Kend din rolle og dit ansvar i et naturprojekt. - lodsejer, dyreholder, kommune & rådgiver

Transkript

1 Kend din rolle og dit ansvar i et naturprojekt - lodsejer, dyreholder, kommune & rådgiver 1

2 Forfattere Fotos Udgiver Smart Natura - se bagsiden Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune Frank Bondgaard, SEGES, Planter & Miljø Susanne Øster Sørensen, SEGES, Planter & Miljø Carsten Cramer SEGES, Planter & Miljø Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Layout Connie Vyrtz Pedersen, SEGES, Planter & Miljø 2

3 Kend din rolle og dit ansvar i et naturprojekt Lodsejer, dyreholder, kommune & rådgiver Ambitionen for projekt Smart Natura er at udvikle nye samarbejdsrelationer mellem lodsejere, rådgivere og kommune. Projektet bygger på en opfattelse af, at dialog og samarbejde mellem myndigheder, rådgivere og lodsejere leder til de bedste resultater for alle parter. Øget samarbejde på tværs skal medvirke til at fremme implementering af Natura 2000-handleplanerne og derved sikre en gunstig bevaringstilstand for naturtyper og arter indenfor Danmarks Natura 2000-områder. Læs mere om projektet SMART Natura på hjemmesiden, og læs Natura 2000-håndbogen. Samarbejdet mellem lodsejere, kommune og rådgivere kan gribes an på mange måder. Det har ofte vist sig, at hvis samarbejdet ikke sker tilfældigt, men er gennemtænkt fra starten, bliver resultatet bedst for både lodsejer og kommune. Hvis mange lodsejere ønsker at samarbejde i et naturprojekt, bliver resultatet normalt bedst, hvis det sker i et tæt samarbejde med kommunen og rådgiverne fra landbruget og skovbruget. Det kræver tålmodighed, når mange lodsejere og interessenter skal samarbejde, for tidsrummet fra ideer og forslag til konkret handling og til sidst implementering kan være langt. Et vellykket samarbejde er handlingsorienteret. Det handler ikke bare om at have det rart og komme med gode ideer, ideerne skal også gennemføres. Ofte er det først, når arbejdet i en samarbejdsgruppe bliver konkret, når prioriteringer og ansvar er fordelt, at interessekonflikterne bliver tydelige. Håndteres det på en god måde, er der stor sandsynlighed for, at et naturprojekt kan gennemføres. Der skal gerne dannes et fastforankret ejerskab til naturprojektet, og det gøres ved samarbejde og ved at vise hinanden tillid og respekt. Det er vigtigt at have fokus på enkel og klar kommunikation. Hvis kompleksiteten bliver for høj, bliver folk ofte handlingslammede. Det er vigtigt, at du - og andre - kender jeres ansvar og rolle i et naturprojekt. Dette gælder både for lodsejere, kommune og landbrugsrådgivere. Det er vigtigt at få afklaret, hvor dit ansvar og din kompetence går til. Hvor kan du hjælpe, og hvad er mest sikkert at overlade til andre, som bedre kan løse opgaven? 3

