesskab i Øvre Grejs Ådal I Øvre Grejs Ådal har samarbejdet mellem lodsejere, rådgivere og Vejle Kommune udmøntet sig i en fælles Natura 2000-projektansøgning til NaturErhvervstyrelsen om tilskud til rydning af tilgroede arealer og opsætning af hegn til forberedelse af afgræsning på ca. 100 ha. Lodsejerne går her sammen i et græsningsfællesskab, hvor der aftales samlet pleje- og drift for hele området. En omkostningseffektiv løsning, skabt gennem inddragelse og dialog. Natura 2000-arealerne vil blive afgræsset af kvæg, men også af heste der er egnet til at gå på naturarealerne. Effekten af afgræsning og rydning af tilgroet krat på lysåbne naturtyper vil være, at man genskaber og forbedrer naturtyperne rigkæ, tidvis våd eng og overdrev. Det forventes, at der sker en udvikling hen mod en gunstig bevaringsstatus i naturområderne. Et græsningsfællesskab, som her i Øvre Grejs Ådal kan være en metode til at opnå målene i Natura 2000-handleplanerne. Men det er ikke nødvendigvis den samme løsning, der er bedst egnet alle steder. Vejle Kommune har stået for projektansøgningen sammen med 20 lodsejere, der i fællesskab er blevet enige om, hvor der skulle ryddes tilgroede bevoksninger, og hvordan hegnene skulle sættes på deres matrikler. Hegnsopsætning har en stor betydning for, hvordan man undgår fragmentering af naturtyper og fremmer grønne korridorer i det åbne land. 8

9 Forløbet i Øvre Grejs Ådal Græsningsfællesskabet startede med et uformelt intromøde i juni 2012, hvor lodsejere mødtes til en markvandring med en medarbejder fra kommunen. Tilstanden på arealerne og handleplanen for Øvre Grejs Ådal blev drøftet. Dermed var den første kontakt til netværket af lodsejere skabt. Skovdal Kro ved Fårup Sø dannede den 4. december 2012 ramme om et møde med 24 lodsejere, landbrugsrådgivere, Videncentret for Landbrug og Vejle Kommune. Der blev præsenteret forudsætninger, mål og muligheder for at indgå i et fælles græsningsprojekt i Øvre Grejs Ådal mellem Fårup Sø og Hopballe Mølle. Efterfølgende tog det fart, og der blev afholdt individuelle lodsejermøder, hvor observatører fra lokale rådgivningscentre og Vejle Kommune deltog. Referater, undersøgelser, iagttagelser og analyser af møderne bliver brugt til at finde frem til de mulige metoder i fremtiden. Et endeligt arbejdsmøde med deltagelse af de 20 lodsejere blev afholdt igen den 23. april 2013 på Skovdal Kro. Der blev lagt et kort over området på bordet, og lodsejerne mødte op på dagen og fik justeret hegnslinjerne i fællesskab. Alle lodsejere var meget engagerede og deltog aktivt i diskussionen om den endelige placering. Rundt om kortet blev der både diskuteret foldstørrelser og placering af led. Der kom også forslag til nye samarbejdsrelationer mellem dyreholdere og lodsejere. Det lykkedes at nå til enighed om vigtige punkter, f.eks. kortlægning af hegn for det videre forløb. Vejle Kommune fik søgt om tilskudsordningen til NaturErhvervstyrelsen, på vegne af lodsejerne. Der er udsigt til flere opfølgende møder med lodsejere, rådgivere fra landbrug og skovbrug, Vejle Kommune og Videncentret for Landbrug. Rådgiverne har en central rolle i samarbejdet og rådgivningen til lodsejerne. De har svarene og giver mulige råd, der viser sig at være afgørende løsninger til omkostningseffektiv naturpleje. Kommunen har været tovholder på forberedelsesdelen, der i sidste ende fører mod græsning af Øvre Grejs Ådal. Det er tanken, at Vejle Kommune indkalder lodsejerne i Øvre Grejs Ådal til et opfølgende erfamøde, hvor erfaringer, tiltag, tilskudsordninger og nye muligheder belyses. 9