4 Naturprojektets faser Arbejdet med et Natura 2000-projekt består typisk af en række mere eller mindre afgrænsede faser. Hver af disse faser indeholder nogle opgaver, der kan være med til at sikre et godt og vellykket projekt. Nedenfor er de enkelte faser kort beskrevet, og de viser samtidigt det flow, der umiddelbart er i et Natura 2000-projekt. Andre typer af naturprojekter vil som udgangspunkt gennemløbe nogenlunde de samme faser. 1. Planlægningsfasen Natura 2000-handleplaner eller andre planer for området - hvilke naturmål skal nås? Udpegning af et muligt projektområde - hvor skal/kan vi sætte noget i gang, der kan sikre målene i Natura 2000-handleplanen? Projektindhold - hvad skal projektet indeholde: rydning, hegning, græsning eller slæt? Hvilke lodsejere kan naturligt indgå i projektet? Afklaring af hvilke muligheder der er for at få tilskud til rydning, hegning og eller hydrologi. Områderne skal være udpegede på arealinfo.dk Valg af samarbejdsmodel. 2. Motivationsfasen Udpegning af projektleder i kommune eller landbrugsrådgivning (kan også være en lodsejer eller anden interessent). Lodsejerdialog er udgangspunktet i denne fase - der arbejdes med motivering og forventningsafstemning. Lodsejere og dyreholdere spørges og inddrages med idéer og løsninger. Kommunens medarbejdere lader sig motivere af lodsejere. Lodsejerne skal overveje, hvordan de evt. vil samarbejde om den efterfølgende pleje. I denne fase arbejdes typisk med fællesmøder og/eller individuelle lodsejerforhandlinger. Lav en klar rollefordeling i projektet med lodsejerrepræsentanter, rådgiver eller ambassadør. Lodsejeres bidrag til anlægsfasen aftales. Ofte vil lodsejeren selv skulle forberede denne fase eksempelvis ved at fjerne gammelt hegn. 3. Ansøgningsfasen Projektet samles, koordineres, og der søges om f.eks. tilskud til hegnings-, rydnings- eller hydrologiprojekt. Der laves aftaler med lodsejere og dyreholdere om græsning eller slæt på arealerne. Hvem gør hvad for hvem? Projektansøgning afstemmes med de berørte lodsejere. Alle lodsejere bør her have et klart billede af ansvar og egen økonomi/fælles økonomi i naturprojektet. Problemstillinger omkring evt. restfinansiering afklares. Skal der søges private fonde, eller skal lodsejere og kommune punge ud? 4. Anlægsfasen Der laves tidsplan for gennemførelse og løbende orientering af lodsejere. Styring af entreprenører - det aftalte skal nu etableres. Der skal ryddes og sættes hegn og måske foretages andre forberedelser til græsning. Projektleder styrer, at ændringsansøgninger og regnskab for projektet bliver varetaget. En indvielse eller fejring af projektet, når det er etableret, kan medvirke til at skabe sammenhold og ejerskab til den fremtidige drift. 5. Driftsfasen Udarbejdelse af kontrakter mellem lodsejere og/eller kommune. Aftaler om fremtidig drift (Græsningsaftaler, forpagtningsaftaler, vedtægter for græsningslaug). Individuel eller fælles ansøgning om tilskud til pleje. Det aftales, hvorledes der evt. skal efterplejes på arealer, og hvem der gør det. 6. Langsigtet driftsfase Det kræver opfølgning og varig motivation af dyreholdere og lodsejere, hvis driften skal fortsætte kontinuerligt mange år ud i fremtiden. Den langsigtede pleje sikres f.eks. ved netværksdannelse blandt lodsejerne. 7. Udviklingsfasen Området modnes igennem et projekt til et potentielt næste niveau. De erfaringer, der er gjort, og den tillid, der er skabt, kan overføres som springbræt til et nyt projekt. Det kunne eksempelvis være et nyt projekt i forlængelse af den samme å-strækning eller indenfor samme Natura 2000-område. 4

5 5

6 Rollefordeling For at der er styr på naturprojektets forskellige faser, er det vigtigt, at alle ved, hvilken rolle de selv skal bidrage med, og hvilke roller de andre i projektet har. Derfor skal henholdsvis kommunens, rådgivernes og lodsejerens roller og ansvar defineres i starten af projektet. Her peges på nogle af de mest oplagte og almindelige rollefordelinger. Kommune Kommunerne har en opgave med at føre Natura handleplanerne ud i livet ved at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. Det vil sige, at det i de fleste tilfælde er kommunen, der tager initiativ til et projekt. Et naturprojekt med flere lodsejere starter ofte med, at kommunen søger om tilskud til et fælles hegningsprojekt på vegne af flere lodsejere. Det er en god ide, at du som kommune samtidig igangsætter en afklaring af de aftaler, som skal fungere mellem lodsejerne, når hegnet er sat op. Lodsejerne skal nemlig tage stilling til, om de selv vil passe arealet, om de vil bortforpagte det eller indgå aftale med en dyreholder, og det kræver, at de forholder sig til reglerne for, hvem der kan søge tilskud til pleje af arealet. Den afklaring kan være tidskrævende, for det kan have økonomiske konsekvenser for lodsejer, hvis han ikke finder den rette løsning. Derfor er det nødvendigt, at kommunen har et konstruktivt samarbejde med lodsejere og deres landbrugs- eller skovbrugsrådgivere. Kommunens rolle er at: gennemføre Natura 2000-handleplaner eller andre planer for området - hvilke naturmål skal nås? udpege et muligt projektområde - hvor skal/kan vi sætte noget i gang, der kan sikre målene i Natura handleplanen? tage stilling til, hvordan samarbejdet mellem kommune, lodsejere og rådgivere skal formaliseres (samarbejdsmodel). udpege en projektleder. overveje, hvordan projektet, herunder samarbejde med rådgivere, kan finansieres. afdække muligheder for at nå naturmålet på lodsejers arealer. afdække lovkrav og begrænsninger på lodsejers arealer. tilpasse projektmål, så de både matcher lodsejers hverdag og projektets formål. tænke lodsejers areal og projekt ind i en større sammenhæng, så der hentes synergigevinster. sikre, at nødvendige hensyn er taget allerede i motivations- og ansøgningsfasen, således at det designede projekt kan gennemgå den nødvendige høringsperiode. Foto: Markvandring med lodsejere og Vejle Kommune 6

7 Landbrugs- og skovbrugsrådgiver Som landbrugsrådgiver er det vigtigt, at du forklarer tilskudsordningernes tilsagnsbetingelser, så lodsejeren ved, hvad han går ind til. Du skal også klarlægge forskellen på at vælge henholdsvis en græsnings- eller forpagtningsaftale og vise hvilke muligheder der er, hvis lodsejerne vil samarbejde om afgræsningen, f.eks. ved at indgå i græsningslaug eller græsningsforeninger. Når lodsejeren skal tage stilling til, hvilket ansvar han vil påtage sig i naturprojektet, er det vigtigt, at du kan beskrive sammenhængen, så han har et reelt beslutningsgrundlag. Herudover kan du eller en kollega bl.a. hjælpe med ansøgning om tilskud og udfærdigelse af græsnings- eller forpagtningskontrakter. Som rådgiver skal du bygge bro imellem lodsejerens hverdag og myndighedernes ønsker for naturarealernes fremtid. Rådgivere kan hjælpe lodsejer med at: afdække lodsejers ønsker og drømme omkring driften af hans arealer. afklare fordele og ulemper på driftsniveau ud fra lodsejers ønsker i et givent projekt. tilvejebringe eksempler på, hvordan andre lodsejere har løst problemer, som minder om lodsejerens egne. formidle kontakten til kommunen som myndighed. støtte lodsejeren i den løbende dialog gennem alle projektets faser. rådgive om driftstilskud og forpligtigelser på arealer. lave aftaler med andre lodsejere og dyreholdere om græsning eller slæt på arealerne, hvem gør hvad for hvem? udarbejde kontrakter mellem lodsejere og evt. dyreholdere med aftaler om fremtidig drift (Græsningsaftaler, forpagtningsaftaler, vedtægter for græsningslaug). løse opgaver vedrørende ansøgning om EU-tilskud, udarbejde regnskaber, indberette moms og skat. rådgive omkring teknisk udførelse af naturprojektet, brug af eksterne entreprenører, faglige eksperter osv. præsentere ny faglig viden indenfor naturpleje. Rådgivningsvirksomhederne i landbruget og skovbruget er private firmaer. Derfor betales rådgiverne for den tid, de bruger på opgaverne, i modsætning til medarbejderne i kommunernes naturafdelinger, der ikke opkræver betaling. Som lodsejer skal du være opmærksom på, at det kun er landbrugsrådgiverne, der kan rådgive dig om tilskudsordninger, kontrakter og regler, da de kommunale medarbejdere normalt ikke har tilstrækkelig viden på det felt. Desuden er rådgivning fra landbrugsrådgiverne omfattet af et rådgiveransvar, og de er derfor forsikret i forbindelse med den rådgivning, de udfører. Kommunen bør kun tage sig af kontrakter, der indgås mellem lodsejer og kommune. Rådgivere kan hjælpe kommunen med: dialog med lodsejerne projektledelse 7