10 10

11 I Egtved Ådal arbejdes med mindre grupper af lodsejere Egtved Ådal er præget af områder, der på grund af landskabet er mere opdelte og fragmenterede. Der er derfor ikke det samme potentiale som i Øvre Grejs Ådal for et stort fælles græsningsprojekt. Dette giver nogle andre udfordringer i implementering af handleplaner hos berørte lodsejere. Der er arealer præget af lodsejere med store bedrifter med kødkvæg, som har set muligheder og interesse i at have naturpleje. Samtidig er der naboer, der har etableret græsningsaftaler med hinanden. Beskrivelse af Egtved-modellen : Nogle gange er lodsejerne store nok til, at det giver mening blot at lave aftaler med én lodsejer. Andre gange skal der være to-fem lodsejere, der går sammen. I Grejs gav det mening, at der var flere lodejere sammen, men de naturgivne forhold og matrikelgrænserne i Egtved lægger ikke umiddelbart op til samme store samarbejde. Processen i Egtved Ådal har derfor mere været præget af mindre lodsejermøder med enten én eller to-fem lodsejere ad gangen. I Egtved Ådal er det forskelligt, hvem der har stået for selve ansøgningen til NaturErhvervstyrelsen. Nogle steder er det kommunen, der har lavet ansøgningen, andre steder er det rådgiverne og endelig har Naturstyrelsen været ansøger. I Egtved Ådal er der således p.t. søgt om hegning og rydningstilskud fordelt på omkring otte ansøgninger. En To-fem Over fem 11

12 12

13 Natura 2000 Et vigtigt element i EU s naturbeskyttelsesdirektiver er Natura 2000-områderne. Områderne er udpeget for at beskytte yngle- og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. De lysåbne naturtyper som fersk eng, overdrev, strandeng og heder er afhængig af naturpleje for at undgå tilgroning af høje vækster, der udkonkurrerer det sarte samspil mellem insekter, dyr og planter. Andre faktorer, såsom hydrologi, fragmentering af naturtyper og afgræsningsarealer, intensivt landbrug eller skovbrug, luftdeposition og invasive arter er med til at true områdernes tilstand. Afgræsning med køer og heste, høslæt samt rydning af vedplanter er med til at bevare naturtyperne som vedvarende græsarealer, så de lever op til målene i Natura 2000-handleplanerne. Kommunerne har i 2012 udarbejdet handleplaner for de enkelte Natura 2000-områder. Kommunerne er ansvarlige for at gennemføre handleplanerne, som skal sikre målene i de statslige handleplaner. Rådgiverne inden for landbrug og skov har stor erfaring inden for bl.a. tilskudsordninger, EU-regler, græsning og rydning. Deres viden er vigtig, når de konkrete naturplejetiltag skal gennemføres. Derfor er det vigtigt med et godt samarbejde og dialog mellem berørte lodsejere, rådgivere og kommune. 13

14 14

15 Overskuelighed i Natura 2000-handleplaner Der findes tilskudsordninger til f.eks. hegnsopsætning, som lodsejere kan søge om. EU-tilskudsordningerne administreres af NaturErhvervstyrelsen. Der findes lodsejere, som gerne vil indgå aftale, men slet ikke har kendskab til mulighederne. Kommunerne har ikke pligt til at kontakte lodsejere og motivere dem til at søge disse støttemuligheder, men kan dog gå i dialog med lodsejere for at planlægge og gennemføre en konkret indsats. Kommunerne har, i forbindelse med Natura 2000-opgaven, ikke fået ekstra midler til denne dialog. De kommunale handleplaner skal som udgangspunkt gennemføres via frivillige aftaler med lodsejere, og de enkelte lodsejere opfordres til selv at søge på deres arealer, men hvad er incitamentet for dem til at søge, når overskuelighed, økonomi og formidlingen ikke er til stede? Implementeringen skal, for en stor dels vedkommende, ske som et frivilligt samarbejde mellem lodsejerne og hver enkelt af landets 98 kommuner. Hovedudfordringen er i den forbindelse, at der ikke eksisterer meget viden om, hvordan man mest effektivt får skuet sådanne frivillige naturaftaler sammen. Det er første gang i de danske Natura 2000-områders levetid, at der er udarbejdet handleplaner, der skal implementeres. Dette er netop målet og udfordringen med Smart Naturaprojektet: Involvering af deltids- eller fuldtidslandmænd i processen på en måde, hvor man via dialog og samarbejde sikrer hensigtsmæssige handleplaner, og hvor respekten for den enkelte lodsejer stadig er intakt. 15