8 Rollefordeling Lodsejer I naturprojekter skal du træffe beslutninger, som kan få betydning for din arbejdsindsats og økonomi. Der følger forpligtigelser med tilskud til naturprojekter og naturpleje, så derfor er det nødvendigt at afklare, hvad der passer bedst til din situation. Hvis du søger tilskud til pleje, er der en økonomisk gevinst men også en risiko for, at tilsagnsbetingelserne ikke overholdes. Drejer det sig om et lille areal, skal du overveje, om det kan betale sig at søge tilskud til det. Hvis du bortforpagter arealet, overgår arbejdsbyrden, tilskuddet og risikoen til forpagter. Nogle ejendommes herlighedsværdi øges ved et naturprojekt. Der er altså en række forhold, du skal tage stilling til. Det er vigtigt, at du forstår, hvad du forpligter dig til, især hvis du søger tilskud eller indgår aftaler med andre lodsejere eller dyreholdere, så bed din rådgiver om at forklare, hvad du skal være opmærksom på. Som lodsejer skal du tage stilling til: hvordan du ser dig selv og din ejendom i projektet. hvilke fordele og ulemper, du ser i projektet. på hvilke præmisser, du ønsker at deltager. hvilke tilskud, du evt. gerne vil søge. om du har det bedre med ikke at søge tilskud, hvis det drejer sig om et lille areal (du får stor fleksibilitet, undgår bekymringer for tilsagn og udgifter til ansøgning). hvilke skriftlige aftaler, du evt. skal indgå med andre lodsejere og dyreholdere, f.eks. forpagtningsaftaler og græsningsaftaler. hvordan naturprojektet påvirker din økonomi i forhold til risici og muligheder. Kan projektet f.eks. øge værdien af ejendommen? Dyreholder Dyreholderne har en stor rolle i naturprojekter, da de fleste naturprojekter omfatter afgræsning. Som dyreholder har du mulighed for at indgå græsnings- eller forpagtningsaftaler med lodsejere, der ikke selv har dyr. I nogle tilfælde er dyreholder nabo til det areal, der skal afgræsses. I andre tilfælde arbejder dyreholder på fuld tid med naturpleje og kan komme langvejs fra i sin søgen efter flere naturarealer. Dyreholder kan også være et græsningslaug eller en forening, der står for afgræsning af naturarealer. Uanset hvilken gruppe du hører til, er det vigtigt, at du forstår, hvad du forpligter dig til, især når du indgår forpagtningsaftaler og søger tilskud. Bed din rådgiver om at forklare, hvad du skal være opmærksom på. Som dyreholder skal du tage stilling til: om du er interesseret i afgræsning af flere naturarealer. hvilke fordele og ulemper du ser i forbindelse med pleje af dette areal. om arealet dækker dyrenes behov for foder og evt. behov for læ, ly og tørre områder. hvilke forpligtelser du vil påtage dig. om du vil indgå græsnings- eller forpagtningsaftaler med lodsejer. Foto: Galloway plejer naturareal. 8

9 9

10 Aftaler og kontrakter Det er vigtigt at lave klare og enkle aftaler, som alle kan forstå. Husk, at det enkle altid er svært og kan tage lang tid at komme frem til. Når der er flere, der skal samarbejde, er der også meget, der kan gå galt. Grundlæggende har den, der har råderet over arealet, også det juridiske ansvar for overholdelse af de aftaler, der indgås på arealerne. Derudover bør enhver, der indgår i et samarbejde huske, at samarbejdet forpligtiger. En aftale er en aftale er ikke bare et mundheld, det er også en juridisk sandhed i den forstand, at selv en mundlig aftale imellem to parter er juridisk forpligtigende. Udarbejd derfor de samarbejdsaftaler og kontrakter, der skal til, f.eks. forpagtningsaftaler og græsningsaftaler. Disse enkle midler sørger for, at de involverede får en god aftale med hinanden, og at de samtidig kan komme ud af aftalen på en god måde. Det er god forebyggelse af konflikter, og begge parter ved altid, hvor de står. Kontakt en professionel rådgiver, når der skal udarbejdes kontrakter, da det er vigtigt, at du har den fulde forståelse af det, du sætter din underskrift på. Du bør aldrig indgå en aftale, medmindre du agter at opfylde den i alle dens ord og punkter. Udgangspunktet er nemlig helt klart: At aftaler skal holdes, og begge parter kan dømmes til at opfylde deres del af aftalen! Såvel mundtlige som skriftlige aftaler er gyldige og forpligtende. Men du kommer sjældent ret langt, hvis du kun har en mundtlig aftale at henvise til, for det er dig, der skal kunne bevise, hvad der blev aftalt. Det kan du sædvanligvis ikke, hvis den anden part nægter at have indgået en aftale med dig. Derfor gør du klogt i at få enhver aftale nedfældet på papir, som dateres og underskrives af den anden part. Der kan være undtagelser, men de nævnes ikke her. Læs mere på Smart Natura om Aftaler og kontrakter. 10

11 Foto: Køllesværmer. 11

12 Hvem kan søge tilskud, og hvem har ansvar for arealer og dyr? Enkeltbetaling Miljøtilsagn Økonomi Forpligtelser Regler for KO (Krydsoverensstemmelse) Regler for GLM (God landbrugs- og miljømæssig stand) Du ejer og driver arealet Du ejer arealet, men har bortforpagtet det Du har forpagtet arealet Du er dyreholder og har en græsningsaftale på arealet Du søger tilskud. Du søger ikke tilskud. Du søger tilskud. Ejer eller forpagter søger tilskud. Rådigheden over arealet medfølger ikke ved en græsningsaftale, og derfor kan du ikke søge tilskud. Tilsagn er søgt hjem til dig, og du skal sørge for, at betingelserne overholdes. Du søger nye miljøtilsagn. Du har den økonomiske risiko for driften af arealet. Du afholder omkostninger og modtager indtægter. Du vedligeholder arealet, plantedækket, hegnet og eventuelle installationer. Du har ansvaret for, at KO krav overholdes, både på dyr og areal. Ved opstart af forpagtning, hvor der er eksisterende flerårige miljøtilsagn, skal du være opmærksom på, at forpagter skal overtage tilsagnet via producentskifte. Ellers vil du blive mødt med krav om tilbagebetaling. Du søger ikke nye miljøtilsagn. Din indtjening svarer til størrelsen på forpagtningsafgiften. Den er enten fast eller knyttet op på kapitelstaksten. Du har ingen forpligtelser i forbindelse med driften af arealet. Du er ikke ansvarlig for overtrædelser på arealet. Hvis der ved ophør af forpagtningen er flerårige miljøtilsagn, skal tilsagnet overdrages til ejer via producentskifte. Ellers vil du blive mødt med krav om tilbagebetaling af udbetalte tilskud. Du søger nye miljøtilsagn. Du har den økonomiske risiko for driften af arealet. Du afholder omkostninger og modtager indtægter. Du vedligeholder arealet, plantedækket, hegnet og eventuelle installationer. Du er ansvarlig for egne overtrædelser på arealet og i visse tilfælde for ejers, hvis han ikke søger EU-støtte. Miljøtilsagn medfølger ikke med græsningsaftale, og du kan ikke søge miljøtilsagn. Ejers miljøtilsagn og enkeltbetalingsstøtte er afhængig af, at du overholder krav til arealpleje. Han risikerer fradrag i tilskud, hvis plantedække eller antal dyr på arealet ikke følger reglerne. Hvis du betaler for græsningen, betaler du pr. dyr og ikke pr. ha. Ejer/forpagter vedligeholder arealet, hegnet og eventuelle installationer. Du sørger for afgræsning og opsyn med hegn og installationer. Du er kun ansvarlig for KO krav, der vedrører dyrene. Ejer/forpagter er ansvarlig for overholdelse af KO krav vedr. arealet. Ansvarlig: Dig. Ansvarlig: Forpagter. Ansvarlig: Dig. Ansvarlig: Ejer/forpagter. Rydningspligt Ansvarlig: Dig. Ansvarlig: Forpagter. Ansvarlig: Dig. Ansvarlig: Ejer/forpagter. Dyr Rådighed over arealet Du bestemmer, hvor mange og hvilke dyr, der må gå på arealet. Du har rådighed over arealet. Du bestemmer ikke over dyreholdet på arealet. Du har ikke rådighed over arealet. Du bestemmer, hvor mange og hvilke dyr, der må gå på arealet. Du har rådighed over arealet. Du bestemmer, hvilke dyr der skal gå på arealet. Ejer/forpagter har rådighed over arealet. 12