16 16

17 Smart Natura deler ud af sine metoder Erfaringerne fra projektet giver os viden om, hvordan man kan sikre en smidig og omkostningseffektiv gennemførelse af Natura 2000-planer gennem samarbejde og aktiv involvering. Det bedste sted at starte er at tage udgangspunkt i landskabet og naturen. Der findes ikke altid én model til samarbejde og aktiv involvering, men derimod en analyse af de landskabelige værdier og matrikelkort. Små aftaler kan være ligeså effektive som store brede samarbejdsaftaler. Indgangsvinklen hos myndigheder og samarbejdspartnere er at forberede sig godt, inden man bevæger sig ud til nye lodsejere. Kend historikken i området, tidligere erfaringer og konflikter kan komme til nytte ved dialog med lodsejere. Grib det an individuelt - der findes flere typer af natursyn. Opbyg netværk og del ud af forslag, tiltag og muligheder. Åbenhed i et samarbejde skaber den aktive involvering. Der er tre aktører til det bedste samarbejde, kendskab og formidling af viden. Kommunerne, rådgiverne fra landbruget og skovbrug samt lodsejerne. Sammensætningen af disse aktører åbner op for et bredere netværk, som i sidste ende udmønter sig i frivillige aftaler og opnåelse af målene i Natura 2000-planerne. Det er vigtigt at iværksætte en informationskampagne om den biologiske mangfoldighed og om nødvendigheden herom til relevante målgrupper. Informationstavler i landskabet og projektudstillinger kan vise budskabet til både aktører og borgere. Smart Natura-projektet fortsætter sit arbejde frem til 2015 med at analysere, udvikle og udbrede kendskabet af metoder og værktøjer til et bredere samarbejde og involvering på Natura 2000-området. 17

18 Udbredelse af redskaberne til resten af Danmark og EU Metoder og brugbare værktøjer, der er udviklet gennem projektet Smart Natura vil efterfølgende kunne bruges til lignende Natura 2000-projekter i Danmark og i resten af EU. Gennem samarbejde og aktiv involvering ønsker Smart Natura at indsamle og udbrede denne viden til andre kommuner, rådgivere og lodsejere. Det er derfor, Smart Natura har dannet et rejsehold, der kan tage ud. I dialog med andre kommuner og rådgivere udvikler de metoderne og introducerer dem til de værktøjer, som vi finder frem til i Smart Natura. Vi ved allerede nu, at der ikke kun er én model for arbejdet i Natura Vi ved også, at kendskabet til ens område er en vigtig forudsætning for at kunne takle udfordringerne i området. Smart Natura-projektet har taget udgangspunkt i to Natura 2000-områder nær Vejle. 18

19 19

20 Kontakt Projektleder Cammi Aalund Karlslund Videncentret for Landbrug T E caa@vfl.dk Skovfoged Thomas Langholz Valentin Skovdyrkerforeningen Syd T E tvj@skovdyrkerne.dk Biolog Mads Fjeldsø Christensen Vejle Kommune T E mafch@vejle.dk Konsulent Annette Pihl Pedersen LMO T E app@lro.dk Biolog Henriette Lang Sørensen Vejle Kommune T E henls@vejle.dk Miljøkonsulent Rasmus Dandanell Lundegaard Kolding Herreds Landbrugsforening T E rdl@khl.dk Bag projektet står Vejle Kommune og Videncentret for Landbrug. Projektet løber frem til midten af 2015 og er støttet af EU-Life-programmet.