13 Foto: Engblomme. 13

14 Samarbejdsmodeller Det er frivilligt for lodsejerne i Natura 2000-områderne, om de vil deltage i de projekter, som kommunen gerne vil iværksætte for at nå målene i Natura 2000-handleplanerne. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne er gode til at samarbejde med lodsejerne og deres rådgivere. Herunder illustreres tre mulige samarbejdsrelationer ved en samarbejdstrekant, der skal sikre det fælles mål: naturprojekter. Et samarbejde på alle tre sider af trekanten giver et solidt grundlag for at nå målet. Naturprojekterne bør ikke være foruddefinerede, for det forringer mulighederne for at samarbejde om løsninger. Der er ofte stor drivkraft i at følge lodsejers egne ideer, såfremt det er muligt. Det er vigtigt at arbejde empatisk og have forståelse for, hvad det enkelte menneske har på spil, og dermed hvilke risici vedkommende løber ved at indgå aftaler. Udfordringen ligger i at vække lodsejers motivation, åbne dialogen, og finde de incitamenter, der kan være for lodsejer til at være med i projektet. Det er vigtigt at stræbe efter aftaler, der er til fordel for begge parter. Husk altid, at lodsejerne skal leve med de aftalte løsninger længe efter, at projektet er gennemført. Derfor er det vigtigt at arbejde med respekt for de involveredes beslutninger. Det er måske ikke nødvendigvis alle lodsejere, som skal være med i naturprojektet i første omgang, selvom det er målet. Det er vigtigt at respektere, at nogle lodsejere ikke vil deltage i naturprojektet. Lodsejere - økonomi - ejerskab - tillid - idelydhørhed - inddragelse Natur Projekter Rådgivere - regelkendskab - tillid - økonomi - helhedsorienteret rådgivning Kommune - naturindhold - økonomi og tid - konflikthåndtering - nuanceret natursyn 14

15 Foto: Orangegul køllesvamp. 15

16 De seks samarbejdsmodeller Smart Natura har fulgt Vejle Kommunes samarbejde med lodsejerne i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal i forbindelse med forberedelse til afgræsning og den efterfølgende pleje. Sammen med en række rejseholdsmøder, afholdt rundt i kommunerne, og en stribe interviews af personer, som har stor erfaring med naturprojekter, har det resulteret i beskrivelse af seks forskellige samarbejdsmodeller. Ikke alle disse samarbejdsmodeller inkluderer samtlige faser i et naturprojekt. Det er derfor muligt at kombinere delelementer fra de forskellige modeller. 1. Kommunalt betalt rådgivning 2. Grønne alliancer 3. Lodsejerdrevet projekt 4. Naturplejesamarbejder 5. Naturplejeforeninger 6. Køb en færdig pakke Samarbejdsmodellerne omtales kort her, mens den egentlige beskrivelse af, hvordan de fungerer findes i Natura 2000-håndbogen. 1. Kommunalt betalt rådgivning En samarbejdsmodel, hvor kommunen styrer projektet og betaler rådgivere for nødvendig rådgivning til lodsejere. Modellen bruges især i motivations, ansøgnings- og driftsfasen. 2. Grønne Alliancer En samarbejdsmodel, hvor lodsejere, husdyrholdere, landboforening, grønne organisationer og kommune arbejder sammen om et naturprojekt. Kan dække alle faserne. Denne samarbejdsmodel fordrer, at en af parterne tager initiativ til et fælles samarbejde omkring et naturområde, hvor der kan være mange forskellige interesser og måske endda modstridende interesser. Med et meget bredt samarbejde sikres størst muligt ejerskab til den endelige løsning samt stor lokal opbakning. Samarbejdsmodellen er baseret på løsning af en specifik opgave i et specifikt område og kan bl.a. finasieres af projektmidler. Derudover kan projektet støttes af deltagerne, der bidrager med timer eller med økonomisk støtte. Fordelene ved denne model er, at der kan skabes en bred lokal opbakning til et projekt. Der kan formentlig trækkes på en række frivillige kræfter til at løfte nogle mere praktiske opgaver for både kommune og lodsejer. Ulempen med et bredt samarbejde er, at det kan være skrøbeligt. Det kan ofte være afhængigt af enkeltpersoner og ildsjæle i et område eller en organisation. Modellen er brugt i Nordsjælland - Grønne Alliancer - Ll. Lyngby Mose Rådgivningen handler især om de regler, der gælder for lodsejer i forbindelse med tilskud til naturplejetiltag og indgåelse af forpagtnings- og græsningsaftaler. Rådgivningen kan foregå på forskellige niveauer, f.eks. indledningsvist som fællesrådgivning på fælles lodsejermøder og senere som individuel rådgivning. Fordelen ved denne model er, at kommunen selv har projektinitiativet og varetager lodsejerforhandlingerne samtidig med, at man sikrer rådgivning til lodsejere med mindre arealer, der normalt ikke selv har kontakt med landbrugsrådgivningen. Hvis lodsejerne ikke får rådgivning om muligheder og konsekvenser, risikerer man, at de træffer beslutninger på et forkert grundlag og dermed fortryder beslutningen. Det er et dårligt grundlag for et fremtidigt samarbejde omkring naturpleje. Kommunen har i denne model den løbende kontakt med lodsejerne og kan dermed være med til at sikre den fremtidige drift på arealerne. Kommunen betaler for de timer, rådgiveren lægger i løsning af opgaven. I nogle tilfælde betaler lodsejer en del af rådgivningen. 16

17 3. Lodsejerdrevet projekt Samarbejdsmodel, hvor lodsejeren er projektleder, og hvor rådgiveren og kommunen bistår i udvalgte faser. Kommune skal som myndighed give eventuelle dispensationer til at gennemføre naturprojektet. Derfor er det en fordel at få kommunen med i et samarbejde allerede i planlægningsfasen. Derudover er kommunen så godt som altid den part i projektet, som har det største naturkendskab. Rådgiveren indgår i projektet som sparringspartner for lodsejeren. I planlægningsfasen hjælper rådgiveren med at tilvejebringe et fagligt grundlag, som lodsejer kan tage beslutninger ud fra. Derudover kan rådgiveren f.eks. bistå med faglige afklaringer omkring ansøgningsprocedure for projekt- og arealtilskudsordninger. Fordelen ved dette samarbejde er, at lodsejer er meget motiveret og får den rådgivning, han betaler for enten selv eller via projektmidler. Udfordringen er at sikre, at intet glemmes, og intet gøres dobbelt. Da der er tale om et uformelt samarbejde uden en klart defineret ansvarsfordeling, kræver det en god dialog imellem parterne, så der ikke opstår misforståelser. Foto: Majsgøgeurt. 4. Naturplejesamarbejder En model til formaliseret samarbejde omkring naturpleje med mange interessenter. Modellen kan bruges i alle projektets faser eller anvendes til udvalgte faser. Princippet for denne samarbejdsmodel er, at en forening danner ramme om et netværk, hvor kommune, lodsejere, dyreholdere og andre interessenter kan søge sparring og hjælp til at løfte opgaven omkring naturpleje. Disse foreninger kan have forskellig form og udgangspunkt. Foreningerne er ikke selv tovholdere på projekter, men kan bistå kommuner, lodsejere eller dyreholdere i forbindelse med naturprojekter. Foreningen kan være en væsentlig medspiller særligt i motivationsfasen, hvor kommunen har ønske om at igangsætte et naturprojekt. Her kan foreningen være den, der forestår lodsejerkontakten og evt. formidler kontakt til rådgivere. Foreningen kan bidrage både med viden og med fysisk arbejdskraft og evt. også påtage sig betalte opgaver i den forbindelse. Fordelen ved et naturplejesamarbejde er, at det kan være en stor motivationsfaktor for lodsejer eller dyreholder, at de kan få sparring i et netværk. Modellen er brugt i Jammerbugt: Naturplejeforeningen for Jammerbugt Kommune og i Nordvestjylland: Naturplejenetværk for Nordvestjylland (Naturplejenet.dk). 17

18 De seks samarbejdsmodeller 5. Naturplejeforeninger En foreningsbaseret model til formaliseret samarbejde omkring naturpleje med få interessenter. Modellen kan bruges i alle projektets faser, eller anvendes i faserne fra ansøgning og frem. Foreningens medlemmer kan bestå af områdets kommuner, landboforening og f.eks. en kødkvægsforening, og formålet er f.eks. at fremme naturpleje ved afgræsning. Et eksempel Bestyrelsen består af et medlem fra hver af de deltagende myndigheder og organisationer. Landboforeningen er sekretær og indkalder til møder. Der afholdes to årlige teknikermøder, med deltagelse af kommunernes faglige embedsmænd, og en årlig generalforsamling med deltagelse af kommunernes chefer eller politikere. På teknikermøderne har hver kommune på forhånd udvalgt et eller flere potentielle naturprojekter, og det aftales, hvilke af de foreslåede projekter der skal arbejdes med. Herefter er landboforeningen projektleder, udarbejder ansøgninger om tilskud og håndterer tilsagnene i de enkelte projekter. Landboforeningen har dermed også lodsejerkontakten og kontakten til entreprenørerne. 6. Køb en færdig pakke En model til formaliseret samarbejde omkring naturpleje hvor kommunen køber en færdig pakke af en rådgivningsvirksomhed, som varetager faserne fra planlægning til anlæg. For de kommuner der ikke har ressourcer i form af medarbejdere, der kan løfte opgaven, er der rådgivningsselskaber, der tilbyder kommunerne at forestå naturprojekter. Her kan rådgivningsfirmaet varetage opgaven med planlægning af projektet og lodsejerkontakten, samle projektet og bistå den enkelte lodsejer eller kommune med at søge tilskud og hjemtage tilsagn til naturprojektet. Nogle rådgivningsvirksomheder har også mulighed for at varetage det praktiske arbejde i anlægsfasen. Herefter er selve driften overladt til lodsejerne. Fordelen er, at kommunen undgår at udvide medarbejderstaben. Ulempen er, at kommunen går glip af lodsejerkontakten og dermed et godt afsæt til fremtidigt samarbejde. Fordelen er, at lodsejerne deltager i projekter, der er godt belyst, og kommunerne får gennemført flere projekter, end de selv kan løfte. Kommunerne betaler hvert år et kontingent til foreningen. Rådgivernes arbejde finansieres dels af foreningen, dels af fonde og tilskudsmidler. Landboforeningen bidrager med et antal arbejdstimer. Modellen er brugt i Nordjylland: Naturpleje- og Hegningsnetværk Nordjylland (NHN). Foto: Indvielse af naturplejeprojekter på Runkenbjerg ved Vejle. 18

19 Lodsejernetværk Det er en god ide, at samarbejdet omkring et naturprojekt indeholder en opfordring til lodsejerne om at gå sammen i et netværk, hvor de f.eks. kan udveksle praktiske erfaringer om naturpleje, formidling af græsningsdyr og arealer, afholde markvandringer og henvende sig samlet til kommunen. Et netværk inspirerer ofte til nye projekter, og det er en fordel for både lodsejere og kommune i det fremtidige samarbejde i naturområdet. Kommunen vil ofte gerne hjælpe netværket i gang og bistå med det praktiske omkring invitation af lodsejerne mv. Det er vigtigt, at det herefter er lodsejerne, der tager initiativet til dannelse af netværket, evt. i samarbejde med kommunen og landboforeningen i lokalområdet. Netværket kan f.eks. bruge kommunen og rådgiverne til årlige møder eller markvandringer, hvor man får en snak om målet med plejen eller praktiske udfordringer for dyreholderne. Husk at fejre naturprojekterne. 19

20 Kontakt Projektleder Cammi Karlslund SEGES, Planter & Miljø T E caa@seges.dk Biolog Mads Fjeldsø Christensen Vejle Kommune T E mafch@vejle.dk Biolog Henriette Lang Sørensen Vejle Kommune T E henls@vejle.dk Konsulent Susanne Øster Sørensen SEGES, Planter & Miljø T E sso@seges.dk Projektleder Frank Bondgaard SEGES, Planter & Miljø T E fbo@seges.dk Konsulent Annette Pihl Pedersen LMO, Miljø & Natur T E app@lmo.dk Skovfoged Thomas Langholz Valentin Skovdyrkerforeningen Syd T E tvj@skovdyrkerne.dk Chefkonsulent Rasmus Dandanell Lundegaard Kolding Herreds Landbr., planteavl T E rdl@khl.dk Bag projektet står Vejle Kommune og SEGES. Projektet løber frem til midten af 2015 og er støttet af EU-Life-programmet.